Hvad kan vi - og hvad bør vi redde af fortidens minder?

Hvad kan vi - og hvad bør vi redde af fortidens minder?

Diskussion afholdt på Dansk historisk Fællesforenings årsmøde i Næstved den 1. september 1962, refereret af

K n u d Prange

Jo h a n H v id tfe ld t:

E m n e t a n g å r os alle, for di vi p å den en e eller den a n d e n m å d e a rb e j d e r m ed det d a n ­ ske folks fortid. D et er ikke alt fortid igt, m e n n e s k e n e h a r sk abt, der h a r b ety d n in g fo r his to rik eren . Vi h v e r k e n k a n eller skal bevare m i n d e t o m e n h v e r lille begivenhec!' i d et enkelte m en n es k es liv. D er m å i m u s e e r og a rk iv e r fo reta ges en udvælgelse. P r o ­ b le m e t er vel m in d st i m us e e rn e , d a m a n m a n g e steder h a r så få levn fra fo r tid e n , at m a n ikke b e h ø v e r at overv eje en kass ation. D et m å d e r i m o d de fleste lokalhis to riske arkiver, fo r eksem pel h v o r det gæ ld er store f o t o g ra fa r k iv e r. H e r kan m a n ikke g e m ­

m e alle p la d e r og film, m en m å finde fr em til, h v a d d e r er histo risk v æ rdifuldt. P r o ­ blem et er sikkert m est b r æ n d e n d e i state ns arkiver. N æ s t efter at b ev are det v æ rd i­

fulde, er k a ss a tio n e r v o r vigtigste arb ejd so p g av e, og løser vi den ikke selv, g ø r a n d r e d e t f o r os. D e r findes fo r eksem pel i E n g la n d en o r d n in g , h v o r e f te r en væsentlig del a f ka ss a tio n e r n e foreta ges a f a d m i n is tr a t io n e n og ikke a f ark iv e rn e s historisk t r æ n e d e og histo risk t æ n k e n d e folk. En ratio nel kassation m å g e n n e m f ø r e s i s a m v irk e m ed a d m i n is tr a t io n e n og f o r u d sæ tte r , at d e r ved tilr ettelæggelse n af k o n to r e r n e s a rb e j d s ­ f o r m m. m. tages hensyn til fr e m tid e n s k assationer. Vi m å h e r pla nlægge på meget langt sigt, d a vi ellers m ister kontro llen m ed udvik lin gen.

Jeg h a r b eskæ ftig et mig m ed, hvad vi b ø r re dde, m en e m n e t s fø rste del: hvad kan vi red d e, er n o k lige så vigtig. N å r det gæ lder fjern e tider, m å h is to rik e re n nøjes med, h v a d d e r er bevaret, m en histo rie er ikke blot m id d e la ld e r, m en også det, d e r skete i går. Besæ ttelsestiden er i lige så høj gra d histo rie so m å re n e u n d e r C h ris tia n 2., og h e r h a r vi e n d n u m ulighed fo r at u d sp ø r g e de n iæ nd, d e r var h o v e d a k tø r e r. H is t o r i­

k e rn e h a r store o p gaver, n å r det gæ lder den n æ rm e s te fortid. D et er et sp ørgsm ål, o m m a n ikke ved vore his to riske in s titutioner h a r levet f o r m eget i fo r tid e n og tæ n k t fo r lidt p å fr e m tid e n . Vi m å arb e jd e m e d at sk abe his to risk k ild em ateriale til b ru g fo r fr e m ti d e n , og vi m å b ru g e a n d r e m id le r e nd de m , vi er v a n t til. S ta tsa rk iv e rn e skal b e n y tte b å n d og film og arb ejd e i m a r k e n f o r at sk ab e k ild e m a te ria le in d e n f o r d eres a r b e j d s o m r å d e r , og d e r er h e r store, m en lidet d y rk e d e a r b e j d s m a r k e r fo r de lo kalhis to riske arkiver. S a m f u n d e n e kan også være m ed, jeg skal blot pege p å det vigtige, at m a n g e n n e m et plan læ g g en d e re d a k t io n s a r b e jd e få r bety delig e folk på eg ­ nen til at fo rtæ lle o m dere s liv og virke.

M u s e e r n e a rb e j d e r jo allere de m ed at sk abe m a te ria le til f r e m tid e n . H o v e d o p g a v e n e r im id lertid at bevare de ting, m e n n e s k e n e h a r lavet, m e n svigter m u s e e rn e ikke den allern yeste tid? O m 50 eller 100 år vil vor tid ha ve lige så stor in teresse fo r m u s eern e, s o m C h ris tia n 8.’s tid h a r i dag, og det vil være langt lettere at sam le n u tid e n s g e n ­ s t a n d e i d ag end o m 100 eller 125 år.

17

Vi lø b e r en frygte lig risiko ved at lade de b y g n in g er, der r u r m m e r vore his to riske m i n d e s m æ r k e r : N a tio n a l m u s e e t, R ig sarkiv et og D et kongelige Bibliotek ligge i s t o r ­ byens c e n tr u m . L e d e r n e h a r et stort a n s v a r og m å tæ n k e a n d erled es, en d m a n gjo rde i m e r e fredelige tider. A f flere g r u n d e - m en først og f r e m m e s t fo r at r e d d e h v a d der e r givet os i va re tæ g t - k a n det blive n ø d v e n d ig t at flytte en del af vore v æ rd ie r u d e n ­ fo r by e rn e , hvis de ikke k a n sikres p å stedet.

C. R ise H a n sen :

D e f o r tid s m i n d e r, jeg skal tale om , er ark iv alier og fø rst og f r e m m e s t de p a p ir e r, der er a flejret i c e n tr a la d m in i s tr a ti o n e n . D et er vigtigt at u n d ers treg e, at fo r tid e n slutter h elt op til n u tid e n , til det vi n etop h a r beskæ ftig et os m ed, og d e r m e d følger, at vi ikke ka n f a s th o ld e fo r tid e n s liv i alle detailler. R ent te oretisk m å m a n sige, at der er n o g e n ­ lu n d e u b e g r æ n s e d e m u l ig h e d e r fo r at b ev are a rk iv a lie r i et s a m f u n d så rigt som vores, m e n i pra xis er sp ø r g s m å l e t ikke så let at besvar e. A rk iv alier h a r aldrig væ re t særlig p o p u læ re i s t ø rre kredse, og d en kreds , d e r h a r lyst til at a r b e j d e m e d de g a m le p a p i ­ re r e r ku n lille. Skal m a n k u n n e b ev are arkivalier, m å d e r være et beh o v f o r de m , fø rst og f r e m m e s t b la n d t h is to rik e rn e - dette o rd ta get i videste bety dning.

E n kassation f o r u d s æ tte r n o rm a lt , at den p å g æ ld e n d e a d m i n is tr a t io n s g r e n og rigs­

ark i v a r e n er enige o m tilintetgørelsen , m en a d m i n is tr a t io n e n s eget beh o v f o r at b e v a re a rk i v a li e r er a f t a g e t stæ rk t i de sidste tiår, og m a n kan ikke ofte regne m e d n o g e t veto fr a d e n n e side m o d kass atio n.

M a n m å d e r f o r h åbe, at ri g s a rk i v a re rn e såvel h a r fo r sig tig h e d so m fa n ta s i og alsi­

d ig h e d ved b e d ø m m e ls e n af, h v ad et a rk iv alsk m ate ria le vil k u n n e bruges til. Og d e r ­ til vil jeg g e rn e føje stæ d ig h e d og k a ra k te rfa s th e d , n å r rå b e t o m kassation lyder fra m y n d i g h e d e rn e .

De arkivalier, d e r er i fa r e z o n e n , er ikke le n s re g n s k a b e r eller lignende, m en m a t e r i ­ alet fr a de sidste h u n d r e d e , og vel især fra de sidste 50 år. N e to p d e n n e p erio d e h a r særlig kra v p å v or o p m æ r k s o m h e d , da den in d ta g e r en særstilling i m e n n e s k e h e d e n s h is to rie m. h. t. udvik lin g en p å en lang ræ k k e o m r å d e r , og dertil k o m m e r de to v e r­

d enskrig e, den sidste m e d en besættelse. T id e n s m a n g e lå ne- og h jæ l p e fo ra n s t a lt n in g e r til g a m l e og syge, vanskelig t stillede e rhverv, til u d s t y k n in g e r o. s. v. h a r a f f ø d t et righold igt a r k iv m a te ria le , d e r vil k u n n e blive af m æ gtig b e ty d n in g for his torikerne.

D e t k r æ v e r im idlertid plads, og s p ø r g sm ålet er, h v o r m eget a f det d e r k an og b ø r b evare s. N o g le vil sige, at statistikerne h a r b e a rb e jd e t det, så m a n fo r exem pel ikke b e ­ h ø v e r a t k u n n e følge d e n enkelte gårds lo r h o ld . M e n b e h ø v e r m a n n etop ikke det?

D et er i h v e rt fald d en slags op ly s n in g er d e r spørges o m fo r den æ ld re tids v e d k o m ­ m en d e. A n d r e h æ v d e r, at d e t m å være tils trækkelig t at b ev are nogle e x e m p l e r fra g r u n d m a te r ia le t , enkelte tilfældige so gne eller nogle ty piske e x e m p le r u dvalgt ved g e n ­ n em g an g . F o r nogle vil det væ re fu ldt tils trækkeligt, og a n d r e føler sig direk te h æ m ­ m e t a f stoffets m æ n g d e . M e n h v e m siger, at en enkelt skal k u n n e u d t ø m m e stoffet i sin h elh ed ?

V i k a n ik ke forlange, at alt beskrevet p a p ir skal bevares, og det fo r tje n e r det heller ikke, m e n m a n m å spør ge: Belyser dette m a t eriale nogen b e ty d n in g sfu ld side a f s a m ­ fu n d s u d v ik li n g e n ? I b e k r æ f t e n d e fald b ør hele m a te ria le t o p bevares , ikke blot prø ver.

D e t er ikke tilstrækkelig t at b ev are a rk iv aliern e fra N ø r r e s u n d b y , hvis d e r også bliver b r u g fo r det fr a Å lb org. D e r b ø r bevares k o m p l e tt e r æ k k e r fr a det g anske D a n m a r k

18

- det k r æ v e r det fo lk e lig e syn p å d a n s k historie. D e r er jo ikke tale o m at in dsamle s to ffet f o r h is to rik e rn e s skyld, stoffet er d e r a f a n d r e g ru n d e , det skal blo t bevare s;

ja blot.

H v a d vil h is to rik e re n da bevare? V ed m a n , at m a n kass erer h v e r a n d e n a f de store 5-årlige folketæ llin ger, således dem fra 1935, 45 og 55. M o n ikke k a s s a tio n e n af dette m a t eriale b u r d e standses? O gså fæet tælles jævnligt, og det m å væ re a f b e t y d ­ nin g at b ev are nogle af disse tællinger i en tid, h v o r la n d b r u g e t e r u n d e r o m læ gning.

V i h a r tæ llinger f o r p e rio d e n 1 8 6 1 - 8 1 , m e n d e re f te r først fr a 1938 og ingen siden;

d et kan n æ p p e være forsv arlig t.

M a teria lets størrelse g ør sig g æ ldende n å r m a n k o m m e r til g r u p p e r n e m e d stats- lånssager. D e r h a r væ re t tale om at kass ere F in a n s m in iste rie ts h u s m a n d s lå n e s a g e r, d e r i n d e h o l d e r v æ rd if u ld t stof til bely snin g a f h u s m a n d s b r u g e n e s oprette lse, m e n f o r ­ h å b e n tlig lykkes det at bevare sa gerne. Invalidesa gernes sk æ b n e skal s n a r t afgøres.

M a t e ria le t fylder ca. 1800 m, m en kun o m k r i n g 10 pct. af det h a r his to risk væ rd i, jeg h å b e r det m å lykkes at få fr a s o rt e re t og b ev aret d e n n e væ rd if u ld e kerne.

M in e e x e m p l e r er valgt melle m arkivalier, d e r b e s t å r a f store og re t en sa r te d e g ru p p e r , og so m n etop d e r f o r frister til at vin de h u n d r e d e r a f m e t e r hyld eplads. Jeg t r o r vi hy p p ig e r e m å stå fast og h æ v d e f o r sk n in g e n s kra v, og sam tid ig m å m a n tage k a m p e n op m o d te n d e n s e n til at o v erfylde sag ern e m e d m eget, d e r p å læ ngere sigt er ligegyldigt. D e t m å hold es fo r sig, så det lettere kan skilles ud.

E r intere ss en fo r bevare lsen af ark iv alier ikke blo t en idé hos nogle a rk i v a re r, m en e t kra v fr a den vid ere kreds, d e r a r b e j d e r m ed his to riske kilder, så n æ r e r jeg ingen tvivl om , at m a n kan b e v a re alt, d e r b e ty d e r noget fo r b ely snin gen a f v or histo rie i alle dens aspekter.

Jeg dele r ikke H v id tf e ld ts angst fo r at udvik lin gen skal løbe a rk i v a r e r n e af h æ nde, m en jeg er b ange fo r at det skal blive p o p u læ rt hos de bev ilgende m y n d i g h e d e r at k a s ­ sere løs. L a d os h olde fast ved det folkelige sy n s p u n k t; i et d e m o k r a ti s k s a m f u n d tælle r kvantiteten m ed, det kvalita tiv e m å ikke være e n e rå d e n d e .

H o lg er R a sm u ssen :

D et er m u s e e rn e s op g a v e ikke blot at bevare, h v a d d e r findes i m u s e u m s b y g n i n g e rn e , m e n også at tage stilling til, h v a d der b ø r b ev ares af faste f o r tid s m i n d e r so m b y g n in ­ ger, b egravelser o. s. v. Som excm pel kan nævnes at N a tio n a l m u s e e ts m ø lleu d v alg k u n a rb e j d e r p å at sikre en lille del af de nu existere nde m ølle r, m e n udvælg else n sker e fte r en undersøgelse af, hvilke m øller d e r er r e p r æ s e n ta tiv e u d fr a et teknisk-h istorisk syn s p u n k t. H o v e d k r it e r i e t fo r indsam ling og b ev arin g er i dag, at m a n vil belyse den a lm e n e k u ltu rtilsta n d , h v o r miljøet i videste f o r s ta n d h a r bety d n in g . G e n s t a n d e n e m å s uppleres m ed fo to g ra fie r, tr a d it io n s i n d s a m lin g m. m., d e r m å sa m le s m ed pla n og viden , og d e r f o r skal m u s e e r n e væ re forsk n in g s c e n tre . F o r exem pe l viser en plejl ku n a t p le jltæ rskning h a r væ ret bru gt. M e n vi ved, at d e r h a r væ re t 4 ple jltyper h e r i l a n ­ det, og n å r m an k e n d e r dere s u d b re d e l s e s o m rå d e r, k a n m a n f u n d e r e over k u l t u r p r o ­ vin ser og k u ltu rfo r b in d e ls e r. H e lle r ikke det er dog nok, også de øvrige m e t o d e r og re d s k a b e r, d e r h a r været a n v e n d t ved ko rn ets b e h a n d lin g , m å bevares.

D a n s k F o l k e m u s e u m h a r k u n i ringe gra d gen stan d e, d e r k an illustrere i n d r e tn i n ­ gen af et n o r m a lh j e m f o r ca. 200 år siden, m a n m å d e r f o r overvej e, o m m a n b ø r b ev are helt nutidig e g enstande. D et h a r væ re t hæ vdet, at m a n fo r vor egen tid h a r et

tilstrækkelig t stort billedm ateriale, så m a n ikke b e h ø v e r at in dsam le tingene selv. M e n giver bil le derne fra da g - og ugeblade nu også a u te n tis k e d a n s k e hje m , og få r m a n til­

st ræ kkelig besked o m m a te ria le r, fo r a r b e jd n i n g og teknik?

B u d g e tte rn e er så b e g ræ n se d e og fo r exem pe l sølvpris erne så høje, at d e r er b r u g fo r koldsin dig overvejelse. Skal m a n sikre sig en kinesisk skål m ed s ø l v m o n t e rin g fra 1608, eller skal m a n f o r e tr æ k k e et v a n d d r e v e t u ldspin deri i k ø r e k l a r stan d ?

D e t d rø f te d e p r o b l e m er c e n tr a lt fo r hele v o rt arbejde, fo r det er selve f o r m å le t m e d v o r existens. A f gode g r u n d e m å de f o r m å ls p a r a g r a f f e r , m u s e e rn e h a r h a f t fra g a m m e l tid, u n d la d e at tage stilling til. hvad d e r k o n k re t kan samles, m e n n o k h v a d d e r bør.

H e n n in g P oulsen:

N å r m a n s u p p l e r e r et s p a r s o m t kild e m a te ria le m ed hvad der er b e v a re t i erindrings- fo r m , få r h is to rik e re n selv andel i kildens tilblivelse og m å d e r f o r sørge for, at det f r e m b r a g t e m a t eriale bliver a f så høj kvalitet so m muligt. In d s a m li n g s a rb e jd e ts h o v e d ­ p r o b l e m e r er, h v e m m a n skal opsø ge, og h v o r d a n m a n skal spørge.

B eretteren skal h av e en god h u k o m m e ls e , h an skal have fo r u d s æ tn in g e r f o r a t f o r ­ stå, h v a d d e r foregik , og b e g iv e n h e d e rn e skal have intere ss ere t h a m . M a n skal sigte e ft e r fø r s te h å n d s b e r e tn i n g e n , og h e r gælder, at den , d e r h a r væ re t mest e n g a g e re t i b eg iv e n h e d e rn e , h u s k e r bedst. H a r h æ n d e ls e r n e b e ty d e t et h ø jd e p u n k t a f a ktivitet og p o sition fo r de p å g æ ld e n d e , h u s k e r de go dt, m en h a r de siden væ ret m e d i vigtigere ting, k a n e ri n d rin g e n væ re fo r d u n k le t. D e bed ste b e re t n in g e r vil d e r f o r sam tid ig være de m est te ndentiø se.

Skal m a n nu stille spø rg sm ål eller lade vid net berette e fte r eget skøn? N o r m a l t fo r e ­ går vore o p te g n e lse r længe e fte r b e g iv e n h e d e rn e , og ved spørgsm ål kan vi ikke få v id n e r n e til at erin d re , m e n blo t bringe d e m ind på de rigtige spor. D et er bed st at spørge o m m a r k a n t e eller d r a m a ti s k e b e g ivenhe der, d e r er lette at huske. M a n skal væ re for sigtig m e d at k o m m e ind p å m ere subtile ideologiske fo rh o ld , so m fo r exem pe l h v a d v id n e t h a r m e n t i 1941 til forskel fra 1942. B eretteren føler sig fo rp lig tet til at h u sk e og drives let ud i k o n s t r u k ti o n e r , d e r k a n p åv irk e d en øvrige fremstilling.

B eretningens fo r m rejser visse p ro b l e m e r , idet m a n skal fo retag e en tilb ageslu tnin g i fire led: fr a b e re t n in g til erin d rin g , til det oprindelige indtryk og d e r f r a til de beg i­

v e n h e d e r, vi skal skildre. Vi h a r m e d a n s v a r for, at be re tn in g e n f r e m t r æ d e r i en så ­ d a n f o r m , at m a n k an se, hvilken b e s k a f f e n h e d erin d rin g e n h a r haft.

E r en frem stil li ng rig på deta lje r, k an det være tegn på god h u k o m m e ls e , og den bedste f o r m fo r de ta lje r er asso ciatio n ern e, h v o r m a n h u s k e r s m å træ k , som det e g e n t­

lig er urim elig t at h u sk e på. De ringeste detaljer er de k o n s t ru e re d e , d e r giver f r e m ­ stillingen en s a m m e n h æ n g e n d e og »fuldstæ ndig« fo r m . D et er væsentligt at få vid n et til at k o m m e m ed sine ass o c ia tio n e r og u n d la d e k o n s t ru k ti o n e rn e . Beder m a n o m en skriftlig b e re tn in g , vil den blive k o rt og s a m m e n h æ n g e n d e , altså m e d få ass o ciatio n er og m a n g e k o n s t r u k ti o n e r , m a n m å d e rf o r fo r e tr æ k k e en bred, m undtlig, lidt s p r in ­ gen d e fo r m . D e t er bedst at tage hele sa m ta le n m e d vid net på b å n d , h v o r f r a m a n b a g ­ e ft e r u d s k r iv e r et re ferat. M a n k an so m regel u d elad e tre fjerded el e, m en m a n skal k u n n e se, hvilken k a r a k t e r eri n d rin g e n har, h v o r a s s o ciatio n ern e m e l d e r sig og hvilke ting, d e r sættes i fo rb in d els e m ed h in a n d e n . E ndeli g skal k arak teristisk e f o r m u le r in g e r

gengives o rd r et. M a n skal udskille alt. h v a d d e r h a r saglig eller kildekritisk interesse fra det meget, d e r er ganske ligegyldigt.

D. Y d e -A n d e rs e n :

D e t er ikke hv e r d a g at film, ra dio, tv og g r a m m o f o n p l a d e r bliver reg n et fo r fo r tid s ­ m i n d e r og a n e r k e n d t so m m u s e u m sv æ rd ig e , m en de a lm in delig e k u ltu rh isto r isk e m u s e e r m å også sikre sig g r a m m o f o n e r , f o n o g r a f e r o. s. v. Lig esom m a n i dag opstiller i n t e ri ø re r fra r e n a issa n c e n til C h ris tia n 8., vil m a n vel o m en m e n n e s k e a ld e r opstille opstille s t u e r fr a 1920ern e, og i d em skal d e r være k r y s ta la p p a r a t eller l a m p e m o d ­ tager, g a n sk e so m der skal væ re et tv - a p a p ra t i stuen fr a 1950erne. M a n k a n ikke v e n te m e d at in dsam le ti ngene til stu e rn e skal stilles op, fo r a p p a r a t e r n e forældes h u rtig t og bliver hugget op. M a n skal tage tingene p å m a r s k a n d is e r t r in e t , d. v. s. n å r m a n kan få d e m fo r at fjern e de m . D en g r a m m o f o n , som h u n d e n ly tte r til p å H M V s b o m æ r k e , v a r d en alm in delig ste g r a m m o f o n lige e fte r å rh u n d r e d s k if te t , m e n den er ikke til at o p d riv e i dag. P å s a m m e m å d e m ed E d is o n - f o n o g r a f e r og trag th ø jttalere.

N aturligvis h a r m u s e e rn e ikke plads til s å d a n n e p u l t e r k a m m e r r y d n in g s e f f e k te r , m e n h a r De nogen sin d e h ø r t o m et m u s e u m , d e r h a v d e pla ds tilovers d agen efter å b n in g en ?

F o r disse a p p a r a t e r ligesom fo r f i lm s a p p a r a t e r og t a p e r e c o r d e r e gæld er, at deres tekniske udvik lin g h ø r e r u n d e r T e k n is k M u s e u m . D et e r k u n de store, fo r f o r b r u g e r n e d ir ekte m æ r k b a r e forskelle, so m de alm in delig e m u s e e r kan tage sig af.

Tilb ag e bliver at n æ v n e de m e k a n isk e lyd- og billedoptag elser. H a r m a n en g r a m ­ m o f o n p å et m u s e u m , m å m a n også h av e nogle pla der, m e n det e r ikke n ø d v en d ig t m e d s tø rre sam linger. Sjældne p la d e r b ø r o verlades til N atio n a l d is k o te k e t . F o r film m å det gælde, at spillefilm g å r til Det d a n s k e F il m m u s e u m og d o k u m e n t a r f i l m til S ta tens arkiv. M e n det ville være ønsk elig t at film a f lokalhis to risk in teresse bevares i b ra n d s ik r e fo r e v isn in g sk o p ie r på stedet. Til gengæld m å m a n vel ve nte , at c e n tr a l­

sa m lin g e rn e s ik rer g ra m m o f o n o p t a g e l s e r og film efter tiln ærm elsesv is lige så r u m m e ­ lige regler, som D e t kongelige Bibliotek og U n iv ers itetsb ib lio tek ern e sikrer bøger.

E f t e r in d l e d n in g e r n e fulgte en drøfte ls e, so m p. g. a. det f r e m r y k k e d e ti d s p u n k t blev re t kortvarig .

M u s e u m s d i r e k t ø r R iism ø lle r, Å lborg, v e n d te sig m o d ta n k e n om at fo retag e k ass a­

ti o n e r i f o to a rk iv e rn e . Selv e fte r en m ø jso m m e lig g e n n e m g a n g kan d e r ikke kasseres m e r e e nd o m k r i n g 5 pct. a f m ateriale t. In d u s trie n o r d n e r kassationen su v eræ n t, dem f å r v i aldrig ark iv e r fra. E t a f la ndets største v æ rft e r fejre de således sit 50-å rs ju b ilæ u m i år ved at ka ss ere te g n in g e rn e af sine først le verede skibe. I en tid, h v o r svenske i n d u ­ st rier a n s æ tt e r m agistre som a rk iv a re r, h æ ld e r vi vore a rk i v e r i pa p ir m ø lle n . Som e r ­ sta tn in g m å vi sikre os in du s triern es egne k ataloger, so m h a r a u te n tis k e fo tografier.

T id ss k rif t fo r K u n s t h å n d v æ r k e r e og lignende er v æ rdifulde, og gle m heller ikke m o d e ­ jo u r n a le r n e . N å r de er u aktu elle , k an m a n få dem fo r at h e n te dem .

A r k i v a r Piø, D a n s k F o lk e m in d e s a m l in g , sagde, at det fo r fo lk e m in d e sa m lin g e n s v e d k o m m e n d e gjaldt om at sam le så m eget som m uligt af folkedig tnin g, fo lk e tro og folkesk ik ke. D e n frem tidige fol kloristiske fo r s k n in g vil få h å r d t bru g fo r det tr a d i- tionsstof, so m bliver in dsam let i dag. Det, d e r in dsam les, skal ikke blo t sa m le s so m kuriøse levn fr a fo rtiden, m en so m m ere eller m i n d re levende realitete r. Brugt m ed

21

k y n d ig h e d k an en b å n d o p t a g e r sk affe et m eget v æ rd if u ld t kild e m a te ria le til veje. K y n ­ d ig h e d e n b e stå r i, at m a n ikke blot la der en m a n d eller kvin de rem se op, m en også spø rg er, i hvilke si tu a t io n e r tr a d itio n ss to ff e t h a r væ ret bru gt. N u er det ikke alle lokalhis toriske a rk i v e r og m useer, d e r kan o v e r k o m m e at in dsam le fo l k e m i n d e r, m e n d e r k an væ re g ru n d til at pege på det initiativ R a n d e rs M u s e u m tog i 1956, h v o r m a n fi n k æ m m e d e én la n d s b y fo r his to riske o verleveringer, skikke o. s. v. D a n s k F o l k e ­ m i n d e s a m li n g ser det som en a f sine vigtigste o p g a v e r at fo retag e ti lsvarende p u n k t ­ unders ø g elser, og d e r er m a n g e m e d a r b e jd e r e , som gern e står til dispositio n, n å r det gæ lder tilrettelæggelse n a f s å d a n n e re d n i n g s a k ti o n e r ude o m k r in g i landet .

M u s e u m s i n s p e k t ø r W aagepetersen, K a l u n d b o r g , sagde, at det var u d m æ r k e t , at m u s e e r n e h a v d e ting, d e r v a r m iljøbestem te , så m a n nøja gtig t vidste, h v o r de k o m fra, m e n m a n skal o gså tæ n k e en lille sm ule p å at have ting, d e r kan bruges til en udstil­

ling. D e t k a n væ re meget godt at have én tr e b e n e t stol, so m m a n sikkert ved, h v o r er lavet, m e n h ø r e r d e r 6 stole til en stue, kan det i visse tilfælde be ta le sig at få disse stole u d e n en n øja gtig m iljøbestem m else. F o lk h a r ikke m eg en fornøje ls e a f at se ting, d e r ikke e r n o g e n lu n d e ko m p lette. Folk s in dbild ingsevne er desv æ rre ikke så stor, so m d e n b u r d e væ re.