OG KILDERNE TIL DERES HISTORIE
E T PAR BETRAGTNINGER Af Holger Hjelholt.
D
ø fleste af os, der n u er m idaldrende eller gamle, og som er fødte og voksede op ude p aa Landet, h a r sikkert bevaret et stæ rkt In d try k a f det k arak teristisk e Islæt i dansk L andsbybebyggelse, som V andm øllerne udgør. De er beliggende i D al
strøg og Lavninger ved det rindende Vand, der altid øver en sær Dragelse p a a os. E n D reng m ed H jem sognet som H orisont k a n nok, n a a r h a n sidder ved det rindende Aaløb, fald e i Staver og gruble over, hvor Aaen h a r sit U dspring, og hv or den flyder hen, og tænke, a t den m inder h a m om Tilværelsen selv.
K arakteristiske er M øllerne desuden ved det Liv, som pulserer der. Nede i M øllegaarden holder Bøndervogne m ed Læs af K orn
sække, og ved større Møller ku n de der i gam m el T id godt holde op m od en Snes Vogne -—■ som Illu stratio n a f Udsagnet, at den, der kom m er først til Mølle, fa a r først m alet! E t Kig ind i Mølle
riet viser os de hvide Møllersvende, opstablede Melsække og de roterende Kværne. F ra den store opstem m ede M ølledam føres Vandet i en roligt flydende Strøm gennem M alekarm en og en Træ rende ind over V andhjulet, der driver Kværnene, og længere borte er Bagslusen, hv or Stigbord aab n er Adgang fo r Spildevan
det til at flyde bort. H vor tit h a r m an ikke som D reng staaet og set p a a det fossende Vand, der i F aldet og ved B ortstrøm ning m ellem de m ange store Sten forvandles til hvidt, perlende Skum!
N edenfor M øllegaarden forenes saa igen de to Strøm m e, og Aaen g aar videre •— lan g t b o rt i det fjerne, p a a Vej m od Havet.
23
H erregaarden, ja, m ed dens Liv havde L andsbyen som saadan ikke m eget at skaffe. Underlig fjern v ar den for én, selv om m an nok vidste, at n a a r Trikoloren vajede derovre fra den store, 18.
A arhundredes B arokbygning, saa havde H errem anden og hans franskfødte F ru e taget Ophold der for en Tid. Kirken, som den laa der m ed sine hvidkalkede Mure og sit røde Tegltag p a a B ak
ken i Landsbyens Midte, den v ar til Søndage og til B ryllupper og Begravelser. Men Vandm øllen, som ganske vist var beliggende i et Nabosogn, den v ar k n yttet til Hverdagens Bondeliv og var alli
gevel noget fra dette forskelligt og som noget finere. M ølleren v ar ingen alm indelig Bonde, m an sagde jo ogsaa i gam m el Tid H an og ikke Du til Mølleren. Møllerens D atter var et m ere op
højet Væsen og m ere om svæ rm et end Bønderpigerne som Regel, og ogsaa M øllerkonen var noget 1'or sig, forstandig, r a r og om gængelig, h vad den stadige Fæ rden af Folk og Møllegæster vel n atu rlig t førte m ed sig.
Som ældre saa m an, at Digtningen længst havde opdaget det rom antiske ved Vandm øllerne, ved deres pulserende Liv og deres n atursk ø n n e Beliggenhed. I Poul Møllers (d. 1838) ufuldendte Novelle »En dansk Students Eventyr« slog den krøllede F rits sig jo ned i M øllekroen ved Søen og Skoven. M øllerens F am ilie (Dat
teren!) fængslede h a m aldeles, og om Mølleren h ø rer vi, a t h a n ikke tæ nkte b a re p aa at tolde Bondens Sæk; h a n havde set sig om i Verden, forstod sig p a a næ sten alting og k u n d e underholde Gæsterne fortræ ffeligt. Skønnere end Poul Møller skildrede dog C hristian W in ther i »H jortens Flugt«, der udkom 1855, den d a n ske Vandmølles Beliggenhed, dybt og dulgt i L andskabet m ed H ulvejen snoende sig forbi den: H vor klare Skovbæk risler — Bag Bøgenes Skjul — E n Vandm ølle vælter — Sine brusende H jul . . . .
F o r den til Bækken og V andm øllen knyttede rom an tiske N a
turstem ning findes der sm ukke U dtryk i den tidligt afdøde tyske Digter W ilhelm M üllers (f. 1794, d. 1827) D igtcyklus »Die schöne Müllerin«, der fo rtsat lever tak k e t være F ran z Schuberts Musik.
Vi h ø rer H julets B rusen og Mølleværkets Klapren, vi ser den gen
nem D alen henflydende sølvklare Bæk, N aturens Grønhed og
Blom sterpragt og den dunkle Lund. Men den skønne Møllerpige er ikke sin Bejler, Møllersvenden, tro og lad er sig lokke af Jæ geren og hans V aldhorn. G rundstem ningen i Digtet er elegisk, og Bækkens hvileløse V andren udgør som en A kkord hertil. Spørgs- m aalet: H vorhen? som Bækkens rin dende V ande stiller én, fik for Møllersvendens V edkom m ende Svaret: til Sorg og Død.
M aaske føles det som en lidt b ra t Overgang fra disse lyriske Scener at vende sig til den m eklenborgske Møller Voss, han s Kone og D atter, som vi stifter B ekendtskab m ed i F ritz Reuters Rom an fra 1860 »Ut de Franzosentid« (oversat p a a D ansk under Titlen Anno 13). F o rm en er h er Prosa, endda plattysk, m en F ritz Reuters Frem stilling ejer en egen hjertelig Vai'me og Medfølelse m ed de M ennesker, h a n skildrer, og det hverdagsagtige fa a r Liv og Betydning, ja næ sten Glans over sig, synes jeg. F ritz Reuters Møller er ogsaa noget ud over B ondestanden, fo r vi ser, at h a n tiltales m ed H an af A m tm anden, der fo rk larer ham , at h a n — trods sine daarlige økonom iske F o rh o ld — er for gam m el til at gaa bankerot! E fter at M ølleren er vendt hjem og gaaet til Sengs, sidder Kone og D atter endnu en S tund oppe og drøfter deres økonom iske Bekym ringer. Men ogsaa de g aar til Hvile, og k u n M øllehjulet vælter sig u den Rist og Ro, k lap rer, jager, som et Menneske i kvalfuld Nød. Og fra M øllehjulet d rypp er Vandet, som v ar det den bitre Sved, og dybt nede i Slugten b ru se r Bæ k
ken m ed sam m e Tale, sam m e Sang: »Det hjæ lp er dig ikke! Det hjælper- dig ikke! Saa længe jeg flyder m ed Bølge efter Bølge, Ønske efter Ønske, saa længe h a r du ingen Ro. Men n a a r Høsten kom m er, og Kornet m odnes, saa vil m in Strøm flyde sagtere, saa lu k k er Mølleren Stigbordet, saa staar a lt stille, og saa er det Søndag«.
Strøm m en flyder m ed Ønske efter Ønske, og m on det er ub e
skedent af mig at nævne, at b lan d t m ine m ange Ø nsker p a a H i
storieforskningens O m raade var ogsaa det engang a t fa a u d a r
bejdet et Værk om de danske V andm øllers Historie. T il dette Værk skrev jeg for om kring en M enneskealder siden F orord, m en Værket selv fik jeg aldrig færdigt! Ud fra m ine davæ rende Studier
25
skal jeg im idlertid nu i det følgende frem sæ tte et P a r Bem ærk
ninger om V andm øllernes H istorie og om Kilderne til denne.
M an an tager alm indeligt, at V andm øller er kom m et i Brug her i Landet saa tidligt som om kring Aar 1000. De ældste daterede V andm øller i det nuvæ rende D an m ark er form entlig Maglemølle ved Næstved og M unke Mølle ved Odense, der begge nævnes i Aaret 11351). Steen B. Böclier hæ vder i sin interessante, m en hvad det ren t historiske a n g a ar vel nok noget svage, af det m ate- m atisk-naturvidenskabelige F ak u ltet antagne Disputats'. Vand
kraftens U dnyttelse i det sydlige N ørrejylland før og nu (1942), at de første V andm øller var H orisontalm øller. Disse afløstes saa senere af V ertikalm øllen (den rom erske Mølle), og h e r k a n der være Tale om forskellige Slags V andhjul: O verfaldshjul, S trøm h ju l og U nderfaldshjul. U dnyttelsen af S trøm k raften er størst ved Overfaldshjulet, hvor V andet gennem en Rende (eller Kasse) ledes ind over H julet lidt over det øverste P u n k t og derefter falder ned p aa Skovlene. H julet bevæger sig h e r i m odsat Retning af Vandet.
S trøm hjul og U nderfaldshjul drives begge ved Vandets Stødvirk
ning m od Skovlene, og U nderfaldshjul kaldes Hjulet, n a a r der findes O pdæ m ning ved det; Skovlene er ogsaa lid t forskellige.
Dr. Bücher hævder, at de Møller, der i gam m el T id kaldes Skvatm øller, var H orisontalm øller, m en jeg ser ikke rigtig, a t han egentlig fører noget Bevis herfor. O rdet Skvat i Skvatm ølle b e
tyder nole en Sjat eller Sm ule (Vand), og sikkert er det, a t Skvat
m øllerne v ar sm aa Møller, der ikke til Stadighed ku n d e m ale. Da H orisontalm øllerne m aa antages a t have været sm aa Møller, k a n m an m aaske sige, at det ligger n æ r a t mene, a t Skvatm øller og H orisontalm øller er identiske. Men findes d er et eneste Eksem pel paa, at m an k ender en H orisontalm ølle, der kaldes Skvatm ølle?
D erim od er der Beviser paa, a t Skvatm øller h a r væ ret V ertikal
m øller. —- F oru den Benævnelsen Skvatm øller find er vi ogsaa Be
tegnelsen K vakm øller (kvak = ringe, svag) om de sm aa Møller,
9 Om Munlce Mølle foreligger et smukt udstyret lille Skrift af H. St. Holbech i Anledning af 800 Aars Jubilæet 1935. — Om Maglemølle se H. B. Melchior: Hi
storisk Efterretning om den frie adelige Skole Herlufsholm (1822), S. 6 Anm. g.
og vi træ ffer O rdet Vinterm ølle eller Græsmølle om de Møller, der k u n m aatte m ale om Vinteren.
I overvejende Grad udspringer, som m an vil forstaa, det arki- valske Kildestof til Vandm øllernes H istorie af de særlige Lov- og Skattebestem m elser, der gennem T iderne udform edes fo r Møl
lerne. Allerede i de gam le danske Landskabslove, der er opteg- nede om kring Aar 1200 og senere, m en hvis fleste Retsregler m aa antages at gaa en hel Del længere tilbage, m øder vi forskellige Retsregler om Møllerne. I Jy dske Lov fra 1241 bestem m es saa- ledes (1. Bog Kap. 57), hv o rd an m an k a n faa Lov a t opføre en Vandmølle. M an skal eje »Dæmning og D am sted og saaledes b e liggende, at O pdæ m ningen ikke fløder en andens Ager eller Eng og ikke m ed Bagflod skader de gamle Møller, der h a r staaet fra Arild. Bliver en Mølle bygget u d en Modsigelse og alle andres Paatale, og fa a r den, der byggede, Lavhæ vd p a a den, da skal h a n m ed Kønsnævn præ stere Bevis for Flod og Flodsted, D æ m ning og Dæmningsdige. Lavhæ vd er trende Flodem aal uden Kære . . . . «2) . Derefter gives Regler for U dnævnelsen af Synsm æ nd i Tilfælde af Klagen Man ser, at en Møller havde at tage H ensyn b a a d e til an d re Møller, der m aatte ligge ved sam m e Aaløb, og til sine N a
boer, hvis Agre og Enge h a n ikke m aatte oversvøm m e ved sin Opdæm ning af Vandet. Det er givet, at begge disse F o rh o ld — grundet paa, at M enneskene ikke er saa gode, som de b u rd e være
—• kun de give Anledning til Retstrætter, der igen vilde sætte Spor i Tingbøger eller Retsdokum enter.
Medens den æ ldre sjæ llandske Lov (den saakaldte V aldem ars sjæ llandske Lov) intet indeholder om Møller, træ ffes i den yngre, E riks sjæ llandske Lov, noget lignende Regler om M øllerne som i Jydske Lov, m en dog om stændeligere3). A ffattelsestiden fo r de to Love er ogsaa om trent den sam m e, dog er E riks sjæ llandske Lov lidt ældre. I denne Lov defineres yderligere, hv ad en Vinterm ølle er. Det hedder, at hvis m an bygger en ny Mølle, og det skal være
2) Den jydske Lov ---- Ved Peter Skautrup (1933—41), S. 45 ff.
3) Danmarks gamle Landskabslove med Kirkelovene. V (1932—36), S. 243 ff.
27
en Vintermølle, saa skal E jeren optage Stigbordet ved Kors
messe (3. Maj) og ikke sætte det ned igen, før alt Hø og Korn er inde p aa de Steder, hvor V andet k a n gøre Skade, om det opdæmmes.
Ogsaa for det gam le østdanske O m raades Vedkom m ende findes der, nem lig i Skaanske Lov, Retsregler om M øllerne4). Skaanske Lov stam m er fra en noget tidligere T id end E riks sjæ llandske Lov. I Skaanske Lov forbydes Fiskeri uden Mølleejerens Tilladelse i M ølledammen, og svarende til den lige næ vnte Bestemmelse om V interm øller h edder det i S kaanske Lov (Kap. 214), der dog ikke h a r U dtrykket Vintermølle, at er en Mølle saad an beliggende, at den k an ødelægge Folks Enge, skal Mølleren tage Stigbordet op Pinseaften og m aa ikke sætte det ned igen før M ikkelsm esseaften (28. Septbr.). D a T idspunktet for Pinsen jo er variabelt, m aa m an mene, at Korsmesse i E riks sjæ llandske Lov egentlig er at fore
træ kke til Angivelse af, h v o rn aa r M ølleren havde at optage Stig
bordet.
Af Landskabslovenes anførte Retsregler ses det, at M øllenærin
gen i hvert F ald dengang v ar et frit Erhverv, som alle havde Lov at udøve, saafrem t de besad Betingelserne h erfo r (Dæmning og D am sted osv.), og saafi'em t Udøvelsen ikke v a r til Skade fo r a n dres Rettigheder. I Tidens Løb gik M øllenæringen im idlertid over til at blive et Slags privilegeret E rhverv, og dette Forho ld havde sin Aarsag i, a t Kongen (Staten) blev stæ rk t økonom isk interes
seret i de af Møllerne flydende Afgifter og Skatter. De sm aa Møl
ler, Skvatm øllerne, h a r det for adskillige B ønder været økonom isk -j*
overkom m eligt a t indrette, m en ved de større Møller v ar Bekost
ningen ved deres Opførelse og Vedligeholdelse betydelig, og det blev som Følge h e ra f Konge, Kirke og Adel, der lod dem bygge og ejede dem. Allerede i Kong V aldem ars Jordebog (fra 1231) om tales adskillige kongelige Møller og de Afgifter, de m aatte u d rede5), og om V aldem ar A tterdag berettes fra 1350’em e, a t h an
0 Smst. I (1920-33), S. 170 ff.
5) Se Registret under molendinum til Svend Aaltjærs Udgave (1926—45) af Kong Valdemars Jordebog.
lod bygge m ange kongelige Møller, thi h a n vilde ikke a t Aaerne skulde løbe i S tranden uden først at have g jort Landsgavn!0)
Møllernes Indtæ gter beroede p a a M alingen af de om liggende Bønders K om . Svigtede Kunderne, svigtede ogsaa Indtæ gterne — og derm ed tillige A fgifterne til Ejeren. Dette udgør Baggrunden for de m ange, m en lokalt begrænsede P aabud, som vi m øder i det 16. A arhundrede m ed det Indhold, a t Kronens B ønder skal søge Kronens Møller. Disse P a a b u d resulterer p a a C hristian IV’s T id i en alm indelig Forordning om »Møller at søge« af 16. Febr.
1617. Begrundelsen for F orordningen er k arak teristisk nok den, at Kongen herved k a n blive fri for M øllernes evindelige K lager og Overløb om at faa Afgifterne nedsat, fordi Kronens B ønder søger til andres Møller. Nogen Prisgivelse af K underne til Møllerens Forgodtbefindende betød Forordningen dog ikke, idet den paa den anden Side indeholdt forskellige Bestem melser om Møllerens Pligter. Forordningens Indhold optoges i C hristian IV’s store Reces af 27. Febr. 1643 (II. 9. 1), og Reglerne gentages i Danske Lov 1683 (1— 11— 3).
Som Kronen søgte at fastholde en bestem t K undekreds til de kgl. Møller, saaledes bekæ m pede den ogsaa gam le eller ny op
dukkende K onkurrenter til dem. Navnlig drog den i Leding m od Bøndernes Skvatm øller. Vi m øder ligeledes h e r først lokale P a a b u d om Skvatm øllernes Afskaffelse, m en senere — i Slutningen a f C hristian IV’s T id — kom m er der m ere alm indelige Bestem
m elser om, i hvilke Tilfælde de skal nedlægges. I en F orordning af 8. Ju n i 1639 udtales, at de af Bøndernes Skvatm øller skal a f
skaffes, som ligger inden for en A fstand a f en Mil fra rette L an d gildemøller, der holdes ved Magt og er i S tand til at besørge Bøndernes Maling. H erfra undtages dog de Skvatm øller, der fra Arilds T id h a r svaret Landgilde og er gaaet p a a Lod i Søskende
skifter eller andre Skifter og bevises a t regnes fo r Landgilde.
Forordningen forbyder endvidere B ønderne at bygge nye V ejr
eller H estem øller p aa Steder, hvor Landgildem øller bekvemm elig
») Valdemar Atterdag. Udvalg ai Kilder. Oversatte af Ellen Jørgensen (1911)>
S. 39 og 44.
k a n udi'øre Malingen; det er en Bestemmelse, som m an k a n fo r
mode, at Bonden og Mølleren vilde se ret forskelligt paa. De i F orordningen indeholdte Regler optoges i Recessen 1643 og gaar ordret igen i D anske Lov (V— 11— 4-5).
Af de foregaaende Bem ærkninger, der jo væsentlig an g aar T i
den før Enevælden, vil det forstaas, at der h a r været m ange Kla
ger fra Møllere over for høje Afgifter og over utaalelig K onkur
rence, og a t m ange Regeringsskrivelser er udgaaede herom . I D an
ske Kancellis A rkivalier: ind- og udgaaede Breve findes derfor adskilligt Kildestof til Møllernes Historie, og h vad an g a ar de u d gaaede Breve, er disse gjort let lilgængelige gennem den trykte Udgave: Kancelliets Brevbøger, hvis sidst udkom ne Bd. (fra 1944) om fatter Aarene 1637— 39. Udgaven er forsynet m ed gode Sag
registre. Slaar m an h er i sidste Bd. op p aa Møller, finder m an over en Spalte herom — baade O plysninger a f m ere alm indelig K arakter og O plysninger af særlig Interesse for Lokalhistorike
ren. Denne k a n naturligvis ogsaa gennem N avneregistret finde den Lokalitet, der interesserer ham .
Om Kronens Møller vil m an yderligere finde god Besked i Lens- regnskaberne. H er opføres deres aarlige Afgifter (Landgilde), og m an vil desuden ofte i Regnskaberne træ ffe U dgiftsposter ved
rørende Møllernes Vedligeholdelse. K ronen m aatte træ de til m ed Udvisning af Tøm m er ved R eparation af Møllen, bidrage m ed Penge ved Indkøb af Møllesten fra L andskrona o. I.7). Vi ser og
saa —• som ved Nykøbing Slotsmølle p aa F alster i 1653 — at en M and ansættes p a a visse næ rm ere angivne Betingelser som Møl
ler, og at al Toldm elet skal lægges i en forordnet Toldkiste, saa- ledes at Kronen altsaa her tag er hele Indtæ gten — m od a t a f
holde de nødvendige U dgifter8).
F oru den Landgildeafgifter af de egne Møller skaffede Kronen sig gennem de saakaldte »E kstraskatter« —■ trods Navnet havde de en ret regelmæssig K arakter! — yderligere Indtæ gter baade
7) Se herom f. Eks. Gunnar Olsens Artikel: Vandmøllen i Tuse (i »Fra Holbæk Amt« 1942).
8) Se min Falsters Historie I. S. 314.
af sine egne Fæ stem øller og af S elvej er m øller og adelige Møller.
I Lenenes E kstrask attereg n sk ab er træffes derfor et adskilligt større Antal Møller end i Jordebogsregnskaberne, m en de Oplys
ninger, Skatteregnskaberne h a r om Møllerne, er ikke m ange: N av
net p aa Møllen og Mølleren, Skattens S tørrelse o. 1.
I Enevældens første T id srum skred m an, som bekendt, til at indføre ordinæ re Skatter, de saakaldte H artkom sslcatter, p a a alt Rigets Jordegods. H er skal k u n lige m indes om, a t S k atteg ru nd laget først udgjordes af F red erik IIF s M atrikel, den gam le Ma
trikel fra 1664, og senere af »den nye M atrikel«, C hristian V’s af 1688. I denne ansloges Møllernes Ager og Eng til H a rtk o rn i Lighed m ed alm indeligt Bøndergods, m en desuden ansattes Møl
lerne selv til en vis Værdi p a a G rundlag a f deres Maling. D enne Værdi kaldes M ølleskyld, og af denne havde de at skatte. Den næ rm ere Frem gangsm aade ved Beregningen af M ølleskylden h a r jeg g jort Rede for i en A fhandling fra 1932: Ansæ ttelsen til Mølle- skijlcl i Christian V’s M atrikel (Hist. T idsskr. 10. Rk. II, S.
36 ff.)9). Det var i Instru k serne for L andm aalerne fra Begyndel
sen af 1680’erne blevet dem paalagt, at de ved hver Mølle skulde efterforske, om den kunde bruges b aade Vinter og Sommer, hvor m ange Kværne den havde, hvor m ange H jul den dreves med, om Vandet sam ledes og lededes m ed A rbejde og Bekostning til Møl
len, eller om det af N aturen havde et h øjt og stæ rk t F a ld til denne. E ndvidere skulde anføres, hvilke Møller der v a r Græs
m øller, og hvilke der v a r Skvatm øller. Kongen vilde nem lig have udførlig U nderretning om dette »som om alt andet«.
I H enhold til de h er givne Paalæ g indeholder M arkbøgerne u d førlige Beskrivelser over Møllerne, ligesom der ogsaa gives Op
lysninger om disse i M odelbøgerne eller stundom i sæ rskilte P ro tokoller. E t E ksem pel p a a en Møllebeskrivelse i en M arkbog (Ovst Mølle i Helsted By, Borup S., Støvring Hrd.) anføres af Svend
») Steen B. Böcher, der i sin omtalte Disputats fra 1942 ogsaa, men noget unøjagtigt behandler dette Emne, kender aabenbart iklce min 10 Aar ældre Af
handling. Han synes heller ikke at have Kendskab til mine forskellige lokal
historiske Artikler om Mølleforhold, hvad der vel skyldes, at disse angaar Øerne, medens hans Undersøgelse drejer sig om Jylland.
>
31
Aalcjær i hans Indledning til Udgaven af H enrik Pedersen: De danske Landbrug, frem stillet p a a Grundlag af F orarbejderne til C hristian V’s M atrikel 1(588 (1928). I dette Værks Tabel over An
tal Ejendom m e sam t H artk o rn og dyrket Areal i 1682 nævnes selvfølgelig ogsaa de enkelte Møller. — M arkbøgernes Oplysninger om de enkel le Møller i det Om raade, som Dr. Böcher behandler i sin D isputats, giver h an sam m en m ed andre historiske E fterret
ninger i de saakaldte Lokalitetslister til denne, nem lig i Skriftet
»Vandm øller og andre V andkraftudnyttelser i Ribe Amt« (1944) og i A rtiklerne »Vandm øller og and re V andkraftudnyttelser i Vejle Amt« (i Vejle Amts A arbøger 1943 og 1944).
Trods Lovens P aabu d om M ølletvang synes denne i Praksis i det store og hele ikke at have været gennem ført h e r i Landet.
Dette Forh o ld erkendtes aabent af Regeringen, thi ellers ku n d e et Forslag som det følgende ikke være blevet frem sat. U nder de fo r
tvivlede finansielle Forhold, som R ustningerne om kring 1760 i Anledning af den truende Krig m ed R usland frem kaldte, foreslog Rentekam m eret at skaffe Kronen forhøjede Afgifter a f Møllerne m od til Gengæld at tildele disse visse Møllegæster, altsaa en be
stem t Kundekreds. 19. Maj 1761 udgik et C irkulæ re fra Rente
kam m eret til Am tmændene m ed Forespørgsel herom , og de in d kom ne Svar giver gode Bidrag til Belysning af Møllernes T ilstand om kring Midten af det 18. A arhundrede1®). Skildringen af denne T ilstand er form odentlig nok noget for m ørk, thi m ed et truende Slcattepaalæg for Øje h a r ingen Møller k un n et føle sig fristet til at m ale sine Forh old helt rosenrøde. Am tm ændene tog i deres Indberetninger ogsaa A fstand fra T anken om Skatteforhøjelser, og der kom ikke noget ud af den. I Sam linger til jydsk Historie og Topografi (4. Rk. II, S. 252— 68) h a r H ans K yrre udnyttet disse Indberetninger til sin Skildring af »Gamle jydske Vandm øl
ler«11). Dr. Böcher opponerer im idlertid og sikkert m ed Rette m od
10) Se Pk. i Rentekammerets Arkiv »Betænkninger og Efterretninger ang. Vand- og Vejrmøllerne i Danmark, indsendt fra Amtmændene i Henhold til Rentek.- Cirkulære af 19. Maj 1761«.
11) I en Artikel: En strandet Plan om Indførelse af Mølletvang (Svendborg Amt, Aarssltrift for 1917) har jeg selv omtalt Indberetningerne fra 1761.
Kyrres Udtalelser om nævnte T id sp u nk t som en N edgangstid for M øllerne og om V andkraftens h erefter stadig ringere og ringere Betydning12). Udsagnet: Til Strande er ru n d e t fuld m eget V and er ganske vist rigtigt, m en er ikke enstydigt med, at V andet er h ø rt op m ed stadig p aa n y a t rinde.
F ra den Regel, at der i Praksis ikke synes a t have hersket Mølletvang i Kongeriget13) , er der i h v ert F a ld en enkelt U nd
tagelse, der udgjordes af K ronborg D istrikt. H er fastsloges Mølle
tvangen i 1728 som gældende og ophævedes først i Begyndelsen a f 1770’erne, h vad jeg næ rm ere h a r g jort Rede for i et P a r Ar
tikler i »Fra Frederiksborg Amt« 1916 og l ø n 14).
F ra det 19. A arhundredes 1. Halvdel findes der nogle Kilder a f m ere alm indelig K arak ter m ed O plysninger om Møllernes An
tal og Forhold. H er m aa først og frem m est nævnes den i Ma- trikulsarkivet beroende nye M atrikel af 1844 m ed tilhørende F o r
arbejder, saaledes M atrikuleringens Beregningsprotokol, u d fø rt i Aarene 1815—20, i hvilken der ofte findes Angivelser af Kvær
nenes Antal m. m .15). I Rentekam m erets Arkiv (i Rigsarkivet) er der en Række »Statistiske E fterretnin ger vedr. Jy llan d og Lolland- F alster indsendt til P rin s C hristian F rederik 1831— 33«, hv or An
tallet a f Møller i h v ert Sogn angives, m en an d re O plysninger gives h e r ikke. D erim od findes der O plysninger om, hvor m eget Møl
lerne aarlig k a n m ale o. 1., i de i sam m e Arkiv væ rende P ak k er
»Statistiske E fterretninger vedr. Jyllands Amter, indsendt til Kom m issionen for det statistiske T abelvæ rk i H. t. K ancelliskrivelse af 30. J a n u a r 1838«10).
Specielle O plysninger om enkelte Møller vil m an i Enevældens T idsrum ku n ne vente at finde i Rentekam m erets Arkivalier, idet
12) Bocher: Anf. Arb. S. 183 ff.
is) Det gjorde der derimod i Sønderjylland. Gode Oplysninger om Mølleforhold her findes i Morten Kamphøveners smukke lille Skrift »Møllens Røst« (1944), der omhandler Hellevad Vandmølle.
n) Artiklerne »Striden mellem Gilleleje Græsmølle og Dronninge Hovedmølle i Aarene 1726 til 1728« og »Mølletvangens Ophævelse paa Kronborg Distrikt«.
is) Bücher: Anf. Arb. S. 202.
1») Efterretningerne er benyttede i Bochers anf. Arb. S. 201 ff.
>
33
»Møllesagerne« for Landet: Bevilling til nye Møller, til Opførelse af hollandske Møller i Stedet for Stub- eller Vandm øller, til In d læggelse af Grubbekværne til Grynmaling m. m. sorterede under R entekam m eret17). Bortset fra dette Arkivs sagligt ordnede P a k ker m ed Møllesager18) vil det selvfølgeligt være vanskeligt, hvis m an ingen næ rm ere H oldepunkter har, at finde noget om en en
kelt Mølle. Jeg vil dog nævne, at m an i det N ygårdske Register til R entekam m erets kgl. Resolutioner for Tidsrum m et 1660>— 1719 (omtalt i »Forlid og Nutid« 12. Bd., S. 243 f.) ved at slaa op paa det paagæ ldende Stednavn let vil ku n ne se, om en bestem t Mølle forekom m er om talt i nævnte Tidsrum . F o r de følgende Aar m aa m an derim od gennem gaa de gamle Registre til Rentekam m erets Resolutioner Aar for Aar.
Der foreligger fra Begyndelsen af det 19. A arhundrede en Rede
gørelse 1'ra R entekam m eret for, h vordan dets hidtidige Praksis m. H. t. Bevillinger v ar19). Det hedder her, at m an i Betragtning af den siden C hristian V’s M atrikel øgede Folkem æ ngde ikke plejede at nægte Ansøgninger om p aa Landet i Stedet for hid
tidige Stub- eller Vandm øller at opføre Møller a f hollandsk Byg- ningsm aade og heri indlægge Kværne til M elmaling og Sigtning a f sam m e Størrelse som Kværnene i de gam le Møller. M an plejede ogsaa at bevilge Kværne til Grynm aling — dog m od passende aarlig Afgift til Staten. Derim od bevilgedes ikke Anlæggelse af nye Møller, m edm indre det forud ved lovligt Tingsvidne var ble
vet oplyst, ät der det paagæ ldende Sted eksisterede virkelig Male- trang. Og bevilgedes en ny Mølle, blev der p aalagt den en for
holdsm æssig Del a f den de omliggende Møller paahvilende Mølle
skyld.
I Begyndelsen a f 1820’erne nedsatte Regeringen en Kommission til at overveje nye Regler for M øllenæringen20). T anken herm ed var aab en b art at skabe friere Adgang til at oprette nye Møller,
17) Sml. Rentekammerets kgl. Resol. 14. Maj 1708 (Prtk. 62, 807).
is) Se saaledes de 2 Pk. »Diverse Breve, Dokumenter og Akter Vand-, Vejr- og Hestemøller vedk.« (1680—1848).
i») Rentekammerets kgl. Resol. 24. Nov. 1812 (Nr. 432).
20) Rentekammerets kgl. Resolutioner 3. Juni 1825 (Nr. 154).
3
m en Kommissionen fastholdt i det store og hele den hidtidige Praksis, Dens Arbejde resulterede i en Forordning af 3. J u n i 1825, indeholdende næ rm ere Bestem melser angaaende M ølleværker til K ornvarers Form aling p aa Landet i D anm ark, B ornholm u n d tagen. N aar B ornholm undtoges, var G runden den, a t M øllenæ
ringen h er hidtil havde været fri, h vad den altsaa ogsaa forblev i Frem tiden.
F ø rst efter den frie Forfatnings Udstedelse blev der in d fø rt a l
m indelig N æ ringsfrihed p a a Møllevæsenets O m raade i D anm ark.
Dette skete ved Loven 14. April 1852 om Møllenæringen, der fa st
slog, at denne Næring fra 1. Ja n u a r 1862 skulde være fri. Det var en Lov, der m aaske nok k a n m otivere den gam le M ølleejers Be
m æ rkning om, at Enevoldsregeringen næ ppe vilde have handlet saadan, og hans H jertesuk i Spørgsm aalet: »Er det da kristeligt at tage Brødet af M unden p a a hæ derlige og vindskibelige Stats
borgere for at give det til Mængden, der hverken træ nger dertil, eller havde retslig A dkom st dertil!«21). Men det v a r Regeringens Synspunkt, at de hidtidige Indskræ nkninger for M øllenæringens Udøvelse ikke længere stem te m ed N utidens F o rd rin g er om den frie og lige Adgang til E rhverv (Junigrundlovens L øfteparagraf 88), og at Indskræ nkningerne ogsaa lagde hem m ende B aand paa den ønskelige fuldkom nere Udvikling af dette N æringsbrug. Dette Synspunkt v ar det, som fan d t U dtryk i Loven af 1852, d er for Resten et P a r Aar senere fulgtes af en Lov, der fo r H ertugdøm met Sies vigs V edkom m ende ophævede den h e r raaden d e Mølle- tvang.
21) N. C. Simonsen: Mølleeiernes Stilling før og efter Lov af 14de April 1852 om Møllenæringen og det Erslatningsspørgsmaal, som denne Lov ved sine Virk
ninger fremkalder (1871). S. 8 8.
