Nogle genealogiske Studier i dansk Heraldik

I DANSK HERALDIK

Af H. Berner Schilden Holsten.

I

slægternes og Landenes V aabener efterhaanden udvidedes og blev sam m ensatte for at betegne de Landsdele, der hørte under Slæg­

ternes M yndighedsom raade, eller som de gjorde Fordring paa.

I nyere T id begyndte ogsaa Adelen at erhverve sam m ensatte Vaabener, og dette skete først og frem m est ved Oprettelsen af M ajorater og Ophøjelse i Greve- eller F riherrestanden, m en det blev ogsaa alm indeligt, at der ved Optagelse i Adelsstanden tildel­

tes de paagæ ldende sam m ensatte Vaabener. Ved Valget af disses forskellige Bestanddele kunde m ange H ensyn gøre sig gældende, og h e r m aa først og frem m est nævnes, at der ofte er anført i M ajoraternes Erektionspatenter, at E rhververen af disse Besiddel­

ser skal føre O pretterens Navn og Vaaben. Enkelte M ajorater h a r deres egne Vaabener, og i nogle Tilfælde ind gaar disse i den be­

siddende Slægts Vaaben, f. Eks. Grevskaberne Langeland, Laur- vig og Samsø. E ndvidere k a n enkelte Dele af Vaabenet være sym ­ bolske og henvise til Aarsagen til Standsophøjelsen eller til den paagældendes Bedrifter, f. Eks. de to Kom m andostave i F eltm ar­

skal Greve H ans Schacks Vaaben a f 1671, og Skibet, Iialvm aa- nerne og Sværdet m ed Tyrkerhovedet, som i 1666 blev indsat i det Vaaben, der blev givet Cort Adeler p aa Grund a f hans sejrrige Søslag m od Tyrkerne. E ller ogsaa k an der henvises til den adledes andre F o rtjen ester eller Erhverv, f. Eks. Insignierne fo r Handels- Videnskab og Industri, der pryder Hjælm ene paa det friherre-lige Vaaben, som i 1762 tildeltes H enrik Carl Schim m elm ann, der var

G I )

G eneralintendant af Kom m ercen og Skatm ester og an b ragte Penge i industrielle Foretagender; endvidere Telegrafen p a a H jæ lm II p aa det Vaaben, der 1826 tildeltes B aron Johannes Em il Adeler,

der bl. a. var Overtelegrafinspektør.

Men langt alm indeligere er det, særlig ved de Vaabener, der til­

deles ved Oprettelsen af Grevskaber og Baronier, at lade genealo-

Greve Ilolck.

giske M omenter faa en afgørende Indflydelse p a a U dform ningen af det udvidede Vaaben, og m an træ ffer særdeles ofte i de greve­

lige og friherrelige V aabener Felter, hvori m an ser E rek tors eller Erhververens Moders og H ustrus V aabener og undertiden enten 4 A hnevaabener for den paagæ ldende M and eller 2 A hnevaabener for henholdsvis M anden og han s H ustru. E nkelte Gange træ ffer m an endogsaa de fjæ rnere F orm ødres Vaabener.

Det m est enkle af de genealogisk prægede danske V aabener er det grevelige H olckske, der dog ikke i sin Sam m ensætning er af

dansk Oprindelse, idet Christian C hristopher og H enrik Ditlev Grever a f Holclc i 1676 blev naturaliserede som danske Grever med det firdelte Vaaben, som deres Fader, Oberst H enrik Holck,

havde faaet i 1633, da h a n af Kejser F erd in and II udnævntes til Rigsgreve. At dette rigsgrevelige Vaaben er sam m ensat af E rh ver­

verens fire AhneVaabener frem hæves ved, at der i selve Patentet foruden to E ksem plarer af det sam m ensatte Vaaben yderligere er afm alet dettes fire Bestanddele, og ved disse anføres de Personer,

som de repræ senterer, m ed følgende Angivelser: ved Holck, V atter, ved Krabbe, M utter, ved Reventlow V atter M utter, og ved Skave M utter M utter. Over det sam lede V aaben er der 2 Hjælm e, p aa

hvilke de 4 Slægters H jæ lm tegn er kom binerede p a a en m orsom Maade. P a a H jæ lm I ses saaledes de H olckske F a n e r og det Re- ventlow ske Skjold, og p a a H jæ lm II de K rabbeske Vesselhorn m el­

lem de Skaveske Vinger. Det sam m e P rincip h a r ligget til Grund

fo r de sam m ensatte Vaabener, som i Maj 1662 tildeltes H annibal Sebested og h an s H u stru Christiane, Kong C hristian IV’s D atter m ed K irstine M unk, idet de firdelte H jerteskjolde indeholdt 4 A hnevaabener for henholdsvis H ann ib al Sebested og F ru Christi- anes Moder, F ru K irstine M unk, m edens de 4 H jæ lm e b a r de 4 Slægters H jæ lm tegn i k o rre k t Rækkefølge efter V aabenernes P la ­ cering i Skjoldet og A hnernes Plads i Ahnetavlen. O rdningen af de 4 V aabener i de næ vnte tre Tilfælde svarer nøje til den M aade,

h v o rpaa A hnevaabenerne er an b rag te i de firdelte Skjolde p aa Oberst Plans F riis’s E p itafiu m i H erning Kirke, p aa Sophie Staver­

skovs Silketæppe, p aa P u lp itu ret i Køge K irke og p aa M aleriet af F ru Edele Sophie Bille i Udby Kirke, saa det h a r god Rod i d a n ­ ske herald isk e Sædvaner.

Denne m eget enkle F o rm for O pstilling af en h eraldisk Ahne- tavle blev dog k u n sjæ lden benyttet, idet m an sn art fo retrak en O rdning, der stæ rk t betonede den paagæ ldendes fæ drene Slægt ved at anbringe dens V aaben p a a den dom inerende Plads m idt i Skjol­

det som et H jerteskjold, noget der vel nok forekom m er n atu rlig t

—- i h v ert Tilfælde nu, hvor m an er væ nnet til den Tanke, at se hen til H jerteskjoldet som den vigtigste B estanddel og som det Vaaben, der i det overvejende A ntal Tilfæ lde angiver den Slægt, hvortil Indeh averen hører, m edens de an d re Felters V aabener h a r and en og oftest m ind re væsentlig Betydning.

N a a r m an im idlertid af dø 4 A hnevaabener skal an bringe det ene, nem lig det fædrene, eller — om m an vil — det farfæ drene, i H jerteskjoldet, er der k u n de an d re 3 Vaabener, hvorm ed m an k a n udfylde de 4 an d re F elter i Skjoldet, som m a n — vel bl. a.

af sym m etriske G runde — som oftest ønsker at gøre firdelt. Denne V anskelighed h a r m an løst p a a forskellig Maade. Ved K n u th Chri- stiansdal og K n u th Conradsborg — begge i 1743 — h a r m a n f ra ­ veget Ø nsket om Firdelingen og ind sk ræ n ket sig til en Tredeling

ved at lade det m ødrene V aaben Reventlow, der tillige repræ sente­

re r O pretteren af de to B aronier, Id a M argrethe Reventlow, der altsa a særlig skulde frem hæves, stræ kke sig over hele Skjoldets nederste Halvdel, h v ad der ogsaa er a f skønhedsm æ ssig V irkning p a a G rund af den Reventlow ske M urs lan g strak te K arakter. I 1.

Felt er Lerche V aabenet (Baronerne K nuths F arm oder) og i 2. v. d. N ath (deres M orm oder). H jælm ene er K nuth og Reventlow.

Problem et m ed a t anbringe 4 V aabener i 5 F elter h a r ogsaa væ ret løst saaledes, at m an efter at h ave a n b ra g t det vigtigste Vaaben, M andens Slægtsvaaben, p a a den fornem ste Plads m idt i Skjoldet, frem hæ ver et af de an d re ved at anbringe det i 2 af det firdelte Skjolds Felter, som ved K n u th K n u t henborg, hvor m an i 1. og 4. F elt ser L erche V aabenet til Æ re for Søster Lerche, der v a r den første Greve K nuths Moder, og som for denne Søn i 1714

oprettede Grevskabet K nuthenborg, hvis H ovedbestanddel, G aar­

den A arsm arke, h u n oven i Købet havde in d b ra g t i Slægten gen­

nem Arv fra sin F ader, Cornelius Pedersen Lerche. I Skjoldets 2. F elt er Greve A dam C hristopher K nuths første H u stru Hedevig U lrica L uxdorphs Vaaben, og i 3. Felt første F elt a f dennes m ødrene V aaben Adeler. Den ret sjæ lden fravegne Skik at have 3 H jælm e p a a et Grevevaaben er a a b en b a rt træ ngt saa dybt ind i den alm indelige Bevidsthed, at m an h a r opgivet a t have H jæ lm e svarende til alle de 4 i Skjoldet væ rende Vaabener, og saa h a r

m an u deladt den m indst vigtige, i dette Tilfæ lde H ustruens Mo­

ders (Adelers) Hjælm , idet m an k u n h a r K nuth p a a den selvfølge­

lige Plads som Nr. I — i M idten — , L erche som Nr. II til — herald isk — højre, og L uxdorph som Nr. III.

D et sam m e P rincip som ved K nuth h a r g jo rt sig gældende, da F riederich v. Oertz i 1733 fik Grevepatent, idet hans V aaben kom i H jerteskjoldet, hans Moders, det grevelige F rijs ’eske H jerteskjold, i H ovedskjoldets 1. og 4. Felt, m edens et M ærke fo r hans H ustru, M arie Svane, kom i 2. og en Del af hendes Moder, A nna M ar­

grethe W ibes, i 3. Felt. H jæ lm ene er h e r — efter sam m e P rincip som ved K nuth — fra H øjre: F rijs, Oertz og Svane.

Det grevelige R eventlouske V aaben af 1767 b estaar a f den første Greves 4 A hnevaabener m ed R eventlou i H jerteskjoldet, h an s M oders Vaaben, Buchw ald, i 1. og 4. Felt, og Bedstem ødrene

R um o hr og Ahlefeldt i 2. og 3. H er kom m er m an let over at re ­ ducere de 4 H jæ lm e til 3, idet de to sidstnæ vnte Slægters H jælm - teg'n er ens.

B aron Kacis-Lehns V aaben af 1804 h a r en lignende O pbygning, blot m ed den Forskel, at det er H ustruens M oders Vaaben, der sta a r i 1. og 4. Felt, m en dette er en n atu rlig Følge af, a t to a f de L ehnske B aronier gennem hende, der v ar født Baronesse Lehn, fra hendes F a d e r er gaaet til den D atter, C hristiane H enriette B ar­

ner, der v ar gift første Gang m ed B aron K aas-L ehn og anden Gang m ed B aron Rosenørn-Lehn, i hvis V aaben det firdelte Ro- senørnske Skjold findes som M idterskjold, m edens L ehn er i 1. og 4., og B arner i 2. og 3. H er h a r m an altsaa set bo rt fra M andens Moders, det W orm skioldske Vaaben, m edens i K aas-L ehn M an­

dens Moder, S parre Kaas, er i 2. og H ustruen, B arner, i 3. D a det i begge Tilfæ lde er friherrelige V aabener, h a r de k u n 2 Hjælm e, saaledes som det er det alm indelige ved F rih errevaabener, og m an h a r derfor ved K aas-L ehn valgt de to m est dom inerende, nem lig M ur K aas og den ene Lehnske, den sidste dog m ed nogle Afvigel­

ser, h v a d F arv ern e ang aar, m edens m an ved Rosenørn-Lehn h a r taget begge B aron Lehns H jælm e m ed fuldstæ ndig Forbigaaelse a f Rosenørn Hjælm en. De 2 L ehnske H jælm e p ry d er ogsaa B aron R a n tzau -L ehns Vaaben, hvis Skjold i sin O pbygning m in d er m eget om K aas-L ehn m ed Lehn i 1. og 4i, M andens Moder, Blome, i 2., og H ustruens Moder, Cicignon, i 3., og naturligvis R antzau som H jerteskjold. D a Æ g tep arret R antzau-L ehns D atter ægtede B aron F ritz Holsten, som a f den G rund i 1835 fik N avnet H olsten-Lehn, udelod n tan m æ rkelig n ok R an tzau V aabenet, m edens m an satte M andens Moders Vaaben, M ur Kaas, b aade i 2. og 3., og, som sæ d­

vanlig, L ehn i 1. og 4., og H olsten i H jerteskjoldet. Skønt det v ar et frih errelig t Vaaben, hav de det dog 3 Hjælm e, der repræ senterer Skjoldets 3 Slægter. Skjoldholdere er de H olstenske Ørne. E t helt a n d et System er an vendt i 1828 ved B aron Bertouch-Lelm s V aa­

ben. D a Bertouch i sig selv er et fird elt Vaaben, h a r m an a n b ra g t L ehn i H jerteskjoldet, hvorved der er frem kom m et et sm uk t og h a rm o n isk Vaaben. De 2 H jæ lm e er Bertouch og den ene Lehnske.

De 4 Ahners V aabener m aa form odes at findes i det Vaaben, som W ilhelm a f M arselis i 1673 fik som B aron G yldenkrone, idet m an h a r a n b ra g t Dele a f det h an s F ader, Gabriel Marselis, til­

delte V aaben dels som H jerteskjold og dels i 1. F elt a f hans nye Vaaben, m edens h a n s H ustrus og dennes Moders V aabener, — Vind (d. v. s. H jælm tegnet) og Gjedde — er i 2. og 4. H alvm aanen og de 3 Stjerner i “3. Felt m aa antages at være han s Moder, Isa ­ bella van der Straatens Vaaben. I hvert F a ld førte en hollandsk

Fam ilie a f dette N avn et Vaaben, der ganske lignede dette, om end m ed an d re Farver.

Hvis m an -—• m ed Bibeholdelse af H jerteskjoldet som den k o r­

rek te Plads fo r det fæ drene V aaben -— ikke ønskede at give et af de an d re V aabener en særlig F o rra n g ved at tildele det 2 af Skjol­

dets Felter, og hvis m an altsaa krævede, at der skulde være fo r­

skellige V aabener i sam tlige 5 Felter, kom m a n u d af F orlegen­

heden ved — som f. Eks. i Greve T h otts V aaben a f 1767 — som det 5. V aaben og til A nbringelse i det m indst fornem m e, det 4.

Felt, at vælge et Vaaben, der efter m ask u lin T ankegang m aatte anses fo r det, der i A hnetavlen er det fornem ste næ st efter de 4 Ahners V aabener, nem lig F arfad eren s Moder. E n lignende T a n k e ­ gang h a r antagelig gjort sig gældende, da der p a a Præ dikestolen

7

i Søndersø Kirke k u n v a r P lads til 10 V aabener — og ikke til 16

■—• og m an derfor som det 9. og 10. h a r m edtaget V aabener for Tipoldem oderen p a a M andens og H ustruens M andslinie. I det gre­

velige T hottske V aaben er saaledes i 4. F elt a n b ra g t Slægten R an t­

zaus V aaben — Grev Otto T hotts fæ drene O ldem oder v a r Helvig R antzau. Im id lertid er det m uligt, a t A rkivar G randjean h a r Ret, n a a r h a n i sit fortjenstfu ld e Arbejde, D ansk H eraldik, udtaler, at R antzau V aabenet h en tyd er til Greve T hotts eneste dengang le­

vende D atter, der v a r gift m ed en R antzau. Greve T h o tt h a r 3 Hjælm e: Reedtz, T h o tt og Ram el, de 2 førstnæ vnte er som den m ødrene og fæ drene selvfølgelige; den 3. er den m orm ødrene i Stedet for, som m a n skulde have ventet, den farm ødrene, Rosen- k ran tz. Skjoldholderne, en T y r og en Løve, m aa antages a t skulle henty de til Reedtz og R osenkrantz V aabenem e.

I Forbindelse m ed Greve T hotts V aaben er det n a tu rlig t at næ vne det noget derm ed beslægtede Vaaben, som i 1805 tildeltes Greve Otto T h otts M orfader, P eder R eedtz’s Sønnesøns Sønnesøn, B aron Otto R eed tz-T hott, der i sit H jerteskjold fik det Reedtz’eske T yrehoved u m id d elb art p a a det T h ottsk e a f Guld og rø d t firdelte Skjold — en i og fo r sig m æ rkelig og m eget sjæ lden K om bination i Stedet for som ved R eedtz-Thott V aabenet a f 1786, h v o r hele Reedtz V aabenet, altsaa m ed sit eget Guld Skjold, er sat som et reelt H jerteskjold m id t i T h o tt V aabenet — . B aron R eedtz-Thott

fik i 2. F e lt et V aaben udledet a f sit m ødrene V aaben W oida, og i 3. og 4. F arm o deren s og M orm oderens, R osenkrantz og Adeler.

I det m eget fornem m e 1. F elt h a r m an m ed god G rund an b rag t T h o tt Vaabenet, som O pm æ rksom hed m od Greve Otto T hott, ved hvis T estam ente Gaunø tilfald t F am ilien Reedtz. D et er san d sy n ­ ligvis a f sam m e Grund, m an h a r overført alle de grevelige T hott- ske H jæ lm e til Reedtz-Thotterne, —■ skønt disse ikke stam m er fra P eder Reedtz’s and en H ustru, Anne Ramel, der v ar Greve T hotts M orm oder, — m en fra P eder Reedtz’s første H ustru, Sophie Sehe- sted. M an bem æ rke, at der er 3 Hjælm e, skønt Indehaveren er B aron og ikke Greve, og a t Reedtz-H jælm en ik ke engang er flyt­

tet hen p a a den m idterste Plads. S k joldholdem e er de sam m e som ved Greve T hott.

At kom m e til fu ld K larhed over G runden til Valget af V aabener i et sam m ensat Skjold er vanskeligt, n a a r det ikk e direkte siges som i det H olckske Rigsgrevepatent, eller nævnes i de h eraldiske Bøger, som ved Greve Oertz, h v o r baade Rietstaps A rm orial géné- ra l og K neschkes D eutsches Adels-Lexicon tilføjer N avnene Friis, W ibe og Svane ved V aabenbeskrivelsen. Men i grum m e m ange Tilfælde k a n m an slutte sig til, a f hvilk en G rund en anden Slægts V aaben er optaget i det V aaben, som er G enstand fo r ens U nder­

søgelse.

E n m eget alm indelig K om bination er i et fird elt Skjold — m ed den fæ drene Slægts V aaben i H jerteskjoldet — a t hæ dre E rh v e r­

verens H u stru og M oder ved a t an bringe deres V aabener to Gange henholdsvis i 1. og 4. og i 2. og 3. Felt, som f. Eks. da Greve P reb en Bille-Brahe 1798 fik R antzaus og Råbens V aabener i Skjol­

det og Bille, R aben og B rah e p a a Hjælm ene. Sam m ensæ tningen Bille-Brahe stam m ede fra, a t P reb en og Susanne B rahe 1757 op­

rettede S tam huset H vedholm fö r deres M orbroders Søimesøn, Axel F red erik Bille, og det h a m i 1787 tildelte V aaben viser den enklest m ulige Sam m enstilling, nem lig et delt Skjold m ed de to — forøvrigt m eget ensartede V aabener, Bille og Brahe, h v er i sit F elt og m ed de 2 næ sten ganske ens, — i F arv ern e forskellige — H jæ lm tegn h v er over sit Vaaben. D a Greve P reb en B ille-B rahe i 1873 fik sin Moders, F am ilien Selbys, N avn og V aaben forenet

m ed sit eget, blev det delte og 3 Gange tvæ rdelte Bille V aaben H jerteskjold, og M idterskjoldet deltes af de B rahers Pæ l og de Selbyers 7 Gange tvæ rdelte Skjold m ed et Sporehjul i øverste Del, sa a der h erv ed frem ko m en sjæ lden en sartet og rolig og sm uk K om bination m ed forskelligartede Delinger. N a a r hertil kom m er, a t 1. og 4. Felts R antzau V aaben er et delt Skjold u d en F igurer, er der i dette a f 5 Slægters V aabener sam m ensatte V aaben k u n den R abenske halve Lillie og det Selbyske Sporehjul, der ik k e er h eraldiske F ig u re r eller Delinger.

Af a n d re V aabener, der fo ru d en det fæ drene H jerteskjold h a r H ustruens og M oderens V aabener 2 Gange h v e r i det firdelte Skjold k a n nævnes B aron Høeg af H øegholm 1681 m ed H ustruen (Trolle) og M oderen (Juul), B aro n Rodsteen 1703 — H ustru en (Charisius) og M oderen (Sehested), B aron R o senkrantz a f V die­

st rap 1757 — H u stru en (Sehested) og M oderen (de Roklenge).

Som et K uriosum k a n h e r anføres, a t da B aron W ern er Rosen­

k ran tz til V illestrups H elbroder i 1748 v a r blevet B aron Rosen­

kra n tz a f R osenlund, valgte h a n — fo ru d en H ustruens Vaaben (Juel) —• ik ke M oderens (de Roklenge), — m en derim od Sviger­

m oderens (Krag), utvivlsom t fordi h a n s H u stru havde arv et Tot- terup ho lm (der kom til a t hedde Rosenlund) efter sin Moder, A nna M argrethe Krag. F r a Roklenge V aabenet h a r h a n dog taget 2 E n h jø rn in g e som Skjoldholdere. Greve C hristian Lerche, hvis

H u stru v ar en Grevinde Leiningen-W esterburg, fik i 1751 W ester­

burgs V aaben i 1. og 4. F elt og Leiningen som II H jæ lm og en Del a f W ibe (hans Moder) i 2. og 3. og som III Hjælm . Greve Lerche II fra 1818 h a r den første H u stru (Levetzow) i 1. og 4. og som II Hjælm , og an d en H u stru eller M oder (Krogh) i 2. og 3. og som III Hjælm , m edens Skjoldholderne, 2 M ynder, m aa stam m e fra Fam ilien Kroghs Hjælm tegn. Greve W . J. A. M oltke fik i 1834 en Del af sin H ustrus V aaben (Liitken) og sin M oders (v. Oertzen) i Skjoldet. De 2 a f de 3 H jæ lm e og S kjoldholderne blev taget fra K øbenhavns Vaaben. H an h avde væ ret O verpræ sident i Køben­

havn. D a A dam Gottlob M oltke i 1750 fik sit Grevepatent, optoges

en Del a f hans første H ustrus B rüggem anske V aaben i 1. og 4.

Felt, og hendes H jæ lm optoges som Nr. III. Greve U lrik Adolph H olstein til H olsteinborg, hvis H u stru og M oder v a r a f Slægten Reventlow, fik 1708 den Reventlow ske M ur i 1. og 4. Felt og sin F arm o d ers Vaaben, Schwerin, i 2. og 3., og de to Slægters FIjælme som Nr. II og III. D erim od b estaar det H olstein-Ledreborgske V aaben a f 1750 k u n a f Slægtsvaabenet, og m an h a r nøjedes m ed a t hæ dre h a n s H u stru og M oder ved den V indske H jæ lm som Nr. II og den Biilowske H jæ lm som Nr. III.

Moders og F arm o d ers V aabener fin der m an i V aabenet Greve R aben af 1734 — Piessen og Levetzow — m ed de respektive Hjælm e. Greve R eventlow a f 1673 h a r sin Moders, F arm od ers og F a rfa d e rs Moders V aabener — R antzau, Sperling og Below — . I Skjoldets m indst fornem m e Felt, det 4., er v. Halles Vaaben, der ogsaa ses som den III H jælm , ligesom m a n m aa form ode, a t de 2 jæ rnk læ d te Arme, der k ry d se r 2 Sværd, som findes u n d e r V aa­

benet, h a r sin O prindelse fra H alle V aabenet, u n d e r hvilket der i det gam le Adelslexicon ses een jæ rnk læ d t Arm holdende et Sværd.

I Grev C onrad Reventlows A hnetavle træ ffer m a n som han s M or­

m oders M orm oder C hristine v. Halle, den bekendte S tatholder1 H en rik R antzaus H ustru. At hen te et V aaben saa lang t tilbage i A hneræ kken, og tilm ed p a a Spindesiden, er m æ rkeligt; m en m an

m aa form ode, at Christine v. H alle h a r væ ret en saa central F igur i Slægten R antzau, a t det v a r n atu rlig t a t m indes hen de — og af C onrad Reventlows Moders 4 A hner v ar de 3 R antzauer. De 3 H jælm e er Relow, Reventlow og Halle.

B aron Løvensldold fik i 1773 sit eget V aaben i H jerteskjoldet, sin H ustrus, Numsen, og sin Svigerm oders, v. Ingenhaef, i Skjol­

dets Felter, og Løvensldold og N um sen p a a Hjælm ene.

E t an d et Tilfælde i Retning a f A nbringelse a f en Svigerm oders V aaben h a r m an i Greve S ch a ffa litzk y de M uckadells P a ten t af 1783 m ed Slægtsvaabenet i H jerteskjoldet, Reedtz i 1. Felt for

Grevens tredie H ustru, hvem h a n ægtede i 1773, og som i 1774 havde født h am den eneste Søn, der fo rtsatte Slægten, v. d. Liihe i 4. fo r den i 1750 afdøde første H ustru, m ed hvem h a n k u n havd e en D atter, og i 3. W eyse fo r denne H ustrus Moder. Ifølge A delsaarbogen og F am ilietrad itio n en skulde 2. Felts seksoddede Guld Stjerne hentyd e til B erthe K irstine Ju el Reedtz’s F arm oder, der v a r D atter a f B aron Jens Juel; i saa F a ld m aa m a n u n d re sig over, at de 3 Sølv Strøm m e fra det Juelslce V aaben er udeladt.

H jæ lm ene er Reedtz, Schaffalitzky og p a a Nr. III er der en seks- oddet Guld Stjerne, der k a n hentyde til Juel, m ellem en Guld og en b laa Vinge, som k a n tæ nkes a t stam m e fra A renfeldts IJjælm , hvis Vinger ganske vist er hvide og røde. B erthe K irstine Juel Reedtz’s M oder v a r født Arenfeldt.

E t Tilfælde, hvor et G revevaaben synes at have optaget den nye Greves Svigerdøtres V aabener i sit Skjold, er det Schim m elm a nn- ske, hvis 1. og 4. Felt er det rigsgrevelige R antzauske V aaben og 3. det Ahlefeldtske, der vel ogsaa ses i 2., skønt Vingen i Feltets h ø jre H alvdel vender opad, saa V aabenet m aaske skal være Ru- m ohr. P aten tet er udstedt 1779, og da v a r Grevens ældste Søn gift m ed en R antzau, og en anden Søn m ed en Ahlefeldt, og begge Svigerdøtre levede i det nævnte Aar.

Det k a n endnu nævnes, a t B aron Jens Juel saavel i 1672 som i 1680 fik sin første H ustru, Vibeke Skeels, V aaben optaget i sit friherrelige Skjold, begge Gange ledsaget a f Ankere, der vel skulde hentyd e til han s m aritim e V irksom hed, der i 1699 skaffede h am Stillingen som G eneraladm iral og Chef for A dm iralitetet. E fter Jens Juels D atters Æ gteskab m ed F rederik Krag blev hendes Æ gtefælle i 1684 B aron m ed Tilladelse »til at føre det B aronerne a f Ju lin g 12— 3— 1680 foru nd te Vaaben«, og i det delte Skjolds 1. F elt v a r K ragernes V aaben; m en efter denne første H ustrus Død i 1685 førte h a n dog k u n de K ragers Skjold m ed p a a sa t F r i­

herrekrone. E n Søn a f en an d en D atter a f B aron Jens Ju el fik 1708 som Arving til B aroniet Juellinge F rih e rre p a te n t som B aron Juel-Vind. m ed M orfaderens V aaben a f 1680 m ed Tilføjelse a f det V indske V aaben (hans eget) ved Siden af det Juelske i Hjerte-

skjoldet og m ed Vinds og Juels H jælm e i Stedet fo r Ju el og Skeel.

D a B aron Jens Juel-V inds Søn m ed B aronesse Ide Helle M ar­

grethe K rag ifølge sine to M ostres Bestem melse overtog Stam huset Steensballegaard, fik h a n N avnet K rag-Juel-Vind og et dertil sva­

rend e V aaben m ed k u n den Æ n drin g fra F aderens Vaaben, at det K ragske V aaben indgik i det n u tredelte H jerteskjold. B aro­

nens yngste Søn ægtede Mette Jo han n e Reedtz, (hvis F arm o d er v a r Mette Jo h an n e A renfeldt), og h u n overtog S tam huset Sæby- gaard, hvorefter de ifølge P a ten t af 1827 føjede N avnet A renfeldt

til deres eget og tilføjede denne Slægts V aaben som et ind skud t Felt u m id d elb art over H jerteskjoldet. E n æ ldre B roder til denne første B aron K rag-Juel-V ind-A renfeldt arvede efter sin Moder, der v a r født Gram, G revskabet F rijsenborg, og i 1867 udstedtes P a ten t som Greve Krag-J uel-V ind-Frijs og et V aaben m ed et firdelt H jerteskjold m ed et M idterskjold m ed Slægtsvaabenet Vind, og Krag og Juel i henholdsvis 3. og 2. Felt, m edens F rijs som rep ræ ­ senterende det store Grevskab findes 2 Gange, b a a d e i 1. og 4.

H ovedskjoldet er som H ovedskjoldet i det grevelige F rijseske V aa­

ben a f 1671. N aar m an b etrag ter dette efter danske F o rh o ld tem ­ m elig sam m ensatte Vaaben, m aa m an finde, at det er baade sm ukt, regelm æ ssigt og harm onisk. M idterskjold og H jerteskjold ru m m e r p a a den kønneste M aade 4 enkle gam le danske Adels-

vaabener, der svarer lige saa godt til hinanden, som de 4 korte velklingende Enstavelses-N avne p a a nogle af vore kendteste gamle A delsætter a f ren d ansk Oprindelse. De sidst beskrevne V aabener k a n tages som et Tegn paa, a t m a n nødig frav iger Regelen om, a t et G reveskjold skal have 3 og et F rih e rre sk jo ld 2 Hjælm e, fo r til T rods fo r de henholdsvis 4 og 3 Navne e r d er k u n 3 og 2 Hjælm e, idet m an stadig h a r u d elad t det K ragske H jælm tegn. Det K rag-Juel-V ind-A renfeldtske V aaben h a r k u n en B aronkrone, in ­ gen Hjælm e. Som Skjoldholdere anvendes stadig Heste, stam ­ m ende fra det V indske Vaaben. Det k a n bem æ rkes, a t endogsaa i G revskabet F rijsenb o rgs V aaben er der et genealogisk Moment, d a det er delt a f E rek tors fæ drene og m ødrene Vaabener, Friis og Gyldenstierne. Grev C hristian F riis’s ældste D atter, der var Arving til Frijsenborg, ægtede 1743 Grev E rh a rd W edel af Jarls- berg Linien, og h a n fik sam m e A ar N avnet W edel-Friis og et V aaben sam m ensat a f de 2 firdelte Skjolde m ed deres Hjerte- skjolde og over V aabenet en Grevekrone.

Fam ilien W edell fra W edellsborg fø rer et b la a t Skjoldhoved, hvori 3 Guld Lillier jævnsides stam m ende fra H annibal Sehesteds fran sk e G revevaaben a f 1663, altsaa ud en Tvivl de B ourbonske Lillier. Den første Greve W edell v a r gift m ed Grev H an nib al Sehe­

steds eneste D atter. Skjoldhovedet er dog ik ke officielt anerk en d t u den ved det Vaaben, som B aron Jo ach im W edell-Neergaard fik i 1893 ved Tiltræ delsen a f Fam iliegodset Svenstrup, ved hvilken Lejlighed det N eergaardske V aaben fik Plads i 1. og 4. Felt, m e­

dens de ellers 2 Gange gentagne F ig u re r fra det W edellske Hoved­

skjold anbragtes i 2. og 3. I de W edellske V aabener er Slægtens oprindelige M ærke a n b ra g t p a a H jerteskjoldets P lads uden at være om givet af noget Skjold, h v ad der er m eget ualm indeligt.

Baronesse R o senkra n tz-H u itfeld t fik 1805 sin F ad ers og sin Moders V aabener forenede i eet Skjold, hvorover der e r 3 Hjælm e, idet der fo rud en hendes Foræ ldres H jæ lm e ogsaa er M orm oderens R abenske H jælm . Den ene a f Skjoldholderne er Slægten Råbens.

D a Grev C hristen Scheel i 1725 optoges i Grevestanden, m in de­

des h a n sin F arm o d er, Birgitte R osenkrantz, og sin F arfad ers Moder, Jy tte Brok, der b rag te Gam mel E stru p fra B rokerne til

Skeelerne, ved at sætte deres H jæ lm e som henholdsvis Nr. III og II over Skjoldet, der i H jerteskjoldet og som Skjoldholdere h a r Svaner, valgte fordi det Skeelske H jæ lm tegn er 2 Svanehalse, der holder en Guld Ring m ed b laa Sten.

A ndre Tilfælde, hvor indgiftede Kvinders H jæ lm tegn benyttes, e r Petersdorff, h v o r Greven 1810 i A nledning a f E rektio nen af Grevskabet R oepstorff 1‘a a r sin H ustrus Juelske H jæ lm foruden sin egen og Grev Roepstorffs, m edens h a n i Skjoldets øverste Del h a r sit eget V aaben og i dets 2 nederste F elter de 2 R oepstorffske

F igurer. B aron Holsten fa a r i 1778 sit Slægtsvaaben forøget m ed 2 Ø rne som Skjoldholdere, valgte efter den halve Ø rn i Skjoldets 1. Felt, og m ed sin H ustrus R antzauske Hjælm , der ogsaa p ry d er h a n s 2 Sønnesønners Skjolde, da deres fæ drene V aabener i 1852 og 1880 kom bineres m ed Carisius.

Grev B u rch ard A hlefeld t til Eskildsm arlc fik 1672 sin Moders R antzauske H jæ lm som Nr. II a f de 3 Hjælm e. D erim od førte h an ikke den A hlefeldtske Hjælm , m en dennes lille H un d p a a Puden h a r faaet den æ refulde Plads i H jerteskjoldet, m edens Slægtens V aaben er i 1. og 4. Felt. Sam m e A ar fik Grev F rederik A hlefeldt som 4. H jæ lm de Blom eske 3 + 5 P aafjer. Begge hans Bedste­

m odre v a r født Blome. I 1. og 4. fik h a n A hlefeldt og Rixingen og i 2. og 3. Grevskabet L angeland, som m a n ogsaa genfinder -—

sam m en m ed Grevskabet L aurvig — i nogle a f de senere Ahle-

feldtske V aabener, bl. a. i Ahlefeldt-Laurvig-B ille, hvor Bille er i 1. og 4. og p a a den III H jæ lm i Anledning a f O vertagelsen af Stam huset Egeskov, som stam m ede fra Fam ilien Bille-Brahe, og i A hlefeldt-Lciurvig-Lehn, h v o r Lehn er i 2. og 3. og p a a III H jælm i A nledning a f O vertagelsen a f B aroniet Lehn. Begge disse V aa­

ben er fø rer som Hjælm e, fo ru d en den A hlefeldtske H und, den gyldne L eopard m ed F an ern e fra det Vaaben, der i 1655 blev givet U lrik F red erik Gyldenløve, fo r hvem G revskabet Laurvig erigeredes. E ndelig m aa nævnes, a t Baronesse S. G. F. D ehn til

det D ehnske Fideikom m is ægtede C. F. U. Ahlefeldt, der 1783 fik Bevilling til at føre N avnet A hlefeldt-D ehn og et Vaaben, der ganske enkelt var sam m ensat af de 2 Slægters V aabener m ed beg­

ges Hjælm e. P a a ganske tilsvarende M aade — uden Anvendelse af frem m ede V aabener — er Sam m ensæ tningerne Schack-R athlou og H olstein-R athlou 1771 og 1828 ved O vertagelsen a f Stam huset R athlousdal, idet dog i sidstnæ vnte Tilfæ lde den Rathlouslce H jæ lm er udeladt.

Grevinde A nna Sophie Schack født R antzau, der testam enterede Giesegaard som S tam hus til sin Stedsøns anden Søn, m indes og- saa ved, a t den R antzauske Idjælm er Nr. III p a a Grevevaabenet af 1749 og i det Vaaben, som i 1826 tildeltes denne Greve Schacks D attersøn, Greve H enrik Adolph B rockenhuus-Schack til Giese­

gaard.

F o ru d en de allerede næ vnte E ksem pler paa, a t O vertagelsen af et M ajorat h a r m edført V aabenforøgelse, k a n d er være A arsag til a t næ vne Greve Scheel-PIessen, h v o r i 1830 den Plessenske T yr m ed de 2 H aler blev H jerteskjold i det Skeelske V aaben og m ed begge Slægter repræ senterede saavel i H jæ lm ene som i Skjoldhol­

derne. H er er altsaa k u n 2 H jæ lm e over et Greveskjold. K am m er­

ju n k e r G. F. O. Zytphen, hvis H ustru, — der v a r født Løven- skiold — senere v a r B esidderinde af B aroniet Adelersborg, — hendes M oder v ar født Baronesse Adeler —• fik 1838 N avn og T itel B aron Z ytphen-A deler og et Skjold m ed begge Slægters fir­

delte V aabener Side om Side blot m ed den M ærkelighed, a t det Adelerske H jerteskjold m ed O rlogsskibet fo r fulde Sejl er flyttet fra sin oprindelige Plads m id t i Adeler V aabenet hen p a a Delings- linien m ellem de to V aabener. Skjoldholdere er de Adelerske Ørne, og der er 3 Hjælm e; Zytphen, Adeler og R osenkrantz, den sidste f ra det friherrelige Adelerske V aaben a f 1784 fo r C onrad W ilhelm Adeler, hvis M oder v a r en R osenkrantz. D a det næ vnte Æ gtepars Søn hav de ægtet F rø k e n Mal vi n a de Falsen, fik h a n i 1867 N av­

n et de F alsen-Zytphen-A deler, og H jerteskjoldet, der stadig sad p a a Delingen m ellem de to Skjolde, blev delt og fik i anden H alv­

del det Falsenske Vaaben, og dettes H jæ lm ses p a a Fjerdepladsen.

D a K am m erherreinde B erner født Baronesse Holsten, hvis afdøde M oder v ar født Friccius v. Schilden, h avde overtaget det v. Schil­

den jyd ske Fideikom m is, fik hendes M and i 1860 N avnet Berner- Sch ild en og de to Slægters V aabener, hvorved bem æ rkes, a t det sidstnæ vnte er sam m ensat a f Slægten Schildens V aaben m ed F ric ­ cius V aabenet som H jerteskjold, idet F am ilien stam m er fra et Æ gteskab Friccius-Schilden. D a K am m erherreinde B erner-Schil­

d en efter sin F ad ers Død overtog B aroniet H olstenshuus, føjedes i 1880 F am ilien Holstens N avn og V aaben til de h idtil førte. V aa­

benet er 2 Gange delt, i 1. F elt det delte H olstenske Vaaben, i 2.

det Bernerslce og i 3. det delte Schildenske, saaledes a t det sam ­ lede V aaben synes at være delt i 5 m eget sm alle Felter, h vo raf det m idterste er dobbelt saa b re d t som de andre, h v a d der er m indre k ø n t og ikke herald isk rigtigt. D et k o rrek te vilde have væ­

re t at an b ringe Slæ gtsvaabenet B erner som H jerteskjold, Holsten

i 1. og 4. F elt og Schilden som 2. og 3. N aar B erner ikke fik Plads i H jerteskjolde I:, skyldes dette form odentlig, a t Holsten V aabenet

— ifølge L ehn sb aron A. C. Berner-Schilden-H olstens U dsagn — ikke m aatte u nderordnes et an det Vaaben, og dette vilde ske, saa- frem t B erner V aabenet sattes p a a den fornem ste Plads i Skjoldets Midte. Over det sam lede Skjold er der en B aronkrone og derover H jæ lm ene Holsten, B erner og den ene a f Schildenernes 3 Hjælme.

Skjoldholderne er de 2 H olstenske Ørne.

B landt de M ajorater, som ved Arv gennem K vinder h a r været besiddet a f forskellige Slægter, som i den Anledning h a r erh old t Udvidelse af deres V aabener, k a n — foruden bl. a. ved de ovenfor næ vnte L ehnske Baronier, — nævnes F rih e rre sk a b e t W intersborg og S ubstitutionen for sam m e. E re k to r a f dette v a r H elm uth Otto W interfeldt, der 1671 fik F rih errep aten t, h vorved Slægtens o p rin ­ delige V aabenfigur, en rø d Ræv, æ ndredes til en h v id Ulv, m aaske u n d e r P a a virkning af, a t B aronens H u stru v a r en F rih errein d e U lfsparre, p a a hvis H jæ lm I der bl. a. forekom m er en h a lv hvid opspringende Ulv. F ra det friherrelige U lfsparre V aaben er m a a ­ ske endvidere taget den væbnede A rm i det ny e W interfeldtslce V aabens 2. og 3. Felt. I 1725 og 1742 udstedtes P aten tern e y .E ic k - stedt B aron a f W intersborg og B aron Giedde a f W intersborg, i begge Tilfæ lde m ed Bibeholdelse a f det W interfeldtslce Hoved­

skjolds 4 Felter, og m ed et H jerteskjold, henholdsvis m ed Eick-

stedt V aabenet alene og m ed Giedde jævnsides m ed det W inter - feldtslce H jerteskjold. Fam ilien H o lck-W in terfeld t førte, — ifølge Kancelliskrivelse a f 1769, — begge Slægters V aabener jævnsides.

O ftest fø rte de k u n en K rone over Skjoldet, m en u n d ertiden h a r de fø rt de 3 H jælm e fra det grevelige Reventlow ske V aaben af 1673. I alle de næ vnte Tilfælde hviler V aabenet p a a en 12-oddet Stjerne, som dog ikke findes i det P a ten t a f 1942, der fastsæ tter Udseendet a f det grevelige Iln u th -W in te rfe ld tsk e Vaaben, der er selcsdelt m ed de 4 F elter fra det K nuth-K nuthenborgske V aaben i Skjoldets h ø jre to Trediedele og de 2 W interfeldtske F elter til- venstre. I et H jerteskjold er de 2 V aabeners H jerteskjolde. H jæ l­

m ene er Lerche, K nuth og — 1 Sølvulv, svarende til B aron Gied- des H jælm IL

D a Comtesse J. F. G. Reventlow til S tam huset K renkerup, der senere fik N avnet H ardenberg, v ar blevet gift m ed C. A. H a rd e n ­ berg, fik denne 1774 V aabenbrev m ed Tilladelse til a t føre de Reventlow ers N avn og V aaben i Forbindelse m ed sit eget, m ed H ardenberg V aabenet i 1. og 4. F elt og p a a H jælm I og R eventlow V aabenet i 2. og 3. og p a a H jæ lm II. C. A. H ardenberg blev 1814 preussisk Fyrste. K om binationen af disse 2 V aabener genfindes i flere senere V aabener inden fo r Æ gteparrets Descendens. F ørste Gang er, da deres Søn i 1814 fa a r G revepatent m ed H ardenbergs og Reventlows V aabener i H jerteskjoldet og et Vaaben, der er h an s tyske F yrstevaaben. D er er 5 H jæ lm e og en herm elinforet V aabenkappe, bæ rende en fyrstelig Krone. A aret efter oprettede h a n G revskabet H ardenberg-R eventlow , der arvedes a f h an s D a t­

ter, der v ar tre Gange gift, og hvis to sidste M ænd i 1842 og 1856 blev Grever G ersdorff-H ardenberg-Reventlow og A lm aforte- H ardenberg-Reventlow m ed u fo ra n d ret H ovedskjold og Tilføjelse i H jerteskjoldet a f deres Slægtsvaabener, der ogsaa repræ sente­

redes p a a den m idterste a f de 5 Hjælm e. I førstnæ vnte Tilfæ lde er tillige H jæ lm III taget fra B aron Gersdorffs Vaaben. Med den første M and, Grev H a ra ld Llolck, havd e B esidderinden en Søn, der overtog G revskabet og førte N avnet H olck-H ardenberg-R e- ventlow, uden at det ses, a t h a n h a r o pn aaet Bevilling dertil. E f­

ter a t h a n v a r død barnløs, tiltraad tes G revskabet a f h an s Næst-

søskendebarn, Prinsesse Schönaich-C arolath, hvis Æ gtefælle i 1886 fik N avnet H augw itz-H ardenberg-Reventlow og et V aaben svarende til de sidstnævnte, blot m ed H augw itz i Stedet for Gers- d o rff og A lm aforte og m ed 5 Hjælm e, der fra h ø jre er: den p reu s­

siske Ørn, H augw itz, preussisk Greve Haugw itz, H ardenberg og Reventiow. Alle de næ vnte fire danske G revevaabener h a r Fyrste- krone.

Noget af en Særstilling indenfor dansk H eraldik indtages af nogle af de V aabener, der er k n y tted e til B aroniet Schelenborg, idet de ser bo rt fra den n y e Fam ilies Slægtsvaaben og nøjes m ed a t benytte dennes H jæ lm tegn. D et gam le E skebjerg erigeredes i 1680 af F re d erik B aron V ittinghof k ald et Schel til B aroniet Sche­

lenborg, der altsaa en d nu den Dag i Dag b æ rer sidste Del af O pretterens Navn, m edens første Del a f N avnet m indes ved, at sam tlige besiddende Slægter h a r V ittinghof’ernes røde Skraa- b jæ lke m ed de 3 hvide Ib sk aller i deres H jerteskjold. De h a r alle i H ovedskjoldet bevaret O pretterens B ispehue i 1. og 4. F elt og den flakte Ø rn i 2. og 3. B aron V ittinghofs D atter ægtede Schack B aron Brockdorff, og dette N avn h a r derefter været fast k n y ttet til Besiddelsen, ligesom den B rockdorffske Flyvefisk b liver en fast B estanddel a f de forskellige Vaabener, und tag en for Stieg- litz-B rockd o rff, der nøjes m ed det V ittinghofske V aaben og k u n

over dettes B aronkrone an b ring er Flyvefisken og en Stillids — fra Stieglitz V aabenet — u d en nogen H jæ lm —- en ganske usæ d­

vanlig Frem gangsm aade. B aron B ro ckd orff h a r over K ronen en H jæ lm m ed Slægtens H jæ lm tegn og i H jerteskjoldet B rockdorff og Vittinghof, ganske som Buchwald-Brockdorff, der dog h a r 2 Hjælm e, B rockdorff og Buchw ald, m edens Iuel-Brockdorff k u n

h a r den luelsk e Hjælm , m en til Gengæld i H jerteskjoldet b aad e luel, B rockdorff og Vittinghof.

S tam huset C onstantinsborg, der i 1799 blev substitueret, havde

—- efter a t de fø rst successionsberettigede L inier v ar uddøde — den m æ rkelige Arvegang, a t det skulde tilfalde den æ ldste m a n d ­ lige D escendent a f C hristian Charisius, og derved succederede flere æ ldre M ænd a f forskellige Slægter, u d en a t de ku n d e efter­

følges af deres Børn. De skiftende Besiddere fik Tilladelse til at føje N avnet C harisius til deres eget og til at føre B aron Constantin Marselis’s V aaben i F orbindelse m ed deres Slægtsvaaben. P aa denne M aade m indedes O pretteren a f Stam huset, Sophie E lisa­

b eth Charisius, ved det nye Navn, som E rhv erv eren skulde føre, og hendes afdøde første M and, B aron C onstantin Marselis, m in ­ dedes saavel gennem V aabenet som ved Stam husets Navn. Med­

lem m er a f F am ilien M arselis havde h a ft Jæ rn v æ rk er og leveret 8a

K rigsm ateriel og havde h a ft Ledelsen af Postvæ senet i Norge, og m an k a n form ode, at de korslagte K anoner og H ornet i B aron M arselis’s V aaben h en ty d er hertil. I 2. Felt er Charisius V aabenet og i H jerteskjoldet et T a a m , der g aar igen i sam tlige 7 m ed C harisius kom binerede Vaabener. H olsten-Charisius o rd n er Kom ­ bin ation en ganske sim pelt ved at forene de to V aabener i et delt Skjold, Barner-Charisius og Krabbe-Chcirisius forener blot i H je r­

teskjoldet deres Slæ gtsvaabener m ed T aarnet. Noget lignende gør Stam pe-C harisius, og udenom M arselis V aabenet er der 5 af de

øvrige F elter fra B aron Stam pes Vaaben, idet m an udelader 4.

Felts a f en Slange om slyngede Søjle, idet en ganske lignende F ig u r forekom m er i M arselis V aabenets 2. Felt. R osenkrantz- Charisius sæ tter T a a rn e t som M idterskjold i det R osenkrantzeske Slægtsvaaben, der a tte r er H jerteskjold i et Vaaben, hvis F elter er Sehested, Roklenge, den C harisiske Søjle og H ornet. To a f de an d re V aabener er ogsaa kom plicerede. H olsten-Lehn-C harisius h a r Slæ gtsvaabenet som H jerteskjold, 1. og 4. F elt er Lehn, 2.

C harisius og 3. M arselis. Stem ann-C liarisias h a r de forskellige Dele a f sit eget V aaben i H jerteskjoldet og 1. og 4. Felt, og lige­

som det foregaaende C harisius og M arselis i 2. og 3. To B rødre a f Slægten F æ dd er fik, den ene 1788 og den an den 1845, T il­

ladelse til a t antage N avnet Charisius og B aron G onstantin M ar­

selis’s V aaben. D et er m uligt, at de k u n h a r fø rt dette V aaben

alene, da der i D ansk Vaabenbog ikke er aftegnet noget Vaaben F æ dder- G harisius.

E t V aaben a f h elt genealogisk O pbygning er det seksdelte V aa­

ben, som den engelslcfødte B aron Charles Joseph Selbij fik 1796, m en dette støtter sig p a a en Afbildning p a a en- a f »College of Arms« i London 1796 udfæ rdiget Stam tavle for F am ilien Selby og er a ltsa a helt a f engelsk Oprindelse. F o ru d en a t der i 1. og 6. F elt er det Selbyske Slægtsvaaben, findes i de 4 a n d re F elter

V aabenerne Percehay, Lounde, F auconberg og Darcy. B aron C h ar­

les Joseph Selbys F arm od er, B a rb a ra Persehay, h a r været, h vad der p a a engelsk kaldes heiress eller co-heiress, det vil sige, at h u n ingen B rødre h a r, eller at hendes B rødre er døde u den Livs­

arvinger, — og hendes M and h a r da Ret til a t føre hendes V aaben som et »Escutcheon of Pretence« — som et H jerteskjold i sit eget Slægtsvaaben, m edens deres B ørn an b rin g er Foræ ldrenes Vaabe- ner i et 4 delt Skjold, der videreføres af deres Arvinger. Nogle af B a rb a ra Percehays m eget fjæ rne F o rm ø d re af Slægterne F au c o n ­ berg, D arcy og Lounde h a r været heiresses eller co-heiresses, h v o r­

fo r h u n h a r h a ft Ret til a t føre et firdelt V aaben m ed disse Slæg­

ters M ærker i F orbindelse m ed sit eget, og alle 4 V aabener h a r d er­

fo r efter engelsk h erald isk Sæ dvane fu n d et O ptagelse i hendes Sønnesøns Vaaben, der i denne — i H enseende til O prindelse —

frem m ede U dform ning h a r faa e t d ansk Anerkendelse. I 1. Felts Selby V aabens øverste Del er der et fem oddet b la a t Sporehjul, der ogsaa stam m er fra engelsk H eraldik, da det er et »M ark of Ca- dency«, der kendetegner In d eh av eren som tredie Søn a f en Majo- ratsbesidder. De øvrige Sønner h a r a n d re Bitegn, den ældste Søn saaledes en T u rnerk rav e, den an den Søn en liggende H alvm aane, den fjerde en M erlette (Fugl uden Næb og Fødder) og saa fre m ­ deles. De m ange Slægter er dog ikke repræ senterede a f deres Hjælm e, idet der over F rih e rre k ro n e n k u n er det Selbyske S a ra ­

cenerhoved, der ifølge T rad itio nen skal angive, a t en a f Slægtens F o rfæ d re h a r væ ret m ed i Korstogene. Hovedet h a r det b laa Spore- h ju l p a a H alsen. Skjoldholderne er ligesaa engelske som Vaabe- nets øvrige Dele, nem lig en engelsk Bonde og en Matros.

Som en m eget ejendom m elig F o rm for et sam m ensat V aaben m aa endelig næ vnes B aron Z eu th en fra 1843, i hvis H jerteskjold ses det oprindelige Vaaben, m edens 2. og 4. F elt er F e lte r fra B aro n Zeuthens H ustrus Schulinske Vaaben, ligesom den anden H jæ lm og den an d en Skjoldholder. I Skjoldets h ø jre H alvdel fin ­ des V aabener fo r de Slægter, der i gam le Dage h a r ejet tre af de u n d e r det n yoprettede B aroni høren de G aarde: Oxe for Peder Oxe, der byggede Tølløse, Ravensberg, der h a r ejet Sonnerup, og Vaspyd, d er h a r ejet Søgaard. D a Æ g tep arret Z euthen ikke efter­

lod sig Bøm , arvedes B aroniet fø rst a f B aronessens B roder og

derefter a f en an den Broders Søn, der begge —- henholdsvis 1867 og 1873 fik Tilladelse til at føre N avnet Schulin-Z euthen og det Zeuthenske V aaben af 1843, altsaa u d en K om bination m ed hele det grevelige Schulinske V aaben af 1750; m en væsentlige Dele af dette v a r jo, som nævnt, optaget i det Zeuthenske Vaaben, dog ikke Slægtsvaabenet fra H jerteskjoldet og Hjælm en, og den fø r­

ste Grevinde Schulins Vaaben, Møsting. Den Greve Schulin-Zeu­

then, d er i 1873 fik ovennævnte Tilladelse, erho ldt im idlertid i 1912 P a ten t p a a at m aatte føre et Vaaben, der bestod a f det Schulinske, blot m ed Tilføjelse af det Zeuthenske H jerteskjold og en H u nd p a a den 3. Hjælm .

D er k a n endnu være Anledning til a t nævne, a t m an saa tidligt som 1560 ken d er et d ansk V aaben m ed et genealogisk Moment, idet L agm and i Oslo Pros Lauridsen næ vnte A ar fik et Vaaben, der var sam m ensat af h an s fæ drene og m ødrene V aabener, H ørby og K jørning, da h an s m ødrene Slægt p a a Skjoldsiden v ar død og afgangen.

Det ligger n æ r at spørge, om der i de over 250 Aar, hvori de i det fo ranstaaend e undersøgte sam m ensatte V aabener er op- staaede, er sket væsentlige Æ n d rin g er i de Principper, hvorefter de er dannede, h v ad der vilde være m eget n aturligt. D en fore- gaaende Undersøgelse vil have vist, a t der i H ovedsagen ikke er sket nogen større principiel F o ran d rin g , h v a d m an m a a erkende, n a a r m a n sam m enligner O pbygningen a f V aabenerne Greve Re- ventlow a f 1673, Greve K nuth a f K nuthenborg — 1714, Greve T h o tt — 1767, K aas-L ehn og R antzau-L ehn — 1804 og Baron R eedtz-Thott — 1805, der alle m edtager forskellige F orm ødres V aabener —• eller B aron Høeg — 1681, B aron Rodsteen —- 1703, Greve Bille-B rahe — 1798 og Greve L erche II — 1818, der inde­

h o lder H u strus og Moders V aabener.

D er k a n være G rund til a t anføre, at ved O phøjelser i Greve- og F rih e rre stan d e n h a r de paagæ ldende i det lan g t overvejende A ntal Tilfæ lde faaet firdelte V aabener, m edens de V aabenfor- bedringer, der skyldtes Tiltræ delse a f M ajorater, som oftest bestod i, a t m an Side om Side an b rag te den nye Slægts V aaben og det Vaaben, der repræ sen terer M ajoratet, f. Eks. H olstein-Rathlou,

W edel-Friis, Bille-Brahe, eller i at m an foretager en tilsvarende Sam m enstilling i H jerteskjoldet, f. Eks. Juel-Vind, M oltke-Huit- feldt og nogle a f de Slægter, der føjede N avnet Charisius til deres eget. D ette sidste er en n atu rlig Følge a f Patenternes Bestemmelse om, a t Besidderne skulde føre det til M ajoratet kny ttede Navn og Vaaben.

Som det af det ovenfor frem fø rte vil ses, spiller det genealo­

giske M om ent en m eget stor Rolle i O pbygningen af den danske H eraldiks sam m ensatte V aabener, og da ethvert adeligt Vaaben er arveligt og uløseligt k n y ttet til Slægten, er det jo ganske n a ­ turligt, a t dets forskellige F elter k a n optage i sig Skjoldem æ rker, der tilh ø rer indgiftede Slægter, og som viser Indehaverens Af­

stam ning.

Vaaben tegningerne er gengivne efter H. Storcks: Dansk Vaabenbog.