D ebat
m arkedspræ m isser skal virksom hederne eksi
stere: er m ark ed sstru k tu rern e lokalt afgræ n
sede, eller in d g år virksom hederne i en n atio nal stru k tu r eller p å et verdensm arked? Så
frem t undersøgelser a f såd an n e tvæ rgående koblingsm ekanism er suppleres og kom bine
res med undersøgelser a f relationerne mellem erhvervslivet og de private husholdninger, kan en totalanalyse a f de forskellige og m an geartede udbuds- og efterspørgselsm ekanis- m er undersøges på m ikro-niveau, hvorved den generelle, økonom iske udvikling kan a n a lyseres m ere kvalitativt og detaljeret end ved en undersøgelse på m akro-niveau.
S ådanne kom parative, sektoroverskridende undersøgelser aktualiserer et længe næ ret øn
ske: nem lig en publicering a f Erhvervsarki- vets reg istratu rer, således at m an relativt h u r
tigt kan få et overblik over hvilke arkivalier, som arkivet m åtte ligge inde m ed, og dette m ateriales kronologiske, branchem æ ssige sam t indholdsm æ ssige begræ nsninger. For i E rhvervsarkivet er sam let et særdeles væ rdi
fuldt kildem ateriale, d er ikke er blevet u d n y t
tet i tilstræ kkeligt om fang i den hidtidige er
hvervshistoriske forskning. En publiceret a r
kivregistratur vil utvivlsom t resultere i en øget anvendelse a f virksom hedsarkivalierne.
Som det ovenfor er citeret, ønsker E r
hvervsarkivet at indtage en cental placering i historieforsyningen, m en forhåbentlig ikke alene i den fagvidenskabelige forskning. Til inspiration for den lokalhistoriske interesse, der i u d strak t grad udvises a f ikke-professio- nelle, ville dels den førnæ vnte arkivregistra
tu r være, m en også en artikel, der kunne give en generel m etodisk indføring i, hvorledes en erhvervshistorisk undersøgelse gennem føres sam t hvilke problem stillinger, d er er forbun
det med en såd an undersøgelse. E t så d an t m etodiskt koncept — eller flere - ville betyde, at E rhvervshistorisk Å rbog ikke alene ville videreform idle væsentlige erhvervshistoriske oplysninger til sin læserkreds, m en endvidere ville kunne m uliggøre en konkret, faglig akti
vering a f samme!
M ålg ru p p en for de her skitserede strø ta n ker om kring hvilke elem enter, som den frem tidige erhvervshistoriske forskning bør in d e
holde, er naturligvis ikke den snævre kreds a f
m edarbejdere ved E rhvervsarkivet, m en ge
nerelt henvendt til historikere og andre, der m åtte beskæftige sig m ed erhvervshistorie.
Den konkrete anledning h ar væ ret det ud m ærkede m edium , som Erhvervshistorisk Å r
bog grundlæ ggende er, sam t de m uligheder for erhvervshistorisk form idling, en sådan pe
riodisk publikation giver. M en hvis disse m u ligheder skal udnyttes bedre, bør redaktionen investere i et m ere opsøgende arbejde, således at årbogens indhold struktureres bedre sam t nye forskningstiltag initieres. Som E rhvervs
historisk Å rbog frem står i øjeblikket, m å å r
bogens redigeringspolitik karakteriseres som væ rende situationsbestemt, fremfor at være re sultatet a f en forskningsstrategisk bestemt publi- ceringspolitik!
Birgit Løgstrup:
2 X Bratskov
D er udkom i 1981 to historiske arb ejd er om Bratskov, en tidligere hovedgård i Ø ster H an herred. D et ene er et speciale i historie ved A alborg U niversitets C enter, som udgives a f dets forfattere K etty Jo h an sso n og U lla T ho- m asen med forord og en varm anbefaling a f deres specialevejleder ved A U C m ag.art. Jes A dolphsen. D et an d et udgives a f Brovst kom m une og er skrevet a f tidligere skolebestyrer P. R ønn C hristensen, der - iøvrigt ligesom den ene a f stu d en tern e — stam m er fra egnen og gennem m ange å r h a r beskæftiget sig m ed dets historie. R edaktøren a f Fortid og N utid fandt det en god ide at vurdere og sam m en
holde de to form er for lokalhistorie. D et være sagt straks, at de er så forskellige som dag og n at på enhver m åde. De h ar ikke ret m eget andet tilfælles end em net Bratskov.
D et overordnede m ål er dog fælles for beg
ge bøger: a t form idle de indvundne forsk
n ingsresultater ud til historisk interesserede på egnen. K . J . og U. T. form ulerer det i en universitetspolitisk sam m enhæ ng således:
»D et ville være positivt, om den generelle opfattelse, at universiteterne er i besiddelse a f et vidensm onopol, d er er fjernet fra den m eni
ge befolkning, kunne m odereres, idet en så
dan opfattelse blokerer for en positiv dialog«.
143
D ebat
R ønn C hristensen vil gerne fortælle h e rreg år
den Bratskovs historie, dels fordi h an selv er o ptaget a f den som en del a f hjem stavnens historie, dels fordi Bratskov netop er blevet overtaget a f Brovst kom m une og tænkes a n vendt som m edborgerhus for kom m unens indbyggere. H an s undersøgelse om fatter Bratskovs historie så langt tilbage, han h ar kunnet finde skriftlige vidnesbyrd. S tu d en ter
opgaven h a r derim od fokuseret på lan d b o re
form erne i slutningen a f det 18. årh. først generelt derefter specielt på Bratskov. D ette er et rim eligt og fuldt tilstræ kkeligt undersø
gelsesfelt.
K etty J o h an sso n og U lla T h o m asen indle
d er deres undersøgelse m ed en gennem gang a f K arl M a rx ’ væ rker fortrinsvis kapitalen.
D ette sker i et vanskeligt tilgængeligt sprog, som uvilkårligt leder tanken hen på det 18.
å rh .’s E rasm us M on tan u s og hans brug af latinen. E r universiteterne i dag ved at have opbygget en in tern sprogbrug/slang, som på linie m ed fortidens latin kom m er til at virke som en barriere for læsere uden for m urene?
D ette står i dette tilfælde i grel m odsæ tning til ønsket i forordet om at form idle viden ud til befolkningen.
Som indledning til det generelle afsnit om landboreform erne giver forfatterne en god indføring til V. K ula: A n Econom ic T heroy of the Feudal System , (1976). M ed støtte i hans arg u m en tatio n inddeler de økonom ien i tre sfærer: pengeøkonom i (staten), n atu ralø k o nom i (bønderne- d.v.s. de betaler deres skat
ter og afgifter med varer, hvilket forfatterne dog glem m er s. 83 f.o., hvor prisstigninger anføres at gøre det lettere for bønderne at betale deres afgifter) og en blandingsøkonom i (godsejerne). D et er efter m in m ening en u d m æ rket arbejdshypotese, selvom det i praksis vil vise sig a t være m ere sam m en sat end som så. S taten udskrev f.eks. en stor del a f skatter
ne i korn, ligesom bønderne b etalte penge
skatterne både m ed penge og n atu ralier.
D er er m ange enkeltheder, der m å undre.
N orm alt anses strø b ø n d er for bedre aflagte end andre- de er jo sædvanligvis hovfri. H v o r
på bygger p åstan d e n om deres m ange re stan cer? D ette er iøvrigt også im od forfatternes egne teorier. S ådan kunne d er fremføres flere
eksem pler. D et er desuden interessant, at for
fatterne på en ganske anden baggrund kom m er til at lægge vægten lige så stæ rkt på bønderne som forfatterne ved stavnsbåndsju- bilæet i 1888. Deres viden bygger også på ældre litteratu r, V. Falbe H ansen (1889) og H ans Je n se n (1936 og 1938). I litteratu rlisten figurerer vel en del nyere landbohistorisk lit
teratu r, m en den synes ikke iflg. kildehenvis
ningerne at være anvendt ved opgavens u d form ning.
Sidste afdeling om B ratskov er ikke så hæ m m et a f utilgængelig sprogbrug, m en for
fatterne h a r ikke haft meget konkret stof at arbejde m ed. Deres arkivsøgning h a r m ildest talt ikke væ ret grundig, selvom jeg ikke m e
ner, at et studenterspeciale behøver at nå op på siden a f den meget kyndige indsam ling, R ønn C hristensen h a r præ steret.
Bogen viser, at K. J . og U . T . udm æ rket er i stan d til a t bearbejde et stof, ligesom deres opfattelse a f lokalhistorie på baggrund a f den alm indelige historie - i dette tilfælde lan d b o reform erne - efter min opfattelse er givende og rigtig. D erim od m ener jeg, de er blevet ladt i stikken a f U niversitetet. D er er ikke blevet stillet tilstrækkelige krav til dem om litteratursøgning og arkivarbejde, ligesom der ikke er blevet luget ud i deres sp ro g b eh an d ling. De h ar m ed an d re ord ikke læ rt histori
kerhåndvæ rket fra bunden. Je g kan ikke vide, hvorledes deres specialevejledning h a r funge
ret. M en deres specialevejleders varm e an b e faling viser, hvor ansvaret skal placeres.
D ette arbejde rejser generelt spørgsm ålet om specialers publicering. D er er ofte nedlagt m eget arbejde i sådanne undersøgelser, lige
som det i den fortvivlede beskæftigelsessitua
tion kan være a f betydning for den færdige k an d id at at kunne henvise til et arbejdes of
fentliggørelse. M en ofte er det en bjørnetjene
ste mod stu d en ten at tilråde offentliggørelsen a f et speciale, d er ikke er bearbejdet med udgivelse for øje. O fte stiller U niversitetet a n dre krav til en opgave end den alm ene offent
lighed.
R ønn C hristensens bog er a f en ganske a n den karakter. Første halvdel, d.v.s. op til m id
ten a f det 18. årh ., h a r m ere k arak ter a f en historiekrønike. D en ene godsejer afløser den
144
D ebat
anden. D er berettes om, hvem de var gift med, hvor m ange børn de fik og hvordan det gik dem i livet. D et afspejler en interesse for m enneskeskæ bner, som v ar alm indelig på landet i hvert fald for nogle år tilbage. O m godsejerens liv lykkes, m åles på, om han for
m år at holde sam m en på eller endnu bedre udvide B ratskovs tilliggender. K røniken er sporadisk i starten , m en siden flyder den rige- ligere. D a vi n år op til godsejer Langes refor
m er i slutningen a f det 18. årh., lår vi god besked om deres indhold og forløb. Derefter følger en beskrivelse a fjo rd e n og dens u d n y t
telse både un d er hovedgård og bøndergods, a f det tidligere så rigelige fiskeri til Bratskov og til sidst a f hovedbygningen, den eneste der står tilbage i dag.
K ildehenvisningerne i n o te a p p a ra tet viser, at det hele hviler på et solidt detektivarbejde - ikke engang den besværlige tingbogsgen- nem gang er h an veget tilbage for. D et hele er skrevet i et let tilgængeligt sprog, som ikke skaber tilegnelsesproblem er. D esuden leveres bogen i et sm ukt ud sty r m ed fine fotografier og nogle sm ukke tegninger a f Bent G am m el
gård.
Da hovedsigtet er at fortælle, hvordan hele krøniken forløb, er der ikke m ange problem stillinger eller vurderinger i arbejdet. De er foregået i forfatterens værksted inden ned
skrivningen, uden læseren skal delagtiggøres heri. D et er op til forfatteren at træffe denne afgørelse. H vad læseren derim od kan savne er en m ulighed for at forstå begivenhederne på Bratskov som en del a f den alm indelige histo
riske udvikling. K røniken på B ratskov er ikke sat i relation til D anm arks historien. Vi far derim od fortalt en god historie i et levende og godt sprog.
A U C behøver på baggrund a f disse to væ r
ker ikke at være nervøs for, at nogen skal m istænke det for at sidde inde m ed et videns
m onopol.
Ketty Johansson og Ulla Thomasen: Landborefor
merne i Danmark 1758-1810 og på B ratskov ho
vedgård, Brovst 1784—1810. A alborg U niver
sitetsforlag 1981., 237 s. kr. 60,-. P. Rønn Chri
stensen: Bratskov. H ovedgård og bøndergods.
Brovst kom m une. 1981. 135 s., ill., kr. 62,-.
145
