H vad lagde de særlig mærke til?
O m brugen af publikumsundersøgelser i museum sarbejdet
A f Pernille U lla Knudsen
I efteråret 1989 åbnede Orlogsmuseets per
m anente udstilling på Christianshavn i det gamle Søkvæsthus.
Forud for denne begivenhed lå flere års arbejde med restaurering a f huset, såvel som arbejde med opstillingen a f museets udstilling. Det er ikke hver dag, vi i D an mark oplever en nyopbygning a f faste u d stillinger - og da slet ikke i den størrelse, som Orlogsmuseets udstilling udgør. J e g fik i forbindelse med mit konferensstudium på historie mulighed for at følge med i dette spændende arbejde fra maj 1989. Endelig fik jeg tilladelse til at foretage en sum m ativ publikumsundersøgelse um iddelbart efter museets å b n in g .1
Formålet med min undersøgelse v ar at få et billede a f publikums anvendelse og udbytte af museumsbesøget. H e r specifikt på Orlogsmu- seet, men min metode burde også kunne a n vendes andre steder. J e g vil derfor i det føl
gende redegøre for dels min iagttagelsesun- dersøgelse af publikum i udstillingen, dels min interviewundersøgelse a f publikums u d bytte a f museumsbesøget. Til slut i denne artikel vil jeg diskutere anvendelsen a f publi
kumsundersøgelser som led i formidlingsar
bejdet på m useer.2
Iagttagelsesundersøgelsen
Der er en u dbredt tendens til at tale om m u seumsbesøgende som en homogen gruppe, og selv om de på flere o m råder tilhører nogle fællesgrupper, er det nok forkert at regne med, at de besøgende på et m useum rent faktisk også opfører sig ens. De udenlandske undersøgelser viser da også, at det ikke er reelt at leve med dette billede a f »de typiske besøgende«.5
Det er vigtigt at fa en klarere fornemmelse af publikums brug a f udstillinger, blandt a n det fordi dette kendskab eller mangel på samme har stor indflydelse på, hvordan m an henvender sig til publikum. Det har ved flere undersøgelser vist sig, at besøgende ikke b ru ger mere end mellem 20-45 sekunder pr.
m ontre,4 og at det derfor er begrænset, hvor meget de kan nå at se og læse på den tid.
Ting, der interesserer nogen, kan andre gå forbi. De besøgende er i høj grad styret af deres m edbragte erfaringer, således at ting, de på forhånd har kendskab til, også tiltræk
ker deres opm ærksom hed i en udstilling.5 Min iagttagelsesundersøgelse på Orlogs- museet er a f hensyn til mine begrænsende ressourcer kun at betragte som et bud på,
*Pernille U lla K n u d sen , f. 1964, stud. mag.
1. J e g vil en d n u engang udtrykke m in tak til m useet. Såvel som je g gerne vil takke m in læ rer lektor d r.p h il. K a rl-E rik F ran d sen for støtte og gode diskussioner undervejs. Endelig m ine fem stu d iek am m erater, uden hvis hjæ lp undersøgelsen ikke kunne have væ ret udført. B egrebet su m m ativ er h en tet fra den uden lan d sk e litte ra tu r. M a rg re th e B rock-N annestad h a r forsøgt en tillem p n in g a f d ette begreb til dansk ved at bruge o rd et »afsluttende« (B ru g erg ru p p er og evalueringsprocesser. Projekt N a tio n a lm u seet og 1 rem tiden, K bh. 1986). D a jeg m ener, a t »afsluttende« giver nogle forkerte associationer, h a r je g valgt at fastholde »sum m ativ«, tiltrods for, at det ikke kan forventes alm indelig kendt.
2. H ervæ rende artikel er blevet til på bag g ru n d a f den a rb e jd sra p p o rt, der er re su lta te t a f m ine undersøgelser. A f pladshensyn h a r je g valgt kun at u d d rag e de m est cen trale re su lta te r a f m in undersøgelse, og henviser yderligere interesserede til m in ra p p o rt, der udlånes på M useologisk Bibliotek.
3. A lt/G rig g s, 1984, s. 386; Loom is, 1987, s. 65.
4. H envisning til undersøgelser: B elcher, 1984, s. 405.
5. A lt/G rig g s, 1984, s. 387.
hvordan sådanne undersøgelser kan foreta- ges.
På baggrund a f en plan over rum m ene re- gisterede jeg de besøgendes tidsforbrug i de enkelte lokaler, deres bevægelsesmønster, hvor de stoppede op i over 5 sekunder, og hvor længe de blev stående.1’
Undersøgelsen er foretaget ved, at jeg har taget ét rum ad gangen. J e g har siddet på en stol i udstillingen på et sted, hvor jeg har kunnet overskue hele rum m et, og hvor jeg stadig kunne virke mindst mulig forstyrrende på publikum. J e g bad ikke om tilladelse til at observere de besøgende, men redegjorde for mit arbejde, hvis nogen henvendte sig til mig.
Publikum blev udvalgt ved, at jeg for hver endt iagttagelse ventede 30 sekunder, hvor
efter jeg påny iagttog den første gæst, der trådte ind i udstillingsrum m et.7
Af ressourcemæssige årsager var jeg ikke istand til at undersøge en gæsts hele gennem gang a f museet — selv om dette så absolut havde været at foretrække.
J e g registerede publikum, n å r de stoppede op i m inim um 5 sekunder. Der ligger im id
lertid et problem her. Det er jo i høj grad muligt at bevæge sig og iagttage ting i ud stillingen samtidig. Stoppet m arkerer dog en særlig interesse, og det er også ved stop, at læsning a f tekster finder sted. Som iagttager kan m an ikke altid med sikkerhed sige, om publikum læser, når de står stille i længere tid. M it indtryk a f gæsternes brug af teksterne var, at de prim æ rt betragtede genstandene, medens de diskuterede eller overvejede, hvad det drejede sig om. Publikum benyttede tekst
erne som en støtte, eller som et tilbud, hvis der var noget, de ville vide mere om. Det betyder ikke, at størstedelen a f teksterne er unødvendige, fordi de ikke bliver læst. Hvis folk ønsker at læse, og teksten ikke er tilstede, vil de savne den.
J e g kunne til dels følge nogle adfærdsm øn
stre hos publikum. Blandt andet brugte de fleste personer omkring 4—6 m inutter i de en
kelte rum. De gik liere steder rundt i r u m
mene, med langt større koncentration på g en
standene langs væggene end på rummenes centrum. Ikke desto m indre gik publikum også efter ting, der u m iddelbart fangede deres opmærksomhed, og ofte kikkede den besø
gende først kort tid på en genstand, vandrede videre, for derefter at vende tilbage til gen
standen — ofte ledsaget a f andre. Der var nogle »tilløbsstykker«, alle så, men hvad p u blikum hæftede sig ved, og som blev hæ n
gende, er i langt højere grad en individuel sag.
Udstillingsproducenterne havde opbygget udstillingen med en klar forventning til publi
kum om at følge én rute gennem udstillingen.
Det var imidlertid ikke tilfældet, og jeg fik ofte det indtryk a f publikum, der ikke var kommet den »rigtige« vej ind i rum m et, at de var præget a f forvirring. M en dette vender jeg senere tilbage til.
At det sociale fællesskab betød meget for museumsbesøget var evident. Der var klare tegn på, at folk, der var alene, koncentrerede sig mere om udstillingen. De læste og brugte længere tid på at iagttage genstandene. H e r
overfor står især børnefamilierne, hvor en stor del a f koncentrationen var rettet væk fra ud stillingen - mod gruppen - specielt mod deres børn.8
Mit materiale viser også, at størstedelen af de iagttagne personer netop var i selskab med andre. M useumsbesøg betragtes a f de fleste som en fritidsbeskæftigelse, m an foretager sig sam m e med andre. At dette påvirker gæster
nes koncentration, er noget m an m å gøre sig klart, når m an henvender sig til publi
kum.
En a f de mest interessante ting, jeg erfarede gennem min iagttagelse a f publikum, var for
holdet mellem børn og voksne. De forældre, der opm u n tred e deres børn til at se på tin
gene, fortalte dem om de udstillede gen
stande, læste højt a f teksterne og svarede på børnenes spørgsmål, opnåede at børnene ret
tede deres energi mod udstillingen. I de situa
tioner, hvor forældrene ikke forsøgte at ind-
6. D er er redegjort for denne m etode hos Loom is, 1987, s. 220 ff.
7. En m etode H. L u n d b ak h a r haft gode erfaringer m ed på F rihedsm useet.
8. R esu ltater, d e r også ses hos B elcher, 1984, s. 405, og J o h n H. Falk, C u ra to r 28/4-1985.
10 F o rtid og N u tid 145
Pernille U lla Knudsen
D et fø rs te rum i O rlogsm u
seets u dstilling har til fo r m å l at fo rtæ lle model
sam lingens historie, dels ved en pla n ch eu d stillin g, hvor dette billede a f den gam le m odelsam ling p å s p a n te lo f tet p å N yholm indgår, dels ved at indrette det nuværende rum i Søkvæsthuset m ed de sam m e skibsm odeller som på billedet - og m ed Christian 1 V ’s statue f o r enden a f rummet. Over halvdelen a f det adspurgte p u b liku m havde ikke fa n g e t denne sammenhæng. (Billederne er et udsnit a f de anvendte billeder i interviewundersø
gelsen).
drage børnene, daskede disse imidlertid rundt og viste tydelige tegn på kedsomhed.
Det efterlader det indtryk, at der, hvor for
ældrene selv var »m useum sm indede«, videre- bragte de interessen til deres børn, mens de forældre, der enten ikke evnede eller kunne videregive denne interesse, heller ikke o p n å ede at aktivere deres børn. J e g ser nogle ulyk
kelige perspektiver i dette. Børnene er m o r
gendagens museumsbesøgende. Hvad rolle spiller skolen i denne proces? K an museerne selv gøre noget i denne forbindelse? Alt sa m men noget der burde undersøges langt g ru n digere.
De ni dage, undersøgelsen varede, gav et udm æ rket indblik i publikums anvendelse af udstillingen. J e g kunne følge med i deres sam taler — høre, når det var »genkendelsens glæde«, der prægede deres interesse, og når de tydeligt misforstod noget. Det er måske netop denne um iddelbare kontakt med publi
kum, der er det væsentligste element i denne slags undersøgelse. M ange a f de erfaringer, m an gør sig ved dette arbejde, hører ikke til i
»skemaform«. Det var således denne kontakt,
der kom til at d anne grundlag for udarbejdel
sen a f spørgeskemaet til interviewundersøgel
sen, hvilket vil fremgå a f det følgende.
Interviewundersøgelsen
Undersøgelsen strakte sig over 14 dage, hvor publikum blev interviewet efter endt muse
umsbesøg i museets forhal. Alle blev stillet de sam m e spørgsmål, og spørgeskemaet havde
»åbne svarmuligheder«.9
J e g vil som introduktion redegøre for spør
geskemaet, der findes som bilag til artiklen.
Spørgeskemaet er delt op i tre dele. Den første del o m handler publikum ssam m ensæt- ningen - alder, køn og så videre. J e g valgte bevidst ikke at interviewe børnene, fordi jeg anså spørgeskemaet for at være for svært for børn at besvare. Derim od valgte jeg at rette mine spørgsmål om børnenes udbytte til for
ældrene. Det blev selvfølgelig de voksnes m e
ning, der således kom til at dominere, men det var det nok under alle om stændigheder blevet.
9. U ndersøgelsen fan d t sted fra d. 4/11-19/11-1989. Til udform ning a f spørgeskem aet an v en d te jeg tildels de erfaringer, H en rik L u n d b a k og M arg reth e B rock-N annestad havde gjort i deres u n d e r
søgelser. J e g ko n tak ted e dem begge og havde stort u d b y tte a f at tale m ed dem . In d en undersøgelsen started e , lavede je g en generalprøve m ed spørgeskem aet og foretog herefter de sidste korrektioner. Til at interview e publikum havde je g hjælp fra fem a f m ine stu d iek am m erater.
J e g var også interesseret i at undersøge, hvor mange a f de besøgende, der havde til
knytning til flåden. M a n m åtte forvente, at en stor del a f gæsterne enten ville komme fra flåden, eller være m edlem m er a f Orlogsmuse- ets Venneselskab. Ligeledes m åtte det for
ventes, at denne gruppe havde særligt for
håndskendskab til museets samlinger eller llådens historie. Ved at registere disse særskilt var der mulighed for at undersøge, om der var forskel på »kendere« og besøgende, der måske kom helt uden forkundskaber.
Anden del af skemaet er en præsentation af syv billeder for publikum. Billederne er u d valgt på baggrund a f mine erfaringer fra iagt- tagelsesundersøgelsen. De stam m er fra for
skellige rum i den faste udstilling på museet.
H er er det min vurdering af publikums u d bytte a f museumsbesøget, der kommer frem.
Den tredie og sidste del a f spørgeskemaet er så til gengæld tilrettelagt, så publikum selv havde mulighed for at udtrykke deres mening om udstillingen. Der er tænkt meget over for
muleringerne i denne del af spørgeskemaet.
N år jeg valgte at spørge folk, om de havde nogen kritik at fremføre, var det ikke for at indsamle så meget kritik af museet som m u ligt. Hvis jeg spurgte, om de var tilfredse, ville de fleste skynde sig at svare ja , sandsyn
ligvis for at glæde intervieweren. N år man åb n er for kritik, giver m an de besøgende en større mulighed for at formulere en utilfreds
hed - uden at være bange for at genere museet.
De sidste spørgsmål, der er samlet under punkt 16, h ar jeg medtaget efter ønske fra museet. J e g var som nævnt kun interesseret i at se på den indholdsmæssige side af u d s til
lingen, og de besøgendes brug af denne.
Redegørelse for resultaterne
I de 14 dage, undersøgelsen varede, blev 304 personer interviewet. Af disse ønskede 275 personer at deltage. J e g m å med det samme indrøm m e, at disse i tal ikke kan måle sig
med en gallupundersøgelse. Dette er jeg mig helt bevidst. Museet havde åbent 4 timer om dagen, og først en time efter åbningen kunne undersøgelsen påbegyndes. På hverdage var der ofte lange døde perioder, hvorefter folk forlod udstillingen i ryk, således at vi m åtte se et stort antal potentielle »interview-emner«
forsvinde ud af museet.
Oprindelig havde jeg tænkt mig en udvæl
gelse a f publikum; men det viste sig hurtigt, at vi i hverdagen praktisk talt interviewede alle, vi kunne komme i kontakt med, mens vi i weekenden tog den første, der forlod udstil
lingen efter endt foregående interview.10 Der var to gange så mange m æ nd blandt de interviewede som kvinder. Dette stem m er med kønsfordelingen i iagttagelsesundersø- gelsen. Den skæve kønsfordeling skyldes nok museets emne, der tiltrækker langt flere mænd end kvinder.11
I hverdagen var gruppen a f publikum over 60 år langt den største, hvorimod det i week
enden var aldersgruppen 30—39 år, der var den største enkeltgruppe.
Ikke overraskende viste undersøgelsen, at museet har sit »opland af m useumsbesø
gende« i K øbenhavn og hovedstadsområdet, og kan i denne sam m enhæ ng betragtes som
»lokal-museum«.
I hverdagen var der mange a f de adspurgte personer, der kom alene (22.4%). Mens det ellers var helt klart, at publikum kom i sel
skab med andre.
Ved at spørge forældrene om børnenes op
levelse a f museumsbesøget fik vi indirekte kontakt med over 40 børn. Generelt var hold
ningen til børnenes udbytte positivt. Foræl
drene med lidt mindre børn (2—5 år) mente nok, at deres børn havde været for små til at forstå museet.
Som forventet var der både llådefolk og m edlem m er a f Venneselskabet blandt de in
terviewede personer. Cirka en fjerdedel a f de besøgende. Langt den største gruppe a f disse personer var, eller havde været værnepligtige i flåden. K u n 3 a f disse var kvinder.
10. A ldersfordelingen b lan d t de interview ede indikerer, at vi h a r laet talt m ed et b red t u d sn it a f de besøgende.
11. En erfaring H enrik L u n d b ak også gjorde i sin undersøgelse på F rihedsm useet, 1989, s. 7.
Pernille U lla Knudsen
E n model a f Carlsten fæ s tn in g ved M a rstra n d , der
erobredes a f Tordenskjold i 1719. L a n g t de fle s te a f p u b liku m kendte M a rstra n d og Tordenskjold, hvorimod navnet p å fæ stn in g en ikke var blevet hængende, hvis teksten overhovedet var blevet læst. M a n g e nævnte senere Tordenskjold som den, de um iddelbart fo rb a n d t m ed flå d e n s historie. Flere kvinder kommenterede herrens flo tte udseende.
M useet fik ved åbningen en fin presseom
tale, og over 30% af de adspurgte angav, at de var blevet opm æ rksom m e på museet gen
nem medierne. 10% havde hørt om museet fra familie og venner. I udlandet er de over
nævnte inspirationskilder til museumsbesøg tillagt en central betydning, når det gælder om at appellere til et publikum, der norm alt ikke er m useum sbesøgende.12 25% kom a f in
teresse, mens 7% var kommet forbi. En ret
stor g ruppe bemærkede, at de var blevet slæbt med. Denne gruppe ru m m e r formuleringer som frivillig tvang - d.v.s. at de gik med af hensyn til »deres barn, deres m and, far eller kæreste«. Størstedelen a f denne gruppe var kvinder, og bekræftiger min idé om museet som »mandsrelateret«.
J e g spurgte publikum, hvor lang tid de havde brugt i udstillingen, og her må jee;
erkende, at der indsneg sig en stor fejl i mit
P å museet er opbygget en stor model a f N yboder ca.
1760. Iagttagelse sunder- søgelsen viste, at p u b liku m brugte lang tid ved denne model. For m ig var det derfor centralt at høre, om p u b liku m fo rb a n d t modellen med det N yb o d er, vi kender i dag. Denne relation var åbenlys, langt de fle ste reagerede p å »virkeligheden«
uden f o r museet.
12. L o o m is, 1987, s. 1 2 3 -2 4 , 151.
M odel a f M astekranen p å N yholm f r a 1749. - H er var je g igen interesseret i a t se, hvor mange der fo rb a n d t modellen med m astekranen p å H olm en. H e r var atter forbindelsen til virkeligheden uden f o r museet tydelig. Flere svarede » A h , j a , det er j o M astekranen p å H olm en«, ikke som de havde
set den i udstillingen, men som en gam m el kending.
spørgeskema. Næsten 70% angav, at de havde brugt mere end en time i udstillingen.
Nu må m an imidlertid være opmærksom på, at gæsterne nok havde en tilbøjelighed til at overdrive. De ville gerne virke seriøse. De angivelser svarer ikke til resultaterne fra iagt- tagelsesundersøgelsen, men fortæller dog alli
gevel lidt om publikums egen opfattelse af tid i udstillingen.
Den anden del a f spørgeskemaet, der angik en billedfremvisning for de interviewede per
soner, var nok det, der overraskede mest. G e
nerelt var jeg im poneret over, hvor meget der blev hængende. Billederne er taget som et udsnit a f hele udstillingen, og selvom ikke alle svarede lige korrekt,13 svarede dog over halv
delen a f de adspurgte ja til, at de havde set billederne. Derimod havde jeg fortsat den samme fornemmelse som ved iagttagelsesun- dersøgelsen, nemlig at det var tilfældigt, hvor meget publikum læste, og hvor i udstillingen de gjorde det. Dette viste sig ved publikums manglende evne til at svare helt korrekt på spørgsmålene, også selv om de tydeligvis var kendt med motivet på billedet.
I min behandling a f billedbesvarelserne delte jeg de adspurgte ind i tre grupper: kvin
der, m ænd og folk med flådetilknytning. Det, at flere kvinder var »slæbt med«, og min for
modning om »m ande-m useum « gjorde, at jeg
Langt størstedelen a j de udstillede genstande er anbragt i montre. D ette som et sikkerhedshensyn. E n a f undtagel
serne var fy rlin s e n f r a Christiansøs f y r . D er var ingen m ulighed f o r , at p u b liku m kunne overse den, hvis de havde været i dette rum. For m ig var det derfor mere interesssant at vide om p u b liku m vidste, hvor den havde været i brug.
D et krævede nem lig, at teksten var blevet læst. E n tredjedel a f p u b liku m kunne svare. D et bekræftede, at man ikke uden videre kan forvente, at p u b liku m læser teksterne.
13. K un 4—5 perso n er svarede rigtigt på alle billederne, og h er h ar jeg en d d a accepteret, at de hver især havde et »næ sten-korrekt« svar.
149
Pernille U lla Knudsen
gerne ville se, om dette påvirkede kvindernes evne til at svare rigtigt på denne del a f spørgs
målene. O m v e n d t forventede jeg, at m enne
sker med flådetilknytning ville være mere eg
nede. Som formodet var kvinderne gennem snitligt ikke helt så gode til at svare rigtigt som mændene. Mere overraskende var det, at flådetilknytningen tilsyneladende ikke gav flere rigtige svar. Som oftest lå procenterne for rigtige besvarelser på linie med den sam lede g ruppe a f m ænd, og ofte lå »flådens folk«
rent faktisk lavere end mændene generelt. Ud fra dette forsvandt nogle a f mine forventnin
ger til en særlig kendergruppe blandt de be
søgende.
Langt den største del a f publikum var til
freds med tekstningen i udstillingen. En væ
sentlig kritik blev dog rejst a f nogle a f de adspurgte. De manglede en historisk bag
grund — en rød tråd ... og at de gerne så mere tekst. Det er interessant med dette ønske om uddybende tekster, n å r mit klare indtryk jo netop er, at der ikke bliver brugt meget tid på læsning. Småkritikken a f teksterne er tem m e
lig simpel at rette op på. Derimod ligger der nogle langt større problem er i ønsket om mere tekst vedrørende den historiske bag
grund. Det ra m m e r fundam entet i udstillingens fremstilling, og ru m m e r det tilbagevendende dilem m a mellem for meget og for lidt tekst.
Enkelte a f de adspurgte gæster efterlyste et katalog, og det kunne reelt være en løsning på problemet — vel at mærke et katalog til en m oderat pris.
Langt de fleste havde — ifølge deres eget udsagn — ingen problemer med at finde rundt i udstillingen. Dog m ener jeg, jf. iagttagelses- undersøgelsen, hvor ikke alle gik den »regle
menterede« vej gennem rum m ene, at man bør være lydhør for den kritik, der rejstes af sm å 20% a f de adspurgte. Deres kritik kunne nemlig godt tyde på, at de var kommet forkert gennem udstillingen. Flere sagde, at de syn
tes, at det virkede rodet, at de manglede lo
gik, at de m åtte gå frem og tilbage, at fortid og nutid var blandet sam m en osv. Igen og igen dukkede kronologien og den røde tråd op. Flere m anglende skiltning i udstillingen.
Der er for mig ingen tvivl om, at skiltningen på museet er for dårlig. N år m an opbygger en
udstilling kronologisk, må m an give publi
kum en kvalificeret mulighed for at følge denne. Hvis nogen så alligevel vælger at gå den modsatte vej - ja, så er det deres eget valg.
J e g havde været meget spændt på svarene på, hvad publikum særlig havde lagt mærke til. O ver hundrede forskellige ting blev nævnt. Besvarelsen er helt central for min idé med undersøgelsen, for den viser på den ene side, at der er nogle ting, mange refererer til, men at der på den anden side også er mange, der nævner ting, som kun de havde været opmærksom på. Ting, der i m ange tilfælde hverken er særlig iøjnefaldende eller lettil
gængelige. Det bekræfter mine overvejelser fra iagttagelsesundersøgelsen om, at publi
kum ikke er denne homogene gruppe, m an let kan komme til at tro. Interessant - men ikke overraskende - var det, at flådens folk oftest tegnede sig for de nyere udstillede genstande, mens kvinderne var interesserede i udsm yk
ning og uniformer.
J e g opfordrede selvfølgelig publikum til at være ekstra kritiske, når jeg spurgte til muse
ets mangler. De adspurgte følte sig mange gange forpligtigede til at svare et eller andet, for eksempel at vinduerne var for høje. Men langt de fleste udtrykte sig meget velover
vejet. På dette ledende spørgsmål var der lidt under halvdelen, der fremsatte kritik a f u d stillingen. M æ ndene var mere kritiske end kvinderne, og igen adskiller flådens folk sig.
65% a f disse havde manglet noget i udstil
lingen. Igen prim ært de nyere ting. M en el
lers er det atter kronologien, den historiske baggrund og den røde tråd, der dukker op.
Over 30% manglede informationer vedrø
rende livet ombord. Dette er et aspekt, der praktisk taget ikke er inddraget i udstillingen.
Ellers gik kritikken — eller ønskerne - på en uddybning af emner, der var repræsenteret i udstillingen. Det er altid svært at bede folk om at komme med en kritik a f noget, de lige har set. Ganske rigtigt skal oplevelsen først bundfælde sig. N år derfor næsten 25% af dem, der ytrede sig kritisk, m anglede den menige sømand og mennesket om bord, bør denne kritik give anledning til eftertanke.
Fil sidst bad jeg publikum om at svare,
hvad der u m iddelbart faldt dem ind, n år jeg sagde »Flådens historie i D anm ark«. K un 5% a f de adspurgte kunne ikke svare på spørgsmålet, - men langt de fleste kom straks med et bud. Det var de store begivenheder, slaget på reden o.s.v. Ellers var det flåden som en vigtig del a f Danmarkshistorien.
M ange nævnte den nationale stolthed, stor
hedstiden og D anm ark som søfartsnation.
Også anegalleriet blev bragt frem: Kong Hans, Huitfeldt, C hristian IV, Tordenskjold, Niels Ju e l o.s.v. Atter skilte personer med flådetilknytning sig ud ved at nævne den ny
ere historie. Det historiesyn, der her blev præ senteret, må siges at være temmelig traditio
nelt. Det er de store begivenheder, de store personer og den nationale stolthed over flå
den. M en der er heller ikke noget i udstil
lingen, der forsøger at ændre på dette histori
esyn. Der er ved udstillingens tilrettelæggelse taget udgangspunkt i de genstande, der var i museets samling. Det er også genstandene, der i den færdige udstilling formidler flådens historie, og det er nu engang ikke vidnesbyrd om den menige sømands liv og levend, der er blevet bevaret til senere tider. Det historiesyn publikum præsenteres for på museet, er også det historiesyn, flåden selv har ønsket frem
lagt i deres store flådehistoriske væ rk.14 Forsk
ningen i de mere socialhistoriske aspekter er imidlertid begyndt, og også in ddraget i for
midlingen a f flådens historie andre steder.1’
Det ville have været meget interessant at have stillet de besøgende dette spørgsmål både før og efter, de havde set udstillingen. På den m åde kunne m an have dan n et sig et indtryk af, om der skete en ændring eller udvikling i historiesynet ved museumsbesøget. Dette har jeg ikke haft mulighed for at gøre, men det burde forsøges. Undersøgelser af den art, kan give et fingerpeg, om den overordnede m ål
sætning i en udstilling har virket efter hen sigten. Konkret i denne sam m enhæ ng hænger publikums besvarelse udm ærket sammen med udstillingens fremstilling af flådens hi
storie.
Nogle samm enfattende konklusioner
Min metodiske drejning a f spørgeskemaet med den hensigt at opfordre publikum til at være kritiske over for deres besøg på museet og min understregning a f dette undervejs i behandlingen a f svarene efterlader selvfølge
lig et noget fordrejet indtryk a f forholdet mel
lem ros og ris til museet. J e g har arg u m e n teret for mit valg a f denne metode, og jeg mener, at selv om jeg pressede gæsterne til kritik, var kritikken ofte så velargumenteret, at den nok var kommet u nder alle om stæ n
digheder. Spørgsmålet er jo, om m an vil fore
tage publikumsundersøgelser for at bekræfte sig selv i, hvor godt det hele er, eller om en sådan undersøgelse — netop i sin vægtning — skal anvendes som udgangspunkt til at blive bedre?
Forskellen mellem mænd og kvinder kan godt bekymre mig lidt. Museets primære b r u gere er mænd, og kvinderne bruger ikke m u seet på sam m e m åde som disse. Det kan man vælge at leve med; men uden en aktiv indsats tror jeg ikke, at dette billede vil ændre sig.
De potentielle kendere — folk med flådetil
knytning — adskilte sig ikke så meget som forventet. De fulgte resten a f publikum, når det drejede sig om, hvorfor de valgte at komme, og hvad billederne fortalte om deres udbytte. M en da de blev bedt om deres per
sonlige mening dukkede forskellene op. Der må altid ligge en ambivalens mellem dem, der tilhører den historie, der kom m er på m u seum, og historien, som den opfattes af dem.
Det er flåden af i dag, der interesserer disse mest, mens flåden a f i går ikke begejstrer på helt sam m e måde.
De besøgende kom med forskellige forud
sætninger, og de brugte museet forskelligt.
Det, der interesserede nogen, kunne andre gå forbi. Det ses i billedbesvarelserne og i sva
rene på, hvad der interesserede publikum mest. Det er således godt i tråd med de er
faringer, jeg gjorde i iagttagelsesundersøgel- sen. Men når publikum vælger, er der også noget, der bliver valgt fra - hermed går den
14. F låden gennem 450 år. Steen R. Steensen (red.). 3. udg. 1974 u n d e r titlen: F låden gennem 475 år.
15. Jæ v n fø r form idlingen a f de m eniges liv o m bord henviser jeg til skibet W asa i Stockholm .
151
Pernille U lla Knudsen
sam m en h æ n g en d e skildring tabt. Det må m an have i erindring, n å r m an laver udstil
linger.
En undersøgelse, som den jeg har foretaget på Orlogsmuseet, må i sit væsen som sum mativ undersøgelse blive en evaluering a f et for
midlingsarbejde, der allerede h a r fundet sted.
O g må, som jeg allerede har nævnt, være en vurdering mellem godt og skidt. Det var ikke museets idé, at undersøgelsen skulle foreta
ges, og meget mod min forventning lykkedes det mig ikke at inddrage museets ansatte så meget i min undersøgelse, som jeg havde ku n net ønske mig. Det er selvfølgelig uheldigt, og undersøgelser a f denne art bør norm alt foregå i et sam arbejde mellem m useum og den eller dem, der foretager undersøgelsen.16
1 D a n m a rk har de publikum sundersøgel
ser, der hidtil har været foretaget, alle været summative. Ved at vælge denne form er m ål
sætningen imidlertid afgørende. Publikums
undersøgelser er oftest dyre og tidskrævende, og hvis udbyttet skal stå i forhold til a n strengelserne, må konklusionerne kunne a n vendes i det fremtidige arbejde. Ellers kom
mer det hele let til at virke bagvendt - først lave formidlingsarbejdet for dernæst at finde ud af, om det virkede.
1 de angelsaksiske lande er der i de senere år blevet arbejdet meget grundigt med publi
kumsundersøgelser som led i museernes for
midlingsarbejde - såvel teoretisk som em pirisk. Særlig er der blevet gjort erfaringer med evaluering undervejs i udstillingsproduk- tionen. Dels en intern evaluering i planlæg
ningsfasen før det egentlige opstillingsarbejde påbegyndes (front-end).1' Dels eksternt i for
hold til publikum undervejs i opstillingsarbej- det, hvor publikum inddrages i en vurdering af, om intentionerne fungerer som forventet (formativ evaluering).18 Mig bekendt har
m an ikke endnu i D an m ark gjort forsøg med noget tilsvarende i museumsevalueringen, selv om det rent logisk må være det mest hensigtmæssige.
Hvorfor foretage
publikumsundersøgelser?
Generelt kan m an i det hele taget sige, at vi slet ikke i D anm ark har den store tradition for at foretage publikumsundersøgelser. De u n dersøgelser, der er udført herhjemme, h ar pri
mært beskæftiget sig med, hvem det var, der kom på museerne, og i langt m indre grad med, hvad udbytte publikum fik a f m useum s
besøget.
E fterhånden er dette temmelig godt belyst - også i u d la n d e t19 - og det kom vel aldrig rigtig bag på nogen, at socialgruppe 5 ikke tegner sig som den største gruppe blandt de museumsbesøgende. Ønsket om at kende p u blikums sociale status skal ses i lyset af
1970’ernes ønske om »demokratisering« af m useerne.20 M useerne skulle være folkets og fungere som led i den folkelige uddannelse.
Som sagt er den sociale skævhed blandt brugerne a f m useum stilbudene godt belyst, og problemerne løses ikke ved fortsat at regi- stere denne skævhed.
Hvis m an oprigtigt ønsker at æ ndre på denne tingenes tilstand, skal der andre ting til. Det kræver imidlertid, at m an ved. hvad det er for nogle virkemidler, m an tager i a n vendelse, og hvordan de indbyrdes og særskilt virker på publikum.
Er museernes formål at fungere som ud
dannelsesinstitution for den danske befolkning, eller er de tænkt som fr itid s tilb u d på lige fod med biografen eller videoen en søndag efter-
16. Loom is, 1987, h a r et stø rre afsnit i sin bog, hvor han d isk u terer forholdet m ellem »undersøger« og »de undersøgte«. P ro b lem ern e ved, at m useet selv stå r for egen evaluering kontra at nogen kom m er udefra 17. Bl.a. G riggs, 1984, s. 417-19.
18. Belcher, 1984, s. 406; G riggs, 1984, s. 416-17; Screven, 1986, s. 120.
19. B assett/P rin ce, 1984 s. 377; Belcher, 1984, s. 405; Loom is, 1987, s. 70; Jø rg e n Je n s e n , 1981, s. 6 (om svenske undersøgelser; V illy Toft Jensen, 1977; H. j. K lein, 1984; O le E. M ever 198b M arvlin G
H ood, 1983. ’
20. Bl.a. B assett/P rin ce, 1984, s. 378; C a rte r, 1984, s. 382-83; Belcher, 1984, s. 407; Jørgen Jensen 1979 s
23 og 1981, s. 6. ' ‘
middag? O g hvis de er tænkt som udd an n el
sestilbud, er besøget så spildt, hvis publikum går derfra og stadig tror, at Tordenskjold var tændstiksfabrikant?
Det er her, jeg m ener publikum sundersø
gelserne har sin berettigelse. De skal anven
des i sam m enhæ ng med det øvrige formid
lingsarbejde på museerne til at klarlægge de besøgendes brug af og udbytte a f museerne.
De skal bruges som erfaringsophobning til næste gang, der skal laves en ny udstilling, og de skal fungere vejledende undervejs i et kon
kret arbejde med opstillingen a f e n udstilling.
1 de seneste år er m an da også herhjemme blevet mere interesseret i at undersøge publi
kums udb y tte.21 Det står imidlertid klart for mig, at der i m useum sverdenen i D an m ark ikke er gjort nær nok erfaringer, hverken med hensyn til kendskabet til evalueringsproces- ser, eller med brugerne a f museumstilbudene.
H er kan jeg blot håbe på, at det er noget, der i fremtiden i langt højere grad vil blive in d draget på lige fod med museernes andre u d adrettede aktiviteter.
A nvendt litteratur
Befolkningen og N atio n alm u seet. J a n u a r 1984.
N atio n al m u seet/S ocialforskningsinstitutet.
M a rg re th e B roek-N annestad:
— N u gider en rigtig udstilling ikke høre m ere v rø v l.
— N atio n alm u seets A rb ejd sm ark 1587. K bh.
1987.
— S p o n tan livsglæde! En analyse a f Brazil ’86 i B rede. N atio n alm u seets Form idlingssektion, okt. 1986. U d lå n t fra M useologisk Bibliotek, elL ter tilladelse a f forfatteren.
— Publikum for begyndere og viderekom m ende.
M ellem P u lterk am m er og M usetem pel. A rtikler
om sam linger og m useer til A a b e n ra a M useum s 100 års ju b ilæ u m 1987.
- B ru g erg ru p p er og evalueringsprocesser. P ro je k t N atio n alm u seet og F rem tid en . K b h . 1986.
G oran C arlso n och P er-U n o Å gren: U tstållin g s- språk. O m u tstålln in g er for upplevelse och kun- skap. U m eå 1982.
J o h n H . Falk m.fl.: P red ictin g V isitor Behavior.
C u ra to r 28/4. N ew York 1985.
M arilyn G. H ood: W hy people choose not to visit M useum s. M useum s News 61, no. 4. W ashing
ton D .C. 1983.
Jø rg en Je n se n og E b ert T horkil: U dstillingsbille- der. N atio n alm u seets A rbejdsm ark 1979.
Villy Toft Jen sen : L igheder, uligheder, m ulighder.
R an d ers 1977.
H . J . K lein: A nalyse von B esu ch erstru k tu ren an ausgew åhlten M useen in d er B undesrepublik D eu tsch lan d und in B erlin (W est). S taatliche M useen Preussischer K u ltu rb esitz. In s titu t fur M useum skunde. B erlin 1984.
Ross J . Loom is: M u seu m V isitor E valuation: N ew tool for m an ag em en t. A m erican A ssociation for State an d local H istorv, N ashville, Tennessee
1987.
H enrik L u n d b ak : P ublikum sundersøgelse. Fri- hedsm useet juli 1986. A rb ejd srap p o rt, Friheds- m useet aug. 1987.
- P ublikum sundersøgelse 2. F rih ed sm u seet ju n i- aug. 1988. A rb ejd srap p o rt. M a rts 1989.
M an u al o f C u ra to rsh ip . A G uide to m useum Prac- tice. Edi. Jo h n . M . A. T h o m p so n m.fl. L ondon 1984. Isæ r section three.
M useum and E d u catio n . U dgivet a f D anish- IC O M /C E C A . Skive 1982. U dgivelsen er et re
su ltat a f d en i 1981 a rran g ered e årlige CEC A - konference i S v en d b o rg /K ø b en h av n .
N atio n alm u seet og F rem tid en . Plan over N a tio n a l
m useets udvikling til å r 2000. S tu d iep ro jek t N a tio n alm u seet og F rem tiden. N M 1985.
C. G. Screven: E xhibitions an d In fo rm atio n cen
ters: Some principles a n d A pproaches. C u ra to r 29/2. N ew York 1986.
Zoologisk M useum . Publikum sundersøgelse. U d arb ejd et a f Scan te s t/ J e tte Scheby og R asm us H øjlu n d R asm ussen. K b h . 1986.
21. H en rik L u n d b ak , »P ublikum sundersøgelse«. A rb e jd sra p p o rt m arts 1989. M a rg reth e B rock-N an- nestad, Brazil 1986.
Spørgeskema
Bilag 1: Spørgeskema
G oddag. M å je g have lov til at forstyrre D em et øjeblik? M useet foretager i d ag en
p ublikum sundersøgelse, og je g vil gerne have lov til at stille D em et p a r spørgsm ål, hvis D e h a r set udstillingen. D et tag er kun et øjeblik.
| | Ø n sk er ikke a t deltage. d. / kl.
I | E r um ulig a t kom m unikere m ed. Interview er:
1) K øn M an d K vinde (sæt streg u n d er
2) M å je g have lov til at spørge om D eres alder?
□ □ □ □ □ □ □ □
10-19 20-29 30-39 4 0-49 50-59 60-69 70-79 derover
3) D eres p o stn u m m e r ______________________
4) H a r D e set m useet i følge m ed an d re i dag?
| | Alene
| | S am m en m ed voksne
| | G u id ed tu r
I I S am m en m ed b ørn H v o r m a n g e ____________________________________
A lder __________________________________________
H vad h a r børnene fået ud a f besøget i dag? _________________________________ __________________
5) H a r De, eller h a r de haft, tilknytning til flåden til O rlogsm useets V enner Q
Nej □
6) H a r De tidligere væ ret på O rlogsm useet, da det havde til huse i N ikolai K irke?
J a Nej (sæt ring om)
7) H vorfor valgte De a t gå på O rlogsm useet i d a g ? ________________________________________________
8) H vor lang tid, m en er De, at De h a r b ru g t i udstillingen i dag?
□ □ □ □ □
1—15 16-30 31-45 4 6-60 m in. O v er en tim e.
9) N u vil jeg præ sentere Dem for nogle billeder a f ting fra udstillingen, og je g så spørge D em , om De g enkender pågæ ldende ting, og hvad den forestiller. D et er ikke en eksam en. M useet laver denne undersøgelse, for at se hvad der h a r fanget folks opm æ rksom hed. 7 billeder vises den ad sp u rg te.
Rillede 1: G en k en d er De denne genstand?
J a Nej Ved ikke
H vad forestiller det? ____________________________________________________________________________
Billede 2: H ar De set denne model? | ) | | | |
J a Nej Ved ikke
H vad hedder denne fæstning? ___________________________________________________________________
B illede 3 : H a r De set denne model?
J a Nej Ved ikke
H vad forestiller den? __________________________________________________________________________ _
Billede 4: H a r De set denne model?
J a Nej Ved ikke
H vad forestiller den? __________________________________________________________________________ _
B illede 5: G en k en d er De denne model?
J a Nej Ved ikke
H vad forestiller det? ______________________________________________________________ _____________
B illede 6: G en k en d er de denne genstand?
J a Nej Ved ikke
H vor h a r den væ ret b r u g t ? _____________________________________________________________ _________
H a r De set afdelingen for undervandsarkæ ologi?
J a Nej
B illede 7: H a r De set denne model?
J a Nej Ved ikke
H vad forestiller den? ____________________________________________________________________________
155
Spørgeskema
De næ ste spørgsm ål, je g stiller D em , d rejer sig om D eres personlige m ening om udstillingen. D e skal endelig sige D eres m ening.
10) H v ad m ener De om teksterne i udstillingen?
11) Synes De, d et er n em t a f finde ru n d t i udstillingen? H r
J a Nej
H vorfor ____________________ _____________ _______________ ____________ ________________________
12) K a n de næ vne to ting, De lagde særlig m æ rke til i dag?
1. ___________________________________________________
2
. __________________________________________ ______________________ _____ _________________________
13) E r d er noget, De m anglede i udstillingen? ______________________
14) H a r De forslag til sæ rudstillinger? _________________________ __________________
15) T ilsid st vil je g bede D em næ vne, hvad d er u m id d e lb a rt falder D em ind, n å r je g siger »F lådens historie i D anm ark«? ____________________ _________________________ _________
16) V ar de tilfreds med: G arderobeforhold
T oiletter | | [ | | |
C afeteria Personale
J a Nej
