Hvad vil vi med uddannelserne - i Nordjylland?
Lolle, Elisabeth Lauridsen
Publication date:
2019
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF
Link to publication from Aalborg University
Citation for published version (APA):
Lolle, E. L. (2019). Hvad vil vi med uddannelserne - i Nordjylland? Det Nordjyske Virksomhedspanel / Aalborg Universitet. https://www.e-pages.dk/aalborguniversitet/753/html5/
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
- Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
- You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain - You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal -
Take down policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Downloaded from vbn.aau.dk on: March 24, 2022
V. ELISABETH LAURIDSEN LOLLE
POST. DOC. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI AALBORG UNIVERSITET
Støttet af
2
27. marts 2019
3
INDHOLDSFORTEGNELSE
I NDHO LDSFO RTEG NELSE . . . 2
FO RTÆLLI NG EN OM UDDANNELSE . . . 4
Spørgsmål ...4
Hvad er der på spil? ...4
CENTRALI SERI NG EN AF UDDA NNELS ES- I NSTI TUTI O NER . . . 5
Grundskolen ...6
Ungdomsuddannelser ...9
HF & VUC ... 11
Videregående uddannelser ... 12
CENTRALI SERI NG ENS BETY DNI NG . . . 14
Grundskolen ... 14
Ungdomsuddannelser ... 15
Videregående uddannelser ... 17
Institutionerne ... 17
Uddannelsesniveau ... 20
KO NKLUSI O N . . . 21
DATAG RUNDLAG . . . 23
Rapporten ... 23
Øvrige data ... 23
BI BLI OG RAFI . . . 26
4
FORTÆLLINGEN OM UDDANNELSE
SPØRGSMÅL
Hvad vil vi m ed uddannelser ne? Det spør gsm ål st iller Er ik Jør gen Hansen i bogen
" Uddannelsessyst em er ne i et sociologisk per spektiv " ( Hansen, 2011). Han besvar er spør gsm ålet ved at f or tælle om udviklingen i f olkeskolens f or m ålspar agr af , fr a " at f r em m e og udvikle Bør nenes Anlæg og Evner , at st yr ke der es Kar akt er og give dem nytt ige kundskaber "
( Under visningsm inist er iet , 1937) t il i 2006- loven at give elever ne kundskaber og fær digheder , der skal f or ber ede dem på vider e uddannelse og en lyst t il at lær e m er e ( Under visningsm inist er iet , 2018) . De er ikke bør n længer e, m en elever , der skal have lyst t il at lær e. Ungdom suddannelse, vider e uddannelse og ud på ar bejdsm ar kedet . På den m åde bliver uddannelsespolit ik en del af ar bejdspolit i k, uddannelseslogik bliver en del af ar bejdsm ar kedslogik.
Fler e pladser på pædagogst udiet ( VendelboPost en, 2019). Færr e unge søger ind på gym nasiet ( Appel, 2019) . VUC- af delinger i Br ovst og Hir t shals lukker ( Appel, 2019) . Se kor t et: sådan har cent r aliser ingen r am t Danm ar k (Wit t, 2019). Under søgelse: Jamm er bugt s unge har det svært ( Kr æm m er går d, 2019) . Flest læser t il lær er i Hjør r ing ( Nor djyske St ift st idende, 2019) .
Det t e er blot nogle af avisover skr if t er ne f r a denne m åned om uddannelse. Der var 443 art ikler den sidst e m åned (f r a 19/ 3- 19) på søgningen " uddannelser i Nor djyl land" på I nf om edia, og 371 ar t ikler på en søgning om skoler i Nor djylland. Her t aler jeg om or dinær e uddannelse, dagst udier og ikke kom pet enceudvikling, og ef t er- vider euddannelser . Det er en helt anden snak, som kr æver en r appor t f or sig selv, og som kun per ifær t ber ør es her .
Uddannelse er noget, der diskut er es m eget. M en hvor f or egent lig? Hvem er det r elevant f or andet end de dir ekt e involver ede, børn, f orældr e, unge m ennesker under uddannelse, og uddannelsesinst it ut ioner ne? O g hvad bet yder det?
HVAD ER DER PÅ SPIL?
At f ær r e søger ind på gym nasiet handler både om nedgang pga. sm å år gange og elever, der dels ikke går dir ekt e fr a 9. klasse i gym nasiet, og dels f or di f okus længe har vær et på at elever ne skulle vælge noget andet gym nasiet, som igennem en årr ække har haft st igende elevt al. På t r ods af ansøger t allet i år lå under kapacit et en på gym nasier ne, kan andr e gym nasier t il gengæld not er e sig et st igende ansøger t al. Det handler m ed andr e or d også om dem ogr af i, m indr e år gange, der bliver st adig m indr e i fr emt iden. G ym nasier ekt or er kæm per f or at r edde gym nasier ne ved at st yr e f or delingen af elever ne på inst it ut ioner ne og der m ed sikr e en geogr af isk spr edning og inst it ut ioner nes over levelse ( Appel, Rekt or er kæm per f or at gym nasier skal over leve: Kanm an t r odse geogr af ien og r edde de sm å?, 2019). Når VUC- af delinger lukker skyldes det bl. a. , at 18- 25- år ige ikke længer e pga. den For ber edende G r unduddannelse m å t age 9. og 10. klasse på VUC, og derm ed bliver elevgr undlaget f or lille og uddannelsesst eder ne f or sm å ( O lsen & Appel, 2019) . Cent r aliser inger har der vær et på både sygehusom r ådet, polit ist at ioner , og f olkeskoler . I en t op 20 opgør else over st ør st f ald i ant al skoler ident if icer er avisen f em nor djyske komm uner ( Wit t, 2019). Jam m er bugt Komm une har den højest e andel af
5 unge t ilf lyt t er e på kont ant hjælp, dagpenge og sygedagpenge, som ikke komm er længer e i uddannelsessyst em et, og der kan vær e langt t il uddannelsesm uligheder ( Kr æmm er går d, 2019) . Univer sit y College Nor djylland ( UCN) har t il gengæld indf ør t et ekst r a st udieopt ag, om vint er en, på lær er uddannelsen i Hjør r ing og det betyder at f ler e uddanner sig t il lær er . Hovedpar t en af UCN's st uder ende kom m er fr a Nor djylland, og de f lest e bliver her eft er endt uddannelse ( Nor djyske St if t st idende, 2019).
Uddannelser kan vær e m ed t il at t ilt r ække unge, der eft er endt uddannelse giver kvalif icer et ar bejdskr af t og eft er spur gt ar bejdskr af t, og som i sidst e ende er m ed t il at højne uddannelsesniveauet i r egionen. O m vendt kan cent r aliser inger af uddannelsesinst it ut ioner gør e, at de unge ent en ikke bliver uddannet, f or di der bliver f or langt t il en uddannelsesm ulighed, eller i st edet f lytt er ind t il de st ørr e byer , hvilket giver en aff olkning af de om r åder.
På den m åde bliver uddannelse r elevant f or andr e akt ør er end de dir ekt e involver ede. Det handler også om ar bejdskr af t, dem ogr af i og økonom i, og i sidst e ende om det alm ene uddannelsesniveau, som vi, som Bent e Gr eve siger det , i et dem okr at isk sam f und har br ug f or er højt bl. a. f or at kunne anvende viden og hente viden, og vær e m edinddr aget i udviklingen i dem okr at iet bl. a. f or at have m ulighed f or at anvende de f r ie valg, et dem okr at isk samf und byder på ( Gr eve, 2016) .
Det gælder alt så om at sikr e, at alle f år m ulighed f or at f å en uddannelse samt idig m ed, at der ikke bliver st or e uddannelseshuller i Danm ar kskort et ( Ar bejder bevægelsens Er hvervsr åd, 2018) . Denne r appor t vil der f or se nærm er e på, cent r aliser ingen af uddannelsesinst it ut ioner ne, og hvad det har af bet ydning f or udbuddet af uddannelser.
CENTRALISERINGEN AF UDDANNELSES- INSTITUTIONER
Lukning af uddannelsesinst it ut ioner på alle n ive auer er ikke som sådan et nyt f ænom en, m en om f anget har siden 2007 vær et bet ydeligt . I kølvandet på kom m unalr ef orm en i 2007 var kom m uner ne pr essede økonom isk og var nødt t il at se bl. a. der es skolestr ukt ur ef t er i sømm ene.
På baggr und af analyser af nedgangen i elevt allet både nu her og 10 t il 20 år ud i fr emt iden, blev m ange f olkeskoler lukket . M ange lukkede skoler er ef t er f ølgende genopst ået som f r ie gr undskoler1 ent en i de samm e bygninger eller i noget helt nybygget .
Sam m enlægninger i st ør r e enheder har også f undet st ed på uddannelsesinst it ut ioner både på gr undskoleniveau t il de vider egående uddannelser . Her har m an dog f or søgt at holde sam m enlægninger ne på det adm inist r at ive plan, for i st ør st m uligt om f ang at bibeholde de loka le uddannelsesudbud.
1 F r ie gr un ds k o l er er d e n s am l e de b e t e g ne ls e f or e n p r iv a t , s elv e je n de i ns t it ut i on f or
un d er v is n in gs pl ig t i g e bø r n , d er r e g ul er es i h en h ol d t i l " L ov om f r is k ol er o g p r iv at e gr u nds k ol er , og s k a l v ær e go dk en dt af U n d er v is n in gs m i n is t er i et . B e t eg n els en dæk k er ov er f o r s k e ll ig e t y pe r af s k ol er , s om f r is k ol er , li ll es k o l er , p r iv at s k ol er , og ef t er s k ol er ( U n de r v is n in gs m i n is t er ie t , 2 0 18 ) . M e d lov e n om f r is k ol er s om s e lv e je n de i ns t it u t i o ner f r a 1 9 7 6 k un n e s k ol er ik k e l æ ng er e v ær e p r iv at ej e de m e n s k u ll e v ær e ua f hæ n gi g e af p er s o nl ig e i nt er es s e r ( d e C o ni nc k - S m i t h , R as m us s e n, & V y f f , 2 01 5) .
D er bl iv e r ik k e i r a pp or t en s k e l ne t m e ll em t y p e n a f f r i gr un ds k o l e, i d et de r h er k u n k i gg es p å s e lv e op r e t t els e n o g ik k e i de gr u nd l ag et ba g v e d o pr e t t e ls e n .
6 Hvad ent en der konkr et er t ale om lukninger eller sam m enlægninger af inst it ut ioner, er r esult at et det sam m e. Der bliver f ær r e af dem , og de kom mer længer e væk f r a elever ne og de st uder ende.
Hvad angår de adm inist r at ive samm enlægninger , har det på gr undskoleplan nogle st eder af st edkom m et pr oblem er , at ledelsen bliver usynlig, hvilket har f or år saget utr yghed og lær er f lugt . Som en konsekvens er m an i nogle kom m uner i r egion Hovedst aden begyndt en decent r aliser ing, f or ikke bar e at have en lokal skole m en også en lokal ledelse2.
Selv om cent r aliser inger som sagt ikke er noget nyt f ænom en, og de er sket i hele landet , vil denne r apport t age udgangspunkt i udviklinge n i Region Nor djylland. Der veksles m ellem r egionale og kom m unale perspekt iver m ed lejligh edsvise nedslag i sit uat ionen på landsplan.
GRUNDSKOLEN
Fr a 2007 og t il 2019 har jeg ident if icer et t r e bølger af skolelukninger . Den f ør st e i 2010- 11, dvs.
lige ef t er det f ør st e komm unalvalg i 2009 ef t er kom m unalr ef or m en3. Den anden kom om kr . 2015, og så har der vær et en m indr e om kr. 2017- 18. I kke alle kom m uner har ændr et i skolestr ukt ur en alle gangene, m en m ange kom m uner har dog ændr et m er e end en gang. Her er det nødvendigt at se nærm er e på, hvad begr ebet " skolelukning" dækker over .
Lovm æssigt er der t ale om nedlæggelse, når en skole ophør er m ed at have egen skolebest yr else, egen skoleleder og eget skoledist r ikt ( Under visningsm inist er iet , 2014).
Konkr et er der f ler e m odeller . Der kan vær e t ale om en decider et nedlæggelse af skoler , hvor bygninger ne ent en bliver r evet ned, f or di de er i for dår lig st and eller solgt t il en lokal nyopr et t et f r iskole eller t il en pr ivat per son t il et helt andet f orm ål. Elever ne kom m er over på ent en en anden skole eller f or deles på f ler e skoler . De f lest e af de skoler skal så ef t erf ølgende have bygget om og t il f or at kunne r um m e de ekst r a elever.
Der kan også vær e t ale om en samm enlægning af f ler e skoler t il et skoledist r ikt m ed en skole, en skoleleder , en skolebestyr else, et budget , en elevgr uppe og en per sonalegr uppe. Skolen har så f ler e af delinger (f or delt på f ler e m atr ikler ) , hvor nogle af dem har fr a 0. t il og m ed 6.
klasset r in, og er såkaldt e f ødeskoler t il t ypisk den ene af deling i d ist r ikt et , som har f r a 0. t il 9.
klasset r in. Det vil sige, at m ange skoler m ist er udskolingsdelen. Som m an eksem pelvis ser det i Hjør r ing Kom m une, hvor Sindal Skolecent er best år af Lendum Under visningsst ed f r a 0. t il 6.
klasset r in, Bindslev Under visningsst ed f r a 0. t il 6. klasset r in og Sindal Under visningsst ed f r a 0.
t il 9. klasset r in.
M ange st eder hvor den lokale f olkeskole blev helt lukket , blev der i st edet åbnet en f r i gr undskole, ent en i de samm e bygninger eller et andet st ed. I Tabel 1 f r em går det t ydeligt , hvor dan ant allet af f olkeskoler i Region Nor djyll and er f aldet indenf or de sidst e 10 år , m ens ant allet af fr ie gr undskoler i samm e per iode er steget om end ikke i sam m e t akt. I 2007 var der således 213 f olkeskoler . Det t al er f aldet t il 151 i 2018. Der er alt så lukket 62 f olkeskoler , og i sam m e per iode opr et t et 14 f r ie gr undskoler . Tabellen v iser også, at bevægelsen især er sket m ellem 2007 og 2010, alt så i det , jeg har ident if icer et som den f ør st e bølge af skolelukninger .
2 F or ud e n f o lk es k ol er o g f r ie gr un ds k o l er er d er f or s k el li g e t i lb u d t i l bø r n o g u n ge m e d s ær l i g e b eh ov . S e lv om de t t e er e t s ær d el es v ig t i gt t em a , v il d e t bl iv e f or om f at t en d e at g å i nd i he r . D et e r i ø v r i gt e t ek s em pe l p å, a t ik k e a l d ec e nt r a lis er in g e r go d t , f or o m r å de t bl ev k r a f t ig t f o r r i n ge t , d a d et bl ev la gt ud t i l k om m u ne r n e e f t er k om m un a lr ef or m en , o g r is ik er er at b liv e d et y d er li g er e v ed e n ev en t ue l
ne d læ g g els e af r eg i on er n e.
3 N å r de r er g å et e t pa r år f r a v al g et o g t il s k ol e luk n in g er er e f f ek t u er et , hæ n g er d et s am m en m e d f or lø b et f or e n s k ol e ne d læ g g els e. D e n e n de l ig e b es l ut ni n g om n ed l æg g els e s k al v æ r e t r uf f et s e nes t e 1/ 3 d et år , s om n ed l æg g es ha r v ir k n i ng f r a a u gus t ( U n de r v is ni n gs m i nis t er i et , 20 1 7, s . § 24 , s t k . 2) . I n d en d a s k al de r v ær e en h ø r i ngs f r is t på m i n. 8 ug er ( U n d er v is ni n gs m i nis t e r i et , 2 01 4, s . § 3, s t k . 2) . H v is d er r e t t id i gt e r f r em k om m e t i nds ig e ls er , k an v ed t ag e ls e n t i dl i gs t s k e 4 u ge r ef t e r ud l ø b et a f 8 ug er s f r is t e n ( I b i d, § 5) . D et v i l s ig e, at e t f or s la g om l uk n i ng s k a l f r em s æt t es s e n es t i n ov em b er år et f ø r .
7 T a b el 1 : A n t a l ( N ) f olk es k o le r o g f r is k ol er i R e g io n N o r d jy l la n d i pe r i o de n 2 0 07 - 2 0 18 .
E g n e be r e g ni n ge r .
Det billede er det samm e i r est en af landet , som det f r em går af Tabel 1b i af snit t et "Ø vr ige dat a" . Her f r em går det, hvor dan der aller ede i 2010/ 11 er sket et lille f ald i ant allet af f olkeskoler , og et noget st ør r e f ald i 2015/ 16, og igen et m indr e f ald i 2017/ 18, og t ilsvar ende at ant allet af f r ie gr undskoler er st eget .
Det vil sige, at der alt i alt er blevet f ær r e skoler i per ioden. I Region Nor djy lland er der blevet 48 f ær r e skoler . Der er blevet længer e m ellem skoleudbuddene.
På komm uneplan i Region Nor djylland, er komm uner ne dels f orskellige ( st ør r elsesmæssigt , bef olkningsm æssigt , økonom isk osv. ) , dels er pr ior it er inger og str ukt ur polit isk st yr et. Nogle kom m uner har derf or igennem en årr ække haf t en polit ik om ikke at lukke skoler. Eksem pelvis Aalbor g Kom m une, hvor bor gm est er Henning G . Jensen i 2009 udt alt e, at der ikke var planer om skolelukninger i komm unen ( Nor djyske St if t st idende 2/ 11 2009) . I kke f or di skolest ukt ur en var fr edet , m en så længe det var f agligt f or svar ligt og skoler ne havde f or ældr enes opbakning, så han et lighedspr incip i det , at bor ger e, der bet aler skat og bet aler t il en ny havnef r ont også f år lov beholde den lokale skole, der bet yder noget f or lokalsam f undet ( I bid. ).I sam m e boldgade udt alt e Rådm and Tina Fr ench Nielsen i 2016 bl. a. , at Aalbor g Kom m une pr ior it er ede at beholde de sm å skoler f or at sikr e, at der f or t sat sker en udvikling i de sm å lokalsam f und ( Skaaning, 2016) . Af sam m e gr und kunne m an også i 2017 i Aalbor g Kom m une f inde f em skoler m ed under 100 elever .
En under søgelse f r a KO RA ( nu VI VE) viser , at f olkeskolens gennem snit sst ør r else i per ioden 2010 t il 2012 er vokset f r a 379 t il 430 elever , og at en st adig m indr e andel af elever går på skoler m ed m indr e end 200 elever, og at de sm å skoler er komm uner s pr ior it er ing af at f ast holde et lokalt udbud på t r ods af sm ådr ift s ulem per ved sm å enheder ( KO RA, 2016) .
Et andet eksem pel er Hjør r ing Kom m une, hvor der har haft f ler e r under af cent r aliser inger . I 2007 lukkede 7 f olkeskoler , og den 26. f ebr uar 2015 vedt og lokalpol it iker ne endnu en ændr ing af skoledist r ikt er ne i komm unen, der gik fr a 6 t il 4 og 2 i Hjør r ing by ( Hjør r ing Byr åd, 2015). Det bet ød bl. a. lukning af yder liger e 5 skoler pr. 31/ 7 2015 ( I bid. ). I hver t skoledist r ikt er der i 2015 1 skole m ed et eller f ler e under visningsst eder , 1 skoleledelse, en skolebest yr else og 1 per sonalest ab ( I bid.) . Alt i alt har Hjør r ing Kommune lukket 12 f olkeskoler , og er den komm une
0 50 100 150 200 250
2007/08 2010/11 2015/16 2017/18
Region Nordjylland
Folkeskoler Frie grundskoler
8 i Regionen og en af de kom m uner i landet , der har lukket f lest skoler . Det er også den komm une i r egionen, hvor der som en f ølge af skolelukninger ne er opr et t et f lest f r ie gr undskoler , nem lig 6 st k. ( Tabel 2)4. M ar iagerf jor d Komm une lukkede 9 f olkeskoler , m en her blev kun opr ett et 1 f r i gr undskole.
T a b el 2 : A n t a l ( N ) l uk k e d e f o lk es k ol er o g o pr et t e d e f r i e gr un ds k o l er f or d e lt p å k om m un er i R eg i on N or djy ll a nd i p er io d en 20 0 7 t i l 2 01 8. E g ne b er e gn i ng er .
Lukkede f ol keskol er ( N)
O prett ede f ri e grund-
skol er ( N)
Brøndersl ev 1 1
Frederi kshavn 7 1
Hj ørri ng 12 6
Jammerbugt 9 4
Læsø 1 0
M ari agerf j ord 9 1
M orsø 3 - 1*
Rebi l d 5 1
Thi st ed 7 3
Vest hi mmerl and 6 3
Aal borg 2 - 1*
* T a l le n e in d ik er er , at d er bl ev luk k et e n f r i gr un ds k o l e .
I f ølge loven skal et init iat iv t il at opr ett e en fr i gr undskole vær e anm eldt t il Under visningsm inist er iet inden 15. aug. år et f ør den planlagt e opr et t else, og der skal samt idig indbet ales 20. 000 kr . i deposit um . 1. f eb. f ør skolest ar t en skal 2. r at e af deposit um på 10. 000 indbet ales5 ( Under visningsm inist er iet , 2019). Hver t år oplever Under visningsm inist er iet , at en r ække anm eldt e skoleinit iat iver ikke indbet aler 2. r at e deposit um , og derm ed at de planlagt e skoler ikke bliver t il noget6 ( Dansk Fr iskolef orening, 2019) . For at opnå st at st ilskud skal elevt allet i en ny f r i gr undskole vær e på 14 elever det f ør st e år ( f or deling på klasset r in under or dnet ), 24 elever andet år ( også her er f or delingen på k lasset r in under or dnet ) og på t r edje leveår skal der vær e 32 elever f or delt på bør nehaveklasse t il 7. klasse ( Dansk Fr iskolef or ening, 2019) . M anglende elevt al kan alt så lukke en fr iskole , sådan som det sket e f or Vr enst ed og O m egns Fr iskole i 2012 i Hjør r ing Kom m une. Den blev opr et t et i 2011 m ed 23 elever og 3 lær er ,
4 T ab e l 2B v is er f o r d e li n ge n af an t a l s k ol er o f f r ie g r u n ds k o le r i R e gi o n N or d jy l la n ds 11 k om m un er i pe r i o de n 2 0 07 t il 2 0 18 .
5 M e d v ir k n i ng f r a 1 5/ 8 2 0 14 e r d et b lev et s å d an , at de s åk a l dt e s k ol e in it ia t iv er k a n g en a nv e n d e de t t i dl i ge r e i n db et a lt e d ep os i t um , hv is s k o le n g e na nm el d es f or d e t f ø lg e nd e s k ol e år i nd t i l 3 g a ng e , s å pe n g en e s ål e d es ik k e er s p il dt .
6 D e s k o le i ni t i at iv e r d er k u n in d be t a l er 1 . r at e, m is t e r t il g e ng æ ld de t in d b et al t e d e p os it um .
9 m en der kom ikke f ler e elever t il, og den m åt t e der f or lukke ef t er kun et år ( DR, 2012). Det viser noget om , at det kan vær e en udf or dr ing at sam le opbakningen t il opr et t elsen af en f r i gr undskole og en vedholdende opbakning t il den ef t er den indledende pr ot est f ase.
De f r iskoler i Hjør r ing Komm une, som åbnede dør ene eft er somm er f er ien i 2015 var alle en er st at ning f or den lukkede f olkeskole. If ølge Nor djyske. dk havde 30 f r iskoleinit iat iver i f or år et 2015 bet alt anden r at e af deposit um f or at f å lov at åbne en f r iskole, og 23 af dem havde også indm eldt en adr esse, hvilket kunne t olkes som , at de var godt på vej t il at f å r ealiser et f r iskolen.
Af de 23 f r iskoleinit iat iver var de 11 som en erst at ning f or en lukket f olkeskole ( Nor djyske, 2015) . En af de 11 fr iskoler lå i Hundelev i H jør r ing Kom m une, og if ølge f or m anden f or fr iskolens best yr else var der en stær k int er esse i at have en lokal skole ( Nor djyske, 2015) . Skolen havde aller ede vær et i f ar e i den f ør st e bølge af skolelukninger i kom m unen, og på den baggr und havde det vær et svær t at f å t ilf lyt t er e t il byen ( I bid. ). M en ved at st if t e et selskab og købe bygninger ne af kom m unen var der sat noget i gang (I bid. ) . I 2019 er Fr iskolen f or Hundelev og O m egn st adig en af Hjør r ing Komm unes 9 f r ie gr undskoler og har i skoleår et 2018/ 19 56 elever f r a bør nehaveklassen t il og m ed 7. klasset r in ( Undervisningsm inist er iet , 2019) .
O psamli ng
Baggr unden f or komm uner nes ændr inger i skolest r ukt ur en var som f ør nævnt de svær e økonom iske vilkår kom m uner ne st od i ef t er komm unalr ef orm en i 2007. Samt idig har der vær et et kr af t igt f ald i elevt allet , og kom m uner ne kunne ved fr em skr ivninger se, at det ville f or t sæt t e i en år r ække. Det sam lede elevt al f or Region Nor djylland er så ledes f aldet m ed 6. 427 elever på t i år7. Br ønder slev Komm une har som den enest e komm une haft en t ilvækst ( se i øvr igt Tabel 3) .
Selv om Hjør r ing Kom m une i st il m ed m ange andr e komm uner inden f or de senest e 10 år har sam let elever ne på st ør r e og fær r e skoler f or at spar e penge, svar ede bor ger ne m ange st eder igen m ed at genåbne skolen som en f r iskole, f or di det f or dem handler om at have en lokal skole.
Det var i m ange bor ger es int er esse bl. a. f or di en lokal skole gør det nem m er e at t ilt r ække t ilf lyt t er e.
UNGDOMSUDDANNELSER
O ver or dnet best år ungdom suddannelser af t o hovedgr upper : de gym nasiale uddannelser og er hver vsuddannelser ne. Der er f ir e t yper af gym nasiale uddannelser . Alm en st udent er eksam en også kaldet STX, m er kant il st udent er eksam en kaldet HHX, t eknisk st udent er eksam en kaldet HTX og HF- eksam en. De tr e f ør st e er tr e- år ige og r ett er sig br edt m od lange vider egående uddannelser , m ens HF er t o- år ig og m ålr ett et pr ofessions- og er hver vsakadem iuddannelser m en m ed en udvidet f agpakke kan m an godt læse vider e på en lang vider egående uddannelse.
Er hver vsuddannelser ne, også kaldet EUD, er bygget op af et et - år igt gr undf or løb og et hovedf or løb af var ier ende længde. M ange af er hver vsuddannelser ne kan suppler es m ed f ag på gym nasialt niveau t il en EUX ( Under visningsm inist er iet , 2019) .
Heller ikke indenf or ungdomsuddannelser ne er cent r aliser inger et nyt fænom en, og de kan have f or m både af cam pus m ed m ange uddannelsesm uligheder og af enkelt e uddannelsesinst it ut ioner m ed f or skellige uddannelsesm uligheder .
7 I p er io d en 2 0 0 7 t i l 20 1 8 er e l ev t al le t f a l de t f r a 73 . 05 1 t i l 6 6. 62 4.
10 Som eksem pel på det f ør st e f usioner ede Nor dvest jysk Uddannelsescent er og Nor dvest jysk Handelsgym nasium i 2006 og blev t il EUC Nor dvest . Skolen har f or skellige uddannelsesm uligheder både i Thist ed, i Fjerr it slev, i Nykøbing og i Thybor øn. I Thist ed er EUC Nor dvest nær m est på et cam pus ved Ler pytt er vej, hvor også Thist ed G ym nasium og Pr of essionshøjskolen Univer sit y Colleg e Nor djyll ands Thist ed af deling er at f inde. Det vil sige cam pus r um m er hele uddannelsesspændet f r a ungdomsuddannelser t il vider egående uddannelser .
Cam pus M ar iager f jor d i Hobr o er et sam ar bejde m ellem TECH College, SO SU Nor d og Tr adium . Tr adium er opr indelig en f usion m ellem t eknisk skole og handelsskolen i Rander s, som har f ået en af deling i Hobr o, på t vær s af kom m unegr ænsen.
Et andet eksem pel på en f usion er EUC Nor d, som blev opr et t et i 2000 som en samm enlægning af de t ekniske skoler i Hjør r ing, Fr eder ikshavn og Br ønder slev samt handelsskolen i Hjør r ing. I 2019 r umm er skolen uddannelsest ilbud som HHX, HTX og en lang række er hver vsuddannelser ( EUD) på ni f or skellige adr esser som f or uden Hjør r ing og Fr eder ikshavn også tæller Pandr up og Aabybr o.
Illustration 1: Kort over Region Nordjylland med fordeling af ungdomsuddannelser
Som et eksem pel på sam ar bejder kan nævnes Fjerr it slev G ym nasium ( FG ), der sam ar bejder m ed EUC Nor dvest om at udbyde HHX ud over STX og HF. FG påbegyndt e i øvr igt i 2016 en ny st r at egi som Ef t er skoler nes College. Det bet yder , at der f indes bo- m uligheder t il elever ne i f ør st e om gang i et sam ar bejde m ed vandr ehjemmet på I dr æt scent er Jam m er bugt , hvor elever ne bor , m ens de går på gym nasiet. M ed t il st r at egien hør er også fælles akt ivit et er på t vær s af uddannelse og år gange som f. eks. håndbold, e- spor t , m ount ainbike og out door . År et eft er blev sam ar bejdet udvidet t il at inkluder e kr oen, hvor der bygges om m ed køkken og opholdsf acilit et er .
11 I et sam ar bejde m ed uddannelsescent er et M art ec, som sam ar bejder m ed Skagen Skipper skole st ar t ede Fr eder ikshavn G ym nasium i 2017 den gym nasiale uddannelse HF- Søf ar t.
I llust r at ion1 viser f or delingen af gym nasiale ungdom suddannelsest ilbud, er hver vsuddannelser sam t VUC i Region Nor d jylland. Er hver vsuddannelser ne best år af EUC Nor dvest , EUC Nor d, SO SU Nor d og TECH College, som har f ler e af delinger r undt om kr ing.
HF & VUC
VUC er egent lig et voksen- uddannelsescent er , men aller ede i 2013 kunne en r appor t udar bejdet af Dam vad f or Tænket anken DEA og VUC ber et t e om , at der var sket en kr af t ig st igning i andelen af unge kur sist er m ellem 16- 19 år og unge voksne m ellem 20- 29 år . Derf or har jeg valgt at t age den m ed under ungdomsuddannelser ne. En af f orklar inger ne er indf ør slen i 1993 om at 95% af en år gang skulle have en ungdom suddannelse8. If ølge Dam vad er en anden af f or klar inger ne indf ør slen af Ungepakken I I og indf ør slen af uddannelsespålæg t il unge kont ant hjælpsm odt ager e9 ( Dam vad, 2013). VUC t ilbyder f or uden HF også Alm en Voksen Uddannelse ( AVU) , som er under visning på 9. og 10. klasses niveau, ligesom m ange af dem også t ilbyder O r dblindeunder visning og under vis ning i Dansk som andet spr og. If ølge Dam vads r appor t br uger m ange af de unge AVU som et skr idt på vejen m od en ungdom suddannelse, og analysen viser , at halvdelen af de 16- 19- år ige der har t aget AVU år et ef t er er i gang m ed en uddannelse.
I Region Nor djylland f inder m an Thy-M or s HF & VUC m ed af delinger i Thist ed og på M or s, m ens VUC & HF Nor djylland har 10 af delinger r undt om i r egionen ( se i øvr igt I llust r at ion 1) .
Den 29. m aj 2018 vedt og Folket inget indf ør slen af den For ber edende G r unduddannelse ( FG U) f or de unge under 25 uden en ungdom suddannelse som et t ilbud om af klar ing og opkvalif icer ing t il en uddannelse og beskæf t igelse m ed en var ig hed på op t il t o år ( Folket inget , 2018) . If ølge lovf or slaget var m ålet " at sikr e f agligt og økonom isk bær edygt ige inst it ut ioner og et landsdækkende udbud af f or ber edende gr unduddannelse m ed nær hed t il de unge" ( Folket inget, 2018, s. Resum é). FG U skal sam le de f or skellige t ilt ag, der f ør lå på Pr odukt ionsskoler ne, Er hver vsgr unduddannelse, kom biner et ungdom suddannelse og endelig Alm en Voksen Uddannelse, For ber edende Voksenunder visning og O r dblindeunder visning i r egi af VUC10. De 27 FG U I nst it ut ioner m ed hver der es dækningsom r åde st ar t er i august 2019. I Region Nor djylland dækker 4 FG U- inst it ut ioner de 11 kom m uner11. FG U f år tr e spor: agu - alm en gr unduddannelse, pgu - pr odukt ionsgr unduddannelse og egu - er hver vsgr unduddannelse.
O pr ett elsen af FG U samt idig m ed de st or e bespar elser , uddannelsesinst it ut ioner bliver pålagt har aller ede haf t konsekvenser f or nogle af VUC & HF Nor djyl lands af del inger, og af delinger ne i Br ovst og Hir tshals lukker derm ed i som m er en 2019.
8 D e n m å ls æ t n i ng bl ev i 20 1 7 l av e t om t i l , a t 90 % af d e u ng e s k al h av e t a g et e n u ng d om s u d da n ne ls e, in d en de e r 25 år ( U n d er v is n in gs m i n is t er i e t , 2 01 7) .
9 U n g ep ak k en I I o g u dd a n ne ls es p ål æ g t i l un g e k o nt an t h jæ l ps m o dt a ge r e e r b eg g e lov m æs s i g e t i lt ag , d er s k ær p er k r av e n e t i l un g e f o r at f å d em i ud d an n els e.
10 S elv om d er er f l er e t i lt ag f or u n ge P r o d uk t i o ns s k o le r ne , E r hv er v s gr un d u dd a nn e ls e , k om b in er e t un g d om s u dd a nn e ls e ( K U U ) o g s ær li g t t i lr e t t e la gt un g d om s u d da n ne ls e ( S T U ) er d e f o r om f at t e n de at pl ac er e ge o gr af is k , o g je g h ar d er f o r v al gt ik k e at i nk l ud er e d em i r a p po r t en .
11 F G U - I ns t it ut i on e n i H j ø r r in g , B r ø n de r s l ev , F r ed er ik s hav n o g L æs ø k om m un er . F G U - I ns t it ut io n e n i A a lb or g K om m u n e, F G U - I ns t it ut i on e n i M or s ø , J am m e r b ug t o g T h is t e d K om m un er o g F G U -
I ns t it u t i on e n i M ar ia g er f j or d, R eb il d o g V es t h im m er l a n d k om m u n er .
12 O psamli ng
Som det også f r em går af I llust r at ion1 er der m ange t ilbud om under visning på ungdom suddannelsesniveau. For indevær ende ligger de godt spr edt i r egionen. På tr ods af f usioner m ellem uddannelsesinst it ut ioner , ser det ud t il at vær e lykkes uddannelsesinst it ut ioner ne at bibeholde det decent r ale præg, så der f or t sat er t ilbud om uddannelse t æt på de unge, hvilket er vigt igt , for den geogr af iske nær hed spiller if ølge f ler e under søgelser ind på de unges valg. Dett e peger i samm e r et ning som konklusioner ne i en r appor t f r a en f r a Danm ar ks Evaluer ingsinst it ut , der har under søgt ungdom suddannelsesudbud i hele Danm ar k ( Danm ar ks Evaluer ingsinst it ut , 2017) .
Tilbage st år at se, hvilken indf lydelse indf ør slen af FG U vil f å på de m ange decent r ale t ilbud.
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
Vider egående uddannelsesinst it ut ioner er typisk univer sit et er, pr of essionshøjskoler , er hver vsakadem ier , kunst ner iske uddannelsesinst it ut ioner og m ar it im e uddannelsesinst it ut ioner . Region Nor djylland har både univer sit et , pr of essionshøjskole der også inkluder er er hver vsakadem i samt m ar it im e uddannelser .
For de lange vider egående uddannelses vedkomm ende lå en f usion12 også t il gr und f or Aalbor g Univer sit et . Aalbor g Univer sit et scent er ( AUC) opst od i 1974 som en f usion m ellem en række aller ede et abler ede uddannelses inst it ut ioner ( Danm ar ks I ngeniør Akadem i i Aalbor g, Aalbor g Teknikum , Københavns Handelshøjskoleaf del ing i Aalbor g og Den Socia le Højsko le) kom biner et m ed opr ett elsen af et Hum anist isk Fakult et , et Sam f undsvidenskabeligt Fakult et og et Teknisk- Nat ur videnskabeligt Fakult et . I deen var bl. a. at f å et univer sit et t il Nor djylland. Der var egent lig blevet ar bejdet f or at f å Danm ar ks t r edje univer sit et i begyndelse af 1961, som endt e m ed at gå t il O dense. Der næst ar bejdede m an f or det f jer de univer sit et , m en det gik i 1969 t il Roskilde, m en endelig lykkedes det at f å det f em t e univer sit et i 1974. Der havde f r a st art af vær et et ønske om et f uldt udbygget univer sit et , m en det ønske blev f ør st opf yldt i 10'er ne. Før st m ed opr et t else af jur ast udiet i 2007, og tr e år sener e i 2010 m ed opr et t elsen af et f uldt m edicinst udium .
AUC som i 1994 blev t il AAU har også f usioner et m ed andr e uddannelsesinst it ut ioner , dog ikke i Nor djylland, m en der im od m ed I ngeniør højskolen i Esbjer g i 1995, og i 2007 m ed St at ens Byggef or skningsinst it ut . Univer sit et et udvidede også sit vir keom r åde, der st art ede som et sam ar bejde m ed I ngeniør højskolen i København om at udvikle nye ingeniør uddannelser . Der kom ikke en f usion ud af det, m en en et abler ing af AAU i København på det Teknisk- Nat ur videnskabelig Fakult et . Det blev sener e udbygget m ed en r ække sam f undsvidenskabelig og hum anist iske uddannelser , og en del af AAU er nu f ast et abler et i de gam le Nokia- bygninger på A. C. M eyer s Vænge i Sydhavnen.
De m ellem lange vider egående uddannelser har siden 2007 vær et sam let under det, der hedder Pr of essionshøjskoler , som der er syv af i Danm ark. Fr a 2000 t il 2007 var uddannelser ne sam let under Cent er f or Vider egående uddannelser ( CVU) , som havde t il f orm ål at sam le og st yr ke de m ellem lange pr of essionsr et t ede uddannelser og uddannelsesm iljøer ne udenf or univer sit et sbyer ne og sam t idig sikr e en f or skningsm æssig t ilknyt ning f or de pædagogiske
12 D e t v ar s am t i di g o gs å e t le d i e n n at i on a l po li t ik om a t ud by g g e u niv er s i t et er ne i n d en f o r an dr e r am m er s om u niv er s i t e t s c e nt r e , d er b åd e s k ul l e in d eh ol d e m el l em l an g e o g la n g e v i d er eg å e nd e ud d a nn els er .
13 uddannelser s vedkomm ende ved en t ilknyt ning til Danm ar ks Pædagogiske Universit et sskole13 ( Rasm ussen & Rasm ussen, 2019).
Pr of essionshøjskole Univer sit y Col lege Nor djyl la nd ( UCN) er derm ed også opst ået på baggr und af en f usion i 2008. Som f ølge af Loven om pr of essionshøjskoler f r a 2007 f usioner ede Hjør r ing Sem inar ium , Aalbor g Sem inar ium, Socialpædagogisk Sem inar ium , Skipper Clem ent Sem inar iet , Sygepleje- og Radiogr af skolen i Aalbor g, Vendsyssel Sygeplejeskole, Danm ar ks Jor dem oder skole i Aalbor g og Fysiot er apeut- og er got er apeut skolen. Nor djyllands Er hver vsakadem i ( NO EA) , som i sig selv var en f usion m ellem Aalbor g Handelsskole og Aalbor g Tekniske Skole, kom i 2009 også ind unde r UCN, og UCN blev der m ed den f ør st e pr of essionshøjskole, der f usioner ede m ed et er hver vsakadem i.
Pr of essionshøjskolen sam ler m ange f or skellige pr of essions- og er hver vsakadem iuddannelser på f ler e adr esser Aalbor g og desuden også i Thist ed og i Hjør r ing. Den m idt jyske pr of essionshøjskole VI A havde siden 2008 st ået f or pr of essionsuddannelser i Thist ed, m en i 2016 blev uddannelsescent er et over t aget af UCN.
Illustration 2: Kort over Region Nordjylland med tilføjelse af videregående uddannelser - Ringene i vandet markerer dels AAU's afdeling i København og i Esbjerg, dels UCN's uddannelsesstation i Hobro.
Som en del af St at ens udf lyt ning af ar bejdspladser i 2018 har Hobr o f ået en uddannelsesst at ion t il pr of essionsbachelor en i eksport og t eknologi som det enest e st ed i Danm ar k. De f ørst e tr e sem estr e f or egår i Hobr o, m ens r est en af den 3, 5 år lange uddannelse f or egår på UCN, som st år f or uddannelsen. Fysisk er uddannelsesst at ionen placer et på Cam pus M ar iager f jor d, hvor
13 N u D anm ar k s I ns t i t u t f o r P æ d ag o gik o g U d d a nn e ls e u nd er A ar h us U niv er s it et .
14 der som nævnt t idliger e ligger en del er hvervsuddannelser , og er derm ed m ed t il at skabe et uddannelsesm iljø f or de st uder ende.
Ud over de t o st or e vider egående uddannelsesinst it ut ioner, f indes der også andr e, der udbyder f or skellige t yper af uddannelser , som f . eks. M ar t ec i Fr eder ikshavn, der f or uden ungdom suddannelser også udbyder m ar it im e uddannelser , nogle af dem i sam ar bejde m ed Skagen Skipper skole.
O psamli ng
De vider egående uddannelser er or ganisat or isk sam let i st or e enheder, og har især f or de m ellem lange vider egående uddannelsesinst it u t ioner s vedkomm ende kendt t il en del cent r aliser inger i t idens løb. For de nor djyske uddannelsesinst it ut ioner s vedkomm ende f or søger de at et abler e uddannelsesm uligheder udenf or de st or e byer, både ved at bygge vider e på noget aller ede eksist er ende, som UCN's af delinger i Hjør r ing og Thist ed, og AAU's af delinger i København og Esbjer g, og ved at vær e m ed t il at udbygge disse m uligheder yder liger e, som UCN's f or søg m ed en uddannelsesst at ion i Hobr o.
CENTRALISERINGENS BETYDNING
For at ident if icer e den bet ydning, cent r aliser inger ne kan have haf t, vil jeg gå ind og se på de geogr af iske bevægelsesm ønst r e hos bør n og unge m ennesker.
Af snit t et er delt ind i uddannelsesniveauer . Cent r aliser ingen har i øvr igt m ange andr e konsekvenser , som f or eksem pel hvad der skal ske m ed skolebygningen, når f olkeskolen er nedlagt . Hvad det bet yder f or bosæt ningen, når der ikke længer e er en skole, eller uddannelsesm uligheder i øvr igt . Selv om det er nok så r elevant e diskussioner , kom m er det f or langt f r a r appor t ens f okus, og jeg vil der f or ikke adr esser e dem yder liger e her .
GRUNDSKOLEN
I af snit t et om centr aliser ing af gr undskoleniveauet var der en t ydelig st igning i ant allet af fr ie gr undskoler , selv om det ikke m odsvar er f aldet i ant allet af f olkeskoler . Når vi kigger på andelen af elever i de f r ie gr undskoler , som det f r em går af Tabel 3, er den t ydeligvis st eget i per ioden f r a 2007 t il 2018. Tabellen viser også, hvor når de enkelt e kom m uner har ændr et i skolest r ukt ur en. Eksem pelvis ses de m ange nye fr ie gr undskoler i Hjør r ing Kom m une som f ølge af de senest e skolelukninger i 2015 t ydeligt .
15 T a b el 3 : U dv ik li n g en i a n d el en af e lev er i d e f r ie gr un ds k o le r i de enk el t e no r d j y s k e k om m un er i
pe r i o de n 2 0 07 t il 2 0 18 .
M or sø Komm une har igennem hele per ioden haf t om kr . en f jer del af sine elever på de f r ie gr undskoler , hvilket st em m er over ens m ed de t idspunkt er , de f or et og st r ukt ur ændr inger , og der er i 2019 næst en dobbelt så m ange fr ie gr undskoler som f olkeskoler i komm unen ( se i øvr igt t abel 2B i af snit t et "Ø vr ige dat a" ). I Aalbor g Kom m une er der ikke sket de st or e udsving. Det skyldes, at der st or t set ikke er lukket skoler som i de andr e kom m uner . Fakt isk er der kun lukket t o skoler . Løvvangskolen f or di den st od t il en m eget om f at t ende r enover ing pga.
sundhedsskadelige byggem at er ialer , m ens G ist r up Skole blev lagt samm en m ed Vaar st- Fjeller ad Skole ef t er ønske f r a begge skolebest yr elser, og der er f ort sat skole på begge m at r ikler m en m ed fælles ledelse.
G ennem snit ligt ligger Region Nor djylland i 2018 m ed en elevandel på 14 % i de f r ie gr undskoler . Den andel er st eget m ed f em pr ocent point på ti år . Til sam m enligning er gennem snit t et på landsplan st eget f r a 14 % i 2007 t il knap 17% i 2017. Elevandelen i de f r ie gr undskoler i Region Nor djylland l igger alt så under landsgennem snit t et . Det m åske vær d at have i baghovedet , i en t id hvor den of f ent lige debat går m eget bekymr inger ne ved den st igende elevmængde i de fr ie gr undskoler , og hvor dan f or ældr e f r avælger f olkeskolen. M åske der er f ler e spør gsm ål i den debat , som ikke komm er f r em .
M åske det slet ikke handler om en f r iskole f r em for en f olkeskole, m en aller m est om at have en lokal skole, og at en f r iskole er en m åde at f å netop det på? Spør gsm ålet m an m åske bør st ille sig, er hvad det bet yder at have en lokal skole?
UNGDOMSUDDANNELSER
Af snit t et om ungdom suddannelser nes udbud i et geogr af isk per spekt iv vist e, at der egent lig er et pænt udbud, og at det er lykkes uddannelsesinst it ut ioner ne at bevar e en nær hed t il de unge, på t r ods af f usioner, der ind i m ellem har f ør t t il cent r aliser inger . Det på t r ods af den nye spiller på banen, der hedder FG U, og som aller ede har f ør t t il lukning af nogle lokalt placer ede uddannelsest ilbud.
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
Brønderslev
Frederikshavn
Hjørring
Jammerbugt
Læsø
Mariagerfjord
Morsø
Rebild
Thisted
Vesthimmerland
Aalborg
2007/08 2010/11 2017/18
16 På ungdom suddannelser ne, i lighed m ed de vider egående uddannelser , vælger de unge selv, hvilken gym nasial uddannelsesinst it ut ion, de vil gå på, og det handler der f or på den ene side om f or uddannelsesinst it ut ioner ne at t ilt række de unge. På den anden side er det r egioner nes ansvar at sikr e t ilgængeligheden, kapacit et en og for delingen af elever ( Danske Regioner , 2017) . I Region Nor djylland har de gym nasiale uddannelser et lovf æst et sam ar bejdsf or um , hvor det t e diskut er es. Hver t år i decem ber f or tæller de enkelt e inst it ut ioner Region Nor djylland, hvor m ange elever de ønsker at opt age det kom mende skoleår . Sidst e år var der enighed i sam ar bejdsf or um m et , at kapacit et en på de nor djyske gym nasiale uddannelser var f or høj, og at f ler e unge skulle gå på der es lokale gym nasium . I 2018 søgt e 42 % af de der søgt e ind på STX i Nor djyl land ind på et af de f ir e Aalbor g G ym nasier ( Region Nor djylland, 2018) . Det blev der f or vedt aget , at Hjør r ing G ym nasium og Kat edr alskolen og Aalbor ghus hver skulle sænke kapacit et en m ed t o klasser ( Appel, 2019) . Samt idig vedt og r egionsr ådet fr a august 2019 at indsæt t e en ekstr a og dir ekt e bus m ellem Aabybro og Fjer r it slev, og der m ed gør e t r anspor t t iden t il Fjer r it slev så kor t, at den næst en ville blive det sam m e som t il Aalbor g ( Ter m ansen, 2019) . Det kan godt vise sig at vær e bet ydningsf uldt , ef t er som r ække under søgelser peger på, at en øget t r anspor t t id m edf ør er øget f r af ald ( Danske Regioner , 2017) . M ed en nedsæt t else af t r ansport t iden bliver der der f or et r eelt alt er nat iv t il at kør e m od Aalbor g. I Cef u's r apport om Unges uddannelsesvalg har de bl. a. spur gt 8. klasser og 9. klasses elever om , hvad der har st or bet ydning, når de vælger uddannelse. Her svar er et m eget st or t f ler t al, at det vigt igst e er at f å de f ag, der int er esser er dem m est . M eget t æt på hinanden kom m er på anden og tr edjepladsen, at det skal vær e et st ed m ed et f edt socialt m iljø, og at uddannelsen skal give nogle f r emt idsm uligheder ( Juul & Pless, 2015) .
Siden 2001 har t ilgangen t il EUD vær et f aldende og t ilgangen t il STX vær et st igende. I 2001 valgt e 58, 6% af de unge en gym nasial uddannelse og det t al var i 2018 st eget t il 73, 1%.
Er hver vsuddannelser ne f aldt i samm e per iode f ra 31, 7% t il 19, 4%. Der er dog de senest e år vær et en st igende int er esse f or er hver vsuddannelser ne, der if ølge DEA's under søgelse skyldes m uligheden f or at kom biner e er hver vsuddannelser ne m ed gym nasiale f ag t il en EUX ( DEA, 2018) . Det er også i den kom binat ion, at nogle f or sker e m ener, pot ent ialet f or en st igning i søgningen t il er hver vsuddannelse ligger ( Ricker s & Lessel, 2019).
Reger ingen vedt og sam t idig m ed Er hver vsuddannelsesr ef or m en f r a 2014 en m ålsæt ning om, at m indst 25% af en ungdom sår gang i 2020 vælger en er hver vsuddannelse dir ekt e eft er 9. el. 10.
klasse, og den andel skal op på m indst 30% i 2025. I 2019 st eg andelen t il 20, 1%, m ens andelen der havde valget en gym nasial uddannelse f aldt m ed et pr ocent point t il 72%. Den geogr af iske f or deling viser , at der er m eget st or f or skel på kom m uner ne, og de lavest e andele f inder m an i kom m uner nor d f or København m ed 4, 5% i Ruder sdal, 6% i Hør sholm og 3, 9 i G ent oft e ( Under visningsm inist er iet , 2019) . I gennem snit f or Region Nor djylland har 28% af 9. 10. klasses elever valgt en er hver vsuddannelse ( ibid) .
Sam t idig f aldt søgning t il de gym nasiale ud dannelser . Det er en udvikling, der if ølge ber egninger ne ser ud t il at f ort sæt t e, så der i 2030 vil vær e 10 % fær r e unge m ellem 16 og 19 år samm enlignet m ed i dag ( Danske Regioner , 2017) .
Alle gym nasier ne i Region Nor djylland st år t il et fald, på Nør r esundby G ym nasium & HF et f ald på 31 %. Til gengæld er Fjer r it slev G ym nasium gået 15 % f r em ( Appel, Fær r e unge søger ind på gym nasiet , 2019) , og det skyldes ikke kun de elever , der kom m er langvejs f r a, m en også lokale elever ser ud t il i år at have valgt net op det gym nasium t il (G or i, 2019) .
Um iddelbar t ser det ikke ud t il, at f usionerne på ungdom suddannelser ne har spillet ind på det f ald, der har vær et i opt aget 2019 på de gym nasiale ungdom suddannelser , m en at der snar er e er t ale om et gener elt f ald i elevm assen. Når der bliver f ærr e elever og en øget konkur r ence,
17 skal uddannelsesinst it ut ioner ne t il gør e noget andet , end de gør i dag, og m åske se på det, de unge m ennesker eft er spør ger om kr . int er esser og det sociale f ællesskab, som det der f or egår på Fjer r it slev G ym nasium .
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
Som det ses af I llust r at ion 2 er de vider egående uddannelser f or sat m eget cent r aliser ede i de st or e byer , især på de lange vider egående uddannelser , dvs. univer sit et sniveauet . Fusioner ne har vær et m ed t il, at udbr ede univer sit et et s vir keom r åde t il især København, alt så et andet st or t bycent r um. AAU har dog m ed f usionen i Esbjer g f or m ået at skabe et decent r alt t ilbud på både bachelor og kandidat niveau om end det i siden 2015 har vær et begrænset t il et vidensomr åde, ingeniør st udier ne14, og sær lig den del, der har m ed O ff shor e indust r ien at gør e. Her spiller AAU's pædagogiske m odel m ed det pr oblem baser ede pr ojekt ar bejde en væsent lig r olle, f or di der i pr ojekt ar bejdet ligger sam ar bejder m ed de dir ekte involver ede par t er , alt så industr ien15. AAU- af delingen l igger på en cam pus m ed f ler e andr e uddannelsesinst it ut ioner , både Syddansk Univer sit et ( SDU) , og Er hver vsakadem i Sydvest.
Esbjer gs bor gm est er har net op i st art en af 2019 igangsat et nyt sam ar bejde m ellem Esbjer g Kom m une, AAU, Syddansk Univer sit et ( SDU) , Region Syddanm ar k og Esbjer gs Er hver vsliv f or at skabe f ler e st udiepladser i Esbjer g. I f ølge bor gm est er en er et st igende ant al st uder ende nødvendigt f or at er hver vslivet f år den kvalif icer ede ar bejdskr aft , som der især bliver br ug f or i f or hold t il den udvikling, der er i gang m ed et abler ing af dat acent r e og det nye 7000 km lange f iber kabel ( Havf r uekablet ) m ellem New Jer sey ( USA) og Esbjer g (M at hiesen, 2019) .
For at se, hvilken bet ydning den decent r ale st r uktur har, kan m an se på hvor m ange st uder ende, uddannelsesinst it ut ioner ne t ilt r ækker, og hvor m ange de f ast holder eft er endt uddannelse.
I NSTI TUTI O NERNE
UCN's decent r ale st r ukt ur m ed f ler e af delinger i Region Nor djylland giver m ange uddannelsesm uligheder r undt om r egionen. I 2018 havde UCN en st igning på 2% og AAU en st igning på 2, 5 i ansøgninger om opt agelse, selv om der på landsplan var et sam let f ald i ansøgninger på 2%. I sær UCN's t eknologiuddannelser oplevede en st igning, m en inst it ut ionen har også haf t held m ed at lave vint er opt ag på lær er uddannelsen i Hjør r ing, så de f akt isk siden begyndelsen af 00'er ne opt ager det dobbelt e ant al lær er st uder ende ( Nor djyske St ift st idende, 2019) . If ølge st udieleder en på lær er uddannelsen i Hjør r ing, Thor kild Donskov Ram s, kom m er de f lest e st uder ende fr a Nor djylland og bl iver også i r egionen ef t er endt uddannelse ( ibid) . Det t e st emm er over nes m ed Dam vads analyse af dim it tender ne fr a de seks16 pr of essionshøjskoler f r a 2018, der viser en m eget st or gr ad af f ast holdelse på r egionalt niveau ( Dam vad, 2018) . Den viser bl. a. , når m an kigger på de st uder endes bopæl under uddannelsen, at 74% af de st uder ende er lokale, 19% er t ilf lyt t er e og 7% bor ikke i r egionen ( Dam vad, 2018, s. 4) . Ser m an et år eft er dim issionen, er 93% af de lokale st adig i r egionen, og 72% af t ilf lyt t er ne. To år ef t er er 91% af de lokale og 67% af t ilf lyt t er ne st adig i r egionen ( I bid) . En inddeling på de f orskellige
14 I nd t i l 2 01 5 v ar M e d ia l og i o gs å e n d el af C am p us E s bj er g, m e n m e d dim e ns i on er i ng e n v il le de r k om m e m ar k a n t f ær r e s t u der e n de , o g D ek a n e n f or d e t dav ær e nd e T ek n is k - N at ur v id e ns k a be l ig e F ak u lt et v ur d er e d e at u d da n ne ls es k v al it et e n d er m ed v i ll e b liv e f or r in g et ( B ak , 2 0 15 ) .
15 I d et h e le t ag e t be t y d er d e n pr o bl em bas er ed e l ær i ngs m od e l, a t de s t ud er e n de f r a A A U næs t e n hv e r t s em es t er l av er pr o jek t ar b ej d e m e d v i r k s om he d er i N o r djy ll a nd . M a ng e s t u d ie r ha r des u de n s om e n d el af d er es 9. s em es t er i n dl ag t et pr ak s is o p ho l d af k or t e r e e ll er l æ ng er e v ar i gh e d.
16 D a ns k J ou r n a lis t h ø js k ol e, s om o gs å er e n pr of es s i o n s hø js k o le e r ik k e m e d i dis s e b er eg n in g er .
18 pr of essionshøjskoler viser , at f ast holdelsen af de lokale er m eget ens på t vær s af inst it ut ioner ne, m ens f ast holdelsen af t ilf lyt t er ne var ier er noget. Her ligger UCN m idt i, m ens der på Københavns Pr of essionshøjskole er en m eget høj f ast holdelsespr ocent på t ilf lyt t er ne på 78%, m ens den f or UC Syd's vedkom m ende er nede på 38% ( Dam vad, 2018, s. 8).
I gennem f ler e år st eg ant allet af st uder ende på AAU m ar kant , m en i 2014 blev dim ensioner ingsm odellen indf ør t , som fr em t il 2020 lægger et lof t over opt aget på de bachelor - og kandidat uddannelser17, som har haf t over ledighed i f or hold t il andr e uddannelser ( Uddannelses- og For skningsm inist er iet , 2014) . I f ølge Uddannelses- og For skningsm inist er iet skulle univer sit et er ne, når dim ensioner ingen på bachelor opt aget var indf aset i 2018, nedjust er e kandidat opt aget . I alt skulle der skær es 2972 bachelor pladser og 2250 kandidat pladser ( Uddannelses- og For skningsm inist er iet , 2014). Danm ar ks Tekniske Univer sit et gik som det enest e univer sit et helt f r i af denne nedjust er ing, og I T Univer sit et et var det univer sit et , der skar m indst ned. De ef t erf ølgende år , vist e opt aget tydeligt , at dim ensioner ingen f or tr insvis gik ud over hum anist iske uddannelse, og en del spr ogf ag blev lukket som en konsekvens af pr ocessen.
Tallene f r a 2018 viser, at AAU kun havde et lille f ald i ant al opt agede på bachelor uddannelser ne i f or hold t il år et f ør , og at det pr imært var de hum anist iske uddannelser , der opt og f ær r e st uder ende, m ens der der im od var en st igning på ingeniør uddannelser ne ( Aalbor g Univer sit et , 2018) . Ser m an på det sam lede ant al st uder ende var der i 2018 f ær r e indskr evet på hum anior a og sam f undsvidenskaber ne, og en sm ule f ær r e ( 40 st uder ende) på det I ngeniør - og Nat ur videnskabelige Fakult et , Til gengæld var der f ler e på det sundhedsvidenskabelige Fakult et m ed knap 100 st uder ende og det Tekniske Fakultet f or I t og Design m ed 32 st uder ende ( Aalbor g Univer sit et , 2018).
Tabel 4 viser de st uder endes søgem ønst r e, som de bliver opgjort af Uddannelses- og For skningsm inist er iet ud f r a den koor diner ede t ilm elding t il uddannelser ne. O pgør elsen f r a 2017 viser , at 79 % af de univer sit et sst uder ende18 f r a Aalbor g Komm une søgt e ind på AAU, m ens 11
% søgt e ind på Aar hus Univer sit et og blot 4 % på Københavns Univer sit et . 82% af de univer sit et sst uder ende fr a Jamm er bugt Komm une søgt e ind på AAU, m ens 13% søgt e ind på Aar hus Univer sit et . Ser m an på de univer sit et sst uder ende f r a Thist ed og M orsø, deler de m ellem AAU og Aar hus Univer sit et .
17 D im e ns i on er i ng e n bl ev o gs å i n df ø r t p å p r o f es s io ns hø js k o ler n e o g er hv e r v s ak a d em i er n e, om e nd ne ds k ær i n g er n e v ar k n a p s å m ar k a n t e s om p å u n iv er s it et er ne . S å l ed es s k ul l e pr of es s i ons hø js k o l er ne i 20 1 8 h av e s k år et 5 0 9 s t u d ie p la ds e r , o g er hv er v s ak ad em i er n e 70 1 s t u d ie p l a ds er ( U dd a nn e ls es - o g F or s k ni n gs m i nis t e r i et , 2 01 4) . M en s e r m an næ r m e r e p å hv o r de r er b l ev et s k å r e t , er de t f o r t r ins v is in d en f or d e t ek ni s k e og m e r k a nt i le u d da n n els er .
18 H e r t il s k a l m an l æ g ge d e s t u d er en d e, d er s ø gt e i nd p å pr of es s i o ns h ø js k o l er ne os v .
19 T a b el 4 : A n d el a f u niv er s i t et s s t ud er e n de
de r er b l ev et op t a g et p å A A U f or d el t p å de r es b o p æls k om m u ne
Studerendes bopælskommune
Optaget på AAU
Morsø 35%
Thisted 47%
Brønderslev 78%
Frederikshavn 61%
Vesthimmerland 72%
Læsø 50%
Rebild 66%
Mariagerfjord 64%
Jammerbugt 82%
Aalborg 79%
Hjørring 64%
B er e gn i ng er f or et a ge t f r a t a l f r a
U d da n ne ls es - og F or s k ni n gs m i ni s t e r i et . ( U d d an n els es - o g F o r s k n in gs m i n is t er i e t , 2 01 8)
Det st emm er godt over ens m ed en undersøgelse, som Uddannelses- og Forskningsm inist er iet har lavet om st uder ende søgem ønst r e, hvor de net op konkluder er, at en st or del af de unge søger lokalt ( Uddannelses- og For skningsm inist er iet , 2014) . De vover endda den påst and, at det er en m yt e, at de f lest e unge f lyt t er t il hovedst aden f or at uddanne sig ( ibid. ).
Dim it t endunder søgelser ne19 f r a AAU, som er baser et på spør geskem aunder søgelser blandt dim it t ender , inkluder er nogle spør gsm ål om de studer endes jobsøgning ef t er endt uddannelser.
På spør gsm ålet om , hvor dim it t ender søgt e der es f ør st e job, svar ede 57 % af de havde søgt i Region Nor djyll and ( RN) , 45% at de havde søgt i Region M idt jylland og 43 % i Region Hovedst aden. For delt på Fakult et er har 69% af dim it t ender ne f r a det sundhedsf aglige og det hum anist iske f akult et søgt ar bejde i RN, mens næst en lige m ange f r a de Tekniske- nat ur videnskabelige har søgt i Region Nor djylland og Region Hovedst aden ( Bazuin & Wogensen, 2016, s. 52- 53).
Ser m an på i hvilken r egion dim it t ender nes f ør st e ar bejdsplads lå, f ik 59% af de sundhedsvidenskabelige d im it t ender ( ekskl. lægest udiet hvor den f ør st e år gang dim it t er ede i 2016) ar bejde i RN, m ens kun 15% f ik ar bejde i Region Hovedst aden. Blandt de t eknisk- nat ur videnskabelige dim it t ender ( bl. a. ingeniør er ) f ik 38% der es f ør st e ar bejde i RN, og 23 % i Region Hovedst aden. 54% af de hum anist iske dim it t ender f ik der es f ør st e ar bejde i RN og 17%
i Region Hovedst aden, og 36% af de samf undsvidenskabelige dim it t ender f ik ar bejde i RN og 26% i Region Hovedst aden.
19 S pø r g es k em a u ds e nd t t i l s t u d er en d e: i 2 0 14 t il 23 9 9 dim it t e n de r s om af s lu t t ed e d er es u dd a nn e ls e i år en e 2 0 10 - 2 0 12 . I 20 1 5 t i l 8 01 dim it t e n de r s om af s l ut t e d e i år en e 2 0 11 - 20 1 3. I 2 0 16 t il d im i t t e nd er s om af s l u t t ed e i år e n e 20 1 2- 20 1 4. I a lt 5 . 87 6 r es p on d en t er m e d en s v ar pr oc en t p å 56 , 54 % . ( B az u in &
W o g ens e n, 2 0 16 , s . 2) .
20 UDDANN ELSESNI VE AU
Sam let set bliver der alt så nu opt aget f ler e st uder ende på langt de f lest e m ellem lange vider egående uddannelser , dvs. pr of essionshøjskoler ne, og fær r e st uder ende på de lange vider egående uddannelser , dvs. univer sit et er ne. Hvor der f ør 2014 st or t set havde vær et f r i adgang t il alle uddannelser på AAU, blev adgangen siden 2015 begr ænset . I 2017 havde 20 uddannelser adgangsbegr ænsning her iblandt M edicin ( 10, 6), M edicin m ed industr iel specialiser ing ( 8, 1) , Jur a ( 9, 3) , Er hver vsøkonomi HA Jur . ( 6, 5) og Kom m unikat ion og digit ale m edier ( 8, 9) ( Aalbor g Univer sit et , 2017) .
Både t allene f r a UCN og AAU vidner om , at uddannelsesinst it ut ioner ne i høj gr ad uddanner t il Region Nor djyll and, m ens billedet er m er e blandet , når det komm er t il f ast holdelsen i r egionen ef t er endt uddannelse.
En anden m åde at se på uddannelser nes bet ydning er at se på uddannelsesniveauet , alt så hvilken uddannelse har den enkelt e som den højest e. Jeg har her valgt at se på de 30- 34- år ige20, f or di f olk i den alder t ypisk har f ået en uddannelse på det t idspunkt , og t allene på den m åde er m er e t r anspar ent e. Tabel 4a21 viser det gennem snitlige uddannelsesniveau i Region Nor djyllan d f or 30- 34- år ige i 2018 i sam m enligning m ed gennem snit t et f or hele landet . I f or hold t il Reger ingens m ålsæt ning f or de vider egående uddannelser om at m indst 50% af de 30- år ige skal have af slut t et en vider egående uddannelse ( Uddannelses- og For skningsm inist er iet , 2018) , er gennem snit t et f or hele landet der næst en ( 49%) , m en der er st adig et godt st ykke vej f ør Region Nor djylland når m ålsæt ningen m ed sine 22 % ( kor t e, m ellem lange og lange vider egående uddannelser samm enlagt ) . Ser m an på de enkelt e uddannelsesniveauer har Region Nor djylland f or holdsvis en f or holdsvis høj andel af 30- 34- år i ge m ed en er hver vsuddannelse, ( 39% ), og er næst en på samm e niveau som gennem snit t et f or hele landet på de m ellem lange vider egående uddannelser . Til gengæld er der m eget langt på de lange vider egående uddannelser , hvor Region Nor djyl land kun har 9%, m ens gennem snit t et f or hele landet er på 21%.
Af t allene på kom m uneniveau ( Tabel 4b) , f r em går det , at Aalbor g Kom m une er på niveau m ed gennem snit t et f or hele landet og endda ligger over , når det gælder lange vider egående uddannelser . Hjør r ing og Br ønder slev Kom m uner er på gennem snitt et, når det komm er t il de m ellem lange vider egående uddannelser , m en hvad angår de lange, er de begge m eget langt f r a m ed 7% over det gennem snit lige på 21%. Det kunne vær e f r ist ende at sige, at UCN's t ilst edevær else havde en bet ydning f or uddannelsesniveauet , m en andelen i Thist ed Kom m une, hvor UCN også udbyde r uddannelser , er ikke helt så høj som i Hjør r ing og Br ønder slev. Så det er t vivlsom t, om det er f or klar ingen.
20 H ø jes t e ud d an n els es n iv e a u m å les t y p is k bl a nd t 1 5 - 6 9- år ig e. I T r a p D a nm a r k , hv or d i s s e d at a b liv e br ug t , b l ev v i e n ig e om , at n et o p d en a l de r s p er io d e ik k e gav m e n in g, o g v a lg t e de r f or a ld er s p er i o d en 30 - 3 4- år i ge . D er e r d e f l es t e f æ r d i ge m e d e n u dd a nn e ls e , og v i f år ik k e d em m e d, s om s t ad i g er i s k ol es y s t em et o g d er f o r ik k e f ær di g e m ed u d d an n els e .
21 T ab e l 4b v is er f or de li n g en p å k om m un e niv ea u .
