Anmeldelser

Anmeldelser

Håxornas Europa 1400-1700. H isto risk a och a n ­ tro p o lo g isk a stu d ie r. U d g . B en g t A n k a rlo o og G u s ta v H e n n in g s e n . (S k rifter u tg iv n a av In - s titu te t for rå tts h is to ris k fo rsk n in g , S erie I I:

R å tts h is to ris k a s tu d ie r, bd . X I I I ) , S to ck h o lm 1987. 392 s., ill. I k o m m issio n hos C . A. R eit- zels F o rlag . D a n sk e kr. 350,-

I au g u st 1984 m ødtes a tte n forskere i Stockholm til sym posiet Witchcraft, Sorcery, and Crime in Early M o­

dern Europe. Fem skandinaviske heksetro-forskere og en u n g arer frem lagde resu ltatern e a f deres a r ­ bejde for in tern atio n ale eksperter, som til gengæ ld i et sam m enlignende øjem ed præ sen tered e gene­

relle tem aer om kring den ju rid isk e proced u re og hekse-sabbaten.

En række a f sym posie-indlæ ggene er nu sam m en m ed an d re nyskrevne b id rag udgivet i Håxornas Europa. E n engelsksproget udgave forventes u d ­ givet i 1989.

Til m ødet i Stockholm havde det vist sig um uligt at fremskaffe et indlæ g om de islandske forhold;

dette er d er rå d e t bod på i den foreliggende bog gennem K irsten H a stru p s artikel » Islan d : trollkar- lar och hedendom «. Ellers præ senteres de sk an d i­

naviske sy n sp u n k ter gennem fire artikler: Bengt A nkarloos »Sverige: det stora ovåsendet 1668—

1676«, A ntero H eikkinen og T im o K ervinens

»F inland: den m an lig a d om inansen«, H an s E y­

vind N æ ss’ »N orge: den krim inologiska kontexten«

og J e n s C h r. V. J o h a n s e n s »D anm ark: anklagel- sernas sociologi«.

D et ungarske b id rag » U ngern: h åx tro och det sch am an istisk a su b stra te t« er forfattet a f G åb o r K faniczay. D ertil er føjet to artik ler om E stland;

M aia M a d a rs » E stlan d I: v a ru lv a r och giftblan­

dere« og J u h a n K ah s » E stlan d II: kavallerichock m ot folktron« sam t en om P ortugal, Francisco Be- th en co u rts » P ortugal: en forsiktig inkvisition«.

For Fortid og nutids læsere skal blot de sk a n d in a ­ viske b id rag præ senteres næ rm ere. Eftersom a n ­ m elderen selv h a r forfattet det d anske indlæg, sy­

nes p ræ sen tatio n en bedst at kunne foregå som en sam m enligning m ellem de d anske og de øvrige skandinaviske forhold.

B are titlen p å H eikkinen og K ervinens b id rag tydeliggør forskellene m ellem D a n m a rk og den ene del a f den skandinaviske periferi: F in lan d . A f 641 kendte anklagede v ar blot 325 kvinder, 51% . I D an m ark udgjorde kvinderne 80% a f de a n k la ­

gede. G anske vist steg kvindernes andel en sm ule, da de finske processer k ulm inerede i 1670’erne, m en procen td elen nåede ald rig op over 60% . R e­

gionale forskelle kan også iagttages: i O ste rb o tte n blev flere kvinder end m æ nd anklagede, m ens d er i K arelen så godt som udelukkende v ar tale om m æ nd. N å r processerne studeres m ere indgående, begynder et m ø n ster a t vise sig. I K arelen v ar de anklagede først og frem m est »kloge m æ nd«; og K ervinen sæ tter d ette forhold i forbindelse m ed finske folketraditioner og trosforestillinger: i F in ­ land blev det o v ern atu rlig e oftere fo rb u n d et m ed m æ nd end m ed kvinder. M uligvis n ed b rø d den centraleuropæ iske hekseopfattelse d e tte ide-kom ­ pleks langs den finske kyst, m en til K arelen nåede opfattelsen aldrig.

I den an d en del a f den skandinaviske periferi, i Islan d , findes d et sam m e m ønster. Blot 10 kvinder blev anklaget i de 120 kendte processer, altså blot 8% . N å r p rocentdelen a f h en retted e tages i be­

trag tn in g , bliver tallet en d n u lavere: kun 4,5% . K irsten H a s tru p synes a t knytte sam m e forbin­

delse som H eikkinen og K ervinen, m æ ndene u d ­ øvede et vidensm onopol, d er gjorde dem til ofre for trolddom sprocesserne. G ræ nsen m ellem visdom og m agisk kraft v a r i praksis svær at trække, og den eksisterede overhovedet ikke indenfor kategorien

»vidende«.

Disse to b id rag tydeliggør eksem plarisk et a f de tem aer, d e r kom til a t gå igennem sym posiet i Stockholm , cen ter og periferi. D et 16. og 17. å r ­ h u n d red es hekse- og trolddom sprocesser v ar langt fra et så e n sartet fænom en, som d et i årevis h a r væ ret den gængse opfattelse a t m ene. M ed den kvindelige d o m in an s lå D an m ark m idt i centret.

På a n d re p u n k te r v ar det ikke tilfældet.

Bengt A nkarloos b id rag bygger i det store og hele på h ans d isp u ta ts fra 1971 Trolldomsprocesserna i Sverige, (og derved er såvel styrken som svagheden ved det svenske b id rag præ ciseret), hvor de store processer m ellem 1668 og 1677 optog godt og vel 2/3 a f bogen. På de 10 å r blev godt 400 hekse forhørt, og om kring 1000 børns v idneudsagn blev nedskrevet; m .a.o. v ar d er tale om m asseprocesser a f et om fang, d e r overhovedet ikke kendes fra D a n ­ m ark, og den rolle, børnene spillede som »angi­

vere«, er også ukendt. Processer a f tilsvarende ka­

ra k te r kan faktisk kun genfindes i B askerlandet om. 1610 og til en vis g rad i de såk ald te Zauberer- J«d;/-processer m ellem 1675 og 1690 i ærkebispe- døm m et Salzburg. D et kan naturligvis diskuteres, hvorledes disse »børneprocesser« kom til Sverige,

m en et definitivt svar er ikke givet. D et er im id ­ lertid påfaldende, a t såvel B askerlandet som Sve­

rige udfra en hekseprocessernes center-periferi m o­

del m å beteggnes som liggende i periferien, mens D an m ark a tte r kan b etrag tes som i centret.

A f forskellige årsa g e r er F in lan d , Island og Sve­

rige således a n b ra g t i hekseprocessernes periferi.

D erfor kan d et også u n d re, a t Flans E yvind Næss a f al m agt søger at lå N orge placeret lige m idt i cen tret, hvorved h an synes at overse N orge som periferi og D a n m a rk som cen ter i d o b b e ltm o n a r­

kiet. D esvæ rre h a r Næss i den g rad skåret sit bi­

d ra g til, at læ serne er ude a f stan d til a t se dette forhold. A f sam m e g ru n d tag er je g mig den frihed at b en y tte N æ ss’ b id rag fra Stockholm -sym posiet til et forsøg p å a t d em o n strere center-periferi o p ­ fattelsen.

Næss an fø rer ofte, at processerne blev ført m ed lan g t sk rap p ere m idler, end d et v ar tilfældet i D a n ­ m ark. T o rtu r før endelig dom fældelse v ar ikke helt usæ dvanlig; p ræ stern e og de d anske fogeder spil­

lede en m eget cen tral rolle i, at de norske processer oftere end de dan sk e fik o v erto n er al'd jæ v elp ag t og sab b atd eltag else. P ræ sterne havde an sv ar for for­

hørene b åd e før og u n d e r to rtu re n , og sp ø rg sm å­

lene synes at have væ ret i overensstem m else med de dæ m onologiske h ån d b ø g ers spørgelister. Næss kan konkludere (p. 322), » m y n d ig h etern a forsokte a lltså inte alltid gora råtte g å n g e n råttv is och lag­

lig, u ta n kringgick b eståm m elsern a for a tt få så m ån g a bek ån n elser som mojligt«.

Stillet over for disse oplysninger, er d et beklage­

ligt a t a n d re, m in d st ligeså in teressan te, er blevet fjernet. P ro cesin ten siteten v a r speciel høj i F in n ­ m arken, h vor 16% a f de kendte processer fandt sted, hvilket skal stilles over for den kendsgerning, at u n d e r 1% a f den norske befolkning boede i F in m ark en . I 1609 ved vi, at m y n d ig h ed ern e i K ø b en h av n kræ vede processer i F in n m ark en , fordi m an havde observeret en særlig slags trolddom i m onarkiets nordligste og jjernest (anm . frem hæ v­

ning) del. Ligeledes ved vi a t C h ris tia n I I I a n b e ­ falede, at lu th eran ism en kun langsom skulle in d ­ føres i N orge for a t u n d g å oprør. M .a.o. v a r m yn­

d ig h ed ern e klar over, at forholdene i N orge var m eget forskellige fra forholdene i D an m ark : ikke blot gav de fjerneste egne g ro b u n d for den værst tæ nkelige trolddom sudøvelse, m en stod m an ikke også over for et næ sten hedensk folk?

C h ris tia n I I I s anbefaling skal ses i lyset af, at det tog læ ngere tid i N orge a t fa en ten fjernet eller om skolet de tidligere katolske præ ster. I 1568 kon­

statere d e en d an sk kom m ission, a t d er v a r alt for m ange h elgenbilleder i B ergens kirker. D a biskop­

pen fjernede billederne, v a r re su lta te t stærke p ro ­ tester fra befolkningen og m ag istraten . D ette tyde­

liggør, hvor svæ rt d et ville blive a t få lu th e ra n is­

m en gennem ført, og bag katolske relikter kunne m uligheden for tro ld d o m ligge gem t. D ertil kom, at d a biskop Jø rg e n E riksen i S tav an g er i 1593 fik g en n em tru m fet en k rim inalisering a f den hvide

m agi, a f de »kloge kunster«, v ar en a f præ m isserne selvfølgelig, a t de rem ser, de »kloge folk« b en y t­

tede, ofte havde deres oprindelse i katolske bønner.

A f selv sam m e g ru n d e m åtte d er skrides langt h ård ere ind over for N orge end over for D an m ark . En del taler for, at c e n tralm y n d ig h ed ern e i K ø b en ­ havn rent ud sagt begyndte en h å rd h æ n d e t akkul- tu ratio n sp ro ces i N orge, der havde til hensigt a t føre n o rd m æ n d en e ind i de rette lu th eran sk e ta n ­ k ebaner. N oget kunne tyde på, at m y ndighederne følte, at den h ård e politik havde opfyldt sin m is­

sion. Vi ser følgelig, a t d a den fælles trolddom sfor- o rd n in g blev u d sted t i 1617, blev de »kloge kunster« om ikke afkrim inaliseret, så blev straffen i N orge dog form ildet fra d ø d ss tra f til landsforvis­

ning.

Næss kan således nok have ret i, at det var d anske fogeder og p ræ ster, d er stod bag den b ru ­ tale gennem førelse a f trolddom sprocesserne i N orge, m ens hans forklaringsm odel forekom m er sim pelthen for b a sta n t. H v ad enten h an havde valgt en center-periferi-m odel eller en ak k u ltu ra- tionsm odel, ville h an have o p n ået et m ere n u a n ­ ceret billede, d er ville k unne give an sa tse r til en forklaring af, hvorfor forholdene v ar an d erled es i N orge, end de v ar det i D an m ark .

Hdxornas Europa afsluttes m ed et sp æ ndende b i­

d ra g a f E. W illiam M o n ter, d er kan påvise en sam m en h æ n g mellem de store svenske processer og Salem -processerne i 1692 i M assach u setts. Nok v ar S kandinavien periferi i forhold til hekseproces­

sernes centraleuropæ iske center, m en p åvirkning udgik også derfra.

Jens Chr. V. Johansen

N iels Hemm ingsen. Vejledning i Ægteskabssager 1572. O v e r s a t o g m e d i n d l e d n in g o g n o te r v e d R ic h a r d M o t t. F o r la g e t Ø r e s u n d , 1987. 167 s.

111. K r . 180,-

Æ gteskabslovgivning i D an m ark , især efter refor­

m ationen, er nok et o m råd e, d er er væ rd a t be­

skæftige sig m ed og et in itiativ som dette, over­

sæ ttelsen a f H em m ingsens latinske skrift fra 1572, bør hilses velkom m ent. D a u n d erteg n ed e ikke er filolog og ikke kender det latinske forlæg, m å jeg nøjes m ed at bedøm m e oversæ ttelsen ud fra dets læ sevæ rdighed. D en virker levende og m u n d re t og absolut væ rd a t læse.

D esvæ rre m å oversæ ttelsen stå alene, idet h v er­

ken in d led n in g eller n o ter er til hjæ lp for læseren.

In d led n in g en b e stå r a f nogle løserevne b e tra g t­

ninger over H em m ingsen, m iddelalderfilosofi og

»kejserretten«, hvor især d et sidste å b e n b a rt h a r til hensigt a t forvirre sn arere end at oplyse læseren.

D en afsluttes m ed et kort k arak teristik a f Frederik II som en d ru k k en b o lt, der efter »flere års tra k a s­

serier« afsatte H em m ingsen som professor. B ortset fra at udgiveren herved ig n o rerer senere års forsk­

ning, især a f F rede P. Je n s e n , der h a r givet et b etydeligt m ere n u a n c e re t billede a f denne m o­

nark, så d rejer disse »trakasserier« sig om de dog­

m er, d er d a n n ed e g ru n d lag et for den en d n u unge og stad ig så rb a re d anske lu th eran sk e kirke.

N oterne er oplysende om end ikke alle relevante, og det er ganske tilfældigt, hvad d er er forklaret og h vad d er m å stå alene.

Det havde væ ret bedre, om udgiveren havde sat sig ind i sit em ne og b eslu ttet sig til enten at lave en o rdentlig kildeudgave, indeh o ld en d e den latinske tekst m ed oversæ ttelsen plus H em m ingsens danske tekst, også fra 1572, sam t ordfo rk larin g er og o p ­ lysninger om orig in alu d g av er, eller en kom m en­

teret oversæ ttelse m ed en kvalificeret diskussion a f værkets b ety d n in g for F rederik I I ’s æ gteskabsordi- nans fra 1582, a f d an sk æ gteskabslovning og rets­

praksis fra reform ationen til 1582, a f u denlandsk lovgivning, d er h a r haft indflydelse i D an m ark , sam t en p ræ sen tatio n a f H em m ingsens liv og væ r­

ker.

Grethe Jacobsen

Hans Krongaard Kristensen: Middelalderbyen Vi­

borg. F o rla g e t C e n tr u m , 1987. 155 s. 111. K r.

275,-.

Anemette S. Christensen: Middelalderbyen Odense.

F o rla g e t C e n tr u m , 1988. 204 s. 111. K r. 295,-.

Marianne Johansen: Middelalderbyen Køge. F o r­

la g et C e n tr u m , 1986. 110 s. 111. K r. 245,-.

D et store projekt om 11 m id d elald erb y er, d er s ta r­

tede udgivelsen a f resu ltatern e a f projektet med M id d elald erb y en Ribe i 1985 (an m eld t i Fortid &

N utid 1985 - 4. hft.), h a r efterh ån d en barslet med flere bøger. De tre foreliggende væ rker er i sam m e ud sty r som den første, dvs. i stift bind, sto rt form at og to sp altet sat op. D et er rim eligt, m en lidt kede­

ligt boghåndvæ rk. M an kan m åske diskutere, om om slagets farve (lilla) er sm uk.

Alle de hidtidige udgivelser (og form entlig også de øvrige) følger et vist m ø n ster i disposition, o m ­ end d er er blevet plads til m in d re afvigelser. I hovedsagen er rækkefølgen i beskrivelserne som følger: F ørst gen n em g an g a f kilder og litte ra tu r, d ernæ st naturgeografiske forhold, æ ldre bebyggel­

ser i o m råd et, trafikforhold, befæ stning, gejstlige in stitu tio n er, g a d e r og torve, ejendom sforhold, a d ­ m in istratio n og verdslige in stitu tio n er, bebyggel­

sen, reform ationens b ety d n in g for byen og sluttelig en kronologisk opbygget sam m enfatning. Alle væ r­

ker er naturligvis forsynet m ed sted- og sagregister, kilde- og litteratu rfo rteg n else sam t et engelsk re­

sum e. M ed u ndtagelse a f M id d elald erb y en Køge forefindes ligeledes forskellige bilag til uddybelse a f f.eks. ejerforhold, gadenavne m .m .

E n sarteth ed en i væ rkernes em neopdeling er hensigtsm æ ssig for b ru g ern e, d a m an forholdsvis

nem t kan sam m enligne de forskellige byers u d ­ vikling indenfor de b ehandlede em ner, hvilket er et a f form ålene m ed undersøgelserne.

Som fast fællestræk kan også nævnes, a t alle bøger h a r et enslydende forord m ed en redegørelse for Projekt M id d elald erb y en s form ål og forløb.

H ans K ro n g a a rd K risten sen h a r i M id d elald er­

byen V iborg faet b istan d a f J e n s Vellev, d er h a r forfattet et p a r afsnit om byens gejstlige in stitu tio ­ ner, ligesom A n em ette S. C hristensens væ rk om O dense h a r Per K ris tia n M ad sen som forfatter a f to k ap itler om hhv. »Byen nord for åen. Befæ stning og m øller« og de gejstlige in stitu tio n er

Alle tre væ rker er grundige og saglige, m an far alle de topografiske oplysninger, m an kan ønske sig på et fornuftigt gru n d lag . Som u d g an g sp u n k t for videre undersøgelser, sam m enlignende eller a f enkelte byer, m å disse væ rker siges a t være u v u r­

derlige. M en d et er karakteristisk, at form og frem ­ stilling ikke er beregnet på at gøre bøgerne let tilgængelige for læ gm and. Ligesom det v ar tilfæl­

det m ed væ rket om R ibe, p riser m an sig som læser lykkelig for det sam m en fa tten d e afsnit til sidst, uden hvilket d et er m eget svæ rt at overskue den brogede og store m æ ngde a f oplysninger, d er fin­

des i de enkelte kapitler. D et kan derfor anbefales, at m an s ta rte r m ed at læse sam m enfatningen. D et vil også væ re en god ide at have et m oderne kort over båd e by og om egn liggende foran sig, n å r m an skal orientere sig om diverse arkæologiske fund og huse, d er beskrives. H er hjæ lper de a n v en d te kort ikke m eget, m ed m in d re m an er stedkendt i den pågæ ldende by.

Af d et foregående kunne m an m åske fristes til at tro, at de tre bøger er m eget lig h in an d en . D et er im idlertid kun tilfældet ved en overfladisk b e tra g t­

ning. D et kom m er tydeligt frem , at de tre byer h a r en helt forskellig k arak ter, alene på g ru n d a f å rs a ­ gerne til deres o p ståen og deres beliggenhed. V i­

borg er en in d lan d sb y , hvis opståen skyldes n a tu r ­ givne vejforløb, tingsted og religiøse institutioner.

Den er o p stået i vikingetiden ud a f en sp red t be­

byggelse a f vanskeligt erkendelig karakter, h a r u d ­ viklet sig på g ru n d a f cen trale religiøse og verdslige (retlige) fu nktioner for en landsdel (N ørrejylland), og skifter k arak ter ved reform ationen, d er m ed­

fører nedlæ ggelse a f m ange a f de gejstlige in s titu ­ tioner. O d en se er ligeledes o p stået i vikingetiden ved en vigtig trafikåre, h a r laet en cen tral funktion a f kirkelig a rt (næ vnt første gang som bispeby 988 i et tysk d o k um ent, og h a r også siden haft en central position for en landsdel, Fyn. M en O dense h a r haft en havn m ed sejlm uligheder til og fra, m ens V iborg h a r haft forholdsvis langt til Lim Qorden.

D eres senere udvikling viser jo også, a t O dense h a r haft bedre n atu rlig e forudsæ tninger for at blive en storby. V iborg h a r ligesom Roskilde bem æ rkelses­

væ rdigt m ange sognekirker, nem lig 12 i m id d elal­

deren (dertil kom m er klostrenes kirker), hvilket ikke h a r væ ret tilfældet for O d en se (tre plus d o m ­ kirke).

K øge er først a n la g t m ellem 1280 og 1288, h a r gode besejlingsforhold, m en ingen c e n tralfu n k tio ­ ner overhovedet, b o rtset fra sin funktion som han- delssted for sit opland.

Den forskellige ald er m ellem K øge p å den ene side og V iborg og O d en se p å d en an d e n afspejles naturligvis i k arak teren a f k ild em aterialet, både d et skriftlige og d et arkæologiske. D er er foretaget forholdsvis m ange u n dersøgelser i b åd e O d en se og V iborg, hvilket også h a r væ ret n ø d v en d ig t for at klarlæ gge deres o prindelse i vikingetiden. D e er å b e n b a rt nogen lu n d e jæ v n a ld re n d e som by sam ­ fund og h a r m åske ovenikøbet begge en hedensk religiøs fortid som k ultsteder. K øges æ ldste histo­

rie kan belyses i skriftlige kilder og vi kan oven­

ikøbet næ sten præ cist tidsfæ ste dens opnåelse a f k ø b stad sstatu s. B åde V iborg og O d en se h a r væ ret store og betydningsfulde byer efter m iddelalderlige forhold, m ens K øge ald rig h a r k u n n et prale a f nogen glorvæ rdig fortid. K øge er typen på den alm indelige h an d elsp lad s, g ru n d la g t som købstad a f kongem agten i løbet a f 1200-årene m ed en funk­

tion som m arked for den lokale han d el. O d en se og V iborg h a r cen trale fu n k tio n er a f a d m in istrativ k arak ter, som ikke findes i K øge.

R eform ationen fik forskellige v irkninger for de tre byer som en n a tu rlig følge a f den forskellige gejstlige d o m in an s. V iborg æ ndredes kraftigt som følge a f nedlæ ggelser a f gejstlige in stitu tio n er, kir­

ker og kirkegårde, O dense, som v a r k nap så d o m i­

n eret a f gejstligheden, æ ndredes noget, m ens refor­

m atio n en p rak tisk tag et ikke satte sig topografiske spor i Køge. Ø konom isk k u n n e m an forestille sig, a t isæ r V iborg ville have lid t u n d e r gejstlighedens nedgang, m en det ser in teressan t nok ikke ud til at væ re tilfældet. De æ n d rin g er d er sker, synes at være re n t topografiske i form a f bebyggelse a f kir­

kegårde og fjernelse a f kirker.

D et ligger i oplæ gget til p u b lik atio n ern e a f P ro ­ je k t M id d elald erb y en , a t d e r først og frem m est skal være tale om opsam ling a f det ved projektets a fslutning kendte kildem ateriale om de forskellige byer i m iddelalderen. D en afslu tten d e sam m en ­ fatning h a r så k a ra k te r a f en k o rtfattet syntese, a n la g t p å b a g g ru n d a f dels tidligere undersøgelser, dels su p p leren d e u d g rav n in g er og borin g er i p ro ­ je k te ts regi. D et o m fatten d e arkæ ologiske m a te ri­

ale fra V iborg og O d en se er her for første gang p ræ sen teret i sam m en h æ n g m ed alt an d e t tilgæ n­

geligt k ildem ateriale, og m an ser for første gang Køges m id d elald er sat i sam m en h æ n g m ed an d re byers udvikling. D et bliver m eget in teressan t at se alle 11 udgivelser i sam m en h æ n g , således at m an får et rep ræ sen tativ t u d sn it a f lan d ets m id d elal­

derbyer. H vis kvaliteten og g ru n d ig h ed en i alle efterfølgende p u b lik atio n er fra projektets side sva­

rer til de hidtidige, så h a r projektet opfyldt sine m ål.

De anker, d e r kan anføres overfor de enkelte væ rker, er som næ vnt uoverskuelighed og m an g ­ lende læ sevenlighed. Isæ r b in d et om V iborg er

præ get a fe n lidt kom pliceret frem stillingsform (om m an kan lide anvendelsen a f o rd et »om endskønt« i m oderne d an sk i stedet for »selvom« er m åske en sm agssag), og d esuden er kvaliteten i de a n v en d te illu stratio n er ikke altid overbevisende. Isæ r et foto a f Borgvold (s. 116) giver problem er, d a m an fak­

tisk overhovedet ikke kan se an d e t end fortov, vej og træ er p å fotografiet. K o rtm a te ria le t er generelt glim rende, m en det g ru n d k o rt, som projektet h a r u d a rb e jd e t (vist s. 11), er i så lille form at, a t m an næ rm est skal b ruge lup for a t læse g ad en av n en e og m atrik eln u m ren e. Endelige bem æ rkes det, at kor­

rekturlæ sningen på d et engelske su m m ary ikke kan have væ ret alt for g rundig. A lene i d et første afsnit kan tælles fire tryk- eller stavefejl. A lt d ette er im idlertid p etitesser i forhold til den n ytte, frem ­ tidig forskning i V iborgs æ ldste historie kan have a f d e tte værk.

V ærket om O d en se er noget lettere læseligt, især Per K ristia n M adsens afsnit er en fornøjelse at læse. M en også her er illu stratio n ern e a f og til svære a t få noget ud af. D et ser ud som om m a te ri­

alet er gengivet i en for m ørk kvalitet, m en d er er ikke an v en d t så m ange fotos som i V iborgbogen, og k o rtm aterialet stå r n a tu rlig t nok klarere.

G ru n d k o rte t over O d en se skal m an b ru g e lup for at læse gad en av n e på, hvilket ikke er for heldigt.

H er er m atrik eln u m ren e slet ikke m ed.

For såvel væ rket om V iborg som væ rket om O d en se gæ lder, a t de hold er sig indenfor de a f projektet afstukne græ nser. D er er tale om to p o ­ grafisk beskrivelse, og alle overvejelser og diskus­

sioner a n g å r den topografiske udvikling. H er a d ­ skiller K øgebogen sig noget fra de a n d re, id et der er blevet plads til adskillige fornuftige b e tra g tn in ­ ger over den videre b ety d n in g a f anlæ ggelse og frem væ kst a f byen i forhold til båd e n æ rt og fjer­

nere o p lan d , og K øges rolle i forholdet til an d re byer i Ø resu n d sreg io n en overvejes også. V ærket er altså m ere sam m en h æ n g so rien teret end de øvrige.

Særlig in teressan t forekom m er k o n staterin g en af, at K øges g adenet stad ig falder sam m en m ed det oprindelige, ligesom det forekom m er sandsynligt, at m an ved anlæ ggelsen bevidst h a r a rb ejd et m ed krum m e g ad er for at bryde blæ sten. M id d e la l­

derbyen K øge er generelt let læselig og m ere over­

skuelig end de an d re. D et er selvfølgelig tildels et re su lta t a f et væ sentlig m ere overskueligt k ild em a­

teriale end for de an d res vedkom m ende, ligesom byens historie heller ikke er så lang og broget. M en frem stillingsform en, det sproglige, er væ sentlig venligere overfor læ seren, hvad m an glæ der sig over. Illu stra tio n e rn e lider u n d er de sam m e m an g ­ ler som næ vnt ovenfor. D et fotografiske m ateriale er sim pelthen gengivet for d årlig t og i for sm åt form at, og g ru n d k o rte t er svæ rt at læse gadenavne på. D erfor den ovenfor næ vnte k o m m en tar om , at d et letter forståelsen a f frem stillingerne a t have et m oderne kort ved siden a f sig u n d er læ sning a f alle tre væ rker.

Ser m an b o rt fra irriteren d e d etaljer, så vil især professionelle historikere og arkæ ologer sam m en m ed kyndige lokalhistorikere kunne få uendelig m eget glæde a f disse væ rker, d er ru m m e r et væld a f oplysninger, som ikke tidligere h a r væ ret offent­

liggjort.

Alle m ed interesse for m iddelalderens byer m å hilse projektets p u b lik atio n er velkom ne, og forsk­

n in g sråd et m å siges a t have fået noget for sine penge. F o rtsæ tter linien i de resteren d e væ rker, h a r vi fået et væ rdifuldt in stru m e n t a f bety d n in g for historieforskningen.

Flemming Nielsen

Anders M onrad Møller: J a g t og skonnert. S tu d ie r i d en d a n s k e p ro v in ssø fa rt i tid e n fra 1814 til 1864. F alco n B øger. 1988. 273 sid e r + 1 m i- crofiche, ill. K r. 295,-.

N å r A nders M o n rad M øller udgiver en ny bog, forventer m an, at den b åd e o m h a n d le r et væ sent­

ligt em ne og er m eget velskrevet. O g lad d et være sagt m ed d et sam m e: begge dele opfyldes til fulde i

» Jagt og skonnert«.

Bogen er p å flere m å d e r en fortsæ ttelse a f for­

fatterens d isp u ta ts, » F ra galeoth til galease. S tu ­ dier i de kongerigske provinsers søfart i d et 18.

årh u n d red e« , som udkom i 1981 (jævnfør m in a n ­ m eldelse i bind X X I X 1982 side 522-525). K ro n o ­ logisk er frem stillingen nu fortsat fra 1814 til 1864.

T em atisk er b eh andlingen noget udvidet. F rem ­ stillingen falder således i tre afdelinger, h v o ra f den første (om selve handelsflåden og dens sam m en ­ sæ tning, ejerforhold og skibsbygning) nogenlunde svarer til d isp u tatsen s tem aer, m edens an d en del (om ram m ern e for skibsfarten hjem m e og ude, nem lig havne, skibsafgifter, tra k ta te r og konsulats- væsen) og tredie del (om u d enrigsfarten) er nyop- tagne tem aer. D enne udvidelse a f horisonten h a r gjort b eh an d lin g en a f perioden 1814—1864 sæ rde­

les perspektivrig.

A llerede fra sta rte n lægger A nders M o n rad M øller ud m ed en veloplagt polem isk gennem gang a f hovedvæ rkerne i den d anske sø fartslitteratu r.

H a n k o n statere r d ér helt korrekt, a t dels h a r første halvdel a f 1800-tallet ald rig fået nogen gru n d ig b ehandling, og dels er d et lidet, d e r er skrevet om perioden, do m in eret af, hvad han kalder »køben- h av n eriet som trad itio n sb æ ren d e elem ent i dansk søfartshistorie«. H ele M o n ra d M øllers bog kom ­ m er d a også til a t d an n e en m odpol til hovedstads- cen trerin g en s fantasiløshed og oftest ringe faglige kvalitet.

For perioden fra 1832 og frem h a r M o n rad M ø l­

ler således som den første a n v en d t den forelig­

gende o m fatten d e publicerede søfartsstatistik! For årene m ellem 1814 og 1832 er det derim od m ere forståeligt, a t h an er den første, som h a r sat sig for at frem drage de m ange d a ta fra utry k te arkivalier

såsom de enkelte toldsteders skibslister, su p p leret m ed o plysninger trykt i H an d els- og In d u s triti­

dende for visse år. F o rfatteren beskæftigede sig m ed beslæ gtede em ner allerede i bogen » K ø b en ­ havns handelsflåde 1814-1832. En historisk s ta ­ tistisk detailundersøgelse« fra 1974; desu d en kom ­ m er h an s velkendte skarpsindige og u dbytterige arkivheuristik til god gavn.

Bogen viser ved hjæ lp a f de m ange opstillede tabeller og grafer, a t provinsflådens netto to n n ag e- ta b u n d e r N apoleonskrigene v ar relativ t lille — og en d d a h u rtig t blev genvundet. B lan d t de særlig udpræ gede væ k sto m råd er allerede i 1820’erne v ar Sydfyn. I 1832 v a r d er hjem m ehørende cirka 16.000 kom m ercelæ ster i henholdsvis K ø b en h av n , de kongerigske provinser, Slesvig og H olsten; m en i 1862 v a r tallene henholdsvis 20.000, 50.000, 30.000 og 25.000 læ ster de fire steder. I de kon­

gerigske provinser v a r frem gangen geografisk m e­

get b red t fordelt - hele tiden m ed Svendborg, Å l­

borg og Fanø som de største tolddistrikter.

D en kraftige tonnagetilvæ kst skyldtes dels, at d er blev flere skibe, dels at disse blev større. I 1820’erne v ar ja g te n den d o m in eren d e fartøjstype;

m en d a denne a f praktiske g ru n d e ikke kunne byg­

ges stø rre end cirka 50 kom m ercelæ ster, afløstes den efterh ån d en a f skonnerten, som kunne gøres større og en d d a havde en m ere h an d y rigning.

I spørgsm ålet om fartøjstyperne - som i bogen i øvrigt - er d er ingen tvivl om , a t A nders M o n rad M øller h a r ret i sine konklusioner. M en selv om han overalt forholdsvis in d g åen d e gør rede for sin heuristiske og teknisk-m etodiske frem gangsm åde over for d et ofte ufuldstæ ndige kildem ateriale, kan d et være svæ rt at d an n e sig et præ cist in d try k a f pålideligheden a f de opstillede tabeller (eksem pel­

vis side 51 f og 214—216).

D ette gæ lder også i høj g rad, n å r talen er om ejer- og rederiforholdene, som de giver sig til kende i toldlisterne fra de udvalgte å r 1828, 1843 og 1858.

A fsnittet om provinsens havne er helt nyt i den forstand, at de ald rig tidligere h a r fået nogen sa m ­ let historisk frem stilling. U d b y g n in g en a f de seks udvalgte havne blev til i fru g tb a rt sam virke m el­

lem ov ero rd n et cen tral kontrol og lokale interesser.

M o d ern iserin g er og nyanlæ g svarer ganske godt til stigningen i den sam lede tonnage.

Endelig d a n n e r en g ru n d ig og nyttig g en n em ­ g ang a f reglerne for skibsafgifter, tra k ta te rn e m ed frem m ede m ag ter og hele konsulatsvæ senet b ag ­ g ru n d for den afsluttende beskrivelse a f de kon­

gerigske provinsers udenrigssøfart. H e r beholdt N orge efter 1814 i lang tid sin position som vigtig­

ste søvæ rts h a n d e lsp a rtn e r; m en forskellige ø ster­

søhavne fik stigende betydning; E ng lan d og Skot­

land var im idlertid allerede om kring 1830 n å e t op på siden al N orge og v ar gennem resten a f perio ­ den frem til 1864 langt den vigtigste d estination.

Sejladsm ønstrene er først og frem m est beskrevet ud fra konsu latsark iv ern e - som er en d n u en hidtil m eget sp arso m t u d n y tte t kildegruppe.

A fsluttende drø fter M o n ra d M øller kort, m en overbevisende årsag ern e til provinsflådens o p ­ sving, som b la n d t a n d e t gav sig ud slag i tre d o b ­ lingen a f to n n ag en gennem d et un d ersø g te halve å rh u n d re d e . Å rsagen hertil v a r ikke alene a t finde i lan d b ru g ets p ro d u ktionstilvæ kst m ed d e ra f føl­

gende korneksport. D er v ar i lige så høj grad tale om , a t provinsflådens ejere på et tidligt tid sp u n k t gik ind i rederidrift i m oderne forstand og lod skibene sejle i fragtfart, som v a r k lart adskilt fra h an d el som sådan.

Ved skæ bnens ironi fragtede sejlskibene fra E n g ­ land først og frem m est kul hjem , som b la n d t an d et skulle bruges i de opd u k k en d e d am pskibe. Disse ko n cen trered e sig dog en d n u m est om p e rs o n tra n s­

port, postbesørgelse og lidt sty k g o d stran sp o rt.

Sejlskibenes svanesang kom først til a t ligge efter 1864.

F o rh åb en tlig vil A nders M o n ra d M øller fort­

sæ tte sin m eget kom p eten te og veloplagte frem ­ stilling også for den periode.

Erik Gøbel Samspillet mellem organisationer og stat. S tu d ie r in d e n for in d e n rig s m in is te rie ts og h a n d e ls ­ m in iste rie ts o m rå d e 1879—1950. A f B irg it N ii- chel T h o m s e n , A u g u st W ie m a n n E rik sen , M ic h a e l H e rtz og K a r e n H jo rt. A d m in is tra - tio n s h isto risk e s tu d ie r n r. 13. R ig sa rk iv e t og G .E .C . G a d . 1987. 435 s. 111. K r. 134,-.

I R igsarkivets fortræffelige serie a f ad m in istra- tionshistoriske stu d ier er m an m ed d en n e bog nået til nr. 13, og lad det væ re sagt m ed d et sam m e: D et h a r a b so lu t ikke væ ret u h eld b rin g en d e a t blive placeret m ed d et n u m m er, også selv om d er for en gangs skyld h a r væ ret flere forfattere til en a f seri­

ens bøger.

U ndersøgelser a f forholdet m ellem sta t og o rg a ­ n isatio n er h ø rer til et a f de u opdyrkede o m råd er inden for historieforskningen. Vel h a r m an været klar over eksistensen a f et udbygget sam spil m el­

lem staten og o rg an isatio n ern e, m en deciderede historiske u n dersøgelser a f relatio n ern e og konse­

kvenserne h e ra f er y derst sp arso m m e både i den danske og den in te rn a tio n a le litte ra tu r. D et er ble­

vet ved den politiske historie m ed stærk fokus på ledende politikere og deres ageren i en udvalgt varm sag. H isto rik ern e h a r taget grundlovens ord om , at den lovgivende og udøvende m ag t ligger hos Folketing og regering, for påly d en d e og h a r vendt det blinde øje til den indflydelse, der kunne ligge hos u au to risered e politiske ak tø rer som cen­

tra la d m in istra tio n e n s em b ed sm æ n d og o rg an isa­

tionernes folkevalgte og a n sa tte ledelser.

D erved er stu d iet a f sam spillet blevet overladt til politologerne, som h a r skrevet båd e m eget og godt om em net. M en set m ed en historikers øjne h a r det betydet, at perioden før 1945 er blevet m eget lidt

b eh an d let. D esuden h a r politologerne in teresseret sig m ere for generelle stru k tu re r end konkrete p ro ­ cesser, og specielt h a r k o rp o ratism e-b eg reb et væ­

ret b eh an d le t m eget i de sidste 15 års politologiske litte ra tu r.

Affødt h e ra f er historikerne også i de seneste år blevet m ere interesserede i sam spillet. Senest h a r således S tatens H u m an istisk e Forskningsråd i- væ rksat et in itiativ o m råd e om kring d an sk politik, hvor d er bl.a. bliver lagt vægt på in teresseo rg an i­

sationernes rolle i den politiske proces. L eder a f d ette initiativ er Birgit Niichel Thomsen, som også er ankerkvinde p å denne bog.

H un redegør i det in d led en d e afsnit kort og klart for den hidtidige politologiske forskning og lægger især vægt på spørgsm ålet om , hvor den faktiske indflydelse ligger. E r den hos politikerne, i c e n tra ­ lad m in istratio n en , hos o rg an isatio n ern e eller hos dem allesam m en i et kom plekst sam spil, d er leder frem til en sektorisering a f bestem te politikom ­ råder?

I fire lange artik ler undersøges H an d e lsm in i­

steriets indflydelse i forhold til især In d en rig s- og U d en rig sm in isteriet, o rg an isatio n ern es indflydelse på H an d elsm in isteriet og politikernes bety d n in g for politikudform ningen.

August Wiemann Eriksen lægger for m ed en in te r­

essant og m eget ko m p eten t artikel om H a n d e ls­

m inisteriets oprettelse (s. 35-151). M in isteriet blev til i 1908, m en forud var gået tre årtiers pres fra h a n d elso rg an isatio n ern e for at få o p re tte t et h a n ­ delsk am m er eller d e p a rte m e n t, som k unne frem ­ føre deres interesser og b ryde ag rard o m in an sen . M en netop synet p å et h an d elsm in isteriu m som b yorganisationernes forlængede, upolitiske arm i regeringerne skulle blive stæ rk t m edvirkende til, at m inisteriet frem til 30’ernes reguleringsøkonom i var m eget svagt. A ndre m in isterier v ar vran g v il­

lige til at afgive betydningsfulde resso rto m råd er.

Det var også vanskeligt for d et nye m in isteriu m at tiltræ kke em bedsm æ nd fra de øvrige d e p a rte m e n ­ ter. M en først og frem m est v a r m inisteriet politisk svagt. M ange skiftende og svage m in istre gjorde deres til det, m en m est afgørende v a r egentlig m i­

n istrenes definition a f deres egen rolle. H an d els­

m inistrene v a r som regel grosserere og opfattede sig selv som byerhvervenes talerø r i regeringerne.

M en herved blev m inistrene og m inisteriet m ere et m ellem led m ellem o rg an isatio n ern e og reg erin ­ gerne end et ligevæ rdigt led i c e n tra la d m in istra tio ­ nen og regeringerne. E fter at D et R adikale V enstre havde overtaget regeringsm agten i 1913 søgte de med held at udpege en politiker til h an d elsm in i­

ster. M en V enstre m ed dets forkæ rlighed for sek­

torisering a f politikken faldt i 1920 tilbage i den gam le skure og udn æ v n te en grosserer.

Michael Hertz redegør i den an d e n artikel (s.

153-232) for de langvarige forh an d lin g er, d er ledte frem til den reviderede næ ringslov i 1931. F or­

m ålet m ed artiklen er a t belyse den indflydelse, som de forskellige a k tø rer - o rg an isatio n er, em -

bedsm æ nd, politikere - havde p å en konkret lov­

givning, og d et er d er kom m et en in teressan t, o m ­ end en til tid er lidt for d etaljeret artikel ud af.

H ertz viser, a t cen tra la d m in istra tio n e n allerede før 1. V erdenskrig fik fastlagt, hvem der kunne betragtes som h o v ed o rg an isatio n er og derm ed være fo rh an d lin g sb erettig ed e i m odsæ tning til b rancheforeninger eller sam m en slu tn in g er, der ikke kunne siges at have en tilstræ kkelig bred m ed­

lem sskare til at kunne tale på hele stan d en s vegne.

M ed org an isatio n ern es deltagelse i udvalg og kom m issioner blev det principielle spørgsm ål om forholdet m ellem kom m issioner og rigsdag flere gange b erørt. I h vor vid udstræ k n in g b in d er en k om m issionsbetæ nkning regering og p arlam en t, og er det en kom m issions opgave a t politisere ved at skabe kom prom iser og så vidt m uligt enige in d ­ stillinger, eller er det en kom m issions opgave blot at klarlæ gge sy n sp u n k tern e hos de enkelte p a rte r (erhvervsgrene)? D et K onservative F olkeparti h ar trad itio n elt lagt stæ rk vægt på m agtens tredeling, m edens b åd e V enstre og S ocialdem okratiet har været m in d re betæ nkelige ved a t give kom m issio­

ner en frem skudt placering.

M ichael H ertz får m eget godt belyst de u n d e r­

liggende h o ld n in g er i næ ringslovgivningen hos p artiern e. Socialdem okratiet v ar ud fra et fo rb ru ­ g ersy n sp u n k t den stæ rkeste fortaler for fri k o n k u r­

rence m ellem de næ ringsdrivende, m edens båd e V og K ønskede reguleringer. H e rtz ’ ark iv g ran sk ­ ninger i o rg an isatio n ern es og H an d elsm in isteriets arkiver sæ tter ham også i stan d til nøje a t følge forholdet m ellem de to p a rte r. H an kan herigen­

nem vise, a t ikke alene v ar h an d elso rg an isatio ­ nerne afhæ ngige a f m inisteriet. G rosserer-S ociete­

tets K om ités o p b ak n in g og sag k u n d sk ab v ar også en livsbetingelse for H an d elsm in isteriet. H ertz p å ­ viser også, at d er på trods a f liberalism e og d e ­ regulering i 20’erne skete en øget inddragelse a f o rg an isatio n ern e i forvaltingen.

En lille rettelse: den an d e n aktieselskabslov er ikke fra 1929, m en fra 1930 (s. 168).

Karen Hjorth følger i sin artikel spillet om lukke­

lovgivningen 1908-1950 (s. 233-306). D engang som nu v ar en revision a f lukkeloven en lang af­

fære, hvor sy n sp u n k tern e ikke altid fulgte p a rtilin i­

erne, og hvor d et for o rg an isatio n ern e kunne være vanskeligt at holde sty r på geledderne. A rtiklen bekræ fter M ichael H e rtz ’ b id rag i, at d er i 20’erne skete en æ n d rin g a f forholdet m ellem o rg an isatio ­ ner og p a rla m e n t/c e n tra la d m in istra tio n . H vor 1922-lukkeloven v ar blevet til som forslag i m ini­

steriet, blev det praksis fra den begyndende revi­

sion få å r senere, at de interesserede p a rte r u d ­ arb ejd ed e lovforslaget. Som noget nyt kom d er fra SR -regcringens tiltræ d en i 1929 fo rb ru g errep ræ ­ se n ta n te r m ed i kom m issionen. F ra o m tren t sam m e tid sp u n k t blev om fangsrige kom m issioner kutym e og forsøg på at b arb ere i a n ta lle t blev stæ rkt afvist a f de forskellige p arter.

F orfatterens konklusion er i øvrigt, a t de væ sent­

ligste æ n d rin g er i lukkeloven ikke så m eget er ble­

vet til som følge a f kom m issions- og folketingsbe­

h andling, m en m ere er et udslag a f verdenskrige­

nes v an er m ed kortere arb ejd stid er.

Birgit Niichel Thomsen slu tte r bogen a f m ed en in teressan t og velskrevet artikel om m onopollov­

givningen 1919-1937 (s. 307-411). In d sig t m ed karteller og m onopoler v ar allerede u n d e r den r a ­ dikale regering 1913-20 en m æ rkesag, m en en ef­

fektiv lov blev sta n d se t a f regeringsom væ ltnin- gerne i 1919-20. Den efterfølgende V -regering v ar ret ligeglad m ed en m onopollovgivning, indtil den m ed erfaringerne fra 20’ernes heftige arb e jd s­

kam pe kom på a n d re tanker, om end dens begreb om karteller og m onopoler v ar tem m elig uudviklet.

R esu ltatet blev det, som V enstre kaldte erhvervs- frihedsloven a f 1929 - a f m o d stan d ere kaldt tu g t­

husloven - og som v a r vendt m od lø n m o d tag er­

o rg an isatio n ern e. M en b y erhvervsorganisatio­

nerne blev også ram t. D a S R -regeringen i 1936 fik flertallet i begge ting, blev loven ophæ vet til lige stor glæ de for løn m o d tag ere og arbejdsgivere.

I brede kredse af V enstre v a r m an stæ rkt kritisk overfor m onopoler og p risaftaler, m en p a rtie t m ed M adsen-M ygdal-fløjen i spidsen ville p å den a n ­ den side ikke vide a f statsregulering. For dem a t se skulle fri k onkurrence gøre kål på karteller. S am ­ m en m ed de K onservatives og In d u strirå d e ts kraf­

tige m o d stan d m åtte resu ltatet blive en m eget v a t­

tet prislov i 1931. S R -regeringen æ nd red e loven i 1937 til en m od ern e prisaftalelov m ed registre­

ringspligt og m ulighed for p risk o n tro lråd e t for at tage undersøgelser op på eget initiativ.

D et er en m eget sp æ ndende sag, B irgit N iichel rh o m s e n h a r boret i, og den peger også på nogle generelle træk i politikudform ningen. Først og frem m est viser undersøgelsen, at jo m ere p o liti­

seret og principiel en sag er, jo ringere indflydelse h a r o rg an isatio n ern e p å udfaldet. I den situ atio n bliver rigsdagsudvalgene d et centrale politiske be- slutningssted. E n så stæ rkt politiseret sag som m o­

nopollovgivning giver også kun et ringe sam spil m ellem c e n tra la d m in istra tio n e n og o rg an isatio ­ nernes a d m in istra tiv e ledelse. Sam spillet foregår i stedet m ellem m edlem m erne a f rigsdagsudvalgene og o rg an isatio n ern es specielt n ed satte udvalg.

E r m an tilhæ nger a f m agtens tredeling peger undersøgelsen i den glædelige retning, at p artiern e i politiserede sager o p træ d e r relativt uafhæ ngigt a f o rg an isatio n ern e. D er er naturligvis en vis sam ­ m enflydning m ellem p a rti og org an isatio n er, f.eks.

m ellem de konservative og In d u s trirå d e t, m en det er m ere et u dslag a f nogle fælles g ru n d h o ld n in g er end a f o rg an isatio n sp åv irk n in g a f politikerne. G år p artiern es kort- og langsigtede m ål på tvæ rs a f o rg an isatio n ern es interesser, vejer de politiske in ­ teresser tungest. D et er i det m indste konklusionen på denne undersøgelse.

Alt i alt er bogen et rigtigt godt eksem pel på, hvad ark iv arern e på R igsarkivet b ru g er deres

forskningstid på. P å plussiden tæ ller også, a t d er er tale om sm ukt bogh ån d v æ rk , og a t bogen h a r et fyldigt navne- og stikordsregister. D esuden er den rø ren d e billig. 134 kr. for 435 indholdsrige sider i stiv ind b in d in g .

Flemming Just

Husmandskonerne fortæller. 15 e r in d rin g e r fra d e t 20. å r h u n d r e d e . V ed M a ria n n e Z en iu s.

G a d 1987. 223 s., 111. K r. 148,-.

Vi der valgte landet. E n b o g om k v in d e r i d a n sk la n d b ru g . V ed U lla S kovsbøl K n u d s e n . F o r­

la g e t K lim 1988. 280 s., 111. K r. 248,-.

I a n led n in g a f D e d an sk e H u sm an d sfo ren in g ers H u sh o ld n in g su d v alg s 50 års ju b ilæ u m h a r M a ri­

a n n e Z enius redigeret en fin sam ling a f b eretn in g er om h u sm an d sk o n ern es liv og virke.

E rin d rin g e rn e er in d sam let i forbindelse med fo rarb ejd et til bogen Landbokvinden i det 20. århun­

drede (1982). E rin d rin g ern e blev skrevet efter en spørgeliste, d er skulle sikre konkrete oplysninger om kvindernes b arn d o m , ungdom , æ gteskab og deres gørem ål ude og inde. D et forekom m er ske­

m atisk, ikke desto m in d re er erin d rin g e rn e m eget læsevenlige og indsigtsfulde. D er er liv og glød i b eretn in g ern e. D et kan b la n d t a n d e t skyldes, at foruden at k vinderne h a r haft et m eget arb ejd so m t liv, så er d et kvinder, d e r h a r haft overskud til at engagere sig u d a d til i husholdningsforeninger, m e­

n ig h ed sråd , u ngdom sforeninger, skolekom m issio­

n er og m eget a n d e t. E rin d rin g ern e er redigeret således, a t vi ikke får f.eks. 15 næ sten ens be­

skrivelser a f storvask. De er d ern æ st udvalgt, så d er er en geografisk sp red n in g , m edens kvinderne d erim o d ikke afviger så m eget i alder. D e er født i åren e fra 1897-1919.

H v er a f de 15 e rin d rin g e r indledes m ed d a ta om personen: fødselsår, -sted, foræ ldrenes stilling og å re t for indgåelse a f æ gteskab. F lertallet a f kvin­

d ern e h a r levet b åd e deres b arn d o m og voksenliv på en lille ejendom . A t ernæ re sig selv og sin fam ilie p å et h u sm a n d sb ru g kan ikke lade sig gøre i dag. D et er godt, vi h a r fået et d o k u m en t fra den del a f befolkningen, der h a r rod i d ette miljø.

E rin d rin g ern e frem træ d e r m ed titler fra erin- dringsskriverne. H e r kan nævnes: »Vi h a r haft gode, slidsom m e år«, »B arn d o m m en s ydm ygelser g lem m er je g aldrig«, »Vi købte in tet, før vi havde pengene«, »D et gav ran k ryg og lyse tanker« og

»D en d ag spiren blev lagt til rø d strøm pen«.

M ange a f k vinderne h a r h ju lp et til i m ark og køkken og m alket fra de v a r 6—7 år, sam tid ig m ed a t de fulgte hveran d en d ag ssk o len . T id til a t læse blev d er ikke; d et skulle m a n snige sig til i sene aften tim er u n d e r dynen. Flere a f kvinderne h ar siden udv id et deres k u n d sk ab er ved at gå på af­

tenskole, h u sh o ld n in g sk u rser og ungdom sfore-

ningsm øder. D et v a r ellers ikke så lige en sag, m an skulle spørge om lov til a t gå ud om aftenen, n å r m an arb ejd ed e som tjenestepige p å en g ård . »D er blev jo på en m åde ført opsyn m ed os, hvad tid vi kom hjem , m en d et følte vi som noget n aturligt«.

D er er erin d rin g e r om gode p ladser, hvor kvin­

d ern e følte sig som én a f fam ilien og om barske vilkår, hvor de m å tte slæbe, så i h v ert fald en a f kvinderne fik m én a f d et resten a f livet.

»D er er ikke nogen ting, d er giver ro i sind og tanke som a t arb ejd e for sig selv«. I deres æ gteskab på de sm å ejendom m e h a r kvinderne oplevet 2-3 voldsom m e kriser. T id en u n d e r første verdenskrig, 1930erne og ratio n erin g ern e u n d e r 2. verdenskrig.

Alligevel lyser d er glæde og tilfredshed ud a f d et slidsom m e liv. E rin d rin g en s slør hjæ lper utvivl­

som t, m en d er er også væ rdier, der h a r d y b d e som f.eks. n abohjæ lpsom hed ved fester, sygdom m e og arbejde. M en også over de særlige vilkår at k unne holde fri, n å r de selv ville. Trods sm å kår v ar m an sin egen herre.

M ange a f kvinderne stam m er fra børnerige fa­

m ilier. E n f.eks. fra et hjem , hvor de v ar ni børn, d er v ar født i løbet a f 11 år. E n an d en fra et hjem , hvor d er v a r 12 b ørn født i løbet a f 20 år. V ar det b arn d o m m en s vilkår, d er v a r en a f an sp o rin g ern e til fødselsbegræ nsningen i det 20. å rh u n d re d e ? D et ty d er det på. »Vi v ar ikke plag et m ed b ørn, kun en d a tte r fik vi«. - »M in m an d sagde også, før vi blev gift, at så m ange børn skulle vi ikke have. D et skulle hans børn ikke stå m odel til, j a så fik vi kun to børn«. - M en d er er også erin d rin g e r a f kvinder, der fik m ange børn. Lægen havde in te t råd , der kunne forhindre! Alle kvinderne h a r født deres børn i hjem m et. De fik hjælp a f jo rd e m o d e re n og nabokonerne. En udtalelse som , »vi koner b e tra g ­ tede den tid, vi lå i barselsseng, som en ferie« viser, at fødsler b etrag ted es som en n a tu rlig del a f livet.

D er v ar ikke den store blæst om situ atio n en h v er­

ken før eller efter. K v in d ern e arb ejd e sto rt set som v anligt, m en de fik altså en lille »ferie« p å langs.

K u n en a f kvinderne h a r haft arb ejd e uden for hjem m et. I 1947-48 fik hu n en stilling p å sogne­

biblioteket, hvor hu n fik den fyrstelige sum a f 200 kr. om året. D et var im id lertid en sag, d er gav skår i æ gteskabet, idet æ gtem an d en følte sig såret over, at konen tjente m ere end ham . - K v in d ern e ved, at d er blev set ned på de m æ nd, d er havde en kone, d er gik på arbejde. K u n n e han m on ikke forsørge hende? S åd an lød d et i krogene. Følgelig var det naturligvis m æ ndene, d er sad på pengekassen. D et skinner im idlertid igennem i erin d rin g e rn e, at kvinderne h a r gjort alt hvad de kunne for at have deres eget lille forråd a f penge, så de selv kunne disponere inden for hush o ld n in g , tøj og børn.

»H ønsene blev passet godt. De skulle jo lægge æg, så d er kunne blive penge til brugsen«. Æ g, bæ r og h å n d a rb e jd e v ar de m idler, d e r blev b enyttet. A n­

dre udsagn taler sit tydelige sprog om m æ nd og kvinders forskellige vilkår. M ens m an d en sov til m iddag, strikkede konen strø m p er. — M ens m æn-

dene spillede kort, hæ klede og strikkede konerne.

» M o r v ar først oppe, sidst i seng«. »D et v a r altid m in tu r - som den æ ldste pige til a t vaske op. D et blev aldrig d isk u teret, d a de næ ste fire søskende v ar drenge«. På trods af, a t kvinderne næ vner uligheden m ellem kønnene og d en »m andfolke- stolthed«, d er ikke skulle rokkes, så ved de også, at de overfor deres dren g e ikke h a r søgt a t æ ndre forholdene. E n a f kvinderne næ vner dog, at spiren til » rødstrøm pen« blev lagt den dag, h u n blev gift og p ræ sten b ru g te d et gam le b ry llu p sritu al. »I h u ­ stru e r in d o rd n e eder u n d e r eders egen m æ nd«.

T rods al tale om ligestilling - og d er er sket m eget i de senere å r - så ses det i bogen, Vi der valgte landet — at d er er m ange fordom m e, d er stadig træ nger sig på, ikke m in d st n å r kvinder vælger la n d b ru g e t som erhverv og ikke blot lå r det som en gave b la n d t a n d re ved brylluppet.

G ennem tid ern e h a r d er altid væ ret kvinder - enker dog især — d er h a r stå e t som ejere a f godser, g ård e eller h u sm an d sb ru g . H ertil kom m er d et store a n ta l a f m edhjæ lpende h u stru e r. I de senere å r er kvinder også begyndt a t søge ind som elever på landbrugsskolerne, landbohøjskolen og som landvæ senselever p å g årdene. U lla Skovsbøl K n u d sen - selv la n d b ru g su d d a n n e t - h a r sam let om kring 30 interview s og b earb ejd et dem for u d ­ givelse. B idragene sta m m e r fra kvinder, d er er født m ellem 1896 og 1963. D er er m ange tankevæ k­

kende b eretn in g er om kvinder, d er valgte en la n d ­ bru g su d d an n else på trods a f tra d itio n og gængse norm er. D et er im id lertid ikke så lige en sag, ikke så m eget p å g ru n d a f arb ejd ets a rt som på g ru n d a f deres køn. K v in d er h a r altid a rb ejd et i lan d b ru g et, m en de h a r væ ret svære a t få øje p å fordi de altid, også i historiebøgerne, er blevet usynliggjort. I om verdenens øjne bliver d et derfor så m eget desto m ere kontroversielt, n å r en kvinde d riv er en la n d ­ brugsejendom , eller n å r kvinder tag er en faglig u d d an n else inden for erhvervet.

D et frem går b la n d t a n d e t a f bogen, at det ikke er let a t være »karl« og at skulle forhandle løn på d et frie m arked, så d a n som forholdene stad ig byder.

D et er heller ikke pro b lem frit a t væ re afhæ ngig a f at bo i en fam ilie og være involveret i frem m edes forhold. Disse vilkår h a r m åske altid væ ret svære, m en de s tå r ikke c en tralt aftegnet i den først o m ­ talte bog. D er er sket m eget i den m åde, h vorpå m ennesker o p fatter deres in teg ritet i løbet a f de sidste 5 0-60 år.

H vorfor væ lger k vinder en la n d b ru g su d d a n ­ nelse? F ordi de vil arb ejd e i det fri, kunne til­

rettelæ gge deres eget arbejde, fordi de følger, a t der er flere u d fo rd rin g er end i d et trad itio n elle kvinde­

arb ejd e eller fordi, som en siger: »Jeg h a r et liv, hvor alle de sm å ting, je g foretager mig, h a r be­

tydning for de m ennesker, je g bo r ib lan d t. J e g synes, je g h a r fundet en a f de sjældne nicher, hvor arb ejd et er en del a f tilvæ relsen og tilvæ relsen en del a f arb ejd et. O g d et er je g glad for!«

A f b eretn in g ern e frem går det, a t nogle a f kvin­

d ern e h a r forladt erhvervet efter nogle å r som

»landm æ nd«. D ette skift begrundes b la n d t an d et m ed, at de ikke o rker a t blive ved m ed a t kæ m pe for a t blive accep teret som kvinder, og fordi nogle synes, a t arb e jd e t er for svæ rt a t kom binere m ed det at have børn. (B ørn h a r tidligere haft en m eget n a tu rlig plads i la n d b ru g e t, m en la n d b ru g e t er ikke, h vad d et h a r væ ret). A ndre næ vner, a t det økonom iske pres og tallene d er b estandig siger, at m an er for dårlig, ikke er til a t holde ud. De økonom iske vilkår i la n d b ru g e t er selvfølgelig svære b åd e for m æ nd og kvinder. D et h a r væ ret h å rd e tid er for la n d b ru g e t i de sidste å r ikke kun økonom isk, m en også socialt og psykisk. H ertil kom m er, a t la n d b ru g e t b yder sine folk en h ård skole. E n »skole« som kvinder m åske er h u rtig ere til at opgive end m æ nd. Selvm ord b la n d t la n d ­ m æ nd er desvæ rre noget, d er ikke er uhørt. »H vad er d et, d e r gør«, siger en a f kvinderne, » at m ange b ø n d er ikke kan sige stop. H v ad er det, d er gør de ikke kan sige fra, før de s tå r m ed reb et i h ån d en , og hanebjæ lken er den eneste m ulighed, de h a r til­

bage?« D et er noget a f det sam m e, d er ligger bag, n å r en la n d m a n d hellere g år ru n d t og er sløj i tre m ån ed e r end ligger i sengen i tre dage.

K vin d ern es b eretn in g er er b u n d et sam m en a f udgiverens digte og noveller. O g d et ses, som så ofte før, a t litte ra tu r kan forløse tanker, som kun sjæ ldent kom m er frem i faglige skrifter.

Bogen kan sagtens kritiseres for sine udgiver­

principper. D er m an g ler n o ter og henvisninger.

M ange a f erin d rin g e rn e er korte og u nuancerede.

Bogen er im id lertid væ sentlig og uom gæ ngelig på a n d re o m råd er. D en giver én synsvinkelt på la n d ­ b ru g et - en kvindesynsvinkel - d er ganske vist er vel ensidig, m en d er rejses nogle centrale spørgs­

m ål og bogen giver et perspektiv på erhvervet som alt for længe h a r væ ret overset. M an k u n n e ønske, a t også m æ nd gav ord til det a t være b u n d e t - i sjæl og tanke - til d et engang så stolte erhverv. D er ville herved fås et m eget m ere indgående indblik i de vilkår, d e r h a r p ræ g et/p ræ g er m ange a f os, d e r h a r rod i la n d b o sam fu n d e t. E n såd an landbohistorie ville blive sæ rdeles vedkom m ende.

T il sidst skal det næ vnes, a t K irsten K lein og Jo y ce G rossw iler h a r p ry d et bogen m ed nogle

u sæ dvanlige gode fotos og tegninger.

Bodil K. Hansen

Jes Autrup: Landsbydreng og Svend på Valsen. E n fa ttig d re n g s e r in d rin g e r (1 8 8 1 -1 9 0 7 ). H is to ­ risk S a m fu n d for R ib e A m t i s a m a rb e jd e m ed L o k a lh isto risk A rk iv for F å b o rg sogn. 94 s., 111. K r. 86,50.

Gunnar Nielsen: E t godt liv - trods alt. R e d ig e re t a f E ske K . M a th ie s e n . U d g iv e t a f F o re n in g e n D a n m a rk s F o lk e m in d e r 1986. 136 s., 111. K r.

90,-.

I 1942 nedskrcv J e s A u tru p sine e rin d rin g e r fra sin b arn d o m s- og ungdom stid. M a n u s k rip te t lå ub e­

n y tte t hen, til det kom til L okalhistorisk A rkiv for F åborg sogn.

S tørstedelen a f erin d rin g e rn e h a n d le r om b a rn ­ d om sårene. J e s A u tru p s hjem blev opløst, da han v ar 4 år, og fra d a a f m å tte h an tjene til føden, til han 13 å r gam m el kom i sm edelæ re.

D a Je s A u tru p s b a rn d o m sh jem blev solgt, fulgte han selv m ed i købet - h an skulle have ophold dér det næ ste halve år. E gentlig skulle h an være hos sin far, m en d a denne v ar o m v an d ren d e snedker, kunne J e s ikke kom m e m ed. D et næ ste opholdssted v ar en nabofam ilie, derefter v ar d et fattiggården.

D a h an v ar 6 år, kom han ud at tjene på en plads, som faderen havde skaffet ham . S åd an fulgte p la d ­ serne de næ ste år.

A rb ejd et varierede ikke m eget fra det sæ dvan­

lige; vogten, træ kken m ed d y r til m arked, m ark ­ arb ejd e, g rav n in g a f tørv og a f m ergel (dette dog først i konfirm atio n sald eren ).

J e s A u tru p giver sig god tid til at fortælle om de ting, h an er interesseret i. D er er nogle fine g en ­ nem gange a f in teriø ret flere steder, bl.a. a f A strup kro og k ø b m an d sh an d el. G ennem beskrivelserne a f m enneskene viser han tilsvarende en fin sans for karak teriseren d e d etaljer - f.eks. ho ld n in g til spil om penge, kro m an d en s om sorg for, at folk ikke d rikker sig fulde i kroen. Lokale skikke - f.eks. i forbindelse m ed h an d ler, en a f vestjydens fore­

tru k n e beskæ ftigelser - er præ cist beskrevet, lige­

ledes befolkningens reaktion på »futm æ lken« og m arg arin en .

På egen h ån d skaffede J e s A u tru p sig en læ re­

p lads hos en lokal sm ed, m en på g ru n d a f m e­

sterens b eh an d lin g (han havde ret til at frem stille træ skobeslag til eget salg, m en m esteren brød sig ikke om a t give kullene til d et), røm te h an til en sm ed i E sbjerg, hvor h an blev svend.

E fter u d stå e t læ retid tog J e s A u tru p på valsen, m est i Tyskland. Ø konom isk v ar d et ikke særligt in d b rin g en d e, og h an kom ud for lidt a f hvert. H er lyser fagstoltheden ud a f erin d rin g e rn e. D er er li­

geledes fine beskrivelser a f forskellige episoder.

D et v ar m eget fattige og a f og til barske vilkår for fattig d ren g en , m en m ennesket klarede sig. Be­

retn in g ern e er væ sentlige ud fra deres fine beskri­

velse a f vilkår og lokalt liv. D er er få, m en gode illu stratio n er, og red ak tio n en h a r i forordet m eget

fortjenstfuldt fo rtalt om overlevering a f m a n u ­ skript og om forfatteren selv.

»Et godt liv - trods alt« er titlen på G u n n a r N ielsens b eretn in g om sin b arn d o m og sit liv som slagter på K a lu n d b o rg eg n en . S tø ttet a f o p teg n el­

ser, regnskaber og et sto rt fotoalbum fortæ ller han om et liv præ get a f arb ejd e - men også a f livsglæde, fam iliesam m enhold og åbenhed.

G u n n a r N ielsen blev født på en g ård på Røsnæs 1916. D et faldt ikke i hans lod at blive g ård m an d , og h an prøvede lidt a f hvert, til h an en sm ule tilfældigt kom i slagterlæ re. F ørst v a r han hos en m ester, senere på K a lu n d b o rg Slagteri. H er v ar han svend 1937—50, m en m eget a f tiden på a r ­ bejdsfordeling. I 1950 åb n ed e han en slag terfo rret­

ning i Raklev, som han på g ru n d a f slidgigt m åtte lukke i 1977. Et p a r å r kunne han dog stad ig drive røgeri.

Den røde tråd gennem erin d rin g e rn e er v irk ­ som hed. G odt nok er G u n n a r N ielsen i m ange å r tv u n g et til at skaffe sig b iin d tæ g ter - m en in d im el­

lem far m an det indtryk, at h an sim pelthen ikke kan sidde stille. Skildringen a f tiden som svend er i høj g rad præ get a f kam pen for a t skaffe sig og fam ilien udkom m et: h jem m eslagtning, u n d e r k ri­

gen tørvegravning, flåning a f husdyr, slag tn in g a f bævere (skulle bl.a. give en god rullepølse), ulovlig ålestangen o.s.v. O gså n å r d er skulle spares, var h an m ed, bl.a. ved byggeriet a f forretningen.

S lagterforretningen voksede pæ nt. H a n fik to v arebiler, og hans egen tid gik m ed v a re tu re og slagtninger. Im ens blev butikken passet a f fam ilie og an satte. I halvfjerdserne kunne k onkurrencen fra su p erm ark ed ern e m ærkes, og d a h an sam tidig blev slem t plaget a f slidgigten, lukkedes slagterfor­

retningen.

På m ange m åd er er b eretn in g ern e væ rdifulde.

Først og frem m est får vi et godt in d try k a f en slag terfo rretn in g på lan d et, m ens disse eksisterede.

D er er et m eget fint helhedspræ g - vi får at vide om økonom i, a n sa tte og m edhjæ lpende fam ilie, a r ­ b ejdsom råder, funktioner, ferie m.v. H erv ed giver de også et fint eksem pel på den lille selvstæ ndiges livsform. D esuden giver bogen et godt in d try k a f bibeskæ ftigelser i trediverne og fyrrerne for en m e­

get foretagsom person.

A ndre sp æ ndende asp ek ter kom m er m ere in ­ direkte frem - relatio n er til k au tio n ister, h å n d ­ væ rkere, naboer. F.eks. fik nogle hån d v æ rk ere i et p ar å r leveret v a re r på kredit, derefter byggede de til på hans hus. Den endelige afregning foregik over de næ ste år, igen i form a f slagtervarer. D er er m ange fine eksem pler på usynlige b ån d m ellem landboerne. D esvæ rre bliver noget kun ved a n ­ tydningerne. At G u n n a r N ielsen v a r en flittig spil­

lem and, bekræftes kun gennem gengivelsen a f en annonce.

Bogen er godt illu streret m ed billeder fra fam i­

liealbum m et. L idt færre, m en stø rre gengivelser havde væ ret bedre.