Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Anti-Climacus.; af Anti-Climacus ; udgivet af S.

Kierkegaard.

Titel | Title: Sygdommen til Døden : En christelig

psychologisk Udvikling til Opbyggelse og Opvækkelse

Udgavebetegnelse | Edition Statement: 3. Udg. /

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn ; Kristiania : Gyldendal, 1906 Fysiske størrelse | Physical extent: 132 s.

DK

Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author

V *

}

' ’ I i

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA

1

2

1 1 06 0 8 02374 4

\ ' i

i

' , f?«’ l

'

v

Jf.

r'X-s ■

.s#

' f

\ ’ ■

4' ^ ^"'-

>•'. l'-..

'iV.r -

;. :«•

■ V ~ J > ,■

• « . .» ^% '

i

■ >. ■{

■».) ;-' r,. j-AV

‘ *'* (lv - ■-

'••• >** .^- - • ••:vl'> : r ‘ -

f''+- ■■P‘/IL ^{“ -} 1 • Vr !>^{\ ^ * -}

*'.

-%

- f

'•;:*/ .»

3;ri ■'

- ' •> * /

■ ■---Vz

- t s c - ■ ' ^ 5 .

S " - v . r |

® a-a

=éi^r 1: ;?s

I1

SØREN KIERKEGAARD

SYGDOMMEN TIL DØDE N

EN CHRISTELIG PSYCHOLOGISK UDVIKLING

TIL OPBYGGELSE OG OPVÆKKELSE

ANTI-CLIMACUS

TREDIE UDGAVE

VED

A. B. D R A G H MA N N

si

if

; ■ /

I 1 / J 5 U T - -

V

■ / //

/

i**--. '*• *

GYLDENDALSKE BOGHANDEL

NORDISK FORLAG .

KJØBENHAVN 1906 KRISTIANIA

** ^ ' v -.MSHL -*

4 *

L#S

■: \ v .. • *■-

■ A. i - , ’ -

m m m . -

l.vK-.

Z*-* 4

: . f ,

• : : 4'

v&S4*>

■*#_4*'

^ ;

i

i

i

i

T

)

I

)

>

tf.

i * 'i ^r

•■s

'V%~Zr- ^rr***?*. ..-; ■ -'?■ ' ”iV*f.m’ ~*-~

SØREN KIERKEGAARD

SYGDOMMEN TIL DØDEN

EN CHRISTELIG PSYCHOLOGISK UDVIKLING

TIL OPBYGGELSE OG OPVÆKKELSE

ANTI-CLIMACUS

TREDIE UDGAVE

VED

A. B. D R A C H MA N N

GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

KJØBENHAVN 1906 KRISTIANIA

S *

\ *

WFz1- ■"*

\

Til G rund for Texten er lagt Originaludgaven. Den er sam ­ m enlignet med Renskriften (S. K ierkegaards P apirer, Pk. 30, Uni- versitetsbibliotlieket), med C orrecturen og i Tvivlstilfælde med

Concepten (smstds).

SYGDOMMEN TIL DØDEN

EN CHRISTELIG PSYCHOLOGISK UDVIKLING

TIL OPBYGGELSE OG OPVÆKKELSE.

AF

ANTI-CLIMACUS.

UDGIVET AF

S. K I E R KE GA A R D .

KJØBENHAVN 1849.

PAA U N IV E R S IT E T S -B O G H A N D L E R C. A. REITZELS FO RLA G .

T r y k t h o s Kg l. Ho f b o g t r y k k e r B IA N C O L U N O .

O m P s e u d o n y m e r n e J o h a n n e s C lim a c u s og A n ti- C lim a c u s se E f te r l. P a p . 1 8 4 9 , S. 574 ff. ( J o h a n n e s K lim a x k a ld te s e n b y z a n tin s k T h e o lo g f r a 6. A a r h . e f te r sit H o v e d v æ r k K lim a x [o: J a c o b s s ti g e n ] ; K ie r k e g a a r d t æ n k e r v e d N a v n e n e tillig e p a a U d tr y k k e n e K lim a x og A n tik lim a x , se E f te r l. P a p . a n f ø r te S te d S. 5 8 5 .)

i

H e r r ! g ie b u n s b io d e A u g e n f u r D in g e , d ie n i c h t s ta u g e n , u n d A u g e n v o lle r K la r h e it in a lle d e in e W a h r h e i t .

Hf

f c'

i "

f

I

T il d e tte M otto e r i Ms. tilfø ie t, m e n s e n e r e u d s t r e g e t : e n P r æ d ik e n a f B i­

s k o p A lb e r tin i c fr. H a n d b u c h d e u t s c h e r B e r e d s a m k e it v. D r. O. L . B. W o lf f L e ip z ig 1 8 4 5 , 1 ste D. p . 2 9 3 . — W o lffs B og fin d e s ik k e p a a v o r e B ib lio th e k e r .

$

a .

l'

W i

SYGDOMMEN TIL DØDEN.

J

f~

/

2 '. .l j

Æ 'r n i

'.-itiLflitjii', ( , ' ? ' ‘ i •' P

ir • ,■>*■ **• • i •'-.?• v r

»■ir ' f .V-

■ :[,0

• i ' \j ' • *. . ■' ' • • ' - •

F o r o r d .

xYJLange v il m a a s k e e d e n n e » U d v ik lin g s« F o r m f o r e k o m m e b e s y n d e r l i g ; d e n v il s y n e s d e m f o r s tr e n g til a t k u n n e v æ r e o p b y g g e lig , og f o r o p b y g g e lig til a t k u n n e v æ r e s tr e n g v id e n s k a b e lig . H v a d d e tte S id s te a n g a a e r , d a h a r je g d e r o m in g e n M e n in g . H v a d d e t F ø r s te d e r i m o d a n g a a e r , d a e r d e tte i k k e m i n M e n in g o m d e n ; o g v a r d e t T ilf æ ld e t, a t d e n v a r fo r s tr e n g til a t v æ r e o p b y g g e lig , s a a e r d e t e f te r m it B e g re b e n F e il. E e t e r d e t jo , o m d e n ik k e k a n v æ r e o p b y g g e ­ lig fo r E n h v e r , f o r d i ik k e E n h v e r h a r F o r u d s æ t n i n g e r til a t fø lg e d e n ; e t A n d e t, a t d e n h a r d e t O p b y g g e lig e s C h a r a k te e r . C h ris te lig t b ø r n e m lig A lt, A lt tje n e ti l O p b y g g e lse . D e n A rt V id e n s k a b e lig h e d , s o m ik k e tils id s t e r o p b y g g e lig , e r n e t o p d e r v e d u c h r is te lig . A lt C h ris te lig t m a a i F r e m s ti ll in g e n h a v e L ig h e d m e d e n L æ g e s F o r e d r a g v e d S y g e s e n g e n ; o m e n d k u n d e n L æ g e k y n d ig e f o r s ta a e r d e t r b ø r d o g a ld r ig g le m m e s , a t d e t e r v e d S y g e s e n g e n . D e tte d e t C h r is te lig e s F o r h o l d til L iv e t (i M o d s æ tn in g til e n v id e n s k a b e lig F j e r n h e d f r a L iv e t), e ll e r d e n n e d e t C h ris te lig e s e th is k e S id e e r j u s t d e t O p b y g g e lig e , og d e n A rt F r e m s ti l l i n g , h v o r s tr e n g d e n e n d f o r r e s te n k a n v æ r e , a ld e le s f o r s k je llig , q v a lita tiv f o r s k je l li g f r a d e n A rt V id e n s k a b e lig h e d , d e r e r » lig eg y ld ig « , h v is o p h ø ie d e H e r o is m e c h r i s t e l i g e r s a a la n g t f r a a t v æ r e H e r o is m e , a t d e n c h r is te lig e r e n A rt u m e n n e s k e l ig N y s - g je r r ig h e d . D e t e r c h r is te lig H e r o is m e , og s a n d e lig e n d e n sees m a a s k e e s je ld e n . n o k , a t v o v e g a n s k e a t b liv e sig se lv , et e n k e lt M e n n e s k e , d e tte b e s te m te e n k e l t e M e n n e s k e , e n e lig e o v e r f o r G u d , e n e i d e n n e u h y r e A n s tr e n g e ls e o g d e tte u h y r e A n s v a r ; m e n d e t e r ik k e c h r is te lig H e r o is m e , a t n a r r e s m e d d e t r e n e M e n n e s k e ,, e lle r le g e F o r u n d r in g s le g m e d V e r d e n s h is to r ie n . A l c h r is te lig E r k j e n d e n , h v o r s tr e n g d e n s F o r m e n d f o r ø v r ig t e r, b ø r v æ r e b e k y m r e t ; m e n d e n n e B e k y m r i n g e r j u s t d e t O p b y g g e lig e . B e k y m r in g e n e r F o r h o l d e t til L iv e t, til P e r s o n lig h e d e n s * V ir k e lig h e d og s a a le d e s , c h r is te lig , A lv o r e n ; d e n lig e g y ld ig e V id e n s O p h ø ie th e d e r . c h r is te lig , la n g t f r a a t v æ r e m e r e A lv o r, d e n e r , c h r is te lig , S p ø g og F o r f æ n g e l ig ­ h e d . M en A lv o re n e r ig je n d e t O p b y g g e lig e .

D e tte lille S k r if t e r d e r f o r i e e n F o r s t a n d s a a le d e s b e s k a f f e n t, a t e n S e m i­

n a r i s t k u n d e s k r iv e d e t ; i e n a n d e n F o r s t a n d d o g m a a s k e e sa a le d e s* a t ik k e e n h v e r P r o f e s s o r k u n d e s k r iv e d e t.

M e n a t A f h a n d lin g e n s I n d k l æ d n i n g e r d e n d e n e r, e r i d e t m i n d s t e v e l b e ­ t æ n k t , o g d o g v is tn o k o g s a a p s y c h o lo g is k r ig tig t. D e r g iv e s e n h ø itid e lig e r e S tiil, s o m e r s a a h ø itid e lig , a t d e n ik k e e r m e g e t b e te g n e n d e , og s o m , d a m a n e r k u n a l t f o r v a n t til d e n , le t b l i v e r I n t e t s ig e n d e .

F o r ø v r ig t k u n e e n B e m æ r k n in g , v is tn o k e n O v e r flø d ig h e d , m e n s o m je g d o g v il f o r s k y l d e : je g v il e e n G a n g f o r a lle g jø re o p m æ r k s o m p a a , a t F o r tv iv le ls e i h e le d e tte S k rift, h v a d T ite le n jo s ig e r, o p f a tte s s o m S y g d o m m e n , ik k e s o m H e l­

b r e d e l s e s m i d l e t . S a a le d e s d ia l e k ti s k e r n e m lig F o r tv iv le ls e . S a a le d e s e r jo o g s a a i c h r i s t e l i g T e r m in o lo g i D ø d e n U d tr y k k e t f o r d e n s tø r s te a a n d e lig e E le n d i g h e d , og H e l b r e d e ls e n d o g j u s t a t d ø e , a t a fd ø e .

I 1848.

/

I n d h o l d .

Indgang.

Iste Afsnit.

Sygdommen til Døden er Fortvivlelse.

A.

At Fortvivlelse er Sygdommen til Døden.

A. Fortvivlelse er en Sygdom i Aanden, I Selvet, og kan saaledes være et Tredobbelt: fortvivlet ikke at være sig bevidst at have et Selv; fortvivlet ikke at ville være sig se lv ; fortvivlet at ville være sig s e l v ...

B. Fortvivlelses Mulighed og Virkelighed...

C. Fortvivlelse er: »Sygdommen til D øden«...

B.

Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Almindelighed...

Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelser... C.

A. Fortvivlelse betragtet saaledes, at der ikke reflecteres paa, om den er bevidst, eller ikke, saa der altsaa blot reflecteres paa Synthesens M om enter...

a) F ortvivlelse s e e t under B estem m elsen Endelighed — U endelighed

a ) U e n d e l i g h e d e n s F o r t v i v l e l s e e r a t m a n g l e E n d e l i g ­ h e d ...

p ) E n d e l i g h e d e n s F o r t v i v l e l s e e r a t m a n g l e U e n d e l i g - h e d ...

b) F ortvivlelse se e t under B estem m elsen Mulighed — Nødvendighed

a) M u l i g h e d e n s F o r t v i v l e l s e e r a t m a n g l e N ø d v e n d i g ­ h e d ...

p ) N ø d v e n d i g h e d e n s F o r t v i v l e l s e e r a t m a n g l e M u l i g ­ h e d ...

15.

17.

19.

24.

30.

31.

31.

31.

34.

36.

36.

38.

i

!i

i

i

Ir'

ti1

B. F o r t v i v l e l s e s e e t u n d e r B e s t e m m e l s e n : B e v i d s t h e d . . . . 42.

a) Den F o rtv iv lelse, som er uvidende om, at den er F o r tv iv le lse, eller den fortvivled e Uvidenhed om at have et Selv og et evigt

S e l v ... 43.

b) Den F o rtv iv lelse, som er sig b evid st at væ re F o rtv iv lelse, som a ltsa a er sig b evid st at have et S elv, hvori der dog er noget Evigt, og nu enten fo rtv iv le t ikke vil væ re sig se lv , eller fo r­

tv iv le t vil væ re sig s e l v ... 47.

a) F o r t v i v l e t i k k e at v i l l e v æ r e s i g s e l v , S v a g h e d e n s

F o r t v i v l e l s e ... 49.

1) Fortvivlelse over det Jordiske eller over noget Jordisk. . . 50.

2) Fortvivlelse om det Evige eller over sig s e l v ... 60.

^ F o r t v i v l e t at v i l l e v æ r e s i g s e l v , T r o d s ... 66.

2det Afsnit.

Fortvivlelse er Synden.

A .

F o r t v iv le ls e e r S y n d e n ... 77.

K a p it e l 1 . G radationerne i B evid sth ed en om S e lv et (B estem m elsen :

for G u d ) ... 79.

Tillæg. At Definitionen paa Synd har Forargelsens Mulighed i sig;

en alm indelig Bemærkning om F o r a r g e lse ... 82.

K a p it e l 2* Den so cra tisk e D efinition a f S y n d ... 87.

K a p it e l 3 . At Synden ikke er en N egation, men en P o s i t i o n ... 95.

Tillæg til A . M en b l i v e r s a a i k k e i e n v i s F o r s t a n d S y n d e n

s t o r S j e I d e n h e d ? ( M o r a l e n ) ... 99.

B.

S y n d e n s F o r t s æ t t e l s e ... 103.

A . D e n S y n d a t f o r t v i v l e o v e r s i n S y n d ... 107.

B. D e n S y n d a t f o r t v i v l e o m S y n d e r n e s F o r l a d e l s e ( F o r ­

a r g e l s e ) ... 1 1 1. C. D e n S y n d a t o p g i v e C h r i s t e n d o m m e n m o t t o p o n e n d o , a t

e r k l æ r e d e n f o r U s a n d h e d ...122.

Indgang.

i ’

%

»Denne Sygdom er ikke til Døden« (Joh. XI, 4). Og dog døde jo Lazarus; da Disciplene misforstode, hvad Christus senere tilføiede »Lazarus, vor Ven er sovet ind; men jeg gaaer hen for at opvække ham af Søvne« (XI, 11), sagde Han dem reent ud »Lazarus er død« (XI, 14). Altsaa Lazarus er død, og dog var denne Sygdom ikke til Døden; han var død, og dog er denne Sygdom ikke til Døden. Vi vide' nu vel, at Christus tænkte paa det Under, der skulde lade de Medlevende,

»forsaavidt de kunde troe, see Guds Herlighed« (XI, 40), det Under, ved hvilket Han opvakte Lazarus fra de Døde, saa

»denne Sygdom« ikke blot ikke var til Døden, men som Chri­

stus forudsagde »til Guds Ære, at Guds Søn skal æres ved den« (XI, 4): o, men selv om Christus ikke havde opvakt Lazarus, gjælder det dog ikke ligefuldt, at denne Sygdom, Døden selv, ikke er til Døden? Idet Christus træder hen til Graven og med høi Røst raaber »Lazarus, kom hid ud« (XI, 43), er det jo vist nok, at »denne« Sygdom ikke er til Døden.

Men hvis Christus end ikke havde sagt dette — blot det, at Han, der er »Opstandelsen og Livet« (XI, 25), træder hen til Graven, betyder dette ikke, at denne Sygdom ikke er til Døden:

det, at Christus er til, betyder det ikke, at d e n n e Sygdom

ikke er til Døden! Og hvad havde det hjulpet Lazarus at

være opvakt fra de Døde, naar det jo dog tilsidst maa ende med, at han døer — hvad havde det hjulpet Lazarus, hvis Han ikke var, Han der er Opstandelsen og Livet for hver Den, som troer paa H am ! Nei, ikke fordi Lazarus blev op­

vakt fra de Døde, ikke derfor kan man sige, at d e n n e Syg­

dom ikke er til Døden; men fordi Han er til, derfor er denne Sygdom ikke til Døden. Thi menneskelig talt er Døden det Sidste af Alt, og menneskelig talt er der kun Haab saalænge der er Liv. Men christelig forstaaet er Døden ingenlunde det Sidste af Alt, ogsaa den kun en lille Begivenhed indenfor hvad der er Alt, et evigt Liv; og christelig forstaaet er der i Døden uendelig meget mere Haab end der blot menneskelig talt er naar der ikke blot er Liv, men dette Liv i fuldeste

Sundhed og Kraft.

Altsaa christelig forstaaet er end ikke Døden »Sygdommen til Døden«, end mindre da Alt, hvad der hedder jordisk og timelig Lidelse, Nød, Sygdom, Elendighed, Trængsel, Gjenvor- digheder, Piinsler, Sjelslidelser, Sorg, Græmmelse. Og var Sligt end saa tungt og piinagtigt, at vi Mennesker eller dog den Lidende siger »detté er værre end Døden« — alt Sligt, hvad der, forsaavidt det ikke er Sygdom, kan sammenlignes med en Sygdom, er dog, christelig forstaaet, ikke Sygdommen til Døden.

Saa liøimodigt har Christendommen lært den Christne at tænke om alt Jordisk og Verdsligt, Døden iberegnet. Det er næsten som maatte den Christne hovmode sig ved denne stolte Opløftelse over Alt, hvad ellers Mennesket kalder Ulykke, over hvad ellers Mennesket kalder det største Onde. Men saa har Christendommen igjen opdaget en Elendighed, hvilken Mennesket som saadan ikke veed er til; denne Elendighed er Sygdommen til Døden. Hvad det naturlige Menneske opregner som det Gyselige — naar han saa har opregnet Alt og Intet mere veed at nævne: dette er for den Christne som en Spøg.

Saaledes er Forholdet mellem det naturlige Menneske og den

Christne; det er som Forholdet mellem et Barn og en Mand:

hvad Barnet gyser for, det anseer Manden for Intet at være.

Barnet veed ikke, hvad det Forfærdelige er; det veed Manden, og for dette gyser han. Barnets Ufuldkommenhed er først den, ikke at kjende det Forfærdelige; og da igjen, hvad heri ligger, den, at gyse for Det, som ikke er forfærdeligt. Og saa- ledes ogsaa med det naturlige Menneske, han er uvidende om hvad i Sandhed det Forfærdelige er, dog er han derved ikke fritagen* fra at gyse, nei, han gyser for Det, som ikke er det Forfærdelige. Det er ligesom med Hedningens Guds-Forhold:

han kjender ikke den sande Gud, men ikke nok dermed, han dyrker en Afgud som Gud.

Kun den Christne veed, hvad der forstaaes ved Syg­

dommen til Døden. Han fik som Christen et Mod, hvilket det naturlige Menneske ikke kjender — dette Mod fik han ved at lære Frygt for det end Forfærdeligere. Paa den Maade faaer et Menneske altid Mod; naar man frygter en større Fare, har et Menneske altid Mod til at gaae i en mindre; naar man uendeligt frygter een Fare, er det som vare de andre slet ikke til. Men det Forfærdelige den Christne lærte at kjende er

»Sygdommen til Døden«.

I

1

!«'

ti

!

i

(!

i I !i

I

i:

.i1/

i

'i!

si;

P

I

FØRSTE AFSNIT.

SYGDOMMEN TIL DØDEN ER FORTVIVLELSE.

At Fortvivlelse er Sygdommen til Døden.

A .

Fortvivlelse er en Sygdom i Aanden, i Selvet, og kan saaledes være et Tredobbelt: fortvivlet ikke at være sig bevidst at have et Selv (uegentlig Fortviv­

lelse); fortvivlet ikke at ville være sig selv; fortvivlet a t ,ville være sig selv.

Mennesket er Aand. Men hvad er Aand? Aand er Selvet.

Men hvad er Selvet? Selvet er et F orhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at F orholdet forho lder sig til sig selv; Selvet er ikke Forholdet, men at F o rho ldet forho lder sig til sig selv. M ennesket er en Synthese af U endelighed og Endelighed, af det Timelige og det Evige, af F rihed og Nødvendighed, k o rt en Synthese. En Synthese er et F orhold mellem To. Saaledes be­

tragtet er Mennesket endnu intet Selv.

I F orholdet mellem To er F orholdet det T redie som negativ Eenhed, og de To forholde sig til Forholdet, og i F o rh o ld et til F o rh o ld et; saaledes er u n d er Bestemmelsen Sjel F o rh o ld et mellem Sjel og Legeme et Forhold. F o rh o ld er derim od F o rh o ld et sig til sig selv, saa er dette F orhold det positive Tredie, og dette er Selvet.

E t saadant Forhold, der forholder sig til sig selv, et Selv, maa enten have sat sig selv, eller væ re sat ved et Andet.

E r F orholdet, der forh old er sig til sig selv, sat ved et Andet, saa er F o rh o ld et vistnok det Tredie, men dette F orhold, det Tredie, er saa dog igjen et F orhold, forholder sig til hvad der h a r sat hele Forholdet.

Et saad an t deriveret, sat F orh o ld er Menneskets Selv, et F o r­

hold, d er forholder sig til sig selv, og i at forholde sig til sig selv fo rh o ld er sig til et Andet. D eraf kom m er det, at der kan blive to F o rm er for egentlig Fortvivlelse. Havde Menneskets Selv sat sig selv, saa kunde d er kun væ re Tale om een Form , den ikke at ville væ re sig selv, at ville af med sig selv, men d er kunde ikke væ re Tale om, fortvivlet at ville være sig selv. Denne Form el er nemlig U dtrykket for hele F orholdets (Selvets) Afhængighed, Ud­

trykket for, at Selvet ikke ved sig selv kan kom m e til eller være i Ligevægt og Ro, men kun ved i at forholde sig til sig selv at forholde sig til Det, som h a r sat hele Forholdet. Ja, det er saa langt fra, at denne anden Form af Fortvivlelse (fortvivlet at ville væ re sig selv) blot betegner en egen Art af Fortvivlelse, at tv æ rt­

imod al Fortvivlelse tilsidst kan opløses i og tilbageføres paa den.

Dersom en Fortvivlende er, som han m ener det, opm æ rksom paa sin Fortvivlelse, ikke taler m eningsløst om den, som om Noget, d er h æ n d er ham (om trent som n aar Den, der lider af Svimmel, ved et nerveust Bedrag taler om en Tyngde paa Hovedet, eller om at det er som faldt d er Noget ned paa ham o. s. v., hvilken Tyngde, og hvilket T ryk dog ikke er noget Udvortes, men en om ­ vendt Reflexion af det Indvortes) — og nu af al Magt ved sig selv

og ene ved sig selv vil hæve Fortvivlelsen: saa er han endnu i Fortvivlelsen, arb eid er sig med al sin form eentlige Arbeiden kun desto dybere i en dybere Fortvivlelse. Fortvivlelsens M isforhold er ikke et sim pelt M isforhold, men et M isforhold i et Forhold, der fo rh o ld er sig til sig selv, og er sat af et Andet, saa M isforholdet i h iin t for sig væ rende F orhold tillige reflekterer sig uendeligt i F o rh o ld et til den Magt, som satte det.

Dette er nemlig Form elen, som beskriver Selvets Tilstand, n aar Fortvivlelsen ganske er udr}7ddet: i at forholde sig til sig selv, og i at ville væ re sig selv g ru n d er Selvet gjennem sigtigt i den Magt, som satte det.

R e f l e x i o n ] o: R eflex.

. ,t\

B.

Fortvivlelses Mulighed og Virkelighed. .

E r Fortvivlelse et F o rtrin eller en Mangel? Reent dialektisk e r den begge'D ele. Hvis man vilde fastholde .den abstrak te Tanke

Fortvivlelse, uden at tænke nogen Fortvivlet, saa m aatte man sige:

den er et uhyre F ortrin. Muligheden af denne Sygdom er Menne­

skets F o rtrin for Dyret, og dette F o rtrin ud m æ rk er ham ganske anderledes end den opreiste Gang, thi det ty d er paa den uendelige O preisthed eller O phøiethed, at han er Aand. M uligheden af denne Sygdom er M enneskets F o rtrin for D yret; at væ re opm æ rk­

som paa denne Sygdom er den C hristnes F o rtrin for det naturlige M enneske; at være helbredet fra denne Sygdom den C hristnes Salighed.

Altsaa det er et uendeligt F o rtrin at kunne fortvivle; og dog er det ikke blot den største Ulykke og Elendighed at være det, nei det er Fortabelse. Saaledes er F o rholdet mellem Mulighed og Virkelighed ellers ikke; er det et F o rtrin at kunne være Det og Det, saa er det et endnu stø rre F o rtrin at væ re det, det vil sige, det at væ re forholder sig som en Stigen til. det at kunne være.

Hvad Fortvivlelse derim od angaaer, saa forho lder det at være sig som et Fald til det at kunne væ re; saa uendeligt som M ulighedens F o rtrin er, saa dybt er Faldet. Det der altsaa i F o rh o ld til F o r­

tvivlelse er det Stigende er ikke at væ re det. Dog er atter denne Bestemmelse tvetydig. Det er ikke med det ikke at væ re fortvivlet som med det ikke at være halt, blind o. d.. Dersom det ikke at være fortvivlet hverken betyder m ere eller m indre end det ikke a t være det, saa er det netop at være det. Det ikke at væ re for­

tvivlet maa betyde den tilintetgjorte Mulighed af at kunne være d et; hvis det skal være sandt, at et Menneske ikke er fortvivlet, maa han i ethvert Ø ieb lik . tilintetgjøre Muligheden. Saaledes er F orholdet mellem Mulighed og Virkelighed ellers ikke. Thi vel sige Tænkerne, at Virkelighed er den tilintetgjorte. Mulighed, men det er ikke ganske sandt, den er den udfyldte, den virksom m e Mulighed. Her derim od er Virkeligheden (ikke at væ re fortvivlet),

T æ n k e r n e ] h e r v e d s ig te r K. v is tn o k til J o h . C lim a c u s i P h i lo s o p h is k e S m u le r , se IV B d ., S. 2 3 7 .

o

som d erfo r ogsaa er en Negtelse, den afmægtige, tilintetgjorte Mu­

lighed; ellers er Virkelighed i F orh o ld til Mulighed en Bekræf­

telse, h e r en Benegtelse.

Fortvivlelse er M isforholdet i en Syntheses F orhold, som for­

ho ld er sig til sig selv. Men Synthesen er ikke M isforholdet, den er blot M uligheden, eller, i Synthesen ligger M uligheden af Misfor­

holdet. Var Synthesen M isforholdet, saa v ar Fortvivlelse slet ikke til, saa vilde Fortvivlelse væ re Noget, d er laae i M enneskenaturen som saadan, det er, saa v ar det ikke Fortvivlelse; den vilde være Noget, d er hæ ndte Mennesket, Noget han leed, som en Sygdom, i hvilken M ennesket falder, eller som Døden, d er er Alles Lod.

Nei, det at fortvivle ligger i M ennesket selv; men var han ikke Svnthese, kunde han slet ikke fortvivle, og var Synthesen ikke oprindeligt fra Guds H aand i det rette F orhold, kunde lian h eller ikke fortvivle.

H vorfra kom m er saa Fortvivlelsen? F ra Forholdet, hvori Syn­

thesen fo rh o ld er sig til sig selv, idet Gud, der gjorde M ennesket til Forholdet, ligesom slipper det ud af sin Haand, det er, idet F o rh o ld et forholder sig til sig selv. Og deri, at F o rh o ld et e r Aand, er Selvet, deri ligger Ansvaret, under hvilket al Fortvivlelse er og er h v ert Øieblik den er, h v o r meget, og h v o r sindrigt end skuffende sig selv og Andre, den Fortvivlede taler om sin Fortviv­

lelse som en Ulykke, ved en Forvexling som i h iin t anførte Til­

fælde af Svimmelhed, med hvilken Fortvivlelse, om end qvalitativ forskjellig, h a r meget tilfælles,, da den under Bestemmelsen Sjel e r hvad Fortvivlelse er under Bestemmelsen Aand, og svanger paa Analogier til Fortvivlelse.

N aar saa M isforholdet, Fortvivlelsen, er indtraadt, følger det saa af sig selv, at det vedbliver? Nei, det følger ikke af sig selv ; hvis M isforholdet vedbliver, følger d e t . ikke af M isforholdet, men af F orholdet, som forholder sig til sig selv. Dette vil sige, for hver Gang M isforholdet y ttre r sig, og i ethvert Øieblik det er til, maa d er gaaes tilbage til Forholdet. See, man taler om, at et Menneske p aadrager sig en Sygdom, f. Ex. ved Uforsigtighed. Saa in d træ d er da Sygdommen, og fra det Øieblik gjør den sig gjæl- dende og er nu en V i r k e l i g h e d , hvis O prindelse bliver mere og m ere f o r b i g a n g e n . Det vilde være baade grusom t og um enne­

skeligt, om m an i eet væk vilde vedblive at sige »i dette Øieblik p aad rag er Du, den Syge, Dig denne Sygdom«, det er, om man i eth v ert Øieblik vilde opløse Sygdommens Virkelighed i dens Mulig­

hed. Det er sandt, at han paadrog sig Sygdommen, men det gjorde han kun een Gang, Sygdommens Vedbliven er en sim pel

Affølge af, at han een Gang paadrog sig den, dens Frem gang ikke i eth v ert Øieblik at henføre til ham som A arsag; han paadrog sig den, men man kan ikke s ig e ,'h a n p a a d r a g e r sig den. .Ander­

ledes med det at fortvivle; ethvert Fortvivlelsens virkelige Øieblik er at tilbageføre til Mulighed, h v ert Øieblik han er fortvivlet, p a a - d r a 'g e r han sig d et; det ter bestandigt den næ rvæ rende Tid, d er vorder intet i F orhold til Virkeligheden tilbagelagt Forbigangent; i ethvert Fortvivlelsens virkelige Øieblik b æ rer den Fortvivlede alt det Foregaaende i Muligheden som et N ærvæ rende. Dette kom m er deraf, at at fortvivle er en Bestemmelse af Aand, fo rh o ld er sig til det Evige i Mennesket. Men det Evige kan han ikke blive af med, nei, i al Evighed ikke; han kan ikke een Gang for alle kaste det fra sig, Intet er u m u lig ere;-h an m aa i ethvert Øieblik, h v o r han ikke h a r det, have kastet eller kaste det fra sig — men det kom m er igjen, det er, h v ert Øieblik han er fortvivlet, p aadrager han sig det at fortvivle. Thi Fortvivlelsen følger ikke af Misfor­

holdet, men af Forholdet, som forholder sig til sig selv. Og F o r­

holdet til sig selv kan et Menneske' ikke blive af med, saa lidet som med sit Selv, hvad da forøvrigt er Eet og det Samme, da jo Selvet er F o rholdet til sig selv.

Fortvivlelse er: »Sygdommen til Døden«.

Dette Begreb Sygdommen til Døden maa dog tages paa en egen Maade. Ligefrem betyder det en Sygdom, hvis Ende, hvis Udgang er Døden. Saaledes taler man om en dødelig Sygdom eenstydigt med en Sygdom til Døden. I den F o rstan d kan F o r­

tvivlelse ikke kaldes Sygdommen til Døden. ■ Men christeligt for- staaet er Døden selv en Gjennemgang til Livet. F orsaavidt er, christelig, ingen jordisk, legemlig Sygdom til Døden. Thi vistnok er Døden det sidste af Sygdommen, men Døden er ikke det Sidste.

Skal der i strængeste F orstand væ re Tale om en Sygdom til Døden, m aa det være en, h v o r det Sidste er Døden, og h v o r Døden er det Sidste. Og dette er ju s t Fortvivlelse.

Dog er Fortvivlelse i en anden F orstand endnu bestem tere Sygdommen til Døden. Det er nemlig saa langt som m uligt fra, at man, ligefrem forstaaet, døer af denne Sygdom, eller at denne Sygdom ender med den legemlige Død. Tvæ rtim od, Fortvivlelsens

Qval er netop ikke at kunne døe. Den h a r saaledes m ere tilfælles med den Dødssyges Tilstand, .n a a r han ligger og træ kkes med Døden og ikke kan døe. Saaledes er det at væ re syg t i l Døden det ikke at kunne døe, dog ikke som v ar der Haab om Livet, nei H aabløsheden er, at selv det sidste Haab, Døden, ikke- er. N aar Døden er den største Fare, h aab er m an paa Livet; men n aar man læ rer den end forfæ rdeligere F are at kjende, h a a b e r m an paa Døden. N aar saa F aren er saa stor, at Døden er blevet H aabet, saa er Fortvivlelse den H aabløshed end ikke at kunne døe.

I denne sidste Betydning er da Fortvivlelse Sygdommen til Døden, denne qvalfulde Modsigelse, denne Sygdom i Selvet, evig at døe, at døe og dog ikke at døe, at døe Døden. Thi at døe betyder at det er forbi, men at døe Døden betyder at opleve det at døe;

og lad er dette sig eet eneste Øieblik opleve, saa er det derm ed for evig at opleve det. Skulde et Menneske døe af Fortvivlelse, som m an døer af en Sygdom, saa m aatte det Evige i ham , Selvet, kunne døe i sam m e F orstan d som Legemet døer af Sygdommen.

Men dette er en U m ulighed; Fortvivlelsens Døen om sæ tter sig be­

standigt i en Leven. Den Fortvivlede kan ikke døe; »saa lidet som Dolken kan dræ be Tanker«, saa lidet kan Fortvivlelsen fortæ re det Evige, Selvet, d er ligger til G rund for Fortvivlelsen, hvis Orm ikke døer, og hvis Ild ikke udslukkes. Dog er Fortvivlelse ju s t en S e lv fo rtæ relse, men en afmægtig Selvfortærelse, d er ikke for- m aaer hvad den- selv vil. Men hvad den selv vil er at fortæ re sig selv, hvilket den ikke form aaer, og denne Afmagt er en ny Form af Selvfortærelse, i hvilken dog Fortvivlelsen atter ikke for­

m aaer hvad den vil, at fortæ re sig selv, det er en Potentsation eller Loven for Potentsationen. Dette er det Hidsende, eller det er den kolde Brand i Fortvivlelsen, dette Nagende, hvis Bevægelse er bestandigt ind efter, dybere og dybere i afmægtig Selvfortæ relse.

Det er saa langt fra at det er nogen T rø st for den Fortvivlede, at Fortvivlelsen ikke fo rtæ rer ham, det er lige det Modsatte, denne T røst er ju s t Qvalen, er ju st hvad der ho ld er Naget ilive og Liv i Naget; thi ju st derover — ikke fortvivlede — men fortvivler h a n : a t han ikke kan fortæ re sig selv, ikke kan blive af med sig selv, ikke kan blive til Intet. Dette er den potentserede Form el for Fortvivlelsen, F eberens Stigen i denne Selvets S37gdom.

En Fortvivlende fortvivler over N o g e t. Saaledes seer det et Øieblik ud, men det er kun et Øieblik; i sam m e Øieblik viser den

O r m i k k e d ø e r osv.] M a rc . 9, 48 (Jes. 66, 24).

sande Fortvivlelse sig eller Fortvivlélsen sig i sin Sandhed. Idet

% *

han fortvivlede over N o g e t, fortvivlede han egentlig over s ig s e l v , og vil nu af med sig selv. N aar saaledes den Herskesyge, hvis Løsen er »enten Cæsar eller slet Intet«, ikke bliver Cæsar,

i

saa fortvivler han derover. Men dette betyder noget Andet: at han, ju st fordi- han ikke blev Cæsar, nu ikke kan udholde at være sig selv. Han fortvivler altsaa egentligen ikke over, at han ikke blev Cæsar, ' men over sig selv at han ikke blev Cæsar. Dette Selv, der, hvis det var blevet Cæsar, havde væ ret ham al hans Lyst, i en anden F o rstan d forøvrigt lige saa fortvivlet, dette Selv er ham nu det Utaaleligste af Alt. Det er i dybere F o rstan d ikke det, der er ham det Utaalelige, at han ikke blev Cæsar, men dette Selv, som ikke blev C æ sar,' er ham det Utaalelige, eller endnu rig ­ tigere, det der er ham det Utaalelige, er, at h an ikke kan blive af med sig selv. N aar han v ar blevet Cæsar, saa var han fortvivlet blevet af med sig selv; men nu blev han ikke Cæsar, og kan for­

tvivlet ikke blive af med sig selv .. Væsentligen er han lige for­

tvivlet, thi han h a r ikke sit Selv, han er ikke sig selv. Ved at væ re blevet Cæsar var han dog ikke blevet sig selv, men af med sig selv; og ved ikke at blive Cæsar fortvivler han over ikke at kunne blive af med sig selv. Det er derfor en overfladisk B etragt­

ning (der da form odentligen aldrig h a r seet en Fortvivlet, end ikke sig selv), n aar man om en F ortvivlet siger, som var dette hans Straf: han fo rtæ rer sig selv. Thi netop det er dét han fortvivlet, og netop det er det, han til sin Qval ikke kan, da der ved F o r­

tvivlelsen er gaaet Ild i Noget, som ikke kan bræ nde, eller ikke forbræ nde, i Selvet.

At fortvivle over Noget er altsaa endnu ikke egentlig Fortviv­

lelse. Det er Begyndelsen, eller det er, som n aar Lægen siger om en Sygdom, den h a r endnu ikke erklæ ret sig. Det Næste er den erklæ rede Fortvivlelse, at fortvivle over sig selv. En ung Pige fortvivler, af Elskov, altsaa hun fortvivler over T abet af den E l­

skede, at han døde, eller at han blev hende utro. Dette er ingen erklæ ret Fortvivlelse, nei, hun fortvivler over sig selv. Dette hendes Selv, som hun, hvis det v ar blevet »hans« Elskede, paa den liv­

saligste Maade var blevet af med, eller havde tabt, dette Selv er hende nu en Plage, n a a r det skal være et Selv uden »ham«; dette Selv, der var blevet hende, forøvrigt i en anden F orstand ligesaa

d e n H e r s k e s y g e osv.] d e c ite r e d e O rd v a r C æ s a r B o rg ia s V a lg s p ro g , s e V I B d ., S. 144.

99

■ :

fortvivlet, hendes Rigdom, er nu blevet hende en m odbydelig Tom­

hed, da »han« er død, eller det er blevet hende en Afsky, da det m inder hende om, at hun er bedragen. Forsøg det nu, siig til en saadan Pige: Du fo rtæ rer Dig selv, og Du skal h øre h u n sv arer:

»o, nei Qvalen er ju st, at, jeg ikke kan det.«

At fortvivle over sig, fortvivlet at ville af med sig selv, er Form elen for al Fortvivlelse, saa derfor den anden Form for F o r­

tvivlelse, fortvivlet at ville være sig selv’ kan føres tilbage til den

i

første, fortvivlet ikke at ville væ re sig selv, ligesom vi i det Fore-

♦ •

gaaende opløste den Form fortvivlet ikke at ville væ re sig selv i den fortvivlet at ville være sig selv (cfr. A.). En Fortvivlende vil for-

i 1

tvivlet væ re sig selv. Men n aar han fortvivlet vil være sig selv, saa vil hari jo ikke af med sig selv. Ja, saa synes det; men n a a r m an seer næ rm ere til, seer man dog, at Modsigelsen er den samme.

Det Selv, han fortvivlet vil være, er et Selv han ikke er (thi at ville være det Selv, han i Sandhed er, er jo lige det M odsatte af Fortvivlelse), han vil nemlig løsrive sit Selv fra den Magt, som satte det. Men dette form aaer h a n 'tr o d s al Fortvivlen ikke; trods al Fortvivlelsens A nstrængelse er hiin Magt den stæ rkere, og tvinger ham til at være det Selv, han ikke vil være. Men saaledes vil han jo dog af med sig selv, af med det Selv, han er, for at være det Selv, han selv h a r hittet paa. At være Selv, som han vil det, det vilde, om end i en anden F o rstan d lige saa fortvivlet, være ham al hans Lyst; men at tvinges til at væ re Selv, som han ikke vil være det, det er hans Qval, den er, at han ikke kan blive af med sig selv.

Socrates beviste Sjelens Udødelighed af, at Sjelens Sygdom (Synden) ikke fo rtæ rer denne, som Legemets Sygdom fo rtæ rer Legemet. Saaledes kan man ogsaa bevise det Evige i et Menneske deraf, at Fortvivlelsen ikke kan fortæ re hans Selv, at dette ju s t er Modsigelsens Qval i Fortvivlelsen. Var der intet Evigt i et Men­

neske, saa kunde han slet ikke fortvivle, men kunde Fortvivlelsen fortæ re hans Selv, saa var d er alligevel ingen Fortvivlelse til.

Saaledes er Fortvivlelse, denne Sygdom i Selvet, Sygdommen til Døden. Den Fortvivlede er dødssyg. Det er i en ganske anden F o rstan d end det gjæ lder om nogen Sygdom, de ædleste Dele, Sygdom m en h a r angrebet; og dog kan han ikke døe. Døden e r ikke Sygdomm ens Sidste, men Døden er i eet væk det Sidste. At

S o c r a t e s b e v i s t e osv.] i P la to n s S ta t X. B og p . 6 0 8 ff.

frelses fra denne Sygdom ved Døden er en Umulighed, thi Syg­

dom m en og dens Qval — og Døden er ju st ikke at kunne døe.

Denne . er Tilstanden i Fortvivlelse. Om det end nok saa meget undgaaer den Fortvivlede, om det end nok saa meget (hvilket da isæ r maa gjælde om den Art Fortvivlelse, der er Uvidenhed om at være Fortvivlelse) lykkes den Fortvivlede ganske at have tabt sit Selv, og tabt det saaledes, at det ikke m æ rkes i m indste Maade: Evigheden vil saa . dog giøre det aabenbart, at hans Tilstand var Fortvivlelse, og fornagle ham hans Selv, saa Qvalen dog bliver, at han ikke kan blive af med sit Selv, og det bliver aabenbart, at det v ar en Indbildning med, at det var lyk­

kedes ham. Og saaledes m aa Evigheden gjøre, fordi det at have e t Selv, at være et Selv, er den største, den uendelige Indrøm m else, d e r er gjort Mennesket, men tillige Evighedens F ordrin g paa ham.

• f i

t

•v Ji ■

Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Alminde lighed.

i

Som vel Lægen m aa sige, at d er m aaskee ikke lever eet eneste Menneske der er ganske sund, saaledes m aatte m an, hvis m an r e t kjendte Mennesket, sige, at d er ikke lever eet eneste Menneske,, uden at han jo dog er lidt fortvivlet, uden at d er dog in d erst inde b oer en Uro, en Ufred, en D isharm oni, en Angest for et ubekjendt Noget, eller for et Noget han end ikke tø r stifte Bekjendtskab med, en Angest for en Tilvæ relsens Mulighed eller en Angest for sig selv, saa han dog, som Lægen taler om at gaae med en Sygdom i K roppen, gaaer med en Sygdom, gaaer og b æ re r paa en Aandens Sygdom, d er en enkelt Gang glimtviis, ved og med en ham selv uforklarlig Angest, lader sig m æ rke med, at den er derinde. Og i eth v ert Tilfælde h a r d er intet Menneske levet og der lever intet Menneske udenfor C hristenheden, uden at han er fortvivlet, og i C hristenheden Ingen, forsaavidt han ikke er sand C hristen; og forsaavidt han ikke ganske er dette, er han dog noget fortvivlet.

Denne Betragtning vil vistnok synes mange et Paradox, en Overdrivelse, derhos en m ørk og forstem m ende Anskuelse. Dog.

er den Intet af alt Dette. Den er ikke m ørk, den søger tvæ rtim od at skaffe Lys i hvad m an alm indeligviis lader staae hen i en vis.

D unkelhed; den er ikke forstem m ende, tvæ rtim od opløftende, da den b etrag ter eth v ert Menneske u nder Bestem melsen af den liøieste F o rd rin g til ham , at væ re Aand; den er h eller ikke et Paradox, tvæ rtim od en conseqvent gjennem ført Grund-Anskuelse, og forsaa­

vidt da h eller ingen Overdrivelse.

i

Den almindelige Betragtning af Fortvivlelse bliver derim od staaende ved Tilsyneladelsen, og er saaledes en overfladisk B etragt­

ning, det er, ingen Betragtning. Den antager, at eth v ert M enneske jo bedst maa vide med sig selv, om han er fortvivlet eller ikke.

Den der da siger sig selv at væ re det, h an ansees for fortvivletr men Den der m ener sig selv ikke at væ re det, han ansees h e lle r ikke derfor. Som en Følge h e ra f bliver Fortvivlelse et sjeldnere Phæ nom en, istedetfor at den er det ganske Almindelige. Det e r ikke det Sjeldne, at En er fortvivlet; nei, det er det Sjeldne, d et

saare Sjeldne, at En i Sandhed ikke er det.

Men den vulgaire Betragtning forstaaer sig meget daarligt paa Fortvivlelse. Den overseer saaledes blandt Andet ganske (for blot at nævne dette, der dog rigtigt forstaaet b rin g er T u sin d er og T u ­ sinder og M illioner ind u n d e r Bestem melsen Fortvivlelse), den overseer ganske, at det ju s t er en F orm af Fortvivlelse det ikke at være det, det ikke at være sig bevidst, at man er det. Det gaaer i en langt dybere F o rstan d den vulgaire Betragtning i F o r­

hold til at opfatte Fortvivlelse, som det stundom gaaer den i F o r­

hold til at bestem m e, om et Menneske er syg eller ikke — i en langt dybere F o rstan d ; th i den vulgaire Betragtning fo rstaaer sig

endnu langt m indre paa, hvad Aand er (og uden det kan m an heller ikke forstaae sig paa Fortvivlelse) end paa Sygdom og.

Sundhed. I Almindelighed antager man, at et Menneske, n aar han ikke selv siger, at han er syg, er rask, end sige,' n aar han selv siger, at han er rask. Lægen derim od betrag ter Sygdommen anderledes. Og hvorfor? Fordi Lægen h a r en bestem t og udviklet Forestilling om, hvad det er at væ re sund, og efter denne p rø v e r han et Menneskes Tilstand. Lægen veed, at som d er er en S\Tg- dom, der kun er Indbildning, saaledes ogsaa en Sundhed; han an ­ vender derfor i sidste Tilfælde først Midler, for at faae Sygdommen til at blive aabenbar. O verhovedet h a r Lægen, ju s t fordi han e r Læge (den Indsigtsfulde) ikke ubetinget T iltro til Menneskets eget Udsagn om sit Befindende. Hvis det v ar Tilfældet, at hvad ethvert Menneske sagde om sit Befindende, om han er sund eller syg, om h v o r han lider o. s. v., var ubetinget til at stole paa, saa v ar det at være Læge en Indbildning. Thi en Læge h a r ikke blot at fore­

skrive Lægemidlerne, men først og frem m est at kjende Sygdommen,, og altsaa igjen først og frem m est at kjende, om den form eentligen

Syge virkelig er syg, eller om den form eentligen Sunde m aaskee er virkelig syg. Saaledes ogsaa med den Sjelekyndiges F o rh old til Fortvivlelse. Han veed, hvad Fortvivlelse er, han kjender den og nøies derfor ikke hverken med det Udsagn af et Menneske, at han

ikke er fortvivlet, eller, at han er det. Det maa nemlig bem ærkes, at i en vis F o rstan d ere end ikke altid De fortvivlede, der siae sis at væ re det. Man kan jo affectere Fortvivlelse, og man kan tage feil og forvexle Fortvivlelse, som er en Aandens Bestemmelse, med allehaande tran sito risk F orstem thed, Sønderrevethed, d er atter gaaer over uden at bringe det til Fortvivlelse. Im idlertid anseer rigtignok den Sjelekyndige ogsaa dette for F o rm er af Fortvivlelse; han seer meget godt at det er Affectation — men ju s t denne Affectation er F ortvivlelse; han seer meget godt, at denne F orstem thed o. s. v.

ikke h a r sto rt at betj^de — men ju s t Dette, at den ikke h a r og ikke faaer sto rt at betyde, er Fortvivlelse.

Den vulgaire Betragtning overseer fremdeles, at Fortvivlelse, sam m enlignet med en Sygdom, er anderledes dialectisk end hvad m an ellers kalder Sygdom, fordi den er en Aandens Sygdom. Og dette Dialectiske, rigtigt forstaaet, b rin g er atter T usinder ind u n d er Bestem m elsen Fortvivlelse. Dersom nemlig en Læge i et givet Øieblik h a r forvisset sig om, at Den og Den er sund — og han saa i et senere Øieblik bliver syg: saa kan Lægen have Ret i, at dette Menneske v a r dengang rask, nu derim od e r han syg. Ander­

ledes med Fortvivlelse. S aasnart Fortvivlelse viser sig, saa viser det sig, at M ennesket var fortvivlet. F orsaavidt kan m an i intet Øieblik afgjøre Noget om et Menneske, der ikke er frelst ved at .have væ ret fortvivlet.. Thi naar, dersom Det in d træ d er, som b rin ­

g er ham til Fortvivlelse, saa bliver det i sam m e Øieblik aabenbart, at han hele* sit foregaaende Liv igjennem h a r væ ret fortvivlet.

Ingenlunde kan man derim od sige, n aar En faaer Feber, at det nu bliver aabenbart, at han h a r havt F eber hele sit Liv igjennem.

Men Fortvivlelse er en Aandens Bestemmelse, forholder sig til det Evige, og h a r derfor noget af det Evige i sin Dialectik.

Fortvivlelse er ikke blot anderledes dialectisk end en Sygdom, m en i F orhold til Fortvivlelse ere alle Kjendetegn dialectiske, og d erfo r skuffes den overfladiske Betragtning saa let i at bestemme, om Fortvivlelse er tilstede eller ikke. Det ikke at væ re fortvivlet kan nemlig betyde ju st at være fortvivlet, og det kan betyde at væ re frelst fra at væ re fortvivlet. Tryghed og Beroligelse kan betyde at være fortvivlet, ju s t denne Tryghed, denne Beroligelse kan væ re Fortvivlelsen; og det kan betyde at have overvundet Fortvivlelse og vundet Fred. Det er ikke med det ikke at være fortvivlet, som med det ikke at væ re syg; thi det ikke at være syg kan dog ikke være det at være syg, men det ikke at være fortvivlet kan ju st væ re det at væ re fortvivlet. Det er ikke med Fortvivlelse som med en Sygdom, at Ildebefindendet er Sygdommen. Ingen-

lunde. Ildebefindendet er a tte r dialectisk. Det aldrig at have for- num m et dette Ildebefindende, er ju s t at være fortvivlet.

Dette vil sige, og h a r sin G rund i, at som Aand betragtet (og skal man tale om Fortvivlelse m aa m an betragte M ennesket u n d er Bestemmelsen Aand) er M enneskets T ilstand altid critisk. Man taler i Forhold til Sygdom om en Crisis, men ikke i F orhold til Sundhed. Og hvorfor ikke? F ordi legemlig Sundhed er en um iddelbar Bestemmelse, som først bliver dialectisk i Sygdommens Tilstand, hvor der saa bliver Tale om Crisen. Men aandelig, eller naar Mennesket betragtes som Aand, er baade Sundhed og Sygdom critisk ; der gives ingen um iddelbar Aandens Sundhed.

S aasnart man ikke betragter M ennesket u n d er Bestem melsen Aand (og hvis ikke, kan m an heller ikke tale om Fortvivlelse), men kun som sjelelig-legemlig Synthese, saa er Sundhed en um iddelbar Bestemmelse, og Sjelens eller Legemets Sygdom først den dialectiske Bestemmelse. Men Fortvivlelse er just, at Mennesket ikke er sig bevidst at være -bestemmet som Aand.

Selv hvad der m enneskelig talt er det Skjønneste og Elske­

ligste af Alt, en qvindelig Ungdommelighed, der er idel Fred og H arm oni og Glæde: det er dog Fortvivlelse. Dette er nemlig Lykke, men Lykke er ingen Bestemmelse af Aand, og langt, langt inde, inderst inde i Lykkens skjulteste F orborgenhed, d er boer ogsaa Ångesten, som er Fortvivlelsen; den vil saa gjerne have Lov til at blive derinde, thi det er Fortvivlelsen dens kjereste, dens meest udsøgte Sted at boe: in d erst inde i L y k k en .' Al U m iddel­

b arh ed er trods sin illusoriske Tryghed og Ro Angest, og derfo r ganske conseqvent meest angest for In tet; m an gjør ikke U m iddel­

barheden saa angest ved den meest gysende Beskrivelse af det forfærdeligste Noget, som ved et underfundigt, næ sten skjødesløst, men dog med Reflexionens sikkert beregnende Sigte henkastet halvt Ord om et Ubestemt, ja m an gjør U m iddelbarheden aller- meest angest ved paa en listig Maade at paadutte den, at den selv nok veed, hvad det er man taler om. Thi vistnok veed U m iddel­

barheden det ikke; men aldrig fanger Reflexionen saa sikkert som n a a r den danner sin Snare af Intet, og aldrig er Reflexionen saa- ledes sig selv, som . n aar den er — Intet. Der skal en em inent Reflexion, eller rettere der skal en sto r T ro til for at kunne u d ­ holde Intets, det er, den uendelige Reflexion. Altsaa selv det Skjønneste og Elskeligste af Alt, en qvindelig Ungdom m elighed er dog Fortvivlelse, er Lykke. Det lykkes vel derfor heller ikke at slippe Livet igjenrtem paa denne U m iddelbarhed. Og lykkes det denne Lykke at slippe igjennem, ja, det hjæ lper kun lidet, thi det

er Fortvivlelse. Fortvivlelse er nemlig, ju s t fordi den er heelt dialectisk, den Sygdom* om hvilken det gjælder, at det er den største Ulykke aldrig at have havt den — en sand Guds Lykke at faae den, om det end er den allerfarligste Sygdom, n a a r m an ikke vil helbredes fra den. E llers kan der dog kun være. Tale om, at det er en Lykke at blive h elbredet fra en Sygdom, Sygdommen selv er Utykken.

Det er d erfo r saa langt som m uligt fra, at den vulgaire Be­

tragtning h a r 'Ret, som antager, at Fortvivlelse er det Sjeldne, den er tvæ rtim od det ganske Almindelige. Det er saa langt som m uligt fra, at den vulgaire B etragtning h a r Ret, som antager, at E nh v er, d er ikke m en er eller føler sig at væ re fortvivlet, heller ikke er det, og at kim Den er det, d er siger sig at være det. T væ rtim od Den, der uden Affectation siger sig at væ re det, er dog lidt, er et D ialektisk n æ rm ere ved at helbredes end alle De, som ikke ansees for og ikke ansee sig selv for fortvivlede. Men ju st dette er, hvad vistnok den Sjelekyndige vil give mig Ret i, det Almindelige, at de fleste M ennesker leve uden ret at blive - sig bevidste at væ re be­

stem te som Aand — og d eraf al den saakaldte Tryghed, Tilfreds­

hed med Livet o. s. v., o. s. v., hvad ju s t ér Fortvivlelse. De, der derim od sige sig at væ re fortvivlede, ere ordentligviis enten Dem, d er have en saa meget dybere N atur, at de m aae blive sig bevidste som Aand, eller Dem, hvem tunge Begivenheder og forfærdelige Afgjørelser have h ju lp et hen til at blive sig bevidste som Aand — det er enten Dem eller Dem ; thi saare sjelden er vistnok Den, d er i Sandhed ikke er fortvivlet.

O, d er tales saa meget om m enneskelig Nød og Elendighed — jeg søger at forstaae det, h a r ogsaa kjendt Adskilligt d eraf n æ rv ed ;

d er tales saa meget om at forspilde et Liv: men kun det Menne­

skes Liv v ar' forspildt, d er levede saaledes hen, bedragen af Livets Glæder eller af dets Sorger, at han aldrig evigt afgjørende blev sig bevidst som Aand, som Selv, eller hvad d er er det Samme, aldrig blev opm æ rksom paa,, og i dybeste F orstan d fik Indtrykket af, at d er er en Gud til, og »han«, h an Selv, hans Selv. til for denne Gud, hvilken Uendelighedens Vinding aldrig naaes uden gjennem Fortvivlelse. Ak, og denne Elendighed, at d er leve saa Mange saa­

ledes hen, bedragne for den saligste af alle T anker, denne Elen­

dighed, at m an beskjæftiger sig, eller i F o rh old til Menneskenes Mængde beskjæ ftiger dem med alt Andet, b ru g er dem til at afgive K ræ fterne i Livets Skuespil, men aldrig m inder dem om denne Salighed, at m an sam m enhober dem — og bedragér dem, istedetfor at splitte dem ad, at h v er Enkelt maa. vinde det Høieste, det

i.

Eneste, der er væ rd at leve for,- og nok for en Evighed at leve i:

mig synes, jeg kunde græ de en Evighed over, at denne Elendighed o r til! O, og dette er i m ine Tanker* eet Rædselens U dtryk m ere for denne af alle forfæ rdeligste Sygdom og Elendighed: dens Skjulthed, ikke blot,- at Den, d er lider af den, kan ønske at skjule den og kan form aae det, at den kan boe i et Menneske saaledes, at Ingen, Ingen opdager den, nei, at den kan væ re saaledes skjult i et Menneske, at han ikke selv veed af det! O, og n aar saa en­

gang Tim eglasset er u d ru n d et, Tim elighedens T im eg las; n aar Verds­

lighedens Larm er forstum m et, og den rastløse eller uvirksom m e T ravlhed Tik en E nde; n aar Alt er stille om Dig, som det er i Evigheden — hvad enten Du v ar Mand eller Qvinde, Riig eller Fattig, Afhængig eller Uafhængig, Lykkelig eller Ulykkelig; hvad enten Du, b a r K ronens Giands i Høihed, eller i ringe U bem æ rket­

hed kun Dagens Møie og Hede; hvad enten Dit Navn skal m indes saa længe Verden staaer, og altsaa er m indet saa længe den stod, eller-D u , uden Navn, som Navnløs løb med i den talløse Mængde;

hvad enten den Herlighed, som orhgav Dig overgik al m enneskelig Beskrivelse, eller Dig overgik den strengeste og m eest vanæ rende m enneskelige Dom: Evigheden spørger Dig, og h v er Enkelt i disse

M illioner M illioner, kun om Eet, om Du h a r levet fortvivlet eller

*

ikke, om saaledes fortvivlet, at Du ikke vidste af at Du v ar for­

tvivlet, eller saaledes, at Du skjult b ar denne Sygdom i Dit In d er­

ste, som Din nagende Hemmelighed, som - en syndig K jerligheds F rugt u n d er Dit H jerte, eller saaledes, at Du, en Rædsel for Andre, rasede i Fortvivlelse. Og hvis saa, hvis Du h a r levet fortvivlet, hvad Du end forresten vandt eller tabte, saa er for Dig Alt tabt, Evigheden vedkjender sig Dig ikke, den kjendte Dig aldrig, eller end forfærdeligere, den kjender Dig som Du er kjendt, den sæ tter

Dig fast ved Dit Selv i Fortvivlelsen!

t^\

K

-r t

■5-■c.

# '•

i

c.

:• ■

Denne Sygdoms (Fortvivlelsens) Skikkelsen

Fortvivlelsens Skikkelser m aae ab strak t lade sig udfinde ved at reflektere paa de M omenter, h v o raf Selvet, som Synthese, be- staaer. Selvet er dannet af Uendelighed og Endelighed. Men denne Synthese er et F orhold, og et F orhold, der, om end d eri­

veret, fo rh o ld er sig til sig selv, hvilket er Frihed. Selvet er F ri­

hed. Men F rih ed er det Dialektiske i Bestem m elserne Mulighed og Nødvendighed.

Hovedsagelig m aa dog Fortvivlelse betragtes u n d er Bestem ­ m elsen: B evidsthed; det om Fortvivlelse er bevidst eller ikke, er det qvalitativ Forskjellige mellem Fortvivlelse og Fortvivlelse.

Al Fortvivlelse er vistnok i Begrebet seet bevidst; men d eraf følger ikke, at Den, i hvem den er, Den som hegrebsrigtigt maa kaldes fortvivlet, er sig det bevidst. Saaledes er Bevidst­

heden det Afgjørende. O verhovedet er Bevidsthed, o: Selvbe­

vidsthed, det Afgjørende i F o rho ld til Selvet. Jo m ere Bevidsthed jo m ere Selv; jo m ere Bevidsthed jo m ere Villie, jo m ere Villie jo m ere Selv. E t Menneske, der slet ingen Villie har, er intet Selv; m en jo m ere Villie han har, jo m ere Selvbevidsthed h a r han ogsaa.

Fortvivlelse betragtet saaledes, at der ikke reflekteres paa, om den er bevidst eller ikke, saa der altsaa blot

reflekteres paa Synthesens Momenter.

a)

Fortvivlelse seet under Bestemmelsen Endelighed — Uendelighed.

Selvet er den bevidste Synthese af U endelighed og Endelig­

hed, der forholder sig til sig selv, hvis Opgave er at vorde sig selv, hvilket kun lader sig gjøre ved F orholdet til Gud. Men at vorde sig selv er at vorde concret. Men at vorde concret e r hverken at blive endelig eller at blive uendelig, thi det d er skal vorde concret er jo en Synthese. Udviklingen m aa altsaa bestaae i uendeligt at komme b o rt fra sig selv i Uendeliggjørelse af Selvet, og i uendeligt at kom m e tilbage til- sig selv i Endeliggjørelsen.

V order derim od Selvet ikke sig selv, saa er det fortvivlet, enten det veed af det eller ikke. Dog er et Selv i ethvert Øieblik, det er til, i Vorden, thi Selvet xaxn Swctfuv er ikke virkeligt til, er blot

Det, d er skal blive til. F orsaavidt da Selvet ikke v o rd er sig selvr er det ikke sig selv; men det ikke at væ re sig selv er ju st F o r­

tvivlelse.

<0 Uendelighedens Fortvivlelse er at mangle Endelighed.

At dette er saaledes, ligger i det Dialektiske at Selvet er en Synthese, hvorfor det Ene bestandigt er sit Modsatte. Ingen F orm af Fortvivlelse kan m an bestem m e ligefrem (o: udialektisk), men kun ved at reflektere paa dens Modsatte. Man kan beskrive den Fortvivledes T ilstand i Fortvivlelsen ligefrem, som en Digter jo gjør det, ved at give ham Replikken. Men bestem m e Fortvivlelsen kan man kun ved dens M odsatte; og skal Replikken væ re digterisk værdifuld, maa den i U dtrykkets Colorit indeholde Reflexen af den dialektiske Modsætning. Altsaa, enhver m enneskelig Existents, d e r form eentligen er blevet eller blot vil væ re uendelig, ja eth v ert Øieblik, i hvilket en m enneskelig Existents er blevet eller blot vil

y . a t a å m a / x i v (k a ta d y n a m in ) , e fte r M u lig h e d .