En regionalundersøgelse af Hads herreds bebyggelse i yngre stenalder

(1)

En regionalundersøgelse af Hads herreds bebyggelse i yngre stenalder

Et bidrag til diskussionen om arkæologiske regionalundersøgelser

A f Ja n Skamby Madsen

Form ålet m ed det her frem lagte arbejde h ar væ ret at indsam le og bearbejde m ateriale fra yngre sten ald er i H ad s herred for at undersø

ge i hvor høj grad en totalindsam ling a f m ate

riale, fundet i om rådet, vil kunne danne grundlag for nogle generelle betragtninger om periodens bebyggelsesforskydninger set i forhold til topografien og til jo rd ern es dyrkningsm æssige k v alitet1.

U ndersøgelsesom rådet

H erredets areal var i 1961 22.936 ha., h e ra f v ar ca. 18.000 ha. lan d b ru g sareal og ca. 95 ha. v andareal. H erre d et om fatter 14 sogne (% • 1).

L andskabet er præ get a f de sidste afsnit af den sidste istid. W iirm -istidens hovedop- holdslinie, d er forløb o m tren t nord-syd i en linie fra V iborg til Padborg, deler Jy lla n d i en vestlig del — hedelandskabet, og en østlig del — m oræ nelandskabet. Efter at isen havde tru k ket sig tilbage første gang, kom der flere is

frem stød, h v o raf det største nu m arkeres ved den såkaldte østjyske israndslinie, der i sin helhed forløber vest for H ads herred. Isen trak sig først tilbage vestover, senere mod syd-øst og syd. De israndslinier, m an finder i H ad s herred, hører til disse sidste2. O m rå d e t er dækket a f m oræ neaflejringer, d er er afsat a f den sm eltende is og sm eltevandet. O ver en

del a f o m råd et er der kun et ret ty n d t dække a f istidssedim enter over de tertiæ re sedim en

ter, der her hovedsageligt består a f det mio- cæne Søvindm ergel. En del a f bakkelandska

bet består a f flager a f tertiæ re sedim enter (ler), d er er skubbet sam m en med m oræ neaf

lejringer a f de sidste isfrem stød. L and h æ v n in gen efter isens tilbagetræ kning er ubetydelig i om rådet.

Den store senglaciale tunneldal, der stræ k

ker sig fra N orsm inde fjord over O d d e r til U ld ru p og A m strup ved H orsens fjord, deler h erred et i en østlig, lavtliggende del m ed jæ v n t, bølget m oræ neland, og et vestligt høje- religgende, stedvis stæ rkt kuperet bakkeland.

I den østlige del går terræ net jæ v n t over i havet og h ar en højde over daglig vande på max. 25 m. O m råd et består næ sten udeluk

kende a f gode, lerm uldede jo rd er, m ed et u n derlag a f svær, fed m oræ neler. K u n få steder b estår jo rd b u n d e n a f sand.

H erredets vestlige del h ar ret vest fra tu n neldalen, især nordvest og nord for O dder, k arakter a f en randm oræ ne afsat a f et isfrem stød fra sydøst gennem K a tte g a t (evt. Store- bæ ltsgletscheren), m ens det m ere jæ vne ter

ræn længere vestpå m å betragtes som det ø st

jyske isfrem støds bundm oræ ne. G enerelt er jo rd e rn e i den vestlige del a f m ere u en sartet beskaffenhed end tilfældet er m od øst, idet sand og grus er m ere frem træ dende som undergrundsm ateriale.

J a n Skamby M adsen f. 1947, cand.phil (Forh. arkæologi) museumsinspektør, Vikingeskibshallen, Roskilde 1. M anuskriptet til denne artikel blev færdiggjort foråret 1980. Senere offentliggjorte artikler omkring

bebyggelsesarkæologi er derfor ikke kommenteret. Der tænkes her specielt på M adsen, T: Settlement Systems of Early Agricultural Societies in East Ju tlan d , Denmark: A Regional Study of Channe Journal of Anthropological Archaeology. Volume 1, No. 3. 1982.

2. Anvendt litteratur om landskabets tilblivelse: Ussing 1907, kortbilag. H arder 1908 p. 25 ff. Møller 1927, p. 151 ff. Trap 1963, p. 306 ff. Nielsen 1967, p. 271 ff. Spjeldnæs 1968, p. 28 ff.

11 F o rtid o g n u tid

169

(2)

J a n Skam by M adsen

Fig. 1: Oro-hydrografisk kort over Hads herred.

(3)

En regionalundersøgelse a f H ads Herreds

Jo rd ern es bonitet

I forbindelse m ed en v u rdering a f de tidlige agerbrugeres valg a f bosæ ttelsesom råder, er det væ sentligt at kunne finde et udtryk for jo rd ern es dyrkningsm æ ssige kvalitet. Boni- tetsanalyser er forsøgt an v en d t tidligere in

denfor bebyggelsesarkæologiske undersøgel

ser3, m en i høj grad løsrevet fra og uden en vurdering a f de sam m enhæ nge, hvorm ed jo r danalyserne blev foretaget. J e g skal derfor kort redegøre for m atriklernes historie, sam t m ed udg an g sp u n k t i H ad s herred om tale de m uligheder og svagheder, d er ligger i anven

delse a f m aterialet.

Generelt om matriklerne4

Vi h a r ialt 3 m atrik ler fra 1600-tallet: 1) L andgildem atriklen fra 1662, 2) A m tsstue- m atriklen fra 1664 og 3) L andm ålingsm atriklen fra 1688. De to førstnæ vnte byggede begge på skyldsæ tninger ud fra bøndernes la n d gilde, og udviste store skæ vheder i v u rd e

ringsgrundlaget. Ved v u rderingerne til land- m ålingsm atriklen 1688 gik m an bort fra at anvende landgildet som g ru n d lag og arb ej

dede nu efter helt an d re principper. H ver enkelt landejendom s skatteevne skulle findes ud fra en opm åling a f jo rd e n s geom etriske areal og den bonitering. Skatteevnen blev u d trykt ved et tal, h artk o rn et, som havde hævd ved såd an n e beregninger. H a rtk o rn betyder h å rd t korn (rug og byg) og v ar en om regning a fjo rd e n s ydeevne til tdr. h artkorn. Ved are alberegningen blev betegnelsen tdr. land be

nyttet. 1 tdr. land defineredes som n o rm ala

realet for besåning m ed 1 td. korn og v ar lig 14.000 k v adratalen.

I begyndelsen v ar m an opsat på at foretage en totalopm åling a f al agerjorden, sam t a f de enkelte agre. A f praktiske grunde m åtte m an im idlertid slække væ sentligt på m ålekravene.

bebyggelse i yngre stenalder Først blev hver enkelt ås (sam ling a f agre) o pm ålt særskilt, hvorefter de enkelte agre blev o pm ålt med én længde og to bredder.

D enne frem gangsm åde v ar ikke særlig nøjag

tig, m en den v ar hurtig.

D ernæ st skulle jo rd e n boniteres. D et fore

gik i Jy lla n d således, at al agerjord uden h en syn til »hvilen«, skulle henføres til en eller flere a f 6 væ rdiklasser. Takseringen a f engene, overdrevene og skovene blev foretaget på en anden og m ere sum m arisk m åde.

Engene blev takseret efter m æ ngden og kvaliteten a f det hø, som de kunne yde. O v er

drevene, d.v.s. de store arealer, som lå p er

m anent hen til græ sning, blev takseret ud fra an tallet a f k reaturer, der kunne græsse herpå.

Skovene blev takseret dels ud fra græ sningen pa sam m e m åde som an d re græ sarealer, og dels ud fra an tallet a f svin, som de kunne oldenføde.

1688-m atriklen repræ senterer, gennem det m ere ensartede vurderingsgrundlag, et væ

sentligt frem skridt i forhold til de tidligere m atrikler. D ens svagheder ligger i den forenk

lede opm ålingsteknik, som kun om fatter ager

land, sam t i den sum m ariske hartkornsansæ t- telse a f de øvrige arealer.

F ra slutningen a f 1700-tallet gennem førtes de store landboreform er. Jo rd e n blev udskif

tet, der blev udstykket husm andsparceller, og der skete en betydelig nyopdyrkning. O m kring 1805 gik m an igang m ed forarbejderne til en ny m atrikel, der trå d te i kraft 1844.

D enne m atrikulering skulle om fatte al jo rd - ejendom i landet. Alle ejendom m es arealer skulle opm åles nøjagtigt, og der skulle tegnes m atrikelkort. E ndvidere skulle al jo rd bonite

res i forhold til en norm aljord, som blev vi

denskabeligt undersøgt. D en bedste jo rd blev sat til 24 og den ringere i forhold hertil. U n d taget fra bonitering blev som det væsentligste fredskovene, herudover veje, fællesarealer, kirkegårde, grusgrave m .m .

3. R an d sb o rg 1973-74, p. 197 ff. R an d sb o rg 1974, p. 38 ff.K ristian sen 1978a, p. 320 ff. K ristian sen 1978b p. 158 ff.

4. A nv en d t litte ra tu r til g enerelt om m atriklerne: K n u d sen 1919, p. 1 ff. Ew ens 1948, p. 247 ff. P edersen 1951. H an sen og Steensberg 1951. J a r n h u s 1958, p. 201 ff. H an sen 1964. P e d e rse n ’l975. Balsvig 1976 J e g er can d .m ag . Ja k o b V edsted tak skyldig for hjæ lp og vejledning i forbindelse m ed arb ejd et m ed

m atriklerne.

171

(4)

O m k rin g 1820 v ar m an færdig m ed o p m å lingerne og boniteringsarbejdet. D er blev la vet en beregningsprotokol for hvert sogn (kal

d et sogneprotokoller), som ejerlavsvis oplyser om hver ejendom s ejer, bruger, m a tr.n r., be

liggenhed, sam lede areal, sam lede hartkorn, sam t de enkelte m arkstykkers areal og takse

ring.

Fordelen ved 1844-m atriklen frem for 1688- m atriklen er, at den bygger på helt an d erle

des præcise opm ålinger a f al jo rd med tilhø

rende kortm ateriale, sam t på en finere g ra du eret og m ere en sartet bonitering.

Anvendelse a f matriklerne

K o rtet fig. 2 er et bonitetskort over H ads herred m ed u d g an g sp u n k t i 1688-m atriklen.

K o rtet er frem stillet således, at der på et om ridskort er indtegnet sognegræ nser. D erefter er ejerlavsgræ nserne indtegnet, d.v.s. de 14 sogn kan inddeles i ialt 55 m indre enheder.

E jerlavsgræ nserne er indtegnet ud fra de mi- norerede sognekort (form indskede m atrikel

kort), d er blev frem stillet i forbindelse med 1844-m atriklen5. Så godt som alle ejerlavs- navnene fra 1688 kan identificeres med ejer- lavsnavnene i 1844, m en det kan ikke udeluk

kes, at d er kan være sket m indre æ ndringer af ejerlavenes størrelser i det m ellem liggende tidsrum .

T alm aterialet er h en tet fra H enrik Peder- sen’s bog: De danske la n d b ru g 6, som h a r ta beller over den sam lede hartkornsstørrelse og størrelsen a f d et dyrkede areal i tdr. land for hvert ejerlav. U d fra disse tal er a n tallet af tdr. lan d pr. td. hrtk. udregnet.

S vaghederne ved at arbejde m ed 1688-ma

triklen er, at det dyrkede areal ikke u m iddel

b a rt er sam m enligneligt m ed hartkornsangi- velsen7. H a rtk o rn e t er frem kom m et ved en sam m entæ lling a f h artk o rn et for agre, enge,

m oser og skove, der som tidligere næ vnt er takseret ud fra helt forskellige kriterier. A rea

let er derim od kun en opm åling a f det dyrke

de areal, - agrene.

N år kortet alligevel h ar en berettigelse, skyldes det, at hartkornsangivelsen for eng, mose og skov, gennem gående er så lave, at det ikke i væsentlig grad vil kunne forrykke billedet.

K o rtet viser i store træk den sam m e tode

ling a f herredet, som kan iagttages ud fra topografien. D et flade, østlige m oræ neland er dom ineret a f jo rd e r boniteret fra 4.00-5.99 tdr. land pr. td. hrtk., m ens det vestlige b ak keland er dom ineret a f jo rd e r boniteret fra 8.00-9.99 tdr. land pr. hrtk.

T alm aterialet fra m atriklen 1844 d an n er grundlag for en række beregninger, foretaget a f R andsborg og K ristian sen 8. De tager, uden at kom m entere det næ rm ere, u dgangspunkt i T ra p ’s 4. udgave9, hvor sognenes areal og sam lede h artk o rn er opgivet. Disse to størrel

ser kan ikke u m id d elb art sam m enstilles, idet større eller m indre arealer indenfor hvert sogn ikke er boniterede. D et drejer sig hoved

sageligt om fredskovene.

I tabellen fig. 3 er der for et enkelt sogn (G osm er), ejerlavsvis foretaget en beregning af det ikke takserede a re a l10. T abellen viser, at for de 6 ejerlav varierer det ikke takserede areal m ed mellem 0,8% og 25,4% a f det sam lede areal. N år om kring lA a f et om råde ikke er takseret, som f.eks. i Søby ejerlav, bliver beregningerne vildledende. Forskellen på gennem snitsboniteten er her ca. 3,3 tdr. land pr. td. hrtk., n å r m an beregner på g rundlag af henholdsvis det sam lede areal (12.966 tdr.

la n d /td . hrtk.) og det sam lede takserede areal (9.669 tdr. la n d /td . hrtk.). I denne forbindel

se skal det bem ærkes, at G osm er sogn ikke er et særtilfælde, idet en del sogne, især i den

5. K o p ier a f de 14 m inorerede sognekort fra H ad s h erred blev rekvireret fra M atrik eld irek to ratet, K ø b en h av n .

6. P edersen 1975, p. 225 ff.

7. H an sen 1964, p. 24 ff.

8. Se note 3.

9. T rap 4. udgave 1920-30. H er i a rb ejd et er an v en d t T ra p 1926, p. 248.

10. Ikke takserede areal er frem kom m et ved sam m entæ lling a f sam tlige ikke takserede lo d d er i den originale beregningsprotokol fra G osm er sogn. M atrik eld irek to ratet, K ø benhavn.

(5)

En regionalundersøgelse a f H ads Herreds bebyggelse i yn g re stenalder

Fig. 2: Bonitetskort fremstillet på grundlag a f 1688-matriklen.

173

(6)

E jerlav T d r.h rtk . T otal

td r. land

T otal tdr. la n d /

td .h rtk .

Ikke taks.

tdr. land

Taks.

tdr. land

T akseret tdr. la n d / td .h rtk .

% ikke taks.

areal a f totale

areal

G osm er 39,73 354,8 8,93 6,0 348,8 8,78 1,7

Fensten 124,31 1122,6 9,03 57,8 1064,9 8,57 5,1

S m ederup 33,52 328,5 9,80 7,2 321,3 9,59 2,2

Søby 21,15 274,2 12,96 69,7 204,5 9,67 25,4

D ybvad 15,77 137,4 8,71 1,1 136,3 8,64 0,8

G ersdorffslund 73,13 730,9 9,99 83,3 647,6 8,86 11,4

T otal 307,61 2948,4 225,1 2723,4

Fig. 3: Beregninger ejerlavsvis a f de til matriklen 1844 ikke takserede arealer i Gosmer sogn.

vestlige del a f herredet, h a r langt større, ikke takserede skovarealer.

K ristian sen fratræ kker ved de geom etriske arealberegninger arealerne for søer, moser, klitter og in d v u n d et land, for, som h an skri

ver, at nå frem til det reelt dyrkbare areal i oldtiden. H an sam m enstiller således en a real

beregning for det dyrkbare areal i oldtiden med en taksering a f jo rd e rn e foretaget ud fra de an vendte arealer i begyndelsen a f 1800- tallet.

H vis m an vil arbejde m ed 1844-m atriklens hartkornsangivelser, m å m an gå ud fra de arealberegninger, der ligger til g ru n d for dis

se. På kortet fig. 4 er skovarealerne sognevis fratrukket de sam lede geom etriske arealer.

G en n em snitsboniteten pr. sogn er taget fra de herigennem frem kom ne talstørrelser. Svaghe

derne ved denne beregningsm åde er, at ikke al skov er fredskov, m en det drejer sig om langt den overvejende d e l11.

Skal m an frem stille et ideelt bonitetskort uden de næ vnte fejl, skal m an, ud fra de originale beregningsprotokoller, h v o raf der findes en for hvert sogn, fratræ kke de ikke takserede arealer. D et er hvad d er eksem pel

vis er gjort i tabellen fig. 3 for G osm er sogn.

At gennem gå sam tlige sogne i herred et på

sam m e m inutiøse m åde er så stor en opgave, at det ligger udenfor dette arbejdes ram m er.

At anvende de sam lede, sognevise opgivel

ser fra T raps 4. udgave til så snævre beregnin

ger, som er foretaget a f R andsborg og K ri

stiansen, er en misforståelse. H vis m an i stedet anvender T raps 3. u dgave12, vil m an finde de sam m e, sam lede hartkornsangivelser pr. sogn som i 4. udgave, m en an d re arealb e

regninger for de forskellige landskabstyper.

M osearealerne er blevet væsentligt reduceret fra 3. til 4. udgave, således h ar f.eks. O d d er sogn i 3. udgave 187 tdr. land mose og i 4.

udgave 92 tdr. land mose. D er er ikke sket nogen ju ste rin g i hartkornsangivelserne de to udgaver im ellem , så den nyopdyrkede mose er ikke blevet om boniteret, m en o p træ d er i 4.

udgave i bonitetstallet som mose, m en i a rea l

beregningen som ager eller eng. O pgivelserne i 3. udgave er lige så detaljerede som i 4.

udgave, så på b aggrund a f dette virker det uforståeligt, at K ristian sen anvender 4. u d g a

ves angivelser for bl.a. m osearealerne, n å r 3.

udgaves opgivelser er næ rm ere d et o prindeli

ge gru n d lag for hartkornsansæ ttelserne.

I den her frem lagte undersøgelse h a r jeg valgt at benytte kortet fig. 2, d er er u d arb ej

det på gru n d lag a f m atriklen 168813.

11. N ielsen 1969, p. 48 ff.

12. T rap 1904, p. 160.

13. K ristian sen 1977, p. 14. D iskussionen, H an sen , V: M en er a t b o n itetstallen e fra 1688-m atnklen (1682 m arkbøgerne) er m ere anvendelige ved forhistoriske undersøgelser end de tilsvarende tal fra 1844- m atrik len , d a b o n iteten er afhæ ngig a f d y rkningsintensiteten.

(7)

Fig. 4: Bonitetskort fremstillet på grundlag a f Trap 4. udgave. De geometriske arealer reduceret med skovarealer.

175

(8)

M aterialeindsam ling og registrering

D et procentuelle forhold mellem fredede for

tidsm inder og sam tlige kendte fortidsm inder (lokaliteter fra sognebeskrivelserne) fra hele oldtiden er på la n d sp lan 24% , for Ø stjylland 21 % 14. F ra H ad s herred er registreret ialt 285 lokaliteter i sognebeskrivelserne, h e ra f er kun 20 fredede anlæg, og det tilsvarende forhold bliver her ca. 7% . K u n 140 a f de ialt 285 lokaliteter fra o m råd et er høje eller m egalit- anlæg, a f disse er 19 fredede. Forholdet m el

lem fredede og ikke fredede gravhøje og me- galitgrave er på lan d sp lan knap 1:2|3, for H ads herrede ca. 1:7, så m an kan m ed en vis berettigelse tale om, at fortidsm inderne h ar overlevet d årlig t i om rådet. For at tilvejebrin

ge et m ere repræ sentativt m ateriale er der derfor foretaget en m aterialeindsam ling i m u seer og privatsam linger.

3 m useers sam linger er gennem gået med henblik p å fund fra H ad s h e rre d 16. Sognebe

skrivelserne fra om rådets 14 sogne er hoved

sageligt an v en d t til registrering a f m egalitgrave og g rav h ø je17. H erudover er som et forsøg foretaget indsam ling gennem en annonce i om rådets lokalavis, der udkom m er én gang ugentligt og om deles gratis til sam tlige hus

stande i herredet. I annoncen anm odede jeg alle, der havde stenøkser, dele a f stenøkser eller an d re oldsager liggende fra H ad s h erre

de om at henvende sig, hvorefter jeg ville aflægge et besøg for at se og bestem m e oldsa

gerne. A nnoncen blev indrykket i to på h in anden følgende uger.

For a t sikre en så e n sartet registrering og typebestem m else a f de behandlede genstande som m uligt, er d er u n d e r indsam lingsarbejdet a rb ejd et udfra en række typedefm itioner, der alle tidligere h ar væ ret anvende og diskuteret

i litte ra tu re n 18. Lokaliteter, hvor d er er fundet b op lad sm ateriale19 indenfor et begræ nset om råde sam m en med nogle a f de til d aterin g a n vendte typer, er registreret som bopladser.

Indsam ling a f oplysninger om det m a te ria le, d er indkom gennem annoncering, foregik i som m eren 1978.

D et indsamlede materiale

Til en v u rdering a f om rådets bebyggelse i yngre stenalder blev registreret ialt 675 gen

stande, der m ere eller m indre kunne typebestem m es, sam t bopladsm ateriale og keram ik.

De 675 genstande kan fordeles på de opstille

de perioder som følger: Tyndnakkede økses tid 151 stk., tyknakkede økses tid 252 stk., enkeltgravskultur 77 stk., senneolitikum 96 stk., sam t m ateriale ubestem m eligt indenfor de opstillede perioder 99 stk. A f de ialt 675 genstande v ar fundoplysningerne på 571 så præcise, at fundene kunne karteres. 72% a f de karterede fund indkom gennen annoncen i om rådets lokalavis.

Det gennem annoncering indsam lede m a

teriale i forhold til det behandlede genstands- m ateriale ialt frem går a f diag ram m et fig. 7.

U d fra forskellige kriterier (udgravninger, bopladsm ateriale, fundtæ thed) er udskilt ialt 51 bopladser, der kan fordeles på de opstille

de perioder som følger: Tyndnakkede økses tid 16 pladser, tyknakkede økses tid (trag tb æ gerkultur) 17 pladser, grubekeram isk k u ltu r 1 plads, enkeltgravskultur 6 pladser, senneoliti

kum 5 pladser, sam t ubestem m elig periode 6 pladser. A f de ialt 51 bopladser, er de 28 registreret ud fra m ateriale, indkom m et gen

nem annoncering.

U d fra sognebeskrivelserne, sam t ud fra rekognoscering er lokaliseret ialt 48 m egalit- 14. Bekm ose 1977, p. 47 og p. 50, fig. 3.

15. Sam m e, p. 47.

16. F orhistorisk M useum , M oesgård. N atio n alm u seet. O d d e r M useum . D et sam lede her i a rb ejd et registrerede m ateriale er i kartoteksform ov erd rag et til F orhistorisk M u seu m , M oesgård. F H M 2322.

17. N atio n alm u seets sogneberejsning a f H ad s herred blev foretaget i åren e 1903—04 a f H an s K jæ r.

18. Becker 1936, 1947, 1950, 1954, 1957, 1973. G lob 1944, 1952. H ø jlu n d 1973-74. L om borg 1973.

M alm er 1962, 1969. S alom onsson 1970. D e til d a te rin g an v en d te ty p er er hovedsagelig økser, m ejsler, fladehugget flint og keram ik.

19. Ved b o p lad sm ateriale forstås i d en n e sam m enhæ ng m ateriale, d e r n o rm alt ikke findes i grave, votiv- eller d epotfund. D et o m fatter flækker, skiver og afslag, red sk ab er tild a n n e t a f disse, sam t forarbejdede kæ rner.

(9)

En regionalundersøgelse a f H ads H erreds bebyggelse i yn gre stenalder

Fig. 5: E t eksempel på en a f de mange overpløjede høje i Hads herred. Uden optegnelserne fra århundredskiftet i sognebe

skrivelserne, ville det i dag ikke have været muligt at f å øje på disse anlæg.

Fig. 6: Samme anlæg som fig . 5, efter a f overjorden er fjernet. I området ved landmåler stokken ses som en mørk aftegning resterne efter et jættestuekammer, hvor den sydvestlige del samt indgangspartiet er ødelagt ved vejføringen. Omkring kammeret og dækkende hovedparten a f højen var lagt et 30-40 cm tykt lerlag. (Odder Museum, journal nr. 10).

(10)

Fig. 7. Diagram over antal fu n d pr. sogn. Åben signatur: Fund reg. på museerne. Signatur med lodret afstregning: Fund tilkommet gennem indsamling via annonce.

anlæ g og 92 høje20. A f de 48 m egalitanlæ g er 8 jæ ttestu e r, 21 dysser og 19 ubestem m elige m egalitanlæ g. Alle m egalitanlæ ggene p å nær ét findes placeret i terræ n, der skråner ned m od ådale eller ned m od kysten.

A f de 92 gravhøje er der gjort tilfældige fund a f m indre bronzer i 3, 1 er ud fra højens

opbygning og centralgravens konstruktion d ateret til bronzealderen og fra 1 vides at være fundet en flintøkse og en stridsøkse m ed skafthul.

D et to talt registrerede a n tal bopladser og grave ses på kortet fig. 8. En sam m enligning a f m egalitanlæ ggenes og højenes placering i 20. A f h ø jto m ter, hvorom d et i sognebeskrivelsen nævnes, a t d er p å stedet h a r stået »et sten ald erm o n u - m en t/sten ald ersm in d esm æ rk e« , og/eller a t »det erindres, a t d er fra sted et er fjernet store sten«, foretog je g i efteråret 1977 og fo råret 1978 en besigtigelse. Steder, d er henlå i pløjet m ark, og hvor d er i overfladen kunne opsam les knust, b ræ n d t flint, blev reg istreret som m egalitanlæ g ubestem m elige. Je g h a r ikke kendskab til, a t h v id b ræ n d t, krakeleret flint træffes i forbindelse m ed a n d re g ravanlæ g end m egalitgrave. Steder, d er h en lå i skov eller græ sm ark, og hvor overfladen således ikke kunne afsøges, er ikke reg istreret som m egalitanlæ g.

(11)

En regionalundersøgelse a f H ads Herreds bebyggelse i yn g re stenalder

Fig. 8: Bopladser, gravhøje og megalitanlceg.

179

(12)

B oniteter tdr. la n d /td . hrtk.

A real k m 2

I % a f sam l. areal

A ntal m ega.

M ega.

pr. km 2

A ntal høje

H øje pr. km 2

4 ,0 0 - 5,99 111,5 50 31 0,3 43 0,4

6 ,0 0 - 7,99 37,9 17 12 0,3 13 0,3

8 ,0 0 - 9,99 64,7 29 5 0,1 34 0,5

10,00-11,99 8,9 4 0 0 2 0,2

I alt 223,0 48 92

Fig. 9: Megalitanlæggenes og højenes placering i forhold til de forskellige jordboniteter.

forhold til de forskellige jo rd b o n ite te r, er fore

taget i tabellen fig. 9.

A f tabellen frem går det, at der pr. km 2 ligger flest gravhøje på jo rd e r boniteret til 8.00-9.99 tdr. la n d /td . hrtk., m ens der pr.

km 2 ligger Hest m egalitanlæ g på jo rd e r boni

teret til henholdsvis 4.00—5.99 og 6.00—7.99 tdr. la n d /td . hrtk. O verfor det indsam lede m ateriales rep ræ sen tativ itet m å der im idler

tid tages en række forbehold.

D et er rim eligt at form ode, at o m råd et øst for tu nneldalen, der h ar de bedste jo rd e r, h ar væ ret m ere intensivt dyrket end det vestlige bakkeland, hvorved høje kan være udnivelle- rede. Ved en gennem gang a f de udskiftnings

kort, der blev an v en d t til m atriklen 1844, stø

der m an i det østlige om råde på en række m ark- og stednavne, der h ar -høj i endelsen21.

D et kan således ikke udelukkes, at der h ar været betydelig flere høje i det lavtliggende m oræ neland, end der er registreret i sognebe

skrivelserne.

Til gengæld m å m egalitgravenes spredning stort set vise de faktiske forhold. Hvis der var bygget m egalitgrave i det vestlige bakkeland, ville de have haft bedre m uligheder for at være bevarede i dag, end tilfældet er mod øst.

D et er væ rd at bem ærke, at næ sten sam tli

ge registrerede m egalitanlæ g ligger på eller ganske tæ t ved græ nserne mellem ejerlavene.

E jerlavsgræ nserne er oftest trukket ved v a n d løb eller sum pede arealer, og o m råderne, der støder op til dem , h a r i landbrugsfæ llesska- bets tid fungeret som overdrev, d.v.s. disse græ nseom råder h a r tidligst væ ret u n d er plov efter udskiftningen. M an skal derfor nok være forsigtig m ed at tolke m egalittom ternes n u

væ rende beliggenhed ned til vådarealerne i det østlige fladland, som udtryk for den op

rindelige generelle spredning.

H ovedlinier i bebyggelsesudviklingen

M ed ovenstående forbehold overfor m a te ria lets repræ sentativitet kan følgende hovedli

nier i bebyggelsesudviklingen fremlægges:

Den tyndnakkede økses tid: A f de ialt 16 b o p lad ser fra perioden, ligger de 15 i det flade østlige m oræ neland. N æ sten sam tlige plad ser ligger på de bedste boniterede jo rd e r, 11 på u n d e r

gru n d a f ler, 5 på u n d erg ru n d a f bakkesand.

B opladserne sam ler sig i den nordlige og syd

lige del a f det østlige fladland. Periodens enkeltfund viser en jæ vn spredning over hele lavlandet m ed koncentrationer om kring bo

pladserne, m ens der vest for tunneldalen kun ses ganske fa fund.

Den tyknakkede økses tid (Tragtbæ gerkultur): Alle 17 bopladser fra perioden ligger i det østlige fladland. Sam tlige pladser ligger på de bedst boniterede jo rd e r, 14 på u n d erg ru n d a f ler, 3 på u n d erg ru n d a f sand. B opladserne findes i de sam m e om råder, som tilfældet v ar i den tyndnakkede økses tid. På de fleste a f de p la d ser, d er kun er registreret som bopladser fra den tyknakkede økses tid, er der fundet en enkelt tyndnakket økse, således at bebyggelse på pladserne allerede i denne periode er sa n d synlig. 7 a f pladserne viser decideret bebyg

gelse fra både den tyndnakkede og tyknak

kede økses tid. Periodens enkeltfund viser, i 21. M atrik elk o rten e til 1844-m atriklen. M atrik eld irek to ratet, K ø b en h av n .

(13)

En regionalundersøgelse a f H ads Herreds bebyggelse i yngre stenalder

forhold til den tyndnakkede økses tid, en mere ujævn spredning over det flade m oræ ne

land m ed flest fund om kring bopladserne, sam t enkelte fund vest for tunneldalen.

I det vestlige bakkeland findes kun mega- litgrave i tilknytning til tunneldalen, m ens der øst for tu nneldalen, foruden spredtliggende anlæ g findes ko n cen tratio n er nord for O d d er, syd for N orsm inde fjord, sam t i lav

landets sydlige del.

De fleste m egalitanlæ g og stø rstep arten a f tragtbæ gerkulturens bopladser fra den ty n d nakkede og tyknakkede økses tid er således sam lede i to om råder, nordligt og sydligt i det østlige lavland. I o m råd et herim ellem følger m egalitgravene tu nneldalen, og der ses en

kelte spredtliggende bopladser. En sam let v u rdering a f tragtbæ gerkulturens bebyggelse i herredet m å blive, at m an i de 2 her opstil

lede perioder, h ar beboet de sam m e om råder, sam t at den klart foretrukne del a f herredet h a r væ ret det østlige lavland og herm ed de bedste jo rd er.

Enkeltgravskulturen: A f de ialt 6 bopladser fra perioden, er 3 beliggende i lavlandet øst for tunneldalen og 3 i bakkelandet vest for tu n neldalen. 3 pladser er placeret på de bedste boniterede jo rd e r, 3 pladser på jo rd e r bonite

ret til 8.00-9.99 tdr. la n d /td . hrtk. 3 pladser ligger på u n d erg ru n d a f ler, 3 på underg ru n d a f sand. A f de ialt 17 registrerede stridsøkser er 2 fra undergravstid, 6 fra bund g rav stid og 9 fra o vergravs tid.

En sam m enligning m ed trag tb æ g erk u ltu rens bebyggelse viser dels en kraftig nedgang i an tallet a f fund og derm ed bopladser, dels en forskydning a f bebyggelsen m od vest, bort fra kystom råderne og ind i det vestlige bakke

land.

D er er nu stort set lige m ange fund øst og vest for tunneldalen. 13 a f de 17 registrerede stridsøkser er hele, uskadte eksem plarer, der m å antages at stam m e fra ødelagte grave. 60 a f om rådets ialt 92 gravhøje ligger i bakkelan

det vest for tunneldalen. D et er vanskeligt at vurdere, h v o rn år højene blev bygget. En del er utvivlsom t fra bronzealderen, m en største

22. M athiassen 1948.

parten a f de sm å, overpløjede høje kan være bygget i den senere del a f yngre stenalder.

Senneolitikum: A f de ialt 5 bopladser fra perio

den er 3 beliggende i det østlige lavland, 2 i bakkelandet. 3 pladser ligger på de bedst bo

niterede jo rd e r, 2 på jo rd e r boniteret til 8 .0 0 - 9.99 tdr. la n d /td . hrtk. 4 pladser ligger på u n d erg ru n d a f sand, 1 på u n d erg ru n d a f ler.

B opladsfundene og enkeltfundene viser, at både bakkelandet og fladlandet udnyttedes til bebyggelse, som tilfældet v ar ved enkeltgravs

kulturen. 3 bopladser h a r givet m ateriale, der kan dokum entere bebyggelser i begge perio

der.

M ateriale, indsam let og d ateret efter de ovenfor anførte retningslinier, kan kun a n vendes til i meget grove træk at påvise bebyg

gelsens forekomst. K u n 5 a f de behandlede b opladser h ar væ ret gjort til genstand for a r

kæologiske undersøgelser, så at m ere præcise d aterin g er h a r kunnet foretages ud fra den fundne keram ik. Indenfor trag tb æ g erk u ltu ren kan m an ikke, i det her anvendte m a teria

le ud fra flintøkserne alene, foretage nogen finere periodeinddeling end de to her an vendte, den tyndnakkede og den tyknakkede økses tid.

T herkel M athiassens generelle b e trag tn in ger om bebyggelsesudviklingen i V estjylland i yngre stenalder, svarer på m ange pun k ter til forholdene i den undersøgte del a f Ø stjyl

lan d 22. T ragtbæ gerkulturens bebyggelser i den tynd- og tyknakkede økses tid findes stort set i de sam m e o m råd er og er hovedsagelig kystbund. D er er i undersøgelsesom rådet i V estjylland registreret færre bopladser fra den tyknakkede økses tid end fra den ty n d nakkede økses tid (23:80), hvilket ikke er til

fældet i H ads herred, hvor der er næ sten lige m ange pladser fra de to perioder (17:16).

U overensstem m elsen kan hænge sam m en med den kraftige enkeltgravsbebyggelse i V estjylland og den evt. d e ra f følgende ned

gang i tragtbæ gerbebyggelsen i den tyknak

kede økses tid. M athiassen gør opm æ rksom på, at bopladserne fra den tyknakkede økses tid til gengæld er »større« end de registrerede

181

(14)

p ladser fra den tyndnakkede økses tid. V u r

deret ud fra de sam m e kriterier, som anven

des a f M ath iassen (antal overfladeopsam lede g enstande), kan det sam m e siges at være gæl

dende for forholdet m ellem de to perioders pladser i H ad s herred, selv om m an nok skal afholde sig fra at vurdere pladsernes størrelse ud fra overfladeopsam ling alene.

D en m ark an te forskel i arealudnyttelse og bebyggelsesm ønster for henholdsvis tra g tb æ g erkulturen og enkeltgravskulturen/seneoliti- kum , m å tolkes som forskellighed i u d n y ttel

sen a f de n aturgivne ressourcer og derm ed som forskellige økonom iske g ru n d lag for de pågæ ldende kulturer.

L itteratur:

Balsvig, K . E.: H istorisk geografi, K ø b en h av n 1976.

Becker, C. J .: E n k eltg rav sk u ltu ren p a a de danske øer. A arb ø g er for N ordisk O ld k y n d ig h ed og H i

storie 1936.

Becker, C. J .: M osefundne L erk ar fra yngre S ten

alder. A arb ø g er for N ordisk O ld k y n d ig h ed og H isto rie 1947.

Becker, C. J .: D en G rub ek eram isk e K u ltu r i D a n m ark. A arb ø g er for N ordisk O ld k y n d ig h ed og H isto rie 1950.

Becker, C. J .: S tenalderbebyggelsen ved Store V al

by i V estsjæ lland. A arb ø g er for N ordisk O ld kyndighed og H isto rie 1954.

Becker, C. J .: D en tyknakkede flintøkse. A arbøger for N ordisk O ld k y n d ig h ed og H isto rie 1957.

Becker, C. J .: S tudien zu N eolithischen F lintbei- len. A cta A rchaeologica X L IV . K ø b en h av n 1973.

Bekm ose, J .: M egalitgrave og m egalitbygder. A n

tikvariske Studier. N atio n alm u seet, K ø b en h av n 1977.

Ewens, J .: M atrik u lsark iv et. F ortid og N u tid , Bind X V II . K ø b en h av n 1948.

G lob, P. V.: S tu d ier over den jyske E nkeltgravs- k u ltu r. A arb ø g er for N ordisk O ld k y n d ig h ed og H istorie 1944.

G lob, P. V.: D anske O ld sag er II . Y ngre Stenalder.

K ø b en h av n 1952.

H an sen , C. R. og S teensberg, A.: Jo rd fo rd elin g og U dskiftning. K ø b en h av n 1951.

H an sen , V.: L a n d b ru g og bebyggelse i Vendsyssel.

H a rd e r, R: E n Ø stjydsk Isran d slin ie og dens in d flydelse p a a V andløbene. K ø b en h av n 1908.

H ø jlu n d , F.: S tridsøksekulturens flintøkser og -m ejsler. K u m l 1973—74.

J a r n h u s , K .L .: O m 1844-m atriklen som la n d b o h i

storisk kilde. Fortid og N u tid . Bind X X . K ø b e n havn 1958.

K n u d sen , G.: De d anske M a trik le r og deres b e n y t

telse ved historiske undersøgelser. Fortid og N u tid. Bind II . K ø b en h av n 1919.

K ristian sen , K .: F ra bronze- til je rn a ld e r: evolu

tion eller devolution? K o n tin u ite t og bebyggelse.

B eretning fra et sym posium d. 12.-14. m aj 1977 afholdt a f O d en se universitet. Skrifter fra in sti

tu t for historie og sam fundsvidenskab nr. 22.

O dense 1977.

K ristian sen , K .: Bebyggelse, erhvervsstrategi og arealu d n y ttelse i D an m ark s bronzealder. Fortid og N u tid . Bind X X V II. K ø b en h av n 1978 (a).

K ristian sen , K .: T h e C o n su m p tio n o f W ealth in B ronze Age D enm ark. A Study in the D ynam ics o f Econom ic Processes in T ribal Societies. N ew D irections in S can d in av ian A rchaeology. S tu dies in S can d in av ian P rehistory an d E arly H i

story. V olum e I.. C o p en h ag en 1978(b ).

L om borg, E.: Die F lintdolche D an em ark s. N o rd i

ske F o rtid sm in d er. Serie B, b ind 1. K ø b en h av n 1973.

M alm er, M . P : Ju n g n e o lith isc h e S tudien. A cta A rchaeologica L u n d en sia. L u n d 1962.

M alm er, M . P : G ro p k eram ik sb o p latsen J o n s to rp RÅ. Stockholm 1969.

M ath iassen , T .: S tu d ier over V estjyllands O ld tid s- bebyggelse. N atio n alm u seets Skrifter. A rkæolo- gisk-H istorisk Række, II . K ø b en h av n 1948.

M øller, M .: F ra A arh u s-D alen til H orsens Fjord.

M edd. fra D ansk geologisk Forening. B ind 7.

N ielsen, A. V .: L an d sk ab ets tilblivelse. D an m ark s N atu r. B ind 1. K ø b en h av n 1967.

N ielsen, P. C hr.: Skovens historie. D an m ark s N a tur. B ind 6. K ø b en h av n 1969.

Pedersen, H .: D e danske L an d b ru g . K ø b en h av n (1928) 1975.

Pedersen, V. E.: M atrikelvæ sen. K ø b en h av n 1951.

R an d sb o rg , K .: Befolkning og social v ariatio n i æ ldre b ronzealders D an m ark . K u m l 1973-74.

R an d sb o rg , K .: Social S tratification in E arly B ro n ze Age D enm ark: a S tudy in the R egulation of C u ltu ra l System s. P råh isto risch e Z eitschrift 49.

B and, B erlin-N ew York 1974.

Salom onsson, B.: D ie V årby F unde. A cta A r

chaeologica X L I. K ø b en h av n 1970.

Spejeldnæ s, N.: V idenskabelige og folkepædagogi- ske interesseom råder. Geologiske in teresseo m rå

der. L an d sk ab sp lan for H ad s herred. Å rhus 1968.

T rap, J . P : D an m ark . Å rhus A m t m.fl. 3. udg.

Fem te B ind. K ø b en h av n 1904.

T rap , J . P.: D an m ark . Å rhus A m t. Vejle A m t. 4.

udg. B ind V II. K ø b en h av n 1926.

T rap , J . P : Å rhus A m t. 5. udg. B ind V I I I , 1. K ø b en h av n 1963.

U ssing, N. V .: O m Floddale og R an d m o ræ n er i J y lla n d . V idensk. Selsk. O vers. N r. 4. K ø b e n

havn 1907.