ÅRSMØDE 4.-6. SEPTEMRER 1948.
På sidste årsmøde fik Fæ llesforeningen indbydelse til at a f
holde årsm ødet fo r 1948 i M aribo. U nder forberedelserne til mødet viste det sig um uligt at skaffe værelser til alle repræsen
tanterne i M aribo. E fte r en del betæ nkeligheder enedes styrel
sen dog om at ordne det således, at de, der ik k e kunne bo i M aribo, fik anvist værelser i N ykøbing. På denne måde ly k k e des det alligevel at gennem føre mødet, og når alle vanskeligheder blev overvundet på så udmærket en måde, skyldtes det først og frem m est den utræ ttelige hjælp, som form anden fo r Lollan d- Falsters Stiftsm useum , landinspektør Jungersen, M aribo, ydede Fæ llesforeningen.
Følgende foreninger og in stitutioner havde sendt repræsen
tanter til mødet: De historiske sam fund fo r Århus stift, Fre d e riksborg amt, Fy n s stift, H jø rrin g , Holbæ k og Københavns am ter, Lo lla n d -Fa lsters hist. Sam fund, Præstø, Ribe og R in kø b in g amter, Sønderjylland, T h y og H an herred, Vejle og V ib org amter, Erhvervsarkivet, de byhistoriske arkiver i Fåborg, Haderslev og Nakskov, M atrikelsarkivet, R igsarkivet og Landsarkiverne i Åbenrå, København og Viborg, H isto risk Sam fund og K o ld in g byråd. Endvidere de på M useum sforeningens møde repræsente
rede museer.
Den 4. september om aftenen var Fæ llesforeningens repræsen
tanter in dbu dt til M useum sforeningens m iddag i Bangs have.
E fte r m iddagen benyttede mange a f repræsentanterne lejligheden t il at bese det nyindrettede Stiftsmuseum fo r Lollan d -Fa lster, der nu, efter en betydelig udvidelse, er et a f de provinsm useer, som h a r de bedste udstillingslokaler.
Om søndagen, den 5. september, var der u d flu g t til Slotø, hvor ruinerne a f det gamle kongelige slot, Engelsborg, blev forevist a f adjunkt M a riu s Hansen, Nakskov, der sammen med sine elever har foretaget udgravninger under Nationalm useets tilsyn. I et in teressant foredrag fortalte hr. Hansen om slottes historie og om det skibsbyggeri, der tidligere var på øen. F ra N akskov kørte m an til
Reventlow-parkens restaurant, hvor Lolland-Falsters historiske- Samfund, instutionen Statsminister Reventlows minde og L o lla n d - Falsters Stiftsmuseum var værter ved en frokost. D erefter fo rta lte stiftamtmand, grev Reventlow og direktør fo r N y Carlsberg fondet Viggo Thorlacius-Ussing om statsm inister C hr. D. Reventlow og museet, hvorefter direktøren foreviste de sm ukke sam linger på Pederstrup. Hjem turen gik gennem den enestående Knuthenborg park til Frilandsm useet i M aribo, hvor m useum skonsulent H al- kjær Kristensen og adjunkt Laursen foreviste de gamle bønder
gårde og det interessante inventar. Om aftenen var repræsentan
terne M aribo byråds gæster ved en m iddag i Bangs have.
Repræsentantmødet om mandagen, den 6. september, in d led e
des a f form anden, museumsdirektør, dr. phil. P o u l Nørlund, d e r aflagde beretning om Fæ llesforeningens virksom hed i det fo r
løbne år. H an begyndte med at m indes arkitekt C. M. Schmidt, der ofte havde været vejleder ved Fæ llesforeningens møder. H an var en glødende forkæ m per fo r bevarelsen og udforskningen af vort lands fortidsm inder og havde gjort en betydelig indsats ved udgravningen af M a rib o klosterruin. Personlig fordringsløs var han en utrættelig djærv forsker, en stærk talsm and fo r N a tio n a l
museet og fo r det lokalh istoriske arbejde.
Fæ llesforeningens medlemstal er om trent uændret fra sidste år: ia lt 162, der fordeler sig således: æresmedlemmer: 2, fo re n in ger i København: 5, am tssam fund: 20, arkiver: 13, byråd: 29, museer i København: 14, provinsm useer: 69, bib lio te ker og in stitutioner: 10. T a lle t af abonnenter på F o rtid og N u tid er også tem m elig uforandret: 163.
Styrelsen h ar iå r besluttet ik ke at uddele nogen præmie fo r en artikel i de lo kalh isto riske årbøger, da m an ik ke syntes, at der i 1946 var publiceret nogen afhandling, som var fu ld t værdig til belønning.
Form anden gik derefter over til at om tale foreningens p u b li
kationer. F o rtid og N utid må på en stærkere og værdigere måde repræsentere vort ansigt udadtil. Styrelsen h a r besluttet at gå over til et større form at og bedre papir, som er mere egnet til reproduktioner af billedstof. Det er et dristigt skridt, da fo re n in gens økonom i ikke er a ltfo r vel funderet. M en alligevel kan m an ikke sige, at det er et dum dristigt skridt, og forhåbentlig v il det lykkes at forøge indtægterne. Det sm ukkere form at skulde jo også gerne medføre, at v i fik flere abonnenter. V o rt holdertal er altfor ringe. Det v il være n atu rlig t at bruge det første hefte som en slags propaganda. Måske burde m an også overveje, om m an ikke i stedet fo r to årlige hefter skulde nøjes med at udsende^
eet hefte. Det v il virke mere stateligt og v il være billigere. Det sidste hefte indeholder meget udm ærket anmeldelsesstof, og vi skal sikkert gå videre ad den vej. Måske burde man også over
veje, om m an ik k e i lighed med, hvad tilfæ ldet er i udlandet, burde have litteraturoversigter, der ik k e blot om fatter bøger, men også tid ssk rifta rtikle r.
Arbejdet med den lokalhistoriske håndbog er blevet forsinket, da redaktøren, la n d sa rk iva r H vidtfeldt, i længere tid h a r måttet opholde sig i udlandet. M en der arbejdes nu på værket a f fu ld kraft, og forhåbentlig v il fortegnelserne over de artikler, de en
kelte m edarbejdere skal skrive, kunne udsendes til forfatterne i løbet a f ret kort tid. D a arbejdet er fordelt på tem m elig mange m edarbejdere, skulle det ik ke vare så længe, inden m an kan tage fat på opsætningen.
M agister Langberg arbejder med stoffet til præstegårdsværket.
Det har vist sig, at der findes en del gam le præstegårde, som er overgået til andet brug. Det v il være a f værdi at få oplysning her
om. D er er udsendt spørgelister til præsterne, men på denne måde få r m an jo ik k e fat på de bygninger, der ik ke mere b liv e r be
nyttet som præstegårde. H vis nogen har kendskab til sådanne, v il m agister Langberg være taknem m elig fo r at få meddelelse derom. lø v rig t håber han næste år at være så langt med arbej
det, at han på årsm ødet v il kunne holde et foredrag om vore gamle præstegårde.
H jeitholts skriftprøver er nu udkom m et i anden udgave på Hagerups forlag. Bogen koster 8,50 kr. i boghandelen, men m ed
lem m er a f foreningen under D H F v il ved henvendelse t il sekre
tæren kunne få den til en favørp ris a f 6,80 kr.
Som det frem går a f oversigten og regnskabet, er Fæ llesforenin
gens økonomiske udsigter ik ke alt fo r lyse. Selvom m an vedtager den kontingentforhøjelse, som v il b live foreslået, v il der være et underskud på ca. 650 kr. Det er klart, at det må bringes ud af verden, og det kan vel i det store og hele ku n ske ved at bringe indtægterne i vejret. V i må have flere abonnenter på F o rtid og N utid. V i må også have flere medlemmer. Det v ille i og fo r sig være naturligt, om de større biblioteker støttede os ved at blive m edlem m er af D H F . V i kom m er også endnu en gang til at over
veje m uligheden a f at få annoncer i vort tidsskrift, således som mange udenlandske historiske tid sskrifter har det. E n a f van
skelighederne er, at vort oplag er så ringe. Også a f denne grund må v i have et større holdertal.
Og så er der endelig m uligheden fo r et større statstilskud, både til Fæ llesforeningen og til de historiske am tssam fund. D er har
tidligere været rettet henvendelse herom til undervisningsm in i
steriet, som h ar ment, at dette spørgsm ål bør løses i forbindelse med den alm indelige b e v illin g t il videnskabelige og ku ltu relle form ål. Sagen er behandlet af den videnskabelige kom m ission, der i sin betæ nkning h a r foreslået en forhøjelse på 100 pct. a f bevillingen t il videnskabelige selskaber og tidsskrifter, der ia lt skulle have 100.000 kr. m od nu 50.000 kr. M en forslaget er ik k e blevet fø rt igennem. Finansm in isteriet har standset det, og fore
løbig er det sikkert ik k e m uligt at røre ved sagen.
Spørgsmålet om indsam ling a f kildem ateriale til besættelses
tidens historie h ar været drøftet på de sidste to årsmøder. Det er nu de enkelte am tssam fund, som må tage sig a f sagen. Det er en vigtig opgave, som må og skal løses. I Norge h a r m an be
gyndt et lignende indsam lingsarbejde, hvor m an har rettet hen
vendelse til de kom m unale råd og bedt dem sørge fo r at skaffe oplysningerne til veje. Det bør også nævnes, at foruden b isk o p pen over Ribe stift h ar også biskopperne i V ib o rg og Å lb o rg an
modet præsterne i deres stift om at indsende oplysninger om be
sættelsestidens forhold. M en disse indberetninger vedrører kun de kirk elig e forhold, og de lo kalh isto riske am tssam fund i disse stifter bør derfor også tage denne opgave op fo r at få den løst på bredere basis.
Styrelsen h ar overvejet, om m an ik k e næste år, da årsmødet skal holdes i København, burde afholde et lo kalhisto risk kursus.
Lignende kurser afholdes jæ vnligt i Sverige og Norge, og der v il sikkert være mange lokalhistorikere, der v il være glade derfor.
M an kunne måske overveje, om m an eventuelt skulle afholde m indre kursus i de enkelte landsdele, således som det er alm inde
lig t i vore skandinaviske nabolande. D er v il dog sikkert være større praktiske vanskeligheder ved at få disse gennemført.
T il slut beklagede form anden, at Fæ llesforeningen og de i den repræsenterede foreninger og institutioner ik k e var kom m et med i lykønskningen til C hr. A xel Jensen.
I tilk n y tn in g til form andens beretning fandt der en længere drøftelse sted.
Fang: Det v il være udmærket med et lokalhist. kursus. F o rtid og N u tid bør kom m e i et større form at og burde findes i sam t
lige biblioteker over hele landet. Det v il sikkert være p raktisk med en lille omtale i »Bogens Verden« og »Folkeskolen«.
Andrup: Det var meningen, at indbydelsen til at lykønske Ghr.
A. Jensen skulle udsendes til alle de foreninger, han havde h aft sam arbejde med.
Lausten-Thomsen: E t lokalhist. kursus er udmærket, men også
19
kursus ude i landet kunne have værdi. lø v rig t bør aviserne have referat a f Fæ llesforeningens møder, så fo lk få r at vide, at der er noget, der hedder D ansk historisk Fæ llesforening.
Fang: V i bør indbyde referenter til møderne. Flere andre talere sluttede sig hertil.
D er fan d t derefter en drøftelse sted om F o rtid og N utid: P.
Christensen ønskede, at der ku n sku lle udsendes eet hefte om året, mens A lbert Thom sen xille foretræ kke flere, evt. fire hefter.
Haugsted: Eet hefte om året er bedst. Det skal være fy ld ig t og sm ukt udstyret. Anm eldelserne er væ rdifulde, og referaterne af m øderne h ar også væ rdi fo r dem, der ik k e h a r været med. De m å ik k e nedskæres fo r stærkt.
A x e l E . Christensen: Den aktive h istoriker v il vel foretræ kke to hefter, men eet sm ukt hefte er sikkert lettere at sælge.
Tidem an-Dat: K a n m an ik ke udsende referaterne kort efter mødet på dårligere p a p ir?
Guldal: Det er ik k e så vigtigt, om vi få r eet eller to hefter.
D et v il være a f betydning, om m an kan få en oversigt over de historiske emner, der i årets løb behandles de forskellige steder.
Fang: Det er en opgave fo r am tsårbøgerne at holde udkig med, hvad der findes i bladene, og at lade det bedste a f det komme frem i årbøgerne.
A. Larsen: Det v ille have værdi, hvis v i kunne få en k ritisk gennemgang a f tid ssk rifta rtikle r.
Neumann: I S ønderjylland gennemgår v i de sønderjyske blade fo r een gang om året at trykke de bedste a rtik le r i Sønderjydsk M ånedsskrift.
H a ra ld Jørgensen: M an skal ik k e bringe fuldstæ ndige forteg
nelser over tid ssk rifta rtik le r, men det v il være a f væ rdi at få ræsonnerende oversigter over disse. I forbindelse med in d sa m lin gen a f kildem ateriale t il besættelsestidens historie bør det nævnes, at adju n kt Hæ strup h a r indsam let et stort m ateriale vedr. m od
standsbevægelsen og har fået ledende m odstandsfolk til at skrive deres erindringer.
H vidtfeldt: Modstandsbevægelsen har på et tid lig t tidspunkt arbejdet på at skaffe m ateriale til klarlæ ggelse a f selve frih e d s
kam pen. V i skal derfor først og frem m est bestræbe os fo r at samle oplysninger om hele folkets v ilk å r under besættelsen. Redaktionen a f F o rtid og N u tid h ar overvejet spørgsm ålet om litteraturover
sigter og v il prøve at få udarbejdet redegørelser fo r den historiske litteratu r vedr. de fo rskellig e om råder, som hører under k u ltu r
historien.
Valerius: Ræsonnerende b ib lio g ra fie r er udmærkede. Det v il
være vigtigt at få sognebibliotekerne m ed som abonnenter på F o rtid og Nutid.
Andrup: Referaterne behøver kun at være korte. V il m an have annoncer, v il to hefter jo give større indtægter. Oversigt over tidsskrifters in dhold har stor værdi, idet m an kan se, om der er noget, der har interesse fo r en. K an m an bringe sådanne, v il læserne være interesseret i, at F o rtid og N u tid kom m er så h y p pigt som m uligt. Skal vi iø vrig t ik k e overlade det t il styrelsen at træ ffe beslutning, om der skal kom m e eet eller to hefter?
Guldal: E n ig med direktør Andrup. F o rtid og N u tid skal ik ke give hieddelelser om a rtik le r i dagspressen. Det er en n atu rlig opgave fo r amtsårbøgerne, og ku n det absolut væ rdifulde skal medtages.
Lausten-Thomsen: Kunne m an ik ke udsende eet hefte med særlige artikler og et med referater og om tale a f a rtik le r i dags
pressen?
Nørlund: V i må gøre opmærksom på vor eksistens, og v i må skaffe flere penge.
Steensberg: Det er udmærket, at pressen få r adgang t il m ø
derne. Referaterne er vigtige fo r museernes styrelser, fo rd i m an arbejder med konkrete forhold, som h ar betydning fo r museerne.
Nye fo lk kan også derigennem få en viden, der kan blive væ rdi
fu ld fo r deres arbejde.
Albert Thomsen: Skal vi ik k e enes om at indbyde pressen til næste årsmøde?
Lustrup: Pressebureauerne skal også med. D et er a f særlig be
tydning at få referater ud t il provinsbladene. F o rtid og N u tid kunne godt gøres mere »spændende«. Annoncer m å frarådes.
Statstilskudet er latterligt lille , nærmest en hån, og m an kunne fristes til at sige nej tak. D er bø r rettes en ny henvendelse til m inisteriet om større statstilskud, eventuelt kan der stilles en forespørgsel til regeringen i spørgetimerne.
Fang: Ja, pressebureauerne er vigtigere end de københavnske blade.
Svend Jørgensen: V il det ik k e være bedst ved møderne ude i landet at lade de lokale am tssam fund træ ffe aftale med pressen?
Jeg v il gerne som folketingsm and støtte en henvendelse om t il
skud, men m an må gøre sig klart, at det ik k e er let at få fin a n s
udvalget og departementschefen t il at tage hensyn til vore øn
sker. D er bør rettes en henvendelse til finansudvalget. Så kan rigsdagsmændene gøre noget.
Nørlund: D a spørgsm ålet om tilsku d t il de am tshistoriske sam
fu n d nu engang er koblet sammen med understøttelsen t il de
videnskabelige tid sskrifter og behandlet a f kom m issionen t il u n dersøgelse a f videnskabens fremme, v il det blive vanskeligt at få undervisningsm inisteriet t il at behandle det fo r sig.
Lustrup: V i må foretage en ny henvendelse og eventuelt få rigsdagsmændene til at hjælpe os. V i skal ik ke lade os nøje med et afslag.
N ørlund: U ndervisningsm inisteriet er interesseret, men kom m issionens forslag er blevet standset a f en anden instans.
A ksel E. Christensen: M an kan næppe få spørgsm ålet om t il
skud t il am tssam fundene behandlet fo r sig. M en måske var der m ulighed fo r et ekstraordinæ rt tilskud.
Nørlund: Selvfølgelig kan m an ude i landet vedtage en resolu
tion im od den dårlige behandling a f de am tshistoriske samfund.
M en det v il næppe være klogt.
A lbert Thomsen: Kunde m an ik ke søge om et ekstraordinæ rt tilskud, in d til forhøjelsen foreligger?
N ørlund: M a n kan ik k e forlange nogen sæ rstilling. A lle de tids
skrifter, som er med i kom m issionens forslag, trænger til penge, og v i kan jo ik k e godt gøre krav på, at vore årbøger skal gå fo ru d fo r de rent videnskabelige tidsskrifter.
Lausten-Thom sen: M an kunne overfor m inisteriet fremhæve værdien a f den indsam ling a f m ateriale til besættelsestidens h i
storie, der foretages.
N ørlund: Gøres der et arbejde?
Søgård: V i kan ik ke gøre noget i øjeblikket, og v i er ik k e dår
ligere stillet end andre.
Svend Jørgensen: Jeg er enig med dr. N ørlund, men er v illig til under finanslovdebatten at føre spørgsm ålet om tilsk u d til de historiske tid ssk rifter frem.
Klem: K unne m an ikke rette en samlet henvendelse fra Fæ l
lesforeningen til byråd og am tsråd om at give tilsk u d t il de en
kelte sam fund?
Calov: M an kunne vedtage en resolution og udsende den til de lo kale sam fund, der kunne bruge den til en henvendelse til de kom m unale m yndigheder.
Lustrup: De lokale råd v il spørge: hvad få r I fra staten? Det er staten, der her skal være den førende. Og staten kan ik ke være sin s tillin g bekendt.
Nørlund: Det er sikkert vanskeligere at få et større tilsku d til de am tshist. sam fund end til Fæ llesforeningen. Jeg synes, v i bør tage im od Svend Jørgensens tilb u d om at rejse sagen ved fin an s
lovdebatten. Eventuelt kan v i tage det op igen næste år, hvis det er nødvendigt.
D a kassereren var fo rh in d ret i at aflægge regnskabet, rede
gjorde sekretæren fo r den økonom iske status, idet han henviste til de om delte regnskabsoversigter. Regnskabet godkendtes.
Valgene var alle genvalg.
Albert Thomsen aflagde derefter beretning om de på m useum s
foreningens m øde fø rte d røftelser (se referatet s. 281— 291).
F ra styrelsens side forelå der forslag om en lovændring, gående ud på, at lovens paragraf 5. sidste punktum , ændres, så det kom m er til at lyde: Centralm useer betaler 20 kr., statsunderstøttede museer 15 kr., statsanerkendte museer 12,50 kr. og de øvrige små museer 10 kr., mens andre foreninger og in stitutioner som arkiver, b ib lio teker o. 1. hver betaler 20 kr. i å rlig t kontingent. Forslaget blev vedtaget efter en kortere diskussion.
E fte r frokosten blev M a rib o D om kirk e beset under ledelse a f m useum sinspektør Chr. Axel Jensen, der h o ld t et fængslende fo re
drag om kirkens historie. Chr. A x el Jensen var som repræsentant på mødet mange gange blevet takket fo r sin store indsats som m useum sm and og videnskabsm and. E fte r foredraget bragte dr.
N ørlu n d ham endnu engang en varm tak fo r hans m angeårige arbejde.
E fte r at repræsentanterne havde beset klosterhaven og udgrav
ningerne af klosterruinerne, gik m an tilbage t il Olsens hotel, hvorefter professor, dr. p h il. Bøggild-Andersen, Århus, h o ld t sit foredrag: Nogle betragtninger over hjem stavnsforskning, der v il blive try k t i næste hefte a f F o rtid og N utid.
Foredraget gav anledning til en længere diskussion, hvorunder G uldal polem iserede m od udtalelserne om fly tn in g a f landsarkivet fra V ib o rg til Århus. I virkeligheden burde universitetet have ligget i Viborg.
E. Jespersen: M an behøver ik k e at beherske alle de forskellige emner t il bunds fo r at skrive en sognehistorie. M a n kan jo også referere andres undersøgelser. Hovedopgaven fo r lo k a lh isto rik e ren m å være at nære sansen fo r den historiske sammenhæng i så vide kredse som m uligt. Sam tidig m å m an vække den en
keltes ansvar, få ham til at forstå, at han ku n er et led i en større sammenhæng. Det v il være a f værdi, at hvert sogn h a r sin sogne
historie, og m an må ik k e ved at stille fo r store krav tage modet fra dem, der gerne v il arbejde njed lokalhistorie.
H a ra ld Jørgensen: M a n må dele frem stillingen i tidsrum og så må en enkelt behandle alt in d en fo r dette tidsrum . E n bog som Ingvar Anderssons om Skåne viser iøvrigt, at en enkelt kan behandle de forskellige problem er indgående og selvstændigt.
P. Christensen: Årbøgernes opgave er først og frem m est op-
dragende. De skal skabe h istorisk interesse. D er må også være artikler, der bygger på andres resultater, en artikel behøver i og fo r sig ik k e at forøge vor historiske viden.
Riism øller; Ser m an rent p raktisk på spørgsm ålet om la n d s
arkivernes placering, bør de samles i København. Det gør det lettere fo r forskeren, når m aterialet er samlet. Yderligere spred
ning gør det vanskeligere at være videnskabsm and i provinsen.
Det er svært nok i forvejen.
Guldal: Lo ka lh isto rik e re n h a r to opgaver. H an skal samle hist. m ateriale fra egnen, og han skal skabe historisk interesse.
Og lo kalh isto riske væ rker m å skrives således, at de kan læses af m enigm and.
H vidtfeldt: D er er ikke noget i vejen for, at en sognehistorie kan skrives a f flere, men det må ske gennem et v irk e lig t sam
arbejde, og der må være en dygtig redaktør, som har hals- og håndsret over m anuskripterne. Det er meget vigtigt, at de lo k a l
historiske forfattere arbejder med deres frem stilling. E n artikel eller en bog m å som regel om arbejdes flere gange, inden m an når en tilfredsstillende form . De fleste tager sig det fo r let.
Bøggild-Andersen: Det er rigtigt, at lo kalh isto rien har stor pæ
dagogisk betydning. Og den v il blive større, jo videre historisk perspektiv de enkelte arbejder har.
Nørlund: Lo k a lh isto rie skal ik ke forbeholdes faghistorikerne.
V i må takke dem, der gør et arbejde ude i amterne.
* * *
E fte r m iddagen søndag aften samledes repræsentanterne fo r de byhistoriske arkiver, fo r Erhvervsarkivet, R igsarkivet og La n d s
arkiverne fo r at drøfte forskellige fo rh o ld i forbindelse med de byhistoriske arkiver. D er blev her redegjort fo r det arbejde, der udføres a f de forskellige byhistoriske arkiver og fo r deres a r
bejdsvilkår, og m an gennem drøftede forholdet m ellem dem og statsarkiv eme.
