• Ingen resultater fundet

Aalborg Universitet Hvad vil vi med uddannelserne - i Nordjylland? Lolle, Elisabeth Lauridsen

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Aalborg Universitet Hvad vil vi med uddannelserne - i Nordjylland? Lolle, Elisabeth Lauridsen"

Copied!
29
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Hvad vil vi med uddannelserne - i Nordjylland?

Lolle, Elisabeth Lauridsen

Publication date:

2019

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF

Link to publication from Aalborg University

Citation for published version (APA):

Lolle, E. L. (2019). Hvad vil vi med uddannelserne - i Nordjylland? Det Nordjyske Virksomhedspanel / Aalborg Universitet. https://www.e-pages.dk/aalborguniversitet/753/html5/

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

- Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

- You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain - You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal -

Take down policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from vbn.aau.dk on: March 24, 2022

(2)

V. ELISABETH LAURIDSEN LOLLE

POST. DOC. INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI AALBORG UNIVERSITET

Støttet af

(3)

2

27. marts 2019

(4)

3

INDHOLDSFORTEGNELSE

I NDHO LDSFO RTEG NELSE . . . 2

FO RTÆLLI NG EN OM UDDANNELSE . . . 4

Spørgsmål ...4

Hvad er der på spil? ...4

CENTRALI SERI NG EN AF UDDA NNELS ES- I NSTI TUTI O NER . . . 5

Grundskolen ...6

Ungdomsuddannelser ...9

HF & VUC ... 11

Videregående uddannelser ... 12

CENTRALI SERI NG ENS BETY DNI NG . . . 14

Grundskolen ... 14

Ungdomsuddannelser ... 15

Videregående uddannelser ... 17

Institutionerne ... 17

Uddannelsesniveau ... 20

KO NKLUSI O N . . . 21

DATAG RUNDLAG . . . 23

Rapporten ... 23

Øvrige data ... 23

BI BLI OG RAFI . . . 26

(5)

4

FORTÆLLINGEN OM UDDANNELSE

SPØRGSMÅL

Hvad vil vi m ed uddannelser ne? Det spør gsm ål st iller Er ik Jør gen Hansen i bogen

" Uddannelsessyst em er ne i et sociologisk per spektiv " ( Hansen, 2011). Han besvar er spør gsm ålet ved at f or tælle om udviklingen i f olkeskolens f or m ålspar agr af , fr a " at f r em m e og udvikle Bør nenes Anlæg og Evner , at st yr ke der es Kar akt er og give dem nytt ige kundskaber "

( Under visningsm inist er iet , 1937) t il i 2006- loven at give elever ne kundskaber og fær digheder , der skal f or ber ede dem på vider e uddannelse og en lyst t il at lær e m er e ( Under visningsm inist er iet , 2018) . De er ikke bør n længer e, m en elever , der skal have lyst t il at lær e. Ungdom suddannelse, vider e uddannelse og ud på ar bejdsm ar kedet . På den m åde bliver uddannelsespolit ik en del af ar bejdspolit i k, uddannelseslogik bliver en del af ar bejdsm ar kedslogik.

Fler e pladser på pædagogst udiet ( VendelboPost en, 2019). Færr e unge søger ind på gym nasiet ( Appel, 2019) . VUC- af delinger i Br ovst og Hir t shals lukker ( Appel, 2019) . Se kor t et: sådan har cent r aliser ingen r am t Danm ar k (Wit t, 2019). Under søgelse: Jamm er bugt s unge har det svært ( Kr æm m er går d, 2019) . Flest læser t il lær er i Hjør r ing ( Nor djyske St ift st idende, 2019) .

Det t e er blot nogle af avisover skr if t er ne f r a denne m åned om uddannelse. Der var 443 art ikler den sidst e m åned (f r a 19/ 3- 19) på søgningen " uddannelser i Nor djyl land" på I nf om edia, og 371 ar t ikler på en søgning om skoler i Nor djylland. Her t aler jeg om or dinær e uddannelse, dagst udier og ikke kom pet enceudvikling, og ef t er- vider euddannelser . Det er en helt anden snak, som kr æver en r appor t f or sig selv, og som kun per ifær t ber ør es her .

Uddannelse er noget, der diskut er es m eget. M en hvor f or egent lig? Hvem er det r elevant f or andet end de dir ekt e involver ede, børn, f orældr e, unge m ennesker under uddannelse, og uddannelsesinst it ut ioner ne? O g hvad bet yder det?

HVAD ER DER PÅ SPIL?

At f ær r e søger ind på gym nasiet handler både om nedgang pga. sm å år gange og elever, der dels ikke går dir ekt e fr a 9. klasse i gym nasiet, og dels f or di f okus længe har vær et på at elever ne skulle vælge noget andet gym nasiet, som igennem en årr ække har haft st igende elevt al. På t r ods af ansøger t allet i år lå under kapacit et en på gym nasier ne, kan andr e gym nasier t il gengæld not er e sig et st igende ansøger t al. Det handler m ed andr e or d også om dem ogr af i, m indr e år gange, der bliver st adig m indr e i fr emt iden. G ym nasier ekt or er kæm per f or at r edde gym nasier ne ved at st yr e f or delingen af elever ne på inst it ut ioner ne og der m ed sikr e en geogr af isk spr edning og inst it ut ioner nes over levelse ( Appel, Rekt or er kæm per f or at gym nasier skal over leve: Kanm an t r odse geogr af ien og r edde de sm å?, 2019). Når VUC- af delinger lukker skyldes det bl. a. , at 18- 25- år ige ikke længer e pga. den For ber edende G r unduddannelse m å t age 9. og 10. klasse på VUC, og derm ed bliver elevgr undlaget f or lille og uddannelsesst eder ne f or sm å ( O lsen & Appel, 2019) . Cent r aliser inger har der vær et på både sygehusom r ådet, polit ist at ioner , og f olkeskoler . I en t op 20 opgør else over st ør st f ald i ant al skoler ident if icer er avisen f em nor djyske komm uner ( Wit t, 2019). Jam m er bugt Komm une har den højest e andel af

(6)

5 unge t ilf lyt t er e på kont ant hjælp, dagpenge og sygedagpenge, som ikke komm er længer e i uddannelsessyst em et, og der kan vær e langt t il uddannelsesm uligheder ( Kr æmm er går d, 2019) . Univer sit y College Nor djylland ( UCN) har t il gengæld indf ør t et ekst r a st udieopt ag, om vint er en, på lær er uddannelsen i Hjør r ing og det betyder at f ler e uddanner sig t il lær er . Hovedpar t en af UCN's st uder ende kom m er fr a Nor djylland, og de f lest e bliver her eft er endt uddannelse ( Nor djyske St if t st idende, 2019).

Uddannelser kan vær e m ed t il at t ilt r ække unge, der eft er endt uddannelse giver kvalif icer et ar bejdskr af t og eft er spur gt ar bejdskr af t, og som i sidst e ende er m ed t il at højne uddannelsesniveauet i r egionen. O m vendt kan cent r aliser inger af uddannelsesinst it ut ioner gør e, at de unge ent en ikke bliver uddannet, f or di der bliver f or langt t il en uddannelsesm ulighed, eller i st edet f lytt er ind t il de st ørr e byer , hvilket giver en aff olkning af de om r åder.

På den m åde bliver uddannelse r elevant f or andr e akt ør er end de dir ekt e involver ede. Det handler også om ar bejdskr af t, dem ogr af i og økonom i, og i sidst e ende om det alm ene uddannelsesniveau, som vi, som Bent e Gr eve siger det , i et dem okr at isk sam f und har br ug f or er højt bl. a. f or at kunne anvende viden og hente viden, og vær e m edinddr aget i udviklingen i dem okr at iet bl. a. f or at have m ulighed f or at anvende de f r ie valg, et dem okr at isk samf und byder på ( Gr eve, 2016) .

Det gælder alt så om at sikr e, at alle f år m ulighed f or at f å en uddannelse samt idig m ed, at der ikke bliver st or e uddannelseshuller i Danm ar kskort et ( Ar bejder bevægelsens Er hvervsr åd, 2018) . Denne r appor t vil der f or se nærm er e på, cent r aliser ingen af uddannelsesinst it ut ioner ne, og hvad det har af bet ydning f or udbuddet af uddannelser.

CENTRALISERINGEN AF UDDANNELSES- INSTITUTIONER

Lukning af uddannelsesinst it ut ioner på alle n ive auer er ikke som sådan et nyt f ænom en, m en om f anget har siden 2007 vær et bet ydeligt . I kølvandet på kom m unalr ef orm en i 2007 var kom m uner ne pr essede økonom isk og var nødt t il at se bl. a. der es skolestr ukt ur ef t er i sømm ene.

På baggr und af analyser af nedgangen i elevt allet både nu her og 10 t il 20 år ud i fr emt iden, blev m ange f olkeskoler lukket . M ange lukkede skoler er ef t er f ølgende genopst ået som f r ie gr undskoler1 ent en i de samm e bygninger eller i noget helt nybygget .

Sam m enlægninger i st ør r e enheder har også f undet st ed på uddannelsesinst it ut ioner både på gr undskoleniveau t il de vider egående uddannelser . Her har m an dog f or søgt at holde sam m enlægninger ne på det adm inist r at ive plan, for i st ør st m uligt om f ang at bibeholde de loka le uddannelsesudbud.

1 F r ie gr un ds k o l er er d e n s am l e de b e t e g ne ls e f or e n p r iv a t , s elv e je n de i ns t it ut i on f or

un d er v is n in gs pl ig t i g e bø r n , d er r e g ul er es i h en h ol d t i l " L ov om f r is k ol er o g p r iv at e gr u nds k ol er , og s k a l v ær e go dk en dt af U n d er v is n in gs m i n is t er i et . B e t eg n els en dæk k er ov er f o r s k e ll ig e t y pe r af s k ol er , s om f r is k ol er , li ll es k o l er , p r iv at s k ol er , og ef t er s k ol er ( U n de r v is n in gs m i n is t er ie t , 2 0 18 ) . M e d lov e n om f r is k ol er s om s e lv e je n de i ns t it u t i o ner f r a 1 9 7 6 k un n e s k ol er ik k e l æ ng er e v ær e p r iv at ej e de m e n s k u ll e v ær e ua f hæ n gi g e af p er s o nl ig e i nt er es s e r ( d e C o ni nc k - S m i t h , R as m us s e n, & V y f f , 2 01 5) .

D er bl iv e r ik k e i r a pp or t en s k e l ne t m e ll em t y p e n a f f r i gr un ds k o l e, i d et de r h er k u n k i gg es p å s e lv e op r e t t els e n o g ik k e i de gr u nd l ag et ba g v e d o pr e t t e ls e n .

(7)

6 Hvad ent en der konkr et er t ale om lukninger eller sam m enlægninger af inst it ut ioner, er r esult at et det sam m e. Der bliver f ær r e af dem , og de kom mer længer e væk f r a elever ne og de st uder ende.

Hvad angår de adm inist r at ive samm enlægninger , har det på gr undskoleplan nogle st eder af st edkom m et pr oblem er , at ledelsen bliver usynlig, hvilket har f or år saget utr yghed og lær er f lugt . Som en konsekvens er m an i nogle kom m uner i r egion Hovedst aden begyndt en decent r aliser ing, f or ikke bar e at have en lokal skole m en også en lokal ledelse2.

Selv om cent r aliser inger som sagt ikke er noget nyt f ænom en, og de er sket i hele landet , vil denne r apport t age udgangspunkt i udviklinge n i Region Nor djylland. Der veksles m ellem r egionale og kom m unale perspekt iver m ed lejligh edsvise nedslag i sit uat ionen på landsplan.

GRUNDSKOLEN

Fr a 2007 og t il 2019 har jeg ident if icer et t r e bølger af skolelukninger . Den f ør st e i 2010- 11, dvs.

lige ef t er det f ør st e komm unalvalg i 2009 ef t er kom m unalr ef or m en3. Den anden kom om kr . 2015, og så har der vær et en m indr e om kr. 2017- 18. I kke alle kom m uner har ændr et i skolestr ukt ur en alle gangene, m en m ange kom m uner har dog ændr et m er e end en gang. Her er det nødvendigt at se nærm er e på, hvad begr ebet " skolelukning" dækker over .

Lovm æssigt er der t ale om nedlæggelse, når en skole ophør er m ed at have egen skolebest yr else, egen skoleleder og eget skoledist r ikt ( Under visningsm inist er iet , 2014).

Konkr et er der f ler e m odeller . Der kan vær e t ale om en decider et nedlæggelse af skoler , hvor bygninger ne ent en bliver r evet ned, f or di de er i for dår lig st and eller solgt t il en lokal nyopr et t et f r iskole eller t il en pr ivat per son t il et helt andet f orm ål. Elever ne kom m er over på ent en en anden skole eller f or deles på f ler e skoler . De f lest e af de skoler skal så ef t erf ølgende have bygget om og t il f or at kunne r um m e de ekst r a elever.

Der kan også vær e t ale om en samm enlægning af f ler e skoler t il et skoledist r ikt m ed en skole, en skoleleder , en skolebestyr else, et budget , en elevgr uppe og en per sonalegr uppe. Skolen har så f ler e af delinger (f or delt på f ler e m atr ikler ) , hvor nogle af dem har fr a 0. t il og m ed 6.

klasset r in, og er såkaldt e f ødeskoler t il t ypisk den ene af deling i d ist r ikt et , som har f r a 0. t il 9.

klasset r in. Det vil sige, at m ange skoler m ist er udskolingsdelen. Som m an eksem pelvis ser det i Hjør r ing Kom m une, hvor Sindal Skolecent er best år af Lendum Under visningsst ed f r a 0. t il 6.

klasset r in, Bindslev Under visningsst ed f r a 0. t il 6. klasset r in og Sindal Under visningsst ed f r a 0.

t il 9. klasset r in.

M ange st eder hvor den lokale f olkeskole blev helt lukket , blev der i st edet åbnet en f r i gr undskole, ent en i de samm e bygninger eller et andet st ed. I Tabel 1 f r em går det t ydeligt , hvor dan ant allet af f olkeskoler i Region Nor djyll and er f aldet indenf or de sidst e 10 år , m ens ant allet af fr ie gr undskoler i samm e per iode er steget om end ikke i sam m e t akt. I 2007 var der således 213 f olkeskoler . Det t al er f aldet t il 151 i 2018. Der er alt så lukket 62 f olkeskoler , og i sam m e per iode opr et t et 14 f r ie gr undskoler . Tabellen v iser også, at bevægelsen især er sket m ellem 2007 og 2010, alt så i det , jeg har ident if icer et som den f ør st e bølge af skolelukninger .

2 F or ud e n f o lk es k ol er o g f r ie gr un ds k o l er er d er f or s k el li g e t i lb u d t i l bø r n o g u n ge m e d s ær l i g e b eh ov . S e lv om de t t e er e t s ær d el es v ig t i gt t em a , v il d e t bl iv e f or om f at t en d e at g å i nd i he r . D et e r i ø v r i gt e t ek s em pe l p å, a t ik k e a l d ec e nt r a lis er in g e r go d t , f or o m r å de t bl ev k r a f t ig t f o r r i n ge t , d a d et bl ev la gt ud t i l k om m u ne r n e e f t er k om m un a lr ef or m en , o g r is ik er er at b liv e d et y d er li g er e v ed e n ev en t ue l

ne d læ g g els e af r eg i on er n e.

3 N å r de r er g å et e t pa r år f r a v al g et o g t il s k ol e luk n in g er er e f f ek t u er et , hæ n g er d et s am m en m e d f or lø b et f or e n s k ol e ne d læ g g els e. D e n e n de l ig e b es l ut ni n g om n ed l æg g els e s k al v æ r e t r uf f et s e nes t e 1/ 3 d et år , s om n ed l æg g es ha r v ir k n i ng f r a a u gus t ( U n de r v is ni n gs m i nis t er i et , 20 1 7, s . § 24 , s t k . 2) . I n d en d a s k al de r v ær e en h ø r i ngs f r is t på m i n. 8 ug er ( U n d er v is ni n gs m i nis t e r i et , 2 01 4, s . § 3, s t k . 2) . H v is d er r e t t id i gt e r f r em k om m e t i nds ig e ls er , k an v ed t ag e ls e n t i dl i gs t s k e 4 u ge r ef t e r ud l ø b et a f 8 ug er s f r is t e n ( I b i d, § 5) . D et v i l s ig e, at e t f or s la g om l uk n i ng s k a l f r em s æt t es s e n es t i n ov em b er år et f ø r .

(8)

7 T a b el 1 : A n t a l ( N ) f olk es k o le r o g f r is k ol er i R e g io n N o r d jy l la n d i pe r i o de n 2 0 07 - 2 0 18 .

E g n e be r e g ni n ge r .

Det billede er det samm e i r est en af landet , som det f r em går af Tabel 1b i af snit t et "Ø vr ige dat a" . Her f r em går det, hvor dan der aller ede i 2010/ 11 er sket et lille f ald i ant allet af f olkeskoler , og et noget st ør r e f ald i 2015/ 16, og igen et m indr e f ald i 2017/ 18, og t ilsvar ende at ant allet af f r ie gr undskoler er st eget .

Det vil sige, at der alt i alt er blevet f ær r e skoler i per ioden. I Region Nor djy lland er der blevet 48 f ær r e skoler . Der er blevet længer e m ellem skoleudbuddene.

På komm uneplan i Region Nor djylland, er komm uner ne dels f orskellige ( st ør r elsesmæssigt , bef olkningsm æssigt , økonom isk osv. ) , dels er pr ior it er inger og str ukt ur polit isk st yr et. Nogle kom m uner har derf or igennem en årr ække haf t en polit ik om ikke at lukke skoler. Eksem pelvis Aalbor g Kom m une, hvor bor gm est er Henning G . Jensen i 2009 udt alt e, at der ikke var planer om skolelukninger i komm unen ( Nor djyske St if t st idende 2/ 11 2009) . I kke f or di skolest ukt ur en var fr edet , m en så længe det var f agligt f or svar ligt og skoler ne havde f or ældr enes opbakning, så han et lighedspr incip i det , at bor ger e, der bet aler skat og bet aler t il en ny havnef r ont også f år lov beholde den lokale skole, der bet yder noget f or lokalsam f undet ( I bid. ).I sam m e boldgade udt alt e Rådm and Tina Fr ench Nielsen i 2016 bl. a. , at Aalbor g Kom m une pr ior it er ede at beholde de sm å skoler f or at sikr e, at der f or t sat sker en udvikling i de sm å lokalsam f und ( Skaaning, 2016) . Af sam m e gr und kunne m an også i 2017 i Aalbor g Kom m une f inde f em skoler m ed under 100 elever .

En under søgelse f r a KO RA ( nu VI VE) viser , at f olkeskolens gennem snit sst ør r else i per ioden 2010 t il 2012 er vokset f r a 379 t il 430 elever , og at en st adig m indr e andel af elever går på skoler m ed m indr e end 200 elever, og at de sm å skoler er komm uner s pr ior it er ing af at f ast holde et lokalt udbud på t r ods af sm ådr ift s ulem per ved sm å enheder ( KO RA, 2016) .

Et andet eksem pel er Hjør r ing Kom m une, hvor der har haft f ler e r under af cent r aliser inger . I 2007 lukkede 7 f olkeskoler , og den 26. f ebr uar 2015 vedt og lokalpol it iker ne endnu en ændr ing af skoledist r ikt er ne i komm unen, der gik fr a 6 t il 4 og 2 i Hjør r ing by ( Hjør r ing Byr åd, 2015). Det bet ød bl. a. lukning af yder liger e 5 skoler pr. 31/ 7 2015 ( I bid. ). I hver t skoledist r ikt er der i 2015 1 skole m ed et eller f ler e under visningsst eder , 1 skoleledelse, en skolebest yr else og 1 per sonalest ab ( I bid.) . Alt i alt har Hjør r ing Kommune lukket 12 f olkeskoler , og er den komm une

0 50 100 150 200 250

2007/08 2010/11 2015/16 2017/18

Region Nordjylland

Folkeskoler Frie grundskoler

(9)

8 i Regionen og en af de kom m uner i landet , der har lukket f lest skoler . Det er også den komm une i r egionen, hvor der som en f ølge af skolelukninger ne er opr et t et f lest f r ie gr undskoler , nem lig 6 st k. ( Tabel 2)4. M ar iagerf jor d Komm une lukkede 9 f olkeskoler , m en her blev kun opr ett et 1 f r i gr undskole.

T a b el 2 : A n t a l ( N ) l uk k e d e f o lk es k ol er o g o pr et t e d e f r i e gr un ds k o l er f or d e lt p å k om m un er i R eg i on N or djy ll a nd i p er io d en 20 0 7 t i l 2 01 8. E g ne b er e gn i ng er .

Lukkede f ol keskol er ( N)

O prett ede f ri e grund-

skol er ( N)

Brøndersl ev 1 1

Frederi kshavn 7 1

Hj ørri ng 12 6

Jammerbugt 9 4

Læsø 1 0

M ari agerf j ord 9 1

M orsø 3 - 1*

Rebi l d 5 1

Thi st ed 7 3

Vest hi mmerl and 6 3

Aal borg 2 - 1*

* T a l le n e in d ik er er , at d er bl ev luk k et e n f r i gr un ds k o l e .

I f ølge loven skal et init iat iv t il at opr ett e en fr i gr undskole vær e anm eldt t il Under visningsm inist er iet inden 15. aug. år et f ør den planlagt e opr et t else, og der skal samt idig indbet ales 20. 000 kr . i deposit um . 1. f eb. f ør skolest ar t en skal 2. r at e af deposit um på 10. 000 indbet ales5 ( Under visningsm inist er iet , 2019). Hver t år oplever Under visningsm inist er iet , at en r ække anm eldt e skoleinit iat iver ikke indbet aler 2. r at e deposit um , og derm ed at de planlagt e skoler ikke bliver t il noget6 ( Dansk Fr iskolef orening, 2019) . For at opnå st at st ilskud skal elevt allet i en ny f r i gr undskole vær e på 14 elever det f ør st e år ( f or deling på klasset r in under or dnet ), 24 elever andet år ( også her er f or delingen på k lasset r in under or dnet ) og på t r edje leveår skal der vær e 32 elever f or delt på bør nehaveklasse t il 7. klasse ( Dansk Fr iskolef or ening, 2019) . M anglende elevt al kan alt så lukke en fr iskole , sådan som det sket e f or Vr enst ed og O m egns Fr iskole i 2012 i Hjør r ing Kom m une. Den blev opr et t et i 2011 m ed 23 elever og 3 lær er ,

4 T ab e l 2B v is er f o r d e li n ge n af an t a l s k ol er o f f r ie g r u n ds k o le r i R e gi o n N or d jy l la n ds 11 k om m un er i pe r i o de n 2 0 07 t il 2 0 18 .

5 M e d v ir k n i ng f r a 1 5/ 8 2 0 14 e r d et b lev et s å d an , at de s åk a l dt e s k ol e in it ia t iv er k a n g en a nv e n d e de t t i dl i ge r e i n db et a lt e d ep os i t um , hv is s k o le n g e na nm el d es f or d e t f ø lg e nd e s k ol e år i nd t i l 3 g a ng e , s å pe n g en e s ål e d es ik k e er s p il dt .

6 D e s k o le i ni t i at iv e r d er k u n in d be t a l er 1 . r at e, m is t e r t il g e ng æ ld de t in d b et al t e d e p os it um .

(10)

9 m en der kom ikke f ler e elever t il, og den m åt t e der f or lukke ef t er kun et år ( DR, 2012). Det viser noget om , at det kan vær e en udf or dr ing at sam le opbakningen t il opr et t elsen af en f r i gr undskole og en vedholdende opbakning t il den ef t er den indledende pr ot est f ase.

De f r iskoler i Hjør r ing Komm une, som åbnede dør ene eft er somm er f er ien i 2015 var alle en er st at ning f or den lukkede f olkeskole. If ølge Nor djyske. dk havde 30 f r iskoleinit iat iver i f or år et 2015 bet alt anden r at e af deposit um f or at f å lov at åbne en f r iskole, og 23 af dem havde også indm eldt en adr esse, hvilket kunne t olkes som , at de var godt på vej t il at f å r ealiser et f r iskolen.

Af de 23 f r iskoleinit iat iver var de 11 som en erst at ning f or en lukket f olkeskole ( Nor djyske, 2015) . En af de 11 fr iskoler lå i Hundelev i H jør r ing Kom m une, og if ølge f or m anden f or fr iskolens best yr else var der en stær k int er esse i at have en lokal skole ( Nor djyske, 2015) . Skolen havde aller ede vær et i f ar e i den f ør st e bølge af skolelukninger i kom m unen, og på den baggr und havde det vær et svær t at f å t ilf lyt t er e t il byen ( I bid. ). M en ved at st if t e et selskab og købe bygninger ne af kom m unen var der sat noget i gang (I bid. ) . I 2019 er Fr iskolen f or Hundelev og O m egn st adig en af Hjør r ing Komm unes 9 f r ie gr undskoler og har i skoleår et 2018/ 19 56 elever f r a bør nehaveklassen t il og m ed 7. klasset r in ( Undervisningsm inist er iet , 2019) .

O psamli ng

Baggr unden f or komm uner nes ændr inger i skolest r ukt ur en var som f ør nævnt de svær e økonom iske vilkår kom m uner ne st od i ef t er komm unalr ef orm en i 2007. Samt idig har der vær et et kr af t igt f ald i elevt allet , og kom m uner ne kunne ved fr em skr ivninger se, at det ville f or t sæt t e i en år r ække. Det sam lede elevt al f or Region Nor djylland er så ledes f aldet m ed 6. 427 elever på t i år7. Br ønder slev Komm une har som den enest e komm une haft en t ilvækst ( se i øvr igt Tabel 3) .

Selv om Hjør r ing Kom m une i st il m ed m ange andr e komm uner inden f or de senest e 10 år har sam let elever ne på st ør r e og fær r e skoler f or at spar e penge, svar ede bor ger ne m ange st eder igen m ed at genåbne skolen som en f r iskole, f or di det f or dem handler om at have en lokal skole.

Det var i m ange bor ger es int er esse bl. a. f or di en lokal skole gør det nem m er e at t ilt r ække t ilf lyt t er e.

UNGDOMSUDDANNELSER

O ver or dnet best år ungdom suddannelser af t o hovedgr upper : de gym nasiale uddannelser og er hver vsuddannelser ne. Der er f ir e t yper af gym nasiale uddannelser . Alm en st udent er eksam en også kaldet STX, m er kant il st udent er eksam en kaldet HHX, t eknisk st udent er eksam en kaldet HTX og HF- eksam en. De tr e f ør st e er tr e- år ige og r ett er sig br edt m od lange vider egående uddannelser , m ens HF er t o- år ig og m ålr ett et pr ofessions- og er hver vsakadem iuddannelser m en m ed en udvidet f agpakke kan m an godt læse vider e på en lang vider egående uddannelse.

Er hver vsuddannelser ne, også kaldet EUD, er bygget op af et et - år igt gr undf or løb og et hovedf or løb af var ier ende længde. M ange af er hver vsuddannelser ne kan suppler es m ed f ag på gym nasialt niveau t il en EUX ( Under visningsm inist er iet , 2019) .

Heller ikke indenf or ungdomsuddannelser ne er cent r aliser inger et nyt fænom en, og de kan have f or m både af cam pus m ed m ange uddannelsesm uligheder og af enkelt e uddannelsesinst it ut ioner m ed f or skellige uddannelsesm uligheder .

7 I p er io d en 2 0 0 7 t i l 20 1 8 er e l ev t al le t f a l de t f r a 73 . 05 1 t i l 6 6. 62 4.

(11)

10 Som eksem pel på det f ør st e f usioner ede Nor dvest jysk Uddannelsescent er og Nor dvest jysk Handelsgym nasium i 2006 og blev t il EUC Nor dvest . Skolen har f or skellige uddannelsesm uligheder både i Thist ed, i Fjerr it slev, i Nykøbing og i Thybor øn. I Thist ed er EUC Nor dvest nær m est på et cam pus ved Ler pytt er vej, hvor også Thist ed G ym nasium og Pr of essionshøjskolen Univer sit y Colleg e Nor djyll ands Thist ed af deling er at f inde. Det vil sige cam pus r um m er hele uddannelsesspændet f r a ungdomsuddannelser t il vider egående uddannelser .

Cam pus M ar iager f jor d i Hobr o er et sam ar bejde m ellem TECH College, SO SU Nor d og Tr adium . Tr adium er opr indelig en f usion m ellem t eknisk skole og handelsskolen i Rander s, som har f ået en af deling i Hobr o, på t vær s af kom m unegr ænsen.

Et andet eksem pel på en f usion er EUC Nor d, som blev opr et t et i 2000 som en samm enlægning af de t ekniske skoler i Hjør r ing, Fr eder ikshavn og Br ønder slev samt handelsskolen i Hjør r ing. I 2019 r umm er skolen uddannelsest ilbud som HHX, HTX og en lang række er hver vsuddannelser ( EUD) på ni f or skellige adr esser som f or uden Hjør r ing og Fr eder ikshavn også tæller Pandr up og Aabybr o.

Illustration 1: Kort over Region Nordjylland med fordeling af ungdomsuddannelser

Som et eksem pel på sam ar bejder kan nævnes Fjerr it slev G ym nasium ( FG ), der sam ar bejder m ed EUC Nor dvest om at udbyde HHX ud over STX og HF. FG påbegyndt e i øvr igt i 2016 en ny st r at egi som Ef t er skoler nes College. Det bet yder , at der f indes bo- m uligheder t il elever ne i f ør st e om gang i et sam ar bejde m ed vandr ehjemmet på I dr æt scent er Jam m er bugt , hvor elever ne bor , m ens de går på gym nasiet. M ed t il st r at egien hør er også fælles akt ivit et er på t vær s af uddannelse og år gange som f. eks. håndbold, e- spor t , m ount ainbike og out door . År et eft er blev sam ar bejdet udvidet t il at inkluder e kr oen, hvor der bygges om m ed køkken og opholdsf acilit et er .

(12)

11 I et sam ar bejde m ed uddannelsescent er et M art ec, som sam ar bejder m ed Skagen Skipper skole st ar t ede Fr eder ikshavn G ym nasium i 2017 den gym nasiale uddannelse HF- Søf ar t.

I llust r at ion1 viser f or delingen af gym nasiale ungdom suddannelsest ilbud, er hver vsuddannelser sam t VUC i Region Nor d jylland. Er hver vsuddannelser ne best år af EUC Nor dvest , EUC Nor d, SO SU Nor d og TECH College, som har f ler e af delinger r undt om kr ing.

HF & VUC

VUC er egent lig et voksen- uddannelsescent er , men aller ede i 2013 kunne en r appor t udar bejdet af Dam vad f or Tænket anken DEA og VUC ber et t e om , at der var sket en kr af t ig st igning i andelen af unge kur sist er m ellem 16- 19 år og unge voksne m ellem 20- 29 år . Derf or har jeg valgt at t age den m ed under ungdomsuddannelser ne. En af f orklar inger ne er indf ør slen i 1993 om at 95% af en år gang skulle have en ungdom suddannelse8. If ølge Dam vad er en anden af f or klar inger ne indf ør slen af Ungepakken I I og indf ør slen af uddannelsespålæg t il unge kont ant hjælpsm odt ager e9 ( Dam vad, 2013). VUC t ilbyder f or uden HF også Alm en Voksen Uddannelse ( AVU) , som er under visning på 9. og 10. klasses niveau, ligesom m ange af dem også t ilbyder O r dblindeunder visning og under vis ning i Dansk som andet spr og. If ølge Dam vads r appor t br uger m ange af de unge AVU som et skr idt på vejen m od en ungdom suddannelse, og analysen viser , at halvdelen af de 16- 19- år ige der har t aget AVU år et ef t er er i gang m ed en uddannelse.

I Region Nor djylland f inder m an Thy-M or s HF & VUC m ed af delinger i Thist ed og på M or s, m ens VUC & HF Nor djylland har 10 af delinger r undt om i r egionen ( se i øvr igt I llust r at ion 1) .

Den 29. m aj 2018 vedt og Folket inget indf ør slen af den For ber edende G r unduddannelse ( FG U) f or de unge under 25 uden en ungdom suddannelse som et t ilbud om af klar ing og opkvalif icer ing t il en uddannelse og beskæf t igelse m ed en var ig hed på op t il t o år ( Folket inget , 2018) . If ølge lovf or slaget var m ålet " at sikr e f agligt og økonom isk bær edygt ige inst it ut ioner og et landsdækkende udbud af f or ber edende gr unduddannelse m ed nær hed t il de unge" ( Folket inget, 2018, s. Resum é). FG U skal sam le de f or skellige t ilt ag, der f ør lå på Pr odukt ionsskoler ne, Er hver vsgr unduddannelse, kom biner et ungdom suddannelse og endelig Alm en Voksen Uddannelse, For ber edende Voksenunder visning og O r dblindeunder visning i r egi af VUC10. De 27 FG U I nst it ut ioner m ed hver der es dækningsom r åde st ar t er i august 2019. I Region Nor djylland dækker 4 FG U- inst it ut ioner de 11 kom m uner11. FG U f år tr e spor: agu - alm en gr unduddannelse, pgu - pr odukt ionsgr unduddannelse og egu - er hver vsgr unduddannelse.

O pr ett elsen af FG U samt idig m ed de st or e bespar elser , uddannelsesinst it ut ioner bliver pålagt har aller ede haf t konsekvenser f or nogle af VUC & HF Nor djyl lands af del inger, og af delinger ne i Br ovst og Hir tshals lukker derm ed i som m er en 2019.

8 D e n m å ls æ t n i ng bl ev i 20 1 7 l av e t om t i l , a t 90 % af d e u ng e s k al h av e t a g et e n u ng d om s u d da n ne ls e, in d en de e r 25 år ( U n d er v is n in gs m i n is t er i e t , 2 01 7) .

9 U n g ep ak k en I I o g u dd a n ne ls es p ål æ g t i l un g e k o nt an t h jæ l ps m o dt a ge r e e r b eg g e lov m æs s i g e t i lt ag , d er s k ær p er k r av e n e t i l un g e f o r at f å d em i ud d an n els e.

10 S elv om d er er f l er e t i lt ag f or u n ge P r o d uk t i o ns s k o le r ne , E r hv er v s gr un d u dd a nn e ls e , k om b in er e t un g d om s u dd a nn e ls e ( K U U ) o g s ær li g t t i lr e t t e la gt un g d om s u d da n ne ls e ( S T U ) er d e f o r om f at t e n de at pl ac er e ge o gr af is k , o g je g h ar d er f o r v al gt ik k e at i nk l ud er e d em i r a p po r t en .

11 F G U - I ns t it ut i on e n i H j ø r r in g , B r ø n de r s l ev , F r ed er ik s hav n o g L æs ø k om m un er . F G U - I ns t it ut io n e n i A a lb or g K om m u n e, F G U - I ns t it ut i on e n i M or s ø , J am m e r b ug t o g T h is t e d K om m un er o g F G U -

I ns t it u t i on e n i M ar ia g er f j or d, R eb il d o g V es t h im m er l a n d k om m u n er .

(13)

12 O psamli ng

Som det også f r em går af I llust r at ion1 er der m ange t ilbud om under visning på ungdom suddannelsesniveau. For indevær ende ligger de godt spr edt i r egionen. På tr ods af f usioner m ellem uddannelsesinst it ut ioner , ser det ud t il at vær e lykkes uddannelsesinst it ut ioner ne at bibeholde det decent r ale præg, så der f or t sat er t ilbud om uddannelse t æt på de unge, hvilket er vigt igt , for den geogr af iske nær hed spiller if ølge f ler e under søgelser ind på de unges valg. Dett e peger i samm e r et ning som konklusioner ne i en r appor t f r a en f r a Danm ar ks Evaluer ingsinst it ut , der har under søgt ungdom suddannelsesudbud i hele Danm ar k ( Danm ar ks Evaluer ingsinst it ut , 2017) .

Tilbage st år at se, hvilken indf lydelse indf ør slen af FG U vil f å på de m ange decent r ale t ilbud.

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Vider egående uddannelsesinst it ut ioner er typisk univer sit et er, pr of essionshøjskoler , er hver vsakadem ier , kunst ner iske uddannelsesinst it ut ioner og m ar it im e uddannelsesinst it ut ioner . Region Nor djylland har både univer sit et , pr of essionshøjskole der også inkluder er er hver vsakadem i samt m ar it im e uddannelser .

For de lange vider egående uddannelses vedkomm ende lå en f usion12 også t il gr und f or Aalbor g Univer sit et . Aalbor g Univer sit et scent er ( AUC) opst od i 1974 som en f usion m ellem en række aller ede et abler ede uddannelses inst it ut ioner ( Danm ar ks I ngeniør Akadem i i Aalbor g, Aalbor g Teknikum , Københavns Handelshøjskoleaf del ing i Aalbor g og Den Socia le Højsko le) kom biner et m ed opr ett elsen af et Hum anist isk Fakult et , et Sam f undsvidenskabeligt Fakult et og et Teknisk- Nat ur videnskabeligt Fakult et . I deen var bl. a. at f å et univer sit et t il Nor djylland. Der var egent lig blevet ar bejdet f or at f å Danm ar ks t r edje univer sit et i begyndelse af 1961, som endt e m ed at gå t il O dense. Der næst ar bejdede m an f or det f jer de univer sit et , m en det gik i 1969 t il Roskilde, m en endelig lykkedes det at f å det f em t e univer sit et i 1974. Der havde f r a st art af vær et et ønske om et f uldt udbygget univer sit et , m en det ønske blev f ør st opf yldt i 10'er ne. Før st m ed opr et t else af jur ast udiet i 2007, og tr e år sener e i 2010 m ed opr et t elsen af et f uldt m edicinst udium .

AUC som i 1994 blev t il AAU har også f usioner et m ed andr e uddannelsesinst it ut ioner , dog ikke i Nor djylland, m en der im od m ed I ngeniør højskolen i Esbjer g i 1995, og i 2007 m ed St at ens Byggef or skningsinst it ut . Univer sit et et udvidede også sit vir keom r åde, der st art ede som et sam ar bejde m ed I ngeniør højskolen i København om at udvikle nye ingeniør uddannelser . Der kom ikke en f usion ud af det, m en en et abler ing af AAU i København på det Teknisk- Nat ur videnskabelig Fakult et . Det blev sener e udbygget m ed en r ække sam f undsvidenskabelig og hum anist iske uddannelser , og en del af AAU er nu f ast et abler et i de gam le Nokia- bygninger på A. C. M eyer s Vænge i Sydhavnen.

De m ellem lange vider egående uddannelser har siden 2007 vær et sam let under det, der hedder Pr of essionshøjskoler , som der er syv af i Danm ark. Fr a 2000 t il 2007 var uddannelser ne sam let under Cent er f or Vider egående uddannelser ( CVU) , som havde t il f orm ål at sam le og st yr ke de m ellem lange pr of essionsr et t ede uddannelser og uddannelsesm iljøer ne udenf or univer sit et sbyer ne og sam t idig sikr e en f or skningsm æssig t ilknyt ning f or de pædagogiske

12 D e t v ar s am t i di g o gs å e t le d i e n n at i on a l po li t ik om a t ud by g g e u niv er s i t et er ne i n d en f o r an dr e r am m er s om u niv er s i t e t s c e nt r e , d er b åd e s k ul l e in d eh ol d e m el l em l an g e o g la n g e v i d er eg å e nd e ud d a nn els er .

(14)

13 uddannelser s vedkomm ende ved en t ilknyt ning til Danm ar ks Pædagogiske Universit et sskole13 ( Rasm ussen & Rasm ussen, 2019).

Pr of essionshøjskole Univer sit y Col lege Nor djyl la nd ( UCN) er derm ed også opst ået på baggr und af en f usion i 2008. Som f ølge af Loven om pr of essionshøjskoler f r a 2007 f usioner ede Hjør r ing Sem inar ium , Aalbor g Sem inar ium, Socialpædagogisk Sem inar ium , Skipper Clem ent Sem inar iet , Sygepleje- og Radiogr af skolen i Aalbor g, Vendsyssel Sygeplejeskole, Danm ar ks Jor dem oder skole i Aalbor g og Fysiot er apeut- og er got er apeut skolen. Nor djyllands Er hver vsakadem i ( NO EA) , som i sig selv var en f usion m ellem Aalbor g Handelsskole og Aalbor g Tekniske Skole, kom i 2009 også ind unde r UCN, og UCN blev der m ed den f ør st e pr of essionshøjskole, der f usioner ede m ed et er hver vsakadem i.

Pr of essionshøjskolen sam ler m ange f or skellige pr of essions- og er hver vsakadem iuddannelser på f ler e adr esser Aalbor g og desuden også i Thist ed og i Hjør r ing. Den m idt jyske pr of essionshøjskole VI A havde siden 2008 st ået f or pr of essionsuddannelser i Thist ed, m en i 2016 blev uddannelsescent er et over t aget af UCN.

Illustration 2: Kort over Region Nordjylland med tilføjelse af videregående uddannelser - Ringene i vandet markerer dels AAU's afdeling i København og i Esbjerg, dels UCN's uddannelsesstation i Hobro.

Som en del af St at ens udf lyt ning af ar bejdspladser i 2018 har Hobr o f ået en uddannelsesst at ion t il pr of essionsbachelor en i eksport og t eknologi som det enest e st ed i Danm ar k. De f ørst e tr e sem estr e f or egår i Hobr o, m ens r est en af den 3, 5 år lange uddannelse f or egår på UCN, som st år f or uddannelsen. Fysisk er uddannelsesst at ionen placer et på Cam pus M ar iager f jor d, hvor

13 N u D anm ar k s I ns t i t u t f o r P æ d ag o gik o g U d d a nn e ls e u nd er A ar h us U niv er s it et .

(15)

14 der som nævnt t idliger e ligger en del er hvervsuddannelser , og er derm ed m ed t il at skabe et uddannelsesm iljø f or de st uder ende.

Ud over de t o st or e vider egående uddannelsesinst it ut ioner, f indes der også andr e, der udbyder f or skellige t yper af uddannelser , som f . eks. M ar t ec i Fr eder ikshavn, der f or uden ungdom suddannelser også udbyder m ar it im e uddannelser , nogle af dem i sam ar bejde m ed Skagen Skipper skole.

O psamli ng

De vider egående uddannelser er or ganisat or isk sam let i st or e enheder, og har især f or de m ellem lange vider egående uddannelsesinst it u t ioner s vedkomm ende kendt t il en del cent r aliser inger i t idens løb. For de nor djyske uddannelsesinst it ut ioner s vedkomm ende f or søger de at et abler e uddannelsesm uligheder udenf or de st or e byer, både ved at bygge vider e på noget aller ede eksist er ende, som UCN's af delinger i Hjør r ing og Thist ed, og AAU's af delinger i København og Esbjer g, og ved at vær e m ed t il at udbygge disse m uligheder yder liger e, som UCN's f or søg m ed en uddannelsesst at ion i Hobr o.

CENTRALISERINGENS BETYDNING

For at ident if icer e den bet ydning, cent r aliser inger ne kan have haf t, vil jeg gå ind og se på de geogr af iske bevægelsesm ønst r e hos bør n og unge m ennesker.

Af snit t et er delt ind i uddannelsesniveauer . Cent r aliser ingen har i øvr igt m ange andr e konsekvenser , som f or eksem pel hvad der skal ske m ed skolebygningen, når f olkeskolen er nedlagt . Hvad det bet yder f or bosæt ningen, når der ikke længer e er en skole, eller uddannelsesm uligheder i øvr igt . Selv om det er nok så r elevant e diskussioner , kom m er det f or langt f r a r appor t ens f okus, og jeg vil der f or ikke adr esser e dem yder liger e her .

GRUNDSKOLEN

I af snit t et om centr aliser ing af gr undskoleniveauet var der en t ydelig st igning i ant allet af fr ie gr undskoler , selv om det ikke m odsvar er f aldet i ant allet af f olkeskoler . Når vi kigger på andelen af elever i de f r ie gr undskoler , som det f r em går af Tabel 3, er den t ydeligvis st eget i per ioden f r a 2007 t il 2018. Tabellen viser også, hvor når de enkelt e kom m uner har ændr et i skolest r ukt ur en. Eksem pelvis ses de m ange nye fr ie gr undskoler i Hjør r ing Kom m une som f ølge af de senest e skolelukninger i 2015 t ydeligt .

(16)

15 T a b el 3 : U dv ik li n g en i a n d el en af e lev er i d e f r ie gr un ds k o le r i de enk el t e no r d j y s k e k om m un er i

pe r i o de n 2 0 07 t il 2 0 18 .

M or sø Komm une har igennem hele per ioden haf t om kr . en f jer del af sine elever på de f r ie gr undskoler , hvilket st em m er over ens m ed de t idspunkt er , de f or et og st r ukt ur ændr inger , og der er i 2019 næst en dobbelt så m ange fr ie gr undskoler som f olkeskoler i komm unen ( se i øvr igt t abel 2B i af snit t et "Ø vr ige dat a" ). I Aalbor g Kom m une er der ikke sket de st or e udsving. Det skyldes, at der st or t set ikke er lukket skoler som i de andr e kom m uner . Fakt isk er der kun lukket t o skoler . Løvvangskolen f or di den st od t il en m eget om f at t ende r enover ing pga.

sundhedsskadelige byggem at er ialer , m ens G ist r up Skole blev lagt samm en m ed Vaar st- Fjeller ad Skole ef t er ønske f r a begge skolebest yr elser, og der er f ort sat skole på begge m at r ikler m en m ed fælles ledelse.

G ennem snit ligt ligger Region Nor djylland i 2018 m ed en elevandel på 14 % i de f r ie gr undskoler . Den andel er st eget m ed f em pr ocent point på ti år . Til sam m enligning er gennem snit t et på landsplan st eget f r a 14 % i 2007 t il knap 17% i 2017. Elevandelen i de f r ie gr undskoler i Region Nor djylland l igger alt så under landsgennem snit t et . Det m åske vær d at have i baghovedet , i en t id hvor den of f ent lige debat går m eget bekymr inger ne ved den st igende elevmængde i de fr ie gr undskoler , og hvor dan f or ældr e f r avælger f olkeskolen. M åske der er f ler e spør gsm ål i den debat , som ikke komm er f r em .

M åske det slet ikke handler om en f r iskole f r em for en f olkeskole, m en aller m est om at have en lokal skole, og at en f r iskole er en m åde at f å netop det på? Spør gsm ålet m an m åske bør st ille sig, er hvad det bet yder at have en lokal skole?

UNGDOMSUDDANNELSER

Af snit t et om ungdom suddannelser nes udbud i et geogr af isk per spekt iv vist e, at der egent lig er et pænt udbud, og at det er lykkes uddannelsesinst it ut ioner ne at bevar e en nær hed t il de unge, på t r ods af f usioner, der ind i m ellem har f ør t t il cent r aliser inger . Det på t r ods af den nye spiller på banen, der hedder FG U, og som aller ede har f ør t t il lukning af nogle lokalt placer ede uddannelsest ilbud.

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

Brønderslev

Frederikshavn

Hjørring

Jammerbugt

Læsø

Mariagerfjord

Morsø

Rebild

Thisted

Vesthimmerland

Aalborg

2007/08 2010/11 2017/18

(17)

16 På ungdom suddannelser ne, i lighed m ed de vider egående uddannelser , vælger de unge selv, hvilken gym nasial uddannelsesinst it ut ion, de vil gå på, og det handler der f or på den ene side om f or uddannelsesinst it ut ioner ne at t ilt række de unge. På den anden side er det r egioner nes ansvar at sikr e t ilgængeligheden, kapacit et en og for delingen af elever ( Danske Regioner , 2017) . I Region Nor djylland har de gym nasiale uddannelser et lovf æst et sam ar bejdsf or um , hvor det t e diskut er es. Hver t år i decem ber f or tæller de enkelt e inst it ut ioner Region Nor djylland, hvor m ange elever de ønsker at opt age det kom mende skoleår . Sidst e år var der enighed i sam ar bejdsf or um m et , at kapacit et en på de nor djyske gym nasiale uddannelser var f or høj, og at f ler e unge skulle gå på der es lokale gym nasium . I 2018 søgt e 42 % af de der søgt e ind på STX i Nor djyl land ind på et af de f ir e Aalbor g G ym nasier ( Region Nor djylland, 2018) . Det blev der f or vedt aget , at Hjør r ing G ym nasium og Kat edr alskolen og Aalbor ghus hver skulle sænke kapacit et en m ed t o klasser ( Appel, 2019) . Samt idig vedt og r egionsr ådet fr a august 2019 at indsæt t e en ekstr a og dir ekt e bus m ellem Aabybro og Fjer r it slev, og der m ed gør e t r anspor t t iden t il Fjer r it slev så kor t, at den næst en ville blive det sam m e som t il Aalbor g ( Ter m ansen, 2019) . Det kan godt vise sig at vær e bet ydningsf uldt , ef t er som r ække under søgelser peger på, at en øget t r anspor t t id m edf ør er øget f r af ald ( Danske Regioner , 2017) . M ed en nedsæt t else af t r ansport t iden bliver der der f or et r eelt alt er nat iv t il at kør e m od Aalbor g. I Cef u's r apport om Unges uddannelsesvalg har de bl. a. spur gt 8. klasser og 9. klasses elever om , hvad der har st or bet ydning, når de vælger uddannelse. Her svar er et m eget st or t f ler t al, at det vigt igst e er at f å de f ag, der int er esser er dem m est . M eget t æt på hinanden kom m er på anden og tr edjepladsen, at det skal vær e et st ed m ed et f edt socialt m iljø, og at uddannelsen skal give nogle f r emt idsm uligheder ( Juul & Pless, 2015) .

Siden 2001 har t ilgangen t il EUD vær et f aldende og t ilgangen t il STX vær et st igende. I 2001 valgt e 58, 6% af de unge en gym nasial uddannelse og det t al var i 2018 st eget t il 73, 1%.

Er hver vsuddannelser ne f aldt i samm e per iode f ra 31, 7% t il 19, 4%. Der er dog de senest e år vær et en st igende int er esse f or er hver vsuddannelser ne, der if ølge DEA's under søgelse skyldes m uligheden f or at kom biner e er hver vsuddannelser ne m ed gym nasiale f ag t il en EUX ( DEA, 2018) . Det er også i den kom binat ion, at nogle f or sker e m ener, pot ent ialet f or en st igning i søgningen t il er hver vsuddannelse ligger ( Ricker s & Lessel, 2019).

Reger ingen vedt og sam t idig m ed Er hver vsuddannelsesr ef or m en f r a 2014 en m ålsæt ning om, at m indst 25% af en ungdom sår gang i 2020 vælger en er hver vsuddannelse dir ekt e eft er 9. el. 10.

klasse, og den andel skal op på m indst 30% i 2025. I 2019 st eg andelen t il 20, 1%, m ens andelen der havde valget en gym nasial uddannelse f aldt m ed et pr ocent point t il 72%. Den geogr af iske f or deling viser , at der er m eget st or f or skel på kom m uner ne, og de lavest e andele f inder m an i kom m uner nor d f or København m ed 4, 5% i Ruder sdal, 6% i Hør sholm og 3, 9 i G ent oft e ( Under visningsm inist er iet , 2019) . I gennem snit f or Region Nor djylland har 28% af 9. 10. klasses elever valgt en er hver vsuddannelse ( ibid) .

Sam t idig f aldt søgning t il de gym nasiale ud dannelser . Det er en udvikling, der if ølge ber egninger ne ser ud t il at f ort sæt t e, så der i 2030 vil vær e 10 % fær r e unge m ellem 16 og 19 år samm enlignet m ed i dag ( Danske Regioner , 2017) .

Alle gym nasier ne i Region Nor djylland st år t il et fald, på Nør r esundby G ym nasium & HF et f ald på 31 %. Til gengæld er Fjer r it slev G ym nasium gået 15 % f r em ( Appel, Fær r e unge søger ind på gym nasiet , 2019) , og det skyldes ikke kun de elever , der kom m er langvejs f r a, m en også lokale elever ser ud t il i år at have valgt net op det gym nasium t il (G or i, 2019) .

Um iddelbar t ser det ikke ud t il, at f usionerne på ungdom suddannelser ne har spillet ind på det f ald, der har vær et i opt aget 2019 på de gym nasiale ungdom suddannelser , m en at der snar er e er t ale om et gener elt f ald i elevm assen. Når der bliver f ærr e elever og en øget konkur r ence,

(18)

17 skal uddannelsesinst it ut ioner ne t il gør e noget andet , end de gør i dag, og m åske se på det, de unge m ennesker eft er spør ger om kr . int er esser og det sociale f ællesskab, som det der f or egår på Fjer r it slev G ym nasium .

VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Som det ses af I llust r at ion 2 er de vider egående uddannelser f or sat m eget cent r aliser ede i de st or e byer , især på de lange vider egående uddannelser , dvs. univer sit et sniveauet . Fusioner ne har vær et m ed t il, at udbr ede univer sit et et s vir keom r åde t il især København, alt så et andet st or t bycent r um. AAU har dog m ed f usionen i Esbjer g f or m ået at skabe et decent r alt t ilbud på både bachelor og kandidat niveau om end det i siden 2015 har vær et begrænset t il et vidensomr åde, ingeniør st udier ne14, og sær lig den del, der har m ed O ff shor e indust r ien at gør e. Her spiller AAU's pædagogiske m odel m ed det pr oblem baser ede pr ojekt ar bejde en væsent lig r olle, f or di der i pr ojekt ar bejdet ligger sam ar bejder m ed de dir ekte involver ede par t er , alt så industr ien15. AAU- af delingen l igger på en cam pus m ed f ler e andr e uddannelsesinst it ut ioner , både Syddansk Univer sit et ( SDU) , og Er hver vsakadem i Sydvest.

Esbjer gs bor gm est er har net op i st art en af 2019 igangsat et nyt sam ar bejde m ellem Esbjer g Kom m une, AAU, Syddansk Univer sit et ( SDU) , Region Syddanm ar k og Esbjer gs Er hver vsliv f or at skabe f ler e st udiepladser i Esbjer g. I f ølge bor gm est er en er et st igende ant al st uder ende nødvendigt f or at er hver vslivet f år den kvalif icer ede ar bejdskr aft , som der især bliver br ug f or i f or hold t il den udvikling, der er i gang m ed et abler ing af dat acent r e og det nye 7000 km lange f iber kabel ( Havf r uekablet ) m ellem New Jer sey ( USA) og Esbjer g (M at hiesen, 2019) .

For at se, hvilken bet ydning den decent r ale st r uktur har, kan m an se på hvor m ange st uder ende, uddannelsesinst it ut ioner ne t ilt r ækker, og hvor m ange de f ast holder eft er endt uddannelse.

I NSTI TUTI O NERNE

UCN's decent r ale st r ukt ur m ed f ler e af delinger i Region Nor djylland giver m ange uddannelsesm uligheder r undt om r egionen. I 2018 havde UCN en st igning på 2% og AAU en st igning på 2, 5 i ansøgninger om opt agelse, selv om der på landsplan var et sam let f ald i ansøgninger på 2%. I sær UCN's t eknologiuddannelser oplevede en st igning, m en inst it ut ionen har også haf t held m ed at lave vint er opt ag på lær er uddannelsen i Hjør r ing, så de f akt isk siden begyndelsen af 00'er ne opt ager det dobbelt e ant al lær er st uder ende ( Nor djyske St ift st idende, 2019) . If ølge st udieleder en på lær er uddannelsen i Hjør r ing, Thor kild Donskov Ram s, kom m er de f lest e st uder ende fr a Nor djylland og bl iver også i r egionen ef t er endt uddannelse ( ibid) . Det t e st emm er over nes m ed Dam vads analyse af dim it tender ne fr a de seks16 pr of essionshøjskoler f r a 2018, der viser en m eget st or gr ad af f ast holdelse på r egionalt niveau ( Dam vad, 2018) . Den viser bl. a. , når m an kigger på de st uder endes bopæl under uddannelsen, at 74% af de st uder ende er lokale, 19% er t ilf lyt t er e og 7% bor ikke i r egionen ( Dam vad, 2018, s. 4) . Ser m an et år eft er dim issionen, er 93% af de lokale st adig i r egionen, og 72% af t ilf lyt t er ne. To år ef t er er 91% af de lokale og 67% af t ilf lyt t er ne st adig i r egionen ( I bid) . En inddeling på de f orskellige

14 I nd t i l 2 01 5 v ar M e d ia l og i o gs å e n d el af C am p us E s bj er g, m e n m e d dim e ns i on er i ng e n v il le de r k om m e m ar k a n t f ær r e s t u der e n de , o g D ek a n e n f or d e t dav ær e nd e T ek n is k - N at ur v id e ns k a be l ig e F ak u lt et v ur d er e d e at u d da n ne ls es k v al it et e n d er m ed v i ll e b liv e f or r in g et ( B ak , 2 0 15 ) .

15 I d et h e le t ag e t be t y d er d e n pr o bl em bas er ed e l ær i ngs m od e l, a t de s t ud er e n de f r a A A U næs t e n hv e r t s em es t er l av er pr o jek t ar b ej d e m e d v i r k s om he d er i N o r djy ll a nd . M a ng e s t u d ie r ha r des u de n s om e n d el af d er es 9. s em es t er i n dl ag t et pr ak s is o p ho l d af k or t e r e e ll er l æ ng er e v ar i gh e d.

16 D a ns k J ou r n a lis t h ø js k ol e, s om o gs å er e n pr of es s i o n s hø js k o le e r ik k e m e d i dis s e b er eg n in g er .

(19)

18 pr of essionshøjskoler viser , at f ast holdelsen af de lokale er m eget ens på t vær s af inst it ut ioner ne, m ens f ast holdelsen af t ilf lyt t er ne var ier er noget. Her ligger UCN m idt i, m ens der på Københavns Pr of essionshøjskole er en m eget høj f ast holdelsespr ocent på t ilf lyt t er ne på 78%, m ens den f or UC Syd's vedkom m ende er nede på 38% ( Dam vad, 2018, s. 8).

I gennem f ler e år st eg ant allet af st uder ende på AAU m ar kant , m en i 2014 blev dim ensioner ingsm odellen indf ør t , som fr em t il 2020 lægger et lof t over opt aget på de bachelor - og kandidat uddannelser17, som har haf t over ledighed i f or hold t il andr e uddannelser ( Uddannelses- og For skningsm inist er iet , 2014) . I f ølge Uddannelses- og For skningsm inist er iet skulle univer sit et er ne, når dim ensioner ingen på bachelor opt aget var indf aset i 2018, nedjust er e kandidat opt aget . I alt skulle der skær es 2972 bachelor pladser og 2250 kandidat pladser ( Uddannelses- og For skningsm inist er iet , 2014). Danm ar ks Tekniske Univer sit et gik som det enest e univer sit et helt f r i af denne nedjust er ing, og I T Univer sit et et var det univer sit et , der skar m indst ned. De ef t erf ølgende år , vist e opt aget tydeligt , at dim ensioner ingen f or tr insvis gik ud over hum anist iske uddannelse, og en del spr ogf ag blev lukket som en konsekvens af pr ocessen.

Tallene f r a 2018 viser, at AAU kun havde et lille f ald i ant al opt agede på bachelor uddannelser ne i f or hold t il år et f ør , og at det pr imært var de hum anist iske uddannelser , der opt og f ær r e st uder ende, m ens der der im od var en st igning på ingeniør uddannelser ne ( Aalbor g Univer sit et , 2018) . Ser m an på det sam lede ant al st uder ende var der i 2018 f ær r e indskr evet på hum anior a og sam f undsvidenskaber ne, og en sm ule f ær r e ( 40 st uder ende) på det I ngeniør - og Nat ur videnskabelige Fakult et , Til gengæld var der f ler e på det sundhedsvidenskabelige Fakult et m ed knap 100 st uder ende og det Tekniske Fakultet f or I t og Design m ed 32 st uder ende ( Aalbor g Univer sit et , 2018).

Tabel 4 viser de st uder endes søgem ønst r e, som de bliver opgjort af Uddannelses- og For skningsm inist er iet ud f r a den koor diner ede t ilm elding t il uddannelser ne. O pgør elsen f r a 2017 viser , at 79 % af de univer sit et sst uder ende18 f r a Aalbor g Komm une søgt e ind på AAU, m ens 11

% søgt e ind på Aar hus Univer sit et og blot 4 % på Københavns Univer sit et . 82% af de univer sit et sst uder ende fr a Jamm er bugt Komm une søgt e ind på AAU, m ens 13% søgt e ind på Aar hus Univer sit et . Ser m an på de univer sit et sst uder ende f r a Thist ed og M orsø, deler de m ellem AAU og Aar hus Univer sit et .

17 D im e ns i on er i ng e n bl ev o gs å i n df ø r t p å p r o f es s io ns hø js k o ler n e o g er hv e r v s ak a d em i er n e, om e nd ne ds k ær i n g er n e v ar k n a p s å m ar k a n t e s om p å u n iv er s it et er ne . S å l ed es s k ul l e pr of es s i ons hø js k o l er ne i 20 1 8 h av e s k år et 5 0 9 s t u d ie p la ds e r , o g er hv er v s ak ad em i er n e 70 1 s t u d ie p l a ds er ( U dd a nn e ls es - o g F or s k ni n gs m i nis t e r i et , 2 01 4) . M en s e r m an næ r m e r e p å hv o r de r er b l ev et s k å r e t , er de t f o r t r ins v is in d en f or d e t ek ni s k e og m e r k a nt i le u d da n n els er .

18 H e r t il s k a l m an l æ g ge d e s t u d er en d e, d er s ø gt e i nd p å pr of es s i o ns h ø js k o l er ne os v .

(20)

19 T a b el 4 : A n d el a f u niv er s i t et s s t ud er e n de

de r er b l ev et op t a g et p å A A U f or d el t p å de r es b o p æls k om m u ne

Studerendes bopælskommune

Optaget på AAU

Morsø 35%

Thisted 47%

Brønderslev 78%

Frederikshavn 61%

Vesthimmerland 72%

Læsø 50%

Rebild 66%

Mariagerfjord 64%

Jammerbugt 82%

Aalborg 79%

Hjørring 64%

B er e gn i ng er f or et a ge t f r a t a l f r a

U d da n ne ls es - og F or s k ni n gs m i ni s t e r i et . ( U d d an n els es - o g F o r s k n in gs m i n is t er i e t , 2 01 8)

Det st emm er godt over ens m ed en undersøgelse, som Uddannelses- og Forskningsm inist er iet har lavet om st uder ende søgem ønst r e, hvor de net op konkluder er, at en st or del af de unge søger lokalt ( Uddannelses- og For skningsm inist er iet , 2014) . De vover endda den påst and, at det er en m yt e, at de f lest e unge f lyt t er t il hovedst aden f or at uddanne sig ( ibid. ).

Dim it t endunder søgelser ne19 f r a AAU, som er baser et på spør geskem aunder søgelser blandt dim it t ender , inkluder er nogle spør gsm ål om de studer endes jobsøgning ef t er endt uddannelser.

På spør gsm ålet om , hvor dim it t ender søgt e der es f ør st e job, svar ede 57 % af de havde søgt i Region Nor djyll and ( RN) , 45% at de havde søgt i Region M idt jylland og 43 % i Region Hovedst aden. For delt på Fakult et er har 69% af dim it t ender ne f r a det sundhedsf aglige og det hum anist iske f akult et søgt ar bejde i RN, mens næst en lige m ange f r a de Tekniske- nat ur videnskabelige har søgt i Region Nor djylland og Region Hovedst aden ( Bazuin & Wogensen, 2016, s. 52- 53).

Ser m an på i hvilken r egion dim it t ender nes f ør st e ar bejdsplads lå, f ik 59% af de sundhedsvidenskabelige d im it t ender ( ekskl. lægest udiet hvor den f ør st e år gang dim it t er ede i 2016) ar bejde i RN, m ens kun 15% f ik ar bejde i Region Hovedst aden. Blandt de t eknisk- nat ur videnskabelige dim it t ender ( bl. a. ingeniør er ) f ik 38% der es f ør st e ar bejde i RN, og 23 % i Region Hovedst aden. 54% af de hum anist iske dim it t ender f ik der es f ør st e ar bejde i RN og 17%

i Region Hovedst aden, og 36% af de samf undsvidenskabelige dim it t ender f ik ar bejde i RN og 26% i Region Hovedst aden.

19 S pø r g es k em a u ds e nd t t i l s t u d er en d e: i 2 0 14 t il 23 9 9 dim it t e n de r s om af s lu t t ed e d er es u dd a nn e ls e i år en e 2 0 10 - 2 0 12 . I 20 1 5 t i l 8 01 dim it t e n de r s om af s l ut t e d e i år en e 2 0 11 - 20 1 3. I 2 0 16 t il d im i t t e nd er s om af s l u t t ed e i år e n e 20 1 2- 20 1 4. I a lt 5 . 87 6 r es p on d en t er m e d en s v ar pr oc en t p å 56 , 54 % . ( B az u in &

W o g ens e n, 2 0 16 , s . 2) .

(21)

20 UDDANN ELSESNI VE AU

Sam let set bliver der alt så nu opt aget f ler e st uder ende på langt de f lest e m ellem lange vider egående uddannelser , dvs. pr of essionshøjskoler ne, og fær r e st uder ende på de lange vider egående uddannelser , dvs. univer sit et er ne. Hvor der f ør 2014 st or t set havde vær et f r i adgang t il alle uddannelser på AAU, blev adgangen siden 2015 begr ænset . I 2017 havde 20 uddannelser adgangsbegr ænsning her iblandt M edicin ( 10, 6), M edicin m ed industr iel specialiser ing ( 8, 1) , Jur a ( 9, 3) , Er hver vsøkonomi HA Jur . ( 6, 5) og Kom m unikat ion og digit ale m edier ( 8, 9) ( Aalbor g Univer sit et , 2017) .

Både t allene f r a UCN og AAU vidner om , at uddannelsesinst it ut ioner ne i høj gr ad uddanner t il Region Nor djyll and, m ens billedet er m er e blandet , når det komm er t il f ast holdelsen i r egionen ef t er endt uddannelse.

En anden m åde at se på uddannelser nes bet ydning er at se på uddannelsesniveauet , alt så hvilken uddannelse har den enkelt e som den højest e. Jeg har her valgt at se på de 30- 34- år ige20, f or di f olk i den alder t ypisk har f ået en uddannelse på det t idspunkt , og t allene på den m åde er m er e t r anspar ent e. Tabel 4a21 viser det gennem snitlige uddannelsesniveau i Region Nor djyllan d f or 30- 34- år ige i 2018 i sam m enligning m ed gennem snit t et f or hele landet . I f or hold t il Reger ingens m ålsæt ning f or de vider egående uddannelser om at m indst 50% af de 30- år ige skal have af slut t et en vider egående uddannelse ( Uddannelses- og For skningsm inist er iet , 2018) , er gennem snit t et f or hele landet der næst en ( 49%) , m en der er st adig et godt st ykke vej f ør Region Nor djylland når m ålsæt ningen m ed sine 22 % ( kor t e, m ellem lange og lange vider egående uddannelser samm enlagt ) . Ser m an på de enkelt e uddannelsesniveauer har Region Nor djylland f or holdsvis en f or holdsvis høj andel af 30- 34- år i ge m ed en er hver vsuddannelse, ( 39% ), og er næst en på samm e niveau som gennem snit t et f or hele landet på de m ellem lange vider egående uddannelser . Til gengæld er der m eget langt på de lange vider egående uddannelser , hvor Region Nor djyl land kun har 9%, m ens gennem snit t et f or hele landet er på 21%.

Af t allene på kom m uneniveau ( Tabel 4b) , f r em går det , at Aalbor g Kom m une er på niveau m ed gennem snit t et f or hele landet og endda ligger over , når det gælder lange vider egående uddannelser . Hjør r ing og Br ønder slev Kom m uner er på gennem snitt et, når det komm er t il de m ellem lange vider egående uddannelser , m en hvad angår de lange, er de begge m eget langt f r a m ed 7% over det gennem snit lige på 21%. Det kunne vær e f r ist ende at sige, at UCN's t ilst edevær else havde en bet ydning f or uddannelsesniveauet , m en andelen i Thist ed Kom m une, hvor UCN også udbyde r uddannelser , er ikke helt så høj som i Hjør r ing og Br ønder slev. Så det er t vivlsom t, om det er f or klar ingen.

20 H ø jes t e ud d an n els es n iv e a u m å les t y p is k bl a nd t 1 5 - 6 9- år ig e. I T r a p D a nm a r k , hv or d i s s e d at a b liv e br ug t , b l ev v i e n ig e om , at n et o p d en a l de r s p er io d e ik k e gav m e n in g, o g v a lg t e de r f or a ld er s p er i o d en 30 - 3 4- år i ge . D er e r d e f l es t e f æ r d i ge m e d e n u dd a nn e ls e , og v i f år ik k e d em m e d, s om s t ad i g er i s k ol es y s t em et o g d er f o r ik k e f ær di g e m ed u d d an n els e .

21 T ab e l 4b v is er f or de li n g en p å k om m un e niv ea u .

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Allerede hollænderne havde i sin tid bygget smådiger, men først efter 1860 byggedes der diger efter en fælles og det hele omfattende plan. I november 1872

Normalt viser sådanne globale opgørelser at Danmark som helhed ikke overudnytter sin grundvandsressource, men hvad sker der når skalaen ændres og der ses på den enkelte

Resultaterne tyder således på, at de unges opfattelse af, hvordan deres forældre kører, har større betydning for, hvordan de selv kører, for deres villighed til at udføre

Projektets overordnede mål er, at undersøgelsens resultater er genkendelige, anvendelige og interessante for alle, der arbejder med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø på

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Problemet ved modellen er, at dette kompromis udvisker, at stor indfl ydelse og store krav giver stress, og at det bliver værre, når man bevæger sig mod meget store krav og

4 Intra-familie determinanter kan selvfølgelig også være økonomisk determinerede. Dette er et grundlæggende tema i.. virksomhedsform - og for det fjerde kan det være et udtryk for

På trods af alle reservationer tyder alt på, at for- skellene inden for det nordiske område var mindre end variationerne i mellem fx nor- disk og keltisk religion eller nordisk