Dansk historisk Fællesforenings årsmøde i Viborg 1988
Å rsm ødet blev holdt på G olf H otel i V iborg i dagene 19.-21. august. D er var tilm eldt 96 deltagere.
I forbindelse m ed årsm ødet holdt S am m enslutningen a f lokalhistoriske Foreninger også sit årsm øde, h v o raf d er trykkes særskilt referat i L okalhistorisk Jo u rn a l. M en ellers v ar første p ro g ram p u n k t rep ræ sen tan tsk ab s
m ødet i Fællesforeningen.
D ansk historisk Fællesforenings repræ sentantskabsm øde i V iborg den 19. august 1988
1. Valg a f dirigent
Efter forslag fra form anden Vagn D ybdahl blev overarkivar E rik S tig Jørgensen valgt til d iri
gent. H an indledte med at konstatere, at re
præ sentantskabsm ødet var in d k ald t i over
ensstem m else m ed vedtæ gterne. D erefter af
lagde Vagn D ybdahl form andsberetningen.
2. Formandens beretning 1987-88
H jertelig velkom m en til dette 79. årsm øde i D ansk historisk Fællesforening. T em aet for dette årsm øde er som bekendt m oderne by
historie. L idt om b aggrunden for dette:
I de sidste å r h a r talen b lan d t historikere og historisk interesserede - m useum sfolk og arkivfolk - ofte drejet sig ind på, at vi er inde i en uheldig udvikling. D er bliver for meget m useum steknik, for m eget arkivteknik og for lidt historie og m ark a n t lokalhistorie. D et er ikke, fordi d er ikke skrives noget; m en både b lan d t arkivfolk og m useum sfolk bliver det let blot beskrivelser a f enkeltbegivenheder, en
D enne situation var det, d er præ gede em net for årsm ødet 1987. H er drøftede vi det m anglende sam arbejde mellem m useer, arki
ver og foreninger.
N u i å r er em net »Byens historie efter 1870«. Det er et forsøm t om råde, m en det er også et om råde, hvor det er så klart, at her bør m useer og arkiver arbejde sam m en.
Begge disse forhold h ar væ ret afgørende for em nevalget.
Ligesom sidste å r h ar vi i år udsen d t et oplæg til drøftelserne på årsm ødet. Je g vil benytte lejligheden til at takke dem , d er h ar bidraget til frem stillingen a f stø ttep ap irern e og som nu på årsm ødet vil uddybe de enkelte tem aer. O gså en tak til L andsarkivet og til Stiftsm useet for deres indsats for at gøre dette årsm øde godt og fru g tb art. Vi er glade for det.
O m foreningens arbejde i det forløbne år kan jeg sige følgende: Vi h a r i dag 751 m ed
lem m er. Siden sidste årsm øde er d er kom m et 4 nye m useer, 4 nye m edlem m er un d er SLF, og SLA h a r faet 7 ordinæ re og 2 ek strao rd i
nære m edlem m er. D H F h a r faet 3 nye direkte m edlem m er, nem lig Skov- og naturstyrelsen, Selskabet for Stationsbyforskning sam t U d giverselskabet ved L andsarkivet for N ørrejyl
land. Vi byder de nye m edlem m er velkom m en i foreningen.
Efter sidste årsm øde konstituerede forenin
gens styrelse sig med K n u d Prange som næ st
form and, D orrit A ndersen som sekretæ r og Jø rg en D ieckm ann R asm ussen som red ak tø r a f »Fortid og N utid«. F orm and og kasserer vælges som bekendt direkte. Poul O lsen h ar i årets løb bistået sekretæ ren.
O m styrelsens sam m ensæ tning i det for
løbne å r kan jeg derudover m eddele, at K am m a V arm ing, d er sidste å r blev indvalgt
pleanten Søren Ehlers, d er således er rykket ind som »rigtigt« styrelsesm edlem .
J e g vil i denne forbindelse foregribe dags
ordenens pu n k t om valg til styrelsen ved at m eddele, at Søren M anøe, d er i en årrække h a r væ ret su p p lean t til styrelsen og derfor deltaget i m øderne, nu ønsker at trække sig tilbage på g ru n d a f m ange nye hverv. Vi vil gerne takke M anøe for hans indsats; tilm ed v ar h an i nogle m ån ed er bestyrelsesm edlem , da B ender trå d te ud som SL A ’s repræ sen
tan t. I den periode, M anøe var i bestyrelsen, v ar han et aktivt m edlem .
B lan d t vore ak tiv iteter er også udgivelsen a f de to tidsskrifter »Fortid og nutid« og »Si
den Saxo«, d er begge kom m er fire gange om året.
F ørst »Siden Saxo«, d er er det yngste af tidsskrifterne. D et er nu inde i 5. årgang og sælges i ca. 5.000 eksem plarer. Vi havde h å bet på i hvert fald et p a r tusinde mere; det ville have løst m ange problem er, i hvert fald de økonom iske. Som situationen er nu, er det frem deles nødvendigt m ed et stort statstil
skud. U dgivelsen sker sam m en m ed R igsarki
vet, d er også yder et betydeligt tilskud i form af, at redaktionen, ekspeditionen og en be
tydelig arb ejd sin d sats på an d re felter udføres a f Rigsarkivet. D et er naturligvis vort håb, at ab o n n em en ttallet vil vokse, m en det kræver en b estandig og ganske særlig indsats. O m økonom ien kan je g føje til, at vi nu skifter trykkeri. D et vil - uden at læsere kan m ærke det — bringe frem stillingsom kostningerne ned m ed om kring 30% .
D et er vort bestem te indtryk, at tidsskriftet m odtages m ed stor og levende interesse. Det er da også bestandig genstand for fyldige om taler i pressen og m and og m and eller kvinde og kvinde im ellem . »Siden Saxo« er ikke spe
ciel for lokalhistorie, m en efter hele dets form, indhold og skrivem åde tjener det generelt til at styrke den historiske interesse og derm ed også lokalhistorien.
D et a n d et tidsskrift »Fortid og nutid« er foreningens gam le tidsskrift »for k u ltu rh isto rie og lokalhistorie«. D et g år det ikke så godt med, som det gerne skulle, og i den henseende deler det desvæ rre skæbne m ed de øvrige h i
storiske tidsskrifter her i landet — det trøster Årsmødet i Viborg
vi os m ed. A bonnem entstallet svinger om kring 1100. O gså som an d re tidsskrifter: vi fik et betydeligt dyk, da antallet a f h isto riestu derende for nogle å r siden blev skåret stæ rkt ned. Y derm ere tog tilbøjeligheden til at holde tidsskrifter stæ rkt a f D et m å på den anden side understreges, at det synes, som om hol
d ertallet nu h ar stabiliseret sig. D er er både afgang og tilgang; m en det opvejer nogen
lunde hinanden.
Et a f problem erne ved »Fortid og N utid«
er, at det ligesom skal m arkere frontlinien i den lokalhistoriske forskning. D ette m edfører ofte vanskeligheder m ed at finde b alan ce
pu n k tet mellem det helt avancerede og det mere jo rd n æ re, både n år det gæ lder indholdet og frem stillingsform en. Vi kunne navnlig øn
ske, a t tidsskriftet havde en større udbredelse b lan d t de m ange, d er arb ejd e r m ed lokal
historie. Vi erkender dette i bestyrelsen, og der er ikke et m øde, hvor vi ikke drøfter dette spørgsm ål. Forhåbentlig finder vi balan ce
punktet.
K onkret om »Fortid og N utid« m å jeg føje til, at det i 1987 er udkom m et med 4 hæfter på i alt 349 sider. R edaktør h a r som i de sidste å r været Jø rg e n D ieckm ann R asm u s
sen, Esbjerg. N yt i tidsskriftet v ar i 1987 et fyldigt referat a f D H F ’s årsm øde. R eferaterne h ar tidligere været trykt i en lille, selvstæ ndig p ublikation, som m edlem m erne h a r m o d ta get i forbindelse m ed indbydelsen til det næ ste årsm øde. E fterhånden som denne p u b li
kation også kom til at indeholde indlæggene ved drøftelserne a f de forskellige årsm ødete- m aer, fandt styrelsen det m ere hensigtsm æ s
sigt at lade årsm ødereferatet i sin helhed trykke i »Fortid og N utid«, således at det også kan kom m e læsere uden for m edlem skredsen til gavn. For 1986-årsm ødet v ar der tale om 32 sider inkl. illustrationer. Et a n d et nyt initi
ativ i 1987-årgangen v ar oversigten over de historiske tidsskrifter. I forvejen h ar »Fortid og N utid« b rag t oversigter over indholdet a f m useernes og de historiske foreningers å rs
skrifter. A rbejdet m ed disse oversigter er stort og tidskræ vende, og der er gru n d til at takke de, der h a r påtaget sig udarbejdelsen. M en på trods a f alle gode forsæ tter er ingen a f de tre oversigter kom plette. Vi opfordrer derfor
m edlem m erne til au tom atisk at indsende å r
bøger og årsskrifter til redaktionen.
O m foreningens øvrige publikationsvirk
som hed kan je g nævne, at m an u sk rip tet til
»Lokalhistorie i undervisningen« ligger tryk
klart. D esvæ rre blev m an u sk rip tet større end forudset, je g kunne også have sagt bedre end forudset. N u tu m ler vi m ed a t skaffe økono
misk m ulighed for at gå videre m ed udgivel
sen.
»D ansk kulturhistorisk O pslagsvæ rk« lig
ger ligeledes i trykklar stand; m en også her kan det blive vanskeligt at tilvejebringe det økonom iske g rundlag for udgivelsen. I næ r
m este frem tid vil de, d er i sin tid subskri
berede på værket, blive bedt om at bekræfte deres bestilling og sam tidig vil der blive in d kaldt nye subskribenter.
D er er for tiden ikke helt konkrete plan er om nye udgivelser. N u m å vi se, hvad dette her m øde fører til.
Et er Fællesforeningens egne udgivelser. Et an d et felt er de m ange udgivelser, enkeltfor
eningerne stå r for.
H er fordeler Fællesforeningen hvert år det store beløb, vi får fra T ipsm idlerne. D et plejer at kom m e tidligt på som m eren; m en i år er uddelingen blevet udsat. Vi ved til gengæld, at det sam lede beløb fra tipsm idlerne er ble
vet forøget. D er er så kun at håbe, at også beløbet til os bliver forøget.
N æ r i forbindelse med dette står, at vi h ar interesseret os for porto-spørgsm ålet. Ikke på et så højt plan som den offentlige d eb at, der jo også på det sidste h ar interesseret sig for sa- gen.
De stadige portoforhøjelser er blevet en stor belastning for m ange foreningers og in sti
tutioners budget. N år vi nu sender en årbog ud, koster det 10 eller 14 kr. N år vi sender en subskriptionsindbydelse kan den kom m e op på 4,10 kr. O g a f en eller anden g ru n d synes vi i m ange tilfælde, at det er nogle penge, vi ikke får noget for. In d erst inde og b u d g ette
oretisk m å vi selvfølgelig indrøm m e, at det at bringe den færdige bog ud til læserne er en lige så vigtig del a f form idlingen som at betale bogtrykkeren og fotografen, og gæ lder det et
synes vi, at portoen er en urim elig udgift. Vi h ar selvfølgelig også skelet til forholdene i Sverige, hvor m an h ar begrebet »forenings- brev«. For alm enkulturelle foreninger findes en særlige p ortotakst, der er nede på et p ar kroner. H er m å det til gengæld siges, at m an ikke i Sverige h a r de sam m e offentlige tilskud til bogudgivelserne, som vi h ar i D anm ark.
Hele denne problem atik belastes af, at vi som historikere er o p d rag et til a t se en sag fra to eller flere sider. O g set som en helhed er vi nok ikke dårligere stillet end andre. O m stø t
ten gives til trykning eller porto bliver i sidste ende det sam m e. U an set alt dette bragte jeg alligevel sagen frem.
Je g næ vnte den for m inisteren. D esvæ rre er han også historiker og derm ed også u d d an n et til at se sagen fra begge sider. U d fra dette blev konklusionen, at der næ ppe er noget at hente for os ad den vej.
Hvis vi dernæ st forlader de m ere snævre foreningsanliggender er der to sager, d er især h ar optaget store dele a f vor forenings m ed
lem m er, nem lig forslaget til revision a f m use
um sloven og et a f SLA stillet forslag om en særlig lov for lokalarkiver.
Fællesforeningen h a r ikke væ ret in d d rag et i disse sager. D et kan vel tages som et udtryk for, at m an fra de to sektioners side - og det kan vel også være rigtigt, n år m an ser på forslagenes indhold - h ar opfattet forslagene som organisations- og tekniskbetonet. S itu a
tionen i dag er frem deles uafklaret om de to forslags skæbne.
På længere sigt kan lovene dog nok, hvis de bliver til noget, berøre det lokalhistoriske a r
bejde. A lt vil im idlertid være afhængig af, hvad praksis ad åre vil lægge ind i p arag raf
ferne. U den tvivl vil en d eb at om de to sager dog kom m e til at bevæge sig ud i noget meget kom pliceret, n å r m an ligesom skal iklæde p a
ragrafferne de honnørsord, som m an ofte fin
d er det nødvendigt at trække frem. O g her kan der nok være behov for, at den historiske verden - og vi er en væsentlig del a f den - bevarer roen.
D er vil i en såd an d eb at blive talt om den historiske interesses styrke. O m lokalsam fun
Årsmødet i Viborg
ved heller ikke, hvor m eget a f det d er er histo
rie, og hvor m eget der er interesse for lokal
sam fundet, og endelig hvor m eget eller hvor lidt a f det hele, der blot er en a f de m ange form er for at tilfredsstille behovet for at kom me sam m en. O g hvis det er det sidste, så søger m an at give det hele en ideel over
bygning. M an siger, at m an kom m er sam m en for at dyrke egnens historie eller for at styrke lokalsam fundet over for det store sam fund.
Endelig kan m eget a f det være b u n d et a f m ange uafklarede nostalgiske strøm ninger.
Selvfølgelig kan flere a f dem , der bæ rer disse strøm ninger, også være kvinder og m ænd, som in d erst inde blot føler tran g til at o rg an i
sere noget, sæ tte sig i spidsen for noget.
D et v ar nogle barske b etragtninger. De er for så vidt ikke nye for os. De v a r også en del a f em net p å sidste årsm øde. O m lidt kom m er je g im idlertid til alt det positive. Vi m å nem
lig have noget m ere a f det barske m ed. Den stærke un d erstreg n in g a f lokalsam fundet kan nem lig også let føre over til — det lyder m æ r
keligt — en særlig form for rodløshed, til p e r
spektivløshed og intolerance. Det er den, der m anifesterer sig på m ange om råder. M an tror, at alt er nyt, og det tilm ed kun findes eller fandtes i det lokalsam fund, m an lever i.
D et er bl.a. her, at kendskabet til historien kom m er ind.
Hvis jeg skulle prøve at give eksem pler, så kan det blive endeløst. J e g vil blot tage en enkelt ting frem. Fortvivlelsen over u n gdom m en. D et styrker at rykke tilbage til det gam le K ongens K ø b enhavn. 11816 klages d er i H o vedstaden over håndvæ rkerlæ rlingenes opfør
sel, n år de gik fra aftenundervisningen på A kadem iet. De købte øl og bræ ndevin hos p o rtn eren og drog som slagsbrødre hylende gennem Ø stergade, hvor de sm ed alle slags skidne ting ind i butikkerne. Vi hø rer også fra Skanderborg om kring 1. verdenskrig, hvor
d an ungdom m en terroriserede ventesalen m ed støj, sang, m u n d h arm o n ik asp il og d rik keri, så ordentlige m ennesker v ar nødt til at stå ude på perronen. T ilm ed v ar de unge m ennesker ikke velklædte og havde sm udsigt fodtøj. Sam m e å r klagede m an i A rhus over frække tilbud fra pigerne, endog n å r herrerne kom sp adserende m ed deres ægtefæller. I Årsmødet i Viborg
1908 v ar det galt i V arde, fordi serverings
dam erne serverede i E vakostum e.
S ådanne eksem pler næ vner jeg, fordi det er nødvendigt at understrege, at m anglende for
nem m else af, at sådan h a r det også været tidligere, den fornem m else forsvinder let, n år m an kun beskæftiger sig m ed, hvad der skete eller ikke skete i et snæ vert lokalsam fund. En historisk viden om ungdom m ens adfæ rd giver større forståelse for tiden i dag, og det gæ lder på m ange om råder. E n anden risiko ved »lo
kalideologien« er, at m an afgræ nser lokal
sam fundet for snævert. A t det ikke bliver gjort klart, at m eget afliv e t i det ligesom i dag havde et snæ vert sam spil m ed om egn og n a bobyer.
O g så er der det praktiske. N år en forening eller en in stitu tio n bliver for lille, så er in d satsm ulighederne for sm å. D et bliver også for m eget afhængigt af, om der til enhver tid er nogen, der vil føre det videre. D et er eksem pelvis nok tvivlsom t, om det er ønskvæ rdigt, at lokalarkiverne bliver etableret helt nede på kirkesogneniveau, og det synes jeg, at d er er en betænkelig tendens til.
N år alt dette er sagt, så kræ ver tvivlen også sin ret. I vore inderste tanker er d er n a tu rlig vis strøm ninger, som ikke er helt så snusfor
nuftige. J e g fascineres sim pelthen også a f k ru cifikset fra om kring 1100, d er sad i den gam le kirke 1200 m. fra vort hus. M ange a f je r ken
der sikkert Å bykrucifikset. Det er k u n sth isto risk en skat; m en først og frem m est er det fra mit sogn, og jeg forestiller mig, at bønderne, n år kirkeklokken kaldte, gik ned over de m a r
ker, hvor vort hus nu ligger. D et er da også ra rt at se, h v ordan de huse så ud i 1912, de huse der lå på landevejen ned til vort hus. Det er da også spæ ndende inde i byen at gå ind i gården, hvor m in tiptipoldefar byggede en synagoge. J o vist h ar tilknytningen til den lokale historie sin store tiltræ kning og værdi.
K onklusionen på dette er, at vi ikke kan løsrive os fra lokalhistorien. M en i det øjeblik, vi erkender det, m å vi passe på, a t det lokale ikke tager overvægten, såd an at forbindelsen m ed det næ rm ere og fjernere sam fund bliver glem t eller gjort til intet.
O g det er jo netop Fællesforeningens op
gave at styrke lokalhistorien og kvaliteten i
den. M en her m øder vi ofte og på m ange m åd er et problem , d er b u n d er både i Fælles
foreningens organisatoriske opbygning og i sektionernes afgræ nsninger. O g det kan der være g rund til, a t vi opholder os ved. Det bliver nem lig tydeligere og tydeligere i vort arbejde.
Fællesforeningen er organisatorisk opbyg
get a f tre dele: m useum ssektionen (D K M ), arkivsektionen (SLA) og de lokalhistoriske foreninger (SLF) sam t en lang række enkelt
stående in stitu tio n er og organisationer, i alt om kring 70. De enkeltstående in stitu tio n er er eksempelvis landsarkiverne og Rigsarkivet, M atrikelarkivet, A rbejderbevæ gelsens Biblio
tek og Arkiv, D ansk Folkem indesam ling, Sprog- og L itteratu rselsk ab et. A f foreninger kan b lan d t m ange nævnes Den danske histo
riske Forening, J y sk Selskab for H istorie, Sel
skabet for dansk Skolehistorie, S am m enslut
ningen a f slægtshistoriske Foreninger.
De tre sektionsdannede sam m enslutninger
— SLA, D K M og SLF — er ligesom g ru n d stam m en, også i kraft a f deres kontingentbi
drag, og fordi de h a r fødte pladser i Fællesfor
eningens bestyrelse. A f disse er foreningerne bag SLF foreningens oprindelse. D et v ar de am tshistoriske sam fund, der søgte sam m en i
1909 og dannede Fællesforeningen. M ed var også dengang statens arkiver og nogle m u seer, alle alene i kraft af, at disse in stitu tio ners personale ofte førte an i de lokalhistori
ske foreninger, som på den tid ville sige de am tshistoriske sam fund.
Efter 2. verdenskrig satte sektioneringen ind. D er v ar m ange grunde. M en helt g ru n d læggende var, a t arkiver og m useer begyndte at professionalisere sig; m useerne havde i øv
rigt allerede 1929 d a n n e t egen forening. Det blev klart, at d er er en lang række m useum s- og arkivtekniske forhold, som krævede fælles
funktioner og fæ llesuddannelse. O g b lan d t de am tshistoriske sam fund dukkede også funk
tioner op, som ikke v ar decideret lokalhisto
rie: udflugter og fællesrejser, foredrag og film
forevisninger, der i em ner fjernede sig fra den egentlige lokalhistorie.
Ved siden a f de gam le am tshistoriske sam
vidt forskellige formål: arkiver- og billedsam - linger, foredrag, udgivelse a f lokalhistoriske hæfter, nogle flere gange om året, nogle årligt og atte r igen nogle lejlighedsvis. In d h o ld et i hæfterne er gennem gående lidt tilfældigt:
gam le dokum enter, breve, billeder a f isen
kræ m m erens butik eller brugsen, lidt om en præ st u n d er besæ ttelsen. D er m angler i dette i reglen historisk sam m enhæ ng, baggrund og forklaring på udviklingen. U den tvivl udfyl
d er hæ fterne dog en m ission, og d er synes at være behov for disse sam m enslutninger.
M ange h a r vi i øvrigt slet ikke forbindelse med.
Fælles for det hele er, at den egentlige lo
kalhistorie let træ der i baggrunden. På m u seer og arkiver h ar det tekniske og det o rgani
satoriske en tilbøjelighed til at træ nge frem i forgrunden, og i foreningerne er m an, n år foreningen n å r en vis størrelse, tvunget til at ofre megen kraft på det organisatoriske. I de sm å foreninger bliver det hele let til alene en glæde over strejflys over gam le dage. D et er uden tvivl noget, der også skal til; m en egent
lig lokalhistorie er det ikke.
S ituationen er im idlertid, at der ikke mere rigtig er nogen, d er føler sig tilstrækkelig for
pligtet over for lokalhistorien som sådan. Lo
kalhistorie forstået på den m åde at vise sam m enhæ ngen i et lokalom rådes indre udvik
ling, og vise hvad der udefra h a r påvirket det, og hvordan det h a r gjort det.
Alt det, je g h a r om talt, er det nødvendige g ru n d lag for, at den egentlige lokalhistorie kan dyrkes. D er er im idlertid et stort behov for at vise, hvordan det kan dyrkes. M ange der er optaget a f teknisk og organisatorisk at sam le og opbygge basis kan ikke overkom m e mere.
Ud fra denne baggrund m å vi søge at in d drage kredse og personer, for hvem den egentlige lokalhistorie er den centrale sag. Vi h ar ikke rigtig m ulighed for at gøre det, fordi Fællesforeningen, som den er i dag, i høj grad kalder på de m ange, der er trav lt o p taget a f at støbe fundam entet. En a f vejene frem er nok at åbne for direkte individuelt m edlem sskab af foreningen eller ligefrem at organisere en Årsmødet i Viborg
Årsmødet i Viborg
D et er bestyrelsens hensigt at arbejde med d ette spørgsm ål i det kom m ende år.
F orm andens beretning godkendtes uden kom m entarer.
3. Kassereren forelægger regnskab
K assereren Chr. Petersen gennem gik regnska
bet, d er godkendtes uden kom m entarer.
4. Fastsættelse a f kontingent
Det vedtoges at forhøje sektionernes kontin
gent m ed 1000 kr. til 15.400 kr. om året og at beholde uæ ndret kontingent for de direkte m edlem m er på 250 kr.
5. Indkom ne fo rsla g
D er v ar ingen forslag indkom m et.
6. Valg a f fo rm a n d og kasserer
V agn D ybdahl og C hr. Petersen genvalgtes.
In d en overgangen til næste pu n k t rettede for
m an d en følgende ord til det afgående styrel
sesm edlem K n u d Prange:
»I lovenes § 2, stk. 7 hed d er det: »Fælles
foreningen kan prisbelønne afhandlinger, der er blevet trykt i pu b lik atio n er udgivet a f dens m edlem m er.«
K n u d P range h a r væ ret m edlem a f besty
relsen i 30 år, væ ret sekretæ r, red ak tø r og næ stform and. D u h a r m ange gange været m ed til at uddele prisbelønningen. N u får du selv prisen! Je g kan ikke pege på en enkelt afhandling, d er m otiverer det. D u h a r skrevet m ange, d er hver for sig fortjener en beløn
ning.
D u h a r skrevet om vidt forskellige em ner:
lokalhistorie, historie, heraldik, perso n alh i
storie, socialhistorie.
Frem for alt, h a r du dog skrevet m ange om, h v o rd an lokalhistorie skal forskes og skrives.
D u h ar afsat m ange pejlem æ rker, d er h a r ført frem ad inden for vort felt. D u h a r kort sagt betydet og virket m ere inden for vort om råde end nogen anden i vor generation. Vi siger
dig tak og m ed den bagtanke, at n å r du får denne pris, er du næ sten nødsaget til at blive ved m ed at hjælpe os, n år vi h ar brug for det.«
7. Valg a f to styrelsesmedlemmer og to suppleanter T il styrelsen nyvalgtes m useum sdirektør Palle F riis, H jørring, og lektor K n u d Holch Andersen, T histed. Som su p p lean ter nyvalgtes universi
tetslektor, dr.phil. K a rl-E r ik Frandsen, K ø b en havn, og arkivar fø rg en Thomsen, O dense.
8. Valg a f revisor og revisorsuppleant
Anders Larsen og A k se l Henriksen genvalgtes.
9. Eventuelt
K nud Prange takkede for den tildelte hæ ders
pris og udtrykte sin glæde over at have væ ret m ed i Fællesforeningens arbejde i 30 år.
Ingvar M usæus, Sam m enslutningen a f slægtshistoriske Foreninger, rejste spørgsm å
let om den forestående nedlæggelse a f U d v a n drerarkivet. Flere an d re rep ræ sen tan ter havde ordet for at advare m od lukningen af institutionen. D ebatten resulterede i en én- stem m ig vedtagelse a f følgende resolution:
» R epræ sentantskabsm ødet skal herm ed o- ver for K u ltu rm in isteriet udtale et stæ rkt øn ske om, at d er skabes m uligheder for at be
vare U d v an d re rark iv et un d er én eller anden form.«
Karen M argrethe Sørensen, Ø stjydsk H jem stavnsforening, gav bl.a. udtryk for, at der burde være m ere d eb at un d er re p ræ sen tan t
skabsm ødet, og u ndrede sig over, at der ingen spørgsm ål havde væ ret til beretningerne. D a hun v ar ny i arbejdet, ønskede hu n en næ r
m ere præ sentation a f styrelsesm edlem m erne, hvilket derefter skete.
Den øvrige del a f årsm ødet var helliget te
m aet »M oderne byhistorie« (dvs. tiden efter 1870), og deltagerne havde forud for m ødet fået et hefte m ed stø ttep ap irer til drøftelse a f udvalgte tem aer. De forskellige tem aholderes sam m enfatninger a f deres b idrag trykkes her efter årsm ødereferatet. D er v ar alm indelig
Årsmødet i Viborg
Søndagens veltilrettelagte busekskursion samlede en stor deltagerkreds. (Foto: K . B . Rasmussen, Korsør).
enighed b la n d t deltagerne om, at årsm ødet havde fundet sin rigtige form m ed styrkelsen a f det faglige indhold, der var sket de sidste år, og også om, at det v ar vigtigt m ed u d sendelsen a f skriftlige m aterialer. Som noget nyt blev deltagerne ved nogle a f tem aerne delt i grupper, hvilket helt klart v ar frem m ede for den m eget livlige diskussion, der fandt sted.
De forskellige tem aer og deres indledere v ar følgende:
P ræ sentation a f byhistorier fra O dense IJørgen Thomsen), Å benrå (H enrik Becker-Chri- stensen), Å rhus, dvs. Byhistorisk U dvalgs u d givelser (F inn H . Lauridsen, og V iborg (H enning R . Lauridsen).
Boligen, ved m useum sinspektør M a rg it B a a d Pedersen, H aslev M useum .
Bystyre og -ad m in istratio n , ved rigsarkivar Vagn D ybdahl.
D et m aterielle og det im m aterielle g ru n d lag og dets ram m er, ved arkivar E rik Korr
Andersen, T h isted G ym nasium , og arkivar Poul O lsen, Rigsarkivet.
K v arterd an n elser, ved arkivar H enrik Fode, E rhvervsarkivet.
Byhistoriske faktasam linger, ved rigsarki
var Vagn D ybdahl.
Å rsm ødet nød godt a f stor gæstfrihed fra V iborgs historiske institutioner. F redag aften v ar L andsarkivet for N ørrejylland væ rt for præ sentationen a f årsm ødetem aet. På L an d s
arkivets læsesal holdt rigsarkivar V agn D yb
dahl og overarkivar Finn H. L auridsen et lysbilledforedrag om den m oderne købstads
udvikling, og derelter var d er rundvisning på L andsarkivet m ed præ sentation a f byhistori
ske kilder. A ftenen sluttede med n atm ad . — O m lørdagen sam ledes deltagerne til et lig
nende arran g em en t i V iborg Stiftsm useum , også med et vægtigt kulinarisk indslag.
Å rsm ødet afrundedes m ed en fascinerede busekskursion i V iborg og om egn, hvor køb
stadsudviklingen efter 1870 blev dem onstre
Dansk Historisk Fællesforening
R E S U L T A T O P G Ø R E L S E F O R T ID E N 1 /1-31/12 1987 Note
Kontingenter:
S am m en slu tn . a f L okalhistorisk A r k i v e r ... 14.400,00 S am m en slu tn . a f L okalhistoriske F o re n in g e r... 14.400,00 D ansk K u ltu rh isto risk M u seu m sfo ren in g ... 14.400,00 M e d le m m e r ... 12.800,00 56.000,00 Tilskud:
K u ltu rm in iste rie t, T ip s m id le r n e ... 250.000,00 O verført til 22 A m ts sa m fu n d ... 150.000,00
T ilskud til »Siden Saxo«... -r- 50.000,00 50.000,00 106.000,00 Omkostninger:
Å r s m ø d e t... 40.190,35 M øder og r e j s e r ...10.309,78 L ønninger og h o n o r a r e r ... ...24.750,00 A d m in istra tio n ... ...20.000,30
K o n to ru d g ifte r... ...6.124,80 101.375,23 4.624,77 1 Fortid og N u t i d ...-t- 31.175,75
2 Siden S a x o ...- 30.219,29 3 B o g sa lg ...-5- 1.121,58
4 H istorisk bibliografi... - 37.744,68 100.261,30 - 95.636,53 R en te in d tæ g te r... 15.535,05 U n d e r s k u d ... 80.101,48 der fordeler sig således:
H en lag t til in v esterin g sfo n d ... ...3.231,57 H en lag t til re se rv e fo n d ... ...1.676,60 H en lag t til D H F -reservefond F o r t id / N u t id ... ...1.877,43
H en lag t til D H F -reservefond Siden S ax o ...1.877,43 8.663,03 O verført til næ ste å r ... — 88.764,51
A K T IV E R
G irokonto nr. 5086264... 2.74E07 Ø stjysds B ank konto nr. 1141460 ... 86.638,27 Ø stjydsk B ank konto nr. 7027374 ... 39.498.71 Ø stjydsk B ank konto nr. 7026889 (I n v .-fo n d )... 57.091,14 Ø stjydsk B ank konto nr. 7028562 (R eservefond) ... 29.619,92 Ø stjydsk B ank konto nr. 7033000 (F o r tid /N u tid )... 33.167,99 Ø stjydsk B ank konto nr. 7032994 (Siden S a x o ) ... 33.167,99 T ilgodehavende m o m s... 6.187,60 T ilgodehavende b o g s a lg ... 6.370 74 T ilgodehavende F o rtid /N u tid ... 4.824,14 337.120.42 PA SSIV ER
Skyldig A -skat... 687 20 W ind’s B o g tr y k ... 89.228 18 A i O ... ... 54.395*84 Diverse k r e d i t o r e r ... 40.025 48 Siden Saxo, forudbetaling 1988 ... 1.466,00 Form ue prim o (korrigeret m /kr. 2 , 0 0 ) ... 87.035,17 U n d e r s k u d ...- 88.764’51 -f- 1.729,32 184.073,38 Hensættelser:
Investeringsfond
P rim o ... 53.859,57
H ensæ ttelse i 1 9 8 7 ... 3.231,57 57.091,14 Reservefond
P rim o ... 27.943,32
H ensæ ttelse i 1987... 1.676,60 29.619,92 Fortid/Nutid
P rim o ... 31.290,56
H ensæ ttelse i 1987 ... 1.877,43 33.167,99 Siden Saxo
P rim o ... 31.290,56
H ensæ ttelse i 1987... 1.877,43 33.167,99 337.120.42 DAN SK K U L T U R H IS T O R IS K O P S L A G S V Æ R K
SalS ... 1.248,00 1 l l s k u d ... 246.820,00 R e n te r ... 1.266,14 L ø n n in g e r... 229.810,28
F o rsen d else... 10.677 77 A d m in istra tio n ... 275 58 C h eck k o n to ... 8 570 51
249.334,14 249.334,14
H IS T O R IS K B IB L IO G R A F I
S a l g ... 8.190,08 L ån hos D H F, P r i m o ... 44.435,87
F o rse n d e lse ... 1.598,10
C heckkonto - o p h æ v e t... 99,21 4 A fsk rev et... 37.744,68
46.033,97 46.033,97
S P E C IF IK A T IO N E R T I L R E S U L T A T O P G Ø R E L S E N 1 Fortid og N u tid
S a l g ... 169.143,30 Tilskud:
F o rs k n in g s r å d e t... 20.000,00
A ndre . ... 31.223,58 51.223,58 220.366,88 Omkostninger:
T ry k n in g ... 182.884,98 H o n o ra re r... ... 9.000,00 A d m in istra tio n ... 11.757,42 F o rsen d else... 38.554,53 A fsk riv n in g e r... 7.393,70 P ro d u k tio n su d g ifter... 370,00
R e k la m e ... 1.282,00 251.542,63 U n d e r s k u d ... ^ 31.175,75 2 Siden Saxo:
A b o n n em en tssalg ... 316.917,10 L ø s s a lg ... 5.089.75 T ilskud D H F ... 50.000,00 A ndre tils k u d ... 2.000,00 Salg 1986 ... 7.681,41 Salg 1987 ... 3.306,55 384.994,81 T ry k n in g ... 271.350,00 F o rsen d else... 63.388,63 A d m in istra tio n ... 1.959,00 P ro d u k tio n su d g ifter... 19.682,83 L ønninger og h o n o r a r e r ... 15.500,00
R e k la m e ... 43.333,64 415.214,10 U n d e r s k u d ... + 34.202,32 Bogsalg:
Bogsalg, egne b ø g er... 34.202,32 C o p y d a n ... 184,80 34.387,12
»L okalhistorien i u n d e rv is n in g e n « ... 10.561,25 L ønninger og h o n o r a r e r ... 16.169,75 Porto og f r a g t... 5.620,35 A fsk riv n in g ... 1.350,35
A d m in istra tio n ... 1.807,00 35.508,70 U n d e r s k u d ... ^ 1.121,58
Dansk Historisk Fællesfond
R E S U L T A T O P G Ø R E L S E F O R T ID E N 1/1-3 1 /1 2 1987 (6. R E G N S K A B S Å R ) Indtægter
R en ter a f b a n k b o g ... 1.318 30 K u p o n s ... 3.600’00 d ep o tg eb y r og k u rta g e ... 75,00 O v e r s k u d ... 4.843,30 Aktiver
N om . kr. 30.000 forenede Krf. 20133, 12%, kurs 9 4 ... 28.200,00 Ø stjydsk Bank A /S konto nr. 7030980... 24.442,39 52.642,39 Passiver
Form ue p r i m o ... 48.849 09 O verskud . ... 4.843’30 K u rsreg u lerin g vedr. ej realiserede o b lig a tio n e r...4- 1.050 00 Form ue pr. 31/12 1987... 52.642,39
D H F ’s fond til særlige formål
Form ue p r i m o ... 97 374 jg R e n te r... 5.842,45 Form ue pr. 31/12 1987 (Ø stjydsk B ank A /S, kto. 7030949)... 103.216,63
DHF og SLF’s Støttefond (5. regnskabsår)
F o rm u e ... 38.007,03 R e n te r... 2.280,42 Form ue pr. 31/12 1987 (Ø stjydsk B ank A /S, kto. 7030998)... 40.287,45
O v en n æ v n te reg n sk ab er er opstillet a f u n d erteg n ed e på g ru n d lag a f forelagte bankbøger, bilag sam t d e p o tu d sk rifter pr. ultim o decem ber 1987.
R an d ers, den 8. m arts 1988 Anders V. Larsen afdelingsdirektør H julm agervej 38 8900 R an d ers
Byens historie siden 1870
O plæ g og indlæ g fra D ansk historisk Fællesforenings årsm øde 1988.
Vagn D ybdahl:
Indledning
De danske provinsbyer 1870 til i dag er et spæ ndende afsnit a f D anm arkshistorien. Det er d er m ange perioder, der er. Vi vil kunne sige det sam m e om A bsalons tid, den sorte død, C h ristian IV og de slesvigske krige.
Byerne 1870—1988 h a r im idlertid noget helt særligt ved sig. Det er historie, m en alligevel ikke læ ngere væk, end vi synes, at vi selv h ar oplevet tiden.
G år vi i dag ru n d t i gaderne eller b lad rer vi i telefonbogen, støder vi hele tiden på firm a
navne, som de også kendte for 100 å r siden.
Nogle a f os ser dejlige huse, der blev bygget a f vore fædre eller bedstefæ dre før 1. verdens
krig. M ange a f os h a r m øbler, spisebestik, fotografier, d er hører til vor dagligdag, m en også hørte til vor families dagligdag for 100 år siden. D ette særegne afsnit a f D an m ark sh i
storien er vi selv en del af.
D et var og er et ejendom m eligt afsnit, fordi det danske folk pludselig holdt op m ed at være et folk a f husm æ nd og bønder. Støt og sikkert gik lan d b ru g ets folk tilbage i folketal.
I stedet fik vi byer.
Byerne v ar om kring 1850 på 2.000—3.000 indbyggere, de allerstørste på 10.000, O dense
14.000, de m indste på godt 1.000. Efter 40 år
— 1901 - v ar de største byer oppe på 40.000- 50.000. En 4—5 dobling v ar i det hele ikke sjælden. Det v ar især de store og m ellem store byer, der voksede.
D er v ar kom m et huse i flere etager. Vejene v ar blevet til brolagte gader, k reatu rh o ld et v ar forsvundet, renovationen v a r blevet et problem .
W C ’er. G adebelysning. M ange byer havde laet sygehuse. I de fleste byer udkom der nu dagligt fire aviser. M an havde i flere byer faet g adedrenge og bøller, d er gjorde gaderne usikre (det hjalp dog, n å r borgere a f au to ritet truede). D er v ar store skoler m ed lærere, der havde laet en særlig uddannelse. D et v ar ikke
sjældent, at bedre folks børn gik i skole i 10 år og tog præ lim inæ reksam en med flere frem m edsprog.
Byerne havde fået en ad m in istratio n m ed et byråd i spidsen. Flere folk fra fagforenin
gerne v ar m ed i styret. Hos ekviperingshand- leren (forretningen hed ofte Tip-Top) kunne m an købe færdige h ab itte r og i hans vinduer lå bl.a. violette sokkeholdere. O m som m eren spillede en stryger og en pianist i pavillonen.
U n d ertid en v ar der ligefrem en der sang. H an vekslede til eksem pel mellem Se det sum m er a f sol over enge, U n d e r den hvide bro og Du spørger m in dreng.
Springer vi igen 40 å r frem til tiden op mod 2. verdenskrig, d a ser vi den sam m e udvik
ling. N u er byerne vokset på ny. De største er blevet dobbelt så store. De m ellem store tre gange så store.
N æsten alle h a r faet wc, m ange h a r tilm ed badeværelse. G aderne er ved at blive asfal
teret. H esten er på vej ud til fordel for bilerne.
M ange steder er der neonlys. N u er d er gym nasier på vej.
O m kring 1900 v ar d er stort set kun de gam le katedralskoler. I V estjylland v ar der f.eks. ingen gym nasier. D er v ar Ribe, og så var det slut hele vejen op und tag en i Ø s t
kystens byer og Viborg.
Byerne havde fået professionel a d m in istra tion. I 1935 havde m an fået L illebæ ltsbroen.
O ver radioen hørte m an, hvad klokken var, og den var det sam m e over hele landet. I 1870 var klokken først 12 ti m in u tter senere i J y l
land end på Sjælland. D er var nu radio og biografer m ed tone- og talefilm. Alle kunne høre de m elodier, m an tidligere kun kendte fra postkort. R u n d t i hjem m ene holdt m an radioballer, hørte Louis Preils danseorkester spille G em du dine kys — var m an rigtig med på noderne, nynnede m an den selv på tysk
» D ru n t in der L obau«, for m an havde hørt
Byens historie siden 1870
den fra K onigsw usterhausen, og hele E uropa sang Bel Ami. De danske byer var ved at blive en del a f en europæ isk bykultur. M ed bl.a. de m ange kaffebarer næ sten am erik an ske.
Vi skal de næste p ar dage høre om de m ange problem er, der blev skabt a f denne udvikling. Vi skal tale om, hvordan m an n æ r
m ere stu d erer den. H v o rd an vi alle kan yde hvert vor bidrag.
Præsentation af nyere byhistorier
O dense bys historie.
Ved Jø rg en Thom sen
O dense er en a f de 10 danske byer, hvis navn først dukker op i de skriftlige kilder, og det er næ ppe forbigået m anges opm æ rksom hed, at O dense i å r fejrer sit 1000-års ju b ilæ u m . By
ens navn er næ vnt første gang i et dokum ent, ud sted t a f den tyske kejser O tto III den 18.
m arts 988 i forbindelse m ed en sk attefrita
gelse, som siden h ar vist værdiløs; men byen er selvfølgelig ældre. D a borgm ester V erner Dalskov ved en reception på O denses R ådhus i ju n i 1976 gjorde opm æ rksom på den be
givenhed, d er næ rm ede sig, og foreslog u d arbejdelsen a f en m oderne byhistorie, v ar in teressen hos universitetets historikere hurtigt vakt.
På dette tidspunkt forelå allerede et p ar større væ rker om byens historie, nem lig bi
skop Engelstofts fra slutningen a f forrige å r
h u n d red e og en m ursten, redigeret a f kate
dralskolens rektor H. St. H olbeck og udgivet i 1926; m en disse beskrivelser var ikke up-to- date, og O dense var i m ellem tiden også ble
vet universitetsby, så det er forståeligt, at kom m une og universitet kunne finde h in a n den i et sam arbejde om en ny, større og for
håbentlig også bedre byhistorie, der således blev det først igangsatte ju b ilæ u m sa rran g e- m ent.
Planlæ gningen a f væ rket og ansvaret for overholdelsen a f p lan ern e blev overdraget en redaktion, bestående a f to historieprofessorer fra O dense U niversitet og to kom m unale tje
nestegrenschefer: stadsbibliotekaren og m u seum sdirektøren. Til redaktionen knyttede m an en sekretæ r, der tillige skulle fungere som b illedredaktør for værket, som k o n tak t
led til trykkeri, forfattere m .m .
En a f redaktionens første opgaver v ar at sam m ensæ tte en forfatterliste, og dette voldte ikke uoverstigelige problem er. H istorikere fra O dense U niversitet, byens m useum svæ sen og L andsarkivet blev straks inddraget, ligesom
m an søgte kontakt til an d re historikere, der havde eller havde haft forbindelse m ed u n i
versitetet. D en oprindelige sam m ensæ tning a f forfatterkollegiet m åtte undervejs tillem pes et p ar gange med b aggrund i tidnød, og for det nyeste bind — om tiden efter 2. verdenskrig — tra f m an først i m idten a f indevæ rende årti de fornødne beslutninger om udpegning a f for
fattere. Vor sam tids historie er så svær at overskue, at m an her valgte at udlicitere o p gaven i en række delem ner. Alt i alt h ar 24 forfattere leveret b idrag til værket. Så godt som alle forfattere h ar væ ret faghistorikere — i enkelte tilfælde, særligt i forbindelse m ed b in det om efterkrigstiden, h a r vi dog også in d draget forfattere fra an d re fag.
O dense var tidligere kendt som »etatsrå- dernes by«, og nu - hvor den sidste etatsråd er borte, og der ikke længere stå r en sølv- bakke i entreen til at rum m e årets høst a f visitkort — kan det ikke undre, at byen lagde vægt på et b red t tem avalg og en i bedste forstand populæ r frem stilling. D et hed bl.a. i byrådsvedtagelsen fra 1977, at der skulle være tale om »et på prim æ rforskning byg
gende, udtøm m ende værk om byens historie ... Værket skal skrives uden anvendelse a f frem m edord, i et klart og forståeligt sprog, så at det også kan læses m ed u d b y tte a f andre end faghistorikere«. R edaktionen h a r i sit a r
bejde søgt at følge disse retningslinier, m en om den h ar haft held dertil, m å an d re afgøre.
I hvert fald var det i sam m e ånd, m an vedtog at u n dlade at anvende notetæ llere i teksten.
For redaktionen spillede det i de indledende overvejelser endelig også en rolle, at nye m e
toder, som f.eks. elektronisk d atab eh an d lin g , nu åbnede m ulighed for at bearbejde et langt større kildem ateriale til den nyere tids histo
rie, end det hidtil havde væ ret tilfældet.
H istorikernes adg an g til det kildem ateri
ale, der endnu v ar i kom m unens varetæ gt,
sikredes gennem en sam arbejdsaftale mellem universitetet og O dense kom m une, og ved arbejdets afslutning kan det konstateres, at der ikke h a r foreligget noget som helst p ro blem med hensyn til adgang til kilder, som forfatterne h a r haft kendskab til eksistensen a f
Ved u darbejdelsen a f planen for værket valgte redaktionen straks at foretrække en kronologisk frem stilling frem for den anden tænkelige m ulighed: en sam ling tem abøger, og de 1000 år sam t forhistorien blev herefter fordelt på 10 bind. Ikke jæ v n t og ligefremt m ed 100 å r til hvert bind, men m ed skyldig hensyntagen til en række forhold: 1) historisk naturlige skel (som f.eks. svenskekrigene og enevældens indførelse 1660 eller den nye køb
stadsordning fra 1868), 2) hvad m an havde eksperter til, sam t 3) den forventede læ serin
teresse. Det m ed ekspertisen v ar eksempelvis baggrunden bag delingen a f beskrivelsen a f 1700-tallet i to bøger, og den forventede læ
serinteresse v ar en vigtig årsag til, at de fem krigsår 1940-45 fik et helt bind for sig. D et er klart, at spørgsm ål om periodesering altid vil vække diskussion, og je g kan d a heller ikke være helt uenig m ed dem , der h a r anført, at værkets sam lede plan til en vis grad er blevet skæv m ed 571 å r + forhistorien i ét bind og fem år i et an d et som de to yderpunkter. Til gengæld er bøgerne udkom m et.
De pragm atiske hensyn v ar også dom ine
rende, da m an i 1977 forsøgte at fastlægge udgivelses term inerne for de enkelte bind. Et bind - det om tiden indtil 1988 - m åtte a f naturlige g runde kom m e sidst, m en d a det sam tidig (bl.a. a f salgsm æssige grunde) var ønskeligt at sprede de 10 bind om å ret i perio
den 1979-88, valgte m an straks at se stort på, om bindene udkom i rækkefølge, så den æ ld
ste historie kom først og den nyeste sidst.
F orfatternes m eget forskellige arb ejd ssitu a
tion gjorde, at det fra begyndelsen var u rea listisk at overholde en såd an tidsfølge, og de afskrækkende eksem pler på udgivelsesplaner, d er var trukket i langdrag, havde sikkert også deres virkning. U dgivelsesterm inerne for de enkelte bind blev tillige fastlagt ud fra ønsket
Præsentation a f nyere byhistorier blev kun u nderkastet ubetydelige æ ndringer, efter arb ejd et v ar sat i gang; både b in d a n ta l
let og udgivelsestem poet m ed et bind pr. år kunne overholdes, også selv om vi undertiden m å tte tage en a f de allersidste dage før ju l i b rug til den årlige p ræ sentation på rådhuset.
R edaktionen u darbejdede allerede forud for byrådets godkendelse a f projektet en m e
get bred liste over de em ner, »som m an vil søge belyst, for så vidt de h ar haft betydning inden for den periode, som den enkelte for
fatter beskæftiger sig m ed, og for så vidt det er m uligt at skalfe et kildem ateriale, der kan belyse em net«. H o vedpunkterne i em nelisten v ar følgende: Y dre ram m er, befolkningsfor
hold, erhvervsudvikling, arbejdsm arkedet, le
v estan d ard , bystyret, skatteforhold, offentlig anlægs- og erhvervsvirksom hed, kulturelle forhold, social- og sundhedsforvaltning, po- liti- og retsvæsen sam t m ilitæ ret. D enne em neliste h a r være den vigtigste retningslinie for de enkelte forfattere, og redaktionen h a r n a turligvis til en vis grad søgt at la forfatterne til at følge denne liste, hvor de enkelte tidsperio
d er giver m ulighed for det. M anglende kilde
m ateriale eller — for vor egen tids vedkom m ende — et overvæ ldende m ateriale og m a n gel på tidligere undersøgelser h a r ført til n a turlige afvigelser fra em nelisten. O g n å r m an i øvrigt ønsker at overholde en tidsplan, tvin
ges m an undertiden til at hugge en hæl og klippe en tå i em nem æ ssig henseende. E t del
em ne h ar i ét bind m åske ikke faet den be
h andling, det fortjener, m en i flere sådanne tilfælde h a r vi søgt at råde bod på det ved at m edtage flere billeder m ed relevans for em net.
F ra politisk side v ar det et krav, at værkets geografiske afgræ nsning blev O dense K om m une efter kom m unesam m enlæ gningen i 1970, og det m å nok åb en t indrøm m es, at værket er blevet lidet hom ogent på dette punkt. Nogle forfattere in d d rag er så godt som ikke de gam le landsbyer og nuvæ rende for
stæ der i beskrivelsen, an d re gør det i større udstræ kning. Problem et er naturligvis det, at den jæ vne, daglige forbindelse mellem køb
staden og om egnen er en relativt ny fore
m oderne tid står m ed det om vendte problem , at byens og forstadens historie er uadskillelig) er næ ppe blevet m ark a n t m indre som resultat a f byhistorien.
På ét pu n k t suppleredes den oprindelige plan for byhistorien undervejs. I 1978-79 gennem førte m an nem lig efter københavnsk forbillede en indsam ling a f e rin d rin g er blan d t æ ldre odenseanere.
Alle byens 30.000 pensionister fik således en henvendelse fra borgm esteren om at n ed skrive deres oplevelser fra b arn d o m , ungdom og arbejdsliv og indsende erindringerne inden
1. maj 1979. De 10 bedste a f de ca. 250 in d kom ne m an u sk rip ter blev præ m ieret, og m a terialet h a r siden stået til rådighed for for
fatterne til byhistorien. For første halvdel a f vort årh u n d re d e gav erin d rin g ern e oplagte m uligheder for m ere livfulde frem stillinger al dagliglivet, f.eks. skolegangen, og disse m u ligheder er d a også b enyttet i en vis udstræ k
ning. For at liere kunne få gla'de a f m a n u skripterne er u d d rag a f 30 erin d rin g er p u b li
ceret i bogen A k , hvor fo ra n d ret, og i to tilfælde h ar det være m uligt at publicere større u d d rag a f en k eltm an u sk rip ter som selvstændige bøger.
O dense K om m une h a r finansieret hele projektet m ed en bevilling på 1,6 mill. kr.
(netto) i 1976-priser, og b y råd et h a r kun haft projektets økonom i til behan d lin g én gang, nem lig ved vedtagelsen a f bevillingen. V igtig
heden af, at d er er sørget for prisregulering a f en såd an bevilling, frem går af, at den tekniske frem stilling a f bind I i 1979 kostede ca.
166.000 kr., m ens prisen for bind X , der var 10% længere, lå 92% over (ca. 318.000 kr.). I disse priser er ikke inkluderet udgifter til in d køb a f billedm ateriale o. lign., m en kun den egentlige udgift til p apir, reproarbejde, sats, tryk og in d b in d in g — så vidt m uligt på lokale virksom heder.
O prindelig havde m an regnet m ed 10 bind å hver ca. 300 sider, m en det sam lede sidetal for væ rket nåede m ed bind X op på 4.518 sider, og i forbindelse m ed projektet er der som næ vnt udkom m et tre erindringsbøger sam t givet tilskud til en bog om det første kort over O dense.
Til efteråret vil væ rket blive ru n d et a f med Præsentation a f nyere byhistorier
et registerbind med et fælles sted- og sagregi
ster til alle 10 bind - der er personregistre i hvert enkelt bind - sam t m ed en bog med gam le kort over byen og om egnen. Disse to bøger sam t en m ere jo u rn alistisk frem stilling i ét bind a f byens historie gennem de 1000 år finansieres dog særskilt.
Takket være det kom m unale tilskud til væ r
ket h ar prisen kunnet holdes nede. O p rin d e lig v ar ab onnem entsprisen 132 kr. og løs
salgsprisen 198 kr., og selv om prisen i løbet a f udgivelsesperioden nåede at stige til 160/
240 kr., er kiloprisen noget næ r m arkedets laveste. Værket h a r væ ret solgt gennem bog
handelen og i direkte subskription fra for
laget, O dense U niversitetsforlag, der h a r haft byhistorien i kom m ission. H v ert bind er trykt i et oplag på 3.000 eksem plarer, h v o raf ca.
1.700 eksem plarer er solgt i abonnem ent. D er er endvidere solgt nogle få h u n d red e eksem p larer a f de enkelte bind i løssalg; løssalget h ar været særlig sto rt a f det først udkom ne bind, om O dense un d er besæ ttelsen, og det h ar derfor været nødvendigt m ed kom m unal støtte at genoptrykke dette bind og i byrådets vedtagelse fra 1977 v ar d er forsigtigt regnet med et salg på 500 eksem plarer a f hvert bind.
N år m an sam m enligner disse salgstal m ed byens størrelse, kan de nok synes sm å — også i sam m enligning med hvad der sælges a f lokal
historiske bøger an d re steder i landet. D et er oplagt, at værkets m onum entale k arak ter trods prisen h a r faet potentielle købere til at tænke sig om en ekstra gang, før de h ar tegnet abonnem ent, og det er også givet, at frem kom sten a f an d re lokalhistoriske bøger om O dense sam tidig m ed udgivelsen a f tibinds- væ rket h a r skadet salget a f det større værk.
Udgivelsen a f de tre om talte erindringsboger, der er solgt i henholdsvis om kring 1.000, om kring 3.000 og om kring 4.000 eksem plarer, h ar selvfølgelig også væ ret et alternativ, ty
pisk for den, der h ar villet give en enkelt lokalhistorisk bog om O dense som gave.
Tre forfattere, der endnu ikke havde nogen fast ansæ ttelse, h a r væ ret aflønnet over be
villingen for at skrive deres bidrag, m ens for
skere m ed ansæ ttelse ved O dense U niversitet eller O dense K om m une ikke h ar faet noget honorar, m en h ar udført deres arbejde som en
del a f deres forskningsforpligtelse. De reste
rende forfattere h a r fået norm al forfatterho
n o ra r (15% a f salgsindtæ gterne excl. m om s), m en det er klart, at de m ange »gratis« for
fattere h a r væ ret en væsentlig forudsæ tning for, at O dense K om m u n e h a r kunnet få et værk i det om fang, her er tale om, for den én gang fastlagte bevilling.
Fra byens side v ar det allerede fra begyn
delsen et ønske, at væ rket skulle være gen
nem illustreret, og billedm æ ngden er derfor betydelig m ed vel i gennem snit 3—400 foto
grafier pr. bind. A rbejdet m ed at fremskaffe billeder a f god kvalitet — og i det rigtige u d valg — sam t at skrive de fornødne billedtekster kan tidsm æ ssigt let undervurderes, i hvert fald i en by a f O denses størrelse og hvad de bind angår, d er vedrører fotografiets tid sal
der. Før den tid er m ulighederne naturligvis m ere begrænsede.
Visse anm eldere h ar a f og til klaget over, at d er ikke v ar tilstrækkelig sam m enhæ ng m el
lem teksten og nogle a f billederne. H ertil er først og frem m est at sige, at vi i visse tilfælde h ar søgt at råd e bod på em nem æssige be
græ nsninger i m an u sk rip tern e ved at bringe relevante billeder, og for det a n d et er det nok også en realistisk bedøm m else, a t tekst og billedm ateriale ofte studeres hver for sig.
M en i øvrigt er jeg da enig i, at billederne ellers bør placeres så tæ t som m uligt ved den tekst, de illustrerer, og virkelig bør illustrere teksten.
Piller m an sm udsom slagene a f byhistoriens 10 bind, vil m an se, at indbin d in g sm aterialet ikke er i sam m e farve for de forskellige bind.
U sikkerheden om kring frem tidige leverancer a f b in d m ateriale fik bogtilrettelæ ggeren Poul Jep p esen , d er også h a r stået for selve grund- lay-outet til byhistorien, til at foreslå denne løsning på et vanskeligt problem , og løsnin
gen skyldes altså ikke, at redaktionen ville signalisere, at m an m ed afslutningen a f bind 10 var nået hele spektret ru n d t. Det er klart, at d er kan rejses m ange - og sikkert også m ange berettigede — indvendinger m od de valg, redaktionen h ar trulfet, og de frem stil
linger, den h a r sagt god for. N år alt kom m er
overvejelser g år lige for tiden på, hvordan vi kan sikre frem tidige publikationsm uligheder for såd an n e stu d ier i byhistoriens kølvand - som en årbog, som tem abøger eller hvad?
Skulle vi begynde forfra m ed den viden, vi nu har, tro r jeg helt sikkert, a t m an kan sige, at får m an chancen, som vi i O dense gjorde det i 1976, skal m an slå til. O gså selv om betæ nkelighederne ved et så am bitiøst projekt kan være store: E r d er tilstrækkeligt med forskningsresultater til at lave den store sam m enfatning nu? Eller bu rd e m an f.eks. be
gynde m ed et sam arbejde m ed universitetet om lokalhistoriske specialer og udsæ tte den sam lede frem stilling? K a n m an finde de »rig
tige« forfattere - og vil de aflevere deres bi
drag til tiden?
Den konservative politiker Poul M øller h ar i sin bitre erindringsbog P olitik p å vrangen (s.
113) form uleret meget præ cist, hvad m an skal gøre, hvis m ulighederne byder sig: »... i poli
tik gæ lder det næ sten altid, at gode ideer kan blive slået over ende a f bedre m ed det resul
tat, at tiden går, og sagerne forsinkes så m e
get, at d er ikke kom m er noget ud a f hverken det gode eller det bedste. Vil m an noget, eller skal m an noget, så m å m an gøre det, så godt m an evner, n å r tiden er gunstig, eller n år tiden kræ ver ideer, som m an selv synes er bedre, m en som blot betyder, at der ikke kom m er noget ud a f det hele«.
D et gæ lder også m oderne byhistorie.
Præsentation a f nyere byhistorier
A abenraa bys historie.
Ved H enrik Becker-Christensen
D en oprindelige plan i 1952 - et 2-bindsværk V ærket skulle behandle byens historie indtil 1945 og bestå a f 2 bind på i alt 800 sider med 15—20% b illed sto f F ra starten var det forud
sat, at flere »skolede historikere« skulle tage sig a f de enkelte perioder. D et skulle ske u n der tilsyn a f en redaktion bestående a f d a væ rende lan d sark iv ar J o h a n H vidtfeldt (V i
borg) og ark iv ar P. K r. Iversen (A abenraa).
Præsentation a f nyere byhistorier
dragene. O p lag 1.500. P åtæ nkt udgivelses
tidspunkt: 1958-59. A ab en ra a kom m une a n søges om 30.000 kr. til projektet. D en 21. maj 1953 bevilger b y råd et 20.000 kr. H e rp å skri
ves k o n trak t m ed flere forfattere og arbejdet påbegyndes.
Fra to til tre bind
Projektet forsinkes p å gru n d a f flere forfat
teres o p tagethed m ed an d re opgaver. Enkelte springer også fra og m å erstattes a f nye. U n der in d try k h e ra f æ ndres udgivelsesplanen fra to til tre bind på hver 250-300 sider. I 1961 udkom bind I (-1720), i 1967 bind II (1721—
1864) og i 1974 bind II I (1864—1945). I m el
lem tiden blev kom m unen flere gange ansøgt om nye tilskud til at dække forskellen mellem salgsindtæ gter og trykkeudgifter sam t hono
rarer.
Den nyeste historie og sognehistorien
E n d n u inden bind I I I a f by historien udkom p åtæ nkte H istorisk Sam fund for Sønderjyl
land en fortsæ ttelse a f værket. I novem ber 1973 skrev lan d sark iv ar P. K r. Iversen til Aa- benraas borgm ester og foreslog udgivelsen a f et bind IV dæ kkende tiden 1945-1970 sam t yderligere to bind om de ved kom m unalrefor
m en indlem m ede sognes historie op til 1970 — et om E nsted sogn og et om Løjt sogn. Til dette form ål blev der ansøgt om 40.000 kr., som blev bevilget a f b y råd et i decem ber 1974.
Planen blev dog først ivæ rksat i 1980 efter at b yrådet havde bevilget 200.000 kr. til pro jektet. I 1981 fik historikerne H . Becker-Chri- stensen og Jø rg e n W itte overdraget opgaven med at skrive bind IV a f købstadshistorien, m ens en kreds a f an d re historikere tog sig af de to sognehistorier. I 1985 udkom A ab en raa bys historie bind IV (400 sider), i 1987 E n sted Sogns historie (308 sider) og i 1988 Løjt Sogns historie (378 sider). De to sognehisto
rier er redigeret a f henholdsvis ark iv ar Lars N. H enningsen og lan d sark iv ar H ans H.
W orsøe. O p lag for de tre nye bøger: 2.000.
Å rhus byhistoriske udvalg.
Ved Finn H. L auridsen
BU, u d talt kort og m ed stød, kaldes A rhus byhistoriske U dvalg a f dem , der til daglig h ar m ed det at gøre. D et h ar sin bag g ru n d dels i nogle lokalhistoriske udstillinger, der afhold
tes i råd h u sh allen i begyndelsen a f 1950’erne, dels i et festskrift, som på initiativ a f V agn D ybdahl udsendtes til borgm ester Sv. U n- m ack L arsens 60 års fødselsdag i 1953. Disse tiltag, der havde vakt betydelig interesse, førte i 1956 til, at kredsen bag dem stillede forslag til byrådet om, at m an oprettede et p erm an en t organ, der skulle fortsæ tte u d stil
lingsvirksom heden, men også udgive bøger.
B yrådet bifaldt planen, og med råd m an d en for m agistratens 4. afdeling som født form and oprettedes et udvalg bestående a f repræ sen
ta n te r for byens kulturelle in stitu tio n er — a r
kiver, biblioteker og m useer — sam t de to am tshistoriske foreninger, der virkede og endnu virker her. D erudover åbnede vedtæ g
terne m ulighed for optagelse a f rep ræ sen tan ter for an d re in stitutioner og foreninger sam t enkeltpersoner med tilknytning til A rhus bys personalhistorie.
Form en: En arbejdskreds i stedet for en forening v ar valgt, fordi m an fandt det san d synligt, at m an kunne fa en større kreds i tale ved direkte henvendelse og »reklam e« forud for hver enkelt publikation i stedet for at trække på et fast m edlem skab. M ed den - ganske vist væsentlige — begræ nsning, at m an ikke ved, hvordan det ville være gået m ed en forening, er det en opfattelse, udvalget h ar fastholdt. H ver enkelt bog udbydes d a for sig i subskription på basis a f et kartotek, der er opbygget ved salget gennem årene og løbende vedligeholdes. Subskriptionsindbydelsen er trykt inden i en gengivelse a f bogens om slag, forsynet med en »opm untrende« tekst, der fortæller lidt om bogen og frem hæ ver dens kvaliteter, sam t naturligvis med et bestillings
kort, der altid kan indsendes portofrit. E nde
lig h a r vi i m ange å r suppleret m ed en avisan
nonce m ed bestillingskupon; m en det er efter
hånden blevet meget d y rt — op til ca. 15.000 kr. for en kvartside — og effekten h ar været vekslende. S m ånotitser m ed om tale a f salget
og bogen - ofte sup p leret m ed et billede fra den - h a r vi også dyrket; m en det h ar i de senere å r væ ret vanskeligt at la vor eneste lokalavis til at optage sådanne.
L idt bedre g år det, n å r m an foregiver at have et problem f.eks. identifikation a f et bil
lede, hvor form ålet naturligvis kun er a t la den kom m ende bog om talt.
U dvalget h a r siden 1956 udgivet 65 bøger, d er falder i tre g rupper: 1. D en såkaldte »jule
bog«, d er altid udsendes først i decem ber og er a f p opulæ rt tilsnit, koncentreret om de sid
ste 100 år. 2. Bøger a f m ere videnskabelig k arak ter eller bøger, udgivet i særlige »lo
kale« anledninger sam t 3. fra 1972 Å rhus- årbogen, d er »tager« det foregående års be
givenhed »af«, og, n å r de in d b y d er til det, sæ tter dem i historisk perspektiv.
Viborg leksikon.
Ved H enning R inggaard L auridsen
Forhistorien
V iborg leksikon blev i 1977-79 p lan lag t som et to-binds opslagsværk, der i knap form kunne give besked om centrale n a tu rh isto ri
ske og kulturhistoriske em ner indenfor V i
borg kom m unes græ nser. D en leksikale form skulle sikre bred anvendelighed for både kom m unens egne indbyggere og for udenbys publikum . For at sikre projektets gennem førelse d an n ed e initiativtagerne om kring V i
borg Stiftsm useum en særlig »Fond til u d givelse a f V iborg leksikon« sam t sam m en kaldte en lang række potentielle forfattere til forberedende m øder.
Projektet lykkedes ikke i den udtæ nkte form. Således viste det sig um uligt at fa de m ange bidragydere til at levere deres m a n u skripter inden for de sam m e tidsintervaller, og det økonom iske g ru n d lag v ar ikke til stede for en sam let udgivelse. D erim od udførte løst ansa tte p rojektm edarbejdere et væ rdifuldt forarbejde, idet de u darbejdede en erhvervs
Viborg leksikon som skriftsserie
I 1983 blev V iborg leksikon vakt til live i en ny form. En a f de oprindelige m anuskriptfor
fattere afleverede et g ru n d ig t og om fangsrigt m an u sk rip t om V iborg bystyre. D ette udspil gav ideen til at udsende om fattende m a n u skripter om kulturhistoriske og n a tu rh isto ri
ske em ner i hæfteform . Rækken a f »selvstæn
dige« p ublikationer skulle bindes sam m en a f en en sarteth ed i udform ning, a f en em nem æs- sig helhedsplan og a f en fælles registerind
gang. Efter udsendelse a f bin d et om V iborg bystyre fik V iborg leksikon tilknyttet en re
d aktør som herefter udform ede helhedspla- nen og retningslinierne for i alt godt tyve bind sam t registerbind. D et sam lede værk vil ved sin afslutning hen im od å r 1999 give fyldige skildringer a f alle væsentlige by- og egnsbe- stem te tem aer indenfor kunst, n a tu r, geologi, erhverv, levevilkår, politik, sprog og arkitek
tur.
Et stort værk udform et efter de skitserede retningslinier tiltræ kker sig naturligvis en hel række problem er. Værkets om fang kræ ver en større g ru p p e a f kom petente forfattere, som det er redaktørens opgave løbende a t opspore og håndplukke. Im id lertid h ar h an kun be
græ nsede økonom iske m idler at lokke m ed, hvilket betyder, at de enkelte b idrag m å u n derordnes pågæ ldende forfatters daglige a r
bejde. M ed an d re ord kan de enkelte bind ikke udsendes i »naturlig« rækkefølge; eksem pelvis kan et p a r fortløbende num re behandle historiske em ner som industri og landbrug, mens det næste skildrer enten geologien eller egnens dyre- og planteliv. Problem et m odvir
kes dog ved, at de enkelte bind giver en til
nærm elsesvis dæ kkende behandling a f det specifikke em ne. Bindene kan d a også u d m æ rket købes og læses særskilt.
E t an d et problem ved den valgte form er en lang udgivelsestid på m åske 15 år. I løbet a f de å r kan forventes eksempelvis teknologiske æ ndringer inden for den grafiske branche, æ ndringer som sandsynligvis vil forstyrre den lay-out-m æssige en sarteth ed i værket. O gså de redaktionelle sam t de økonom iske forhold kan forandre sig m ed årene.
Præsentation a f nyere byhistorier