• Ingen resultater fundet

Energiscenarier og teknologi - hvad kan vi gøre?

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Energiscenarier og teknologi - hvad kan vi gøre?"

Copied!
40
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 25, 2022

Energiscenarier og teknologi - hvad kan vi gøre?

Morthorst, Poul Erik

Publication date:

2010

Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Morthorst, P. E. (Inviteret forfatter). (2010). Energiscenarier og teknologi - hvad kan vi gøre?. Lyd og/eller billed produktion (digital)

(2)

Energiscenarier og teknologi g g g

- Hvad kan vi gøre?

Poul Erik Morthorst

S t l fd li

Systemanalyseafdelingen Risø DTU

Danmarks Naturfredningsforening

8. Februar 2010

(3)

EU Politik

Bi d d ål i i EU

•Bindende målsætninger i EU:

–20-20-20 i 2020

– Drivhusgasser skal reduceres med 20% sammenlignet med 1990 990

– Vedvarende energi skal dække 20% af energiforbruget i 2020

• Det eksisterende mål var 12% i 2010 – omkring 7% forventes

• Det eksisterende mål var 12% i 2010 – omkring 7% forventes opnået i 2010

– Der skal opnås 20% energibesparelser i 2020 – Der skal opnås 20% energibesparelser i 2020

– Vedvarende energi skal udgøre 10% af forbruget af flydende brændsler i transporten

brændsler i transporten

(4)

i l ål f d d i Nationale mål for vedvarende energi

Estonia Finland SwedenLatvia Lithuania Denmark

Poland Portugal RomaniaSlovak Slovenia Spain United Kingdom

Hungary IrelandItaly Luxembourg Malta Netherlands Poland

B l i BulgariaCyprus Czech Republic France Germany Greece g y

0% 10% 20% 30% 40% 50%

Austria Belgium

Share 2005 Target 2020

(5)

Hvilke udfordringer står vi over for?

• I dag leverer vindkraft 20% af vores elforbrug

• I 2020 udgør vindkraft 50% af elforsyningen

– EU målsætning på 30% VE i Danmark

• I 2050 skal vi have udfaset de fossile brændsler i Danmark – krav til Klimakommissionen

– Vedvarende energi skal dække hele vores energiforbrug

– Vindkraft og biomasse bliver de dominerende energikilder

– Der bliver rift om den norske vandkraft!!

(6)

CO

2

ækv. pr. cap. – meget stor forskel fra CO

2

ækv. pr. cap. meget stor forskel fra land til land

Danmark: 11

(7)

CO

2

emissioner

70 CCS industry

60

70 CCS industry 

and transformation 9%

CCS power generation 10%

Nuclear 6%

60

70 CCS industry 

and transformation 9%

CCS power generation 10%

40 50

CO2/yr)

Nuclear 6%

Renewables 21%

Power generation efficiency

& fuel switching 7%

40 50

O2/yr)

Nuclear 6%

Renewables 21%

Power generation efficiency

& fuel switching 7%

20 30

missions (Gt

End use electricity  efficiency 12%

End use fuel 

End‐use fuel switching 11%

20 30

ssions (GtCO

End use electricity  efficiency 12%

End‐use fuel switching 11%

& fuel switching 7%

0 10 CO2em

efficiency 24%

WEO2007 450 ppm case ETP2008 BLUE Map scenario 0

10

CO2emis End use fuel 

efficiency 24%

WEO2007 450 ppm case ETP2008 BLUE Map scenario 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 20500 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050

(8)

å

Konstant energiforbrug på trods af kraftige stigninger i BNP

900 PJ

Gross Energy Consumption by Fuel

Climate Adjusted

300 600

0

1980 '85 '90 '95 '00 '05 '07

Oil Natural Gas Coal and Coke Renewable Energy etc.

So ce The Danish Ene g Source: The Danish Energy Authorities

(9)

I dag er vi selvforsynende med olie og gas.

Degree of Self-sufficiency

250 300

Oil and Gas Reserves

200%

250%

50 100 150 200

100%

0 150%

1982 1990 2000 2004 2005 2006 2007

Crude Oil, Million m3 Natural Gas, Billion Nm3

0%

50%

1980 '85 '90 '95 '00 '05 '07

3

Total Energy Oil

(10)

Teknologirådets Scenarier for 2025:

- Halvering af CO2-emissionen - Halvering af CO2-emissionen - Halvering af olieforbruget

Natural gas based Energy System

Wind Power in Intelligent

Power System Combined

Scenario

Power System Scenario

Biomass for power, heat and transport

Energy

conservation

conservation

(11)

Gross Energy Consumption 2025

600 700 800

Waste

400 500 600

J/Y

Biogas Biomass Wind

200 300

PJ 400 Wind

Natural gas Coal

Oil 0

100

e n d

Oil

Referenc e

Natural gas

Biom ass

Wind Power Co

nserv ation

Comb ined

(12)

Hvilke vedvarende Hvilke vedvarende

energiteknologier er på vej?

•Vindkraft

– Land og Offshore

•Solceller

•Solceller

•Biomasse

– Brændselsceller – Forbrænding – Bioethanol Bioethanol

•Andet

– Bølge og tidevand

(13)

To væsentlige udfordringer

•Vedvarende teknologier skal være økonomisk konkurrencedygtige med konventionelle anlæg yg g g

•Vi skal sikre at de integreres i energisystemet på g g y p

en hensigtsmæssig måde

(14)

Global udvikling af vindkraft

22000 90000

100000

12000 17000

60000 70000 80000

åruleret

Akk l t 7000

30000 40000 50000

MW pr.

W akkum Akkumuleret

Vækst

2000 10000

20000 30000

MW

-3000 0

(15)

Den årlige %-vise forøgelse af Den årlige %-vise forøgelse af kapaciteten

50 60

40

increase

20 30

% annual i

0 10

%

0

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

(16)

Mølle størrelse

(17)

Vil opskaleringen af vindmøllerne fortsætte?

•5 MW møllen er der

•5 MW møllen er der

• Rotordiameter på110-120 m

•Vægt er vigtigt

• Vægten af nacellen og vingerne blive

• Vægten af nacellen og vingerne blive reduceret relativt

• Vestas V90-3 MW har stort set samme

• Vestas V90-3 MW har stort set samme vægt som V80-2 MW

•Nye materailer bliver taget i brug

• Kul fibre – hybrid konstruktioner

• Kul fibre hybrid konstruktioner

(18)

Væsentlige omkostningsreduktioner i opskaleringen

opskaleringen

• Eksperter i aerodynamik mener ikke der er væsentlige

• Eksperter i aerodynamik mener ikke der er væsentlige barrierer før de 20 MW

O k l i il f t tt d t 15 20 å

• Opskaleringen vil fortsætte de næste 15-20 år

• 10 MW i 2010 - rotordiameter på 160 m

• 20 MW i 2020 - rotordiameter på 220 m p

• Måske vil vi se 30-40 MW møller

Fortsat teknologisk udvikling

• Fortsat teknologisk udvikling

• Infrastruktur kan blive begrænsende

• Men udviklingen går klart mere langsomt end tidligere

• Pålidelighed er i fokus!!!

(19)

I danske farvande

23 it f 200 MW

• 23 sites of 200 MW identified

• 4600 MW

• Equivalent to 8 % of total demand or 50% of electricity 50% of electricity demand

Kilde: Energistyrelsen

(20)

Bioethanol

• Production of bio ethanol for the

• Production of bio ethanol for the transport sector

• 2nd generation technology utilising surplus biomass and waste

surplus biomass and waste material

Tre væsentlige spørgsmål er afgørende Tre væsentlige spørgsmål er afgørende for bioethanolens fremtid:

1. Kan 2.generations bioethanol g produceres bæredygtigt?

2. Har vi de tilstrækkelige biomasse ressourcer til at sikre at det ”batter”?

3. Bliver prisen på biomasse trukket med

op af olieprisen og konkurrencen inden

op af olieprisen og konkurrencen inden

for fødevaresektoren?

(21)

Solceller: Stærk tilvækst i installeret kapacitet

Årlig vækst i solcelle-kapacitet

65 00 75,00 6000,00

45,00 55,00 65,00

4000,00 5000,00

ækst

rligt

Å

15,00 25,00 35,00

2000,00 3000,00

% væ

MW år

Årlig kapacitetstilvækst

%-vækst

-5,00 5,00 0,00

1000,00

1993 1996 1999 2002 2005 2008

(22)

Stærk tilvækst i installeret kapacitet

Årlig vækst i solcelle-kapacitet

65 00 75,00 6000,00

8000 9000

New power capacity EU 2008

(www.ewea.org)

45,00 55,00 65,00

4000,00 5000,00

ækst

rligt

Å

5000 6000 7000 8000

y / MW

15,00 25,00 35,00

2000,00 3000,00

% væ

MW år

Årlig kapacitetstilvækst

%-vækst

2000 3000 4000

Capacity

-5,00 5,00 0,00

1000,00

1993 1996 1999 2002 2005 2008

0 1000

(23)

Solceller – PVs

•Fordele

•Fordele

– Modularitet

– Ingen emissioner – Lave drifts-

omkostninger – Høj pålidelighed

Area kWh/m2/Year

Denmark 1000

Høj pålidelighed

– Lang levetid South Europe 1500-1800

Japan 1500 U.S.A. 1500-2200

•Ulemper

– Høje omkostninger Lav effektivitet

U.S.A. 1500 2200 South America 1500-2200

Afrika 1800-2200 S di A bi 2500

– Lav effektivitet Saudi-Arabia 2500

(24)

d ikli i i

Udvikling i PV-priser

Source:IEA

Kilde: Peter Sommer-Larsen & Poul Erik

(25)

d ikli i i

Udvikling i PV-priser

Source:IEA

(26)

Vindkraft i Jylland Vindkraft i Jylland- Fyn

140 120 140

mption %

80 100

er Consum

60

tion/Powe

20 40

d Product

0

1 49 97 145 193 241 289 337 385 433 481 529 577 625 673 721

Win

Hours in January '07

(27)

Vindkraft i Jylland Vindkraft i Jylland- Fyn

140

Vindkraften

dækkede 44%

120 140

mption %

af elforbruget i

Vest-Danmark januar 07

80 100

er Consum

januar 07

60

tion/Powe

20 40

d Product

0

1 49 97 145 193 241 289 337 385 433 481 529 577 625 673 721

Win

(28)

Vindkraft i Jylland Vindkraft i Jylland- Fyn

140

Vindkraften

dækkede 44%

f lf b i

120 140

mption %

af elforbruget i

Vest-Danmark januar 07

80 100

er Consum

januar 07

60

tion/Powe

20 40

d Product

….Og 35% i hele Danmark

0

1 49 97 145 193 241 289 337 385 433 481 529 577 625 673 721

Win

hele Danmark

Hours in January '07

(29)

Indflydelsen på spotprisen

500 600

120 Denmark-west price 140

System price wind production

400

h

100

/Power n %

300

DKK/MWh

60 80

roduction/ nsumptio

100 200

D

40

WindPr Con

0 100

0 20

(30)

j ik i

Envejs Kommunikation

Produktion Mængde Forbrug

Pris

(31)

Intelligent system: Tovejs Kommunikation

Pris

Produktion Forbrug

Mængde

(32)

IntelliSys

Hurtigt regulerende system

Overskudsel Lavere Højere

fra vindmøller Lavere

elpris

øje e

elforbrug

(33)

IntelliSys

Hurtigt regulerende system

Overskudsel Lavere Højere

fra vindmøller Lavere

elpris

øje e elforbrug

Underskud af Lavere

Underskud af

el Lavere

elforbrug

Højere

elpris

(34)

Tovejs Kommunikation

P d kti F b

Produktion Forbrug

Varme- pumper

Industrielle processer Elbiler

p p

Elbiler

(35)

Simpel Opladning af Elbiler

Elforbrug 2025 DKV

3000

2000 2500

W)

1000 1500 000

orbrug (MW

20% EV simpel ladning

0 500

Fo 1000

Standard forbrug

0

00:00 04:00 08:00 12:00 16:00 20:00

Time

Anders Baunhøj Hansen, Energinet dk

Energinet.dk

(36)

Billigste Opladning af Elbiler

El-forbrug DKV 2025

2000 2500

W)

1000 1500

orbrug (MW

20% EV optimeret ladning Standard forbrug

0

Fo 500

00:00 04:00 08:00 12:00 16:00 20:00 Time

Anders Baunhøj Hansen, Energinet dk

Energinet.dk

(37)

Optimeret Opladning/afladning af Elbiler

Anders Baunhøj Hansen, Energinet dk

Energinet.dk

(38)

Betydning for kritisk el-overløb år 2025

Kritisk eloverløb

1200

1000

1200 Kritisk el-

overløb_DK1_MW Kritisk el-overløb EV model 1

Kritisk el-overløb EV

600 800

erløb (MW) Kritisk el overløb EV

model 2

Kritisk el-overløb EV model 3

200

Ove 400

0

1 44 87 130 173 216 259 302 345 388 431 474

Timer

Anders Baunhøj Hansen, j

Energinet.dk

(39)

Brint - et fjerde led i energisystemet?

På lang sigt

kan brint blive

det fjerde led i

Energisystemet,

parallelt med

parallelt med

el, varme og

naturgas g

(40)

Konklusion

• Systemet bliver meget mere komplekst

– Samspil mellem el, varme og tranport

• En række nye teknologier er på vej æ e ye te o og e e på ej

– Offshore vindmøller vil komme til at spille en stor rolle – Har vi biomasse nok??

– Især energibesparelser kræver en stærk politisk indsats!!! Især energibesparelser kræver en stærk politisk indsats!!!

• Intelligent sammenkobling af systemerne er nødvendigt

Prissignaler ud til energi forbrugerne – Prissignaler ud til energi-forbrugerne

– Ændrede afgifter/tariffer skal skabe nødvendigt incitament

– Standardisering, målere, organisatorisk set-up mv. Skal på plads

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Der er stor forskel på, hvor stor en del at branchernes samlede energiforbrug, der bruges på transport. I brancherne fiskeri, energi- og vandforsyning og transportbranchen

Hvis vi skal gøre noget alvorligt ved bilernes forurening må vi gå over til at drive bilerne med energi der kommer fra de vedvarende energikilder såsom vind,sol,planteolie

Har den ældre vanskeligt ved at komme i gang efter en sygdomsperiode, - er der tilstødt handicaps, som vanskeliggør indkøb eller tilberedning af maden, - eller er svigtende syn

Ældre får ofte det råd, at de skal drikke rigeligt, mindst to liter om dagen, og at kaffe, te, øl, vin og andre drikke med alkohol ikke må medregnes i væskeregnskabet.. For mange

4 Intra-familie determinanter kan selvfølgelig også være økonomisk determinerede. Dette er et grundlæggende tema i.. virksomhedsform - og for det fjerde kan det være et udtryk for

Det kan i øvrigt bemærkes, at ErhvervsPh.D.-andelen kun udgør 5-6 procent af det samlede ph.d.-optag (Videnskabsministeriet, 2010); det vil svare til omkring 10 procent af

Der er et enormt undervurderet potentiale i at optimere de biologiske systemer i jordbruget til både at producere mere en fordobling af udbyttet er ikke urealistisk i Danmark,

Forskning i uddannelsesforhold blev ikke et an liggende for Socialforskningsinsti- tuttet, og selv i 90ernes begyndelse måtte Erik Jørgen Hansen kæmpe en indædt kamp,