Dansk kulturhistorisk Museumsforenings
årsm øde i Å rhus 26.-27. august 1965
Å rsm ødet indledtes torsdag aften med et møde på Å rhus U niversitet, hvor m useum s
direktør H ans Lassen fortalte om arbejdet med købstadsm useer. H an så »Den gamle By« som et b arn af »skønvirke«-tiden, hvor m an fandt bindingsværket spæ ndende, og hvor m an ikke veg tilbage for at foretage ret om fattende rekonstruktioner. G årdene står, som m an tæ nkte sig, at de h ar set ud i den tid, de skal illustrere. Indvendig er de æ ndret til m useal brug. D er gives mange eksem pler herpå i »Den gam le By«, og det kan næppe være anderledes. M an søger at få repræ senteret de forskellige tiders bygningskonstruktioner, og derved bliver »Den gam le By« et studieobjekt for arkitekturstuderende. P roblem et er rum inddelingen og rum m enes anvendelse i m useum søjem ed, skabelsen af interiører, hvad enten det nu er håndvæ rkernes, købm æ ndenes, apotekernes eller em bedsm andens. M an h ar stadig æ ndret på byg
ninger og deres anvendelse. De enkelte bygninger i »Den gamle By« står således som repræ sentanter for, hvad de forskellige tiders m useum sm æ nd h ar haft for øje ved genopførelsen. »Den gam le By« er på den m åde også et m useum shistorisk objekt.
F redag form iddag var d er for m ødets deltagere arrangeret om visning i dom kirken og i »D en gam le By« under kyndig vejledning af henholdsvis lektor G rethe Foss og m useets inspektører.
R epræ sentantskabsm ødet kl. 16 på U niversitetet indledtes med, at foreningens form and m useum sdirektør K nud K lem bød gæster og repræ sentanter velkom m en.
D erefter udtalte form anden følgende:
»Også i år kan vi m ed vem od notere et tab blandt vore kolleger.
F o r en m åneds tid siden afgik R asm us M ortensen, Jelling, ved døden. Vi kender ham bedst som R asm us M ortensen, Lindeballe. H an var født i Balle ved Silkeborg, m en han fik sin gerning i Lindeballe, hvor han i m ere end 40 år var lærer. H ans kærlighed til hjem egnen og til fæ drelandets historie gav sig udtryk i hans undervis
ning, som var præget af en sjælden indlevelse, og m angfoldige er de elever, der her fik et indtryk for livet. R asm us M ortensen blev tillige en kyndig forsker. H an skrev både fødesognet Balles historie, og udsendte også Lindeballe og andre sognes be
skrivelse, en hjem stavnsbog sam m en med andre, gav sig af med jernalderstudier, der bl. a. fandt udtryk i bogen »Jysk Jærn« fra 1940. Også hedeopdyrkning og plantning havde hans interesse. H an skrev om skovplantninger på heden før Dalgas og om andre em ner på dette felt. H an sad i Det danske H edeselskabs repræ sentant
skab og var form and for eller bestyrelsesm edlem i forskellige plantningsselskaber.
Vi kender ham i denne kreds mest som repræ sentant for Vejle Amts historiske S am fund, hvis form and han var i m ange år, ligesom han var red ak tø r af Vejle A m ts årbøger. H a n var i 50’erne m edlem af bestyrelsen for Jysk arkæologisk Sel
skab og sad i 18 år som styrelsesm edlem i D .H .F . Indtil for få år siden var han en
544
sikker gæst ved D .H .F .’s årsm øde, stilfærdig i sit væsen, m en altid hjælpsom og venlig.
P å sine gam le dage blev h an m useum sm and, idet han i årene 1951-58 var inspektør ved Vejle M useum , en virksom hed som h an også gik op i med m egen interesse.
A tter er K oldinghusm useet blevet ram t af den um ilde skæbne at miste sin form and.
D en 24. juli i år døde overlæge F inn D alkier efter længere tids sygdom. V ed overlæge Johannes K jølbyes død i 1963 blev F in n D alkier form and for K oldinghusm useets be
styrelse. H an kom altså kun til at virke på denne post i ko rt tid, m en længe nok til at vi fik et billede af ham som styrelsesm edlem. H an var stæ rkt optaget af K olding
h us’ restaurering og slottets frem tidige anvendelse og havde store planer om at kom binere det m useum sm æssige m ed anden udadvendt virksom hed, der skulle gøre K oldinghus til et k u ltu rcen tru m ved afholdelse af udstillinger, koncerter, kongresser og ved oprettelse af en kunsthåndvæ rkerskole, ideer hvor h an kunne mødes med sin m useum sinspektør, m ed hvem han havde et udm æ rket sam arbejde. H a r vi vel kendt ham i få år, vil vi længe m indes ham for dette, ligesom vi vil erindre ham for hans venlighed og hans stilfulde værtsskab ved K oldinghusm useets 75 års jubilæum i vinter.
Vi vil m indes disse m ænds virke ved i tavshed at rejse os.«
I m ødet deltog repræ sentanter for følgende museer: N ationalm useets 1., 3. og 7.
afdeling, K onserveringsanstalten i Brede, Jernbanem useet, Rosenborg-M useet, T øj
husm useet, Jagt- og Skovbrugsm useet, H andels- og Søfartsm useet, Frederiksborg- M useet, M useet på Jægerspris, »Den fynske Landsby«, »H. C. A ndersens H us«.
K øbstadsm useet »Den gam ie By«, M useet for Søfart og F iskeri i Esbjerg og H erre- gårdsm useet på Gi. E strup; endvidere lokalm useerne i H elsingør, Frederiksvæ rk, G iileleje. Espergærde, Roskilde, H olbæ k, K alundborg, Søllerød, N æstved, Stevns, V ordingborg, M aribo, N ykøbing F., Odense, Fåborg, R udkøbing, H jørring, F re d e
rikshavn, Ålborg, V iborg, R anders, H obro, M ariager, G renå, E beltoft, Å rhus, H o r
sens, Silkeborg, O dder, Fredericia, Kolding, Ringkjøbing, H erning, Ribe, V arde, Esbjerg, Ølgod, H aderslev, Å benrå og Sønderborg.
C ivilingeniør J. H. Baagøe, F redericia, valgtes til dirigent, hvorefter form anden aflagde følgende årsberetning:
»Den beretning, jeg skal have den ære at aflægge for repræ sentantm ødet, skal ikke blive lang. D er vil derfor i højere grad end tidligere være lejlighed til at diskutere foreningens anliggender, og bestyrelsen vil meget gerne høre, hvad der rører sig blandt m edlem m erne.
I fjor kunne vi glæde os over de indførte forbedringer i m useum sloven. De vil nu virke i de kom m ende år, indtil loven skal til ny revision i folketingsåret 1968—69, og i m ellem tiden kan vi indhøste vore erfaringer. M en m on ikke der stort set er megen tilfredshed m ed loven. I det forløbne år h ar en ræ kke m useer m odtaget statsaner- kendelse. D et gælder T ikøb K om m unes historiske Samling, O dsherreds Folkem useum og Bangsbomuseet. Disse m useers økonom iske k år er derm ed blevet forbedrede, og vi u dtrykker håbet om en gunstig udvikling for dem i de kom m ende år. I indeværende fo rå r er L olland-Falstcrs Stiftsm useum blevet landsdelsm useum . D er er ligeledes grund til at nævne, at det nu på G rønland er vedtaget at starte et G rønlandsm useum . D en tanke h ar væ ret frem m e tidligere, m en dengang v ar talen om at oprette museet i K øbenhavn, enten alene eller i forbindelse m ed andre m useer. D et blev som be
kendt ikke til noget, og det m å understreges m ed tilfredshed, at udviklingen nu er
skredet så vidt frem , at m an med alvor og godt håb om resultat kan rejse sagen på G rønland.
A t m useum sloven h ar h aft gunstige virkninger kan vi jo se på udviklingen af statstilskuddet. I finansåret 1964-65 androg det ca. 952.000 kr. I 1965-66 anslås det til 1.019.000 kr. og er altså på det ene år vokset med 70.000 kr., og husk på, hvor sm å tallene var forud for m useum slovens gennem førelse. D et betyder, at alle m useerne, på trods af inflationen, h a r fået bedre virkem idler. Isæ r betyder det, at adskillige af m useerne h ar fået heldagslønnet, faguddannet arbejdskraft, og denne udvikling vil fortsæ tte frem i tiden. M useerne h a r stillet rimelige krav til staten.
Vi h ar nok bedt om flere penge, m en u nder form en: hjælp til selvhjælp, og vi behøver ikke at holde os tilbage i anstrengelserne for at øge den lokale støtte, selv om vi derved pålægger staten større byrder, tvæ rtim od opfylder vi vor opgave derved.
Statens egne m useer h ar nok at bestille. D er vil ikke opstå divergenser m ellem stats- m useerne og de lokale m useer, selvom disse bliver i stand til at overtage flere og flere opgaver, for det vil naturligvis blive resultatet af de forbedrede adm inistrative forhold på de lokale museer. M ed den stigende evne føler lokalm useerne sig friere og stæ rkere, og det er kun godt. De er u nderkastet et statsligt tilsyn fo ran k ret i m useum sloven, m en i dette tilsyn er lokalm useerne selv repræ senteret. D er skulle være de bedste m uligheder for en rolig, støt udvikling i harm onisk sam arbejde mel
lem de forskellige led og imellem lokalm useerne og N ationalm useet. D ette er jo ikke noget nyt, og n år jeg frem hæ ver det, er det for at understrege lokalm useernes eget initiativ og egen delagtighed i sagen. Den revision af loven, som m åske skal finde sted, og som i hvert fald kan foregå om 3 år, bør ske i tak t med m useernes egne erfaringer og de ønsker, som deraf m åtte opstå, og jeg ser ikke rettere end, at vi kan drø fte disse sager på årsm øderne, om der er ønske derom . V ore m useer er af forskellige kategorier, og jeg ved, at m useer, som af geografiske eller andre grunde h ar fælles interesser, m ødes separat til drøftelser nu og da, og det er sikkert helt i sin orden. Jeg vil blot advare imod, at der d eraf opstår fastere grupper. Vi er alle m edlem m er af denne forening, og vore interesser ligger så næ r hinanden, at vi meget vel k an diskutere disse anliggender her, enten ved årsm ødet, eller ved de m øder, vi holder og kan holde i årets løb.
Selvom vi kan notere økonom isk frem gang, kan det dog på m ange om råder være sm åt nok m ed økonom ien. E t af vore øm m e p unkter er sikkerhedsproblem et. D et er jo ikke nok, at vi sam ler tingene, konserverer dem og udstiller dem . D et påhviler (Os også at passe på, at ingen render med dem , og sådan noget koster penge.
M o n trer m ed ordentligt lukketøj er bedre end m ontrer, som m an kan lukke op med en kniv, m en det kræ ver naturligvis, at m an kan og vil ofre noget på sagen. Med henblik på sikkerhedsproblem et i alm indelighed arrangerede vi d erfor i maj et studiem øde i O dense m ed drøftelse af disse anliggender, hvor inspektør N eum ann indledte forhandlingen, og hvor vi fik en længere redegørelse for de forskellige system er for sikkerhedsforanstaltninger fra ingeniør K ai F rederiksen, D anske Securitas. Vi fik m ange gode ting at høre om, hvad m an kan gøre, m en jeg skal villigt indrøm m e, at jeg blev noget forskræ kket over de penge sligt koster, i hvert fald efter de forretningsprincipper som følges. M an kan få et sikkerhedssystem ved hjælp af en større engangsindsats plus et m indre årligt afgiftsbeløb, eller et m indre engangsbeløb og en større abonnem entsafgift. M an k an m åske gætte sig til, hvilket
546
betalingsprincip selskabet helst ser anvendt. U nder alle om stæ ndigheder var begge p rincipper dyre, og det blev derfo r k u n til en første behandling. Vi enedes om at finde et m indre antal m useer af forskellige størrelser og kategorier frem og få selskabet til at frem sæ tte konkrete tilbud; dette er nu ved at ske, m en det er naturligvis en ret om stændelig sag, og derfor er der ingen afklaring i dag. Jeg ved.
at lokalm useum stilsynet er stæ rkt interesseret i at få spørgsm ålet belyst. N å r vi ved noget næ rm ere, kan vi tage sagen op til drøftelse og prøve at finde frem til en løsning af denne sag, som er såre vigtig, men utvivlsom t også kostbar at gå igang med, og m useerne k an næ ppe være alene om det.
D e h ar u m iddelbart før m ødet fået tilsendt »Arv og Eje«, hvor redaktør og fo r
fattere påny h a r søgt at overgå sig selv. Jeg takker for anstrengelserne. Det er en god sag, og den årbog m å vi blive ved at have. Som bekendt h ar vi i en årræ kke fra kulturm inisteriet m odtaget et tilskud på 1.500 kr. årlig til årbogen. D et udløb i fjor, og vi var usikre med, om det lod sig forny. Bestyrelsen vedtog at ansøge om en ny bevilling og gav en næ rm ere begrundelse for en væsentlig forhøjelse. Resultatet er blevet, at vi nu h ar opnået en ny treårig bevilling, denne gang på 3.500 kr. årlig. Vi takker m inisteriet for denne bevilling. Vi ser deri en anerkendelse af, at også K ulturm inisteriet ønsker denne publikation sikret og på en m åde, som vi kan være bekendt.
Såvidt jeg h ar forstået, er tipsloven u nder æ ndring, og der skal være tanker frem m e om, at de kulturelle bevillinger skal nedskæres i forhold til de m idler, som går til sportslig form ål. M an kan unde sporten alt, hvad den kan tilkom m e. Den er af stor betydning for vor ungdom , men det bør også slås fast, at kulturelle form ål bør tilgodeses, og at det af m ange grunde vil være hensigtsmæssigt, at de i frem tiden bliver det i højere grad end de h a r været hidtil, og d erfor vil jeg meget advare imod, at der sker en forringelse af m ulighederne for kulturelle bevillinger. Ved sidste tipsuddeling blev m ange ansøgere til bevillinger til kulturelle form ål skuffet. Det var bl. a. tilfæ ldet for m useerne.
I en årræ kke h a r vi h aft to dispositionsbevillinger hver på 25.000 kr., en til indkøb af genstande, en til praktiske form ål. D et lykkedes i fjor at få disse bevillinger fo r
højet til 2 X 30.000 kr., og i indeværende år til 2 X 35.000 kr., m en de beløb, m useerne ansøger om, er betydeligt større end bevillingen ræ kker, og m å være det, d a m useum sloven frem kalder aktivitet, og aktiviteten afspejler sig i ønsker om fo r
højede bevillinger. N å r ansøgninger om penge på dispositionsbevillingen ikke kunne efterkom m es i fornødent om fang, m åtte m an derfo r sætte sit håb til tipsm idlerne, og d erfor er det skuffende at så m ange ansøgninger om tipspenge til m useerne er blevet afslået. D er m å d erfo r sættes ind på følgende felter: forøgede kulturelle bevillinger af tipspengene, subsidiært ikke forringede chancer, og flere penge på dispositionsbevillingerne. F orhåbentlig vil det hjælpe, hvis både tilsynet og D .K .M . går ind derfor. Sker det ikke, m å vi lade det gå ind i vore erfaringer med m useum s
loven og de ønsker, vi m åtte frem sæ tte ved lovens revision.
Ifjor drøftede vi planen om en sølvudstilling. D en faldt ikke helt i god jord her i forsam lingen, fordi m an frygtede de udgifter, som m useerne ville kom m e ud i.
E ndnu h ar planerne ikke kun n et frem m es, m en bestræ belserne er gået ud på at ned
sætte udgifterne, og forhåbentlig k an der kom m e et nyt og bedre forslag frem . Det får vi nu se. U nder alle om stæ ndigheder er gode udstillinger at anbefale, og det
frem går af »Nyt og N oter fra K ulturm useerne«, at der sker en hel del på dette om råde på m ange af m useerne.
Sluttelig bør jeg blandt foretagsom heden ru n d t om kring på m useerne nævne, at B angsbom useet i løbet af de sidste par år h a r gennem gået en større restaurering, og at det nu råd er over hele hovedbygningen på Bangsbo, hvor det foruden sine sam linger også h ar plads til foredragssal. D et sker m eget a propos sam tidig med stats- anerkendelsen, og det viser, at det betaler sig at være foretagsom .
D en 19. feb ru ar fejrede K oldinghusm useet sit 75 års jubilæ um med en stilfuld reception. M useet er jo gennem de senere år undergået en betydelig udvikling, først og frem m est i opdelingen af museet og i opstillingerne. D er er nu nedsat en kom m ission med det form ål at overveje og stille forslag om K oldinghus slots restaurering og frem tidige anvendelse. Vi håber inderligt, at dette udvikler sig til gavn og glæde for m useet.
D en 17. maj fejrede V ordingborg M useum sit 50-års jubilæum , og det på den sm ukkeste m åde, nem lig ved indvielse af anden etape af m useets nybyggeri, hvorved hele udstillingssam lingen er nyopstillet på en meget sm uk og charm erende måde.
Jeg ønsker på foreningens vegne tillykke med disse frem skridt. Jeg tager næppe fejl i.
at de er inspireret af m useum sloven. D erved ser vi en ny bekræ ftelse på lovens værdi og på de forhåbninger, vi kan sætte til den med hensyn til de danske kulturhistoriske m useers udvikling i frem tiden.«
U nder den påfølgende diskussion blev der af repræ sentanterne for m useerne i H jør
ring, M aribo, K alundborg, F rederikshavn, Ribe og Å lborg takket for den økonom iske støtte, som adskillige m useer har fået af tipsm idlerne. M useum sloven h ar økonom isk betydet meget for m useernes udvikling, m en enkelte er stadig i vanskeligheder, og det gælder ikke m indst de større og mest aktive, der ikke uden hjælp fra tipsm idlerne er i stand til at gennem føre påkræ vede arbejder. T ilskud fra tipsm idlerne h a r ofte en vis indflydelse på m uligheden af at opnå tilskud hos de lokale, bevilgende m yndigheder og fra fonds. T ipsm idlerne til m useer m å derfor bevares og absolut ikke form indskes.
F o rm an d en opfordrede m edlem m erne til skriftligt at forelægge deres problem er for styrelsen, og forsam lingen tilsluttede sig forslaget om, at styrelsen arbejder videre m ed sagen, idet m an h ar det bedste håb om et godt resultat.
D erefter godkendtes form andens beretning.
K assereren, dom m er Tage Worsaae, forelagde derpå det reviderede regnskab, der balancerede m ed 34.071 kr. U dgifterne har været 21.895 kr., og kassebeholdningen er 12.176 kr., hvoraf 896 kr. henstår til tekstilkonservering, og 4.000 kr. foreslås hensat til udgivelse af »Arv og Eje« 1966, hvorefter d er til foreningens almindelige drift vil være 7.280 kr.
F orsam lingen gav kassereren decharge for regnskabet. M edlem skontingentet fast
sattes til det sam m e som sidste år.
Dis positions bevillingerne:
1) Bevillingen til indkøb og konservering havde 24 ansøgninger om tilskud på ialt 66.800 kr., og fordelingen blev: Esbjerg M useum 1.000 kr., F redericia M useum 550 kr., Gilleleje M useum 1.000 kr., G lud M useum 500 kr., H aderslev Amts M useum 4.000 kr., N ordsjæ llandsk Folkem useum 450 kr., Vendsyssels historiske
548
M useum 4.500 kr., H obro M useum 500 kr., K alundborg og Omegns M useum 1.000 kr., K ulturhistorisk M useum , Randers 500 kr., R oskilde M useum 500 kr., Born
holm s M useum 1.000 kr., Svendborg Amts M useum 1.000 kr., M useet på S ønderborg Slot 2.500 kr., T ø n d er M useum 3.000 kr., Å lborg historiske M useum 2.000 kr. og F orhistorisk M useum , Å rhus 4.500 kr.
2) Bevillingen til m useum stekniske forbedringer havde 36 ansøgninger om tilskud pa ialt 112.441 kr., og fordelingen blev: Esbjerg M useum 1.250 kr., Frederiksvæ rk og Om egns M useum 750 kr., »Den gamle G ård « , F åborg 1.500 kr., G illeleje M useum 2.000 kr., G lud M useum 750 kr., H aderslev A m ts M useum 1.500 kr., H erning M u seum 500 kr., Vendsyssels historiske M useum 1.400 kr. H obro M useum 1.000 kr., M useet for H olbæ k og O m egn 2.750 kr., H orsens M useum 1.000 kr., K alundborg og Om egns M useum 1.100 kr., Lem vig M useum 750 kr., L olland-F alsters Stiftsm useum
1.250 kr., »Falsters M inder« N ykøbing F. 2.000 kr., D en antikvariske Samling, Ribe 2.500 kr., Ringkjøbing M useum 1.000 kr.. Roskilde M useum 1.000 kr., Bornholms M useum 1.000 kr., M useet på Sønderborg Slot 500 kr., V iborg Stiftsm useum 1.000 kr., Å benrå M useum 500 kr. og Å lborg historiske M useum 3.000 kr.
T il form and genvalgtes K nud K lem og til bestyrelsen genvalgtes desuden H ans N eum ann og E jnar Hovesen. Jørgen Paulsen ønskede ikke at fortsæ tte, og i hans sted nyvalgtes antikvar M ogens B encard, Ribe.
U nder eventuelt nævnte B e n c a r d bestræ belserne for en sam m enslutning af de fo r
eninger, hvis form ål er at m edvirke til bevarelse af gam le bygninger, deriblandt også en del bygninger, som efter fredningsloven ikke findes fredningsværdige. H an fandt endvidere de opsatte fredningssten skæ m m ende og m ente, at de kunne fjernes, hvis m an over for folk slog fast, at alle oldtidshøje er fredede. R igsantikvar P. V. G l o b beklagede, at m an af økonom iske grunde m åtte anvende de små cem entstøbte sten.
m en fredningsstenene er nødvendige.
P a lle F riis foreslog, at de til salg frem stillede kopier af m useum sgenstande mærkes m ed et særligt stempel. H o l g e r R a s m u s s e n m ente, at der i »M useum stekniske M ed
delelser« burde udsendes en liste over de af m useerne forhandlede kopier. H an op
fordrede alle til at gøre en kraftig indsats med hensyn til konservering og sikring af vore m useum sgenstande.
D epartem entschef H e n n i n g R o h d e m eddelte, at der i løbet af efteråret vil blive nedsat et udvalg til behandling af m useernes konserveringsproblem , som han anså for meget betydningsfuldt. Tilgangen af kvalificerede konservatorer h a r ikke været ti;strækkelig på grund ai de lave konservatorlønninger. F orhåbentlig finder udvalget en løsning på dette vigtige punkt.
H a n s L a s s e n redegjorde for de seneste forhandlinger vedrørende den planlagte sølvudstilling. Hvis denne udstilling ikke kan vinde tilslutning hos lokalm useerne, h ar han tanker om selv at lave en sølvudstilling i »Den gam le By«. En kritik af de ncrdjyske m useers jydepotteudstilling blev af P e t e r S e e b e r g kraftigt afvist som uberettiget.
K n u d K l e m fan d t det form ålsløst at diskutere videre om sølvudstillingen i dens gam le form . H an takkede fo r indlæggene i debatten.
