Nationalmuseet og den lokalhistoriske Forskning

OG DEN LO KALH ISTO RISKE FORSKNING

E n Vejledning i Museets danske Afdelinger.x)

L

De historiske Am tssam fund brin ger i deres Aarbøger talrige B idrag t il Belysning af Egns-, Sogne- og Byhistorien, men ogsaa anselige Enkeltvæ rker af lignende K a ra kter ser Lyset i stedse stigende Tal.

M en inden det im id le rtid kom m er saa vidt, at Resultaterne kan forelægges O ffentligheden, maa Forskeren have kla re t to Opgaver. Den første, som i V irkeligheden er den sidste D el af Arbejdet, er selve U dform ningen af det indsam lede Stof, den mer eller m indre kunstneriske Frem stillin g. Det er sikkert paa mange Maader den vanskeligste P a rt og i hvert F a ld den Side af Sagen, som det er sværest at give nogen V ejledning i. A lt afhæ nger jo her af Vedkommendes Evne t il at trænge in d i Stoffet og give det sit personlige Præg.

Anderledes er det med den anden Opgave, den mere haand- værksmæssige, selve Indsam lingen af det M ateriale, m an bygger sit Arbejde paa. Det er jo klart, at ogsaa denne Side skal være i Orden, saa at m an ik ke overser noget Stof, som kan have væsent­

lig Betydning fo r det endelige Resultat. Ikke m indst vigtigt er det i saa Henseende, at man kender og veed at bruge de mange H jæ lpe­

m idler, som heldigvis allerede findes. T il lige Lettelse fo r Begyn-

!) Vejledningen er udarbejdet af Museumsinspektør, mag. art. Victor Herman- sen (Indledningen og 2. Afdeling), Overinspektør, Dr. phil. Therkel Mathiassen (1. Afdeling), Overinspektør, Dr. phil. Axel Ste’ensberg (3. Afdeling) og Over­

inspektør Georg Galster (Den kgl. Mønt- og Medaillesamling).

1

deren og den Viderekom ne, fo r Am atøren og Fagm anden, er der gjort et overmaade nyttigt Arbejde fo r at skabe de nødvendige Haandbøger, Leksika, B ib lio g ra fie r og hvad den Slags Genveje ellers kaldes, og det bør heller ikke glemmes, at ogsaa Dansk H isto risk Fæ llesforening h a r frem kaldt en Ræ kke væ rdifulde V e j­

ledninger i » Fo rtid og Nutid«. Allerede i sine allerførste Aar, i 1911, udsendte Foreningen saaledes A rk iv a r S. Nygårds stadig saa fortjenstfulde »Anvisning t il ät drive historisk-topografiske studier«, men gennemlæser m an den nu, en Menneskealder senere, v il m an alligevel ik k e kunne uiidgaa at studse. Den, der i vore Dage v il give sig a f med dansk Stedhistorie, kan nem lig ikke mere nøjes med, som dengang, at søge til B ibliotekerne og Arkiverne, han maa nu ogsaa fo r væsentlige A fsnits Vedkom m ende raad- spørge de jordfaste og jordfundne M indesm æ rker fra forh istorisk og h istorisk T id . M en det hænger igen naturligt sammen med, at det er just i disse Aar, det topografisk-historiske Studium ret h a r taget Fart. Baade Hugo Matthiessens og E ile r Nystrøm s A r ­ bejder — fo r kun at nævne de ypperste — stammer jo fra det sidste Slægtled.

Hensigten med den følgende Oversigt er derfor at henlede O p­

mærksomheden paa denne tredje G ruppe a f det topografiske Kildem ateriale og at gøre rede for, hvad Nationalm useet rum m er a f Væ rdi fo r den lo kalh isto riske Forskning. De fleste veed vel nok, at Museet h ar mange Sager rundt om fra Landets forskellige Egne, og maaske ogsaa, at det tillig e gemmer O plysninger om Sognenes Topografi, men hvordan dette Stof skal udnyttes, aner m an i A lm in deligh ed ikke. Det kan derfor være nyttigt at m inde om, at Nationalm useet ik k e blo t er Landets Hoved-Museum , men at det ogsaa ved sin halvandet-hundredaarige V irksom hed er b le ­ vet M idtpunktet fo r Studiet a f vor Arkæ ologi og historiske T o p o ­ grafi. Ingen, der v il gaa til Bunds med sine Undersøgelser inden­

fo r disse Felter, kan derfor undlade at gaa til dets Samlinger.

Nationalm useet bestaar nu — i Følge de kongelige Resolutioner a f 28. Jan u ar 1892, 31. J u li 1922 og 7. J u li 1941 — af syv A fd e ­ linger. De egentlige danske Sam linger om fatter 1. A fd elin g (O ld­

tiden), 2. A fd e lin g (M iddelalderen og Nyere T id in d til 1660), 3.

Afdeling, tidligere: D ansk Folkem useum (med H øjere Stands- Sager efter 1660 og Bondesager), Frilandsm useet ved Sorgenfri (med Bønderbygninger) og endelig M ønt- og M edaillesam lingen (for de danske Mønters Vedkom m ende). E tn o g ra fisk Sam ling og Antiksam lingen fald er derim od udenfor dette nationalhistorisk- topografiske Om raade og skal derfor ik k e omtales her.

Adgangen til Museets Sam linger, B ib lio th ek er og A rk iv e r er gennem Forbygningen ud m od Frederiksholm s K a n a l og B enyttel­

sen af dem kan finde Sted paa de Hverdage, h vo r Museet er t il­

gængeligt fo r Offentligheden. I Dagspressen og ved Opslag paa Museets P o rt findes de fornødne A ngivelser a f Aabningstiderne.

Som alm indelige praktiske Regler fo r Brugen a f Museets M ateriale gælder iøvrigt følgende: A lle Sager fra B illedsam linger og A r k i­

ver samt Bøger fra B ibliothekerne udtages og indsættes af M u ­ seets Embedsmænd, som ogsaa yder al fornøden V ejledning — vederlagsfrit. Sagerne maa benyttes paa Stedet og da Museets Bogsam linger er anlagt som H jæ lpem idler fo r dets Em bedsm æ nd ved den daglige Ekspedition, v il H jem laan norm alt være u d e lu k ­ ket. D rejer det sig om større Undersøgelser, fo r Exem pel Gen­

nemgang af Indberetninger og A fsk riv n in g a f A rk iv a lie r, som man a f en eller anden G rund ik k e selv kan foretage, v il disse alm inde­

ligvis ogsaa kunne ordnes, men det m aa da b live ved H jæ lp a f de til Museet løstknyttede M edarbejdere efter en nærmere fastsat Takst.

Museets Indhold fa ld e r n a tu rlig t i to store Grupper: Sagerne og Skrifterne, og af dem om fatter den første selve Museum s-Gen­

standene, som fo r største Delen er u d stillet og fo r Restens V ed­

kom m ende er magasineret, medens den anden bestaar a f In d ­ beretninger, B illeder, Fotografier, K o rt og Opm aalinger, som giver O plysninger om Fu ndforholdene og om de jordfaste M indesm æ r­

ker ude i Landet. N avn lig det sidste M ateriale v il have Interesse fo r Lokalhistorikeren, men det m aa straks betones, at det baade er a f meget ujævn Væ rdi og endnu ikke er fuldstæ ndigt. Allerede i Kom m issoriet, som oprettede Den kongelige Com m ission fo r O ld ­ sagers O pbevaring (22. M a j 1807), blev det fastslaaet, at m an skulde tage sig a f begge Opgaver: at bjerge t il Museet de Sager,

som burde opbevares og sikres, og at skaffe en Oversigt over alle de Fortidsm inder, som skulde fredes paa Stedet. Paa den Maade frem kom det første Sæt Indberetninger, idet man fra Com m issio­

nen udsendte et Spørgeskema t il alle Landets Præster og derpaa i Aarene om kring 1810 fik deres Svar. A t de fleste er magre og ufuldstæ ndige, kan naturligvis ik k e undre, men iblan dt er der dog ogsaa nogle, som har reddet fortræ ffelige Oplysninger. Og det samme er T ilfæ ld et med de saakaldte Herredsrejser, som J. J. A.

W orsaae satte i Gang i 1873. N u var det ikke Am atører, som skulde svare paa en Ræ kke Spørgsmaal, m an stillede dem, men F a g fo lk — en Arkæ olog og en Tegner — som gennemrejste H e r­

rederne, Sogn fo r Sogn, og noterede og afbildede, hvad de fandt af Interesse. Kvaliteten er im id le rtid ogsaa her svingende, selvom den n aturligvis med Forskningens Frem skrid t gennem snitlig ligger betydelig højere. Desværre lykkedes det ik k e at gennemføre denne Lands-Undersøgelse helt, og mange Mindesm æ rker er derfor fo r­

svundet uden at være registreret1). Den sidste Inventarisering er endelig begyndt i H enhold til Lo v a f 7. M aj 1937, som auto­

m atisk fredlyser alle jordfaste Fortidsm inder, in d til N atio n al­

museet ved sine Undersøgelser har afgjort, om Fredlysningen skal opretholdes eller Mindesm æ rket kan frigives. K rigen og Opgavens O m fang har im id le rtid gjort, at denne Revision endnu ik ke er afsluttet. Efterhaanden som Arbejdet skrider frem, v il Resul­

taterne blive offen tlig g jort i de arkæ ologisk-historiske Kort, som Nationalm useet og Geodætisk Institut udgiver i Forening.

1. A FD E L IN G .

Selve Samlingen og de dertil hørende Protokoller. Samlingen er delt i en U dstillingsafdeling, der er aaben fo r P u b lik u m i M u ­ seets sædvanlige Aabningstider, og en Studiesam ling, der kun er tilgæ ngelig fo r sæ rligt interesserede og ku n efter Henvendelse til Museets Kontor. U dstillingssam lingen er forsynet med oplysende

i) I Amts-Oversigterne i Trap (4. Udg.) er angivet, for hvilke Herreder der findes »Herredsrejser« i Museets Arkiv.

Etiketter, medens der ved Fundene i Studiesam lingen ligger K o rt med Lo k a lite t og Fundoplysninger. Begge Sam linger er ordnet efter de arkæ ologiske Perioder og in den fo r disse topografisk.

Protokollerne er siden 1866 ordnet efter Stenalder (A), B ronze­

alder (B) og Jernalder (G), og indenfor disse Perioder aargangsvis.

Men desuden findes der en Protokol, der er ordnet topografisk, sognevis, og h vo ri m an kan se, h v ilk e Museum snum re der er fundet i hvert enkelt Sogn. Ved at slaa disse N um re op i de andre P ro to ­ ko lle r v il m an kunne finde, hvad det er fo r Sager; dog er B e sk ri­

velsen a f Sagerne ofte ret m angelfuld i de ældre Protoko ller. M u ­ seet er begyndt paa at lave et topografisk ordnet Kartotek over hele Sam lingen; men dette Arbejde har m id lertid ig t maattet stan­

ses paa G rund a f M angel paa M id le r t il at faa det gjort.

Sognebeskrivelserne med tilhørende K o rt mate riede. E fte r at Museets Embedsmænd har berejst hele Landet, er der udfæ rdiget en arkæ ologisk Beskrivelse af hvert enkelt Sogn og udarbejdet et dertil hørende K o rt med alle arkæ ologiske Pu n kter afsat. Disse Sognebeskrivelser er af højst fo rsk e llig Væ rdi. De gam le B e sk ri­

velser (fra 1870’erneog 80’erne) h ar næsten kun medtaget de faste Mindesm æ rker, Høje, Dysser o. s. v., og Kortene, der ledsager dem, er oftest gamle M a trik u lsko rt, hvorpaa M indesm æ rkerne er afsat, dog ofte ikke særlig nøjagtigt. De nyere Sognebeskrivelser tager mere med, ogsaa Bopladser og t il en vis G rad ogsaa E n k e lt­

fund, og Kortene er oftest Generalstabens ældre M aalebordsblade i 1 : 20 000. Efterhaanden som Landet efter den nye Fredningslovs Ikrafttræ den i 1937 b liver fredningsberejst, b liver de gamle K o rt erstattede af nye M aalebordsblade, og sam tidig b liver Sognebeskri­

velsen suppleret med alle senere Fund, der kan stedfæstes paa Kortet. Visse Egne af Landet b liver langt grundigere gennemgaaet, saaledes at alle En keltfu n d, der kan efterspores, b liver indlagt paa Kortet, saa disse kom m er t il at give et v irk e lig t godt G rundlag fo r en Bebyggelseshistorie. Fo relø b ig er dette sket med den nordlige D el af R ingkøbing Amt, og det er Meningen, hvis M idlerne tilla d e r det, i den nærmeste Fre m tid at fortsætte med H olbæ k Amt.

Det er saaledes Sognebeskrivelserne, den lo kalh isto riske F o r ­ sker først og frem m est maa gaa til; og hvis han v il have yder-

ligere O plysninger, v il han dér oftest finde Henvisninger til det topografiske A rk iv og Beretningsarkivet.

Det topografiske Arkiv. H e r findes sognevis samlet alle P a ­ pirer, der vedrører arkæ ologiske F o rh o ld i vedkommende Sogn.

H e r fin d e r m an alle Indberetninger om F u n d og O ldtidsm indes­

mærker fra F o lk ude i Landet og Museets Korrespondance med dem, og her fin d er m an m indre Beretninger og Notater a f Museets Em bedsm æ nd efter Rejser ude om kring i Landet. A lle disse P a ­ p irer er forsynet med Num rene paa de Oldsager, det drejer sig om, samt de Numre, vedkommende Sag har faaet i Museets Jo u r­

naler, saa m an let h erfra v il kunne gaa til Protokollerne.

Beretningsarkivet. H er findes ordnet i M apper alle Beretninger om de Udgravninger, Museets Em bedsm ænd og andre sagkyndige h ar foretaget ude om kring i Landet, ledsaget a f de nødvendige Kort, P la n er og Fotografier. Paa disse Beretninger er noteret P ro ­ tokolnum rene paa de Oldsager, der er frem kom m et under U dgrav­

ningen, og ved Fotografierne er anført Numrene, disse har i M u ­ seets F o to g ra fia rk iv . Dette Beretningsarkiv rum m er næst selve Oldsagerne Museets videnskabelig set væ rdifuldeste Stof, og er der i den Egn, m an sæ rlig interesserer sig for, foretaget U dgrav­

ninger a f Nationalm useet, v il m an her finde meget grundige og u d førlig e Redegørelser fo r Resultaterne heraf.

Fredningsarkivet. V il man have O plysninger om, hvor mange og h v ilk e O ldtidsm inder i fredningsvæ rdig Stand der findes i en Egn, gaar m an til Fredningsarkivet. Dette bestaar af et Kartotek, ordnet sognevis, og et tilhørende Sæt M aalebordsblade, ordnet efter Num m er. H er fin d e r m an en om hyggelig Beskrivelse a f hvert en­

kelt fredet Mindesm æ rke. Det er dog endnu kun henim od H a lv ­ delen a f Landet, der er fredningsberejst: Hele Sjælland, B o rn ­ holm , Møen, Samsø, Sydfyn, a f Jy lla n d alt N ord fo r Lim fjorden , hele Vestkysten, det meste a f V ib o rg Am t og D jursland. M en i Løbet af en h a lv Snes A a r v il antagelig det meste a f Landet være berejst. Sam tidig med Fredningsberejsningen udgiver Geodætisk Institut i Sam arbejde med Nationalm useet arkæ ologiske Kort, hvorpaa er anført sam tlige fredede Mindesm æ rker og en kortfattet Beskrivelse a f de vigtigste a f dem.

F o r de Egne, der endnu ikke er fredningsberejst, indeholder Fredningskartoteket ku n de Mindesm æ rker, der er fredede ifølge den gam le O rdning, ved fr iv illig D eklaration.

Det fotografiske Arkiv. Ø nsker m an Illustrationsm ateriale til en lo kalh isto risk A rtikel, maa m an søge t il det fotografiske A rkiv.

H er opbevares alle Negativer, dels af Oldtidsm indesm æ rker, dels af U dgravningsbilleder, dels af Oldsager i Museet. T il O riente­

ring i denne Sam ling findes et Katotek, ordnet dels sagligt, dels topografisk.-

E t Positivkartotek -— Sedler med opklæbede Fo to g rafier med Numre, der henviser t il Negativsam lingen — er paabegyndt, men om fatter endnu kun Dele af Samlingen.

Biblioteket. V il m an have at vide, hvad der tidligere er skrevet om vedkommende Egns Arkæ ologi, kan Museets B ib lio te k gøre Gavn. Ønsker m an at laane Bøger hjem, maa m an henvende sig t il et af de store offentlige Biblioteker, Det kongelige B ibliotek,

Universitetsbiblioteket eller Statsbiblioteket i Aarhus.

2. A FD E LIN G .

Museumsgenstandene fra H isto risk T id indføres i en sæ rlig P r o ­ tokolræ kke og fa a r Num re, der begynder med D (f. Eks. D 10311).

Stykker, der er indkom m et til Museet i T id e n 1807— 1865, er der­

im od optaget i en Protokolserie, som om fattede baade Museets nuværende 1. og 2. A fdelings Sager, og har følgende Betegnelser:

med Arabertallene 1— 991 er de Sager mærket, som er indleveret i T id e n 1807— 1816 (Nyerups Periode), med Rom ertallene I—

M M C C X C V III Sagerne fra 1817— 1832 (C. J. Thom sens Periode, in d til Museet blev flyttet til C hristiansborg Slot), og med A rab e r­

tallene 2300— 26483 Sagerne fra 1832— 1865 (in d til C. J. T h o m ­ sens Død, da Museet var blevet overført til Prinsens Palæ ). Men foruden disse Num re kan enkelte gam le Stykker ogsaa have andre Signaturer, som henviser dem t il Det kongelige Kunstm useum (i Dronningens Tværgade) eller t il Kunstkam m eret, og som kan være a f stor Betydning fo r Bestemmelsen a f deres Proveniens og Museum shistorie. Genstandene indføres aargangsvis i P ro to k o l­

len under deres Num m er og beskrives efter følgende Skema. Fø rst

angives Indsenderens (og Giverens) N avn og Hjemsted, og hvis der er særlige F o rh o ld ved Afgivelsen (f. Eks. Deposita, Danefæ, tidligere Indlem m else i andre Sam linger), anmærkes det ogsaa her. D erefter gives der en ko rt Redegørelse fo r Stykkets Art, M a ­ teriale, M aal, In d skrifter eller Mæ rker, samt Tidsfæstelse, saale- des at det skulde kunne identificeres, selvom Num m eret maatte forsvinde. E n d elig anføres de nærmere Omstændigheder ved F u n ­ det og Stedets Beliggenhed in denfor Sogn og Herred. De sidste Opgivelser stammer gerne fra Sagens Akter, hvorfor der hen­

vises til disses Journalnum m er, ligesom Aktene faar paategnet Stykkets Museum snum m er.

E t sæ rligt Register, ordnet topografisk efter Trap, indeholder Museumsgenstandenes Num re og giver paa den Maade en Oversigt over, hvad der er indkom m et til Nationalm useet fra H isto risk T id fra de enkelte Sogne.

Ved H jæ lp af disse Pro to ko ller kan man altsaa danne sig et Skøn over, hvad der findes i Museet af Sager fra den paagældende Lokalitet, men v il man vide mere om beslægtede Genstande, drive kom parative Studier, er der ogsaa anlagt, men endnu ikke a fslu t­

tet, et Sag-Register. Det bestaar af K vart-Blade med opklæbede Fo to g rafier eller Tegninger af Genstandene samt U dskrifter af B e­

skrivelserne i H ovedprotokollerne, og O rdningen følger den Sag- gruppe-Inddeling, som er beskrevet a f Chr. A xel Jensen i »Fortid og Nutid«, VI, S. 220— 225. Negativerne til denne Registrant er h o ld t fo r sig i en særlig Afdeling.

Arkivet. Foruden Museets interne A rkiv, som ikke er tilgæ nge­

ligt, men som fo r det topografiske Stofs Vedkom m ende heller ik ke indeholder O plysninger udover hvad der er overført til M u ­ seum sprotokollerne, findes der paa Afdelingens Læsesal et meget om fattende M ateriale af historisk-topografiske Indberetninger. Ved Museets D eling i 1892 blev alle ældre Fællessager overført til 2. A fdeling, men h e rtil er der saa siden kom m et de Beskrivelser, Indberetninger m. m., som Afdelingens særlige Virksom hed har givet Anledning til. Det er naturligt, at dette M ateriale er af en

»tilfæ ldig« Karakter, frem kom m et som det er ved Istandsættelser af Bygninger eller Inventar, men paa enkelte Om raader har man

dog ogsaa drevet mere systematiske Undersøgelser. Det gælder saaledes de særlige Herredsrejser, 2. A fd e lin g begyndte paa (en Oversigt findes i W . M ollerup: Nationalm useets Anden A fdeling.

Kbh. 1908. S. X X V I), men som blev standset, da Museet begyndte Udgivelsen a f »Danm arks Kirker«. Det gælder ogsaa P. Hau- bergs og V ilh elm la Cours Gennemgang a f de m iddelalderlige V o ld ­ steder, og Udsendelsen af Spørgeskemaer om vore gamle Præste- gaarde. De indeholder adskillig e væ rdifulde O plysninger, da mange af Monum enterne siden er gaaet tilgrunde. Ogsaa M a te ria ­ let til L is Jacobsens og E r ik M oltkes Væ rk om D anm arks Rune- m indesm æ rker er sammen med W im m ers runologiske Sam linger indgaaet i Museets A rkiv, hvor det dog danner en A fd e lin g fo r sig.

Og endelig er det T ilfæ ld e t med Efterretningerne om de fredede verdslige Bygninger, som i H en h old til Loven af 18. M arts 1918 er lagt in d under Det Særlige Syn. E n Oversigt over disse A- og B -Fredninger b liver offen tlig g jort hvert femte Aar, sidst i 1944.

D erim od er der norm alt ikke Adgang til det M ateriale, som in d ­ samles til Brug fo r Redaktionen af »Danm arks K irker«, og som baade bestaar a f Beskrivelser, O pm aalinger og Fo to g rafier af K ir ­ kernes Bygninger, Inventar, K a lkm alerier og G ravm inder, og af U d skrifter a f det h e rtil hørende A rkivm ateriale. Fø rst naar Stof­

fet er publiceret, b liver det indlem m et i Museets egentlige A rk iv og B illedsam ling og dermed gjort alm indeligt tilgæ ngeligt.

Foruden disse system atiske Indsam linger findes der endnu et

*

P a r G rupper A rk iv a lie r, som vel ik ke dækker hele Landet, men dog indeholder mange spredte O plysninger. Den ene er de Note- bøger, som Søren Abildgaard, L . N. Høyen, J. J. A. W orsaae, J a ­ cob Kornerup, H enry Petersen, V. Koch, F. U ld a ll, H. B. Storck, J. B. L ø ffle r og Mogens Clemmensen har fø rt paa deres Rejser, og som ofte giver a d sk illig t mere end de o fficie lle Indberetninger.

H e rtil maa ogsaa regnes F. U ld a lls seks Binds Beskrivelse af Danske Landsb ykirker. Over alle disse K ild e r findes der et F æ l­

lesregister, ordnet efter Trap. Den anden Gruppe bestaar af topo­

grafiske H aandskrifter, som en T id dannede en sæ rlig A fd elin g (sml. Registraturen i » Fo rtid og Nutid«, V, S. 55— 68), men som nu er indlem m et i Bibliotekets Bogbestand. E t sæ rligt Seddel-

Katalog findes over disse M anuskripter med T ilfø je lse af de senere tilkom ne. E n d elig er der en Ræ kke Privat-A rkiver, væsentligt in ­ deholdende fo rskellige Arkæ ologers og Museumsmænds Brevsam ­ linger, men det hører til Frem tids-O pgaverne at faa dem ordnet og registreret, saa at deres ofte meget væ rdifulde Indhold kan komme til fu ld Nytte.

Billedsam lingen. Paa samme Maade som A rkivet er ordnet efter Traps Ræ kkefølge af Am ter og Herreder (og indenfor disse i Sogne, som dog er holdt i alfabetisk O rden), er ogsaa den antikva- risk-topografiske B illedsam lin g indrettet. Dens ældste Bestanddele stammer fra Det historisk-archæ ologiske A rch iv, der blev oprettet ved kongelige Resolutioner af 27. Aug. 1845 og 7. Febr. 1846, men den er siden forøget og forøges stadig med alle de B illed er og Op- m aalinger, der frem kom m er gennem Museets daglige Arbejde.

De er ordnet efter H erreder og in denfor disse i Sogne-Læg med verdslige og k irk e lig e M onum enter adskilte i Underafdelinger.

Sæ rlig store Form ater ligger fo r sig, hvis de ik k e opbevares i R ulleform , men i begge T ilfæ ld e er der indlagt Henvisningssedler h e rtil i de alm indelige Sognemapper. E n enkelt Gruppe, K a lk ­ m alerierne, holdes dog fo r sig i særlige A rkivkasser fo r hvert Am t, men er in denfor disse igen fo rdelt sognevis.

F o r Københavns Vedkom m ende har m an gennem ført en O p ­ deling efter Kvarterer og Gader.

Da det navnlig er denne D el a f 2. Afdelings M ateriale, som b ru ­ ges t il Illu strerin g af lo kalh isto riske Væ rker, v il et P a r O rd om den alm indelige Praksis form entlig være paa sin Plads. A f M u ­ seets Negativer, med Undtagelse som sagt af Kirkevæ rkets endnu ikke-publicerede, kan der paa Læsesalen bestilles A ftry k eller F o r­

størrelser u d ført i Museets Ateliers. N y-Fotograferinger til spe­

cielle Fo rm a a l a f Museumsgenstande, Kort, O pm aalinger eller T eg­

ninger maa i A lm indelighed betales af Bestilleren og udføres af Museets egne Fotografer, men Negativerne udleveres ikke; de ind- gaar i Museets N egativ-Arkiv. F o r U dlaan t il Reproduktion gælder der særlige Bestemmelser, hvorom nærmere O plysninger kan faas paa Læsesalen. Uerstattelige B illed er v il dog ik ke blive sendt ud a f Museets Varetægt, men maa fotograferes paa Stedet.

Bibliotheket om fatter o. 20.000 B in d og er registreret i to Sed­

delkataloger, det ene efter Forfattere, det andet systematisk. B ø ­ gerne er opstillet i to Afdelinger, h vo raf den første indeholder Danm arks T o p o g rafi og H istorie med de d ertil hørende H jæ lpe­

m idler. Den er inddelt amtsvis efter Traps O rd n in g og rum m er, som nævnt, foruden den trykte Litteatu r ogsaa de topografiske H aandskrifter. Den anden A fd e lin g indeholder dansk og frem m ed Litte ra tu r om m iddelalderlig Arkæ ologi, K u ltu rh isto rie og K u n st­

historie og er ordnet dels efter Lande, dels efter Em ner. I denne Gruppe indgaar O ldskriftselskabets Byttefobindelser med fre m ­ mede lærde Selskaber, forsaavidt disse Væ rker og T id ssk rifte r fortrinsvis bringer B idrag fra historisk T id . H elt kan denne Son­

dring dog ikke lade sig gennemføre, og visse P e rio d ica m aa der­

fo r søges og benyttes paa 1. eller 3. A fd elin g eller laanes derfra til Brug paa 2. A fdelings Læsesal. N y Erhvervelser in d en fo r denne Gruppe b liver hvert A a r in d fø rt i det Accessionskatalog, som Sta­

tens B iblio tekstilsyn udgiver.

3. A FD E LIN G .

Dansk Folkem useum , der grundlagdes i Sommeren 1879, aab- nedes i 1885 som et selvstændigt M useum i Panoptikonbygningen ved »Tivoli«. Dets første D irektør, Bernhard Olsen, var tillig e Leder a f Vokskabinettet »Panoptikon« og en T id D ire k tø r fo r

»Tivoli«. B ernhard Olsen var den praktiske Museum sm and, der forstod at fængsle P u b lik u m ved sine O p stillin g er og Interiører, et Omraade, hvor D ansk Folkem useum s Indsats blev banebry­

dende. M en den videnskabelige Side a f Museets V irksom hed hævede sig i den første M enneskealder ik ke op over det popu­

lære Plan.

Museets A rk iv a f ældre Beretninger og O plysninger om T in ­ genes Brug stammer da heller ik k e fra B ern h ard Olsen, men h id ­ rører fo r en væsentlig Dels Vedkom m ende fra hans samtidige, Professor R. Mejborg. Dennes efterladte Optegnelser havde op­

rin d elig deres Plads i Nationalm useets 2. Afd. M en da Folke- museet i 1920 adm inistrativt indlem m edes i Nationalm useet og

um iddelbart fø r den anden Verdenskrig havde faaet sine Lo kaler i Prinsens Palæ og de nye Bygninger i T ilslu tn in g hertil, blev de Tegninger og Lom m ebøger, som vedrører Bøndergaarde, afgivet hertil, medens alle M ejborgs A rkivn o tater stadig findes i 2. Afd.

E n anden Hovedbestanddel a f Folkem useets ældre A rk iv er A rk ite k t H. Zangenbergs efterladte Papirer, først og fremmest alle de Notebøger, han førte paa sine Rejser rundt i Landet med Optegnelser efter Bønders, Haandvæ rkeres og andres Fortæ lling.

M en her findes ogsaa U d sk rifte r a f trykt Litteratur, af Mejborgs Notater og af A rk iv a lie r. Desuden findes et meget stort A n tal T eg­

ninger og Skitseopm aalinger, ik ke alene a f Gaardsplaner og F a ca ­ der, men ogsaa af K onstruktionsdetailler, Paneler, faste og løse M ø b ler etc. Ogsaa paa disse Skitseopm aalinger og D etailtegninger findes Optegnelser (A fskrifter af Inskriptioner o. lign.). Sammen med dem ligger K vartblade med Beskrivelser, der ganske svarer til Notebøgernes. E n d e lig findes sammen med Tegningerne en Del besvarede Spørgelister, der blev udsendt af Folkem useet i 1922.

A f Skitseopm aalingerne er i Løbet af de sidste tre A a r den Del, der om fatter Bornholm , Sjælland, Lo lla n d -Fa lste r og største P a r­

ten a f V estjylla n d blevet rentegnet, og i Løbet a f de kommende A a r v il forhaabentlig Resten b live fæ rdigbehandlet, ligesom Zan­

genbergs Notater efterhaanden b liver afskrevet og havner i O p­

tegnelsesarkivets sagligt ordnede Kuverter.

E n d e lig om fatter Folkem useets gam le A rk iv en Række O p­

tegnelser fra M useum sinspektør Chr. Axel Jensens Haand, navn­

lig fra den T id , da han var Museets tilsynsførende, ligesom der ogsaa findes en D el Optegnelser efter afdøde Museum sinspektør F rk . E ln a Mygdal: A rk iv u d sk rifte r, U d klip , A fsk rifte r af fo rsk el­

lig A rt (bl. a. »Beskrivelser og Optegnelser vedrørende danske Folkedragter«, samlede af F rk . E b b a v. H o ic k og Aase Meier 1906— 22, A fs k rift efter M anuskript hos Foreningen til F o lk e d a n ­ sens Fremme) samt Optegnelser, foretagne af M useum sinpektør K a i U ld a ll i den Aarræ kke, da han var Folkem useets drivende K ra ft paa Bondekulturens Omraade.

I et moderne k u ltu rh isto risk Museum kan A rkiva liern e ikke som i et alm indeligt A rk iv ligge samlet i P akker efter deres P ro ­ veniens. Museet m aa være i Stand til at besvare Spørgsm aal saa-

vel fra offentlige Forskningsinstitutter, Undervisningsanstalter, Dom stole etc. som fra Private angaaende Kulturgenstandenes A l­

der, Æ gthed og Brug. Desuden h ar Museet selv ku ltu rh isto riske Forskningsopgaver at løse a f saglig Art.

Den vigtigste Bestanddel a f D ansk Folkem useum s A rk iv er Hovedprotokollerne, h vo ri de m ellem 2.000 og 3.000 Genstande, der aarligt indgaar i Sam lingerne, opføres i fortløbende N um m er­

orden fo r hvert Aar. E t M useum snum m er bestaar saaledes a ltid af selve Nummeret, ledsaget a f A arstallet fo r Indføringen i P ro ­ tokollen. K u n de allerførste Genstande, der erhvervedes a f M u ­ seet, har ingen Aarstalsangivelse, idet de var num m ereret med Rom ertal efter U dstillingsrum . I H ovedprotokollen findes en om ­ hyggelig Beskrivelse af Genstanden med M aal, Opgivelse a f dens Hjem sted og Ejere, Erhvervelsesm aade (Køb eller Gave) etc.

Allerede kort T id efter Folkem useets Stiftelse in d fø rte B ern ­ hard Olsen tillig e en saglig Registrering af Genstandene paa Foliosedler. D er opstilledes følgende Grupper: A. Fo lk e tro og Folkeskikke, B. Bylav, C. Selskaber, K lu b b er og Foreninger, D.

Haandvæ rkerlav, E. M yndigheder og Kom m uner, F. Genstande til k irk e lig t Brug, G. H overi, H. Genstande a f historisk eller lo k a l Interesse, I. Bygningsdele, J. Bohave, K. Belysning, L. Fo rsk e llig t Bohave, M. Husgeraad, N. M aal og Vægt, m usikalske Instrum en­

ter og Redskaber, O. U dskaarne og m alede Genstande til husligt eller personligt Brug, P. Genstande til personligt Brug, Q. Sm yk­

ker, R. Tobaksrygning, S. Fæ rdselsm idler, T. S p il og Leg, U.

Landbrugsredskaber, V. M andlige Beklæ dningsgenstande, W . Kvindelige Beklæ dningsgenstande, 0 . Genstande til ukendt Brug.

Inden fo r hver Saggruppe fik Genstandene Løbenum re (der ikke svarede til Hovedprotokollens), saaledes at hver Genstand i M u ­ seet in d til engang i 1930’erne a ltid havde et Dobbeltnum m er:

dels H ovedprotokollens aarstalsbestemte N um m er og dels Sag- gruppebogstav med tilfø je t Løbenum m er (f. Eks. 272/1933, N. 640 e). Inden fo r Saggruppens Num re var der atter en vis Undergruppering. D erfor maatte m an efterhaanden føje smaa Bogstaver til fo r at betegne nytilkom ne Genstande, saaledes at man a ltid kunde regne med at finde f. Eks. Borde under Sag- gruppen J. 1-99, Bænke J. 100-150, Vugger J. 150-179, Senge

J. 180-199, Stole og Stolesæder J. 200-399 o. s. v., medens hver a f disse U ndergrupper atter deltes i U nderafdelinger som: Kiste- borde, Langborde, Foldeborde, Foldebæ nke, Trannikbæ nke, Gaase- bænke, Løjbæ nke o. s. v. Paa Foliosedlerne i det saglige K a rto ­ tek opførtes i øvrigt ganske de samme O plysninger, som fandtes i H ovedprotokollen. D e rtil kom et trykt Katalog, der var en Slags Regest over Sagkartoteket, hvor alle Genstande stod opført med A rt og Hjemstedsbetegnelse med T ilfø je lse a f de vigtigste O p lys­

ninger om deres Anvendelse, In skription er etc., men uden M a al og beskrivende D etailler. Dette K atalog udkom første Gang i 1892 og i ny Udgave 1910, men blev n aturligvis hurtigt forældet.

B ernhard Olsens Indførelse a f en saglig Genstandsfortegnelse ko rt T id efter Folkem useets Stiftelse var i V irkeligheden bane­

brydende. M en dels var Sagprincippet ik k e logisk gennemført, dels var de store F o lio sid e r (anbragt i Mapper) uhaandterlige som Kartotek betragtet. K a i U ld a ll in dførte derfor i Begyndelsen a f 1930’erne en Sagregistrering ved H jæ lp a f trykte Kort, paa hvis Fo rside foruden en beskrivende Tekst var Plads til et F o to g ra fi­

a ftryk i Størrelsen 13 X 18 cm og paa Bagsiden Plads til et 18 X 24 cm Fotografi. Dette Sagkartoteks K o rt er blaa, hvorfor det gaar under Betegnelsen »Det blaa K artotek«. Det v il her føre fo r vidt at beskrive Kortenes nærmere Indretning. Interesserede v il i Folkem useet finde en u d fø rlig Instruks fo r Indføringsarbej­

det, saavel vedrørende H ovedprotokollen som Sagkartoteket.

M useum sinspektør Svend Jespersen udarbejdede i 1939 under M ed virkn in g a f Museum sinspektør, F ru E lle n Andersen og nær­

værende Oversigts F o rfa tte r en »Saglig Registrant fo r Dansk Folkem useum «, der udsendtes i duplikeret Stand a f D ansk k u l­

tu rh istorisk M useum sforening til Foreningens M edlem m er sam­

men med D r. Helge Søgaards Sagregisterforslag. M agister Jesper­

sen h ar her gjort Rede fo r Registreringsprincipper ved Sagforsk­

ningsinstitutter hjem m e og i U dlandet og nærmere begrundet In d ­ førelsen a f Folkem useets nye Sagregistrant. Genstandenes Brug er den bestemmende Faktor, og sam tidig er Registranten gjort saa rum m elig, at den kan anvendes til O rdning a f baade det sag­

lige Genstandskartotek, Billedkartoteket over Genstande uden fo r

Museet (»Det hvide Kartotek«, se nedenfor), A rkivet fo r Optegnel­

ser og O pm aalinger samt i Hovedtræ kkene tillig e fo r Museets M a ­ gasiner. Denne Ordningsm etode er altsaa Nøglen til sam tlige M u ­ seets Sam linger, bortset fra de udstillede Genstande, og m an be­

høver kun at kende den fo r at fin d e frem til de O plysninger, m an ønsker. H ovedlinien i denne betydningsfulde Registrant gaar fra almene Begreber til det enkelte. D en bestaar a f følgende H oved­

grupper: Natur, Planter, D yr, Mennesker, Stat og Sam fund, B e fo lk ­ ning, Statistik, Næ ringsliv, Bebyggelse, Bygninger og H usbyg­

ning, Inventar, Indendørs Arbejder, T e k stilv irk n in g , Tekstiler, Dragter, Genstande til personligt Brug, ubestem m elige Genstande og Forfalskn in ger. D a Registranten skal om fatte baade Tingene selv og O plysninger om deres B rug samt om ku ltu rh isto risk e F o r ­ h o ld i videre Forstand, b liv e r nogle G rupper fattige paa Gen­

stande, men rige paa Optegnelser, andre omvendt. I Krigsaarene lykkedes det ved H jæ lp a f arbejdsløse K ontorister at faa hele det gamle Folioseddelkartotek afskrevet paa blaa Kartotekskort, saa- ledes at det nye Sagkartotek nu om fatter sam tlige Folkem useets ca. 37.000 Genstandsnumre. A f praktiske Grunde er det delt i en A f­

deling fo r Bondestand og Haandvæ rk og en A fd e lin g fo r de b o r­

gerlige og højere Stænders K u ltu r. M en begge A fd elin g er er naturligvis ordnet efter den fælles Registrant.

A lle Museets Fo to g rafier a f Genstande, der ik k e er erhvervet af Folkem useet, men enten befinder sig i andre Museers og In sti­

tutioners eller Privatpersoners Eje, findes opklæbede paa hvide Kartotekskort af samme Fo rm at som i det blaa Kartotek. Dette saakaldte »hvide K artotek« er ordnet i Saggrupper efter R egistran­

ten, og det om fatter tillig e en D el Fo to g ra fia ftryk, til h v ilk e der ik ke findes Negativer i Museet, sam t en D el Prospektkort etc.

Fo tog rafier a f Bøndergaarde og -huse er den Gruppe, der fy ld e r mest, og G rupperingen inden fo r denne Undergruppe er (som ogsaa inden fo r andre Undergrupper) topografisk, medens L o ­ kaliteterne inden fo r de enkelte Sogne er ordnet alfabetisk efter Bynavn eller Ejerlav.

Säafrem t der til Fo tog rafiaftrykken e paa de blaa og hvide K a r­

totekskort svarer et Negativ i Folkem useet, findes Negativets

N um m er paaført. Selve N egativarkivet er ordnet efter A n sk a ffe l­

sen med fortløbende Num m erering, idet Negativerne ligger i Æ sker med 10 i hver. De indføres, efterhaanden som de indgaar, i Negativprotokollen. Ekspeditionen a f A ftry k foregaar efter K a r­

totekskortene ved Opgivelse af Negativnum rene.

Fo ruden i det »hvide Kartotek« findes der B illed er andetsteds i Museet, bl. a. i Genstandssam lingen. Ogsaa forskellige A rk iv a ­ lie r findes in d fø rt som Museumsgenstande. Alt, hvad der ikke er frem stillet med det F o rm a a l at bevare kulturhistoriske F o r ­ ho ld fo r Eftertiden, gaar ind i Samlingerne som Museumsgen­

stande. D erfor indføres ogsaa B illeder, h v o rtil der ik ke er Nega­

tiv (bortset fra Postkort og Fo to g ra fia ftryk), i Protoko llen og m agasineres under Skilderier. Nodehefter- og -bøger gaar i Reglen i B iblioteket — særlig sjældne eller gam le Eksem plarer dog i Genstandssam lingen, hvor der ordnet i K apsler findes en særlig Afdeling, der ogsaa om fatter gamle H uspostiller, Salmebøger, B ibler, H aa n d sk rifter etc. O pm aalinger gaar derim od in d i Op- maalingsarkivet, idet saadanne jo er frem stillet med det Fo rm aal at bevare Kulturejendom m eligheder fo r Eftertiden.

E fte r Registranten er ogsaa det saglige Optegnelsesarkiv ord^

net. H er staar dels Besvarelser paa Spørgelister, udsendt af

»Nationalm useets etnologiske Undersøgelser«: N E U (jfr. Svend Jespersens Oversigt over denne Virksom heds Arbejde i » Fortid og Nutid«, X V , 1943, S. 9 ff.), dels Optegnelser, der stammer fra Embedsmændenes Undersøgelsesrejser. H ver enkelt Optegnelses Blade er lagt i Konvolutter, hvorpaa Saggruppeoplysninger, O p ­ tegnernavn etc. findes angivet foroven, saa m an kan blade i dem som i et Kartotek. T il N E U . hører i øvrigt et sæ rskilt K ontor med Meddelerfortegnelse, topografisk Register, B revjournal etc.

T il Genstandssam lingerne slutter sig et Stedregister, hvor alle Hjem steder staar opført paa Kartotekskort i topografisk Orden, saaledes at m an a ltid v il kunne se, h v ilk e Genstande, der findes i Museet fra hvert Sogn og hver B y i Landet. F o r den borgerlige Sam lings Vedkom m ende findes desuden et Personregister, hvor alle Navne eller Initialer, der paa en eller anden M aade h a r T il­

knytn ing til Museets Genstandssam linger (Givere, Ejere, Frem stil-

lere o. s. v.), staar opført i Bogstavorden paa K artotekskort med vedføjede Museum snum re. A llerede i Museets første K atalog fra 1892 var der gjort et Forsøg paa Oprettelse a f en saadan Fo rteg ­ nelse. Desværre blev den ik ke fortsat, og det er h id til ik k e ly k ­ kedes at skaffe A rbejdskraft til Kartotekets U dvidelse til ogsaa at om fatte Bondekultursam lingen.

T il Folkem useets H aandbibliotek findes et Biblioteksregister i Kartoteksform , h vo ri Forfattere til selvstændige Væ rker eller Sær­

tryk findes opført. D erim od savnes endnu en Fortegnelse over Forfattere og A rtik le r i Bibliotekets Tidsskriftsræ kker.

Museets Brevarkiv var oprindelig ordnet i visse Hovedgrupper, men i de senere A a r har m an bibeholdt den kronologiske Ræ kke­

følge, idet de saglige G rupper udtages og indlem m es i Optegnel­

sesarkivet. Brevarkivet, h v o rtil hører Navne- og Stedkartotek, er ikke o ffentlig tilgængelig.

D E N K G L. M ØNT- OG M E D A ILLE S A M LIN G .

M yntcabinettet udgjorde en sæ rskilt D el af Kunstkam m eret, som oprettedes a f Fre d e rik III, og som havde sin Plads paa Drejerkam m eret paa det gam le Københavns Slot. I 1670’eme overflyttedes M yntcabinettet sammen med Kunstkam m eret til det tredje Stokværk a f Fre d e rik I l l ’s ny B iblioteksbygn ing (det nuværende R igsarkiv). Den danske A fd e lin g a f M yntcabinettet overførtes i 1740’em e til det danske C ancellis A rk iv , til Stueetagen i den røde Bygning, i H jørnerum m et ud m od Slotspladsen og Slotsholmsgade. Im id le rtid var der fra o. 1700 paa Rosenborg opstaaet en Sam ling danske G uldm edailler, og 1780 besluttedes at sam m enføre dem med Sam lingerne fra Kunstkam m eret og fra det danske C ancelli i de Rum paa Rosenborg, som nu gemmer M inderne om C h ristian V II, F re d e rik V I og C h ristian V III. O ver­

flytningen til de nye Lo k a le r i de a f W iedew elt tegnede Skabe var fu ldbyrdet i 1784. 1867 flyttedes Sam lingen til Prinsens P a ­ la is (l. Sal i Sydfløjen), hvor den stadig forefindes, dog efter

Om bygning og Udvidelse 1932— 36. — V ed O verflytningen t il Rosenborg blev det gamle N avn »Det Kongelige M yntcabinet« fra Kunstkam m er tiden ændret til »Det kongelige M ynt- og M edaille-

cabinet«; ved O verflytningen til Prinsens P a la is moderniseredes Navnet til »Den kongelige M ynt- og M edaillesam ling«. — Sam­

lingen h ar staaet under særlige kongelige Com m issioner, nedsatte 1673, 1737, 1739, 1780 og 1832. Ved Indførelsen af den frie F o r ­ fatning 1849 overgik Sam lingen fra Kongen til Staten, 1892 in d ­ droges den i N ationalm useet1).

Ved sidste Inventering (i M arts 1928) om fattede Sam lingen af M ønter, M edailler, Jettons, Polletter, Sedler etc. ia lt 160.690 Stkr., foruden M ønterne i Fu n d a rk iv e t og Doubletter.

Det num ism atiske B ib lio te k optaltes i M arts 1936 til 7.463 B in d (indbefattet A uktionskataloger og Sm aatryk).

D er føres i Sam lingen 4 Ræ kker Tilvæ kstprotokoller: fo r Fund, Bytte, Gaver og Køb. — F o r den lo kalh isto riske Fo rsk n in g er den førstnæ vnte den vigtigste. Den blev paabegyndt af den da­

værende Inspektør Chr. Ram us i Fo raaret 1801; men paa Grund a f hans megen Sygelighed var det ret tilfæ ldigt, hvad han fik indført, ia lt ku n 19 Fu nd, det sidste fra 1826. Fle re vigtige Fund, saaledes Selsø Fundet fra 1822, blev ik k e fø rt til Protokols. F u n ­ dene fra 1827 til Ram us’ D ød 1832 er til Dels siden blevet in d ­ fø rt af Chr. J. Thom sen, hvis P ro to k o lla t betegner et betydeligt Frem skridt. Fu n d p ro to ko llen fra 1801 til 1947 om fatter i 6 B in d 37 -f- 2.173 F u n d med tilsam m en 261.100 Mønter. Ved Siden af denne P ro to k o l foreligger et Seddelregister over sam tlige Fund, topografisk ordnet; dette giver yderligere H envisninger til A rk iv og Litteratur; det om fatter tillig e Fund, ældre end 1801, og uden­

landske F u n d med dansk Mønt. Det er forsøgt at rekonstruere en F u n d p ro to k o l fo r T id e n fø r 1800:

Møntfund i Danmark og Norge før Aar 1700. Numismatisk F o r ­ enings Medlemsblad XIV Jan. 1935— Febr. 1936. (46 Fund).

Møntfund i Danmark 1700— 1737. Nordisk numismatisk Årsskrift 1936 S. 53— 88. (20 + 3 Fund).

Møntfund i Danmark og Norge 1739— 1780. Sstds. 1937 S. 39— 96.

(32 + 2 Fund).

Møntfund i Danmark 1780— 1800. Sstds. 1938 S. 52— 88. (12 Fund).

i) (Bengt Thordeman): Nordens offentliga myntsamlingar. Nordisk numis­

matisk Årsskrift 1937, S. 121 ff.

T il disse P u b lik a tio n e r — ligesom til en stor D e l a f den øvrige num ism atiske Litte ra tu r — foreligger Fo to g ra fie r og K lich é e r i Sam lingens A rk iv . •

M øntfundene indgaar til Sam lingen i H en h old t il de gam le Be­

stemmelser om Danefæ: C hristian V ’s D anske L o v 5— 9— 3, F o r ­ ordning a f 22. M arts 1737 og P la k a t a f 7. August 17521). H e r­

efter er al Mønt, uanset a f hvad M etal, Danefæ, der skal over­

tages åf Sam lingen m od Godtgørelse a f Væ rdien til Finderen. I ældre T id indsendtes Fundene gennem den stedlige Øvrighed, Rentekam m er (Finansm inisterium ), O verhofm arskallatet o. s. v.;

i vore Dage indsendes de nok saa ofte direkte eller gennem det stedlige Museum. Medens Fundene i gamle Dage a f pengemæs­

sige H ensyn oftest blev indsmeltede, naar Sam lingen havde u d ­ taget, hvad den havde Interesse for, og hvad den desuden vilde anvende til B ytning med Samlere og frem m ede Museer, blev det, efter at Sam lingen var indlem m et i Nationalm useet, Praksis, at M øntfun d skulde holdes samlede, især a f H ensyn til den viden­

skabelige Bearbejdelse. De ligger derfor nu i Sam lingens F u n d ­ arkiv, ordnet efter Fu ndprotokollen; dog er de i nogle T ilfæ ld e afgivet som Depositum til sæ rlig interesserede Provinsm useer.

Enhver, der sysler med gamle Aktstykker, støder jæ vnlig paa gamle M øntnavne (Mark, Øre, Ørtug, Penning; Daler, M ark, S killing, Søsling, H vid, B la ffe rt o. s. v.); herom v il den bebudede Haandbog fo r Lo k a lh isto rik e re bringe de fornødne O plysninger.

Det Spørgsmaal, som ofte stilles: hvad svarer den og den gamle Pengesum til i Nutidens M ønt? kan egentlig ik ke besvares, bl. a.

fo rd i v i i 1875 gik over fra Sølv- til G uldm øntfod og i vore Dage atter fra G uld til Papir, men et Forsøg paa at udregne K ø b e k ra f­

ten er gjort a f J. W ilc k e i hans Bog: Daler, M a rk og K roner (Kbh. 1931) S. 135— 173.

i) Axel Ernst: Dansk Numismatik c. 1650— 1800. Num. For. Medlbl. X Dec. 1926, S. 143 ff. — Torben Lund: Danefælovgivningen og andre Regler om Fund af Sager af historisk Værdi. Juristen X X I V Nr. 39 (Kbh. 1942), S. 657— 678. — Georg Galster: Forordningerne af 1737 og 1752 om Danefæ. Nord. num. Årsskr.

1946.