Dansk historisk Fællesforenings
årsm øde i Å rhus den 27.-29. august 1965
R e p r æ s e n t a n t m ø d e t blev afholdt på A arhus U niversitet d. 28. august kl. 10-12.30.
F ølgende foreninger og institutioner v ar repræ senteret:
D e historiske sam fund og foreninger for: F yns stift, K øbenhavns am t. Lolland- F alster, Præ stø, R anders, Ribe, R ingkøbing og Sorø am ter, Sønderjylland, Thisted og V iborg am ter, Østjysk H jem stavnsforening, A alborg am t, A arhus stift, K øben
havn og Søllerød kom m uner. D esuden L andsforeningen for H jem stavnskultur, D ansk H istorielæ rerforening, Rigsarkivet, landsarkiverne for Fyn, N ørrejylland. Sjælland og Sønderjylland, E rhvervsarkivet, stadsarkiverne for K øbenhavn og F rederiksberg, D et danske Sprog- og L itteraturselskab, D ansk Folkem indesam ling, M atrikeldirek
toratet, de by- og egnshistoriske arkiver for E beltoft, Esbjerg, F aaborg, H aderslev, H erning, H jørring, N æ stved, O dder, V iborg og A abenraa, sam t i alt 49 m useer.
E fter at dom m er W o r s a a e , V ordingborg M useum , var valgt til dirigent, gav han ordet til form anden, rigsarkivar J o h a n H v i d t f e l d t , som udtalte følgende m indeord:
På vort årsm øde 1946 valgte vi førstelæ rer R a s m u s M o r t e n s e n , Lindeballe, som m edlem af styrelsen. H an virkede her i årene til 1958. H an v ar kendt som forsker, ikke m indst for sine studier over jern. Bogen D ansk Je rn er banebrydende. H an h a r også skrevet m ange topografiske væ rker, om sin egen hjem stavn - h an var født i Balle ved Silkeborg 1884 - og den egn. Lindeballe, hvor h an virkede fra 1909-50. D a k an kom ind i D H F .s styrelse, v ar h an im idlertid ikke blot kendt som arkæ olog og topograf, m en også for sit virke indenfor Vejle am ts historiske sam fund, hvor h an var i styrelsen fra 1923, red ak tø r af årbogen fra 1935. H ans interesseom råde v ar vidtspæ ndende, bl. a. skovbrug og hedeopdyrkning, og også her fik h an tillidsposter, blev således valgt ind i repræ sentantskabet for H edeselskabet.
D a R asm us M ortensen tog sin afsked i Lindeballe, blev han 1951 leder af m useet i Vejle. Også h er kom h an til at gøre en betydelig indsats, ikke m indst i k raft af sin store arkæologiske viden og erfaring, han var da også 1951-58 m edlem af Jysk arkæologisk selskabs styrelse. Jeg h ar personlig kendt R asm us M ortensen fra m ine unge år. H an h ar altid tilskyndet til historisk arbejde, og de m ange sam taler m ed ham gav rigt udbytte. H an havde forskerånden i sig, og ofte kunne han se den historiske udvikling i m ange og nye aspekter. D er er for mig ikke tvivl om. at R asm us M ortensen var en betydelig forsker. D et var et im ponerende arbejde, han kunne præ stere i det lille landsogn, fjernt fra biblioteker og arkiver. D et er en rig, på m ange m åder højt begavet personlighed, som nu h a r forladt os. Vi vil bevare m indet om denne m æ rkelige m and.
E n anden m and, hvis navn også er kendt i vide kredse, bør ligeledes m indes her: A u g u s t F. S c h m i d t , som i tidligere år var en flittig m edarbejder ved F ortid og N utid. H an v ar fø d t i G esten, var i sin ungdom p å A skov og blev derefter ansat som assistent ved D ansk F olkem indesam ling i årene 1921-26. E fte r en tid at have væ ret højskolelæ rer, blev h a n litterat, en m and, der levede af sin pen. T iden i D ansk F olkem indeforskning havde for altid sat sit præg på A ugust F. Schmidt.
D et blev arbejdet m ed de danske folkem inder, der blev hans hovedopgave, og det
er et væld af bøger, artikler og bidrag til aviser, der er blevet til u n d er hans pen.
Ingen dansker n å r vel op ved siden af ham , n år det gælder antallet af publikationer.
H an skrev også en ræ kke topografiske væ rker og v ar ligeledes en flittig historio- graf. D et kunne vel ikke alt være lige lødigt, hvad han sendte ud, m en der er dog m ange af hans væ rker, som vil være af vigtighed i årene frem over, fordi han her h a r kun n et øse af sin rige viden om det danske folkeliv, i fest og i arbejde.
Vi vil m indes disse to m ænd og deres indsats i det historiske arbejde.
F o rm a n d en nævnede derefter, at det sidste år var blevet vedtaget, at dette m øde skulle holdes i Viborg. P å grund af m anglende hotelvæ relser h a r det im id
lertid ikke væ ret m uligt at gennem føre denne plan, og m ødet er i stedet henlagt til Å rhus, hvor U niversitetet h ar k unnet forsyne os med såvel m ødelokaler som kollegieværelser til indkvartering. Å rsberetningen forelægges i år på en anden måde end sædvanligt, idet beretningen aflægges m undtligt, m edens et duplikeret referat af beretningen i forvejen er uddelt til repræ sentanterne.
N y e m edlem m er. M edlem stallet er steget med 10, og jeg h ar den glæde at byde velkom m en til:
Foreningen af G ym nasie- og Sem inarielæ rere i H istorie.
Landsudvalget for indsam ling af gamle fotografier.
D en lokalhistoriske Samling, H jørring.
H olstebro byhistoriske A rkiv.
N æ stved by- og egnshistoriske Arkiv.
D et nordjyske Landsbibliotek, Ålborg.
M useet på Jæ gerspris Slot.
K onserveringsanstalten for recente sager, Brede.
Byhistorisk A rkiv fo r Skive.
F akse lokalhistoriske Arkiv.
Fællesforeningens m edlem stal udgøres nu af 35 am tssam fund m. m., 111 m useer, 77 arkiver, biblioteker m. m. sam t 16 by- og am tsråd.
D H F 's styrelse. Styrelsen h a r på sit første m øde konstitueret sig på samme m åde som foregående år med professor, dr. R o ar Skovm and som næ stform and, arkivar K nud P range som sekretær, overlæ rer O. W arthoe-H ansen, kasserer, og m useum sdirektør N iels Oxenvad red ak tø r af F ortid og N utid. R edaktionsudvalget fo r dette består i øvrigt af m useum sdirektør K nud Klem , professor, dr. K ristian H ald og form anden.
Statstilskud til am tssa m fu n d og D H F . Sam fundenes tilskud for finansåret 1964- 65 er steget fra 30.800 kr. til 34.000 kr., m ens der var søgt om 40.000 kr. Fælles
foreningen h a r foruden en efterbevilling på ca. 6.200 kr. fået et alm indeligt tilskud på 3.500 + 3.200 kr., til m edhjæ lpshonorar er bevilget 5.400 kr. og til trykning af institutionsberetningerne i F o rtid og N u tid er givet en 3-årig bevilling på 3.200 kr. årligt. D ette er - ikke m indst for F æ llesforeningen — en stæ rk forøgelse af bevillingerne, og jeg vil gerne takke m inisteriet for denne opm untring i vort ar
bejde. Forhøjelsen er særlig velkom m en nu, hvor publikationerne anspæ nder vores økonom i. M inisteriet h a r bedt Fæ llesforeningen foretage en beregning på grundlag af et nyt fordelingsprincip for statsstøtten til sam fundene. E fter dette skulle der - som hidtil - betales 850 kr. til hvert sam fund, m edens resten skulle deles i to halvdele, h v o raf den ene fordeltes i forhold til lokale tilskud, den anden i forhold til sam fundenes kontingentindtæ gter. Beregningen viste, at 8 sam fund ville få højere
tilskud, 11 lavere. D en største difference var på 315 kr. M inisteriet havde derefter ikke vist nogen interesse for at gå videre m ed planen.
K u r s u s f o r læ re re i a f t e n h ø j s k o l e n . I dagene 4 .-7 . august afholdt F æ llesforenin
gen på G ym nastikhøjskolen ved V iborg et kursus m ed titlen Slægtens Spor. De 8 foredrag - sam t en byvandring og et aftenbesøg på landsarkivet - havde sam let 50 deltagere. D er er grund til at tro, at m ange af kursisterne vil tage et arbejde op i aftenhøjskolen, og jeg vil gerne takke arkivar W orsøe, der var en fortrinlig kursusleder. D H F h a r haft en drøftelse m ed D ansk H istorielæ rerforening, der lige
ledes plejer at holde kursus i begyndelsen af august. D er er im idlertid ikke fra nogen side betæ nkelighed herved, da det viser sig, at begge foreningers kurser h ar udm æ rket tilslutning.
K o n s u l e n t v i r k s o m h e d e n . A ntallet af henvendelser til konsulenten h ar væ ret 31 m od 29 i det foregående år. H envendelsernes k ara k ter er ofte elem entæ r og perifer, og m ange er på grænsen af det, der var tanken m ed virksom heden. Jeg kan her henvise til, hvad der blev sagt på sidste årsm øde. F orventningerne til denne side af Fæ llesforeningens arbejde er ikke helt blevet opfyldt, og der er ikke søgt om penge til at fortsæ tte, idet styrelsen h ar m ent, at inden dette sker, bør m an her drøfte, om konsulentvirksom heden skal fortsætte.
F o r t i d o g N u t i d . D er er som sædvanlig udsendt 2 h efter nem lig bind X X II hefte 5 og 6. A ntallet af abonnenter er uæ ndret ca. 450. I fortsæ ttelse af den drøftelse der h a r været på am tssam fundenes sektionsm øde kan der være grund til at gøre opm æ rksom på, at F ortid og N utids oplag er på om kring 1.000 stk., idet tidsskriftet jo tillige er en m edlem spublikation. D er kunne m åske være grund til på næste årsm øde at holde en alm indelig drøftelse af F o rtid og N utids redak
tionelle linje. R edaktionen er klar over, at der bringes m eget tungt stof, og vi efterlyser gerne artikler, m en det er svært at finde forfattere.
D H F ’s h å n d b ø g e r . 1 det forløbne år er udsendt Povl Eller: H istorisk Ikonografi og G eorg G alster: M ønt. U n d er forberedelse er Poul Rasm ussen: M ål og vægt, Iø rn Piø: Folkem indeforskning, A nders Bæksted: D ansk E pigrafik, Kejlbo: K arto grafi, K ristian H ald: Stednavne og H istorie og V ibeke M ichelsen: A ttrib u ter og Sym boler.
A n d r e p u b l i k a t i o n e r . De enkelte bidragydere til H åndbog for danske lokalhi
storikere h a r godkendt at bogen udsendes i fotooptryk. E n af dem - overarkivar dr. H jelholt - h ar skæ nket sin andel af h o n o raret til D ansk H istorisk Fællesfond.
H åndbogen er u n d er optryk og kan form entlig udsendes om ca. 2 m åneder. Det redaktionelle arbejde med D anske H istorikere h ar været forsinket af personlige grunde, m en kan snart ventes afsluttet, h v o refter m anuskripterne vil blive sendt de enkelte biograferede til godkendelse. A rbejdet med A rkiv- og m anuskriptføreren skrider fortsat godt frem og kan gøres færdigt i 1966. D en duplikerede beretning om arbejdet i am tssam fundene i 1964 er som sædvanlig blevet forsinket, d a det er vanskeligt at få svarene ind fra sam fundene, m en også dette arbejde vil snart kunne afsluttes. D et tidligere om talte salgskatalog over historisk litteratu r udsendtes i efteråret 1964, og det er m it indtryk at de h ar virket efter sin hensigt. D er er god grund til at takke de to, der udførte arbejdet: cand. polit. fru Inger Bjørn Svensson og arkivar H ans H. W orsøe.
A n d e t . K irkehistorisk Selskab h ar over for Fæ llesforeningen rejst spørgsm ålet om en å-jourføring af statsstøtten til tidsskrifter. Sagen er blevet gjort til genstand for
en næ rm ere undersøgelse, hvis resultat nu forelægges repræ sentanterne til drøftelse.
D et er im idlertid svært at finde de endelige tal, da d er også af tipsm idlerne ydes tilskud til tidsskrifter. Spørgsm ålet er, om vi skal rette en henvendelse til m i
nisteriet på m edlem m ernes vegne. M ed tanke på regeringsbeslutningen om en 4 pct. nedskæ ring k an m an sige, at tidspunktet er det dårligst m ulige, m en på den anden side skal m an ikke lade sig slå ud af denne udvikling. D er kan endvidere være grund til at overveje, om det er rigtigt, at bevillinger der rettelig hører hjem m e på finansloven, ydes over tipsm idlerne.
Siden E richsen og K rarup: D ansk H istorisk Bibliografi udkom , er der kun u d sendt en bibliografi dæ kkende årene 1943-47. H ullet m ellem de to væ rker vil im idlertid snart blive dækket, m en for tiden efter 1947 foreligger intet. P roblem et om en løbende bibliografi h ar været drø ftet på et m øde m ed H istorisk Forening.
D e to foreninger h ar p laner om at udsende en årlig bibliografi, og n år dette er kom m et i gænge vil man så kunne udfylde hullet m ellem 1947 og i dag.
Å rbogspræ m iering. Præ m ien - der nu er på 1500 kr. - blev overrakt første
læ rer Erling Petersen, Sandved. Styrelsens bedøm m else lyder således:
I den forløbne vinter h ar styrelsen gennem gået de artikler, der h ar været bragt i de am tshistoriske årbøger i årene 1961-63. Som helhed m å det siges, at artiklerne ligger på et forsvarligt niveau, der præ steres et godt og solidt arbejde. U ndertiden næsten for solidt, idet det sker at fo rfatterne glem m er at årbøgerne henvender sig til et bred t publikum . S kønhedspletter forekom m er stadig, og der er navnlig grund til at understrege, at lovlig m ange artikler m angler tilfredsstillende kildehenvisnin
ger. D er er her to om råder, hvor årbogsredaktionerne burde hjælpe forfatterne i højere grad end tilfældet er.
F lere af artiklerne gør sig gældende i k raft af originalitet i em nevalg, klarhed i frem stilling eller grundighed i arbejdet. En af artiklerne er dog i særlig grad præ- m ieringsværdig, og styrelsen h a r enstem m igt besluttet at Fæ llesforeningens pris skal tildeles for afhandlingen: M agister D idrik G rubbe i Sorø A m ts Å rbog 1963 - den er skrevet af førstelæ rer E rling Petersen, Sandved.
A fhandlingen skildrer, hvordan præ sten D idrik G rubbe gennem sin virksom hed som huslæ rer hos den adelige fam ilie Vind forelsker sig i en af sine elever for siden at ægte hende - dog uden sin fortørnede svigerm ors viden og sam tykke.
R esultatet blev en forbitret proces og sagen h a r d erfor affødt et om fattende kilde
m ateriale, d er på udm æ rket m åde belyser denne særdeles m enneskelige historie.
E rling P etersen h a r h aft et klart blik for det um iddelbart fængslende i dette stof, men h a n h a r desuden givet en interessant skildring af D idrik G rubbes virksom hed som godssam ler og af hans enkes forhold til bønderne.
D er vil selvfølgelig kunne rettes indvendinger m od afhandlingen. K ildeforteg
nelsen er lavet på en sådan m åde, at m an ikke k la rt kan se, hvad der er kilde til hvad, og em net kunne m åske være anskuet i en større sam m enhæ ng m ed mere perspektiv i tidsbilledet, m en på den anden side er den afgrænsning, forfatteren h ar givet sit stof, ikke uden styrke.
Vigtigst er dog, at denne sobre biografiske studie er usæ dvanlig velskrevet. F o r
fatteren h ar ikke blot fundet og u dnyttet et godt stof, han h a r også frem stillet det på en i god forstand spæ ndende m åde, så det er en stor glæde at læse afh an d lingen. D et store kildem ateriale h a r ikke forledt fo rfatteren til - hvad m an ellers ofte ser - at aftrykke lange stykker af dokum enterne. K ilderne er fordøjet og
u dnyttet og frem stillingen krydret m ed karakteristiske citater. D er er her udvist et m ådehold, der vidner om god sans for pro p o rtio n er og beherskelse af stoffet. D et er årbogsartikler af denne art og kvalitet, der kan samle et stort læ serpublikum , og det er en glæde for styrelsen at kunne præ m iere et arbejde, der i så m ange henseender kan tjene andre til inspiration.
F ørstelæ rer E r l i n g P e t e r s e n sagde i sin tak bl. a. at det var ham en særlig glæde, at der ved præ m ieringen kastedes glans over H istorisk S am fund for Sorø A mt. M an spinder sjældent guld ved historisk arbejde. D et skal bære lønnen i sig selv, des større bliver d erfor glæden over en præ m iering som denne.
Skoleinspektør A . S t r a n g e N ie ls e n , N æstved lokalhistoriske arkiv, m ente ikke, m an burde standse konsulentvirksom heden. D et frem gik af udtalelsen ved årbogspræ- m ieringen, at der h er v ar et om råde, hvor arbejdet kunne gøres bedre, og konsu
lenten burde spille u d i denne sag. M an kunne for exem pel holde et nyt kursus for red ak tø rer af årbøger i lighed med det, der for et p ar år siden blev holdt i Odense. K onsulentvirksom heden er nødvendig.
R edaktør V e r n e r H a n s e n , H istorisk S am fund for L olland-F alster, m ente, at m an i forbindelse m ed årsm ødet burde lave en udstilling af de forskellige am tsårbøger.
D er foregår for tiden en om fattende k ulturdebat, men heri indtager D H F en svag og ubem æ rket placering. Foreningen interesserer ikke pressen, m an burde derfo r æ ndre årsm ødets nuvæ rende form , så det blev m ere udadvendt. P å biblio
teksforeningens årsm øde frem sæ tter rigsbibliotekaren en uhøjtidelig status. Det ku n ne overføres til Fæ llesforeningen således at rigsantikvar og rigsarkivar frem lagde en kulturel status. D et ville interessere pressen. V erner H ansen havde også nogle bem æ rkninger om de p laner til publikationer, som går igen fra år til år uden at blive realiseret.
R e d a k t ø r e n så gerne F o rtid og N utid sat un d er drOftelse og m odtog gerne forslag til ændringer. Institutionsberetningerne er ganske rigtigt vokset stæ rkt og de kunne m åske bringes i en lidt m ere skem atisk form . E fter at der er kom m et en særlig bevilling til beretningerne vil deres vækst dog ikke påvirke om fanget af det øvrige stof. Alle p arte r så gerne flere »rigtige« artikler, m en det er svært at få nogen til at skrive dem.
F ørstelæ rer H . K . K r i s t e n s e n , H istorisk Sam fund for Ribe A m t, erklæ rede at F ortid og N u tid ikke kunne få en vid udbredelse, hvis det skal være tilskyndende og vejledende, som form ålet var, da det blev startet. D et skal give oversigter - det er nyttigt stof, m en ikke letlæseligt. D et gør dog ikke noget, n år blot det egentlige form ål opfyldes. K onsulentvirksom heden kunne godt afgå ved døden, hvis flertallet af henvendelser virkelig v ar af så ringe kvalitet, som konsulenten hævder.
A dm inistrator, dr. A l b e r t F a b r itiu s , Det danske Sprog- og L itteraturselskab, slut
tede sig til H . K. K ristensens ord om F o rtid og N utid. D et er et godt vejledende og koordinerende organ, og der skal også være ét sted til det tunge stof. Med hensyn til undersøgelsen af bevillinger ville det være rart, om der kunne frem skaf
fes flere oplysninger, for exem pel om K ulturm inisteriet støtter tidsskrifter, hvad der næppe er tilfæ ldet. D et ville være godt med en tilbundsgående undersøgelse.
P lanerne vedrørende en historisk bibliografi bør realiseres.
F o r m a n d e n svarede, at K ulturm inisteriet h a r ydet tilskud til tidsskrifter, men at der vist er sket en ændring.
M useum sdirektør K n u d K l e m , H andels- og Søfartsm useet, ville gerne anholde V erner H ansens bem æ rkninger om de publikationer, der aldrig blev til noget. F æ l
lesforeningen udsender faktisk m ange bøger, og der er aldrig blevet udsendt så mange som i disse år. P å M useum sforeningens m øde havde m an d røftet de forslag, der h ar været frem sat om, at alle tipsfondens penge skulle gå til sporten. I stedet burde tipsm idlerne til kulturelle form ål forøges eller allerhelst: beløbene burde overføres til finansloven som faste bevillinger. M an b ø r beskæftige sig med dette meget vigtige problem .
A rkivar H a n s H . W o r s ø e , H istorisk Sam fund for Sønderjylland, fortalte, at man på D H F ’s kursus for lærere i aftenhøjskolen havde d røftet en plan om at lave en serie lysbilleder til brug for aftenhøjskoler i slægtshistorie. Serien, der skulle give exem pler på de vigtigste typer af arkivalier, skulle være på 5 0 -7 5 stk. og kunne eventuelt ledsages af et teksthefte. D et ville være naturligt, om F æ llesforenin
gen satte en sådan serie i produktion.
F o r m a n d e n efterlyste flere udtalelser om konsulentvirksom heden.
K onsulent J. J e p p e s e n Jensen, H istorisk Sam fund for Å lborg am t, advarede m od at nedlægge denne virksom hed, da arkiverne næppe kunne yde de enkelte lokalhi
storikere så megen støtte, som konsulenten havde gjort.
L andsarkivar P e t e r K r . I v e r s e n, H istorisk Sam fund for Sønderjylland, sluttede sig til Strange N ielsens forslag om, at konsulenten burde tage initiativet. D er burde oprettes et lokalhistorisk institut m ed en heltids-ansat konsulent — på samme måde som m useum skonsulenterne. D et var m åske lettere at kom m e igennem med en bevilling på 5 0 -6 0 .0 0 0 kr.
S e k r e t æ r e n m indede — i fortsæ ttelse af drøftelsen den foregående aften — om den rolle, lokalhistorien spiller i engelsk og fransk historieforskning og universitets
undervisning. D et var d erfor et spørgsm ål, om ikke F æ llesforeningen burde arbejde for oprettelse af en universitetslærestol i lokalhistorie, på sam m e m åde som forenin
gen spillede en rolle ved oprettelsen af professoratet i m ateriel folkekultur.
O verlæ rer O. W a r th o e - H a n s e n , H istorisk S am fund for R anders am t, så nødig konsulentordningen afskaffet, og foreslog, at am tssam fundene m ed m ellem rum fik sendt cirkulæ rer om tilrettelægning af årbøgerne.
F o r m a n d e n erklæ rede, at m an efter disse udtalelser m åtte tage sagen op til ny overvejelse. D et var særdeles kedeligt, at planerne om et lokalhistorisk institut ikke var blevet til noget i 1945, og h an v ar derfo r stæ rkt optaget af P eter K r. Iversens og K nud P ranges tanker. F orm anden takkede A lbert F abritius for udtalelserne om statsstøtten og spurgte, om m an allerede nu skulle rette en henvendelse til m inisteriet for at fa bevillingerne forøget, eller m an skulle vente til der var fo re ta
get en dyberegående undersøgelse. Hvis der blev realitet i planerne om at afskaffe tipsm idlernes støtte til kulturelle form ål, m åtte m an protestere kraftigt. D et ville ikke være nogen stor opgave at tilvejebringe den om talte serie lysbilleder, så det kunne Fæ llesforeningen nok påtage sig. F o rm a n d en v ar i princippet ikke uenig med V erner H ansen og ville gerne overveje hans tanke. E t m øde som det m an havde haft tlen foregående aften var dog også et led i kulturdebatten. F ortid og N utids prim æ re opgave er at vejlede og koordinere, og vore øvrige publikationer ligger på sam m e linje, idet de er tæ nkt som arbejdsredskaber. D er er meget andet vi gerne vil, m en m an m å hele tiden huske, at D H F -arbejdet er et fritidsjob for styrelsen.
D om m erfuldm æ gtig O t t o W a r riti g , L olland-F alsters Stiftsm useum , advarede ind
træ ngende m od at foreningen rejste spørgsm ålet om tipsm idlernes fordeling, da sagen i øjeblikket er udskudt. M an bør derim od gøre m aterialet op, så m an er p a
ra t med sine argum enter, dersom sagen rejses igen.
M useum sdirektør K n u d K l e m svarede at m an kun ville forberede sig, sagen kunne snart blive aktuel igen.
D er kom ikke flere bem æ rkninger til beretningen, som derefter blev godkendt.
K a s s e r e r e n s b e r e tn in g
F o r m a n d e n redegjorde for den æ ndring, der er sket i regnskabsføringen m ed u d gangspunkt i drøftelsen på sidste årsm øde. E fter at styrelsen var blevet enig om et forslag, v ar dette blevet forelagt for en statsautoriseret revisor og derpå gennem drø ftet m ed vore egne revisorer. K ritikken var taget til efterretning så vidt det var muligt, og regnskabsføringen h ar forhåbentlig fået en form , der overflødiggør yderligere drøftelser frem over.
K a s s e r e r e n aflagde regnskabet og forelagde budgettet for 1965-66 og bem æ r
kede endvidere, at selve regnskabsopstillingen v ar godkendt af en statsautoriseret revisor. R egnskabet blev godkendt uden at der var frem sat bem æ rkninger.
F a s t s æ tt e ls e a f k o n t i n g e n t . F o rm a n d en foreslog, at kontingentet blev fastsat uæ ndret, hvilket blev vedtaget.
V a lg . F o rm a n d en og de tre styrelsesm edlem m er, der var på valg - K r. H ald, P eter K r. Iversen og Ole W arthoe-H ansen — blev alle genvalgt. D e to revisorer Olav C hristensen og H ans N eum ann og revisorsuppleanten H ans H. W orsøe blev ligeledes genvalgt.
E v e n t u e l t . P å styrelsens vegne foreslog f o r m a n d e n, at næste årsm øde blev holdt i Sønderjylland, for exem pel i T ønder eller H aderslev. M useum sbestyrer P e t e r L a u r s e n , B angsbom useet, foreslog F rederikshavn, hvilket inspektør P a lle Friis, H jø r
ring M useum , tilsluttede sig. O verinspektør H o l g e r R a s m u s s e n , D ansk Folkem useum , m ente, at m an kunne samles i Sønderjylland næste år og i F rederikshavn i 1967.
F orsam lingen sluttede sig hertil.
F o r m a n d e n fortalte, at Fæ llesforeningen havde sendt sit eneste æresm edlem , p ro fessor, dr. K nud F abricius, en lykønskning på 90-års dagen og overbragte en hilsen og tak fra fødselaren.
M ødet kunne derefter afsluttes med en tak til dirigenten.
F redag d. 27. august var der om aftenen et fællesm øde med D ansk K ulturhistorisk M useum sforening. B ibliotekar K ristian H vidt talte — som indledning til en dis
kussion - om em net: N utidens historieopfattelse. L ørdag d. 28. august talte m u
seum sinspektør Tage E. C hristiansen om D en m iddelalderlige landsbykirke som historisk kilde. M useum sinspektør H elm uth A ndersen redegjorde for vikingetidsud- gravningen i A arhus, og der var arrangeret en udstilling af en del af fundene. D erpå fulgte et besøg i krypten u nder V or F ru e - rundviser v ar overinspektør G u n n er R asm ussen - og dagen sluttede m ed festm iddag på V arna. Søndag d. 29. august v ar d er excursion til V eng kirke, Øm kloster, kunstm useet i Silkeborg, Tvilum k irke og G rø n b e k kirke og hospital. Ø m forevistes af hr. H olger G . Nielsen, Ø m , og resten af tu ren blev ledet af overinspektør G u n n er Rasm ussen.
