105
forhøjelser, om Bygninger og Redskaber, om D riftsfo rm e r og U d stykning o. m. a.
I S kildringerne af Herredets Herregaarde har der ligesom været bedre Plads fo r Fortæ lleren, især K a p itlet om N ørholm er da ogsaa meget levende. M en overalt gælder det om Bogen, at det er en grundm uret Bygning, H. K. Kristensen har rejst. Anm elde
ren kunde blot ønske, at den i Stedet fo r de mange Sm aarum havde indeholdt eet stort Lokale.
Petitessekritik frafaldes her gerne; men maaske bør det dog fremhæves, at man skal være varsom i Om gang med Latinen.
Ordene paa Ø lgod K irkes K lo k k e (0. H orne H. S. 326) kan ik ke være rigtigt gengivet; fo r ferrci skal læses terra og fo r ve vel sed, og Indskriften i B alle K irk e (Balle Sogn S. 133) maa være stærkt forvansket.
C. Rise Hansen Sønderjysk Lokalhistorie.
P. Kr. Iversen: V e j l e d n i n g f o r s ø n d e r j y s k e L i o k a l - h i s t o r i k e r e . Skrifter, udgivne af Historisk Samfund for Sønder
jylland 8. Gyldendal 1946.
F ø r 1914 var den Litteratur, der udkom om Sønderjylland, præget af den nationale og fo lkelige Kam p. E fte r 1920 begynder den lo kalhistoriske Litte ra tu r at vinde større og større Raade- rum. Det frem ragende Væ rk, der udkom i 1944, »Vejledning i Studiet af Sønderjyllands Historie«, skrevet a f Troels F in k og Johan H vidtfeldt, har nu paa et enkelt Om raade faaet en mere speciel U dform nin g ved P. Kr. I versens Bog. D er er god Brug fo r denne Vejledning; det viser de Egns- og Sognehistorier, der in d til nu har set Dagens Lys.
Den Planlæ ggelse af et lo k a lh isto risk Arbejde, som findes i Bogen, er god at faa Forstand af, ik ke alene i Sønderjylland, men i hele Landet. »Planlæggelsen« maa dog ik k e virke afskræ k
kende paa dem, der v il begynde et lo k a lh isto risk Arbejde; m indre kan gøre det, men det er ik ke alene godt, men ogsaa nyttigt at vide, h vilke Krav, der maa stilles til et ordentligt Arbejde. De Vanskeligheder, som den enkelte v il møde, er til at overvinde, og Iversen giver alle det gode Raad at tale med Arkivernes og Bibliotekarernes Personale om Sagen.
D er er fo r Begynderen to store Vanskeligheder at overvinde, nem lig Skriften og Sproget. De gotiske S krifttegn er aftrykt, og der findes en god A nvisning paa, hvorledes de lettest kan læres.
Vanskeligere er det med Sproget, de fleste D okum enter er skrevet paa Tysk, og der kræves et ret in tim t Kendskab til dette Sprog
for at kunne læse Aktstykker fra T id en fø r 1350.
106
Med fu ld Ret lægger A rk iv a r Iversen T ry kke t paa, at den be
gyndende H isto rik e r bør raadspørge A rkivets og Bibliotekets P e r
sonale. D er er mange, der krym per sig ved at tale rent ud af Posen med disse. Det er en god Regel: hellere at spørge een Gang fo r meget end een Gang fo r lidt. Ved at spørge, særligt Arkivets Mænd, fa a r den begyndende Lo k a lh isto rik e r god H jæ lp til at betræde de tilsyneladende øde Veje, der findes i det store Akt- m ateriale.
E n Anm elders P lig t er K ritik , men den kan heldigvis ogsaa være at sige Tak, og det er baade lettere og behageligere. A rk iv a r Iversen fortjener T a k fo r »Vejledningen«, først og fremmest fo rd i den er skrevet i et udm ærket Sprog, og i et Sprog saa alle kan læse den. M it H aab er, at ingen v il lade sig skræmme a f de store K ra v med H ensyn til M aterialet, der kræves gennemgaaet. Anvend saa Ordet: Det gaar vel næppe saa galt som A rkivaren siger det.
Jakob Petersen.
Angel.
S y d s l e s v i g II. A n g e l . U d g i v e t a f G r æ n s e f o r e n i n g e n ved Gunnar Knudsen og Knud Kretzschmer. C. A. Reitzel 1945.
I 1933 udkom 1. b in d a f det historisk-topografiske værk »Syd slesvig« (om talt i » Fo rtid og Nutid« X, s. 200), og nu noget fo r
sinket paa grund a f besættelsen er 2. bind, der behandler Angel, udkom m et. A f m edarbejderne fra 1. b in d træ ffer vi igen i 2. bind K n u d O lrik , der er en udmærket tu ristfører gennem det sm ukke angelske landskab. August F. Schm idt skriver om ældre bonde
kultu r, mens K. Kretzschm er giver en historisk oversigt over tiden 1500 in d til vore dage. De nye m edarbejdere er V. Nordm ann (den geologiske udviklin g ), H. Neum ann (oldtiden), G. Schütte (anglernes boplads og nation alitet), K r. H a ld (stednavne og dansk sprog), K a rl N. B ock (anglerplattysken), L. Lauridsen (landbru
get), Otto N o rn (landsbykirkerne), H. F. Petersen (kirkeliv 1835
— 64) og Jo h an H v id tfe ld t (m iddelalderen).
K apitlerne er hver fo r sig gode bidrag, men er noget uensartede og ik k e alle lige egnede til at indgaa som led i en populæ r histo- risk-topografisk frem stilling. Sæ rlig m aa dette siges at gælde den lærde dr. G udm und Schüttes afh andling om anglernes boplads og nationalitet. I en bog som denne burde der ik k e findes uoversatte tyske citater, og dem h ar dr. Schütte ik k e saa faa af. Noget ir r i
terende kan dr. Schüttes bestandige gentagelse a f og henvisninger til, hvad han tidligere h ar sagt og skrevet, virke. M an faar til tider det indtryk, at han gaar i en bestandig angst fo r at blive overset. K ritik k e n m od de uoversatte citater gælder ogsaa andre af forfatterne. K a rl N. Bock h a r uoversatte plattyske vendinger i
