Af Olav Poulsen
»Jeg underviser i september om giftplanter/
lægeplanter, har I noget,jeg kan bruge?« Enty¬
pisk henvendelse til Esbjerg Kommunes Skole-
botaniske Have.
Ugen efter ankommerså til skolen: Gifttyde, Pigæble, Skarntyde, Høst-tidløs, Stormhat, Di¬
gitalis, Hjertespand,m.m.omhyggeligt mærket
med pædagogisk vejledning vedlagt Såer det bareomatkomme i gang.
Dettevar enmulighed blandtmangeandre
forundervisningen i Esbjerg indtil 1989, da by¬
rådet afsparehensyn besluttede at nedlægge
SkolebotaniskHave, efter den havde eksisteret i40år,nemlig siden 1949.
Skolehaver
Der var fra begyndelsen i 1932 en skolehave
vedRørkjær Skole. Skolehaven tilbød elever fra
5. klasse ogopefter,atde kunnefåetjordstyk¬
ke på 2xl0m, somde passede en vækstsæson.
Desåede,lugedeoghøstede,både blomsterog grøntsager.Degjordeogsåiagttagelseroverdyr
ogplanter,somde kunne drøfte med læreren.
Betragtninger afbladlus og mariehøns kunne
lede ind på begrebet biologisk skadedyrsbe¬
kæmpelse.
Skolebotanisk Have
Skolebotanisk Have var anderledes, idet den delsvar enleveringshave, hvorfra lærerne kun¬
ne rekvirere plantemateriale, dels en demon-
strationshave, der kunne besøges af klasserne i
skoletiden. Haven havde følgende afdelinger:
En systematisk afdeling, læge-, krydder-ogha¬
veplanter, ukønnet formering, hedeplanter, frugttyper, spredning af frugterogfrø, beskyt¬
telse mod fjender, blomsterbiologi, toårige planter, landbrugets planter, samt skovbund,
dam med mosebed,stenbed samtalle danske
træerogbuske.
Formåletmedenskolebotanisk haveeratgi¬
ve eleverne de levende planter i hånden til undersøgelse med lup. Følgende citater fra for¬
mål ogindhold i læseplanen kan veloverbevise
omværdien afenskolebotanisk have.
»Eleverne læreratiagttage planter ogdyr,«
»bygge på elevernes direkte kontakt med det
levende«. »Dettilstræbes, ateleverne lærer de
mestalmindelige plantersogdyrsnavne og er¬
hverver kendskab til deresbiologi«.
Når kulturplanterne indtager en så stor plads, skyldes det, atmennesker fra Adamog Evas tid harværethenvist tilplanter, ikke blot
somføde,menogsåsommedicin,og mangeaf lægeplanternebruges den dag i dag. F.eks. blev fingerbølplanten (Digitalis) afenskotsk læge i
1700-tallet prøvet på hjertepatienter, i begyn¬
delsen pådem, der ikke kunne betale,menda
den vistesigeffektiv, bredte denne behandling sig til andre befolkningsgrupper. Planten be¬
nyttesstadig i behandling af hjertesygdomme.
InitiativetiEsbjerg
Den initiativrige skoledirektørN. P.Andersen
nord.
arboret
planler ordnetefter familteinddeUngen planter ordne.1 eflar familiej'nclci+Uriqen.
krydderi- pg prydplanter
| ?<gyg-, Krydderi-cfpn/dplxuiler Icegc- krydderi-ogprydplanter
| slenhed.
| vegeialivformering , Kexj&joUw.ler ( forskellige frugtlyper ' spredningal
planterneo beskyllclse&rn'dler :frugier tf fr#
borde oghaenke
biornsimrbiologT\
blomslerbiologT\
plæne
blomslerbiologi|
□
kompost
ir
hcLSSV
laricLbrtegels planter
| landbrugetspLanler~
arboret
m
laehjegn
fom. syd
Planoverhavens ældste del(Skolevæsnetsårsberetning).
fostrede ideen i 1949,oglærer Jens Hedegård Christensen,Rørkjær Skole, blev den, der med
storenergibragte planenom enskolebotanisk
have tiludførelse. Allerede imarts 1950 kunne
levering af planter til de daværendeotteskolers biologiundervisning begynde.
Energien kan illustreres ved, atJens Hede¬
gårdChristensen hjembragte havens flotte kon¬
gebregne på motorcykel fra Draved Skov syd
forLøgumkloster.
Heldigvisvardet ikke hele plantebestanden,
der skulle tilvejebringes på denne måde. En
stordel skaffedes vedsamarbejde med Køben¬
havns Universitets Botaniske Have,hvorfra der
også leveredes frø af demangeetårige planter.
Arealetpåca. 1.700 m2varbeliggende østfor Rørkjær skole, mellem bagbygningen og Bli¬
chers alle.
Dervar246parceller alm2 omgivet af flise¬
kanter, hverforsynet med etzinkskilt beskrevet
med tusch ogovertrukket medbådlak.
Derblevudarbejdetto sætarbejdskort til be¬
søgende klassers arbejde i haven,et sættil for¬
sommerenoget sættil brug i eftersommeren.
Detvæsentligevar,ateleverne med arbejdskor-
tene kunne arbejde selvstændigt (eventuelt to ogto.) ogaktivt kommenaturens mangfoldig¬
hedpånærthold.
Eks. Stenurtfamilien ST: HANSURT Plantengemmervand til terretider i sinetykke blade(saftplante)
Ærteblomstfamilien LAKRIDS
Dentykkejordstæn¬
gels søde saft bruges Til lakrids.Dyrkes f. eksiTyskland.
Eksempelpå skilt. (Skolevæsenets årsberetning).
Hokuspokus
Stikenspids blyant ind ien passende udviklet
blomstpå den plettede gøgeurt.De tostøvkøl¬
lersættersiglodretpå blyantspidsen. Tæl til ti,
og støvkøllerne bøjer sig vandret, så de passer tilstøvfanget i dennæsteblomst bien kommer
til,oghokus pokuserblomsten bestøvet.
Hvor mange børn ville få den oplevelse på
enturinaturen.
Eleverneoglærerne
Detvarmestelever fraRørkjær Skoleogaften¬
seminariet (som begyndte på Rørkjær Skole),
derbesøgte haven. De andre skoler måtte have planterne leveret afet eftermiddagscykelbud,
etattraktivtjob forstoreelever.
I biologilokalerne lå bestillingskort, og der
blev sendtopslag til lærerværelserne med op¬
lysningom de planter, der aktuelt kunne leve¬
res.
I 1955 rejsteJens Hedegård Christensen til Skjern,ogGunnar
Ågård
Sørensenovertogle¬delsenindtil1957,hvor lærer vedRørkjær Sko¬
le, Olav Poulsen,overtogjobbetogbeholdt det
indtil havensnedlæggelse i 1989.
Moseogengbed
I 1959blevanlagtetmose- ogengbed i tilknyt¬
ning til havens bassin foratskabe mulighed for
atpræsenterebesøgende klasser for planter fra
dissetobiotoper. F.eks. kunne der fremvises al¬
le tre arterdanske insektædende planter: Blæ¬
rerod i bassinet ogSoldugogVibefedt i mose¬
området.
Naturligvis erdet kun en erstatning fordet
ideelle: atbørnenepåekskursion eller lejrsko¬
le oplever planterne i deres naturlige omgi¬
velser,menf.eks.gørdet ligesåstortindtrykpå
børneneatse enlillesommerfugl blivespærret inde affangtrådene på Soldug og opsugetaf
bladenesominaturen.
Haven udvides
I 1960 indlemmedes pedellens tidligere have
for at give mulighed for produktion af type¬
planter til levering.
Detvilleværefintatkunne fortællebørnene
omBalder ogMisteltenen,mensde stodog så påenrigtig Mistelten. Alle ville kunne se,hvor tåbeligt detvaratbrugeenkvist af misteltenen
som pil. Efter flere forgæves forsøg med bær
fraKnuthenborg købtes i 1961 et træmed Mi¬
stelten fraHørsholm Planteskole. Det viste sig
atvære enhan,menlykkeligvis slogtoaf deså¬
ede bæranogviste sigatværehunner. De blev
efterhåndensåstore, atderogså kunne leveres
til andre skoler.
Foratgive børnene mulighed foratkunne
nikke genkendende til de almindeligste plan¬
ter, de møder i naturen, blev dergivet tilbud
omatkunne bestilleenblandet buket til (habi- tuel) planteindlæring, enidesom mangelære¬
rebenyttede sig af.
I 1967indlemmedesetarealvestforRingen
i SkolebotaniskHave, så det samlede areal fra de oprindelige 1.700 rir blev forøget til 7.400
nr.Et tilbudom, atlærerne kunne bestille for hele sæsonenved at opgive klassetrin og uge¬
dagegav enfiredobling af antal bestillinger.
Kommunesammenlægningen medførte fle¬
re ændringer i arbejdsgangen. Antallet af sko¬
lerstegfraottetil 23. Istedet for cykelbudene
blev deren fælles budtjeneste medvarevogn,
Olav Poulsen ogFrodeJensen, havensførstegartner.(Foto:Jens Futtrupca. 1975).
ogder blev ansatengartnerhele åretplus en ekstramedhjælp isommerhalvåret.
Spiringsforsøg
I de stadige bestræbelser for atgøre arbejdet
med plantersålivsnærtsommuligtfor børne¬
ne blevlevering af materiale til spiringsforsøg
envæsendig del. Den enkelte elev fik lejlighed
tilatså og følge sin plantes udvikling, og der
blevvalgt arter, der gav optimale iagttagelses- muligheder ud fra devisen: Små børnstorefrø.
Destorebørn kunne bedre klare de mindre frø medudbytte.
I 1971 benyttede 314 klasser sig af tilbudet,
ogvi kom op på, atgodt % af samtlige klasser
bestilte materiale til spiringsforsøg. Der blev udarbejdetethæfte, Det spirer og gror. Hver
lærer fik et eksemplar med oversigter og vej¬
ledning for hvert klassetrin.
Sammeår(1971) blev der leveretca.20.000 enkeltplanter fra haven, så detvaret stort ar¬
bejde for detomedhjælpere.
Eksempelfra Det spirerog gror.
Udret turgeurt.
FlnUplantan(1),ogbesvar følgendespørgsmål1
—1■>bogen:
Monhåret høgeurt hører hjemmepåfugtige, skyggefulde steder ellerpåtørre,solrige
, hvordan begrunder dudet?
8. Hvilkenbetydning har det for planten, at alle bladeertrykket mod Jorden?
5.Portal, hvordan bladeneserudpåoversiden ogpåundersiden.
4. Erdetoversiden eller underaldanafbladet, der er bedstbeskyttet mod fordampning, når
■olen brmder?
6. Derfindespftbladeneenmængde ganske- små, forosusynlige huller,somkaldesspalteåb¬
ninger. Igennem demforegårfordampningen af vandfraplanton. Trorduepalteåbnlngerne sidderpå overolden eller undersidenaf bladetT-
6. Hvilkenfarvoharhåreneøverstp£ do blomsterbnrende stsngler?
v.Ur doteenblomst eller mangeblometer, der sidder øverstpftstnng- len? Hvorfor tror du det?
8.Hvor nangebladearhver afdelysegule tungerdannetaf?
9. Hvorkan duaedet?
VIregnernumed,et du har fund«tudaf,at derertala<
dosmågul« biomater,sondanner kurv.
10.Hvordanserdeyderste blomster udpå ydersiden?
11.negynder blomstringen ved randen eller 1midtenafkurvan?
IS.Hvadopnår bloasterno ved, at de sidder såmangegansketetsaunan?
13.Tegnenhel plante med udløber«.
iblomsterstand.Denne kaldesen
•KvT»- *
.
~ \:§
*.>
i I.»
\ i I Viirnbl&de
p#>>?>,»7T
—Ktmrod,
bliver til
hovedrod
bønneplante
6;<J«ro(i
a.
OlavPoulsen i væksthuset ifærd medat notereplanter til ugesedlen. (Foto: Privateje).
Væksthus
1973 fik haven nytvæksthusop ad bagbygnin¬
genssyd gavl. Detvarpå30 m2og forsynetmed
varme. Det gav mulighed fordyrkning aftro¬
piske og subtropiske kulturplanter. Liste over væksthusetsplantebestand:Ris, Durra,Sukker¬
rør, Papyrus, Melontræ, Ingefær, Kardemom¬
me, Banan, Amerikansk olie, Eucalyptus (fe-
bergummitræ), Avocado, Mandarin, Kaffe, Te, Ananas, Bomuld, Granatæbleogjordnød.
Der kunne leveresPapyrustilatdemonstre¬
reden vugge,den lille Moses blev fundet i,og tilatfåenforestillingom,hvorforThor Heyr-
dahl kunnesejleoverAtlanten ienPapyrusbåd
Væksthuset blevogså brugt til opformering
afstueplanter til klasseværelserne med mulig¬
hed for iagttagelse af botaniske fænomener
somf.eks.vegetativ(ukønnet) formering.
Forsøg med fødekæder
Det blevforsøgtatfå en udvikling i retning af
en skolebiologisk have med mulighed for så
mange formerfor det primære materiale, der
ersåvigtigt forenlevende undervisning. D.v.s.
eksempler på fødekæder, der altid begynder
med planter, der bliver ædt af planteædere,
somsåigen bliver ædt af kødædere. I stedet for græs-ko-menneske, kunne vi illustrere byg/mel- skrubbe/skrubtudse.
Etindtryk af omfanget af det arbejde, gart¬
nerenhavdeansvaretfor: 65 buketteromugen
klar tilbudtjenestens ankomst. Vinbjergsnegle, kompostorme, forskellige farvermustilarvelig¬
heds- ogadfærdsforsøg, ørkenrotter, vandren¬
depinde,fårekyllinger, melskrubber, skrubtud¬
ser, dværghøns, foruden udlevering af feltgrej
og kontrol ved tilbagelevering - rent bortset fra, athan skullesørgefor,athavens plantebe¬
standpå754artertrivedes. Omefteråret skulle
han desuden samle frø af de enårige planter, specielt de, der brugtes til spiringsforsøgene.
Den samordnede indskoling og natur og teknik påmellemtrinet øgede interessen forat få levendeplantemateriale.
Det havde Esbjerg Kommunes Skolevæsen
råd til i 40år. I 1989 blev haven nedlagt forat spare.Deternaturligtatsige,atundertidengår
fremskridtetbaglæns. Hvis børnene overhove¬
det bliverpræsenteretfor udgangspunktet for
allefødekæder,som erplanterne, så bliver det igen planchebotanik.
Olav Pouken. (-arit Etlars Allé52,6700Esbjerg. Født: 1925.
Fhv. lærer ogskolekonsulent i biologiundervisning i Esbjerg
Kommune.
Fotoaf haven1950.
(Skolevæsenetsårsbe¬
retning).
