Dansk kulturhistorisk Museumsforenings Aarsmøde i København den 26. September 1947.
Mødet, der begyndte K l. 9, holdtes i Nationalm useet. F o rm a n den bød Forsam lingen velkom m en og rettede et sæ rligt V elko m men til Undervisningsm inisteriets Repræsentant, Fuldm æ gtig E ig il T h ran e og Foreningens Æ resm edlem , Kredslæge J. S. M ø l
ler. Form anden udtalte derefter:
»Det er i Dag den 26. September, en Dag, der endnu i mange A ar v il b live husket som den gam le Konges Fødselsdag, og jeg føler det som n atu rlig t og rigtigt, at v i begynder vort M øde med at m indes Kong Christian den Tiende.
Kong C hristian nærede a ltid de varmeste Følelser overfor vort Lands Fortidsm inder. Paa sine mange Rejser besøgte han ofte gamle K irk e r, Borge og historiske Mindesteder. Ogsaa i adskillig e af vore Museer h ar han aflagt Besøg. I hans Kongetid har den historiske Videnskab h a ft en rig U d viklin g . E n V rim m el af Museer er blom stret op Landet over, og v i ved, at Kongen ogsaa fulgte denne Side a f det historiske Forskningsarbejde med varm Interesse.
Kong C hristians lange Regeringstid var rig paa store Begiven
heder, ly kkelig e og skæbnesvangre. I D anm arkshistorien v il hans Navn blive staaende blandt de store Navne, som F o lk e t husker med Taknem lighed. V i glem m er ald rig de ly kkelig e Som m er
dage, da han paa fredelig V is generobrede Nordslesvig; saa jævnt og dansk, og dog saa kongeligt udførte han denne vanskelige Opgave. Og i de fem lange Aar, som fulgte efter 9. A p ril 1940, blev den gamle Konge paa sin Post. Skønt plaget og fo rp in t af Sygdom, U ly k k e r og Æ rgrelser bevarede han dog en klippefast Tro paa, at det atter vilde blive Dag i D anm ark, og v i v il ald rig kunne takke ham nok fo r det m andige Eksem pel, han viste os.
I N ødstider og store Ø jeb likke ser F o lk e t hen til sin Konge, og Kong C hristian svigtede ikke. »Saa dansk som han var ingen Konge her i mange Aar«. D a saa Frihedsbudskabet kom , glædede
vi os alle over, at han fik L o v t il at opleve disse dejlige M ajdage i hjertelig Sam følelse med sit F o lk !
V i ønsker vort nye Kongepar mange lykkelige A a r med Fred og Frem gangstider fo r vort Fæ dreland, og v i m indes i T aknem ligh ed vor gam le Konge! Æ re være M indet om Kong C hristian den Tiende!«
Forsam lin gen rejste sig. D erpaa foretog Sekretæren Navne- opraab. Følgende 48 M useer var repræsenterede: Nationalm useets
1., 2., 3., 6. og 7. Afd., Københavns Bym useum , Jernbanemuseet, Post- og T e le g ra f museet, Tøjhusm useet, Museet paa Rosenborg, D ansk Landbrugsm useum , H ørsh olm Museum, H elsingør B y museum, Handels- og Søfartsmuseet, Det nationalhistoriske M u seum paa Frederiksborg Slot, Frederiksvæ rk, Roskilde, Køge, Holbæ k, K alundborg, Næstved, M øns og Bornholm s Museer, Lo lla n d -Fa lsters Stiftsm useum , Fy n s Stiftsm useum , N ordfyns Museum , Nyborg, R inge og Langelands Museer, Skagens F o rtid s m inder, Aalborg, Hobro, D jurslands og Æ beltoft Museer, Herre- gaardsmuseet Gammel Estrup, A arhus Museum s forhist. Afd., Den gam le By, Horsens, Odder, Vejle, Fredericia, K olding, R in g købing, Holstebro, H erning, Esbjerg, Haderslev og Tønder Museer.
Form anden bød det nye Medlem , M arstal Museum, velkommen, hvorefter La ndinspektør Jungersen, M aribo, valgtes til D irigent.
U nder Dagsordenens P u n k t 1 aflagde Form anden følgende Beretning:
Ved Helsingørm ødet i F jo r indvalgtes fire yngre Museumsmænd i Bestyrelsen, M useum sdirektørerne Svend Larsen, Helge Søgaard og K n u d Klem , samt O verinspektør D r. Axel Steensberg. A f den gamle Bestyrelse fortsatte M agister Jensen, A rk ite k t N orn og jeg.
V i valgte A rk. N orn til Næ stform and, Svend Larsen til Kasserer og A x el Steensberg til Sekretær. Og vi valgte et Fo rretn in g s
udvalg, bestaaende a f M agister Jensen, D r. Steensberg og mig.
D er har i Aarets L ø b været afh oldt 4 Bestyrelsesm øder og 3 Møder i Forretningsudvalget.
D er er især to Spørgsm aal, som vi har arbejdet med i det fo r
gangne Aar, det ene er K rigsforsikringen, det andet er Planen om et T id ssk rift. Dette sidste Spørgsm aal har jeg sat som selv
stændig Sag paa Dagsordenen og v il derfor ik ke om tale det nær
mere her i Beretningen.
K rigsforsikringen var Genstand fo r en u d fø rlig D røftelse paa vort sidste Aarsm øde, hvor det vedtoges, at den nye Bestyrelse skulde søge R aad hos en Jurist. F ra flere Sider fik v i anbefalet Højesteretssagfører Stig Rode, og den 9. Novem ber havde Forret-
ningsudvalget derefter en Sam tale med ham. Resultatet blev et Responsum, dateret den 15. Novem ber, og paa et Restyrelsesm øde den 7. Decem ber vedtog v i til alle vore Medlem m er at udsende en Redegørelse fo r Sagen, b ilagt med Rodes Udtalelser. Jeg kan derfor i Dag nøjes med ganske kort at referere, at Højesterets
sagføreren ikke ansaa det fo r m uligt at opnaa større Lem pelser m. H. t. Løsøreforsikringen end det T ilsk u d , som M inisteriet i Skr. a f 31. J u li havde stillet i Udsigt. E n Protest overfor F o rv a lt
ningsnævnet vilde være resultatløs, idet Nævnet ku n h a r fu lg t M inisteriet, da dette anbefalede Kunstm useum sforeningens Ønske om, at Fo rsikrin g en ogsaa skulde om fatte Museumsgenstande.
D er er heller ingen Sandsynlighed for, at det vilde nytte noget at søge M inisteriet. Takket være især vor gam le Form ands utrætte
lige Arbejde var det jo lige lykkedes at faa Finansudvalget til at bevilge 150.000 Kr. fo rdelt paa tre Aar, t il Dæ kning a f 50 pCt.
a f Forsikringsudgifterne. V i var fuldstæ ndig k la r over, at Beløbet ik ke vilde slaa til, da Kunstm useerne jo ogsaa skulde have P a rt i det, men det betød dog en Hjæ lp, især t il de m indre Museer.
V i anbefalede i vor R undskrivelse Museerne at ansøge de lokale M yndigheder om T ils k u d til Dæ kning af de andre 50 pCt., og jeg ved, at denne Frem gangsm aade i flere T ilfæ ld e er blevet fu lgt med Held.
H vad dernæst den anden K rig sfo rsik rin g angaar, Rygnings- forsikringen, da meddelte v i i Jan u ar i den førnæ vnte R u n d skrivelse til Medlem m erne, at v i hos Forvaltningsnæ vnet havde faaet oplyst, at det samlede Fo rsik rin g sb id ra g vild e andrage ca.
15 pro m ille a f B randforsikringssum m en pr. 9. M aj 1945, fordelt paa 6 halvaarlige Opkræ vninger. D a Forsikringssum m erne jo flere Gange under K rigen var blevet forhøjet, vild e denne O p kræ vning betyde en meget a lvo rlig E k stra u d g ift fo r de Museer, der havde til Huse i egne Bygninger.
E n Protest vilde være unyttig, da Loven om K rig sfo rsik rin g a f Bygninger ganske k la rt ogsaa om fatter Museerne. Bestyrelsen vedtog derfor i et M øde den 7. Decem ber at søge M inisteriet om et lignende 50 pC t.’s T ils k u d som t il Lø søreforsikring en og at forhandle med Kunstm useum sforeningen om en fælles Optræden i denne Sag. D a der naturligvis vilde gaa nogen T id , inden M in i
steriets Svar kunde foreligge, anbefalede v i Museerne at undlade at betale Forsikringsbidraget, men sk riftlig t anm ode deres Sel
skab om Udsættelse, in d til m an vidste, h vilken Afgørelse M in i
steriet vilde træffe. Sam tidig opfordrede v i Medlem m erne til at søge By- og Am tsraad om H jæ lp til D æ kning af F o rsik rin g s udgifterne.
M useum sdirektør Svend Larsen, som er Bestyrelsesmedlem i begge de to M useum sforeninger, bragte saa Sagen frem i K u nst
museernes Bestyrelse, og et P a r Dage fø r J u l meddelte han mig, at de meget gerne vild e deltage i en fælles Henvendelse.
E fte r et Forretningsudvalgsm øde den 8. Jan u ar udsendte vi saa den tidligere nævnte R undskrivelse til vore M edlem m er og vedtog at foreslaa Kunstm useum sforeningen, at et P a r Bestyrelses
m edlem m er fra hver Fo ren in g skulde gaa op i M inisteriet og forelægge Sagen, efter at v i først paa et Fæ llesm øde var blevet enige om Frem gangsm aaden. D ire k tø r Swane svarede m ig den
16., at hans Bestyrelse g ik in d paa Forslaget.
M ødet fandt derefter Sted den 25. Februar. Kunstm useerne repræsenteredes a f M useum sinspektør E r ik Zahle og La n d in sp ek
tør Jungersen, og fra vor Fo ren in g m ødte D r. Steensberg og jeg.
I M inisteriet forhandlede v i med Departem entschef Paludan- M iille r, K o ntorchef M ikkelsen og Fuldm æ gtig Thrane.
V i gjorde Rede fo r de store Vanskeligheder, som Opkræ vningen a f K rig sfo rsik rin g e n fo r Bygninger havde beredt de Museer, der havde egen Bygning, en D el Eksem pler blev nævnt, og vi spurgte, om der ik ke var M u lig h ed for, at Undervisningsm inisteriet vilde forsøge at faa en B evilling, der dækkede de 50 pCt. a f F o rs ik ringsbidraget. H e rtil svarede Departem entschefen, at Fin a n sm in i steriet m uligvis vilde hævde, at Museerne n y lig havde faaet 150.000 til Løsøret, og at der burde være søgt om et samlet Beløb til D æ kning a f begge Kategorier a f K rig sforsikrin g .
D e rtil indvendte jeg, at v i jo ik k e havde kunnet søge om Hjæ lp t il Bjrgningsforsikringen, saalænge v i ik k e vidste, hvor store Be
løb det drejede sig om. Departem entschefen antydede til sidst, at Foreningerne i Fæ llesskab kunde indsende en Ansøgning om, hvor meget hvert M useum skal udrede, og hvor stor den samlede Sum kan blive, og han fremhævede, at det n aturligvis vilde frem m e Sagen, hvis Museerne kunde faa Kom m unerne til at del
tage med 50 pCt. af Beløbene.
Zahle, Steensberg og Chr. Ax. Jensen udarbejdede derefter en Ansøgning, som v i indsendte 14. M arts. E fte r en T a k fo r T il- skudet til Lø søreforsikring en hedder det videre heri:
»Hertil kommer nu Udgifter til Krigsforsikringen af Bygningerne.
Opkrævningen af Bidrag dertil er nylig begyndt, og Oplysning om denne Byrdes samlede Størrelse foreligger først nu. De her omtalte Museers Forsikringssummer for deres Bygninger andrager ialt 9.481.053 Kr., hvoraf der efter den foreløbige Opgørelse skal svares 15 %o eller c. 142.000 Kr. Specifikation over de enkelte Museers F o r
sikringssummer vedlægges.
Byrden vil fordele sig meget ulige paa de enkelte Museer. De Mu
seer, der har til Huse i Statens Bygninger, slipper helt for at betale til Krigsforsikringen, medens de mange selvejende Museer rammes særlig haardt.
Under alle Omstændigheder v il Bygningsforsikringen sammen med de mindst 50 pCt af Løsøreforsikringsafgiften virke lammende paa mange Museers Virksomhed, der i Forvejen var besværet af de sidste Aars Prisstigning, hvortil ikke svarer nogen Indtægtsforøgelse. Man tillader sig at fremhæve Museernes ideelle Karakter, idet de ofte administreres af frivillige og ulønnede Ledere. Den betydelige K u l
turmission, Museerne og deres Ledere udfører, bør næppe hæmmes ved en for haard økonomisk Belastning paa Grund af Krigsbegiven
hederne, der i Forvejen har stillet store Krav til Ledernes Arbejds
kraft som Følge af ekstraordinære Beskyttelsesforanstaltninger.«
A f de 43 Museer, som den med Ansøgningen følgende Fo rteg nelse om fatter, rum m er de 10 baade Kunstsam linger og historiske Samlinger, de højeste Forsikringssum m er har den gam le B y (1.681.010) og Odense (1.492.795), 3 Museer ligger om kring 4—
500.000, 13 ligger om kring 200.000 og 17 under de 100.000, helt ned til 12.000 Kr.
Sam tidig med at vi iværksatte denne Henvendelse t il M in iste riet, skete der det, at Folketingsm and A ksel M ø lle r i F o lk e tin get opfordrede Regeringen til at revidere K rig sforsikrin g sloven med det Fo rm a a l at skabe en lig e lig Fo rd e lin g a f Byrderne m ellem B y og Land. Fo rh o ld et var jo dette, at medens der op
krævedes 9 %o i København og 14,25 i Købstæderne, slap Land- bygningerne med 1 °/oo.
Jeg skrev derefter d. 5. Febr. til A ksel M ø lle r og forklarede ham Museernes S tilling, nævnte, at f. Eks. de Museer, der h a r forsikret fo r c. 200.000, skulde svare 1000 K r. om Aaret i tre Aar, en uforholdsm æ ssig stor Byrde naar m an erindrer, at deres Aarsindtæg'ter ligger om kring 5— 6000 Kr., og at de i Forvejen kæmper fo r at klare Løsøreforsikring en og de stigende U dgifter til Lønninger, Vedligeholdelse og Indkøb. Jeg hævdede, at M u seerne ik ke er Erhvervsvirksom heder, men offentlige Sam linger, der rum m er det danske F o lk s K ulturm inder, alle de større er underlagt Statens T ilsy n , og Staten bør træde hjæ lpende til, naar Forsikringsbidragene skal betales. U nder H envisning t il vort Andragende om de 50 pCt. bad jeg Folketingsm anden støtte os, hvis der under Fo rh an dlin g en i Udvalget i Tinget blev Le jlig h e d til det.
E t P a r Dage efter skrev jeg en lignende Henvendelse til F o lk e tingsm and Bertel D ahlgaard, idet jeg indledte med at takke ham
fo r den gode H jæ lp han havde ydet vor Forening, da T ilsku d et til Lø søreforsikring en blev gennemført.
Jeg kan ogsaa nævne, at et a f vore M edlem m er efter m in O p fo rd rin g h ar henvendt sig til en kendt Venstrepolitiker, der er M edlem af sin Bys Museumsbestyrelse, og faaet ham til at gaa til Undervisningsm inisteren og tale vor Sag, ligesom jeg ved, af M useum sinspektør E r ik Zahle h a r talt med Prof. H artvig F ris c h om Ivrigsforsikringsspørgsm aalet.
Som De alle v il vide, er der siden sket det, at m an paa R ig s
dagen nu arbejder med at gennem føre en Æ n d rin g a f Loven om B ygningsforsikringer, saaledes at der i Købstæderne nu skal sva
res 5 °/oo. Det betyder jo, at Fo rsikrin gsbidraget nedsættes til Vs af det oprindelige Beløb, men selv ved denne Nedsættelse kan B yrden blive tung nok.
Hvorledes det herefter v il gaa med vort Andragende til M in i
steriet om 50 pCt. a f Præ m ien, ved jeg ikke. Det h ar fo r ikke længe siden været til E rklæ rin g paa Nationalm useet, men nogen Afgørelse er endnu ik k e truffet.
Paa sidste Aarsm øde vedtoges en Henvendelse t il M inisteriet om, at D ispensationen fra de m inisterielle Reglers § 3 maatte blive forlæ nget fra 5 til 10 Aar. Sagen h ar været t il E rklæ rin g i Museumsnævnet, som n atu rligvis h ar anbefalet den, og v i har G rund til at haabe paa et im ødekom m ende Svar inden ret længe.
Dispositionsbevillingen paa de c. 10.300 Kr., der kan søges af de statsunderstøttede M useer til større O m ordninger, M ontrer, Indlæ gning af Centralvarm e og elektrisk Ly s o. 1., er i 1946— 47 fo rd elt saaledes:
Køge til Hjælp til Centralvarme m. m ... 4682
Holbæk til Hjælp til elektrisk Installation ... 418
Thisted til en Montre ... 600
Randers til Lokale i Helligaandshuset ... 600
Rudkøbing til en større Omordning ... 4000 10.300
T ilsk u d e t forudsæ tter som bekendt, at der som Regel tilveje
bringes et lo k a lt T ils k u d a f samme Størrelse.
Bestyrelsen h a r længe været k la r over, at denne B e v illin g var fo r lille , og at den ogsaa burde kunne søges a f de statsanerkendte.
D a det under de forhaandenvæ rende F o rh o ld v il b live vanske
lig t at opnaa Forhøjelse, ønsker v i Repræsentanternes Bem yn
digelse til foreløbig at søge M inisteriet om, at B evillingen ogsaa m aa om fatte de statsanerkendte Museer.
U nder 25. Nov. 1946 har U ndervisningsm inisteriet beskikket
m ig som M edlem a f Musæumsnævnet. De to andre M edlem m er er Form anden, Prof., D r. Brøndsted, og Musæumsinsp., Mag. Chr.
Ax. Jensen. D er h a r i Aarets Lø b været fire M øder i Nævnet, M i
nisteriet h a r tilsendt os 30 Sager, som v i skulde erklæ re os om;
i de fleste T ilfæ ld e har det drejet sig om Fastsættelse a f Muse ernes Virksom hedsom raader, Godkendelse a f nye Vedtægter og lignende Ting, som skal bringes i Orden, inden M in isteriet v il give Statsanerkendelse. U nder 2. J u li 46 er R udkøbin g rykket op blandt de statsunderstøttede, og M inisteriet m eddelte sam tidig, at m an vilde søge Statstilskud til det som Centralm usæ um fo r Langeland. U nder 4. Sept. h ar Sorø /aaet Statsanerkendelse, og 27. Dec. fik Kerteminde det, mens der fo r en D el andre Museers Vedkom m ende endnu er Fo rh a n d lin g e r i Gang.
»Kom m issionen til Behandling af Statens F o rh o ld til Videnska
ben« udsendte i Sommer til en lang Ræ kke Institutioner, F o r eninger og andre en O p ford rin g om 1) at frem kom m e med F o r slag vedrørende den Støtte, der fra Statens Side ydes til viden
skabeligt Arbejde, 2) at give O plysninger om det H onorar, som ydes fo r A fh an d lin g er i Aarbøger og andre Pu b likatio n er, samt 3) at fremsætte saadanne Ø nsker eller P la n e r indenfor det paa
gældende Fagom raade, som m an vilde mene, det var rim elig t fo r Kom m issionen at drøfte og tage S tillin g til. Henvendelsen er t il
sendt enkelte Museer, nem lig Nationalm useet, Kunstm useet og M usikhist. Museum, samt til vor M oderforening, D ansk hist. Fæ l- lesforening, men da v i i vor Bestyrelse mente, at v i havde ganske specielle Ønsker at fremsætte, bad v i om at faa Le jlig h e d t il at frem kom m e med en Udtalelse, og Kom m issionen svarede med straks at sende os en O pfordring. E fte r et Bestyrelsesm øde ind sendte vi derefter følgende Skrivelse:
Til
Kommissionen til Behandling af Statens Forhold til Videnskaben.
Som Svar paa Kommissionens Skrivelse af 24. Juni d. A. skal Dansk kulturhistorisk Museumsforening tillade sig at fremføre følgende:
Foreningen er en Fællesrepræsentation for c. 80 af Landets h i
storiske og kulturhistoriske Museer. En Fortegnelse over vore Med lemmer følger som Bilag. De fleste af disse Museer modtager aarlige Tilskud til deres Virksomhed, dels fra Staten, dels fra kommunale Myndigheder, dels fra Fonds og Pengeinstitutter, Foreninger og P r i
vatpersoner. De kulturhistoriske Provinsmuseer, som udgør Hoved
parten (69) af Foreningens Medlemmer, har faaet faste Rammer om deres Virksomhed, deres Forhold til Staten og til Nationalmu
seet gennem de af Undervisningsministeriet under 26. Sept. 1944
udfærdigede »Regler vedrørende de under Undervisningsministeriet hørende statsunderstøttede og statsanerkendte kulturhistoriske M u
seer i Provinsen«.
F o r Tiden findes der 29 statsunderstøttede Museer, hvoraf de 14 som Centralmuseer modtager indtil 2600 Kr. og de øvrige indtil 1300 Kr. i aarligt Statstilskud. Begge Kategorier har desuden Adgang til at komme i Betragtning ved Fordelingen af to ministerielle Disposi- tionshevillinger paa henholdsvis 20.000 og c. 10.300 Kr.
Endvidere har 18 Museer opnaaet Statsanerkendelse. De faar ikke Statstilskud, men har Part i den fornævnte Dispositionsbevilling paa 20.000 Kr.
De øvrige Provinsmuseer nyder ikke Statens Støtte under nogen Form, men nogle af dem v il formentlig T id efter anden blive stats
understøttede.
F o r alle statsunderstøttede historiske og kulturhistoriske Museer i Hovedstaden og i Provinsen gælder det, at Pengenes synkende Købekraft har forringet Værdien af Statens Tilskud meget betydeligt, samtidig med at Museernes Udgifter til Driften, til videnskabelige Undersøgelser, til Indkøb, til Publikationer m. m. er steget over
ordentligt. I Sammenligning med Museerne i vore nordiske Nabo
lande arbejder de danske Museer for Tiden under altfor beskedne økonomiske Vilkaar.
Vort første Forslag til Kommissionen er derfor, at der bør virkes for at (gennemføre en væsentlig Forhøjelse af Statstilskudet til M u
seerne.
Hvad dernæst Museernes Publikationer angaar, da er Forholdet dette, at der i de danske Museer ligger meget store kulturhistoriske Værdier, som kunde fortjene at blive Genstand for videnskabelig Undersøgelse og Publikation. Men i de fleste Tilfæ lde maa Museerne give Afkald herpaa, fordi de fuldstændig mangler de nødvendige M idler til at iværksætte saadanne Arbejder. Kun fra et Par af de store Museer, som f. Eks. Nationalmuseet, Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg og »Den gamle By« i Aarhus udsendes der Aarbøger indeholdende videnskabelige Afhandlinger. Enkelte Museer udsen
der en Aarsberetning. Men de fleste af Museerne har — bortset fra Tryknin g af populære Vejledninger for Besøgende — ikke Raad til at udgive Publikationer om deres Samlinger.
Det vilde derfor være i høj Grad gavnligt for det videnskabelige Arbejde i de danske Museer, om Staten hvert Aar stillede Beløb til Raadighed, som kunde søges af de Museer, der agtede at foretage videnskabelige Undersøgelser over Em ner fra deres Virkeomraade, saaledes at et Museum raadede over de fornødne M idler til saavel selve Undersøgelsen som til Offentliggørelse af dens Resultater.
Hvad specielt vor Forening angaar, da har den Part i Tidsskriftet
»Fortid og Nutid«, der udgives af »Dansk historisk Fællesforening«, og der er i dette Tidsskrift i Aarenes Løb fremkommet en Række Afhandlinger af Betydning for det metodiske Museumsarbejde.
Med Hensyn til Honorarerne, som betales for Afhandlinger i de af Museerne udgivne Skrifter, da svarer de i de fleste Tilfæ lde til de af »Foreningen til Beskyttelse af videnskabeligt Arbejde« fastsatte Takster.
T il det sidste Punkt i Kommissionens Skrivelse ønsker vi at frem
sætte følgende: De fleste af de kulturhistoriske Provinsmuseer er selvejende Institutioner, grundlagt af Privatmænd, og Størsteparten af dem ledes endnu af ulønnede Folk fra forskellige Erhverv, f. Eks.
Læger, Tandlæger, Lærere, Sagførere, Arkitekter, Redaktører, Forret
ningsfolk m. fl., som ofrer deres F ritid og undertiden tillige betyde
lige M idler paa Museernes Trivsel. Kun de 5— 6 største Provinsm u
seer har videnskabeligt uddannede, inspektørlønnede Ledere. Ved nogle Museer har Bestyrelsens Form and en honorarlønnet Medhjæl
per, som varetager det nødvendigste Kontorarbejde, mens andre Museer faar Bistand af de to honorarlønnede Museumskonsulenter, der om Sommeren er til Disposition, mens de om Vinteren arbejder paa Nationalmuseet. Men Størsteparten af Provinsens Museer ledes stadig af Privatfolk, som gør Arbejdet uden Vederlag, af Interesse for Sagen. Der er im idlertid ikke T v iv l om, at naar første Genera
tion, der var besjælet af Grundlæggernes Enthusiasme, efterhaanden dør ud, v il det blive meget svært, mange Steder umuligt, at finde egnede Folk, som kan afløse dem.
I de kommende Aar vil det derfor blive nødvendigt, at Staten hjælper de større Museer, Centralmuseerne, til at faa videnskabeligt uddannede, lønnede Ledere. Ved de Museer, som har større O ld
sagssamlinger, kan ansættes en cand. mag. med Historie som Hoved
fag og Arkæologi som Speciale. Men da langt den største Part af Provinsmuseernes Samlinger besjaar af Folkekultursager fra 1700—
1800 Tallet, og da der ikke ved vore Universiteter, saaledes som i vore Nabolande, gives nogen Undervisning paa dette Omraade, fore- slaar vi, at der ved Københavns Universitet oprettes en Lærestol i nordisk Etnologi til Uddannelse af cand. mag.’er med almindelig Historie som Hovedfag og Etnologi, Kunsthistorie eller Museumsvi
denskab som Bifag, hvilket forudsætter Oprettelsen af et Lektorat i den sidstnævnte Disciplin.
Efter en supplerende Turnusuddannelse i Nationalmuseets forskel
lige Afdelinger v il disse Kandidater kunne gøre Fyldest som Ledere af de større Provinsmuseer, især Centralmuseerne.
Jeg haaber, Repræsentanterne v il kunne godkende de Syns-
punkter, v i her h ar frem ført. I sidste A fsn it af Skrivelsen kom mer v i in d paa et meget vigtigt Spørgsmaal, som drejer sig om Provinsm useernes Frem tid, og jeg er fu ld t ud k la r over, at det let kunde give A n ledning til en D iskussion, men jeg henstiller, at en saadan D iskussion udsættes til et senere Aarsm øde. Saa kan v i sætte Sagen paa Dagsordenen, eventuelt med nogle in d ledende O plysninger om Provinsm useernes O rganisation i vore nordiske Nabolande.
Det næste Punkt, som jeg gerne v il sige et P a r O rd om, er Fotografernes Pladearkiver. De fleste M useum sfolk ved noget om, hvor store Væ rdier der kan findes i disse Pladesam linger, det gælder ik k e blot Portræ tter og Gadebilleder, men ogsaa Interiører og Lejlighedsoptagelser a f Fester og Begivenheder. Desværre har Krigsaarenes Lo ftsryd n in g er og Glasm angelen m edført, at ad
sk illig e Fotografer h ar maattet s k ille sig a f med de ældste Dele af deres A rkiv, men endnu er der meget tilbage, ik ke m indst ude i Provinsen. Jeg h a r derfor bedt »D. fotografisk T id sskrift« op
tage en Henvendelse, som skulde findes i Bladets September
nummer. V i henstiller heri til Fotograferne, at de, »inden de kas
serer Plader, giver det lo kale Museum, i Kbh. Nationalm useet eller Bymuseet, Le jlig h e d til at gennemse Kasserne og fo r gode O rd eller Betaling erhverve de Plader, som kan have k u ltu rh isto ris k eller topografisk Interesse, altsaa Portræ tter a f kendte F o lk B ille d e r af Gader, Bygninger, Festligheder, Optog o. 1. I mange T ilfæ ld e v il det kunne ordnes saaledes, at Fotografen deponerer den foræ ldede D el af sit P la d e a rk iv paa Museet; derved fa a r M u seet Le jlig h e d til at udtage P la d e r t il Kopiering, og Fotografen bevarer fo r et vist, aftalt Aarem aal sin Ejendom sret til N egati
verne«.
Noget større In itia tiv kan vel næppe ventes fra Fotografer nes Side, men jeg v il gerne foreslaa Repræsentanterne, at De søger Fo rbin delse m ed de lo kale Fotografer; flere Museer h a r haft stort Udbytte a f en saadan Aktion, og det er i yderste Ø jeblik, hvis det skal lykkes at redde disse Væ rdier. Fotografiet er jo en paalideligere og sandfæ rdigere historisk K ild e end trykte Beskri velser og kunstneriske Gengivelser.
— Dernæst kan jeg oplyse, at N ationalbanken har overladt os 25 Sæt a f de gamle Pengesedler, og da v i fik at vide, at Banken ogsaa laa m ed et P a rti a f saavel de Sedler, som Englæ nderne havde trykt til B rug under en Invasion i D anm ark, som a f T y skernes Reisenkreditkassenscheine, bad v i ogsaa om at faa nogle Sæt a f dem. F o r de tyske Sedlers Vedkom m ende var det im id le r
tid fo r sent, men v i fik 25 Sæt a f Invasionssedlerne, og de er nu
med de gamle danske sendt ud t il en Snes af de større Museer.
D er er 5 Sæt tilbage, og hvis der er Museer, som er interesserede i dem, beder jeg dem m elde sig inden 1. Oktober; er der fo r mange Lysthavende, maa vi fordele Sedlerne ved Lodtræ kning.
— • Om den Indsam ling a f danske Tinm æ rker, som v i h a r ivæ rk
sat, v il jeg bede M useum skonsulent H alkjæ r Kristensen fortæ lle lidt.
I sin Redegørelse udtalte Museumskonsulenten, at Indsamlingen, der begyndte i 1942, nu i det væsentlige maa siges at være afsluttet, selv om der endnu kan dukke enkelte Tinm æ rker op. Men alle Museer og private Samlere, som har faaet Henvendelse, har svaret herpaa. Det indsamlede Materiale er gennemgaaet, og heri findes ca.
400 forskellige danske Tinm æ rker (foruden et endnu større Antal udenlandske). Ikke alle kan bestemmes med lige stor Sikkerhed. For enkelte Kandestøberes Vedkommende er deres Mærker for baade engelsk T in , Krontin og Manggods fundet. Ved Siden heraf er gen
nemgaaet meget arkivalsk Materiale. Alt ialt kender vi nu ca. 900 danske Kandestøbere. Der v il sikkert kunne findes mange endnu, men det v il være af Betydning og fuldt ud forsvarligt at faa det forelig
gende Materiale publiceret nu.
Problemet er im idlertid nu at skaffe M idler til at faa de ca. 400 Tinm ærker fotograferet. Udover et mindre Beløb, anvendt til T r y k ning og Udsendelse af Henvendelsen i 1942, har Udvalget hidtil klaret Udgifterne ved Arbejdet. Men Omkostningerne ved Fotograferingen mener vi ikke at kunne klare selv. Kan Dansk kulturhist. Museumsf.
ikke tænke sig at bekoste dette, subsidiært at støtte Foretagendet med nogle Hundrede Kroner? Det v il være naturligt og en smuk Opgave for Foreningen at publicere dette Materiale.
Form anden tog derpaa paany Ordet og foreslog et T ils k u d paa 4— 500 Kr. Ønskede ogsaa gerne i den kom m ende P u b lik a tion B illed er af gode og karakteristiske danske Tinarbejder.
De paa et tidligere Aarsm øde vedtagne Fo rslag til en Museum s
protokol foreligger nu trykt og jeg beder Repræsentanterne fo r:
syne sig med de frem lagte Eksem plarer a f Prøvetryk. Saa snart Firm aerne igen er leveringsdygtige, v il v i give Museerne O p ly s
ning om Priserne paa disse Ting.
Museum skonsulent H alkjæ r Kristensen og Konservator C h ri
stensen ved Nationalm usets III Afd., der skulde udarbejde en Vejledning i Museumsteknik, h ar bedt om Udsættelse, idet de ansaa det fo r nødvendigt først at foretage Studier i Udlandet, især Sverige.
Derm ed tror jeg, at jeg h ar gjort Rede fo r de vigtigste a f de Sager, som Bestyrelsen h a r arbejdet med i dét forløbne Aar.
9
D er er desværre næppe T v iv l om, at det kom m ende A ar ogsaa fo r Museerne v il b live overordentlig vanskeligt, hvad de økono
m iske F o rh o ld angaar. De stadigt stigende P rise r paa Haand- værksarbejde, de stigende Lø n n in g er til Personalet og de svim lende P rise r paa Museumsgenstande, især M øbler, Sølvtøj og Keram ik, h ar m edført, at Museernes Pengem idler knapt fo rslaar til det mest nødvendige og slet ik k e t il større O m ordninger, U d videlser og Indkøb. V i er taknem lige fo r den Støtte, som Staten og Kom m unerne giver os, men det skal ogsaa siges her, at K o n junkturerne sikkert allerede nu h a r nedsat disse T ilsk u d s Købe
k ra ft med H alvdelen a f deres oprindelige Væ rdi.
Det nytter næppe at gaa til Staten og bede om Forhøjelse af Tilskudene. L a d os hellere arbejde paa de hjem lige Lin ie r. A lt
fo r faa M useer har benyttet de sidste Aars Pengerigelighed til at faa de kom m unale T ils k u d sat op; der er ingen M ening i, at en B y giver f. Eks. 10.000 eller 20.000 K r. til sit B ib lio te k og sam tidig spiser sit M useum a f m ed 500 K r. S kriv ny Ansøgning nu inden N ytaar og fo rk la r, at de gam le T ils k u d ingenting fo r
slaar overfor de stigende U dgifter! Ogsaa i Am tsraadene v il man forstaa, at de aarlige 50 eller 100 Kr. ik k e mere stræ kker til!
Sogneraadene lader sig vel ogsaa bevæge til at sætte de aarlige 10 Kr. op til 20! M aaske burde ogsaa M useum sforeningernes Kontingenter forhøjes, men her vilde jeg foretræ kke en Agitation fo r at skaffe flere Medlem m er, fo rd i det knytter B efolkningen nærmere til dens Museum . H e lle r ik k e Entreen vilde jeg røre fo r meget ved. Det er dog vigtigere, at der kom m er F o lk paa Museet, end at der kom m er lid t flere Penge i Kassen.
M aaske kom m er der nu et P a r sløje og vanskelige Aar. V i arbejder os nok igennem dem! V i M useum sfolk er sat til at fo r
valte; en P a rt a f det danske F o lk s K u lturm inder, og alle Vegne i vore Sam linger m øder v i V idnesbyrd om, hvorledes onde T id e r h a r vekslet med gode, men ogsaa V idnesbyrd om vort F o lk s ukuelige Evn e til at overvinde Vanskelighederne. Det giver os M o d t il at være Optim ister!«
D irigenten takkede fo r Beretningen og oplyste i Forbin delse hermed, at der var vedtaget en L o v om Nedsættelse a f Bygnings
brandforsikringskontingentet fra 15 til 5 °/oo.
Følgende fire P u n k te r blev derefter stillet t il Forsam lingens Overvejelse: 1) Bem yndigelse til Bestyrelsen om D ispositionsbe
villingens Udvidelse, 2) Godkendelse a f Henvendelsen til V id en skabskom iteen, 3) Godkendelse a f en B e v illin g paa 4— 500 Kr.
til Fo tog raferin g a f Tinm æ rker og 4) Godkendelse a f en Rejse til Sverige-Norge fo r M useum skonsulent H a lk jæ r Kristensen og
Konservator Aksel Christensen med F o rm a a l at sætte sig in d i M useum steknik fo r at kunne gøre Bogen om M useum steknik fæ r
dig (Form anden havde foreslaaet, at der enten skaffedes Penge andet Steds fra, eller at Foreningen stillede nogle H undrede Kr.
til Raadighed).
D a ingen havde noget at indvende m od de fire Punkter, god
kendtes de.
D er fulgte en kortere Debat under P u n k t 1.
Godsekspeditør Kaster, Odder Museum ønskede at vide (ang.
Skr. fra M in. af 27. Aug. d. A. om Indsendelse a f Ansøgning in den Udgangen a f Septbr.), om m an kunde vente med Indsendelse a f Ansøgningen til M inisteriet udover den fastsatte F rist. D a Museet endnu ikke havde modtagej: O pkræ vningen fo r K rig sfo r
sikringen, kunde det ik ke give nogen Redegørelse eller ia ltfa ld kun en, der blev identisk med den forrige.
Riism øller, Aalborg: V i maa mere hen im od rent kom m unale Museer. De T ils k u d v i fa a r fra Staten, betyder saa godt som intet.
Jeg tvivler paa, at A alborg Museum kunde mærke det paa sit Budget, hvis dets Statstilskud fa ld t bort. Den O rdning, der fin des i Odense, er noget nær det ideelle, og v i tilstræ ber da ogsaa en lignende O rdning fo r Aalborg. Ved en saadan O rdning opnaar man, at Byen b liv e r mere interesseret, mens den nu er interes
seret i at slippe saa b illig t som m uligt. Det kom m unale Museum maa være Idealet. Ingen B y med et ordentligt Budget betænker sig dog paa at have et ordentligt B ibliotek. Jeg kan paa det var
meste anbefale, at m an gaar videre ad den Vej, Form anden sk it
serede.
Fuldm æ gtig Thrane svarede O dder Museum. Friste n burde overholdes, selv om der ik k e var opkrævet nye B idrag siden sidste Indsendelse.
D a ingen flere meldte sig under P u n k t 1, gav D irigenten sig selv Ordet fo r at frem drage Eksem pler paa den m anglende K o n takt mellem Nationalm useet og Provinsm useem e. D a Taleren fo r godt 10 A a r siden blev Fo rm an d fo r M a rib o Museum , søgte han straks K ontakt med Nationalm useet, men han syntes ikke, at N M gjorde nok fo r at holde Sam arbejdet vedlige. F o r n ylig t havde en lo k a l Sam ler saaledes indsendt et P a r Broncesvæ rd til N M , men det havde ladet dem gaa tilbage til Samleren, skønt Museet i M a rib o havde bedt om at maatte overtage dem, hvis N M ik ke interesserede sig fo r dem. I et andet T ilfæ ld e havde en lo llan d sk Godsbesidder fundet et sm ukt Broncesvæ rd og indsendt det til N M , der im id le rtid havde returneret det uden at under
rette os. M øntsam lingen h ar afslaaet et Andragende om at over-
lade os en D el a f et meget rig t M ø n tfu n d fra Fa lster (enten som D epositum el. 1.). Senere har jeg hørt, at »Falsters M inder« har faaet en D el overladt. Jeg v il ønske, at Sam arbejdet maatte blive saa in tim t som m uligt, og jeg ønsker gerne, at de store Central- museer udtaler sig herom, inden N M svarer.
D a ingen Repræsentanter fo r disse tog Ordet, svarede Galster, Møntsam lingen, at han intet erindrede om Sagen, men at M øn t
sam lingen ik k e p rin cip ie lt var im od at deponere M ønter i P ro vinsmuseerne, h v ilk e t ogsaa i flere T ilfæ ld e var praktiseret.
Mathiassen, 1. Afd. udtalte, at N M meget gerne vilde i nærmere K ontakt med Provinsm useerne. Paa 1. Afd. eksisterer der den O rdning, at de F o lk , der leder Museets Udgravninger, skal sætte sig i Forbin delse med de lo kale Museer. M aaske er det gaaet i Glemmebogen. Jeg skal sørge fo r at indskæ rpe Reglen paany.
De private Sam lere ser v i an alt efter Kvalitet. De gode Samlere nærer v i ingen B ekym ring fo r at overlade Tingene.
D irigenten takkede fo r Tilsagnet og fastslog paany Væ rdien a f et nærmere Samarbejde.
Dagsordenens P u n k t 2. Chr. Aksel Jensen gav nogle O p ly sn in ger om Fordelingen a f Fæ llesbevillingen 1946—41.
D er plejer at b live andraget om mere end de 20.00 Kr., som Lo tterib evillin g en er paa. Ia lt h a r Andragene været paa 36.000 Kr., men heraf er dog en D el (4900 Kr.) med fe jl Adresse, idet de ik k e kan kom m e in d under denne B evilling. M en alligevel er der et overskydende Beløb paa ca. 11.000 K r. H jø rrin g M u seum havde ansøgt om 6.300 Kr. til Indkøb. Det nægtedes, da tidligere tildelte Sum m er endnu ik k e er opbrugt. A alborg og R u dkøbin g Museum havde ansøgt om henholdsvis 5.000 og 1.000 Kr. t il Konservering. Ogsaa her var der givet Afslag, da de paa anden M aade havde faaet betydelige Sum m er i Finansaarets Løb. De øvrige Andragender bevilligedes med enkelte ubetydelige Nedskæ ringer:
Liselund: Konserveringsarbejder ... 2000
Gammel-Estrup: Renaissancebord. Konservering . . . . 2000
Aarhus gml. B y: Indkøb ... 520
Køge: Pengeskrin. Medaille ... 536
Næstved: ‘ Bondetrøje og V e s t ... 75,28 Odense: Fajanceterrin (Kastrup) ... 1500
‘ Sølvskeer. 18. A arh... 135
Aalborg: Dragkiste ... 2100
Randers: *Sølvske. 18. A arh... 50
Horsens: Skænk af Mahogni ... 1500
Koldinghus: Kabinetskab. c. 1675 ... 1000
Haderslev: Sølvkande 1755 ... 2000
Gilleje: Konserveringer ... 400
Hillerød: Temaskiner ... 300
Roskilde: Møbler m. m ... 1000
Nyborg: Bondemøbler ... 800
Skagen: Lars Kruses Sølvkande ... 600
Aars: Indkøb ... 1050
Hobro: Indkøb. Konservering ... 840,57 Odder: Indkøb ... 200
Vejle: L a v s la d e ... 250
Fredericia: ‘ Maleri (Palæet i F.) ... 500
Skrædderlavs Velkomst ... 450
De med * mærkede Genstande er indkøbte af Nationalmuseet, der desuden har udført Smaakonserveringer for Rønne, Vejle og Aaben
raa Museer.
Dagsordenens P u n k t 3: Museumskonsulenternes Virksom hed.
H. C. Broholm : Jeg skal fatte m ig i Korthed. D er h a r fundet O m ordning og andet Arbejde Sted i flg. Museer: Horsens, Køge, M aribo, Næstved og Randers. Ogsaa i Museerne i Varde og O d der er der arbejdet, og i A a r tages der fat i Stege. Det er m it Indtryk, at m an er glad fo r Konsulenternes Arbejde.
Chr. Aksel Jensen: D er er i det væsentlige kun arbejdet to Steder, først og fremmes i M a rib o Museum. H er gjaldt det denne Gang særlig Frilandsm useet, hvor Interiørerne i den lollan dske Ørslevgaard og en anden Bygning blev gennemgaaede og u d rensede. N aar et Museum vokser, hænder det jo let, at In teriø rer b liver overfyldte. Endvidere er Sam lingen a f Landbrugs- redskaber ordnet, og der er udarbejdet P la n er fo r den store N y o pstillin g i Museets Hovedbygning, hvor den tidligere Kunstsam lingsetage deles i to Stokværk. Dernæst Varde Museum, der in d til da saa godt som intet Sam arbejde havde h a ft m ed N M . Over Grundstammen, Grosserer Cornelius Stauns Sam linger, forelaa der Protokol, men ingen af Nyerhvervelserne var in dført.
N u er disse ca. 300 T ing, bortset fra en lille Serie Etnografica, gennemgaaet, protokolleret og nummereret, hvorved O p ly sn in gerne til Hovedparten af dem er blevet reddet. Dette Arbejde tog godt 3 Maaneder. Lem vig, Odder og Brande har h a ft kortere B e
søg. I Aar er Museerne i Tønder og Ribe besøgt paa kortere T id .
U nder P u n k t 3 forespurgte Chr. Schmit, Jernbanemuseet, om dette M useum som M edlem a f M useum sforeningen var berettiget til at søge Konsulenthjæ lp. H e rtil svarede C. A. J., at det kun var Museer, der sorterede under Undervisningsm inisteriet, der havde Ret t il Konsulenthjæ lp.
Dagsordenens P u n k t 4: Regnskabsaflæggelse.
Kassereren, Svend Larsen, meddelte følgende: M edlem skontin- ter fo r 79 Museer i 1946 var 1.570,00 Kr. Aarets Indtægter var ia lt 5.775,14 Kr., U dgifterne 1.926,28 Kr., hvorefter der var 3.848,86 K r. at overføre. Regnskabet er revideret a f Engelstoft og Jørgen Paulsen, idet m an i F jo r vedtog fo r Frem tiden at have to Revisorer ligesom i andre Foreninger. Regnskabet godkendtes.
Dagsordenens P u n k t 5: T id ssk rift eller Aarbog fo r F o re n in gen. Form anden udtalte: A llerede ved M ødet den 17. M aj 1929, hvor en Kreds a f Museum srepræ sentanter vedtog at oprette D ansk k u ltu rh isto risk M useum sforening, diskuterede vi iv rig t fo r og im od Udgivelsen a f et selvstændigt T id ssk rift, men de forsigtige var i F le rta l, og d erfor staar der altsaa i vore Love,
»Fæ llesforeningens T id ssk rift, F o rtid og N utid, søges udform et saaledes, at det ogsaa kan være O rgan fo r Museernes Interesser«.
I Aarenes L ø b h a r » Fo rtid og N utid« da ogsaa bragt adskillige væ rdifulde A rtik le r om m useale Em ner.
M en T an kén om et selvstændigt T id s s k rift døde ikke. M use
u m sfo lk baade i København og i Provinsen har stadig fø lt Sav
net a f en Aarbog eller et T id s s k rift fo r de ku ltu rh isto riske M u seer, et B indeled m ellem de store og de smaa Museer. Og paa vort første Bestyrelsesm øde i H elsingør i F jo r vedtog v i at u n dersøge M ulighederne fo r at løse denne Opgave. V i har senere drøftet den paa flere M øder og enedes om først at forsøge et Sam arbejde med F o rtid og N utid, og hvis det glippede, da at foreslaa en selvstændig Aarbog. V i h a r forhandlet med D ansk hist. Fæ llesforening paa det Grundlag, at vi skulde disponere over in d til 2 A rk a f hvert H efte a f F o rtid og N utid, med særligt T itelb la d , sæ rlig Redaktion, sæ rlig Paginering og Ret til F o r h an d lin g af Særtryk.
Museerne, som nu danner et F le rta l in denfor Fæ llesforenin
gen, h a r jo Ret til en forholdsm æ ssig P a rt a f T idsskriftet, men i de senere A a r h a r v i ik k e i større Udstræ kning gjort Brug af denne Ret. Det h a r været vanskeligt at faa M useum sfolk til at skrive i det. D er ankes over, at Form atet er fo r lille og Papiret fo r ringe. H onoraret m aaske ogsaa. E n Fo rb ed rin g af P a p ir og Fo rm a t h a r im id le rtid været drøftet i Fæ llesforeningens Besty
relse, og vi er enige om at gennem føre det, saa snart Økonom ien
tilla d er det; saa det skulde ingen H in d rin g være fo r et Sam arbejde.
Jeg v il dernæst sige lid t om Indholdet i en eventuel ny P u blikation. Jeg h ar foreslaaet Navnet »Museum« m ed U ndertitlen
» T id sskrift (eller Aarbog) fo r de danske ku ltu rh isto riske M u seer«. V i tænker os nem lig at bringe A fh a n d lin g e r og A rtik le r paa G rundlag a f Museernes Sam linger og Undersøgelser, A r tik ler om Typologi, Museum steknik, Konservering, S pecialartikler om Em ner som f. Eks. enkelte M øbeltyper, enkelte La n d b ru g s
redskaber, om Ure, Veje- og M aaleapparater, B rille r, Signeter, Vogne, Væ rktøjstyper, Pottem ageri, de enkelte danske Fa jan ce
fab rikker. D etailstudier over Folkedragter, o. s. v. D er er E m ner nok. Ogsaa Em ner fra Arkæ ologiens og Kunstindustriens Om raader kan behandles, naar det sker u d fra ku ltu rh isto riske Synspunkter. Og A rtik lern e maa skrives saaledes, at de kan være t il V ejledning fo r alle os, der sidder ude i Provinsm useerne og skal være kloge paa 117 fo rskellige Sager. V i savner i høj Grad litteræ re Hjæ lpem idler.
N atu rligvis maa T id ssk rifte t ogsaa indeholde Anm eldelser, Litteraturoversigter og M useum sforeningens Aarsberetning. M en ligesom i 1929 h ar v i ogsaa nu m ødt den Indvending: Hvem skal skrive? K a n der skaffes tilstræ kkeligt meget Stof?
F o r at faa et Skøn herover h ar D r. Steensberg udsendt op mod 100 Henvendelser, især t il yngre M useum sfolk, og de allerfleste har svaret, at de med stor Glæde im ødesaa Udgivelsen a f et T id s sk rift eller en Aarbog, og at de gerne vild e være M edarbej
dere. V i regner ogsaa med, at Provinsm useernes F o lk v il indsende korte M eddelelser om nye, m æ rkelige T in g i deres Sam linger, blot et B illede og lid t Tekst, saa Tin gen dog er publiceret.
Jeg v il ikke lægge S k ju l paa, at jeg personlig v il foretræ kke en Aarbog frem for et T id ssk rift. Jeg har tænkt m ig noget i Retning af de svenske »Fataburen« eller »Kulturen«, dog lid t større F o r mat. Det er jo im ponerende, at m an ovre i Skaane kan udsende
denne nydelige Aarbog »Kulturen« i 12.300 Ekspl., deraf de 11.700 i Abonnem ent! D er ligger et mægtigt Agitationsarbejde bagved. T il Hjæ lp fo r Økonom ien har m an ik k e holdt sig fo r fin til at tage Annoncer med bagest i Bogen og tjene m indst 1000 Kr. paa dem. Skulde alle D anm arks Museer ikke i Fæ lles
skab kunne løse en saadan Opgave, Udgivelsen a f en Museums- aarbog, ligesaa godt som et enkelt svensk Landskab kan?
M en de vanskelige T ider, v i gaar i Møde, opfordrer n aturligvis til ik ke at slaa fo r store B rød op, og derfor er jeg stemt fo r et Samarbejde med » Fo rtid og Nutid«. Det bringer 9 å 10 A rk om
Aaret. M on v i ik k e kunde skaffe Stof til Halvdelen, saa der bagest i hvert H efte fandtes et P a r A rk M useum sartikler med sæ rskilt T ite lb la d ? A f disse A rk tages der saa et A n ta l Særtryk, som ved Aarets Slutning samles til en Aarbog paa ca. 80 Sider + noget Annoncestof. Disse Aarbøger skal saa i Boghandelen, og hvis v i sørger for, at Indholdet er afvekslende og sm ukt illu streret, kan v i sikkert regne m ed et pænt Salg, ik k e m indst til de mange P riv a tfo lk , som sam ler paa gam le Sager.
D er er ingen større økonom isk R is ik o ved at begynde paa denne Maade, og saa kan vi a ltid gaa videre, naar Forholdene tilla d e r det.
Bestyrelsen v il gerne kende Repræsentanternes M ening om denne Sag, og da v i ønsker at m edbringe en k la r Vedtagelse, naar v i skal mødes med Fæ llesforeningens Bestyrelse, tilla d e r vi os at stille følgende Forslag:
»Aarsm ødet bem yndiger Bestyrelsen til at forhandle med D ansk h isto risk Fæ llesforening om, at M useum sforeningen faar D isposition over 5 A rk aarlig t a f » Fo rtid og N utid« med særligt T ite lb la d og særlig R edaktion samt Ret til at udgive Sæ rtryk heraf. De nærmere økonom iske Betingelser ved et saadant Sam
arbejde fastsættes a f de to Bestyrelser i Fæ llesskab. Dersom det ik k e skulde lykkes at opnaa E n ig h ed om Sam arbejdet med » Fo r
tid og Nutid«, bem yndiger Aarsm ødet Bestyrelsen til at undersøge M ulighederne for, at M useum sforeningen i Forbin delse med et F o rla g udgiver sin egen Aarbog.«
I T ils lu tn in g h e rtil udspandt sig en liv lig D iskussion, afbrudt a f Frokostpausen.
D r. N ø rlu n d tvivlede paa, at m an kunde faa en O rdning som den af Form anden skitserede in denfor » Fo rtid og Nutid«s R am mer. F. og N. skal vel helst beholde sin K arakter a f et T id s sk rift fo r en snævrere Kreds. Det D. k. M. har B rug for, m aa være en P u b lik a tio n i Smag med »Arbejdsm arken«. M aaske som et F o r lagsforetagende med et m indre T ilsk u d .
Haugsted, Aarhus, gav ubetinget T ils lu tn in g til D r. N ørlund.
M a n m aa kunne se ude i Landet, at Museerne ik k e sover. Det, der tiltrænges, er en P u b lik a tio n ik k e akkurat som en K o p i af
»Arbejdsm arken«, men med samme Form aal. Fo ruden de egent
lige Folkem useer er der jo ogsaa Museer, som udelukkende be
skæ ftiger sig med Fo rhistorien. D e bø r ik k e skydes til Side.
Munthe-Morgenstjerne, K ronborg g ik in d fo r N ørlunds Forslag.
H vad det økonom iske angik, saa udsendte Søfartsmuseet i A a r Aarbogen m ed Annoncer, der har givet 12.000 K r. (for 25 A n noncer). Det dæ kker godt og vel U dgifterne til Aarbogen.
Norland: Ogsaa » Fortid og N utid« har forsøgt med Annoncer, men det gik ikke.
R iism øller, Aalborg bemærkede, at Norge og Sverige anvendte en saadan O rdning med A nnoncer i stor Udstræ kning. Takket være denne giver den fo rb ille d lig e Göteborg Museum s Aarbog Overskud. »Arbejdsm arken« er udsolgt den Dag, den udkom m er.
E n Aarbog, der ligner »Arbejdsm arken« saa meget som m uligt, maa være Maalet. Maaske lid t andet Fo rm at og lid t større. De 80 Sider er fo r lidt.
Form anden: Jeg ser ogsaa helst en Aarbog. N aar Bestyrelsen kom med F. og N .-Forslaget, var det, fo rd i v i vild e begynde paa det jævne og bevare Forbindelsen med vort gam le T id ssk rift.
Jeg mener ikke, »Arbejdsm arken« er Idealet. Det er ik k e nok med det udadvendte. D er maa hvert A a r findes en eller to læ n
gere A rtik le r t il Nytte fo r M useum sfolk. Jeg v il foretræ kke en Aarbog, der baade bringer de udadvendte P u b lik a tio n sa rtik le r og A rtik le r, der kan være til Hjæ lp fo r os i vort Arbejde med Museumstingene. A t »Arbejdsm arken« ik k e er til at faa fa t paa skyldes vel, at G yldendal ku n udsender den i et lille Oplag. Vores Aarbog maa op i mange Tusinder.
Andrup, Frederiksborg: Eth vert T id ssk rift, der ik ke netop h o l
der sig paa »Arbejdsm arkens« Niveau, v il a ltid kom m e til at kæmpe med Stofmangel. H vad v i h a r Brug for, er netop de smaa T in g fra Arbejdsm arken, fra Værkstedet. E t B illed e a f en god T in g med en Tekst. H er kan vi alle være med, og derved kan vi vække den lokale Interesse, saadan at f. Eks. den lokale Spare
kasse el. lign. Institution v il være interesseret i at tegne en a f de væ rdifulde Annoncer. Det maa være Hovedsagen, selv om man ik ke maa afvise en længere og vægtigere A rtikel.
Steensberg: Jeg synes h eller ikke, at »Arbejdsm arken« er t il
strækkelig. Dens Ram m er er fo r snævre fo r D ansk Folkem useum s Behov, og det er meget uheldigt, at A rtik le rn e ik ke er forsynet med korte Resuméer paa frem m ede Sprog. Udenlandske M u- seumsmænd og Fo lk e ku ltu rfo rske re klager Gang paa Gang over, at de intet fa a r at vide om danske Museers In d h o ld og Arbejde.
M an v il sagtens kunne fy ld e et nyt T id s s k rift m ed lødigt Stof.
Berg, Rudkøbing: Det maa sikkert være et T id ssk rift, der be
handler Museernes T in g i korte A rtik le r. Meget væsentligt er Redaktionen, der ubarm hjertigt maa kunne skyde A rtik le r ud, som ik k e er lødige nok. Fo reslaar et T id ssk rift, startet m ed Basis i Museernes Sam linger (altsaa ogsaa arkæ ologiske Sager).
Nørlund: Jeg v il bede til, at m an ik k e lægger sig fast paa en fantastisk Plan. M an kan ik k e baade have store, vægtige A rtik le r
fo r en snævrere Kreds og sam tidig haabe paa at faa det meget store P u b lik u m i Tale.
(Frokostpause).
Kredslæge M øller: Jeg v il gerne nævne en Ide, som maaske dog ik k e er realisabel. Indenfor Skandinavien udgiver mange V id e n skabsgrene Fa g tid ssk rifte r under Samlebetegnelsen Acta. V a r det ik k e værd at overveje ved Fo rh a n d lin g e r med K olleger i Norge og Sverige at faa et lignende fo r Museum sverdenen? E t fæ lles
skandinavisk Foretagende.
U ldall, Frilandsm useet hilste ogsaa Forslaget om en Aarbog med Glæde. I Sam m enligning med de skandinaviske F o rb ille d e r er der et Fo rh o ld , som m aa drages frem . Bag dem staar en F o r ening, der sammen med Annoncerne betaler Aarsskriftet. Det er jo desværre ik k e T ilfæ ld e t her. H vad Stoffet angaar, saa er der i de svenske A rtik le r, der er ret lange og ogsaa grundige. D erim od indeholder de ik k e in stru k tiv t (eller hvad m an kan kalde m u
seumsteknisk) Stof. Det er m in Anskuelse, at vi i Virkeligheden taler om to fo rskellige Bøger: en Publikum sbog og en Bog med in stru k tiv t Stof.
Otto Norn: Jeg m aa ved denne Le jlig h ed spille Skeptikerens Rolle. H vad angaar Stoffet, saa er de Kræ fter, der skal bære et saadant Foretagende oppe, faa her i Landet. Det gaar ik k e at sprede disse Kræ fter. V i h a r i Forvejen en Ræ kke T id sskrifter, som v i ik ke bør svigte. Der ligger en F o rd e l i, at K u ltu rh isto rie n dyrkes H aand i H aand med Lokalhistorien . E fte r m it Skøn v il Am tsaarbøgerne ik k e afvise Stof, selv om det er museumsmæssigt præget. Det vilde være a f Betydning, om m an kunde høre R edak
tørerne a f Am tsaarbøgerne. H vad angaar Bidragyderne, saa vilde det være ra rt at høre, hvordan M useum sfolkene fra de større Museer (f. Eks. A arhus og Odense), der selv udsender A arspubli- kationer, ser paa Spørgsmaalet.
Haugsted, Aarhus: Saa vid t jeg kan se, er der tre Forslag:
1) en gradvis U d skillelse fra » Fo rtid og Nutid«, 2) et T id s sk rift i Lig h e d med Aarbog fo r n o rdisk O ldkyndighed og 3) en P u b li
katio n i Smag m ed »Arbejdsm arken«. Jeg synes, v i skal bevare Forbin delsen med » Fo rtid og N utid« og sørge fo r at bringe mere Stof, der kunde være t il Gavn fo r p ra ktisk arbejdende M useum s
fo lk. H vad angaar 2), saa synes jeg, det ligger udenfor R am merne af, hvad denne Fo ren in g kan præstere. Det m aa b live den yngre Generation a f Forskere, der m aa skabe det, og det v il ik ke b live at sprede, men at samle. H vad 3) angaar, saa vilde Museerne udenfor København herved faa rig Le jlig h ed til at vise deres
Ansigt. D er er Plad s fo r en Aarbog paa ca. 5 A rk. D er v il baade være Stof at drage frem og Mennesker, der kunde gøre det.
R iis m øller im ødegik N orns Anskuelser om Am tsaarbøgerne. De er fo r lid t udbredte og kan ik ke løse den foreliggende Opgave.
Deres væsentlige Opgave er at give Sognehistorien.
H er mansen, 2. Afd.: L a d os gaa ud fra det praktiske. U nder Haanden har jeg hørt, at der foreligger T ilb u d fra et Forlag.
L a d os se, hvad der kan kom m e ud heraf. Sæt en M and i Spidsen og lad ham samle hele første Aargang. D e Fo rb illed er, der er nævnt, er ik k e gode. De udgaar fra en bestemt Institution og har en fast afgrænset Medarbejderstab. L a d m ig i Stedet nævne B ritish Museums Q uarterly. E n kva rtaarlig P u b lik a tio n giver ogsaa den M ulighed, at Spørgsm aal, som m aatte b live stillet i de første Hefter, kunde b live besvaret in den fo r eet Aar.
Lin vald , Bymuseet, hilste Tan ken om en selvstændig Aarbog med Glæde.
Clir. Axel Jensen: M an maa holde fast ved de lo kale T id s s k rif
ter bl. a. fo r at faa Tag i de bevilgende M yndigheder. Engang i forrige Aarhundrede forsøgte jeg at starte et T id ssk rift, som blev slaaet ihjel, saa jeg er fo r saa vidt Skeptiker. M en jeg haaber alligevel, at v i maa faa H e ld til at starte et nu. V i har en R esolu
tion liggende, som er et meget godt Forhandlingsgrun dlag. Skal vi ik ke vedtage det?
Sv. Jespersen, 3. Afd.: Jeg er baade Tilhæ nger og M odstander af Tanken. Der er to Sider at tage H ensyn til: P u b lik u m og Videnskabelighed. Jeg h ar et Fo rslag i Lig h ed med Mag. Her- mansens. M an gør en Aargang fæ rdig og gør sig klart, hvad m an v il fremover. D erpaa søger v i K ontakt med Videnskabskom m is
sionen, der ogsaa skal arbejde med en R ationalisering a f T id s skrifterne.
H. P. Hansen, H erning im ødegik en A nke fra Sv. Jespersen m od A rtik le r i »Sprog og Kultur«, der aftry k k e r M a terialesam lin
ger. H er m angler i hvert F a ld ik k e Henvisninger. N aar m ine egne A fh an d lin g er m angler Noter, skyldes det, at det er prim æ rt Stof.
H. C. Broholm : D er m angler i allerhøjeste G rad et T id s s k rift fo r Museerne, derim od v il jeg ik k e sige fo r K u lturhistorien, fo r her h ar v i T id ssk rifte t »Kulturm inder«, som o p fyld er Kravene.
Det vilde være ra rt at høre lid t om de V ilk a a r, som et F o rla g vilde arbejde under.
U ldall: F o r ku ltu rh isto risk Stof er der ogsaa T id ssk rifte t
»Folkliv«. Angaaende Spørgsm aalet T id s s k rift kontra Aarbog, saa var de svensk-norske F o rb ille d e r alle begyndt som T id s skrifter, men er gaaet over til Aarbogsform en.
Form anden: M a n kan fastslaa, at der er Interesse fo r Sagen.
Det lader til, at v i skal have noget, Spørgsm aalet er blot Form en.
Jeg tror ikke, v i naar t il En igh ed i Dag. Jeg kunde tænke m ig at træ kke Resolutionen tilbage og i Stedet foreslaa nedsat et 5-Mands Udvalg: 2 fra Bestyrelsen og 3 fra Medlem m erne. Besty
relsen vælger selv sine 2 Repræsentanter. Dette U dvalg faar saa M andat at udarbejde et Fo rsla g til næste Aarsm øde.
Form andens Fo rsla g vedtoges. Som Repræsentanter fo r F o r sam lingen valgtes Herm ansen, Haugsted og Morgenstjerne. Besty
relsen udpegede senere Form anden og Dr. Søgaard som sine Re
præsentanter og valgte D r. Steensberg til Udvalgssekretæ r (uden Stemmeret).
E fte r D irigentens Fo rsla g g ik P u n k t 7 in d førend P u n k t 6.
P u n k t 7. Valg af Bestyrelse.
F o r at bringe Valgene t il Bestyrelsen in d i den sædvanlige T u r nus foresloges, at 3 a f Bestyrelsen a fg ik ved Lodtræ kning. Det vedtoges, og Form anden, Chr. A xel Jensen og N orn blev u d tru k ket. D er blev foreslaaet Genvalg, og da intet andet Forslag frem kom , blev de genvalgt.
P u n k t 6: Eventuelt.
U nder dette P u n k t foreslog Mag. Herm ansen — inspireret af en lille Pjece om M useer i Norge — at faa udsendt en lignende om danske Museer. Turistforen in gen er interesseret. M en den bør udsendes i det m indste paa Dansk, Svensk og Engelsk, og det nytter ik k e blot at lade den danske Udgave oversætte. D er maa skrives selvstændigt fo r hvert Sprog.
Forsam lin gen tilsluttede sig Tanken.
E fte r 10 M inutters Pause g ik m an over til P u n k t 8. Museum s
inspektør T h . M athiassen redegjorde fo r sine Holstebrounder- søgelser. D erefter viste D r. Helge Søgaard en a f Den gam le By optaget F ilm om U ld tilb ered n in g o. 1860— 70, og D r. Steensberg frem førte en F ilm om Jydepottetilvirkn ing, optaget a f D irektør Rothenborg fo r D ansk Folkem useum . Form anden sluttede Mødet med at takke fo r Foredraget og fo r de to Film sforevisninger. Om Aftenen samledes de fleste a f Repræsentanterne til en M iddag i Restaurant »Karnappen«.
K Ø B E N H A V N 1.
2.
3.
Nationalmuseets l.A f d .
■ 9•---
— - 3. — , Dansk Folkemuseum.
4. — 6. —•, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling.
5. 7. — - , Frilandsmuseet v. Sorgenfri.
6. Kunstindustrimuseet, Bredgade 68, Kbh. K.
7. Københavns Bymuseum, Raadhuset, Kbh. V.
8. Jernbanemuset, Sølvgade 40, Kbh. K.
9. Dansk Post- og Telegrafmuseum, Centralpostbygningen, Kbh.V.
10. Universitetets medicinsk-historiske Samling, Bredg. 62, Kbh. K.
11. .Tøjhusmuseet, Kristiansgade, Kbh. K.
12. De danske Kongers kronologiske Samling paa Rosenborg, 0. Voldg., Kbh. K.
13. Dansk Landbrugsmuseum, Kongevejen, Lyngby.
PROVIN SEN Sjælland.
14. Hørsholm Museum, Hørsholm.
15. Helsingør Bymuseum, Helsingør.
16. Handels- og Søfartsmuseet, Kronborg, Helsingør.
17. Nordsjællandsk Folkemuseum, Hillerød.
18. Det nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, Hillerød.
19.* Gilleleje Museum, Gilleleje.
ts5 O ’ •» Frederiksværk og Omegns Museum, Frederiksværk.
21. Amagermuseet, St. Magleby.
22.* Roskilde Museum, Roskilde.
23.*** Køge Museum, Køge.
2^ *** Holbæk Museum, Holbæk.
2 5 *** Kalundborg Museum, Kalundborg. .. .
26. Hjemstavnsmuseet for Asnæs og Faarevejle, Faarevejle.
27. Odsherreds Folkemuseum, Nykøbing S.
28.* Sorø Amts Museum, Sorø.
29.** Næstved Museum, Næstved.
30. Sydsjællands Museum, Vordingborg.
31.* Møns Museum, Stege.
32.** Llselund Gamle Slot, Borre, Møn.
*) Statsanerkendt Museum.
**) Statsunderstøttet Museum.
***) Statsunderstøttet Centralmuseum.
