233
Imellem disse to Yd erp u n kter kom m er en kortfattet Om tale af den berømteste af alle Ribes Bisper, Brorson, en S k ild rin g af Biskop Jørgen Carstens Bloch, hvem v i skylder Frem kaldelsen af en lang Række historiske Indberetninger fra Stiftets Præster, og af nogle m indre kendte Ribe-Biskopper. Ind i F re m stillin g e n fle t
ter Forfatteren S k ildringer af de Mænd, der i aandelig Henseende har raget op ved Siden af Biskopperne.
Bogen er anlagt paa en helt anden Maade end K inchs. K in ch s K lam ren sig til et kronologisk Skema og Æ ngstelighed fo r at faa alle Enkeltheder med er borte. M angt og meget har Forfatteren ladet ligge. Men han har især bestræbt sig fo r at frem drage de m indre kendte Træ k, og paa tilsvarende Maade har han o ffent
liggjort et Billedm ateriale, der fo r den overvejende Dels V edkom mende er nyt. Omend Bogen ik ke kan staa M aal med K in ch s eget Værk, er det dog lykkedes Forfatteren i et sm ukt Sprog at gøre det gamle Ribe lyslevende.
E t og andet kan nok indvendes mod Bogen. Visse P a rtie r er saaledes altfor løst knyttet sammen med Ribe Bys H istorie. U n der Skildringen af Brorson savner man en Om tale af hans stak
kels sindssyge Søn N ico la i Brorson. Am brosius Stub behandles til Gengæld altfor vidtløftigt. Alene fem Sider om hans Im prom ptu „V e l født er vel en T rø s t“ etc. er fo r meget af det gode.
Herm ansen adopterer Th. A. M ü lle rs Mening, at Stub skulde have bosat sig i Ribe, fo rd i han havde F a m ilie i Øse. Det har næppe noget paa sig. Øse ligger ikke ved Ribe, men Nordøst fo r Varde.
Der er kun IV2 M il fra Øse til Varde, men henved 5 M il fra Øse til Ribe, og det endda i L u ftlin ie . N aar man tager H ensyn til Tidens daarlige Samfærdselsmidler, vilde en Bosættelse i Ribe fo r at være i Nærheden af sin F a m ilie i Øse svare til, om man i N utiden bosatte sig i Ribe fo r at være nær ved K o ld in g ! Nej, Stub siger selv, h vo rfo r han slog sig ned i Ribe. H an kom der fo r at søge Helbredelse hos Provinsialm edicu s A n cher Anchersen („Jeg var som Patient en T id lang her i R ib e “ ), h vilke t allerede A. D. Jørgensen har paavist.
Men disse Sm aaindvendinger maa ik ke tilsløre, at der her fore
ligger en Bog, der i lige Grad gør sin F o rfa tte r Æ re og gør den gamle vidunderlige Stiftsstad endnu mere tiltræ kkende fo r
Læseren. Carl Lin d b e rg Nielsen.
Chr. Kiilsgaard: R u d k ø b i n g H a v n s H i s t o r i e . I kommis
sion hos boghandler Poul W. Christensen, Rudkøbing. 1947.
Købstædernes vigtigste erhverv var i ældre handel og skibs
fart, og for kystbyerne betød havnene derfor meget fo r næ rings
livet. Men den økonom iske evne var dog gennemgaaende lille, og smaa og ringe var de havne og skibbroer, hvor de danske
234
skippere ru n d t om i.landet lagde in d med deres skibe, hvad enten de nu kom hjem fra la n g fart paa de store have eller fra et kryds i de hjem lige farvande.
Dette gælder ogsaa R udkøbin g Havn, hvis historie Chr. K iils- gaard har skild ret i en bog, der er udgivet i anledning af 125- aaret fo r den første virkelig e havns anlæggelse i 1822. In d til da havde man maattet klare sig med en skibsbro, som det endda kneb med at faa h o ldt i nogenlunde orden. M en i Rudkøbing som andre steder blev 1800-aarene præget af en stærk udvikling.
Allerede 1847— 50 blev endnu en havn, N ordre Havn, bygget, og senere kom en fiskerihavn , en baadehavn og flere færgelejer.
R udkøbin g hører jo ik k e til denne verdens storstæder, og maa- ske kan det synes lid t fo r voldsom t at skrive en hel bog om den lille bys havnevæsen. Fo rfatteren har dog samlet et stort mate
riale, fø rst og frem m est i havnens egen arkiv og i Landsarkivet, og det er lykkedes ham at give en skildrin g, der, selvom den til tider kan være lovlig bred, dog indeholder et stof, som ik ke er uden interesse fo r dansk økonom isk historie. N u og da kunde m an maaske ønske, at der var blevet gravet lid t dybere. Rigs
arkivets rige materiale, først og frem m est toldregnskaberne, kom m ercekollegiets- og generaltoldkam m erets arkiver, kunde saaledes have været bedre udnyttet, og frem stillingen vilde have faaet et dybere perspektiv, hvis udviklin g en i Rudkøbing i højere grad var blevet set paa baggrund af forholdene i det øvrige D an
m ark. R udkøbin g er jo nu engang ik k e verdens navle.
Fo rfatteren skriver ik k e blot om selve havnens historie, men fortæ ller ogsaa om Rudkøbings skibsflaade, skibsbyggeriet, færge
væsnet og fisk eriet fra Rudkøbing, ligesom han giver udførlige oplysninger om de mænd, der paa en eller anden maade har været knyttet t il havnen, havnefogder, havneingeniører, havnekomis- særer og havneudvalgsmedlemmer. Skulde man indvende noget mod disse i og fo r sig interessante afsnit, maatte det blive, at skibsfarten burde have været behandlet mere udførligt. H er var der en m ulighed fo r et bidrag af væsentlig betydning, og selvom der er mange la ku n er i kildem aterialet, er dette dog saa om fat
tende, at der kan gives en v irk e lig omfattende sk ild rin g af tra
fik k e n paa havnen og af byens handel. E n saadan hører n atu r
lig t hjem m e i en bog om R udkøbin g havn, og den vilde h isto risk være væ rdifuldere end mange af detaillerne om selve havne
anlægget.
Johan Ilvidtfeldt.
