102
To Sogne og et Herred.
Alfv. Kaue: T o r s t e d . B l a d e a f et H e d e s o g n s H i s t o r i e . Kaaes Forlag, Kronhede, Ulfborg 1945. — Rasmus Mortensen: B a l l e S o g n . A f S i l k e b o r g e g n e n s H i s t o r i e . Silkeborg Central
biblioteks Forlag. 1946. — H. K. Kristensen: Ø s t e r H o r n e H e r r e d . Udgivet af Historisk Samfund for Ribe Amt. I Kommission hos P. Haase & Søn. 1944.
H elt m æ rkeligt er det at se de vest- og m idtjyske Egne, som ellers ik ke er kendte fo r deres Fedme, frem bringe den ene histo
riske Sogne- og Herredsbeskrivelse efter den anden, nu sidst 3 Væ rker hver paa 3— 400 Sider. Det er tre Skolelæ rerprodukter, der ligger paa Bordet, og nu til Dags er det vel stort set en Ga
ran ti fo r Kvalitet.
F o r et lo k a lh isto risk Væ rk, der netop henvender sig til videre Kredse, maa det være a f afgørende Betydning, om det foruden at være vel disponeret og vel underbygget er velskrevet. I Kaaes Bog om Torsted Sogn har vi faaet et Væ rk, der efter Anm .s O p fattelse opfylder disse Betingelser. Det er tydeligt, at Fo rfa tte ren har forelsket sig i det Hedesogn, han som ung slog sig ned i;
han har da ogsaa kunnet give sin Bog et personligt Præg, som afgjort er et af dens A ktiver og klæ der den saa godt. Selv den Gennemgang af de enkelte Gaarde, som i saa mange Sognehisto
rier er noget a f det drøjeste, en Ø rkenvandring fo r en Læser, er lykkedes fo rb lø ffen d e godt — her er puttet Slægtshistorie og mange fængslende ku ltu re lle Træ k ind, enkelte Steder en A n ek
dote. I det hele taget gælder det om Bogen, at Mennesket er sat i M idtpunktet, og bringer L iv til de ellers saa døde A arstal og Fakta. Kaae glem m er h eller ik ke de sidste 100 A a r fo r de fje r
nere Aarhundreder, netop her skulde vel ogsaa den stedkendte kunde øse a f et fris k Væld, andre ikke har Adgang til. Der er noget om Sognestyret — ogsaa visse pudsige Træ k, som en Klage over en, som det mentes, uberettiget kom m unal V ejudg ift paa 63 Øre; men m on dog ik k e Sognepolitikken kunde have fortjent u dførligere Omtale. Naa, Forfatterens Fre m stillin g er jo kun Blade a f Sognets Historie; det giver Ret til at vælge og vrage, hvad der skal med.
Afsides laa Torsted, sent kom det fx. med i Andelsbevægelsen;
B rugsforening og M ejeri er fra 1930’erne; megen H isto rie er der saaledes ik k e her. Plantningsarbejdet i Heden h a r flere A ar bag sig, og dets H isto rie fortæ lles. Bogen sluttes a f med et Kapitel om Modstandsbevægelsens Arbejde i Sognet — der var gode Be
tingelser fo r Vaabenmodtagelse. Den er saaledes fø rt helt op.
Fo ruden af nogle gode Fo tog rafier oplives Teksten a f en Mængde
103
a f Forfatterens egne pyntelige Skitser a f H edelandskaber og Gaarde i Sognet. E t Sagregister fortjener ogsaa at fremhæves.
I Torsted-Bogen lader Fo rf. sjældent K ild ern e selv tale, og del
er faa Lister og Tabeller. Bogen om B alle Sogn h ar mange saa- danne Oprem sninger, fx. en U d sk rift af Nationalm useets F u n d protokoller over indgaaede Oldsager (M ikrolitter, Økser, Flæ kke- skrabere o. s. v. med M a al og Museum snum m er), en A fs k rift af Nationalm useets Fortegnelse over Højene i Sognet (114 H øje med M atrikelsnr. og kort Beskrivelse); senere hen en A fs k rift af F o lk e tæ llingen 1787 og et u d fø rlig t Beferat af Tæ llingen 1801 fo r Sog
net. Der b liver Plads til en Sogneprotokol visende E jern e a f de forsk. M atrikelsnr. i 1820, og derefter en lang Fortegnelse over de nuværende Ejendom m e og deres E jere siden U dstykningen — M atrikelsnr., A arstal og Navne. Læsning er den Slags — og der er mere end det nævnte — nu ikke; men det er aabenbart F o rfa t
terens Hensigt at udlevere Læserne M aterialet til Selvsyn, m æ rke
ligt, at Forfatteren ik k e har kunnet se, at dette K ild e sto f tynger Bogen meget stærkt. E n Bearbejdelse a f det havde været langt at foretræ kke; det, der derudover havde Interesse fo r lokale Læ sere,. kunde have været givet i et Tillæ g. N u er der naturligvis helt liv lig e og interessante Stykker in d im ellem , fx. om B e fo lk n in gens Næringsveje (Træ- og Teglvæ rksarbejde var Egnens gamle E rh v e rv ); ogsaa andre Sider af Sognets L iv berøres som fx.
den grundvigske Bevægelse og P o litik i Provisorietiden. H vad den sidste angaar, belyses den ved et U ddrag a f Sognets Pante- protokol uden egentlig Kom m entar (atter direkte K ild e a n g i
velse!). V a r der v irk e lig ik ke M u ligh ed fo r at opspore nærmere ad anden Vej om den Stem ning i Sognet, der laa bag Skatte
nægtelsen og Udpantningen.
Sit særlige Problem fik B alle Sogn, da der paa dets G rund op
voksede en Forstad til Silkeborg (Alderslyst). I K risetider blev det en haard Belastning at have en saadan købstadsmæssig Be
byggelse. U d viklin g en m edførte da ogsaa Indlem m else a f denne i Silkeborg. Om dette Nybyggersam funds Opvæ kst giver F o rf.
mange gode O plysninger. — Det gælder om Balle-Bogen, at der i den er samlet meget Stof til Sognets H istorie, men at dette i fo r høj Grad er forblevet ubearbejdet til Skade fo r Bogens Læ selig
hed. Forfatteren holder sig fo r beskedent i Baggrunden.
H. K. Kristensens Bog om Øster H o m e H erred h a r som U d gangspunkt h aft et a f O lu f N ilsen efterladt, ufuldstæ ndigt M a nuskript, der af Fo rf. er blevet saa grundigt om arbejdet og u d videt, at han h ar overtaget Eneansvaret fo r Bogen. D er in d ledes med en Oversigt over N aturforholdene, derefter følger Ka
104
pitier om O ldtiden, H erred og Ting, Herredet i Alm indelighed og nogle T ab eller over Lan d g ild en i 1664. Dette er Bogens alm inde
lige Del. Den følgende og største P a rt bestaar i en Gennemgang a f de 6 Sogne i Herredet. H er er der fo r hvert Sogn foruden et aim. A fsn it særlige K a p itle r om K irk e n (m. Præsterne) og Skolen (m. Læ rerne); hvor der er Herregaarde, fa a r ogsaa disse særlige A fsnit. I det aim. A fsn it om Sognet gennemgaas Bebyggelsens Byer og Gaarde. D er er ik ke m indst heri samlet et stort Stof:
om Stednavne og deres Betydning, om Gaardenes T ilh ø rs fo rh o ld og Landgildeydelser, Navne paa Gaardfæstere, om M arkskel, om U d skiftn in g er o. a. — tørt Stof; stort og smaat synes at have sat hinanden Stævne, nu og da rig elig t a f det sidste. H vad belyser fx. et S. 374 om talt Slagsm aal i 1624? E lle r hvilken Betydning har det h aft fo r en Præ st (S. 345), at han 1622 købte 6 La k s i Lundenæs fo r 1 Sldr. Stykket. D er er noget haandbogsagtigt over disse A fsnit, ligesom Præste- og D egnebiografierne meget ofte v irk e r som Le k sik o n a rtik le r fy ld t med A arstal angivende Fødsel, Død, Eksam iner, Gifterm aal, Udnævnelser. E r det v ir
kelig ik ke m uligt at kom m e disse F o lk eller blot nogle flere af dem nærmere in d paa Livet? Det maa dog netop være Meningen i en S k ild rin g som denne at se Præsten eller Degnen i Forholdet til Menigheden. Naa, en Anm elder har selvfølgelig lettere ved at spørge end en Fo rfa tte r ved at opfylde Ønsker, og m an har paa Fornem m elsen, at det i høj Grad kn ib er med at faa Plads i en saadan Herredsbog, derfor er vel Frem stillin gen saa sam m en
trængt. U v ilk a a rlig t rejser sig det Spørgsmaal, om en Herredsbog efter en P la n som denne ik k e er en Uting, er forældet. D a O lu f N ielsen skrev sine Herredsbøger, der langt fra er saa detailtyn
gede, var det mere ualm indeligt, at der skreves Sognehistorier.
N u maa m an derim od vente, at i hvert F a ld nogle a f Sognene i 0 . H orne H erred fø r eller senere faar egne Sogneskildringer, u d førligere end der kan blive Plad s til det i en Herredsbog. V ar det da ik k e rim eligere, at Herredsbøgerne efter det gamle Skema helt gled ud? Herredsbøger var ik k e dermed overflødige; der er god B rug fo r S k ild rin g er a f Herredernes alm indelige H istorie, og i de første K a p itle r a f Bogen om 0 . H orne H erred er Begyndelsen h e rtil gjort paa udmærket Maade. H er træder Enkelthederne nem lig tilbage og bruges til at belyse større L in je r med i en god og læselig Frem stillin g . M on ik k e netop H. K. Kristensen havde været M and fo r at forfatte en H erredsskildring efter større L in je r med K a p itle r om Fæ steforhold, Skolevæsen, M arkfæ llesskab og Enkeltgaarde o. s. v. i et H erred under ét. Spredt rundt om i den foreliggende Bog findes nu udmærkede Iagttagelser om Landgilde-
105
forhøjelser, om Bygninger og Redskaber, om D riftsfo rm e r og U d stykning o. m. a.
I S kildringerne af Herredets Herregaarde har der ligesom været bedre Plads fo r Fortæ lleren, især K a p itlet om N ørholm er da ogsaa meget levende. M en overalt gælder det om Bogen, at det er en grundm uret Bygning, H. K. Kristensen har rejst. Anm elde
ren kunde blot ønske, at den i Stedet fo r de mange Sm aarum havde indeholdt eet stort Lokale.
Petitessekritik frafaldes her gerne; men maaske bør det dog fremhæves, at man skal være varsom i Om gang med Latinen.
Ordene paa Ø lgod K irkes K lo k k e (0. H orne H. S. 326) kan ik ke være rigtigt gengivet; fo r ferrci skal læses terra og fo r ve vel sed, og Indskriften i B alle K irk e (Balle Sogn S. 133) maa være stærkt forvansket.
C. Rise Hansen Sønderjysk Lokalhistorie.
P. Kr. Iversen: V e j l e d n i n g f o r s ø n d e r j y s k e L i o k a l - h i s t o r i k e r e . Skrifter, udgivne af Historisk Samfund for Sønder
jylland 8. Gyldendal 1946.
F ø r 1914 var den Litteratur, der udkom om Sønderjylland, præget af den nationale og fo lkelige Kam p. E fte r 1920 begynder den lo kalhistoriske Litte ra tu r at vinde større og større Raade- rum. Det frem ragende Væ rk, der udkom i 1944, »Vejledning i Studiet af Sønderjyllands Historie«, skrevet a f Troels F in k og Johan H vidtfeldt, har nu paa et enkelt Om raade faaet en mere speciel U dform nin g ved P. Kr. I versens Bog. D er er god Brug fo r denne Vejledning; det viser de Egns- og Sognehistorier, der in d til nu har set Dagens Lys.
Den Planlæ ggelse af et lo k a lh isto risk Arbejde, som findes i Bogen, er god at faa Forstand af, ik ke alene i Sønderjylland, men i hele Landet. »Planlæggelsen« maa dog ik k e virke afskræ k
kende paa dem, der v il begynde et lo k a lh isto risk Arbejde; m indre kan gøre det, men det er ik ke alene godt, men ogsaa nyttigt at vide, h vilke Krav, der maa stilles til et ordentligt Arbejde. De Vanskeligheder, som den enkelte v il møde, er til at overvinde, og Iversen giver alle det gode Raad at tale med Arkivernes og Bibliotekarernes Personale om Sagen.
D er er fo r Begynderen to store Vanskeligheder at overvinde, nem lig Skriften og Sproget. De gotiske S krifttegn er aftrykt, og der findes en god A nvisning paa, hvorledes de lettest kan læres.
Vanskeligere er det med Sproget, de fleste D okum enter er skrevet paa Tysk, og der kræves et ret in tim t Kendskab til dette Sprog
for at kunne læse Aktstykker fra T id en fø r 1350.
