• Ingen resultater fundet

Der var en have

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Der var en have"

Copied!
6
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Af Olav Poulsen

»Jeg underviser i september om giftplanter/

lægeplanter, har I noget,jeg kan bruge?« Enty¬

pisk henvendelse til Esbjerg Kommunes Skole-

botaniske Have.

Ugen efter ankommerså til skolen: Gifttyde, Pigæble, Skarntyde, Høst-tidløs, Stormhat, Di¬

gitalis, Hjertespand,m.m.omhyggeligt mærket

med pædagogisk vejledning vedlagt Såer det bareomatkomme i gang.

Dettevar enmulighed blandtmangeandre

forundervisningen i Esbjerg indtil 1989, da by¬

rådet afsparehensyn besluttede at nedlægge

SkolebotaniskHave, efter den havde eksisteret i40år,nemlig siden 1949.

Skolehaver

Der var fra begyndelsen i 1932 en skolehave

vedRørkjær Skole. Skolehaven tilbød elever fra

5. klasse ogopefter,atde kunnefåetjordstyk¬

ke på 2xl0m, somde passede en vækstsæson.

Desåede,lugedeoghøstede,både blomsterog grøntsager.Degjordeogsåiagttagelseroverdyr

ogplanter,somde kunne drøfte med læreren.

Betragtninger afbladlus og mariehøns kunne

lede ind på begrebet biologisk skadedyrsbe¬

kæmpelse.

Skolebotanisk Have

Skolebotanisk Have var anderledes, idet den delsvar enleveringshave, hvorfra lærerne kun¬

ne rekvirere plantemateriale, dels en demon-

strationshave, der kunne besøges af klasserne i

skoletiden. Haven havde følgende afdelinger:

En systematisk afdeling, læge-, krydder-ogha¬

veplanter, ukønnet formering, hedeplanter, frugttyper, spredning af frugterogfrø, beskyt¬

telse mod fjender, blomsterbiologi, toårige planter, landbrugets planter, samt skovbund,

dam med mosebed,stenbed samtalle danske

træerogbuske.

Formåletmedenskolebotanisk haveeratgi¬

ve eleverne de levende planter i hånden til undersøgelse med lup. Følgende citater fra for¬

mål ogindhold i læseplanen kan veloverbevise

omværdien afenskolebotanisk have.

»Eleverne læreratiagttage planter ogdyr,«

»bygge på elevernes direkte kontakt med det

levende«. »Dettilstræbes, ateleverne lærer de

mestalmindelige plantersogdyrsnavne og er¬

hverver kendskab til deresbiologi«.

Når kulturplanterne indtager enstor plads, skyldes det, atmennesker fra Adamog Evas tid harværethenvist tilplanter, ikke blot

somføde,menogsåsommedicin,og mangeaf lægeplanternebruges den dag i dag. F.eks. blev fingerbølplanten (Digitalis) afenskotsk læge i

1700-tallet prøvet på hjertepatienter, i begyn¬

delsen pådem, der ikke kunne betale,menda

den vistesigeffektiv, bredte denne behandling sig til andre befolkningsgrupper. Planten be¬

nyttesstadig i behandling af hjertesygdomme.

InitiativetiEsbjerg

Den initiativrige skoledirektørN. P.Andersen

(2)

nord.

arboret

planler ordnetefter familteinddeUngen planter ordne.1 eflar familiej'nclci+Uriqen.

krydderi- pg prydplanter

| ?<gyg-, Krydderi-cfpn/dplxuiler Icegc- krydderi-ogprydplanter

| slenhed.

| vegeialivformering , Kexj&joUw.ler ( forskellige frugtlyper ' spredningal

planterneo beskyllclse&rn'dler :frugier tf fr#

borde oghaenke

biornsimrbiologT\

blomslerbiologT\

plæne

blomslerbiologi|

kompost

ir

hcLSSV

laricLbrtegels planter

| landbrugetspLanler~

arboret

m

laehjegn

fom. syd

Planoverhavens ældste del(Skolevæsnetsårsberetning).

fostrede ideen i 1949,oglærer Jens Hedegård Christensen,Rørkjær Skole, blev den, der med

storenergibragte planenom enskolebotanisk

have tiludførelse. Allerede imarts 1950 kunne

levering af planter til de daværendeotteskolers biologiundervisning begynde.

Energien kan illustreres ved, atJens Hede¬

gårdChristensen hjembragte havens flotte kon¬

gebregne på motorcykel fra Draved Skov syd

forLøgumkloster.

Heldigvisvardet ikke hele plantebestanden,

der skulle tilvejebringes på denne måde. En

stordel skaffedes vedsamarbejde med Køben¬

havns Universitets Botaniske Have,hvorfra der

også leveredes frø af demangeetårige planter.

Arealetca. 1.700 m2varbeliggende østfor Rørkjær skole, mellem bagbygningen og Bli¬

chers alle.

Dervar246parceller alm2 omgivet af flise¬

kanter, hverforsynet med etzinkskilt beskrevet

med tusch ogovertrukket medbådlak.

Derblevudarbejdetto sætarbejdskort til be¬

søgende klassers arbejde i haven,et sættil for¬

sommerenoget sættil brug i eftersommeren.

Detvæsentligevar,ateleverne med arbejdskor-

tene kunne arbejde selvstændigt (eventuelt to ogto.) ogaktivt kommenaturens mangfoldig¬

hednærthold.

(3)

Eks. Stenurtfamilien ST: HANSURT Plantengemmervand til terretider i sinetykke blade(saftplante)

Ærteblomstfamilien LAKRIDS

Dentykkejordstæn¬

gels søde saft bruges Til lakrids.Dyrkes f. eksiTyskland.

Eksempelpå skilt. (Skolevæsenets årsberetning).

Hokuspokus

Stikenspids blyant ind ien passende udviklet

blomstpå den plettede gøgeurt.De tostøvkøl¬

lersættersiglodretpå blyantspidsen. Tæl til ti,

og støvkøllerne bøjer sig vandret, så de passer tilstøvfanget i dennæsteblomst bien kommer

til,oghokus pokuserblomsten bestøvet.

Hvor mange børn ville få den oplevelse på

enturinaturen.

Eleverneoglærerne

Detvarmestelever fraRørkjær Skoleogaften¬

seminariet (som begyndte på Rørkjær Skole),

derbesøgte haven. De andre skoler måtte have planterne leveret afet eftermiddagscykelbud,

etattraktivtjob forstoreelever.

I biologilokalerne lå bestillingskort, og der

blev sendtopslag til lærerværelserne med op¬

lysningom de planter, der aktuelt kunne leve¬

res.

I 1955 rejsteJens Hedegård Christensen til Skjern,ogGunnar

Ågård

Sørensenovertogle¬

delsenindtil1957,hvor lærer vedRørkjær Sko¬

le, Olav Poulsen,overtogjobbetogbeholdt det

indtil havensnedlæggelse i 1989.

Moseogengbed

I 1959blevanlagtetmose- ogengbed i tilknyt¬

ning til havens bassin foratskabe mulighed for

atpræsenterebesøgende klasser for planter fra

dissetobiotoper. F.eks. kunne der fremvises al¬

le tre arterdanske insektædende planter: Blæ¬

rerod i bassinet ogSoldugogVibefedt i mose¬

området.

Naturligvis erdet kun en erstatning fordet

ideelle: atbørnenepåekskursion eller lejrsko¬

le oplever planterne i deres naturlige omgi¬

velser,menf.eks.gørdet ligesåstortindtrykpå

børneneatse enlillesommerfugl blivespærret inde affangtrådene på Soldug og opsugetaf

bladenesominaturen.

Haven udvides

I 1960 indlemmedes pedellens tidligere have

for at give mulighed for produktion af type¬

planter til levering.

Detvilleværefintatkunne fortællebørnene

omBalder ogMisteltenen,mensde stodog så påenrigtig Mistelten. Alle ville kunne se,hvor tåbeligt detvaratbrugeenkvist af misteltenen

som pil. Efter flere forgæves forsøg med bær

fraKnuthenborg købtes i 1961 et træmed Mi¬

stelten fraHørsholm Planteskole. Det viste sig

atvære enhan,menlykkeligvis slogtoaf deså¬

ede bæranogviste sigatværehunner. De blev

efterhåndenstore, atderogså kunne leveres

til andre skoler.

Foratgive børnene mulighed foratkunne

nikke genkendende til de almindeligste plan¬

ter, de møder i naturen, blev dergivet tilbud

omatkunne bestilleenblandet buket til (habi- tuel) planteindlæring, enidesom mangelære¬

rebenyttede sig af.

I 1967indlemmedesetarealvestforRingen

i SkolebotaniskHave, så det samlede areal fra de oprindelige 1.700 rir blev forøget til 7.400

nr.Et tilbudom, atlærerne kunne bestille for hele sæsonenved at opgive klassetrin og uge¬

dagegav enfiredobling af antal bestillinger.

Kommunesammenlægningen medførte fle¬

re ændringer i arbejdsgangen. Antallet af sko¬

lerstegfraottetil 23. Istedet for cykelbudene

blev deren fælles budtjeneste medvarevogn,

(4)

Olav Poulsen ogFrodeJensen, havensførstegartner.(Foto:Jens Futtrupca. 1975).

ogder blev ansatengartnerhele åretplus en ekstramedhjælp isommerhalvåret.

Spiringsforsøg

I de stadige bestræbelser for atgøre arbejdet

med plantersålivsnærtsommuligtfor børne¬

ne blevlevering af materiale til spiringsforsøg

envæsendig del. Den enkelte elev fik lejlighed

tilat og følge sin plantes udvikling, og der

blevvalgt arter, der gav optimale iagttagelses- muligheder ud fra devisen: Små børnstorefrø.

Destorebørn kunne bedre klare de mindre frø medudbytte.

I 1971 benyttede 314 klasser sig af tilbudet,

ogvi kom op på, atgodt % af samtlige klasser

bestilte materiale til spiringsforsøg. Der blev udarbejdetethæfte, Det spirer og gror. Hver

lærer fik et eksemplar med oversigter og vej¬

ledning for hvert klassetrin.

Sammeår(1971) blev der leveretca.20.000 enkeltplanter fra haven, så detvaret stort ar¬

bejde for detomedhjælpere.

(5)

Eksempelfra Det spirerog gror.

Udret turgeurt.

FlnUplantan(1),ogbesvar følgendespørgsmål1

—1■>bogen:

Monhåret høgeurt hører hjemmefugtige, skyggefulde steder ellertørre,solrige

, hvordan begrunder dudet?

8. Hvilkenbetydning har det for planten, at alle bladeertrykket mod Jorden?

5.Portal, hvordan bladeneserudoversiden ogundersiden.

4. Erdetoversiden eller underaldanafbladet, der er bedstbeskyttet mod fordampning, når

olen brmder?

6. Derfindespftbladeneenmængde ganske- små, forosusynlige huller,somkaldesspalteåb¬

ninger. Igennem demforegårfordampningen af vandfraplanton. Trorduepalteåbnlngerne sidderpå overolden eller undersidenaf bladetT-

6. Hvilkenfarvoharhåreneøverstp£ do blomsterbnrende stsngler?

v.Ur doteenblomst eller mangeblometer, der sidder øverstpftstnng- len? Hvorfor tror du det?

8.Hvor nangebladearhver afdelysegule tungerdannetaf?

9. Hvorkan duaedet?

VIregnernumed,et du har fund«tudaf,at derertala<

dosmågul« biomater,sondanner kurv.

10.Hvordanserdeyderste blomster udpå ydersiden?

11.negynder blomstringen ved randen eller 1midtenafkurvan?

IS.Hvadopnår bloasterno ved, at de sidder såmangegansketetsaunan?

13.Tegnenhel plante med udløber«.

iblomsterstand.Denne kaldesen

•KvT»- *

.

~ \:§

*.

>

i I.»

\ i I Viirnbl&de

p#>>?>,»7T

—Ktmrod,

bliver til

hovedrod

bønneplante

6;<J«ro(i

a.

OlavPoulsen i væksthuset ifærd medat notereplanter til ugesedlen. (Foto: Privateje).

Væksthus

1973 fik haven nytvæksthusop ad bagbygnin¬

genssyd gavl. Detvarpå30 m2og forsynetmed

varme. Det gav mulighed fordyrkning aftro¬

piske og subtropiske kulturplanter. Liste over væksthusetsplantebestand:Ris, Durra,Sukker¬

rør, Papyrus, Melontræ, Ingefær, Kardemom¬

me, Banan, Amerikansk olie, Eucalyptus (fe-

(6)

bergummitræ), Avocado, Mandarin, Kaffe, Te, Ananas, Bomuld, Granatæbleogjordnød.

Der kunne leveresPapyrustilatdemonstre¬

reden vugge,den lille Moses blev fundet i,og tilatenforestillingom,hvorforThor Heyr-

dahl kunnesejleoverAtlanten ienPapyrusbåd

Væksthuset blevogså brugt til opformering

afstueplanter til klasseværelserne med mulig¬

hed for iagttagelse af botaniske fænomener

somf.eks.vegetativ(ukønnet) formering.

Forsøg med fødekæder

Det blevforsøgtaten udvikling i retning af

en skolebiologisk have med mulighed for så

mange formerfor det primære materiale, der

ervigtigt forenlevende undervisning. D.v.s.

eksempler på fødekæder, der altid begynder

med planter, der bliver ædt af planteædere,

somigen bliver ædt af kødædere. I stedet for græs-ko-menneske, kunne vi illustrere byg/mel- skrubbe/skrubtudse.

Etindtryk af omfanget af det arbejde, gart¬

nerenhavdeansvaretfor: 65 buketteromugen

klar tilbudtjenestens ankomst. Vinbjergsnegle, kompostorme, forskellige farvermustilarvelig¬

heds- ogadfærdsforsøg, ørkenrotter, vandren¬

depinde,fårekyllinger, melskrubber, skrubtud¬

ser, dværghøns, foruden udlevering af feltgrej

og kontrol ved tilbagelevering - rent bortset fra, athan skullesørgefor,athavens plantebe¬

standpå754artertrivedes. Omefteråret skulle

han desuden samle frø af de enårige planter, specielt de, der brugtes til spiringsforsøgene.

Den samordnede indskoling og natur og teknik påmellemtrinet øgede interessen forat få levendeplantemateriale.

Det havde Esbjerg Kommunes Skolevæsen

råd til i 40år. I 1989 blev haven nedlagt forat spare.Deternaturligtatsige,atundertidengår

fremskridtetbaglæns. Hvis børnene overhove¬

det bliverpræsenteretfor udgangspunktet for

allefødekæder,som erplanterne, så bliver det igen planchebotanik.

Olav Pouken. (-arit Etlars Allé52,6700Esbjerg. Født: 1925.

Fhv. lærer ogskolekonsulent i biologiundervisning i Esbjerg

Kommune.

Fotoaf haven1950.

(Skolevæsenetsårsbe¬

retning).

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I denne artikel undersøger jeg, hvordan kravet om at minimere fysisk kontakt og sikre afstand mellem børnene på en skole medførte forandringer, som skabte både fysiske, sociale

En af de ting, som alle har god grund til at beklage, er, at Oslo-pro- cessen ikke blev udmøntet i en en- delig fredsaftale mellem Israel og PLO.. Pundiks søn, Ron Pundak, var en af

Frø, hkg/ha m. Middel antal bælge pr. plante, middelstore frø med middelhøj skalprocent og lavt til middel indhold af råpro- tein. Højt udbytte af frø og

• Man behøver ikke at være kunde i Lån &amp; Spar Bank for at optage lånet, og den eneste nødvendige godkendelse er, at man har været medlem af DS senest tre måneder

Andelen, der har eller er i gang med en kort videregående uddannelse, er for arbejder- og underklassen steget fra 1997 til 2012, mens den er faldet for personer

Der er særligt tre aktører, der har været fremherskende indenfor dette område; det er BoKlok, som er et samarbejde mellem Ikea og Skanska; det er De Forenede Ejendomsselskaber,

Det er ikke min hensigt, og det giver heller ikke nogen mening, at gøre det til en dyd ikke at udvise rettidig omhu.. At tænke sig om og gøre sig umage er en dyd,

fik man ganske simpelt ikke på fødderne af en af disse subsistenser, »man er vel ikke plebejer,« ville de sige, om noget sådant kom på tale, for det ville være under deres