Anmeldelser

Anmeldelser

Publikationer fra landsarkivet for Sjælland

H A R A L D JØ R G E N S E N : L A N D S A R K IV E T F O R S JÆ L L A N D , L O LL A N D - F A L S T E R O G B O R N H O L M . K øbenhavn 1966. 315 s. 27,50 kr. indb.

A N D R E A S JØ R G E N S E N : B O R N H O L M S K E R E T S B E T JE N T A R K IV E R IN D ­ T IL 1919. K øbenhavn 1965. 140 s. 9,90 kr.

B IR G IT N U C H E L T H O M S E N : S JÆ L L A N D S K E R E T S B E T JE N T A R K IV E R IN D T IL 1919. GI. K øbenhavns am t. K øbenhavn 1966. 11 kr.

F R A N K JØ R G E N S E N : Æ L D R E F Æ N G S E L S A R K IV E R F R A K Ø B E N H A V N O G M Ø N . K øbenhavn 1965. 72 s. 8,80 kr.

Rigsarkivets vejledende arkivregistraturer V I om landsarkivet i Å benrå (1944) var den første oversigt over det sam lede indhold i et dansk landsarkiv. D en påtæ nkte fortsættelse om handlende de øvrige landsarkiver blev ikke til noget; m en nu h ar L andsarkivet for Sjælland i sit eget navn udsendt en oversigt over sin bestand af arkivalier.

L andsarkivar H arald Jørgensen indleder sin bog m ed en beretning om L ands­

arkivets tilblivelse (1893) og dets virke i årene frem til 1966, da det nye lands­

arkiv toges i brug. Og de folk, der i årenes løb h a r h a ft deres gerning ved ar­

kivet får ristet en lille m inderune.

I forbindelse m ed om talen af L andsarkivets virke gennem årene og den in­

terne funktion efter afslutningen af nybyggeriet havde det væ ret ønskeligt at se en k o rtfa tte t introduktion fo r benyttere af L andsarkivet; thi der er erfaringer for, at nye besøgende på læsesalen h ar behov for forskellige inform ationer. Sam tidig kunne der så være givet oplysning om L andsarkivets adresse, telefonnum m er, åb ­ ningstid og service af forskellig art.

E n oversigt over arkivets indhold m å være sum m arisk, hvis den skal rum m es i en enkelt bog. Alligevel er det forbløffende så m ange enkeltheder, d er er blevet plads til, f. eks. i oversigterne over dom stolsarkiver, købstadsarkiver og godsarki­

ver. Iøvrigt henviser bogen flittigt til de på læsesalen opstillede registraturer og til særskilt udgivne registraturer over bestem te arkiv-om råder. H er havde det nu væ­

ret en hjælp, om den nye bog havde bragt en sam let liste over sådanne trykte (duplikerede) registraturer vedrørende L andsarkivets sam linger.

I oversigterne over de enkelte arkiv-grupper gives der flere steder gode henvis­

ninger frem og tilbage, især i de tilfælde hvor en bestem t slags arkivsager kan være havnet i forskellige em bedsarkiver eller andre afleveringer. D ette gælder en ræ kke skolearkiver og ikke m indst sognerådsarkiverne. M åske havde det været muligt - i hvert fald ønskeligt - at gennem føre dette princip m ere konsekvent.

I afsnittet om sognerådsarkiver henvises fo r de enkelte kom m uner til de gods­

arkiver, d er indeholder sognerådsarkivalier; i lighed herm ed havde det været en gevinst at se henvisning til sognekaldsarkiverne. K arrebæ k sognerådsarkiv er for resten fejlagtigt anbragt under Præ stø amt.

In d en fo r flere arkiv-om råder om fatter oversigten en ræ kke arkivalier, der går helt frem til det sidste par årtier. D et kan f. eks. dreje sig om sognefoged-, em ­ bedslæge-, forligskom m issions-, politi- og jordem oder-protokoller. I disse og lig­

nende tilfæ lde savnes en angivelse af, hvad der endnu ikke er tilgængeligt.

De her frem fø rte indvendinger er dog af begræ nset rækkevidde. N ok så vigtigt er det at anerkende den omhyggelige indsats, der er præ steret, så den nyttige oversigt nu ligger klar til brug. M ange forskere, der bruger den nye bog, vil blive opm æ rksom m e på arkivalier, som de endnu ikke h a r bearbejdet; for nu er det endelig m uligt at få et virkeligt overblik over Landsarkivets sam linger.

M ed A ndreas Jørgensens og Birgit N tichel Thom sens bøger h a r L andsarkivet fortsat ræ kken af »foreløbige arkivregistraturer«, som udsendes i stencilerede u d ­ gaver. M an h ar h er arbejdet videre m ed udgivelsen af registraturer over retsbe­

tjentarkiverne. Som det var tilfæ ldet m ed L olland og F alster føres oversigterne over B ornholm og G am le K øbenhavns am t frem til året 1919, da den store rets- reform blev gennem ført.

O m talen af hver enkelt retskreds indledes m ed en redegørelse for retskredsens om råde og dens bestillingsm æ nd sam t en om tale af de æ ndringer, der i tidens løb er foregået i retskredsens forhold. Oversigten fortsæ tter m ed et register over re t­

tens bestillingsm ænd: By-, herreds- og birkefogder sam t skrivere m ed angivelse af hver enkelt persons em bedstid. D e hyppige sam m enlæ gninger og adskillelser af retskredse og em beder er fuldstæ ndigt registreret fra slutningen af det 17. årh u n ­ drede og indtil 1919. I de fleste tilfæ lde n år ræ kken af arkivalier lige så langt tilbage som ræ kken af fogder. Blandt de m angfoldige arkivalier kan nævnes politi-, justits-, doms-, pantefoged-, skifte- og auktionssager.

F o r G am le K øbenhavns am ts vedkom m ende er retskredsenes antal og m æ ng­

den af arkivalier sam t disses opdeling præ get af den store befolkningskoncentra- tion i hovedstadsom rådet. D er bringes et register over alle sogne i dette om råde m ed angivelse af, hvilken retskreds hvert enkelt sogn h ar tilhørt i tidens løb.

R egistraturen viser, at d er navnlig for G am le K øbenhavns am ts vedkom m ende rum m es en ræ kke sager fra tiden efter 1919. Også h er savnes der i alm indelighed en tilkendegivelse af, hvilke arkivalier der endnu er utilgængelige.

Også bogen om fængselsarkiver er stencileret. D en indledes m ed en oversigt over fængselsvæsenets udvikling i K øbenhavn. D et begynder m ed, at m an i 1662 oprettede B ørnehuset på C hristianshavn, hvor tiggende og tyvagtige børn blev indsat. D ette fængsel skulle hvile i sig selv økonom isk set, for børnene skulle ar­

bejde m ed frem stilling af m anufakturer. S nart indsattes også forbrydere af fo r­

skellig slags sam t voksne betlere af begge køn. Institutionen udviklede sig til at o m fatte flere afdelinger, i hvilke m an fra tid til anden forsøgte at fordele fa n ­ gerne efter grovheden i deres forseelser. D er gøres kort rede for styrelsen af fængslerne, og der bringes en fortegnelse over sam tlige inspektører og deres virke­

tid fra 1671 til 1928, da straffeanstalten på C hristianshavn blev nedlagt.

A rkivaliernes lange ræ kke begynder i 1707 og ru m m er et overordentligt stort m ateriale af både social- og personalhistorisk såvel som juridisk art om ulykke­

lige børn, kvinder og mænd.

Fæ ngselsarkiverne er opstillet i 4 afdelinger, nemlig: »Børnehuset, Tugt-, Rasp- og F orbedringshuset sam t straffeanstalten på C hristianshavn« - »K øbenhavns Stokhus« - »M øns Tugt- og F orbedringshus« - »C hristianshavns A rrest«. D et er især folk, d er arbejder m ed kulturhistorie og personalhistorie, der vil få nytte af registraturerne over retsbetjentarkiverne og fængselsarkiverne.

Om alle de 4 nye publikationer fra L andsarkivet for Sjælland gælder det, at de bør være til rådighed på ethvert centralbibliotek. D esuden vil de være til megen nytte i de lokalhistoriske arkiver indenfor det sjællandske landsarkivs om råde.

A . Strange Nielsen

A ppetitvækker

F O R T ID I S K R IF T . V ejledning til arkivets udstilling ved Paul G. Ørberg.

U dgivet a f L andsarkivet fo r N ørrejylland, 1967. 45 s. 2 kr.

F alder m an inden fo r i en gam m el gård, og giver sig i snak m ed gårdens folk om ting og hæ ndelser fra gam m el tid, går der nok ikke ret lang tid, fø r der ligger en stor slidt, gul konvolut på bordet. D en sindige næ nsom hed, hvorm ed gårdm anden tager ejendom m ens gam le papirer frem , fortæ ller noget om m an­

dens interesse og æ rbødighed for gam le dokum enter. D en hele herlighed af skø­

der, pantebreve, fæstebreve, aftæ gtskontrakter og m åske private breve ligger ud ­ bredt fo ran os. »Det er ikke nem t at læse,« siger m anden, th i m oderne skrive­

system er h a r for længst sat bom m ellem nutids-m ennesker og fortiden. Slægts­

gårdens nutidige ejer kan alm indeligvis ikke uden videre tilegne sig indholdet af gårdens gam le dokum enter.

D en gam le gårds p ap irer er et lille udsnit af historikerens håndskrevne kilde­

m ateriale; m an kan sige, at de repræ senterer hele det om fattende indhold af et landsarkivs kilom eterlange ræ kker af kirkebøger, justits-, skøde- og panteprotokoller, rådstueprotokoller, skatteregnskaber og meget, m eget m ere: H ele denne enorm e sam ling af håndskrifter, der grundigt og vederheftigt fortæ ller om m enneskers liv og færd. M åske hovedkilden til det, m an kalder kulturhistorie. M en fo r den m oderne læ gm and er alt dette p å m ange m åder en lukket verden. D en gam m el­

dags »ulæselige« skrift er én årsag; - en anden er, at de gam le dokum enter er gem t væk på hylder og i kældre, hvor sølvkræ og solens lys ikke k an ødelægge det.

P rocentvis er det et ringe antal m ennesker, der m ellem år og dag finder vej til et arkivs læsesal, hvor m ødet m ed de gam le papirer foregår. - Og m æ rkeligt er det jo ikke, at f. eks. m useerne her kan opvise helt andre tal. E thvert b arn kan forstå, hvad en stenøkse kan bruges til.

A t arkivets læsesal er alt for snæ ver en sluseport ind til kilderne, h a r m an for længst indset p å V iborg Landsarkiv, og derfo r er der i landsarkivets gam le byg­

ning arran g ereret en repræ sentativ udstilling af gam le dokum enter, der belyser folkets liv og fæ rden i gam m el tid, en udstilling, der om fatter alle befolknings­

lag fra h errem an d til fæ stebonde og fattighuslem , præ st og degn sam t byens b o r­

ger. Og som kronen på dette »værk« h a r landsarkivet udgivet en lille bog, en vejledning gennem udstillingen, udarbejdet af arkivar P aul G. Ø rberg.

D enne lille fortræ ffelige bog indeholder en kortere eller læ ngere karakteristik til

hvert enkelt dokum ent i udstillingen, og m ed denne i h ånd kan den besøgende selv orientere sig i den ellers for m ange så vanskeligt tilgængelige samling. Og fo r øvrigt kan bogen læses m ed stort udbytte, ganske uafhæ ngigt af udstillingen.

De halvt hun d red e sider indeholder en rigdom af historiske oplysninger - og hvert håndskrift sættes k o rt og klart ind i sin naturlige historiske sam m enhæng.

F o r den interesserede, der her første gang stilles over fo r V iborg Landsarkivs skatte fra fortiden, m å denne lille bog være en læ kkerbidsken og appetitvæ kker, og så kan den inden fo r sin snævre ram m e bruges som opslagsbog: U n d er »H un­

deprotokol 1857-62« (s. 18) får m an at vide, at vor tids hundetegn i virkelig­

heden skriver sig fra en p lakat af 29. oktober 1824 - en ordning, der blev ind­

fø rt for at afværge faren for hundegalskab - og at afgiften snart blev til en ren hundeskat. D er er såm æ nd intet nyt under solen!

H vis m an ikke vidste, at de flittige og idérige folk p å V iborg L andsarkiv havde nok at gøre, ville m an nok vove sig frem m ed et spørgsmål: H v o rn å r laver De en vandreudstilling af sådan k arat til jyske biblioteker og m useer - og m on ar­

kivar P aul G. Ø rberg kan fa tid til at skrive den store bog om et landsarkivs sam linger efter sam m e princip som den nu foreliggende. Jeg er vis på, at D ansk historisk F æ llesforening gerne ville udgive den.

Ole W arthoe-H ansen

Onde danskere i Paris

V IK IN G E R N E I PARIS. Beretninger fra 9. århundrede oversat og forklaret a f N iels S ky u m -N ielsen . (Selskabet til historiske kildeskrifters oversættelse).

M unksgaard. 1967. 146 s. + 7 plancher. 29,75 kr.

»Også dette kloster blev rystet af det uheldssvangre rygte. D et bevirkede så meget, at ikke blot kirkens m idler, m en også selve den urørlige skat, den hellige Riquiers legeme, m åtte drage på flugt. T hi brødrene, som v ar til stede der fo r at tjene G ud, borttog det, drog væk og lod nogle få blive tilbage fo r at bevogte stiftelsen.«

Således skrev ko rt efter 864 en anonym m unk i klosteret St. R iquier i N orm an- diet, næ r Seinens udm unding. D et uheldssvangre rygtes genstand v ar »de onde danskere, som dengang lå i sikkerhed i Seinen, og hvis leder v ar Regner.« Rygtet for viden om: »Thi på det førnæ vnte tidspunkt bragte de kirkelige tem pler deres udstyr i sikkerhed, og foruroliget af deres blinde raseri tog en m ængde af G uds tjenere flugten, idet de m edtog alle ting, som henhører til alterets pragt. T hi denne storm vind førte ikke blot sin vilde og rasende strøm ind over alle nærliggende steder, m en også fjernereliggende steder blev sat i bevægelse ved dens stød.«

D et gik dog ikke så galt, som m unkene i St. R iquier havde frygtet; efter 3 ugers forløb dristede de sig til at bringe helgenlegem et hjem til klosteret igen.

F or H erre n lod »i sin nådes fylde« danskerne hjem søge andre steder.

M en det var ikke alle, der slap m ed skræ kken, når vikingerne gik ind i Sei­

nen; i 845 erobrede de byen Paris, et kunststykke, som de gentog i 856-57. I 8 8 5 -8 6 gennem førtes en langvarig belejring af byen, som dog denne gang holdt stand, for så vidt som vikingerne ikke kunne indtage byens kærne, den befæstede Cité-ø, m en m åtte nøjes m ed forstæ derne på Seinens bredder. Til sidst indgik m an

en »sikkerhedspagt«, der gav vikingerne adgang til at færdes i byen og sejle vi­

dere op ad floden.

Disse og andre dram atiske begivenheder, der som vi h a r set, vakte rædsel i de nord fran sk e klostre, blev optegnet p å forskellig vis af m unkene. Bevarede årb ø ­ ger, m irakelsam linger etc. er en guldgrube til viden om vore krigeriske forfæ dre.

Interessen for vikingetiden er stor i disse år, hvilket nok hæ nger sam m en m ed arkæ ologernes spæ ndende forskningsresultater. Tillige er perioden interessant ved at ligge på grænsen m ellem nordiske arkæologers og historikeres traditionelle forsk­

ningsfelter, fordi resultaterne af arkæologiske udgravninger kan kom bineres m ed skrevne kilders m ere utvetydige vidnesbyrd.

D et lader sig næ ppe betvivle, at det gængse billede af vikingerne hovedsagelig bygger på skrevne kilder, nem lig Saxo og de norsk-islandske sagaer. F o r vor viden om, hvad der faktisk foregik, er dog disse sene kilder af uendelig ringe væ rdi i sam m enligning m ed de franske væ rker fra selve det 9. årh undrede; og det bør i højeste grad påskønnes, at professor N iels Skyum -N ielsen nu h a r gjort disse til­

gængelige på dansk. T eksterne er forsynet m ed en k o rt indledning, sam t et glim ­ rende, oplysende noteapparat. D et ærværdige selskab til historiske kildeskrifters oversættelse h ar udgivet bogen i det gængse beskedne udstyr, m en denne om stæ n­

dighed vil forhåbentlig ikke hindre, at den kan blive en bestseller.

E t særlig stort og fo rtjenstfuldt arbejde h ar oversæ tteren lagt i bogens hoved­

kilde, A b b o ’s m etriske frem stilling af Paris belejring 885 -8 6 , som er skrevet på et latin, der er k arakteriseret som en »selvkom poneret, babylonisk dialekt«. Abbo, d er selv opholdt sig i Paris, skildrer im idlertid detaljer som nogen krigskorres­

pondent og tegner livagtige situationer, hvis lige ikke findes i dansk litteratu r før Saxo.

E r A bbo end tendentiøs, er der dog næ ppe grund til at tvivle på, at han virke­

lig h a r væ ret førstehåndsvidne til vikingernes rov af frankernes husdyr f. eks.: »Jeg h ar jo fulgt det m ed m ine øjne, stående på byens m ure, og det v ar hverken til at overskue eller tælle op. M en da de ikke kunne spæ rres inde på enge eller m arker, blev præ laten G erm ains palads gjort til en stald. D en blev fyldt m ed tyre, grise og fladnæ sede gedekid. D ér åndede de tungt. Så åbnedes m undene, og u nder pine og sm erte opgav kroppene deres livsånd. Staldfolkene m ødte op og ønskede at bringe dem til stegerset, skønt de allerede var blevet til et m åltid for en vrim m el af orm e, og kirken v ar fuld af stanken fra dem. D e b ar dem u den­

fo r og bragte dem til Seinen - og ingenlunde til stegerset. D e rensede kirken, og der dræ btes ikke flere okser.«

H elge Paludan

D anske historikere

D A N S K E H IS T O R IK E R E 1965. Redigeret a f H . K . Kristensen, K n u d Prange og Johan H vidtfeldt. U dgivet a f D ansk historisk Fællesforening. 1966 [o: 1967].

V III + 175 s. 54 kr. (fo r m edlem m er 36 kr.).

Behovet fo r en publikation indeholdende biografiske enkeltheder om akadem isk uddannede historikere kan ikke siges at væ re stort, bl. a. fo rd i m an fo r disses

vedkom m ende h ar m agisterstaten m ed flere »stater« at råd fø re sig med. Så meget større er behovet fo r alm ent tilgængelige oplysninger om landets m ange am atør­

historikere, hvis deltagelse i historisk arbejde det ofte h ar væ ret um uligt at skaffe sig et overblik over. D a D ansk historisk Fæ llesforening for nogle år siden beslut­

tede at m ark ere foreningens 50-års jubilæum m ed en bog, havde den forsåvidt været i sin gode ret til at begrænse em net til at om fatte danske am atørhistorikere, men fo ru d en den praktiske fordel ved at have biografier af alle historikere sam let på ét sted talte det unægtelig for tilvejebringelsen af en større og principielt fuldstæ n­

dig sam ling, at en af foreningens fornem ste opgaver netop h ar væ ret at form idle et sam arbejde m ellem de akadem isk uddannede historikere og am atørhistorikerne.

Y derligere ville m an ved i det nu foreliggende væ rk at præ sentere alle kategorier af historikere side om side opnå, at der - m ed redaktionens ord - blev frem lagt

»en slags status over, hvem der i dag arbejder m ed historie, og hvad de h ar præ ­ steret«.

F orm uleringen af sidstnævnte form ål er forsigtig, m en dæ kkende for indholdet.

D et er m ere end hvad m an kan sige om m eddelelsen i foreningens tryksag om bognyheder, hvor det noget overraskende hedder, at D anske historikere 1965 ru m m e r biografier af »over 800 nulevende danske, der h ar ydet væsentlige[!] bidrag inden fo r historieskrivningen, arkæ ologien og åndshistorien«. O ver for denne ka­

rakteristik, som er fo r god til at være sand, og over for de associationer, bog­

bindets m ørkeblå farve vil kunne give de m indre indviede, er der grund til at præcisere, at der ikke, og da vist heller ikke efter redaktionens m ening, er tale om en historikernes blå bog, m en ganske enkelt om et orienteringsm iddel om hi­

storikere fo r historikere, en danske historikeres dem okratiske hvem -er-hvem til­

rettelagt efter visse praktisk gennem førlige og m eget rum m elige principper. R edak­

tionens bestræ belser for at få alle sider af det historiske arbejde repræ senteret og ikke m indst m ed at få de fortrinsvis i snæ vrere kredse kendte historikere og ar­

kæ ologer m ed h a r netop væ ret prisvæ rdigt om fattende, og det er disse der i fo r­

bindelse m ed forskellige redaktionelle genvordigheder h ar m edført, at bogen kom sent i værk, så at den først forelå i febr. 1967. I den endelige redaktion, for hvilken H . K. K ristensen h a r ansvaret, om fatter den historikere i live pr. 1. ja­

n u a r 1965, dog er biografierne så vidt m uligt fø rt å jour til udgangen af 1965 og enkelte m eddelelser om dødsfald i 1966 yderligere føjet ind. Et væ rdifuldt b iprodukt, en sam ling m ere udførlige selvbiografier, som redaktionen sam tidig op­

fordrede en ræ kke historikere til at indgive, er nu af denne afleveret til R igsar­

kivet, hvor de ad åre vil blive gjort alm indeligt tilgængelige.

Bogen er et nyttigt arbejdsinstrum ent, ingen tvivl om det. N år m a n under sin beskæftigelse m ed et em ne m å benytte eller tage stilling til et arbejde af N .N ., vil det ofte være til god hjælp, at m an kan få noget at vide om hans specielle fo r­

udsæ tninger for at beskæftige sig m ed netop dette em ne eller finde oplyst, hvor h an evt. iøvrigt h a r frem lagt resultater af sit arbejde. H eri ligger efter anm elderens m ening bogens virkelige raison d ’étre snarere end i den betydning, der i forordet profetisk sikres den som personalhistorisk hjæ lpem iddel nu og i århundrederne frem over. D en har givetvis også betydning som en art status anno 1965, men rigtignok m ed den begrænsning, at status hviler på et m andtal, ikke en opgørelse over hvad der er ydet af historisk indsats i et givet tidsrum . Skulle der rigtig gøres op, havde den oprindelige, desværre urealisable plan om at udsende en bog

om dansk historisk arbejde gennem 50 år været anderledes relevant. D a forenin­

gen im idlertid ikke kunne finde nogen der ville påtage sig udarbejdelsen heraf, blev den foreliggende sam ling biografier løsningen. D en er også udm æ rket, vel endda af stø rre praktisk nyttevæ rdi end den først tæ nkte, om end næ ppe så oplysende.

D anske historikere om fatter kvinder og m æ nd i snart sagt alle aldersklasser og erhverv. Æ ldste m edlem optaget i lavet er født i 1873, yngste seksogtres år senere i 1939. A f de opgivne sam fundsstillinger kan i flæng nævnes husm oder, kulsvier, arbejdsm and, gårdejer, købm and, sagfører, husm and, postm ester, professor, arki­

tekt, genealog, fo rfatter, skribent og litterat. L æ rere, præ ster og bibliotekarer er sæ rligt talrigt repræ senterede foruden naturligvis de som så at sige er historikere af profession, arkivarer og m useum sfolk. B iografiernes skem atiske form h a r ikke tilladt oplysninger om , hvad der oprindelig h a r fået de biograferede til at interessere sig for historie, m en sådanne findes form odentlig i de utrykte, m ere fyldige selv­

biografier. I ikke få tilfælde er der dog anledning til at tro, at arkæologiske ud­

gravninger på stedet h ar vakt den første interesse. N æ sten alle h ar litteræ r p ro ­ duktion at opvise, tilsam m en om fattende hele system atikken i D ansk historisk bi­

bliografi og lidt til, og som m an kunne vente optager inden fo r de enkelte bio­

grafier fortegnelsen over litteræ re bidrag i reglen størstepladsen. Således vil bogen k unne anvendes som bibliografisk hjæ lpem iddel, m en det er tillige en af dens fortjenester, at der er afsat plads til oplysninger om deltagelse i organisatorisk arbejde, oplysningsvirksom hed, udgravninger og indsam linger af m ateriale - fo r­

m er fo r virksom hed som m an ellers kun vanskeligt indhenter viden om. F o r nogles vedkom m ende h a r sådant arbejde alene og m ed rette udgjort forudsæ tningen for optagelse.

A t vælge m ere end 800 historikere ud h a r ikke væ ret nogen let opgave. F oruden ved en gennem gang af trykte kilder er råm aterialet bl. a. tilvejebragt ved udsen­

delse af forespørgsler til de lokale institutioner og historiske sam fund, og på grundlag h era f er den endelige udvælgelse så foretaget. Som red ak tø rern e frem ­ hæ ver forelå d er intet objektivt kriterium for udvælgelsen, m en ved alt fo r villigt at akceptere dette, h a r de unægtelig givet vidt spillerum for kritikken. N etop fordi k riterierne er så løse som her, havde både større fasthed og konsekvens i gennem ­ førelsen af de regler, m an trods alt m å have skabt sig, væ ret ønskelig. D et fo re­

kom m er rim eligt, at m an h a r m edtaget et udvalg af litteratur-, stednavne- og folkem indeforskere, kunst- og retshistorikere m. fl., m en m an kan u ndre sig over, h v o rfo r f. eks. Svend N o rrild og Jens K ruuse er kom m et m ed, m en ikke f. eks.

H. P. R ohde, M ogens B røndsted eller veteranen R. P aulli; O laf P edersen, men ikke M ogens Pihl; Inga Rasm ussen, m en ikke Egill S norrason. I disse og andre tilfæ lde h a r redaktionen givetvis været for karrig, m ens den p å den anden side h a r væ ret m eget gæstfri over for en gruppe som arkæ ologerne. Sidstnæ vnte fo r­

hold turde ikke behøve nogen næ rm ere begrundelse, m en giver dog anledning til at spørge, om m an ikke i så fald skulle have taget skridtet fuldt ud og kaldt bogen »D anske historikere og arkæ ologer«? D et ville dog have givet en bedro dæ kning af indholdet. E nkelte adspurgte - arkæ ologer? - h ar iøvrigt efter hvad d er oplyses udtrykkeligt fra b ed t sig æ ren af at kom m e i historikerselskab. R e­

daktionen b urde nok trods alt have vist dem den æ re i stedet for at støtte så urim elig en beskedenhed.

V ed gennem læsningen noteres forskellige ujæ vnheder. S kolebogsforfatterne, op­

dager m an, er en gruppe, som redaktionen ikke rigtig har vidst, om den ville have inden fo r døren. N ogle er sluppet ind, andre ikke, uden at grunden lader sig spore.

M agisterstaten siges at være gennem gået, m en det er ikke gjort tilstræ kkeligt om ­ hyggeligt, da m an bl. a. m å savne en historiker der h ar skrevet disputats om et em ne inden fo r dansk-fransk historie. Tilsvarende er visse ræ kker af tidsskrifter gennem set, og dog finder m an i hovedtidsskrifter som S candia og H istorisk T ids­

skrift fra de senere år (indtil 1965) afhandlinger af historikere, som m an m å lede forgæves efter i D anske historikere, hovedsagelig inden for gruppen af de unge, som redaktionen m ed grund beklager sine undladelsessynder overfor. F ra sam le­

væ rker som F estskrift til A strid Friis 1963 og jubilæ um sskriftet ved Rigsarkivets 75-års jubilæ um 1964, begge redaktionen bekendt, kunne yderligere være hentet nogle frem , således som m an vistnok har gjort det fra væ rket Dagligliv i D anm ark, 1963-64. Og ikke m indre vilkårligt virker det, at m an h ar skaffet sig navnene på unge og yngre m edarbejdere ved f. eks. U dgiverselskabet fo r D anm arks nyeste historie og Læ rerhøjskolen, m en ikke ved K øbenhavns universitet, som bekendt landets største forsknings- og læ rdom sinstitution.

V æ rket k an således ikke frikendes for uheldige skæ vheder, selv om m anglerne er af en sådan art, at de stort set lader sig afhjæ lpe ved opslag i andre tilgænge­

lige håndbøger. D et ligger im idlertid i sagens natu r, at kritikken m å rette sig m od punkter, hvor redaktionen kan kontrolleres. U dvælgelsen af de biografier, som hviler på skriftlige rundspørger og personlige kontakter, u nddrager sig en tilsva­

rende bedøm m else, og herom kan kun frem føres, at red ak tø rern e synes at have gjort hvad der v ar m enneskeligt m uligt for at drage am atø rer og lokaltgem te historikere frem , så selv om der skulle kunne findes huller også her, er resultatet, en lang ræ kke vidnesbyrd om bredden og n uancerne i det historiske studium i D anm ark, i sig selv tilstrækkeligt til at gøre bogen til et velkom m ent opslagsværk.

D anske historikere er efter sit anlæg ikke den statusopgørelse og m ed sine m ang­

ler ikke helt det arbejdsinstrum ent, m an kunne have ønsket sig, m en bogen er dog im m ervæ k et væ rdifuldt tilskud til den historiske håndbogslitteratur. F o rh å­

bentlig som håndbog en institution der fra nu af m ed m ellem rum vil blive gen­

udsendt i revideret og ajo u rfø rt skikkelse. H arald Ilsée

Askov højskole 100 år

H A N S L U N D : A SK O V H Ø JS K O L E 1865-1915. G yldendal, K bh. 1965. 374 s.

og 10 tvlr. 35 kr.

J. T H . A R N F R E D : A SK O V H Ø JS K O L E I M A N D S M IN D E . G yldendal, K bh.

1965. 246 s. og 6 tvlr. 30 kr.

H ans Lunds og J. Th. A rnfreds bøger om A skov H øjskoles historie udkom i an­

ledning af skolens 100-års jubilæ um i 1965. D a højskolens ledelse henvendte sig til H ans L u n d for at bede ham skrive om de første 50 år af Askovs historie, sik­

rede m an sig derved dels en faghistoriker, der kunne behandle stoffet videnskabe­

ligt, dels en højskolem and, der selv havde virket ved Askov H øjskole som historie­

læ rer og som derfo r ville have forståelse for højskolesagen og skolens særlige k a­

rakter.

V æ rkets videnskabelige k a ra k ter ses bedst af det kildegrundlag, det hviler på.

H ans L unds indsats kræ ver her ubetinget anerkendelse. H an h ar benyttet sig af et stort førstehåndsm ateriale og en om fattende litteratu r om em net. A f utrykt m a­

teriale kan nævnes A skov H øjskoles eget arkiv, indberetninger til undervisnings­

m inisteriet, brevsam linger og lignende i D et Kongelige Bibliotek, R igsarkivet og i Lunds universitetsbibliotek. I kapitlet om Sønderjylland h ar forfatteren benyttet nulevendes erindringer (uden dog at dette frem går af notehenvisningerne). Bogen er i øvrigt forsynet m ed et udm æ rket n oteapparat, og læseren får god hjælp af et navneregister.

Frem stillingen er kronologisk i 6 afsnit, der hver giver en system atisk behand­

ling af væsentlige sider af højskolens historie. P å den m åde er detailstudiet gen­

nem ført m eget grundigt, uden at kontakten med helheden er gået tabt. D en sy­

stem atiske behandling sam ler sig om undervisningen, eleverne, skolens økonom iske kår og skolens udadvendte virksom hed, uden at denne inddeling binder forfatteren alt for strengt.

H ans L unds grundige studier h ar givet læseren et betydelig m ere nuanceret billede af A skov H øjskoles første 50 år, end m an h ar haft før. H verken Askov eller nogen anden enkelt højskole har tidligere væ ret genstand for en så dybt­

gående undersøgelse. F o rfatteren giver bl. a. en om fattende redegørelse for de drøftelser, der gik fo ru d for højskolens flytning fra R ødding til A skov, og kom ­ pletterer her på en udm æ rket m åde det trykte kildem ateriale, der blev udgivet af R oar S kovm and i 1960: H øjskolens U ngdom stid i Breve II. F o rfatteren viser, at Askov blev fo retru k k et frem for andre mulige placeringer, fordi det havde den fordel, at bygningerne skulle lejes, hvilket ville give det udseende af, at flyt­

ningen fra R ødding kun var midlertidig. D en nye grænse var baggrund for Askov H øjskoles tilblivelse. H ans L und slår fast, at derm ed begyndte et nyt højskole­

arbejde. D et v ar ikke R ødding H øjskole, der flyttede til Askov. H øjskolens be­

styrelse v ar en anden, arbejdet i R ødding blev fø rt videre af C ornelius Appel.

A skov var i de første år en typisk lokal højskole, efter 1870 udviklede den sig til at blive en jysk højskole. D ette vises klart i statistikken over elevernes geogra­

fiske tilhørsforhold. F ø rst den udvidede højskoles indførelse i 1878 gjorde Askov til en skole m ed elevtilslutning fra hele landet.

F o rfatteren frem fø rer ikke et nyt syn på højskolens udvikling i perioden. M en ved sin indgående behandling ridser han de enkelte personer stæ rkere op end før.

Læ rerkollegiet som helhed kom m er til at stå stæ rkt i læserens bevidsthed, bl. a.

fordi læ rere for alle undervisningsfag er taget med. K vindernes indsats, der ofte er blevet forsøm t i tidligere historieskrivning om kring højskolen, kom m er her til sin ret. E fterh ån d en som de politiske og litteræ re brydninger skæ rpedes i 1880’erne, viger opfattelsen af et enigt læ rerkollegium for et billede af en stadig k o n fro n ta­

tion m ellem forskellige opfattelser hos stæ rke personligheder - en konfrontation der k lart viser kollegiets rum m elighed og Schrøders tolerance. U den at pille ved Schrøders storhed, h ar forfatteren ladet denne frem træ de m ere nuanceret end før.

H ans L und h ar i statistiske opstillinger gjort rede for bl. a. elevtallet, elevernes sociale forhold, fordelingen m ellem »karle - piger«, og han viser i talmæssige oversigter højskolens regnskab, læ rernes lønninger m. v. D et er m uligt, at fo rfatte­

ren ikke h ar villet træ tte læseren m ed fo r m ange statistiske oplysninger, men det ville have væ ret ønskeligt, om han havde fo rtsat den detaljerede opstilling over

elevtallet også for de to sidste årtier. D er savnes også en fyldestgørende statistik over sønderjydernes deltagelse i det i øvrigt udm æ rkede kapitel om Askovs forhold til Sønderjylland.

D e statistiske oplysninger er uhyre væ rdifulde, og m an kunne ønske, at de enten havde væ ret sam let i en oversigt bag i bogen eller var blevet skilt ud fra teksten i overskuelige tabeller m ed rubrikker, så læseren h urtigt kunne finde frem til hver enkelt oplysning.

D et er naturligt, at fo rfatteren h ar væ ret nødt til at begrænse det om fangs­

rige stof. A skovs forhold til de øvrige højskoler er ku n berørt. Således får m an f. eks. ingen fornem m else af, hvorvidt la C ours undervisning på A skov påvirkede indførelsen af n aturfag på andre højskoler, eller i hvor høj grad den udvidede højskoleundervisning havde nogen indflydelse på, at de andre grundtvigske høj­

skoler efter 1878 m ere blev oplysningsskoler end før. Ej heller Askovs indflydelse på højskolesagen i de andre nordiske lande er undersøgt. F o rfatteren henviser i en note (s. 289 n. 11) til den foreliggende litteratu r om em net.

D e indvendinger, der er blevet frem ført, m å dog næ rm est opfattes som »loppe­

spark«. D et bestående indtryk af H ans Lunds frem stilling er et særdeles gedigent og væ rdifuldt værk, der vil stå som et m onum ent over de første 50 år af Askov

M edens H ans L und h ar kunnet behandle sit stof historisk, så h ar J. Th. A rn jre d væ ret i en helt anden situation. H an er ikke historiker af fag, han er desuden selv p a rt i sagen som A skov H øjskoles forstander fra 1928-1953, og da m aterialet om de sidste 50 å r af skolens historie endnu er m eget ubearbejdet, og A rn fred savner dagbogsnotater at støtte sig til, er det forståeligt, at fo rfatteren føler, at h an m angler overblik over perioden. D et h a r da heller ikke væ ret hans m ening at skrive historie i vanlig forstand, »men blot at fortæ lle lidt om livet og arbejdet på A skov H øjskole i de sidste årtier, så gam le elever kan nikke genkendende til deres egen elevtid og få lidt at vide om andres«.

J. Th. A rn fred h a r taget gam le elever til hjælp ved denne opgave. H a n har sendt spørgeskem aer ud til et p ar repræ sentanter for hver årgang, og bedt ved­

kom m ende om at indsende en redegørelse for deres tid på A skov Højskole. G ru n d ­ laget er altså optegnelser fra elever, ofte nedskrevet 3 0 -4 5 år efter højskoleop­

holdet.

J. Th. A rn fred h ar selv skrevet over halvdelen af afsnittene, m edens elevernes beretninger ligger til grund for de øvrige, bortset fra et afsnit om skolens be­

slaglæggelse i 1945, der er skrevet af skolens bibliotekar Olga Bartholdy. Den ud­

førlige elevstatistik er udarbejdet af skolens regnskabsfører A ndreas Nielsen.

E levberetningerne giver glim t af livet p å A skov fra tiden før den første til slutningen af den anden verdenskrig. T iden efter 1945 er ikke kronologisk be­

handlet. G ennem gående er elevernes bidrag m eget positive, m en de tilfører også enkelte kritiske kom m entarer.

F o rfatteren h ar i kapitlet om A skovuddannelsen ladet eleverne vurdere den undervisning og den uddannelse, de fik på den udvidede højskole, ud fra de for­

skellige forudsæ tninger, de m ødte med.

A fsnittet om læ rerkollegiet i den første periode er tegnet af eleverne, m edens læ rerne i J. Th. A rnfreds egen tid h ar fået en k o rt k arakteristik skrevet af ham selv. F o rfatteren har, som naturligt er, selv u d arbejdet de afsnit, der behandler forstanderskiftet i 1928 og 1953 - altså da han selv v ar p a rt i sagen. A rn fred

havde først afslået et tilbud fra Jacob Appel om at blive dennes m edforstander, m en opdagede efterhånden, at han også efter overtagelsen af posten som fo r­

stander på Askov, havde fået en art m edforstanderskab, idet Appel hverken ville give afkald på forstandertitlen eller form andsposten i bestyrelsen og ikke kun blev ved titlerne. A rnfreds personlige ko m m en tarer her som andetsteds i bogen er uhyre m oderate, m en forfatterens m ening kom m er som regel frem i en henkastet be­

m æ rkning, en ironisk eller tør kom m entar. H e r således: »Og allerede inden skolen begyndte v ar jeg forberedt på, at min tid som forstander ikke blev lang.«

E t af m ellem krigstidens højskoleproblem er var at få kon tak t m ed de arbejds­

løse, der næ rm est blev tvangsindlagt til et højskoleophold. Askovs k ara k ter af ud­

videt højskole gjorde problem et m ere ukom pliceret end på andre højskoler, da de, der kom til Askov, havde været på højskole før. E levberetningerne giver alligevel et levende indtryk af de brydninger, der m åtte kom m e med så forskellig livsop­

fattelse, som h er rum m edes under sam m e tag.

M edens elevernes beretninger netop giver glim t af skolens historie, sam ler in­

teressen sig fo r læseren utvivlsom t om J. Th. A rnfreds egne kapitler, og selv om fo rfatteren som regel kom m enterer elevernes beskrivelse, h ar det sikkert væ ret en skuffelse for nogen at opdage, at J. Th. A rn fred snarere h ar fungeret som re­

d ak tø r end som forfatter. V æsentlige afsnit er dog skrevet af J. Th. A rn fred selv, foruden de allerede nævnte et interessant kapitel om skolens bibliotek, et fyldigt afsnit om konfrontationen m ed den m ytologiske højskole, om forholdet til na­

zism en i m ellem krigstiden og om skolens stilling under besættelsen.

P å baggrund af den kritik, der har væ ret rejst m od folkehøjskolens holdning i m ellem krigstiden, læser m an disse afsnit m ed skæ rpet opm æ rksom hed. D en, der søger nye oplysninger om forfatterens holdning og synspunkter, bliver skuffet. I om talen af det nordiske højskolem øde i O dense 1934, hvor m an skulle tage stil­

ling til de åndelige strøm ninger, der brød frem sydfra, giver fo rfatteren et ukom ­ pliceret billede af situationen. D en resolution, som indbyderne af m ødet havde ønsket at udsende efter m ødet, blev ikke til noget. A rn fred uddyber ikke næ r­

m ere, h vorfor resolutionen ikke blev ført frem og undlader at give sin personlige opfattelse om dette spørgsm ål til kende.

F o rfatterens stilling til begivenhederne under besættelsen kom m er kun indirekte frem . En side af højskolens virksom hed i den tid bliver belyst i en frihedskæ m ­ pers beretning om sit skjulested på Askov. H ans og andre frihedskæ m peres ophold foregik i fuld forståelse med J. Th. A rnfred. På den baggrund forstår m an, at fo rfatteren næ rm est følte det som en vennetjeneste, n år m æ nd som A age M øller og A rne Sørensen angreb skolen for passivitet. U realistisk virker det dog, når fo rfatteren fortsæ tter sin tankegang og u d trykker lettelse over at A skov ikke blev rost for at være et fristed for frihedskæ m pere og et agitationscentrum for sabo­

tage. H vordan h ar A rnfred tæ nkt sig at en sådan ros kunne udtrykkes? M an har svært ved at forstå, hvem A rnfred forestiller sig ville sabotere m odstandsarbejdet ved en sådan frem gangsm åde.

P å baggrund af det mål, fo rfatteren h ar stillet sig, kan man roligt sige, at resultatet er over forventning. D et er ikke kun blevet en beretning, som gamle Askov-elever kan have fornøjelse af, men en letlæst og læseværdig bog, der giver interessante glimt af skolens historie også for den, der står uden for Askov.

I en frem stilling af en skoles historie er elevberetninger naturligvis af betydning,

323

m en det er et spørgsm ål om »M ands M inde« ikke ville have vundet ved at J. Th.

A rnfreds personlige andel havde fået en m ere central placering i frem stillingen af A skovs sidste 50 år.

Ingrid M arkussen