Dansk kulturhistorisk Museumsforenings Aarsmøde 1946

Dansk kulturhistorisk Museumsforenings Aarsmøde i Helsingør den 30. August 1940.

Mødet, der begyndte Kl. 9.30, holdtes i K arm eliterklostrets Lax- m and-Sal. M useum sdirektør Klem valgtes til D irigent og bød Vel­

kom m en til Helsingør. Følgende 35 M useer var repræ senterede:

Helsingør, K ronborg, Frederiksborg, Frederiksvæ rk, H ørsholm , Roskilde, Køge, Holbæk, K alundborg, Næstved, Odense, Bogense, H jørring, Nykøbing M., Aalborg, Hobro, Oldsagssam lingen og Den gam le By, A arhus, Gammel E strup, Horsens, Odder, Vejle, Kol­

ding, Fredericia, H erning, H aderslev, Rosenborg, Tøjhusm useet, L andbrugsm useet, Københavns Bym useum sam t Nationalm useets

1., 2., 3., 6. og 7. Afdeling.

D agordenens P u n k t 1: Form andens Beretning var om delt i F o r­

tryk. Kredslæge Møller udtalte:

Ligesom A arsm ødet i 1943 m aatte opgives, saaledes m ente Be­

styrelsen ogsaa at burde aflyse Aarsm ødet i 1945 p aa G rund af de vanskelige Rejse- og Hotelforhold, uagtet den tyske Besættelse o phørte 5. Maj, og de fem lange, onde Aar saaledes v ar endt. I 1944 fan d t A arsm ødet jo Sted i København, skønt det efter Reg­

lerne b u rd e have fundet Sted i en Provinsby. Denne Gang m ente vi da, ligesom D ansk historisk Fæ llesforenings Styrelse, at nu skulde det holdes i en Provinsby.

Foreningens M edlem stal er steget m ed to fra 79 til 81, idet Faarevejle Museum i Faarevejle og L angelands M useum i R ud­

købing er indm eldt. Jeg b y der de to ny M edlem mer velkommen!

Siden sidste Møde er ved Døden bortkaldet fire M useumsledere:

12. Maj 1944 døde Guldsm edem ester Holger Kyster, født 1872.

F o rm an den for Museet for K oldinghus Len. Som H aandvæ rks- niester i sin Fødeby fra 1898 vandt h a n ualm indelig stor Anseelse.

H an gik ogsaa ind for at bevare sin Fødeby Koldings F ortid og K ulturm inder. 1929 blev h a n F o rm an d for Museet, som h an om ­ ordnede m ed Støtte a f sin H u stru E m m a, født L indem ann. Hans

sidste Aar v ar tunge p aa G rund a f H ustruens Død og hans egen Sygdom. Museet blev hans Arving, idet h a n efterlod det sit Indbo og sine K unstsam linger.

18. J a n u a r 1945 døde Apoteker Regnar Oluf sen, f. 1873, fra 1925 F o rm a n d for M orslands hist. M useum i Nykøbing M. Gennem c.

35 Aar tog h a n sig m ed aldrig svækket Ild h u af sit Museum, som h a n ofrede al sin F ritid, og endnu i sine sidste A ar lykkedes det h a m p aa m eget væsentlige P u n k ter at udvide og forbedre L o k a­

lerne i Dueholm s gamle Klosterbygning. Museet vil staa som et M onum ent over han s uselviske Arbejde, og vi vil m indes h am som en tro fast Deltager i vore Møder.

7. April 1945 døde Apoteker Peter Toft, født 1872. F ra Stiftelsen af Tønder Amts og Bys M useum i 1923 virkede h a n for den ny Institution, hvis F o rm a n d h a n blev 1925, og hvis Sam linger p ræ ­ ges af han s store Interesse fo r gam m el vestslesvigsk K unstindustri.

Museets Vækst og O rdning skyldes hans ihæ rdige Arbejde.

8. Novem ber 1945 døde F o rre tte r Jens A lby, født 1880, F o r­

m an d for D jurslands Museum, Grenaa. Væver a f F ag v a r h a n som Socialdem okrat ivrigt interesseret for sin By, i hvis offentlige Liv h a n tog virksom t Del, og som L eder af M useet lykkedes det ham un d er vanskelige F o rh o ld at sikre dets Frem tid. H ans Indsats er et V idnesbyrd om, at M useernes Sag er en Folkets Sag.

Vi h a r ogsaa m istet en af vore sikreste Støtter, Folketingsm and, Statsrevisor I. S. Vanggaard. D et er h e r ikke Stedet at om tale han s V irksom hed som P olitiker og R igsdagsm and. Men Provins- m useerne er h a m i høj Grad takskyldig. Det v ar p aa hans F o r­

slag og ved han s Indflydelse i Rigsdagen, at de k u ltu rh istorisk e M useer i Provinsen 1935 fik Del i K lasselotteriets O verskud med 20,000 Kr. aarlig til Indkøb a f særlig værdifulde M useum sgen­

stande og til Konservering. Og Provinsm useerne skylder h am navnlig i høj Grad Tale for den store H jælp, h a n ydede os ved F o rhandlingerne i 1939 og senere, der gik fo ru d for Udsendelsen af U ndervisningsm inisteriets Regler af 26/9 1 941, og hvorved S ta­

tens T ilskud forøgedes i væsentlig Grad, om end ikke i den Maale- stok som V anggaard og vi ønskede. løvrigt h a r V anggaard en Tid lang væ ret Medlem af Bestyrelsen for Vendsyssels Museum.

Æ re være disse gode Mænds Minde!

U nder det frygtelige T ryk, der hvilede over os alle indtil 4. Maj om Aftenen 1945, kunde der ikke virkes for Provinsm useernes Sag. Men ligesom L andet en Tid adm inistreredes uden Regering, saaledes arbejdedes der ogsaa — om end i langsom t Tem po — i det officielle M useum snæ vn, hvori jeg som Foreningens F orm and

h a r repræ senteret Foreningen, og hvori Professor B røndsted er F orm and, og M useum sinspektør C. A. Jensen er tredie Medlem.

Her er der afholdt 6 Møder, p aa h v e rt Møde blev talrige Sager drøftet og behandlet. De ny »Regler« er jo p aa en M aade de stats­

understøttede og de statsan erk en dte Museers Grundlov. De in d ­ førte det ny Begreb: »Statsanerkendelse« og den ny Gruppe: »Cen- tralm useer«. Statsanerkendelse m edfører vel ikke Ret til S tats­

tilskud, m en saadanne Museer h a r Ret til at kunne kom m e i Be­

tragtning ved A ndragender om T ilskud fra Fællesbevillingen (»Lotteripengene«), og de vil faa Tilsyn af og saglig Vejledning fra de Tilsynsførende, ligesom Statsanerkendelse nu er et n ø d ­ vendigt Led fo r at faa Statsunderstøttelse. Men »Reglerne« in d ­ førte ogsaa Pligt for de statsunderstøttede og statsanerkendte M useer til at have Love, der opfylder visse Krav, der b lan d t andet ang aar Museets V irkeom raade. M useum snævnet tilsendte derfor ogsaa disse til Vejledning et M odeludkast til ny Love.

M useum snævnet h a r da ogsaa i de to Aar behandlet ikke færre end 32 Museers Love, og B ehandlingen af h vert enkelt Museums Love h a r tilm ed som Regel fu nd et Sted i flere Møder. Det er nav n ­ lig Kravet om M useernes V irksom hedsom raade, som det h a r k n e ­ bet m ed og h a r kræ vet H envendelser fra Nævnet. I adskillige T il­

fælde h a r Nævnet foranlediget, at flere Nabom useer ved direkte F orhand ling indbyrdes søgte at finde de naturligste Grænser for hvert enkelt a f disse Museer.

Statsanerkendelse er anbefalet a f Nævnet for 11 Museers Ved­

kom m ende —• som Regel paa Betingelse af Æ ndringer af deres Love. I Aarene 1943— 1946 h a r M inisteriet givet følgende Museer Statsanerkendelse: Skagens Fortidsm inder, Frederiksvæ rk og O m ­ egns M useum og Møns M useum i 1943. N yborg Museum og Aaben­

raa M useum i 1944. O dder Museum, Vestfyns H jem stavnsgaard og Roskilde M useum i 1945. Falsters M inder i Nykøbing Falster, Gilleleje og Omegns Museum, Skive Museum, N ordfyns M useum i Bogense og Langelands M useum i Rudkøbing i 1946.

To Museer, Køge og Thisted, blev anbefalet til at høre til Cen­

tralm useernes Kategori. To M useer (Museet for Koldinghus Len og M orslands Museum) h a r an d rag et om Godkendelse af Museets n y Leder.

Nævnet h a r ogsaa foreslaaet Fordelingen af Dispositionsbevil­

lingen, hv o raf k un de statsunderstøttede kan faa Tilskud. I 1944

— 45 fik Køge M useum 800 Kr. til M ontrer, Stiftsm useet i M aribo 4100 Kr. til O m ordningsarbejder, Vendsyssels Museum i H jørring 4000 Kr. til O m ordningsarbejder, Ringkøbings M useum 500 Kr.

til M ontrer og Sønderborg M useum 900 Kr. til Om ordning. Ialt

10,300 Kr. I 1945— 46 fik Køge M useum 500 Kr. til Installation.

H olbæk M useum 5000 Kr. til Indlæ gning af Centralvarm e, Næst­

ved M useum 1150 Kr. til D ragtm ontrer, A arhus historiske Museum 1970 Kr. til M ontrer. Ialt 10,120 Kr.

Som sædvanlig er Dispositionsbevillingen altfor lille, hvorfor ikke alle A ndragender h a r kunnet im ødekom m es, og andre h a r m aattet nedskæres.

Fællesbevillingen (»Lotteripengene«) til Indkøb af særlig væ r­

difulde M useum sgenstande og til K onservering adm inistreres af Nationalm useet; dette h a r givet m ig Lejlighed til at udtale mig, fø r Indstillingen frem sendes til Ministeriet. H erfor vil der senere p aa D agsordenen blive gjort Rede.

Da de gam le Pengesedler var afløst a f ny, rettede jeg p aa F o r ­ eningens Vegne en Henvendelse til D anm arks N ationalbank om, at der til hvert Provinsm useum m aatte blive overladt et Sæt af de in d dragn e Pengesedler. B anken næ rede alvorlige B etænkelig­

heder ved det store Antal, m en den forhandlede dog m ed den T il­

synsførende for de historiske Afdelinger, Mag. C. A. Jensen, og det foreløbige Resultat er blevet, at N ationalbankens Seddelfag ved en Skrivelse af 10. J a n u a r 1946 h a r erklæ ret sig villig til at r e ­ servere 25 Sæt for Provinsm useerne — m en m ed følgende T ilfø ­ jelse: »da der ikke k a n være G rund til at udstille Sedlerne fore­

løbig, m ener vi, at det vil være bedre at vente nogle Aar m ed Ud­

leveringen, og beder Dem til sin Tid atter at rejse Spørgsmaalet.«

M useum sforeningen h a r derefter tak k e t N ationalbanken for dette T ilsagn og u dtalt, at Foreningen til sin Tid atter skal rejse Spørgsm aalet. Sedlerne kom m er da nok en Gang, m en vi opnaa- ede altsaa ikke at faa et Sæt af hver u dgaaet Pengeseddel til alle Provinsm useer m en k u n til de statsunderstøttede som dem, der h a r de største M øntsam linger.

Jeg kom m er nu til den største Sag, som h a r beskæftiget os meget. Det er K rigsforsikringsloven om Løsøre.

I F e b ru ar 1945 henvendte et af vore M edlemmer, O dder M u­

seum, sig til m ig i en Skrivelse angaaende Loven om K rigsforsik­

ring a f Løsøre og dens Betydning fo r Museets Ø konom i — senere strøm m ede kraftige K lager ind til m ig fra andre Museer. Vi fik da sn a rt oplyst, hvilken Lov det drejede sig om. 12A 1940 havde Rigsdagen vedtaget en Lov om K rigsforsikring a f Løsøre, hvori det hed, at blan d t an dre v ar M useers Løsøre und tagne fra Lovens Bestem melser. Men en Lovæ ndring af 8/7 1943 slettede Bestem ­ melsen om, at M useer v ar undtagne, hvilket dog frem deles gjaldt

Statens Museer. E fte r denne Lov skulde da alle andre Museer end Statens betale et foreløbigt ForsikringshV/æp paa indtil V² pCt.

halvaarlig af Museets Forsikringssum , og ved Opgørelsen efter Krigen blev M useerne pligtige til at betale indtil 5 pCt. af deres Forsikringssum .

Om denne særlig for Provinsm useernes Økonom i alvorlige Lov havde Bestyrelsen intet Kendskab h aft, som Følge af Landets Be­

sættelse blev O ffentligheden slet betjent m ed E fterretninger om Rigdagens F orhandlinger, og ingen havde m ent, at der var nogen Anledning til før Lovens Vedtagelse at søge en F orhandling med den Forening, der repræ senterede Landets samtlige k u ltu rh isto ­ riske Museer. Nu ved vi, hvem denne usalige Lovændring skyldes;

det var F orm anden for K unstm useerne i Provinsen, hvis F o r­

ening aldrig h a r h a ft K ontakt m ed vor, skønt K unstm useerne jo m ed ganske faa U ndtagelser h a r T ilknytning til de k u ltu rh isto ­ riske Museer. Og sam m e havde da heller ikke følt sig foranlediget til forinden at tage os m ed paa Raad, skønt kun 15 a f de 69 Provinsm useer, der er vore M edlemmer, h a r en K unstafdeling, h vo raf nogle tilm ed er ganske ubetydelige.

De i Lovæ ndringen fastsatte T ak ster kom saa h øjt op, fordi M useernes Løsøre blev sat i F areklasse m ed Erhvervsløsøre, for hvilket Præ m ien var 10 Gange saa høj som fo r alm indeligt Løsøre:

1 pCt. aarlig m od 1 pro mille, og M aksim alpræm ien var ogsaa 10 Gange saa høj: 5 pCt. m od 5 pro mille.

Men hvorfor i Alverden skulde F aren for Museernes Løsøre ved Bom bning eller Ildspaasæ ttelse under Krigen være større end for alm indeligt Løsøre? Det skulde dog synes at være alt andet end indlysende. Og tilm ed h a r ingen a f de k u lturh isto riske Museer fo r­

retningsm æssig K arakter. Der er da heller intet M useum h er i Landet, hvis Sam linger h a r lidt nogensom helst Overlast under Be­

sættelsen.

Provinsm useernes Forsikringsbeløb er selvfølgelig af m eget fo r­

skellig Størrelse, det varierer for de størstes V edkom m ende fra 600.000 Kr. til over 1 Million, for ret m anges V edkom m ende fra 100.000 Kr. til 200,000 Kr. og for andre, m indre Museers Vedkom ­ m ende fra 25,000 Kr. til 75,000 Kr. Men jo m indre et Museum er, des m in d re er det i Stand til at bæ re uventede økonom iske Byrder.

Da Styrelsen blev k la r over, at Museernes Økonom i kunde blive helt ødelagt og deres V irksom hed lam m et ved denne Lovændring, sendte vi 3. Ju li 1945 en længere m otiveret Skrivelse til U nder­

visningsm inisteriet, hvori vi androg om Bistand og H jælp i denne Sag, eventuelt ved D ispensation fra Lovens Bestemmelser, ellers ved ekstraordinæ r Statsstøtte.

P a a F oranledning a f U ndervisningsm inisteriet skrev N ational­

m useets D irektør 21, August en Redegørelse til M inisteriet, hvori h a n bekræ ftede Rigtigheden af vore O plysninger og frem hævede, at Provinsm useerne er ideelle, uforretningsm æ ssige K ulturinsti­

tutioner. H an henstillede indtræ ngende, a t der ydes de k u ltu rh i­

storiske M useer Støtte i denne Sag, eventuelt ved at der foreløbig gives dem H enstand m ed Betaling af Forsikringsbidragene, in d ­ til der k a n foreligge en sam let Oversigt over disses Størrelse.

Senere havde jeg en personlig Sam tale m ed D epartem entchefen i U ndervisningsm inisteriet og 27. Septem ber en Konference med Fuldm æ gtig Koch sam m esteds om denne Sag; m en iøvrig't hørte jeg derefter intet fra M inisteriet trods Aftale herom .

H ertil kom , at der ogsaa vilde følge Udgifter til Opfyldelse af Lov af 2V^{/ 2} 1939 om K rigsforsikring af B ygninger fo r de Museer, der selv ejer deres Bygninger. Men herom forelaa der endnu in ­ gen E rfaringer.

E fterh aan d en indsaa jeg, at en anden Vej ogsaa rnaatte fo r­

søges: Henvendelse til Rigsdagen, hvorfor jeg gjorde indledende S kridt til at faa en Sam tale herom m ed fhv. Indenrigsm inister, F olketingsm and Bertel Dahlgaarcl. D a henvendte M useum sinspek­

tø r ved Statens M useum for Kunst, E rik Zahle, sig til mig p aa Provinsens Kunstm useers og disses Form ands Vegne m ed Forslag om, at vi i Fæ llesskab skulde søge at faa en Sam m enkom st m ed Hr. D ahlgaard. Denne fan d t Sted 29. Novem ber 1945. Han lovede at undersøge M ulighederne for en H jælp til Museerne.

Senere bad h a n m ig om at sende h am en længere skriftlig F re m ­ stilling af hele Sagen, hvori jeg 9. D ecem ber 1945 bl. a. udtalte, at vi rnaatte haabe, at Staten ved en særlig Bevilling godtgjorde alle de k u ltu rhistoriske Museer, som Staten ikke ejer, de Udgifter, som disse hver isæ r i H enhold til disse to Love h a r h a ft og k a n fo r­

ventes at faa. Og som Bilag h ertil sendtes 2. J a n u a r 1946 efter A nm odning fra Hr. D ah lg aard en Liste i tabellarisk F orm m ed O plysninger om alle herhenliørende Spørgsm aal, der var u d a rb e j­

det p a a G rundlag af et Spørgeskem a, der var sendt til alle k u ltu r­

historiske Museer, der ikke ejedes af Staten, og som er vore Med­

lemmer, ialt 69. Det u n d rer mig, at ikke alle Museer h u rtig t sva­

rede, og at nogle, væsentligt de sm aa Museer, slet ikke svarede.

9. April 1946 frem sendte Hr. D ah lg aard det Forslag, som U n­

dervisningsm inisteriet havde stillet og som »kunde forventes ved­

taget i Finansudvalget«. Dette Forslag gik ud paa følgende: »Der stilles en 3-aarig Bevilling paa ialt 150,000 Kr. til R aadighed til Ydelse af ek strao rdinæ r Statsstøtte til statsanerkendte M useer til Udredelse af de p aa M useerne paalignede Bidrag til Krigsforsik-

ringsfonden fo r Løsøre..., idet Finansm inisteriet dog under Forudsæ tning af, at der ikke ved stedfunden Sam raad mellem F i­

nansudvalget og U ndervisningsm inisteriet er tru ffet næ rm ere Be­

stem m elser om V ilkaarene for den p aatæ nkte Statsstøtte, h a r h en ­ stillet, at T ilskuddet i hv ert enkelt Tilfælde ikke overstiger 50 pCt.

a f vedkom m ende Museums Bidrag til K rigsforsikringsforbundet, sam t at det betinge« af, at der fra anden Side ydes et ekstraordi­

n æ rt Tilskud af m indst sam m e Størrelse. Man k an derim od til­

træde, at det fastsættes, at T ilskuddet som Regel ikke m aa over­

stige 50 pCt. af vedkom m ende Museums Bidrag til K rigsforsik­

ringsforbundet«.

H ovedpunktet i dette Forslag er nu vedtaget og den treaarige Bevilling paa ialt 150,000 Kr. gennem ført. Den vil blive fordelt m ellem alle statsanerkendte og statsunderstøttede Museer, ogsaa K unstm useerne, og U ndervisningsm inisteriet overvejer nu den nøjere U dform ning af de Regler, hvorefter dette skal ske. D er vil, saa vidt det vides, næ ppe blive kræ vet noget »ekstraordinæ rt T il­

skud fra anden Side«, m en regnet m ed et vist Forhold til Muse­

ernes egne Indtæ gter.

Vi fa a r saaledes ikke alt, h v ad vi ønskede og haabede, idet altsaa ikke alle Provinsm useer fa a r Del i Tilskuddet, og dette ikke k an ventes at overstige de 50 pCt. Men et Resultat er dog naaet, og dette skyldes i særlig Grad Folketingsm and Bertel D ahlgaards Hjælp og Støtte, fo r hvilken vi er h am taknem lige.

Jeg m aa sluttelig beklage, a t Styrelsen ikke h a r været i Stand til at finde yngre M edarbejdere til det planlagte lille Skrift om M useum steknik og Konservering, og at Frem skaffelsen a f P røve­

a rk til Protokol og try k te K artotekkort h a r været vanskeliggjort a f Papirm angel.

Styrelsen sendte H r .Albert Thom sen, Holbæk, en Hilsen paa hans Jubilæ um sdag i F e b ru a r 1945. Og Foreningen h a r ydet sit Bidrag til en Medaille, som er overrakt den norske Rigsantikvar H arry F ett p a a han s 70-Aars Fødselsdag den 8. Septem ber 1946.

F ra begge h a r vi herfo r m odtaget en hjertelig Tak.

Sluttelig vil jeg gerne frem sæ tte følgende Forslag til en Henven­

delse til U ndervisningsm inisteriet til Diskussion og Afstemning:

»Dansk k u ltu rh isto risk M useum sforening tillader sig herved at andrag e om, a t den i M inisteriets Regler for statsunderstøttede Museer i Provinsen a f 26. Septem ber 1941 § 3 trufn e Bestemmelse:

»I de første 5 Aar efter nuvæ rende Reglers Ik rafttræ d en vil der dog ku n n e m eddeles Dispensation fra 5-Aars Fristen«, m aa blive æ ndret saaledes, at Fristen fra 5 Aar forlænges til 10 Aar.

24

F o rh an dlin gern e om M useernes Love og særligt om Betingel­

serne for Statsanerkendelse og om deres indbyrdes Grænser h a r vist sig at kræve m eget længere T id end beregnet, og desuden h a r de siden 1941 forløbne A ar været saa unorm ale, at det m aatte blive vanskeligt eller um uligt at ordne Bevillingsspørgsm aal.

Ikke m indst i B etragtning a f sidstnæ vnte F o rho ld er det F o r­

eningens H aab, at M inisteriet vil lage denne Henvendelse under velvillig Overvejelse«.

F orm andens Beretning efterfulgtes a f en længere Diskussion.

A ndrup m ente, at en Række Museer —• f. Eks. Liselund, GI. E strup og M øntergaarden i Odense — bu rd e betragtes som H use m ed Løsøre, ikke som Huse m ed E rhvervsinventar, hvorfor de ikke bu rde beskattes m ed 1 % , m en m ed 1 %o. E n privat M øntsam ­ ling, der u nd er Krigen anbragtes i Sikkerhed p aa Frederiksborg, skal nu belale den højere Forsikringssats, m edens den hjem m e i M andens Stue vilde være blevet beskattet un d er Hus m ed Løsøre.

H vad vil Bestyrelsen foretage sig m ed M useer som Liselund og GI. E strup, der ikke er statsanerkendte, m en dog delvis sta ts­

understøttede? — A ndrup gjorde dernæ st opm æ rksom paa, at K ontrolfunktionæ rerne v ar ved at d anne K lubber un der Vagt- værnet, hvorved Tim elønnen f. Eks. fo r Frederiksborgs V edkom ­ m ende blev presset op til 2.50 Kr. D a det som oftest drejer sig om delvis pensionerede, æ ldre Folk, skønnes denne Lønning al være lovlig høj. — K lem oplyste, at der p a a K ronborg k u n betales 1.50 Kr. i Tim en. — Søgciard m eddelte, at K rigsforsikringen for Bygningerne skal betales m ed 13— 15 %>o i Løbet af 3 Aar. H ar Bestyrelsen arb ejd et p a a ogsaa at faa disse U dgifter ind un d er Be­

villingen til Løsøreforsikringen? — Form anden: I M inisteriets Skrivelse af 31. Ju li nævnes k u n Løsøre, skønt Bygningerne var taget m ed i vort Andragende.

Riism øller, Aalborg, bem æ rkede til A ndrups andet P un kt, at Opsynet hid til h a r været lønnet for lavt. Men hvor det drejer sig om A ldersrentenydere, k a n en for høj Løn let m edføre Alders­

rentens Bortfald. — Andrup: Vi h a r ogsaa A ldersrentenydere. De faa r 2— 300 Kr. i nogle faa M aaneder om Aaret. Nu bliver vi nødt til at antage færre, m en fuldt beskæ ftigede Folk i Stedet for disse m ere løst engagerede. — Klem : Den nye Aldersrentelov giver jo Ret til stø rre Bifortjeneste end den gamle.

Kaster, Odder, savnede en Oversigt over, hvor m eget Tilskuddet til F orsikringen drejer sig om. — Albrectsen, Odense: Tilskuddet ydes kun, n a a r Museets økonom iske Stilling gør det paakræ vet.

Da Odense K om m une yder et run d eligt T ilskud (i Aar 10.000 Kr.

ekstrao rdinæ rt p aa G rund af Krigsforsikringen), betyder det vel, at Fyns Stiftsm useum ikke k an kom m e i B etragtning ved Udde­

lingen af Statstilskuddet? Bestyrelsen anm odes om at støtte Stifts­

m useets Ansøgning til M inisteriet om a t faa Del i Tilskuddet. — Søgaard vilde støtte A ndrups F ortolkning af visse Museer som

»m øblerede Huse« meget kraftigt. P aa en Forespørgsel h a r F u ld ­ m ægtig Koch svaret, at h a n ikke var sikker paa, om F abrik kern e i Den gam le By kunde u ndgaa den høje Fabriks-K rigsforsikring.

E n sam let Henvendelse vilde m aaske kunne gøre sin Virkning. — Paulsen, F rederiksborg: H vordan k a n en saadan Lov vedtages, uden at U ndervisningsm inisteriet h a r gjort Foreningen opm æ rk­

som p a a den? M angler vi ikke en C entralorganisation — M u­

seum snævnet repræ senterer f. Eks. ikke Frederiksborg. — Sekre­

tæren: E n d ikke N ationalm useet eller Statens T ilsynsførende h a r faaet blot en A ntydning af Meddelelse om B ehandlingen eller Ved­

tagelsen af den om talte Lov! Om Museer k a n betragtes som Huse m ed Løsøre bliver et ju rid isk Fortolkningsspørgsm aal, som jeg m ener, den kom m ende Bestyrelse m aa henvende sig til en Spe­

cialist om. —• Form anden udtalte, at der aldrig h a r været rettet Henvendelser til Bestyrelsen vedrørende Opsynsm ændenes L øn­

ningsforhold. Til A ndrups første Spørgsm aal kun de h a n svare, at Bestyrelsen hele Tiden h a r hævdet, at M useerne ikke h a r noget m ed E rhvervsløsøre at gøre. I en Skrivelse til Rigsdagen er det frem hæ vet m eget stæ rkt, at det er os uforstaaeligt, at m an kunde henføre M useerne under denne Lov. Bestyrelsen kan ikke gøre for, at der vedtages en Lov, som den paagæ ldende O rganisation ikke fa a r Meddelelse om. F o rm an d en tilbageviste B ebrejdelser i den Anledning. De delvis statsunderstøttede, m en ikke statsaner kendte Museer kunde h a n ikke vide noget om. — A ndrup: De paagæ ldende M useer er dog M edlem m er af Foreningen. — For­

m anden: Ja, m en de h a r ikke henvendt sig til os. Var vi ikke gaaet til Rigsdagen, havde vi ikke opnaaet noget R esultat — og R esultatet var ikke blevet anderledes, hvis vi i Stedet v ar gaaet til F inansudvalget. — Berner-Schilden-H olsten: At M useerne v an ­ skeligt k a n henføres under bluse m ed Løsøre skyldes vel, at deres Værdier ofte er for store? M aksim um for det p rivate Løsøres F orsikringssum er 100.000 Kr. pr. Police. Men dette Beløb vilde sikkert for m ange Museer betyde en U nderforsikring, hvis der skete virkelig Skade. — Det vedtoges, at den kom m ende Besty­

relse optager Sagen til fornyet Drøftelse.

Friis, H jørring, vilde gerne have M useum snævnet til at give en Redegørelse for Fordelingen af C entralm useernes Virksom heds- o m raad er i Forho ld til de sm aa Museer i de paagæ ldende Distrik-

ter. — Riism øller, Aalborg: I vort O m raade ligger det fortrinlige M useum i Aars. M useum snævnet h a r an erk en d t hele Am tet som Aalborg M useums V irksom hedsom raade m ed den Indskræ nkning, at A alborg M useum ikke foretager arkæ ologiske Undersøgelser i Aars, Gislum og Slet H erreder sam t et P a r Sogne i N æ rheden af Aars. D erim od k a n vi godt foretage Opkøb i disse H erreder. — Sekretæren: Det er vanskeligt a t træ kk e kulturgeografiske Grænser m ellem M useerne. H vad skal m an m ene om en Grænse mellem f. Eks. Roskilde og Køge? P aa den anden Side maci m an have noget at holde sig til i Tvivlsspørgsm aal. M useum snævnet h a r anset det for bedst, a t der forhandles direkte m ellem de paagæ l­

dende Museer. N aar et M useum ved O pnaaelsen a f S tatsanerk en­

delse reviderer sine Love, sker der H envendelse til Nabom useer, hvis Love ikke behøver at revideres. F o r Grænsernes Beliggenhed k a n Jernbaneforbindelser etc. spille en Rolle. Vi er ved U ndervis­

ningsm inisteriets Bestem m elser forpligtede til at fastsæ tte Grænser, m en disse behøver ikke at falde sam m en p aa b aade det forhisto ­ risk e og det historiske O m raade. Med H ensyn til de sm aa Museer, der ligger i Centralm useernes O m raade, k a n henvises til O rd n in ­ gen p a a Fyn. R andbyerne h a r h e r hver isæ r faaet sit specielle O m raade, m edens sam tidig Stiftsm useet h a r Ret til at virke over hele Fyn. O rdningen gælder foreløbig for 10 Aar. Det Museum, som sidder m ed Penge og kvalificeret A rbejdskraft, k a n ik ke in d ­ skræ nkes til et eller to H erreder; m en det h a r Forpligtelse til at tage H ensyn til de sm aa Museers Sæ rinteresser. Stiftsm useet vil saaledes ikke begære at erhverve en Lavsgenstand fra Bogense fo ru d for H jem byen. De sm aa Museer bør ikke gaa videre ud end til deres n atu rlig e V irkeom raade. — B roholm erklæ rede sig i det store og hele enig heri. De store, gam le Museer m aa for de fo r­

historiske Perioders V edkom m ende have Lov til at sam le fra hele O m raadet. Ofte k a n m an faa de m indre Museer til at vælge en særlig Begrænsning, saaledes h a r F alsters M inder deponeret alle sine O ldsager i Stiftsm useet i Maribo, m od at dette ikke sam ler p a a F olkekultursager fra Falster. Arkæologiens M ateriale bør saa vidt m uligt være sam let p aa faa Steder.

D iskussionen sluttede m ed Vedtagelse af F orm andens Forslag om, at D ispensationen fra M inisteriets Regler § 3 skulde søges forlæ nget fra 5 til 10 Aar, hvorefter B eretningen godkendtes.

P u n k t 2 p a a D agsordenen: Sekretæ ren, C. A. Jensen, gav Over­

sigt over Fordelingen af Fællesbevillingen for 1944— 45 og 1945—

46 til Indkøb og Konservering.

1944/45 1945/46 Liselund: Konserveringsarbejder ... 2000 2000 Gammel-Estrup: Gobelinkonservering ... 2000

Aarhus gml. By: Skrivepult, Spiseskeer m. m... 350

Sofa ra. m... 245

Køge: Konserveringsarbejder ... 1000 1000 *Signetring... 15

Holbæk: Louis XVI Møbler ... 000

Odense: Kiste fra Drigstrup c. 1650 , ... 2100

Louis XVI Sølvterrin ... 3557

Hjørring: Indkøb af V. Friis Sam linger... 4000

do. og Konservering af Bronzesager ... 3300

Nykøbing M.: Rokokolampet. Empirespejle. Kirkepanel 900 Aalborg: *Sentmiddelald. Guldfingerring ... 300

Empiremøbler fra R an d ru p ... 2000

Aarhus: Forhist. U dgravninger... 500

Horsens: * Kiste fra P a læ et... 450

Kolding: Jernbunden Kiste m. m... 1250

Ringkøbing: Konservering af Oldsager ... 400

Sønderborg: Indkøb ... 500 763 Hillerød: Konserveringsarbejder ... 400 300 Roskilde: Empiremøbler ... 1200 1000 *Sølvskeer ... 55

Stege: Malerier af S. L. L a n g e ... 1000

Konserveringsarbejder ... 500

Nyborg: Bybilleder ... 500

Try, Østvendsyssel: Indkøb ... 400

Aars: Indkøb ... 1000 1000 Hobro: Indkøb ... 450 400 Odder: Konservering ... 200 Desuden har Nationalmuseet udført mindre Konser­

veringsarbejder for Roskilde, Middelfart, Randers

og Horsens ... 545 20 Fordelingen af Provinsm useernes Fællesbevilling til Indkøb og Konservering giver ikke Anledning til nogen lang Redegørelse.

De foregaaende Aars P raksis er ikke afveget, m en de unorm ale Tilstande, som h a r hersk et i Landet, m aatte i nogen Grad præge de to Aar. 1944 indkom til U ndervisningsm inisteriet k un 16 A ndragender m ed en Totalsum p aa k u n 20.580 Kr., 1945 20 A n­

d ragender p a a 26.000 Kr., m indre end sædvanligt. Det førstnæ vnte Aar havde N ationalm useet disponeret over 1350 Kr. dels til Kon­

serveringer, dels til nogle Indkøb i København, en Kiste til H o r­

sens 450 Kr., en m iddelalderlig G uldfingerring fra H im m erland, der ikke kunde siges at være Danefæ, til Aalborg 300 Kr. og et

P a r Sølvskeer til Roskilde 55 Kr. 1945 forbrugles p a a tilsvarende M aade ialt k u n 35 Kr.

U nder disse Forh old liar det væ ret m uligt ubeskaaret at im øde­

kom m e alle større Ø nsker om Indkøb a f enkelte betydelige Gen­

stande, der virkelig k an siges at hæve Provinsm useernes Standard.

Det gælder saaledes i 1944 Odenses B arokkiste m ed fin In tarsia fra ca. 1650, 1945 Odenses nyklassiske Sølvterrin fra ca. 1790, et lokalt Sølvsm edearbejde, og Aalborgs Em pirem øblem ent fra Ran- dru p H erregaard. De uundgaaelige, m en ret sm aa N edskæringer h a r som sædvanlig isæ r ra m t uspecificerede A ndragender om Hjælp til Indkøb, m en k u n yderst faa af A ndragenderne h a r i disse to Aar faaet helt Afslag. Man h a r k u n n et im ødekom m e alle rim elige Ø nsker om H jælp til K onserveringer og yde flere m in d re M useer Støtte til blandede Indkøb.

Overfor de ny tilkom m ende statsan erk endte Museer, der jo alle fa a r Ret til P a rt i denne Bevilling, skal jeg gentage, at det n ytter lidet eller intet al indsende A ndragender uden at nævne noget bestem t Tal. Saadanne Ø nsker k a n der vanskeligt tages Hensyn til. Nævnes der en Sum, er der H aab om i det m indste at faa noget a f den tildelt.

Sekretærens Oversigt over Fællesbevillingens Fordeling god­

kendtes.

D agsordenens P u n k t 3, M useum s konsulenternes V irksom hed:

U nder dette P u n k t udtalte den Tilsynsførende Dr. Broholm : A r­

bejdet m ed O rdningen af Provinsm useerne er blevet fortsat efter de Linier, som blev m eddelt p a a A arsm ødet 1944. I 1945 er der arb ejdet i M aribo Museum, hvor Protokollen førtes å jour, og Ribe, hv or det sam m e skete. E ndvidere blev der truffet Aftale om N yordninger i Varde, H olstebro og H jørring Museer. I 1946 er A rbejdet paabeg ynd t i H jørring, fo rtsat a f cand. mag. K nud Larsen. H olstebro M useum er nyopstillet og protokolleret. Det sam m e gælder V arde Museum. I E fter a a r et vil R anders og Hobro M useer blive besøgt, og, saavidt T iden tillad er det, vil Skive og Ribe M useer blive ordnet og Protokollen ført å jour. Konsulenten er i F æ rd m ed at u d arbejde en P lan for ensartet B ehandling af nytilkom ne Oldsager, p aa Grund a f hvilken der vil ku n n e føres effektiv K ontrol m ed hele Landets O ldsagsbestand. E rfaringen h a r vist, at alt for m ange O ldsagsfund er for d aarligt oplyst, idet de foreliggende O plysninger h a r været alt for tilfældige. Jeg h e n ­ stiller, at m an o p fo rdrer K onsulenten til ved første Lejlighed at redegøre for disse P laner. — Af H ensyn til M useernes Økonomi

henlægges saa m eget a f A rbejdet som m uligt (f. Eks. R enskrift af Protokoller og arkivalske Undersøgelser) til Nationalm useet som V interarbejde, hvor Museets topografiske Arkiv er til Disposition.

C. A. Jensen udtalte som Tilsynsførende m ed de historiske A fdelinger:

I F in a n sa a ret 1. April 1944— 31. Marts 1945 er udført forskelligt Arbejde for følgende Museer ved M useum skonsulenten: Museet for H olstebro og Omegn, hvor Sam lingerne fra historisk Tid er blevet om ordnet efter den sidste Aar lagte Plan. Lolland-Falsters Stiftsm useum , hvor der ér paabegyndt en gennem gribende O rd­

ning a f Sam lingerne i Forbindelse m ed en større Udvidelse af Museets Lokaler. Man h a r n aaet at opstille Sam lingerne fra Tiden indtil c. Aar 1700. I K alundborg og Omegns M useum er der p a a ­ begyndt en ny Registrering af den først indsam lede Halvdel af Museets Sam linger fra historisk T id sam tidig med, at der bliver m alet N um re p aa disse Genstande. Skive Museum h a r faaet en Række Genstande fra historisk T id registreret og paam alet Numre.

F o r Viborg Stiftsm useum er der p lanlag t og i Løbet af Vinteren paabegyndt en ny Registrering af Sam lingerne fra historisk Tid. — A rbejdet h a r i dette A ar været en Del generet a f de urolige F o r­

hold u nd er Besættelsen. I V intertiden h a r Konsulenten iøvrigt været til Tjeneste for N ationalm useets 2. og 3. Afdeling, ligesom h a n i Ju li M aaned i 14 Dage deltog i 3. og 7. Afdelings Bønder - gaardsundersøgelser i Sydsjælland.

I F in a n sa a ret 1. April 1945— 31. M arts 1946 h a r Museums- konsulenten udført A rbejder for følgende Museer: I Møns Museum er foretaget en Revision af Protokol og Sam linger fra historisk Tid, N um re er m alet paa Genstandene, ligesom der i Forbindelse herm ed er æ ndret lidt i Genstandenes Opstilling, desuden er der indrettet et P a r nye Værelser. F or L olland-Falsters Stiftsm useum er der foretaget Æ n dring af Genstandenes Opstilling i tre af F ri­

landsm useets Bygninger. P a a K alundborg og Omegns M useum er den paabegyndte Revision, N um m erering og Beskrivelse af Gen­

standene i et Seddelregister blevet fortsat. I Viborg Stiftsm useum er ligeledes fortsat m ed Revision af Protokollen over Genstande fra historisk Tid, Genstandene er blevet paam alet N um re og u d ­ førligt beskrevet i et Seddelregister. E ndvidere er M useerne i L em ­ vig og V arde blevet besøgt, og et Protokolleringsarbejde ved de to Museer er p lanlagt for det kom m ende Aar. I V intertiden h a r M useum skonsulenten været til Tjeneste for N ationalm useets 2. og 3. Afdeling.

P u n k t 4, Regnskabsaflæggelse. K assereren, Uldall, m eddelte føl­

gende: M edlem skontingenter for 76 M useer i 1944 v a r 760,00 Kr., Aarets Indtæ gter i alt 3.918,21 Kr., U dgifterne 287,73 Kr., h v o r­

efter der var 3.630,48 Kr. at overføre. I 1945 indkom fra 77 M u­

seer 770,00 Kr. i K ontingenter, Aarets Indtæ g ter i alt 4.517,68 Kr., U dgifterne 326,75 Kr., til Overførsel bliver derefter 4.190,93 Kr.

Regnskabet er revideret af H jorth-N ielsen. Det godkendtes.

P u n k t 5, E ventuelt. E ngelstoft, Køge, vilde gerne have N ational­

m useet til at lave In stru k tio n sk u rsu s for Provinsm useernes K usto­

der. Det v ar ogsaa ønskeligt at faa næ rm ere K ontakt m ellem F o r­

eningen og Museerne, eventuelt ku nd e hvert M useum aarligt in d ­ sende en ko rtfattet Beretning om sin Virksom hed. H an foreslog desuden at forsøge m ed A ftenaabning i Provinsm useerne. Mange M ennesker h a r ikke T id til at gaa p a a M useum om Dagen. I Køge M useum fa a r Kustoden H alvdelen af det, der kom m er ind ved Aftenbesøg. — B roholm m eddelte, at m an var begyndt at m odtage nogle af Provinsm useernes K ustoder til In stru k tio n paa N ational­

museet, saaledes havde Kustoden fra R anders opholdt sig h e r en M aaned. — K lem anbefalede i T ilslutning til Engelstofts andet Punkt, at M useerne m eddelte deres B ekym ringer til Foreningens Bestyrelse.

M useum skonsulent H alkjæ r Kristensen redegjorde for In d sa m ­ lingen af T inm æ rker, der nu er afsluttet. Der er k u n fundet K andestøberm æ rker af 10— 12 Mestre, d er g ru p p erer sig i P e ri­

oden ca. 1720— 1820. At der ikke findes M ærker a f flere Mestre, skyldes sikkert, at T innet i høj Grad h a r været udsat for O m ­ sm eltning. H. K. havde gennem gaaet K andestøberlavets P a p ire r i K øbenhavn og fundet et m eget stort Antal Mestres Navne. Det er nu T anken at publicere de frem dragne M ærker sam t alle kendte M estres Navne.

P u n k t 6, Bestyrelsesvalg. D a der ikke afholdtes Møde i F jor, afgik nu hele Bestyrelsen og Revisor. Af den afgaaende Bestyrelse ønskede F o rm an d en sam t Friis, H. P. H ansen og Uldall ikke Genvalg.

Til F o rm a n d valgtes A lbert T hom sen, Holbæk, hvorefter C. A.

Jensen og N orn genvalgtes. Som nye M edlem m er a f Bestyrelsen valgtes K lem , Kronborg, Svend Larsen, Odense, Søgaard, Den gam le By og Steensberg, N ationalm useets 3. Afdeling. Endvidere valgtes to Revisorer. (Bestyrelsen konstituerede sig senere m ed Norn som N æ stform and, Svend L arsen som K asserer og Steens­

berg som Sekretær).

D irigenten, K lem , hyldede de afgaaede M edlemmer og specielt F orm anden. Den nye F orm and, Thom sen, takkede for Valget og foreslog J. S. Møller som Foreningens Æ resm edlem , idet han m indedes de Resultater, der i Møllers Form andsperiode fra F o r­

eningens S tart indtil nu er opnaaet for M useerne; det er de første Skridt, der koster det største Arbejde. Forsam lingen gav sin enstem m ige Tilslutning til Forslaget.

Mødet sluttede m ed Frokost i Industriforeningens Lokaler.

Dansk historisk Fællesforenings Aarsmøde i Helsingør 30. August—1. September 1946.

Allerede paa det foregaaende Aarsmøde, i Septem ber 1944, fore- laa der Indbydelse fra Frederiksborg A m ts historiske Sam fu nd til at afholde A arsm ødet i 1946 i Helsingør. Den særlige Anled­

ning h ertil var Frederiksborg A m tssam fundets 40-Aars Jubilæ um ; dertil føjedes Ønsket om, at det som det første Aarsm øde ude i L andet efter Krigen m aatte faa en særlig festlig K arakter. K ri­

gen tra k dog i Langdrag, og selv efter Befrielsen kunde det se ud som T rafikforholdene i Landet først vilde bedres i et saa lang­

som t Tempo, a t Mødet m aaske m aatte opgives eller udsættes. I 1945 kunde intet Møde afholdes, m en i Løbet a f E fteraaret fo r­

bedredes T rafikforholdene saa meget, at Planerne om Mødet i H el­

singør ku nd e genoptages, og trods de overordentlig vanskelige Ind- k varteringsforhold i H elsingør besluttedes det at gennem føre Mø­

det. De der var med, vil sikkert være enige om, at R epræ sentan­

terne fik en M odtagelse fra H elsingør Bys og F rederiksborg Amts og A m tssam funds Side, som de sent vil glemme; den eneste Be­

tæ nkelighed m aatte være, om andre Sam fund og Byer efter denne Udfoldelse af G æ stfrihed frem tidig vil vove at indbyde R epræ ­ sentanterne, m en i den Forbindelse m aa det jo huskes, at Mødet i Aar netop havd e sin særlige K arakter p aa Grund af Jubilæ et og som det første Møde efter Befrielsen.

Den 29. August styrtede Regnen ned i stride Strøm m e, og det saa ud til at Mødet vilde drukne i Regn. Reglen h a r jo været, af de første Dage h a r R epræ sentanterne siddet i en tæt Sal og støn­

net af Varme, nogle h a r tru k k e t i Skjorteæ rm er og andre er faldet i Søvn; først p a a U dflugtsdagen er det blevet koldt og regnfuldt.

I Aar var vi heldige; tre straalende Sensomm erdage indram m et af Regndage fø r og efter Mødet. Bedre kunde det ikke være set fra M ødedeltagernes Synspunkt.

Mødet begyndte, som det var naturligt i Helsingør, m ed en By-