rakterisere Frederik Fs forordning som en be
roligelse a f bønderne, en forsikring om, at ingen drastiske æ ndringer v ar på trapperne, og at forordningen m ed dens ga ran ti mod uberettiget udsm idning peger frem m od, at bønderne h ar ret til at blive siddende på deres fæstegårde hele deres liv, eftersom det efter
hånden bliver alm indeligt, at bønderne er livsfæstere.
D erm ed er D a h le ru p — så vidt je g kan se — nået til en konklusion, som ikke strid er mod m in, eftersom han ikke tildeler Frederik Fs forordning livsfæstestatus. M en til gengæld fristes han alligevel til at kalde den en >livsfæ- steforordning<, fordi den og dens efterfølgere i realiteten kom m er til at forsvare det rent fak
tisk eksisterende livsfæste.
M ed denne gum m iagtige følgeslutning for
svinder im idlertid den problem stilling, som det v ar min hensigt at sæ tte i centrum : nem lig, om statsmagten med forordningen a f 1523 ind
førte livsfæste?
N år svaret på dette spørgsm ål i sig selv er vigtigt, skyldes det netop oparbejdelsen a f m yten om, at Frederik I og hans godsejerre
gering ved lov indførte fæsteuopsigelighed på livstid. Een ting er, at der ikke ud a f loven selv kan læses et livsfæste, en anden ting er, at om stæ ndighederne gør en sådan fortolkning helt urim elig, ikke m indst fordi en livsfæste- lov ville betyde en urim elig tidlig statslig re
gulering a f det sam fundsm æ ssigt grundlæ g
gende kontraktforhold mellem bønder og godsejere.
Ved at sætte skel m ed en livsfæsteforord
ning i 1523 kom m er m an uvægerligt til at underbetone den strid mellem godsejerne og bønderne om fæstevilkårene, som først fik sin endelige statsstem plede formelle løsning med forordningen a f 19. m arts 1790, som er den første forordning, der eksplicit påb y d er livs
fæste ( J v f herom Porsmose, a n f arb., s. 31 f G anske vist bem æ rker 1790-forordningen i sin præ am ble, at Loven, dvs. D anske Lov, og derm ed også de form uleringer, som d an n e r grundlaget for D anske Lov, og som kan føres tilbage til 1523-forordningen forudsæ tter livs
fæste. M en alligevel m å C h ristian V II - dvs.
kronprinsregeringen - m ed den nye lov u n derstrege, at »alle hidindtil udgivne Fæ ste
breve, hvad enten de lyder p aa visse A ar eller paa O psigelse, dog bør gælde for B onden og hans H u stru s Livstid, saa længe hun er E n k e...« O g H ans Jen sen , hvorfra citatet stam m er, kom m enterer 1790-forordningen med den bem æ rkning, at m an næ ppe før den
ne form ulering h a r haft et udtrykkeligt forbud mod tidsbegræ nset fæste. (Jensen: Dansk Jord- politik, 1, 1936, s. 159 f )
M an skal således helt frem til bonderefor
m erne, før m an finder en forordning, der uden nogen tvivl er en livsfæsteforordning - dvs. 267 å r efter 1523-forordningen.
U anset uenigheder om og nu an cer i opfattel
sen a f fæ stebondens retsbeskyttelse i perioden fra 1523 til 1790 er der ingen a f m ine oppo
nenter, der h ar fastholdt en fortolkning a f 1523-forordningen, der berettiger den tra d i
tionelle udnæ vnelse a f den til at være en livs- fæsteforordning.
Tvæ rtim od h ar Frank Pedersen i Fortid og Nutid, X X X , 1983, s. 97-110, yderligere um ulig
gjort en sådan fortolkning, og endelig er Pors
mose (anf. arb.) ligeledes - helt uafhængig a f min artikel - nået til sam m e resultat.
Det er således blevet bekræftet, at myten om, at staten i 1523 gennem fører en eneståen
de bondevenlig lov - hvilket h a r faet flere historikere til at svøm m e over a f begejstring - er uden bund i virkeligheden.
Peter Bøegh Nielsen:
Erhvervshistorisk forskning - nuvæ rende tendenser og frem tidig profil
D er er inden for de seneste å rtier på et in ter
n atio n alt plan sket en relativ betydelig udvik
ling og udbygning a f den erhvervshistoriske forskning. D ette forhold er forårsaget a f dels den generelle interesse for de m aterielle og økonom iske aspekter a f den historiske udvik
ling, dels m ere specifikt a f virksom hedernes - f.eks. de m u ltinationale selskabers — stigende indflydelse på den sam fundsm æ ssige udvik
ling siden 2. V erdenskrig. D en historiske forsknings øgede fokusering på den økonom i
ske og sociale udvikling h a r resulteret i en stigende erhvervshistorisk forskning sam t in stitutionalisering h e ra f i form a f oprettelse a f in stitu tte r og selskaber for erhvervshistorisk forskning sam t erhvervshistoriske arkiver i de sidste 15 å r .1
Set i dette tidsperspektiv står den danske erhvervshistoriske forskning relativt godt ru stet, idet et dansk erhvervshistorisk arkiv blev o p rettet allerede i 1948 som en selvejende institution. Erhvervsarkivet, der h a r til huse i Å rhus, blev i 1962 overtaget a f staten og h ar som prim æ rt form ål at indsam le og arkivere arkivalier fra erhvervslivets organisationer, virksom heder og enkeltpersoner m ed tilknyt
ning hertil. Arkivet h a r endvidere til opgave at udføre og videreform idle erhvervshistorisk forskning. D en funktion v aretag er E rhvervs
arkivet dels gennem publiceringen a f er
hvervshistoriske afhandlinger, dels gennem udgivelsen a f Erhvervshistorisk Arbog, der er u d kom m et siden 1949 og er den eneste periodi
ske publikation i D anm ark, der specifikt be
skæftiger sig m ed erhvervshistorie.
I en kortlæ gning a f den erhvervshistoriske forskning i D an m ark vil E rhvervsarkivet såle
des indtage en central placering, og næ rvæ rende oversigt skal m ed en konkret gennem gang a f de to sidste årgange a f E rhvervs
historisk Å rbog suppleret med en generel, m en kort opsum m ering a f de seneste 10 å r
gange belyse, hvorledes E rhvervsarkivet va
retager den funktion, d er o m h an d ler udførel
se og videreform idling a f erhvervshistorisk forskning. Endelig skal nuvæ rende tendenser i forskningen sam m enstilles m ed de krav, som jeg m ener, der m å stilles til den frem tidige erhvervshistoriske forskning, for herigennem at styrke denne forskningsdisciplin.
E rhvervsarkivet h ar ikke eksplicit form ule
ret en program erklæ ring for sit virke, n æ r
m est herved m å den davæ rende leders, Vagn D ybdahl, form ulering fra 1976 anses: » E r
hvervsarkivet h ar sin særlige funktion i histo
rieskrivningen«, idet » ... det for nutidsorien- teringen er nødvendigt, at historien også m edtager de økonom isk - sociale tilstande og udviklinger, således at der ikke fæ stner sig den opfattelse, at det m oderne D an m ark ude
lukkende er skabt a f litterater og frit svæven
de politikere. V ideregående vil det m edvirke til at stim ulere og uddybe interessen for det økonom iske liv i det hele taget«.2 D et er såle
des ikke m uligt specifikt at referere Erhvervs- arkivets opfattelse a f sin egen rolle og funk
tion, og derm ed indirekte opfattelsen a f in d holdet i det specielle forskningsfelt inden for den økonom iske historie, der betegnes som erhvervshistorie.3 Derfor skal arkivets profil søges afgrænset via en karakteristisk a f de 11 artikler, der udgør indeholdet a f årbøgerne 1980 og 1981. A rtiklerne b eh an d ler et bredt spektrum a f em ner, fra den kongelige en eh an del på Fæ røerne 1709 til 1776 til en gennem gang a f det om fangsrige m ateriale, som G ros
serer-Societetet h a r afleveret til E rhvervsarki
vet. U m id d elb art forekom m er årbøgerne at være et p arti blandede bolcher, m en - som det skal frem gå a f nedenstående — m ed en sam m ensæ tning, der kunne være m ere o p ti
mal.
E rhvervshistorisk Å rbog 1980 er k arak teri
seret ved, at hovedparten a f artiklerne h ar et ark ivintroducerende form ål. Tydeligst kom m er dette frem i den ovennæ vnte artikel om G rosserer-Societetets arkiv, der er skrevet a f H ans H enrik Schou. In ten tio n ern e m ed a r tiklen er dels at sæ tte organisationen ind i en historisk sam m enhæ ng, dels at give en b ru gervejledning til arkivet, der går tilbage til
1. Hvad angår udviklingen i USA, se Ralph W. Hidy, Business History: Present Status and Future Needs, i Business History Review, vol. 44, 1970, pp. 483-497. For England, se R. A. Chruch, Business History in Britain, i The Journal o f European Economic H istory,\ol. 5, 1976, pp. 209-228. For Vesttyskland, se Hans Pohl, U nternehm ensgeschichte in der Bundesrepublik Deutschland - Stand der Forschung und Forschungsaufgaben fur die Zukunft, i Zeitschrift fu r Unternehmensgeschichte, Bd. 22, 1977, pp. 26-41. For Sverige, se U lf Olsson, Foretagshistoria som ekonomihistoria, i (Svensk) Historisk Tidskrift, bd. 3, 1979, pp. 240-254.
2. Vagn Dybdahl, Erhvervsarkivet. Forskningsinstitution og centralarkiv fo r dansk erhvervsliv, Århus 1979, p. 28.
3. For en generel definition på erhvervshistorie, se nedenfor p.
organisationens grundlæ ggelse i 1742. H enrik Fodes artikel om »Stationsbyen og de store arkiver i E rhvervsarkivet« h ar et lignende ar- kivintroducerende form ål. A rtiklens karakter og opbygning er dog a f bredere a rt end den foregående, der i for u d strak t om fang er p ræ get a f sin u m iddelbare ophavssituation, nem lig som indledning til et trykt arkivregistra
tu r.4 Fode und erstreg er de væ rdifulde oplys
ninger, som ligger i kreditforeningers og brandforsikringsselskabers vurderingsrap- porter. En konkret eksem plificering a f et kil
dem ateriales anvendelsesm uligheder og ud- sangsvæ rdi foretager Finn H . L auridsen i
»Stationsbyen Skjern i handelskalendere og erhvervsarkiver«, der knytter an til førnævnte artikel. De to sidstnæ vnte undersøgelser a f kildegrupper til belysning a f stationsbyernes udvikling er et led i S tatens H um anistiske Forskningsråds forskningsprojekt S tationsby
en 1840 til 1940. D et sidste bidrag, der ligele
des tager sit u d gangspunkt i et givent arkiv, er H enrik V edel-Sm iths lille artikel om en enkelt odenseansk virksom hed, M . K.
B randts K læ defabrik. H eri opridses en række forhold om kring interessante problem stillin
ger, f.eks. foretagernes uddannelsesm æ ssige baggrund, som det pågæ ldende arkiv kunne belyse. M en bidragets begræ nsede om fang um uliggør en grundigere undersøgelse a f dis
se problem er.
De to sidste bidrag adskiller sig fra de før
næ vnte derved, at de dels h a r et m ere teore
tisk og/eller historisk specifikt udgangspunkt, dels ikke tager konkret u d gangspunkt i et gi
vent kildem ateriale. Å rbogens hovedartikel er Flem m ing M ikkelsens afhandling om » In d u strielle foretagere i O dense om kring 1870«, der er baseret på et b red t kildegrundlag — spæ ndende fra industritæ llinger over lig
nings- til skifteprotokoller. Skønt M ikkelsens undersøgelse er et speciale fra 1973, udgør det et a f de eneste, danske bidrag til det specielle forskningsfelt, d er b eh an d ler foretagerbegre
bet. D er er tale om en undersøgelse a f foreta
gernes socio-økonom iske placering i lokal
sam fundet sam t de pågæ ldende foretageres
karrierem ønster sam t sociale og erhvervs
mæssige baggrund. D en sidste artikel, der er skrevet a f C hr. R. Ja n se n , o m h an d ler bygnin
gen a f K øbenhavns fæstning i 1880’erne og dette byggeris beskæftigelsesfrem m ende be
tydning.
U den at d er er en indbyrdes sam m enhæ ng imellem artiklerne, er 1981-årbogen k arak te
riseret ved, at 7 ud a f de 5 b idrag o m handler den tidlige industrialiseringsfase — perioden 1840-1914. H vor den forrige årbog i u d strak t om fang havde en arkivintroducerende k arak ter, er dette ikke tilfældet med denne årgang.
To a f artiklerne beskæftiger sig m ed aspekter a f den industrielle udvikling på et b ra n ch en i
veau, hvor industritæ llingerne udgør g ru n d laget for de pågæ ldende undersøgelser. Per Boje og H ans C hr. Jo h an sen s artikel om m e
kaniseringen a f dansk tekstilindustri i O dense 1850 til 1914 er en inform ativ gennem gang a f de æ ndringer i arbejdets organisering, der fin
der sted i forbindelse m ed den teknologiske innovationsproces. Ikke overraskende frem står især højkonjunkturperioderne om kring 1870 og anden halvdel, a f 1890’erne som de perioder, hvori de betydeligste investeringer blev foretaget. Jø rg e n Fink beskæftiger sig ligeledes m ed den tidlige industrialisering i sin artikel om den industrielle udvikling 1897 til 1914. H eri anfægtes den gængse opfattelse, at provinsen v ar bestem m ende for den in d u strielle udvikling i denne periode. Fink in d d e
ler udviklingen i to faser, hvori provinsen i den første (1897—1906) delvist indhentede K øbenhavns forspring, m ens K øbenhavn i den anden fase (1906 til 1914) øgede sit in d u strielle forspring g ru n d et de ko n cen tratio n stendenser, der især kan observeres om kring industrien i K øbenhavn. 1981-årbogens ho vedartikel er en lokalhistorisk undersøgelse a f det århusianske arb ejd erk v arter Frederiks- bjergs frem vækst i perioden 1870 til 1900, der er skrevet a f E lisabeth D ah leru p F arah og Jo h a n n e Schm idt. A rtiklen belyser de dem o
grafiske forhold, boligm iljø sam t husleje- og lønforhold for kvarterets beboere, og b e h a n d ler således et an d et em neom råde end de øvri-
4. Grosserer-Societetets arkiv, Århus 1983, pp. 13-51.
Skema 1. Den kronologiske fordeling af artiklerne i Erhvervshistorisk Arbog 1971-1981.
Før 1840 26 %
1840-1914 36%
1914-1981 22%
ikke tidsbestemt 16%
Skema 2. Den emnemæssige fordeling af artiklerne i Erhvervshistorisk Arbog 1971-1981.
Økonomisk historie 10%
Landbrug, skovbrug og fiskeri -
Industri og håndværk 14%
Handel og transport 14%
Penge- og bankvæsen 2%
Økonomisk politik, off. finanser 6%
Demografi 6%
Socialhistorie 16%
Diverse, A: erhvervsorganisationer 20%
B: øvrigt 12%
ge bidrag. U ndersøgelsen, der oprindeligt er et speciale, ben y tter et stort kildem ateriale sam t tager en række centrale problem stillin
ger op, m en desvæ rre udviskes væ rdien a f de indsam lede oplysninger i en række delkonklu
sioner, d er m angler stringens og perspektive
ring. Peter K orsgårds undersøgelse a f »Den kongelige enehandel p å Fæ røerne 1709—
17 76«, er ligeledes baseret på et speciale, der b eh an d ler såvel dansk som færøsk kildem ate
riale. D et er en oplysende artikel, der beskri
ver handelen, dens organisation og økonom i sam t m onopolhandelens betydning for det fæ
røske sam fund.
A rbogens sidste artikel er væsensforskellig fra det øvrige indhold, idet d er er tale om
u d d rag a f m inister og bankdirektør J . H as- sing-Jørgensens erindringer, som giver et væ rdifuldt indblik i grundlæggelses- og e ta b leringsfasen i en a f de første revisionsvirksom heder i landet. O m kring 1900 v ar erhvervsli
vet yderst skeptisk over for tanken om at overlade firm aets regnskabsbøger til udefra
kom m ende personer, og Flassing-Jørgensen, d er var direktør for R evisionskontoret og se
nere m edstifter a f R evisionsbanken, var en foretager inden for revisionsbranchen. E rin dringerne ville dog nok have vun d et ved en stram m ere disposition sam t en bearbejdning, der udover de i artiklens n o te a p p a ra t givne biografiske oplysninger i højere grad havde perspektiveret de sam tidige økonom iske for
hold.
For de 2 ovenfor behandlede årgange er det karakteristisk, at artiklerne i u d strak t grad er kronologisk begræ nset til den tidligere indu- strialiseringsperiode 1840 til 1914, idet 8 ud a f 11 artikler behandler denne periode. Som det frem går a f skem a 1, er den tidsm æssige koncentration onkring den tidlige industriali- seringsfase, som årgangene 1980 og 1981 u d viste, ikke en eentydig tendens for de 50 artik ler, som er indeholdt i de seneste 10 årgange a f E rhvervshistorisk A rbog. D erim od er det karakteristisk, at kun en m indre del o m h an d ler perioden efter 1914, h v o raf ingen artikler specifikt o m h an d ler perioden efter 1945!
Den her foretagne karakteristik a f indhol
det i de to årgange antyder, at redaktionen h a r am b itio n er om, at E rhvervshistorisk Å r
bog skal være an d et og m ere end en årbog for E rhvervsarkivet. De pågæ ldende artikler u d viser differentierede tilgange som virksom - hedshistorie, brancheanalyser, socialhistorie og lokalhistorie. D enne profil underbygges a f den em nem æssige inddeling a f de sidste 10 årgange a f E rhvervshistorisk Å rbog, som er sam m enfattet i skem a 2. H e ra f frem går det, at artiklerne spreder sig som en bred vifte over en række em negrupper m ed hovedvæg
ten på erhvervsorganisationernes historie, so
cialhistorie sam t industri- og handelshistorie.
D erim od udviser artiklerne kun en ringe er
hvervsm æssig spredning, idet den prim æ re sektor ikke er behandlet, hvilket endvidere gæ lder for stø rstep arten a f den tertiæ re sek
to r.5 De bidrag, der beh an d ler de økonomiske sektorer, er koncentreret om kring industri sam t handel og håndvæ rk. D et m å således konstateres, at Erhvervshistorisk Å rbog i u d strak t grad beskæftiger sig bredt m ed økono
misk historie og socialhistorie frem for decide
ret erhvervshistorie.
D isciplinen erhvervshistorie er ganske vist vanskelig at afgrænse, idet en lang række a f problem stillinger og m etoder fra an d re forsk
ningsdiscipliner indgår, såsom generel økono
misk historie, social- og teknologihistorie, national- og driftsøkonom i, psykologi og so
ciologi.5 M en som en generel og operationali- serbar definition kan erhvervshistorie beskri
ves som en historisk undersøgelse og analyse på m ikro-niveau a f dels virksom heden som organisk enhed, der inkluderer såvel input- som outp u tsid en og de hertil knyttede pro duktionsfaktorer, som organisations- og ad- m inistrationsforhold m ed dertil forbundne beslutningsprocesser, dels a f virksom heden i relation til det om givende sam fundsm æ ssige og institutionelle miljø. D et er her vigtigt at understrege, at erhvervshistorie ikke er snæv
re firm aundersøgelser, m en som m etodisk u d g angspunkt fokuserer på sam spillet og veksel
virkningen m ellem virksom hederne og deres sam fundsm æ ssige om givelser.
Indvendingen im od årbogens relativt store tem atiske spredning er således ikke en princi
piel kritik, m en baseret på bidragenes k arak ter. De forskellige b idrag o p træ d er enkeltstå
ende og uden indbyrdes sam m enhæ ng. D et er spørgsm ålet, om ikke deciderede tem anum re, hvor em ne og/eller kronologi er fælles, eller artikler, der følger tidligere årbøgers b e h an d lede problem stillinger op, kunne være u d b y t
terige. U den en stram m ere redigeringspolitik
kom m er årbogen let til at frem stå med en diffus karakter, i stedet for at m edvirke til en profilering a f den erhvervshistoriske forsk
ning. H ertil bid rag er endvidere det forhold, at artiklerne i stort om fang h ar deres forlæg i universitetsspecialer eller i konkrete arkivre
gistreringer, hvilket ofte kan im plicere en m anglende eller begræ nset perspektivering og/eller problem orientering. N etop disse ele
m enter er væsentlige i den erhvervshistoriske forskning, idet m ikro-undersøgelserne m å re
lateres til de større sam fundsøkonom iske sam m enhæ nge på m akro-niveau for herigen
nem at belyse generelle problem kom plekser.
E ndvidere er det nødvendigt, at undersøgel
serne på m ikro-niveau tager deres m etodiske udgangspunkt i eller forholder sig til teori
dannelser eller hypoteser, hvis undersøgelses
resultaterne skal kunne anvendes i analyser a f branchem æ ssig eller m ere generel karakter.
D enne kortfattede gennem gang a f Erhvers- historisk Årbogs em nem æssige og kronologi
ske spredning skulle antyde forskningsprofi
len hos E rhvervsarkivet og derm ed de forcer og svagheder, som i u d strak t grad præ ger den erhvervshistoriske forskning i D anm ark. For det er væ sentligt at understrege, at i og med der ikke eksisterer en lærestol i erhvervshisto
rie ved universiteterne i D anm ark, far E r
hvervsarkivet en yderst central placering i den erhvervshistoriske forskning - også g ru n det det forhold, at det eneste selvstændige in stitu t for økonom isk historie i D anm ark, In stitu t for økonom isk historie ved K ø b en havns U niversitet, kun i m indre om fang h a r drevet erhvervshistorisk forskning. De h id ti
dige forsøg, der h a r væ ret foretaget på at igangsæ tte en d eb at om kring den økonomiske historieforskning, h eru n d er også den er-
5. Det må formodes, at der implicit er tale om en vis arbejdsdeling, således at den agrare sektor primært om handles i Landbohistorisk Tidsskrift. Som om talt nedenfor anser jeg ikke en skarp sektoropdelt forskning for en ubetinget fordel, men understreger derimod vigtigheden af en opblødning af sådanne sektorale skel. H er skal understreges behovet for belysning af skovbrug og fiskeri samt især sidstnævnte erhvervs betydning for de respektive lokalsamfund og konsekvenserne af de ændrede arbejdsmetoder.
6. For en generel diskussion af indholdet i forskningsdisciplinen erhvervshistorie, se Business History Review bd. 36, 1962, der indeholder de vigtigste bidrag fra en konference arrangeret af H arvard Business History Group. Endvidere kan henvises til Ralph W. Hidy, Busines History, i International Encyclopedia o f the Social Sciences, vol. 6, New York 1968, pp. 474—480. En artikelsamling, der illustrerer spændvidden og problemfelterne i erhvervshistorisk forskning, er K. A. Tucker (red.), Business History, London 1977. Se også for en eksemplificering af konkrete forskningsprojekter (Svensk) Historisk Tidskrift, bd. 3, 1979.
hvervshistoriske forskning, og dens indhold, h ar ikke faet megen respons.7 M en je g anser en d eb at om kring den frem tidige stategi for økonom isk/erhvervshistorisk forskning for yderst relevant - ikke m indst g ru n d et den nuvæ rende forskningspolitiske situation!
I begrebet forskningsstrategi lægger je g ikke en rigoristisk forskningspolitik, m en d e r
im od fremlæggelsen a f et katalog over forsk
ningsfelter, der kan opdyrkes frem over.8 Som ovenfor næ vnt er en hovedanke m od de h id ti
digt publicerede undersøgelser i E rhvervshi
storisk A rbog det m anglende teoretiske u d gangspunkt eller i bedste fald en m anglende konkretisering a f teoretiske problem stillinger sam t de utilstræ kkeligt problem orienterede arbejdshypoteser. D ette kan eksemplificeres m ed et p a r væsentlige problem stillinger inden for den erhvervshistoriske forskning:
En hovedtese i den m ikro-økonom iske teori er, at m otivationen for en virksom hedsejer er profitm aksim ering. K an denne m ålsæ tning dokum enteres ud fra det em piriske m ateriale - eller er virksom hedens m ålsæ tning i højere grad satisfiering eller en sikring a f familiens indtæ gter over et længere tidsinterval? Sker der over tid en æ ndring a f denne m ålsæ tning?
E r m ålsæ tningen den sam m e for det 18. eller 19. årh u n d re d es enkeltm andsselskaber som for det 20. årh u n d red es industrielle aktiesel
skaber?
D ette leder over til en anden væsentlig pro blem stilling, nem lig teorierne om kring virk
som hedernes vækst, og hvorledes ledelses
stru k tu re rn e udvikler og æ ndrer sig i relation til den generelle økonom iske udvikling og den specifikke virksom hedsudvikling. U dviklin
gen i ledelsesform erne og o rg an isatio n sstru k tu rern e sam t g ru n d lag et for rek ru tterin g a f
virksom hedsledere er et forsøm t em ne inden for den erhvervshistoriske forskning i D a n m ark.
Et om råde, hvor yderligere forskning også er form ålstjentligt, er den teknologiske udvik
ling og betydningen h e ra f for arbejdsproces
serne og arbejdets organisering sam t de æ n
dringer i investerings- og finansieringsm øn- stre, som en stadigt m ere kapitalintensiv p ro duktionsform m åtte indebåre. D ette p roblem kompleks knytter an til hele spørgsm ålet om kring kapitalm ark ed et og dettes in stitu tio nalisering sam t betydningen a f en organiseret opsam ling, transform ation sam t cirkulation a f den m obile kapital for den økonom iske u d vikling.
H vad an g år den kronologiske prioritering, viste skem a 1, at forskning i den erhvervshi
storiske udvikling i det 20. årh u n d red e , og specielt efter 1945 er et forsøm t om råde. H er er interessante aspekter de for denne periode karakteristiske teknologiske innovationspro- cesser og indførelsen a f nye produktionsm eto
der, sam t disses indflydelse på virksom heds
stru k tu rern e. A f betydelig interesse er endvi
dere de k oncentrationer på såvel horisontalt som vertikalt plan, der finder sted i dette tidsinterval.
G enerelt anser jeg det for en a f de vigtigste m ålsæ tninger for den erhvervshistoriske forskning at få n e d b ru d t de sektorm æssige forskningsskranker, således at de forskellige erhverv analyseres i et sam let perspektiv. For at uddybe forståelsen a f den økonom iske vækst og udvikling er det nødvendigt at u n dersøge de økonom iske interaktionsm ønstre - hvilke koblingsm ekanism er eksisterer der imellem landbrug, handel og industri, og hvorledes æ ndres disse over tid? På hvilke
7. H er tænkes specielt på Ove H ornby og G unnar Viby Mogensen, The Study of Economic History in Denmark. Recent Trends and Problems, i Scandinavian Economic History Review, vol. X X II, bd. 1, 1974 pp. 61-87. I denne artikel forsøgte de to forfattere - formodentligt inspireret af problem atikken omkring etableringen af forskningsrådene - at inspirere til en debat omkring prioriteringen af den økonomiske henholdsvis økonomisk- historiske forskning i Danmark. Øvrige indlæg, der profilerer den økonomisk
historiske forskning er K ristof G lam ann, D anm ark økonomisk historie, i Det danske Historikermøde i Odense, Kbh. 1970, pp. 150-161, forskningsrapporten fra Institut for økonomisk historie, i Hvad sker der i Elfenbenstårnet?, K øbenhavns Universitet 1983, s. 14-20, sam t i V. Dybdahl, op.cit.
8. Et udmærket eksempel på en sådan fremgangsmåde er den programerklæring og det idekatalog over emnefelter, som redaktørerne af Bol og By ønsker behandlet i kommende numre, se Bol og By, 2. række nr. 1, 1977, pp. 7-9.
m arkedspræ m isser skal virksom hederne eksi
stere: er m ark ed sstru k tu rern e lokalt afgræ n
sede, eller in d g år virksom hederne i en n atio nal stru k tu r eller p å et verdensm arked? Så
frem t undersøgelser a f såd an n e tvæ rgående koblingsm ekanism er suppleres og kom bine
res med undersøgelser a f relationerne mellem erhvervslivet og de private husholdninger, kan en totalanalyse a f de forskellige og m an geartede udbuds- og efterspørgselsm ekanis- m er undersøges på m ikro-niveau, hvorved den generelle, økonom iske udvikling kan a n a lyseres m ere kvalitativt og detaljeret end ved en undersøgelse på m akro-niveau.
S ådanne kom parative, sektoroverskridende undersøgelser aktualiserer et længe næ ret øn
ske: nem lig en publicering a f Erhvervsarki- vets reg istratu rer, således at m an relativt h u r
tigt kan få et overblik over hvilke arkivalier, som arkivet m åtte ligge inde m ed, og dette m ateriales kronologiske, branchem æ ssige sam t indholdsm æ ssige begræ nsninger. For i E rhvervsarkivet er sam let et særdeles væ rdi
fuldt kildem ateriale, d er ikke er blevet u d n y t
tet i tilstræ kkeligt om fang i den hidtidige er
hvervshistoriske forskning. En publiceret a r
kivregistratur vil utvivlsom t resultere i en øget anvendelse a f virksom hedsarkivalierne.
Som det ovenfor er citeret, ønsker E r
hvervsarkivet at indtage en cental placering i historieforsyningen, m en forhåbentlig ikke alene i den fagvidenskabelige forskning. Til inspiration for den lokalhistoriske interesse, der i u d strak t grad udvises a f ikke-professio- nelle, ville dels den førnæ vnte arkivregistra
tu r være, m en også en artikel, der kunne give en generel m etodisk indføring i, hvorledes en erhvervshistorisk undersøgelse gennem føres sam t hvilke problem stillinger, d er er forbun
det med en såd an undersøgelse. E t så d an t m etodiskt koncept — eller flere - ville betyde, at E rhvervshistorisk Å rbog ikke alene ville videreform idle væsentlige erhvervshistoriske oplysninger til sin læserkreds, m en endvidere ville kunne m uliggøre en konkret, faglig akti
vering a f samme!
M ålg ru p p en for de her skitserede strø ta n ker om kring hvilke elem enter, som den frem tidige erhvervshistoriske forskning bør in d e
holde, er naturligvis ikke den snævre kreds a f
m edarbejdere ved E rhvervsarkivet, m en ge
nerelt henvendt til historikere og andre, der m åtte beskæftige sig m ed erhvervshistorie.
Den konkrete anledning h ar væ ret det ud m ærkede m edium , som Erhvervshistorisk Å r
bog grundlæ ggende er, sam t de m uligheder for erhvervshistorisk form idling, en sådan pe
riodisk publikation giver. M en hvis disse m u ligheder skal udnyttes bedre, bør redaktionen investere i et m ere opsøgende arbejde, således at årbogens indhold struktureres bedre sam t nye forskningstiltag initieres. Som E rhvervs
historisk Å rbog frem står i øjeblikket, m å å r
bogens redigeringspolitik karakteriseres som væ rende situationsbestemt, fremfor at være re sultatet a f en forskningsstrategisk bestemt publi- ceringspolitik!
Birgit Løgstrup:
2 X Bratskov
D er udkom i 1981 to historiske arb ejd er om Bratskov, en tidligere hovedgård i Ø ster H an herred. D et ene er et speciale i historie ved A alborg U niversitets C enter, som udgives a f dets forfattere K etty Jo h an sso n og U lla T ho- m asen med forord og en varm anbefaling a f deres specialevejleder ved A U C m ag.art. Jes A dolphsen. D et an d et udgives a f Brovst kom m une og er skrevet a f tidligere skolebestyrer P. R ønn C hristensen, der - iøvrigt ligesom den ene a f stu d en tern e — stam m er fra egnen og gennem m ange å r h a r beskæftiget sig m ed dets historie. R edaktøren a f Fortid og N utid fandt det en god ide at vurdere og sam m en
holde de to form er for lokalhistorie. D et være sagt straks, at de er så forskellige som dag og n at på enhver m åde. De h ar ikke ret m eget andet tilfælles end em net Bratskov.
D et overordnede m ål er dog fælles for beg
ge bøger: a t form idle de indvundne forsk
n ingsresultater ud til historisk interesserede på egnen. K . J . og U. T. form ulerer det i en universitetspolitisk sam m enhæ ng således:
»D et ville være positivt, om den generelle opfattelse, at universiteterne er i besiddelse a f et vidensm onopol, d er er fjernet fra den m eni
ge befolkning, kunne m odereres, idet en så
dan opfattelse blokerer for en positiv dialog«.
