Dansk historisk Fællesforenings Aarsmøde 1946

D irigenten, K lem , hyldede de afgaaede M edlemmer og specielt F orm anden. Den nye F orm and, Thom sen, takkede for Valget og foreslog J. S. Møller som Foreningens Æ resm edlem , idet han m indedes de Resultater, der i Møllers Form andsperiode fra F o r­

eningens S tart indtil nu er opnaaet for M useerne; det er de første Skridt, der koster det største Arbejde. Forsam lingen gav sin enstem m ige Tilslutning til Forslaget.

Mødet sluttede m ed Frokost i Industriforeningens Lokaler.

Dansk historisk Fællesforenings Aarsmøde i Helsingør 30. August—1. September 1946.

Allerede paa det foregaaende Aarsmøde, i Septem ber 1944, fore- laa der Indbydelse fra Frederiksborg A m ts historiske Sam fu nd til at afholde A arsm ødet i 1946 i Helsingør. Den særlige Anled­

ning h ertil var Frederiksborg A m tssam fundets 40-Aars Jubilæ um ; dertil føjedes Ønsket om, at det som det første Aarsm øde ude i L andet efter Krigen m aatte faa en særlig festlig K arakter. K ri­

gen tra k dog i Langdrag, og selv efter Befrielsen kunde det se ud som T rafikforholdene i Landet først vilde bedres i et saa lang­

som t Tempo, a t Mødet m aaske m aatte opgives eller udsættes. I 1945 kunde intet Møde afholdes, m en i Løbet a f E fteraaret fo r­

bedredes T rafikforholdene saa meget, at Planerne om Mødet i H el­

singør ku nd e genoptages, og trods de overordentlig vanskelige Ind- k varteringsforhold i H elsingør besluttedes det at gennem føre Mø­

det. De der var med, vil sikkert være enige om, at R epræ sentan­

terne fik en M odtagelse fra H elsingør Bys og F rederiksborg Amts og A m tssam funds Side, som de sent vil glemme; den eneste Be­

tæ nkelighed m aatte være, om andre Sam fund og Byer efter denne Udfoldelse af G æ stfrihed frem tidig vil vove at indbyde R epræ ­ sentanterne, m en i den Forbindelse m aa det jo huskes, at Mødet i Aar netop havd e sin særlige K arakter p aa Grund af Jubilæ et og som det første Møde efter Befrielsen.

Den 29. August styrtede Regnen ned i stride Strøm m e, og det saa ud til at Mødet vilde drukne i Regn. Reglen h a r jo været, af de første Dage h a r R epræ sentanterne siddet i en tæt Sal og støn­

net af Varme, nogle h a r tru k k e t i Skjorteæ rm er og andre er faldet i Søvn; først p a a U dflugtsdagen er det blevet koldt og regnfuldt.

I Aar var vi heldige; tre straalende Sensomm erdage indram m et af Regndage fø r og efter Mødet. Bedre kunde det ikke være set fra M ødedeltagernes Synspunkt.

Mødet begyndte, som det var naturligt i Helsingør, m ed en By-

vandring. D eltagerne samledes fo ran St. Olai Kirke, og derfra fulgte vi M agister Hugo M atthiessen gennem gam le Gader og Gaarde. Flere af D eltagerne ytrede deres Forbavselse over hvor meget af den gamle Sundtoldbys Sæ rpræg der er bevaret i S tra n d ­ gadekvarteret. M agister M atthiessen sluttede sin R undtur paa B randtom ten fo ran den frilagte S trandgade-H usræ kke og gav sit B idrag til D røftelsen om denne ved at gøre opm æ rksom paa, i h v o r h øj Grad den var bygget til at ses under en Gades P ersp ek ­ tiv. E fter dette Ind b lik i gam m el dansk B ykultur sluttede D elta­

gerne sig til M agister Chr. A xel Jensen, der viste os ru n d t i St. Olai og St. M ariæ K irker. L idt over Kl. 20 samledes D eltagerne i Lax- m andsalen i K arm eliter klostret. E fter at M useum sdirektør K nud Klem og F orm anden havde b u d t velkom m en, holdt Mødets sven­

ske Gæst, Professor fil. dr. Sigfrid Svensson fra Lund, ét incite­

rende Lysbilledforedrag om »H ögkonjunktur och folkkultur«. H o­

vedindholdet af dette F oredrag haab er vi senere at kunne bringe som særlig A rtikel i »Fortid og Nutid«. Aftenen sluttedes m ed Sam vær paa Hotel »Øresund«, hvor Fæ llesforeningen lod servere 01 og Sm ørrebrød.

R epræ sentantm ødet den 31. August fan d t Sted om Form iddagen i »Kongens Kammer« p aa K ronborg; dette sm ukke og intim e Rum havde Slotsforvaltningen m ed stor E lskvæ rdighed udset og stillet til Foreningens Raadighed. H er samledes ca. 60 R epræ sentanter for følgende Foreninger og Institutioner: De historiske Sam fund for F rederik sb org Amt, K øbenhavns, Holbæk, Sorø og Præ stø Am­

ter, L olland-Falster, Fyns Stift, H jørring, Viborg, Vejle, R ingkø­

bing og Ribe Am ter sam t Sam fundene for A arhus Stift og Sønder­

jylland. D esuden Jysk Selskab, H istorisk S am fun d (Kbh.) og Hi- storisk-topografisk Selskab fo r Søllerød. Endvidere Rigsarkivet, L andsarkiverne for Nørre- og Sønderjylland, M atrikulsarkivet, Stednavneudvalget, D ansk Folkem indesam ling og V idenskabernes Selskabs A rkivkom m ission. D ertil kom de ved M useum sforenin­

gens A arsm øde repræ senterede Museer (se S. 367) sam t M useerne i Grenaa og Nyborg.

F orm anden, M useum sdirektør Dr. phil. Poul Nørlund, indledede sin Beretning om Foreningens V irksom hed siden 1944 m ed at m in ­ des de døde: M useum slederne Guldsm ed Kyster, Apoteker Oluf- sen, Apoteker Toft og F o rre tte r Jens Albv; Finanshovedbogholder, L ektor H ans B jarne (Form and fo r Søllerødselskabet) og L an d s­

a rk iv a r H ans Knudsen. F o rm an d en s M indeord om sidstnævnte er a ftry k t andetsteds i dette Hefte (S. 392).

Foreningens M edlem stal er u fo ra n d ret 145; et stort Bibliotek og In stitu tet for Sam fundsøkonom i og H istorie er gaaet ud af F o r ­ eningen, et P a r Museer er kom m et ind.

For 1943 h a r Styrelsen ikke uddelt nogen Pris, m en b landt Af­

handlingerne i A m tsaarbøgerne fra 1944 h a r Styrelsen fundet Redaktør Sven Arnvigs Skildring af »Billedskæreren Anders M or­

tensen fra Odense og M alerens H ans Schütte fra Odense« i Fynske Aarbøger værdig til Foreningens Pris paa 200 Kr. Bedømmelsen ledsages af følgende Udtalelse:

I de to Artikler har Redaktør Sven Arnvig behandlet Emner, som Lokalhistorikerne ellers sjældent giver sig i Kast med, sikkert fordi Studier af kunsthistorisk Art kræver specielle Forudsætninger. I dem begge har Forfatteren flittigt udnyttet Kildestoffet i Fyns Landsarkiv til Belysning af to interessante Kunstnere fra 17. Aarhundrede, og især i den udførlige Afhandling om Billedskæreren Anders Mortensen har han gjort et energisk Forsøg paa at udrede den gamle Kunsihaandvær- kers stilhistoriske Forudsætninger, at analysere hans Arbejder og der­

ved at bestemme, hvilke Værker der med Rette kan tilskrives ham.

Selvsagt mærkes det paa adskillige Punkter, at Forfatteren ikke er Kunsthistoriker af Fag,og ikke alle Problemerne vedrørende Odense- Billedskæreren er løst. Men begge de livfuldt skrevne Artikler beriger vor Viden om de paagældende Kunstnere, og ved sit Detailstudium af Billedskæreren er det lykkedes Forfatteren at rette en gammel Fejl­

tagelse og før nogen Fagmand at føre afgørende Beviser for, at Odense- mesterens Navn er Anders Mortensen og ikke — som hidtil sagt — Anders Sørensen.

F orm anden om talte derefter, at Foreningen til sit Æ resm edlem Professor K nud Fabricius 70-Aars Dag havde udsendt et F estskrift m ed B idrag fra danske Lokal- og K ulturhistorikere. Økonom isk lod dette Foretagende sig kun gennem føre ved at lade F estsk rif­

tets A rtikelstof indgaa i T idsskriftet »Fortid og Nutid«s Række.

Tidsskriftets A bonnenter fik herved mere, end de havde Krav paa;

paa den anden Side v ar selve Festskriftet af større F o rm a t og paa bedre P a p ir og tilm ed try k t i saa lille el Oplag, at det bliver en Sjældenhed, —- P ræ num eranterne h a r altsaa ogsaa faaet noget særligt. P aa Grund af de urolige A rbejdsforhold naaede m an kun at faa et enkelt E ksem plar, Fødselarens eget, fæ rdigt til selve Dagen; de øvrige E ksem plarer blev noget forsinket. Værket er ikke i Boghandelen.

V edrørende L o kalhistorisk Iiaandbog udtalte Form anden: Det Udvalg, som Styrelsen i 1944 havde udpeget til at tage sig heraf, bestod af F orm anden, L an d sark iv ar K nudsen og Sekretæren. E f­

ter H ans Knudsens Død er K ontorchef G unnar Knudsen p aa min A nm odning in d tra ad t i Udvalget. Dette h a r paa G rundlag af de Drøftelser, der fan d t Sted ved sidste Aarsmøde, i Sam raad m ed L and sark iv ar H vidtfeldt planlagt Værket i Enkeltheder, og Sty­

relsen h a r søgt og opnaaet en Bevilling p aa Finansloven til Støtte af F o rarb ejd er nr. nr. paa ialt 15000 Kr. fordelt paa 3 Aar. Hertil

kom m er de 1000 Kr., som af Foreningens egne Midler er bevilget til F orarbejder, ved sidste Aarsmøde. L a n d sa rk iv ar H vidtfeldt h a r allerede foretaget H envendelser til en Række M edarbejdere, som Udvalget h a r været m ed til at udpege, og de allerfleste af dem, m an h a r henvendt sig til, h a r svaret ja. Det er altsaa Hensigten, at dette Arbejde n u skal frem m es i ret h u rtig t Tempo. F ra anden Side er der ganske vist kom m et Planer frem om et L eksikon for M iddelalderhistorikere, m en det k a n næ ppe begrunde en Æ ndring af vore Planer.

Ogsaa P ræ stegaardsvæ rket vil i næ r F rem tid blive frem skyndet, n a a r Sekretæ r Langberg, der er Sjælen i det, fa a r friere H æ nder til at tage sig a f det.

Vort T idsskrift Fortid og N u tid træ nger til Udvidelse. D er er bl. a. peget paa, at det b u rd e give Plads til m ere udførlige Med­

delelser fra Arkiver og Museer, ledsaget af Billedstof. Det træ n ­ ger ogsaa til større og m ere præ sentabelt F orm at. Men i Ø jeblik­

ket svigter den økonom iske Basis. Det overvejes dog in d enfor Re­

daktionen at lade T idsskriftet afslutte sin første R æ kke m ed inde­

værende A argang for derefter at gaa over til et noget større F o r­

m at, der lader Billeder kom m e bedre til deres Ret. Sker dette, vil der ved A fslutningen af XVI. Bind blive udsendt en Indh o ld sfo r­

tegnelse om fattende Forfatterregister og Em nefortegnelse. I in de­

værende Aar vil T idsskriftet udkom m e m ed 10 Ark, eet m ere end sædvanligt.

I Forbindelse m ed Foreningens p u blikatoriske V irksom hed om ­ talte F orm anden en Henvendelse, han havde m odtaget fra Kom ­ m unelæ rer P oul Billgren om Ønskeligheden af at faa et Værk om Skolebygningerne, en Slags Sidestykke til Præ stegaardsvæ rket. I Skolem useet findes et stort A ntal F otografier; L aur. Pedersen h a r i sin Tid sam let m eget Stof, der bl. a. findes i Statens pædagogiske Studiesam ling. Men F orm anden v a r betæ nkelig ved nu, da vi havde to store V ærker under Forberedelse, at tage en tredje O p­

gave op; den bør m aaske snarest løftes af D anm arks L æ rerfo r­

ening. M aaske skal vi rette en Henvendelse h erom til D anm arks Læ rerforening.

Styrelsen h a r p a a n y drøftet Foreningens Indtæ gtsm uligheder.

Den p aa A rkivar Hassøs Initiativ oprettede D ansk historisk Fæ l­

lesfond h a r bevilget sit første T ilskud til H istorisk T idsskrift, der var i Vanskeligheder; i det hele er denne F o nd noget af en S ku f­

felse, og vi tør næ ppe vente os store Bidrag fra dens beskedne Midler. — F or Fællesforeningens Vedkom m ende er der en M u­

lighed, som m aa prøves: en H envendelse til B yraadene, h v o raf kun 16 staar som M edlem m er — der b u rd e jo væ re 80.

O pm æ rksom heden h a r ikke blot væ ret henvendt p aa Forenin-

gens egne Indtæ gsm uligheder, m en i lige saa høj Grad paa de h i­

storiske A m tssam funds økonom iske Forhold. 1 en Artikel i »Jyl­

landsposten« h a r fhv. Postm ester C. K litgaard gjort opm ærksom p a a det urim eligt lave Statstilskud, der ydes til A m tsforeningerne.

Sam tidig udsendte vi sidste Vinter en Forespørgsel til S am fun­

dene om Statstilskudets Størrelse i de senere Aar. Af de indløbne Svar frem gik, at Statstilskudet nu over hele Linjen er nede paa 150 Kr. pr. Sam fund, dog fa a r Fyn som D obbeltsam fund 300 Kr., og Sønderjylland h a r faaet 600. I 1944/45 var Statstilskudet 155 Kr.; et enkelt S am fund fik dog et E engangstilskud p aa 500 Kr. U d ­ viklingen h a r iøvrigt været denne: 1915: 200 Kr. 1920: 350. 1921.

400, Derefter u a fb ru d t Nedgang. 1926: 360. 1927: 280. 1932: 155.

1945: 150. Postm ester K litgaard er inde paa, at m an hellere xnaa frasige sig Pengene, — det vil M inisteriet sik kert ikke have noget imod! Men Undersøgelsen var frem k ald t a f en Henvendelse fra Bestyrelsen for H istorisk Sam fund i Holbæk, der anm odede F æ l­

lesforeningen om at tage et Initiativ overfor M inisteriet m ed det F o rm aal at faa T ilskudet forhøjet. F orm anden havde ogsaa h e n ­ vendt sig til M inisteriet og m ødt Forstaaelse overfor Sagen. F o r­

eningerne staar paa en bestem t Konto, hvor flere og flere F o r­

eninger er kom m et ind. Man h a r foreslaaet en Forhøjelse til 500 Kr., — det vil ikke være tilraadeligt at gaa højere nu.

Tilsidst næ vnte F orm anden, at Foreningen havde været i F o r­

bindelse m ed Sekretæren fo r »Föreningen fö r svensk k u ltu rh i­

storie«, Professor Sigfrid Svensson, vedrørende et næ rm ere Sam ­ arbejde m ed de svenske lokalhistoriske Foreninger. Man er blevet enig om at arbejde for om fattende B ytteforbindelser mellem de danske am tshistoriske Sam fund og de svenske H em bygdsförbund, Vi h a r fra Sverige m odtaget en Liste over de svenske Foreninger, der ønskede saadanne Forbindelser oprettet, og denne Liste er m angfoldiggjort og sendt til de danske A m tssam fund. E n tilsva­

rende Liste over de danske A m tssam fund er sendt til Sverige. F ra Norge h a r »Landslaget fo r Bygde- og B yhistorie« foreslaaet et næ rm ere Sam arbejde m ed Fæ llesforeningen; først og frem m est ønsker m an her en gensidig Deltagelse i hinandens Møder; vi haab er dette k a n udvikle sig til mere.

Under den paafølgende Drøftelse i Tilslutning til Form andens Beretning udtaltes:

Tidem and-D al: Vi savner Stof til Aarbøgerne. Kan vi ikke faa visse D irektiver m ed H ensyn til dette fra Fællesforeningens Le­

delse?

Fang: Ja, Bunden er skrabet. — Vær forøvrigt forsigtig overfor sm arte Forlagsfolk, som vil have Anbefalinger!

S k o v m a n d : Det er ikke let for Fællesforeningens Styrelse at op­

træ de som Raadgiver. Men der m aa dog være Stof nok. De svenske A arbøger kan sikkert virke inspirerende. N aar Svenskerne er et H estehoved fo ran os, k a n det m aaske hæ nge sam m en med, at deres E nheder er m ere om fattende end vore; A m terne er for sm aa E n heder i m ange Tilfælde; L andskabsgræ nserne danner en bedre Ramme, n a a r det drejer sig om historiske Em ner. Hvad om nogle flere A m tssam fund fulgte Fyns Eksem pel?

Steensberg: Kan In stitutet fo r lokalhistorisk Forskning ikke hjæ lpe? Vi træ nger til at kom binere Arkiv- og M onum entunder­

søgelse, saaledes som det er prøvet m ed de gamle danske Bønder- gaarde. H er er der et rigt Stof.

Vibæk: 1 1944 u d try k te jeg det ønskelige i at gøre det p aatæ nkte Leksikon til et alm indeligt d ansk historisk Leksikon. Nu ser der ud til at blive to Foretagender. Vil det ikke betyde Spild af Kræfter og Penge?

Form anden: Sprog- og L itteraturselskabet h a r tæ nkt sig et 4 Binds Værk. Men vi skal orientere os, saaledes at Opgaverne bliver holdt ude fra hinanden. — M. H. t. Institutet h a r dets F o rm and Professor Alb. Olsen, været for optaget i den senere Tid til at ku n n e udfolde noget Initiativ. S m aaafhandlinger ligger dog helt udenfor In stitutets A rbejdsom raade. Jeg h a r In d try k af, at der er E m ner nok. Det er F orfattern e, m an skal søge at interessere.

Led b lan d t de yngre! Skovm ands T an k e bø r alvorligt overvejes.

Tidem and-D al: En Sam m enlæ gning vil betyde, at der kom m er k v an titativ t m indre Stof frem .

Klem : Jeg er bange for, at det gaar ud over den snæ vert lok al­

prægede Interesse, der spiller en stor Rolle i de enkelte A m ts­

sam fund.

Boesen: R igshistorikerne vil i m ange Tilfælde gerne have visse Spørgsm aal lokalhistorisk belyst. H ar det lokalhistoriske In stitu t ikke en Opgave h er?

Fang: T anken om Sam m enslutning af historiske A m tssam fund bør tages op til alvorlig Overvejelse.

Klem: E nhederne m aa ikke blive for store. Men der er noget rigtigt i T anken.

Fang: Kan m an ikke godt lave Sam m enslutning og dog bevare de sm aa Enheder?

Gulddal advarede m od at gøre E nhederne for store. P a a F y n er m an ved Y dergræ nsen af, h vad m an k a n tillade sig. Vi m ødes bedre m ed vore M edlem m er i de sm aa E nheder.

H vidtfeldt: Det var et vigtigt Spørgsm aal, T idem and-D al rejste.

L okalhistorisk H aandbog skulde blive en H jælp til at præ ci­

sere og anvise Opgaver. Boesen og Fan g h a r Ret i, at der træ nges

til R etningslinjer. Bøndergaardene og Skolebygningerne er gode Eksem pler paa E m ner, der ku n de tages op. Jeg ku n d e ønske, at Styrelsen vilde tage denne Sag op til nøjere Overvejelse. T ilskyn­

delser er paakræ vet overfor de F o rfattere, der sidder ru n d t om ­ kring og venter p aa Tilskyndelser.

Alb. Thom sen: M angler der Stof, er det Redaktionens egen Skyld. L ad os undgaa Gengangerstof: Præ stehistorier, H ørrens Behandling osv. Som Eksem pel paa nye E m ner kan nævnes A r­

bejderbevægelsen. Hvem startede de lokale Arbejderbevægelser?

Husm andsbevægelsen og Andelsbevægelsen fortjener ogsaa større O pm ærksom hed. H er vil der være baade m undtlig T radition og vel ogsaa nogle pauvre Forhandlingsprotokoller at bygge paa. Vi kunde jo ogsaa undersøge: Hvem staar som Medlem af de h isto ­ riske A m tssam fund? Det er dem, der kom m er fra den g ru n d t­

vigske Højskole. Men vi m aa have flere m ed: A rbejderne, Hus- mændene. Men saa m aa vi først skrive om Em ner, som interes­

serer dem! ,

Form anden: Vi skal nok overveje, om vi fra C entralinstitu­

tionerne k an tage et Initiativ op overfor A m tsforeningerne.

D erefter drøftedes Foreningernes T ilskudsforhold.

Tidem and-D al: Skal vi have m ere i Tilskud, m aa det begrundes.

Men tæ nk blot p aa en Post som Udveksling. Vi udveksler 40 Bøger, en stor Post fo r et lille Sam fund. Byraadene bør give m ere til de lokale Sam fund.

Lausten-Thom sen: Det h a r glædet mig at høre, at der tænkes p aa en Udvidelse af F o rtid og Nutid. Form en h a r aldrig helt svaret til dets ypperlige Indhold. I Sønderjydske Aarbøger h a r vi A n­

noncer paa Omslaget, i Sønderjydsk M aanedsskrift h a r vi Masser a f Annoncer. Her er en Udvej for de am tshistoriske Sam fund.

H vidtfeldt: Vore fleste M edlemmer er G aardm æ nd og Læ rere paa Landet; i Købstæderne h a r vi kun enkelte M edlemmer, mesl blan d t A kadem ikere og i den højere Borgerstand, k u n yderst faa Arbejdere. M. H. t. Tilskudene bør Styrelsen af Fællesforeningen inden næste Repræ sentantm øde undersøge, hvord an Forholdene er. De ligger sikkert yderst forskelligt.

Klitgaard: F o rfatterh o n o rarern e er som for 50 A ar siden. De økonom iske V ilkaar er saadan, at vi slet ikke k an k on k u rrere med Aviserne.

H øirup: Odense B yraad h a r bevilget 500 Kr. om Aaret til H i­

storisk Sam fund. De andre Byer vil vi prøve at faa med. Men de helt store T ilskud bliver det naturligvis ikke. — T anken om Sam ­ m enslutning af A m tssam fund vil jeg gerne anbefale. Fyn er ikke for stort. Da Sam m enslutningen mellem Odense og Svendborg fan d t Sted, var der m ange i Svendborg Amt, der var bange for,

at de and re vilde vokse os over Hovedet. Det er ikke sket. Men F yn er jo ogsaa et afru n d et Hele.

Haugsled: Vi skylder F o rm an d en T ak for hans Henvendelse til M inisteriet. Vi m aa være glade ved at faa 500 Kr. i regelm æ s­

sig Støtte fra Staten. T rykkeudgifterne er steget fra 800 Kr. i 1908 til henved 4000. Byernes Tilskud er meget sm aa, selv A arhus giver k u n 200 Kr. Saa er Pengeinstituterne dog lettere at faa i Tale.

F or os er Problem et ikke at finde Stof, m en at faa Plads til Re­

daktionens Initiativ.

Form anden: D iskussionen h a r været nyttig for A m tsforenin­

gerne — k n a p saa nyttig for selve Fællesforeningen.

Kontorchef

G u n n a r K n u d s e n

F o r m a n d e n

Magister

C h r . A x e l J e n s e n

F o r m a n d e n :

lem af Fællesforeningens Styrelse. Det vil sige, at baade hans og Landsarkivar Knudsens Poster nu staar ledige. Samtidig trækker Se­

kretæren sig tilbage. — Formanden hyldede fhv. Kredslæge

J . S . M ø lle r

Efter en Frokostpavse genoptoges Mødet paa Kronborg om Efter­

middagen, og der indlededes med

V a lg .

seumsforeningen betragtet som selvskreven Medlem af Fællesforenin­

gens Styrelse. Til Sekretær valgtes Landsarkivar

J o h a n H u id tfe ld t,

medens den hidtilværende Sekretær overtog Kassererposten. Til den tredje Post var foreslaaet Rasmus Mortensen og H. K. Kristensen. Ved skriftlig Afstemning valgtes Lærer Mortensen til denne Plads. Styrel­

sens Sammensætning er derefter: Dr. Nørlund (Formand), Hvidtfeldt (Sekretær), J. S. Møller, G. Knudsen, Chr. Axel Jensen, Alb. Thomsen, Rs. Mortensen og Roar Skovmand (Kasserer). Revisorerne, Klem og Galster, genvalgtes.

Kl. 14,30 optoges en

D r ø fte ls e a f, h v o r le d e s m a n k u n d e s ik r e K il­

d e r n e lil B e s æ tte ls e s tid e n s H is to r ie .

A x e l L in v a ld ,

H . L a u s te n -T h o m s e n ,

A lb e r t T h o m s e n

A lb e r t F a b r itiu s .

F o r m a n d e n

gelsens Samraads Initiativ en Centralsamling, hvori Stoffet fra Udstil-

lingen i Frimurerlogen skal danne Kernen; denne Samling vil blive forestaaet af Nationalmuseet. Men det er rimeligt, at ogsaa Lokalmuse­

erne samler Stof; det samme gælder Tøjhusmuseet og Kriminalmuseet.

Jeg vil fraraade, at man opbevarer Film i Lokalmuseerne, — de bør opbevares i Filmarkivet.

E r ik s e n ,

Lehnsbaron

B e r n e r S c h ild e n H o ls te n :

Professor

A a g e F r iis :

Det vedtoges, at Dr. Fabritius og Landsarkivar Hvidtfeldt sammen skulde udforme en Meddelelse om Mødets Forhandlinger om dette Emne til Ritzaus Bureau.

Om Aftenen samledes alle Deltagerne til Helsingør Kommunes fest­

lige Middag i Industriforeningens Restaurant. Ingeniør

V e js tr u p

siderede som Vært, og det blev sent, inden man skiltes.

Heldigvis blev Natten forlænget med en Time paa Grund af Over­

gangen fra Sommertid til Vintertid, og næste Formiddag mødtes Del­

tagerne igen paa

K r o n b o r g ,

F . J o ­ h a n s e n ,

Inden vi forlod Kronborg, maatte vi ogsaa se

H a n d e ls - o g S ø fa r ts ­ m u s e e ts

K le m o g

Inspektør

M u n th e a f M o r g e n s tie r n e

Fra Kronborg toges i Rutebiler, som Hornbækbanen gæstfrit havde stillet til Raadighed, langs Stranden til Hellebæk Badehotel, hvor Fre­

deriksborg Amts historiske Samfund gav Frokost. Ved Frokostbordet mindedes Direktør Klem i en Tale krydret med fornøjelige og rørende Træk fra Baggesens Tid det gamle

H e lle b æ k .

G u r r e

Ruin, hvor Arkitekt

C . M . S m id t

25