Aalborg Universitet Iværksættere fra de danske universiteter. Hvor mange er de, hvem er de, og hvordan klarer de sig? Gjerløv-Juel, Pernille

(1)

Aalborg Universitet

Iværksættere fra de danske universiteter.

Hvor mange er de, hvem er de, og hvordan klarer de sig?

Gjerløv-Juel, Pernille

Publication date:

2020

Document Version

Tidlig version også kaldet pre-print

Link to publication from Aalborg University

Citation for published version (APA):

Gjerløv-Juel, P. (2020). Iværksættere fra de danske universiteter. Hvor mange er de, hvem er de, og hvordan klarer de sig? . (s. 1). Aalborg University Business School. Aalborg University Business School Working Paper Series

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

- Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

- You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain - You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal -

Take down policy

If you believe that this document breaches copyright please contact us at vbn@aub.aau.dk providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from vbn.aau.dk on: March 24, 2022

(2)

1 IMPAKT, Aalborg University Business School. November 2020

Analysen er udarbejdet i samarbejde med Ina Drejer og Kristian Nielsen, ligeledes fra IMPAKT, Aalborg University Business School, som led i opfølgningen på AAUs strategi, Viden for Verden. Arbejdet er finansieret af AAUs strategimidler

Working Paper

Aalborg University Business School

Iværksættere fra de danske universiteter

Hvor mange er de, hvem er de, og hvordan klarer de sig?

Pernille Gjerløv-Juel¹

Introduktion

Der er begrænset viden om den faktiske iværksætteraktivitet blandt studerende ved Aalborg Universitet (AAU) og de øvrige danske universiteter. Dette gælder ikke mindst i forhold til de studerende, der udfolder deres iværksætteraktiviteter uden for de formelle iværksætterfaciliteter og -aktiviteter, der udbydes af universitet, samt baserer deres virksomhedsopstart på viden og indsigt, som ikke omfatter overdragelse af rettigheder til viden.

Jo større viden AAU har om den faktiske iværksætteraktivitet, jo bedre kan universitetet opstille realistiske mål for indsatsen – og følge op på disse – samt ikke mindst målrette sin indsats der, hvor behovet og muligheden for at gøre en forskel er størst. Derfor undersøger denne rapport såvel omfanget som kvaliteten af nystartede virksomheder, der har afsæt i AAU og de øvrige danske universiteter. Der fokuseres på studenter- og dimittendiværksættere for perioden 2003-2016.

(3)

2

Metode

Der ikke er nogen konsensus om, hvorledes universitetsiværksættere skal defineres, hvorfor resultater fra tidligere undersøgelser (UFM, 2014; 2017; 2019 og IRIS Group, 2018; 2020) ikke kan sammenlignes direkte og dermed belyse den relative iværksætteraktivitet på de respektive danske universiteter. Ved at sammenligne alle danske universiteters iværksætteraktivitet efter samme opgørelsesmetode, vil denne undersøgelse sammenholde, vurdere og diskutere

iværksætteraktiviteten og den økonomiske impact herfra for de danske universiteter samlet set og i relation til hinanden.¹

Vores definition af universitetsiværksættere lægger sig op ad to nylige danske undersøgelser, hhv.

IRIS Group (2018) og IRIS Group (2020), der dog anvender hver sit definitionssæt. Det er derfor vanskeligt direkte at sammenligne resultater fra denne rapport med disse tidligere undersøgelser.

Vores definition af universitetsiværksættere omfatter tre kategorier: studerende, dimittender og ansatte. Studerende er de, der er universitetsstuderende på opstartstidspunktet. Dimittender er de, der starter virksomhed op inden for fem år efter endt universitetsuddannelse. Ansatte omfatter alle med en universitetsuddannelse, som er ansatte på et dansk universitet på opstartstidspunktet, eller som bliver iværksættere senest to år efter ansættelsens ophør. I denne rapport vil vi belyse den samlede iværksætteraktivitet fra studerende og dimittender, mens iværksætteraktiviteten blandt ansatte undersøges i en separat rapport. Denne opdeling er i overensstemmelse med eksempelvis Åstebro et al. (2012), der finder, at dimittendiværksætterne udgør en langt større (men ofte overset) andel af universitetsiværksættere i USA sammenlignet med videnskabelig personale, der er langt mindre tilbøjelige til at starte egen virksomhed. Vi uddyber opdeling og definitioner i nedenstående.

Denne rapport er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Vi anvender iværksætterdatabasen fra Danmarks Statistik til at identificere alle nystartede danske virksomheder fra 2003 til 2016. For at undgå pseudovirksomheder medtager vi kun virksomheder med en vis økonomisk aktivitet defineret som ansatte svarende til ca. et halvt årsværk og/eller en vis omsætning (hvor meget afhænger af den enkelte branche). Iværksætterne bag de nystartede virksomheder er alle hovedstiftere iht.

iværksætterdatabasen (identificeret af Danmarks Statistik) samt alle ansatte i opstartsåret op til ni ansatte. Hvis der er flere end ni ansatte i opstartsåret, betragtes de ni med højest løn i opstartsåret som medstiftere. Dette giver op til 10 stiftere per virksomhed.

Det er muligt at have flere stiftere (fra forskellige universiteter) per virksomhed, ligesom en person kan starte flere virksomheder. Antal af iværksættere og antal nye virksomheder vil derfor afvige fra hinanden, ligesom antal nye virksomheder fra universiteter i alt vil afvige fra summen af antal virksomheder per universitet (da en ny virksomhed kan have relation til mere end et universitet). Vi forklarer og diskuterer vores opgørelse af antal og universitetstilhørsforhold i flere detaljer ifm. de respektive tabeller. En oversigt over de mest generelle metodiske valg følger dog her.

I vores statistik over studenter- og dimittendiværksættere tillades ingen overlap. Det er således ikke muligt at være både dimittendiværksætter og studenteriværksætter for samme virksomhed, ligesom hver person kun kan have én universitetsrelation per år. Hvis en person, der tidligere har taget en universitetsuddannelse, efter en periode vælger at videreuddanne sig (fx tage en masteruddannelse) på et andet eller samme universitet, kategoriseres hen som studenteriværksætter, hvis hen er

1Tidligere har UFM (2014) sammenlignet universitetsiværksættere fra de otte danske universiteter i perioden 2001 til 2011. De vurderer også økonomisk impact i form af blandt andet beskæftigelse, omsætning og værditilvækst.

(4)

3 studieaktiv i opstartsåret. Ved opstart i dimissionsåret betragtes personen som dimittend. Hvis en person er dimittend fra flere universiteter, tæller vi kun seneste dimittenduniversitet med (den observation, der er tættest på opstartsåret).²

Iværksætteraktivitet

I de første tabeller demonstrerer vi, hvor stor iværksætteraktivitet der er blandt de respektive universiteters studerende og dimittender.

Tabel 1.1: Samlet antal studenter- og dimittendiværksættere (antal personer) per universitet 2003- 2016

Universitet

OPSTARTSÅR AAU KU CBS AU SDU DTU RUC IT

2003 105 267 155 152 66 74 57 <20

2004 77 254 146 156 66 56 62 27

2005 77 268 136 157 70 64 92 <20

2006 112 332 151 165 88 75 81 28

2007 100 321 149 179 113 68 85 31

2008 143 358 148 198 115 63 75 20

2009 93 221 145 121 68 44 56 <20

2010 100 245 178 164 84 46 62 22

2011 153 260 194 184 85 79 69 26

2012 121 302 204 204 101 66 81 49

2013 143 326 215 238 155 97 83 43

2014 173 442 297 339 166 139 139 89

2015 208 442 351 352 182 153 114 76

2016 208 435 330 428 201 175 126 70

TOTAL 1.813 4.473 2.799 3.037 1.560 1.199 1.182 521

Stigning i antal indskrevne studerende fra 2003 til 2016

AAU KU CBS AU SDU DTU RUC IT TOTAL

Forskel i % 98% 42% 75% 80% 135% 114% 30% 177% 72%

NOTE: selvom samme person starter flere virksomheder, kan hver person kun tælle med som hhv. studenter- og dimittend- iværksætter én gang per universitet. Samme person kan godt være både dimittend- og studenteriværksætter fra samme universitet (men i forskellige år).

2Vi observerer flere studerende og dimittender, der både bliver universitetsansatte og iværksættere. Hvis de ellers opfylder kravene til både studenter-/dimittendiværksættere samt universitetsansatte iværksættere, vil de tælle med i begge kategorier.

Universitetsansatte analyseres i en separat rapport, hvori metodiske overvejelser relateret til universitetsansatte diskuteres.

(5)

4 Tabel 1.2: Antal studenteriværksættere (antal personer) per universitet 2003-2016

Universitet

OPSTARTSÅR AAU KU CBS AU SDU DTU RUC IT

2003 57 166 64 92 27 31 39

2004 40 132 79 77 36 24 35

2005 31 150 71 69 29 31 52

2006 54 176 82 80 41 42 55

2007 49 157 75 70 60 28 48

2008 80 198 84 100 61 33 38

2009 40 114 88 61 38 24 32

2010 44 119 99 58 44 34 40

2011 82 158 102 104 43 40 39

2012 62 166 126 115 66 35 58

2013 68 190 125 134 103 51 45

2014 96 289 193 222 121 82 64

2015 120 275 206 200 116 89 51

2016 117 310 225 296 140 116 71

TOTAL 940 2.600 1.619 1.678 925 660 667 229

NOTE: selvom samme person starter flere virksomheder, kan hver person kun tælle med som hhv. studenter- og dimittend- iværksætter én gang per universitet. Samme person kan godt være både dimittend- og studenteriværksætter fra samme universitet (men i forskellige år). På grund af få observationer vises udelukkende summen over hele perioden for IT Universitetet.

Tabel 1.3: Antal dimittendiværksættere (antal personer) per universitet 2003-2016 Universitet

OPSTARTSÅR

AAU KU CBS AU SDU DTU RUC IT

2003 47 101 94 65 38 40 18

2004 38 121 65 72 30 32 28

2005 46 121 66 89 42 33 41

2006 58 153 71 84 46 35 26

2007 51 165 70 108 54 41 35

2008 62 161 63 102 55 30 35

2009 53 105 60 60 31 19 25

2010 55 127 75 106 39 14 23

2011 70 101 95 80 40 39 29

2012 60 134 79 90 36 31 23

2013 75 136 88 103 52 46 38

2014 78 154 102 116 47 57 74

2015 90 169 146 153 65 65 63

2016 90 125 106 131 61 57 57

TOTAL 873 1.873 1.180 1.359 636 539 515 292

NOTE: selvom samme person starter flere virksomheder, kan hver person kun tælle med som hhv. studenter- og dimittend- iværksætter én gang per universitet. Samme person kan godt være både dimittend- og studenteriværksætter fra samme universitet (men i forskellige år). På grund af få observationer vises udelukkende summen over hele perioden for IT Universitetet.

(6)

5 Tabellerne 1.1 – 1.3 viser, hvor mange studerende og dimittender fra de otte danske universiteter, der bliver iværksættere i perioden 2003 til 2016. Ikke overraskende er det landets to største universiteter, KU og AU, der tegner sig for det største antal iværksættere, dog skarpt efterfulgt af CBS.

UFM (2017) og UFM (2019) har for nyligt vist en stigende iværksætteraktivitet blandt studerende og nyuddannede fra landets universiteter. I overensstemmelse hermed viser Tabel 1.1, at antal

universitetsiværksættere i vores population stiger støt hen over perioden. Dette hænger naturligvis sammen med, at der i samme periode sker en stigning i antal studerende for alle universiteter.

Nederste del af Tabel 1.1 viser, at dette er mest udtalt for IT Universitetet, SDU, og DTU, hvis

studentertal er hhv. 177%, 135% og 114% højere i 2016 sammenlignet med 2003. Herefter følger AAU, der også næsten fordobler sit studenterantal. Vi tager højde for denne udvikling samt

universiteternes varierende størrelser i Tabel 1.4, hvor vi undersøger, hvor stor en andel af de studerende, der bliver iværksættere hvert år.³ Her finder vi, at der er sket en stigning i ikke blot antallet, men også andelen af studerende, der bliver iværksættere hvert år. Denne udvikling gælder ikke mindst CBS, hvor vi også finder den næsthøjeste iværksætterandel. Her er andelen af

studerende, der bliver iværksættere, fordoblet fra 2003 til 2016 (jf. Tabel 1.4).

Tabel 1.4: Studenteriværksættere, andel af antal studerende per universitet per år 2003-2016 Universitet

OPSTARTSÅR

2003 0,69% 0,59% 0,69% 0,49% 0,35% 0,58% 0,65%

2004 0,46% 0,47% 0,82% 0,43% 0,43% 0,43% 0,56%

2005 0,36% 0,53% 0,70% 0,38% 0,33% 0,57% 0,78%

2006 0,62% 0,62% 0,77% 0,44% 0,44% 0,74% 0,78%

2007 0,56% 0,54% 0,71% 0,38% 0,62% 0,49% 0,69%

2008 0,93% 0,70% 0,81% 0,54% 0,63% 0,58% 0,58%

2009 0,52% 0,45% 0,79% 0,34% 0,41% 0,43% 0,49%

2010 0,53% 0,45% 0,88% 0,31% 0,45% 0,56% 0,61%

2011 0,89% 0,58% 0,82% 0,51% 0,39% 0,58% 0,57%

2012 0,59% 0,52% 0,96% 0,44% 0,57% 0,48% 0,83%

2013 0,58% 0,58% 0,95% 0,50% 0,77% 0,69% 0,64%

2014 0,72% 0,80% 1,36% 0,69% 0,79% 0,86% 0,96%

2015 0,84% 0,77% 1,42% 0,64% 0,71% 0,94% 0,76%

2016 0,72% 0,77% 1,41% 0,89% 0,75% 1,03% 0,89%

TOTAL 0,66% 0,61% 0,97% 0,53% 0,58% 0,68% 0,71% 1,57%

Note: Antal studerende tæller alle studerende, der er indskrevet på det pågældende universitet i opstartsåret. Bemærk, at den samme person typisk er indskrevet i fem år og derfor tæller med i det samlede antal studerende hvert år vedkommende er indskrevet, men kun som iværksætter i det år, hvor virksomheden etableres. Tabellen er derfor IKKE udtryk for, hvor stor en andel af universiteternes studerende, der bliver iværksættere på et tidspunkt i løbet af deres studietid (denne andel vil værre større, end hvad der fremgår af Tabel 1.4). Tabellen viser derimod hvor stor en andel af de studerende, der starter virksomhed et givent år.

3Såfremt en studerende starter mere end én virksomhed i løbet af sin studietid, er det kun den første opstart, som tæller med i denne tabel.

(7)

6 Den klart højeste iværksætteraktivitet finder vi dog hos IT Universitetet (se Figur 1.1). I gennemsnitlig er det 1,57% af de studerende fra IT Universitetet, som årligt starter virksomhed. Til sammenligning er det blot 0,97% af de studerende på CBS (næsthøjeste andel) og 0,53% af de studerende på AU (laveste iværksætteraktivitet), der et givent år starter virksomhed.

Figur 1.1: Studenteriværksættere, andel af studerende der årligt bliver iværksættere (gennemsnit for 2003-2016)

Note: Antal studerende tæller alle studerende, der er indskrevet på det pågældende universitet i opstartsåret. Bemærk, at den samme person typisk er indskrevet i fem år og derfor tæller med i det samlede antal studerende hvert år vedkommende er indskrevet, men kun som iværksætter i det år, hvor virksomheden etableres. Figuren er derfor IKKE udtryk for, hvor stor en andel af universiteternes studerende, der bliver iværksættere på et tidspunkt i løbet af deres studietid (denne andel vil værre større, end hvad der fremgår af Figur 1.1). Figuren viser derimod hvor stor en andel af de studerende, der starter virksomhed et givent år.

Det samme mønster tegner sig, hvis vi betragter dimittendernes iværksætterandel (Tabel 1.5 og Figur 1.2). Her finder vi igen en relativt stor iværksætterlyst blandt IT Universitets dimittender, hvor 8,38%

af dimittenderne fra 2003-2010 starter virksomhed inden for fem år. CBS og KU ligger også relativt højt. Her er det i gennemsnit per år for samme periode hhv. 4,95% og 4,82% af dimittenderne, der bliver iværksættere. I bunden finder vi DTU (4,01%) og AAU (4,19%) med laveste gennemsnitlige dimittendiværksætterandel for perioden. For begge universiteter er andelen dog stigende hen over perioden.

0,00%

0,20%

0,40%

0,60%

0,80%

1,00%

1,20%

1,40%

1,60%

1,80%

Andel af studerende hvert år

(8)

7 Figur 1.2: Dimittendiværksættere, andel af dimittender per universitet for dimittendårgange 2003- 2010

Tabel 1.5: Dimittendiværksættere, andel af antal dimittender per universitet per dimissionsår 2003- 2010

Universitet

DIMISSIONSÅR AAU KU CBS AU SDU DTU RUC IT

2003 4,42% 5,98% 5,44% 5,31% 7,29% 4,38% 5,14% 10,50%

2004 3,92% 4,89% 5,47% 4,69% 4,80% 4,90% 6,00% 8,05%

2005 4,05% 4,97% 5,35% 3,81% 4,12% 3,73% 5,04% 7,11%

2006 3,62% 4,38% 4,03% 3,05% 3,70% 3,43% 4,09% 5,95%

2007 2,92% 4,49% 4,25% 4,01% 3,68% 2,69% 3,22% 12,02%

2008 3,75% 4,87% 4,46% 3,71% 3,88% 3,64% 3,01% 5,39%

2009 5,43% 4,67% 4,45% 4,66% 4,16% 3,89% 4,78% 9,80%

2010 5,46% 4,40% 6,07% 5,10% 4,86% 5,38% 4,55% 7,84%

TOTAL 4,19% 4,82% 4,95% 4,26% 4,55% 4,01% 4,47% 8,38%

Note: Iht. vores definition af dimittendiværksættere medtager vi dimittender, der bliver iværksætter op til fem år efter dimission. Da vi kun kan observere nye virksomheder frem til 2016, er 2010 sidste dimissionsår, vi medtager i tabellen.

Mens Tabel 1.1 viser udviklingen i antal iværksættere (personer), viser Figur 1.3 og Tabel 1.6 udviklingen i antal nye virksomheder fra 2003 til 2016. Da der kan være flere stiftere per virksomhed, er antallet af nye virksomheder lavere end antallet af universitetsiværksættere per år. Mens hver person kun kan have én universitetsrelation per opstartsår, så kan den samme opstartsvirksomhed godt have flere universitetsrelationer. Eksempelvis hvis virksomheden er stiftet af to iværksættere med hver sin universitetsbaggrund. I denne rapport ønsker vi at belyse universiteternes relative

iværksætteraktivitet frem for den samlede iværksætteraktivitet fra danske universiteter. Derfor tillader vi, at den samme virksomhed kan optræde i tabellen under mere end et universitet, såfremt virksomhedens stiftere har relation til forskellige universiteter. Dette gælder dog et fåtal af

0,00%

1,00%

2,00%

3,00%

4,00%

5,00%

6,00%

7,00%

8,00%

9,00%

Andel af dimittender (2003-2010)

(9)

8 virksomhederne. I de tilfælde, hvor en virksomhed har flere stiftere fra samme universitet, vil den kun optræde en gang.

Figur 1.3: Antal nye virksomheder stiftet af studenter- og dimittendiværksættere 2003-2016

Figur 1.3 (baseret på Tabel 1.6) viser, at KU, i overensstemmelse med, at det er Danmarks største universitet, tegner sig for det klart største antal nye virksomheder med omkring 350

opstartsvirksomheder om året fra 2014 til 2016. Herefter følger CBS og Aarhus Universitet, hver med mere end 250 virksomheder per år i samme periode. CBS er mindre end både Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, og ligger derfor ikke bare i absolutte tal, men også relativt set højt i forhold til antal nye virksomheder etableret.

Figuren viser desuden, at antallet af nye virksomheder med universitetsrelation stiger hen over perioden. Denne udvikling gælder for alle otte universiteter. Som beskrevet ovenfor, hænger denne udvikling tæt sammen med det stigende studenteroptag, som observeres i samme periode.

0 50 100 150 200 250 300 350 400

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Antal virksomheder

År

(10)

9 Tabel 1.6: Antal nye virksomheder per universitet (etableret af dimittend- og studenteriværksættere) 2003-2016

2003 89 235 158 143 57 73 54 <10

2004 74 232 137 143 59 56 58 27

2005 73 263 131 145 72 60 85 18

2006 97 299 144 157 81 71 76 24

2007 95 286 140 168 105 59 83 31

2008 117 318 129 186 105 59 68 20

2009 81 197 133 104 63 41 55 12

2010 91 230 160 147 74 41 58 21

2011 132 230 177 162 77 66 65 25

2012 102 267 193 180 88 60 73 39

2013 118 280 187 211 131 84 79 42

2014 138 339 262 268 142 114 125 72

2015 172 365 309 275 159 139 111 65

2016 184 359 291 302 167 135 124 60

Total 1.563 3.900 2.551 2.591 1.380 1.058 1.114

Fordelt på kategori, andel af total for alle år 2003-2016

Dimittender 51,8% 44,5% 45,7% 48,8% 44,4% 47,0% 44,5% 57,4%

Studerende 48,2% 55,5% 54,3% 51,2% 55,6% 53,0% 55,5% 42,6%

100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0%

Note: Summen over alle år er udeladt for IT Universitetet af diskretionshensyn.

Som sidste samlet karakteristik af universitetsiværksætterne viser Figur 1.4, hvordan de nye

virksomheder fordeler sig på 15 brancher.⁴ I denne og efterfølgende analyser vil IT Universitetet udgå af statistikken, da et lavt antal observationer herfra ikke tillader os at anonymisere data i tilstrækkelig grad.⁵

For alle universiteter finder vi størstedelen af nye virksomheder inden for brancherne: Handel, IT- og informationstjenester, Forskning og udvikling, rådgivning mv. men også inden for den ikke

umiddelbart fagrelevante industri Hoteller og Restaurationer. Inden for disse fire store områder finder vi nogen spredning. For eksempel er det især DTU-iværksætterne, der starter op inden for IT- og informationstjenester (29%). Figur 1.4 viser også, at en relativt stor andel af

universitetsiværksætterne fra KU, AU og SDU starter op inden for Offentlig administration,

undervisning og sundhed (hhv. 22, 20 og 16% af universitetsiværksætterne fra KU, AU og SDU mod blot 3% af universitetsiværksætterne fra CBS og DTU).

4Se også Bilag A, der viser tabellen bag Figur 1.4 samt industriinddeling efter to kohorter, hhv. opstart i 2003-2010 samt opstart i 2011-2016.

5I efterfølgende analyser af studenter- og dimittendiværksættere kan antal virksomheder og antal iværksættere per

universitet variere marginalt fra ovenstående tabeller. Dette skyldes, at vi i senere analyser ikke medtager IT Universitetet, når vi sorterer og opdeler studerende og dimittender på de resterende syv universiteter, og at personer, som har være studerende eller dimitteret fra et andet universitet inden fortsatte studier på IT Universitetet, så vil blive henført til dette andet universitet.

(11)

10 Figur 1.4: Universiteternes fordeling af nye virksomheder efter branche 2003-2016

NOTE: Figuren viser, hvordan branchefordelingen er på universitetsniveau. Andelene bør således summe til 100% for hvert universitet. Dog er der et mindre antal virksomheder med ukendt branche. Det betyder, at andelene kun summer til mellem 98 og 100%.

Økonomisk impact

En ting er antallet af nye virksomheder, men en politisk og økonomisk interesse i iværksætteraktivitet bunder ofte i en forventning om vækst og jobskabelse. Hvis virksomhederne lukker hurtigt ned igen eller ingen ansatte har, er den samfundsøkonomiske effekt herfra begrænset. For at vurdere den økonomiske impact fra universitetsiværksætterne, undersøger vi derfor overlevelse, beskæftigelse, omsætning og eksport i de nye virksomheder.

Overlevelse

Universitetsiværksætternes samfundsøkonomiske effekt afhænger først og fremmest af de nye virksomheders overlevelse. Da vi kun kan følge virksomhederne frem til og med 2016, er det primært de tidlige opstarter, vi fokuserer på. For de universitetsiværksættere, der starter op fra 2003 til 2008, kan vi undersøge overlevelse og anden performance de første ni år. Tabel 2.1 viser, hvor stor en andel af de virksomheder, som starter op fra 2003 til 2008, der fortsat eksisterer, når de er to år, tre år osv.

0,00%

5,00%

10,00%

15,00%

20,00%

25,00%

30,00%

35,00%

AAU KU CBS AU SDU DTU RUC

(12)

11 Tabel 2.1: Overlevelsesandel 2 til 8 år efter opstartsåret (virksomheder med opstart i 2003 til 2008)

Alder AAU KU CBS AU SDU DTU RUC

2 89,5% 88,0% 90,5% 88,7% 90,0% 92,9% 86,8%

3 81,6% 80,7% 83,2% 81,3% 83,5% 84,9% 77,5%

4 73,3% 74,5% 76,6% 73,6% 75,4% 79,6% 69,7%

5 65,4% 68,9% 68,0% 67,2% 69,5% 73,8% 64,3%

6 58,6% 63,9% 63,0% 62,2% 62,2% 69,6% 56,5%

7 53,3% 59,8% 59,1% 57,1% 55,9% 63,5% 53,0%

8 50,0% 55,2% 54,2% 54,1% 50,7% 56,3% 49,2%

Tidligere studier har vist, at iværksætterens uddannelsesniveau spiller positivt ind på virksomhedens overlevelse (Dahl et al., 2009). Det bekræftes af Tabel 2.1, der viser en relativt høj overlevelsesrate for de fleste grupper af universitetsiværksættere sammenlignet med den overlevelse, vi ser hos

iværksættere generelt. Eksempelvis finder IRIS Group (2018), at overlevelsesandelen efter 3 år blot er 68% for iværksættere generelt, hvilket svarer til den overlevelsesandel, vi finder for den lavest placerede gruppe af universitetsiværksættere (RUC) i år 4.⁶ Som det også fremgår af Figur 2.1, er der begrænset forskel på overlevelsesraterne for de 7 grupper af universitetsiværksættere. Dog er der en tendens til, at DTU-iværksættere generelt har højere overlevelsesrater end andre

universitetsiværksættere.

Figur 2.1: Overlevelsesandel i % 2 til 8 år efter opstartsåret (virksomheder med opstart i 2003 til 2008)

6Det bemærkes, at overlevelsesraterne i indeværende rapport afviger ift. til tidligere undersøgelser (se UFM, 2014 og IRIS Group, 2018;2020). Forskellene kan skyldes forskelle i opgørelsesmetoder. Fordelen i denne rapport er, at vi sammenligner overlevelsen for alle universiteter efter samme opgørelsesmetode.

0,0%

10,0%

20,0%

30,0%

40,0%

50,0%

60,0%

70,0%

80,0%

90,0%

100,0%

2 3 4 5 6 7 8

AAU SDU KU CBS AU DTU RUC

(13)

12

Beskæftigelse

Vi undersøger beskæftigelsen fra studenter- og dimittendiværksætterne målt ved henholdsvis det antal ansatte og antal årsværk, de i gennemsnit beskæftiger på hvert alderstrin. Som nævnt ovenfor medtager denne undersøgelse kun nystartede virksomheder med et minimum af økonomisk aktivitet – enten en vis omsætning eller beskæftigelse svarende til 0,5 årsværk. Og de nystartede

virksomheder har da også en vis beskæftigelse allerede i opstartsåret.

Vi anvender to mål for beskæftigelse, henholdsvis antal ansatte (head count) og antal årsværk (antal ansatte omregnet til fuldtidsstillinger).

Tabel 2.2 viser antal ansatte i opstartsåret. Antal ansatte er antal ansatte personer, der var ansat i virksomheden i november måned. Der er ikke nødvendigvis tale om fuldtidsansatte. I gennemsnit har studenter- og dimittendiværksætterne mellem 2,85 ansatte (KU) og 3,76 ansatte (RUC) i det første år.

Tabel 2.2: Antal ansatte i opstartsåret (opstart 2003-2016)

AAU KU CBS AU SDU DTU RUC Gennemsnit*

Gennemsnit 3,22 2,85 3,44 3,18 3,63 3,00 3,76 3,22

Median 1 0 1 1 1 1 1 1

P-75 4 4 5 4 5 4 5 4

*Disse gennemsnitlige værdier er beregnet for hele populationen (og er ikke et simpelt gennemsnit over tabellens værdier per universitet).

Omregnet til årsværk (se Tabel 2.3) beskæftiger universitetsiværksætterne mellem 1,03 (KU) og 1,27 (CBS) årsværk i gennemsnit det første år. Mange nye virksomheder har ingen ansatte ud over

stifteren. Det gør sig også gældende her, hvor medianen for antal årsværk i opstartsåret er under 1 for alle universiteter.

Tabel 2.3: Antal årsværk (fuldtidsansatte) i opstartsåret (opstart 2003-2016)

Gennemsnit 1,17 1,03 1,27 1,11 1,20 1,12 1,26 1,14

Median 0,33 0,00 0,42 0,20 0,48 0,25 0,58 0,24

P-75 1,41 1,02 1,67 1,37 1,87 1,30 2,00 1,40

Tabel 2.4 viser det samlede beskæftigelsesbidrag for studenter- og dimittendiværksætterne. Selvom KU-iværksætterne i gennemsnit er mindre ved opstart end andre universitetsiværksættere, sikrer det større antal nye virksomheder herfra, at KU-iværksætterne skaber flere nye job end iværksættere fra andre universiteter. Det bemærkes også, at CBS-iværksætterne står for et relativt stort

beskæftigelsesbidrag sammenlignet med antal studerende og dimittender.

(14)

13 Tabel 2.4: Det samlede beskæftigelsesbidrag i opstartsåret (opstart 2003-2016)

Antal ansatte (i alt) 5.041 11.130 8.775 8.241 5.023 3.182 4.194 Antal årsværk (I

alt) 1.825 4.013 3.235 2.888 1.659 1.192 1.403

NOTE: Hvis en virksomhed har stiftere fra mere end et universitet, vil dens ansatte tælle med flere gange. Hvis en virksomhed kun har stiftere fra et universitet, tælles dens ansatte kun med en gang.

Virksomhederne er oftest små i de første år – ofte helt uden ansatte, hvorefter

gennemsnitsstørrelsen stiger. Et større antal ansatte (i gennemsnit) for de ældre virksomheder skyldes dels, at virksomhederne vokser og dels, at de formodentlig mindst konkurrencedygtige (og ofte mindste) virksomheder lukker ned.

Da vi kun kan observere virksomhederne til og med 2016, kan vi ikke følge beskæftigelsen over tid hos alle opstartsvirksomheder. De virksomheder, der starter op i begyndelsen af vores

observationsperiode, kan vi følge længst. Vi inddeler derfor de nye virksomheder i to grupper efter opstart. Første gruppe er nye virksomheder, der starter op i perioden 2009 til 2013, hvilke vi kan følge de første fire år. Tabel 2.5 og 2.6 bekræfter tendensen fra Tabel 2.2 og 2.3, at de nye virksomheder fra KU og DTU i gennemsnit er lidt mindre i opstartsåret. Virksomhederne fra DTU oplever dog i

gennemsnit en betydelig vækst (eller selektion) i de første år og er efter fire år at finde i toppen.

Omvendt har iværksætterne fra KU relativt få ansatte ved alle alderstrin målt på både antal ansatte (Tabel 2.5) og antal årsværk (Tabel 2.6). For denne kohorte er det SDU-iværksætterne, der har flest ansatte i opstartsåret målt ved både antal ansatte og årsværk. SDU-iværksætterne vedbliver med at have flest beskæftigede (i gennemsnit) på alle alderstrin. Efter tre år har SDU-iværksætterne i gennemsnit 2,5 flere personer ansat sammenlignet med de iværksættere (KU), der har færrest ansatte.

Tabel 2.5: Antal ansatte ved forskellige alderstrin (virksomheder med opstart 2009-2013)

Tabel 2.6: Antal årsværk ved forskellige alderstrin (virksomheder med opstart 2009-2013)

Den sidste gruppe er de, der starter op fra 2003 til 2008. Her kan vi følge dem alle de første ni år. I forhold til opstartsstørrelsen bemærkes det, at virksomhederne i denne periode i gennemsnit er lidt større, mens de i post-finanskriseperioden (Tabel 2.5 og 2.6) i gennemsnit var lidt mindre.

Virksomhedens alder AAU KU CBS AU SDU DTU RUC

0 2,85 2,38 3,03 2,80 3,70 2,57 3,37

1 3,13 2,55 3,68 3,12 4,95 3,34 3,91

2 3,32 2,76 3,70 3,58 5,04 4,05 4,20

3 3,67 2,97 4,31 3,70 5,48 4,58 4,62

Virksomhedens alder AAU KU CBS AU SDU DTU RUC

0 1,02 0,89 1,14 0,98 1,23 1,12 1,18

1 1,75 1,43 2,20 1,61 2,48 1,93 2,00

2 1,94 1,63 2,48 1,90 2,87 2,28 2,34

3 2,31 1,73 2,77 2,10 3,02 2,80 2,59

(15)

14 Tabel 2.7: Antal ansatte ved forskellige alderstrin (virksomheder med opstart 2003-2008)

Virksomhedens

alder AAU KU CBS AU SDU DTU RUC

0 3,51 2,83 4,12 3,32 3,45 3,38 4,16

1 3,56 3,18 5,22 3,75 3,89 3,78 4,73

2 3,68 3,15 4,40 3,92 3,94 3,78 3,95

3 3,95 3,25 4,32 4,03 3,88 3,95 4,22

4 4,07 3,44 3,54 4,14 3,98 4,28 4,28

5 4,26 3,38 3,95 4,38 3,30 4,30 4,15

6 5,11 3,35 3,96 4,76 3,38 4,38 4,19

7 5,41 3,68 4,03 5,18 3,81 4,85 4,41

8 5,67 3,83 4,27 5,56 4,10 5,49 4,42

Tabel 2.8: Antal årsværk ved forskellige alderstrin (virksomheder med opstart 2003-2008) Virksomhedens

alder AAU KU CBS AU SDU DTU RUC

0 1,42 1,09 1,52 1,28 1,25 1,30 1,47

1 2,17 1,83 3,71 1,99 2,13 2,26 2,40

2 2,27 1,91 3,66 2,08 2,14 2,53 2,32

3 2,51 2,00 3,32 2,27 2,27 2,77 2,47

4 2,73 2,14 2,67 2,58 2,36 3,09 2,48

5 2,85 2,22 2,93 2,82 2,17 3,49 2,55

6 3,18 2,27 3,13 3,15 2,20 3,60 2,67

7 3,73 2,52 3,29 3,53 2,44 3,92 2,81

8 3,99 2,81 3,45 3,81 2,74 4,44 2,83

Tabel 2.7 og 2.8 og Figur 2.2 viser udviklingen i beskæftigelsen for overlevende virksomheder de første ni år. Som forventet stiger gennemsnitsstørrelsen generelt med alderen for alle grupper af universitets-iværksættere. Fra det sjette år og frem er beskæftigelsen (i gennemsnit) størst hos AAU- iværksætterne tæt fulgt af iværksættere fra AU og DTU (se Figur 2.2). Målt ved antal årsværk har DTU- iværksætterne den største beskæftigelse fra det fjerde år og frem - efterfulgt af iværksætterne fra AAU. Som for ovenstående population finder vi den laveste beskæftigelse hos KU-iværksætterne.

Dette gælder alle alderstrin.⁷

Endelig bemærkes det, at selvom virksomhederne i gennemsnit vokser over tid målt på antal ansatte, så forbliver de fleste universitetsiværksættere små. Hvis vi i stedet betragter median-beskæftigelsen (ikke rapporteret) er denne stort set nul for alle alderstrin for alle universiteter. Med andre ord så ender mere end halvdelen af virksomhederne med at have nul ansatte. Dermed skaber de fleste universitets-iværksættere ingen job udover til stifteren selv.

7Det er bemærkelsesværdigt, at antal ansatte for CBS-iværksættere er højere i det første år end senere. UFM (2014) giver den mulige forklaring, at studerende i højere grad starter midlertidige virksomheder op for fx at yde konsulentbistand, undervisning og lignende under deres studietid. Hvis studerende i højere grad starter kortsigtede virksomheder op i fællesskab, vil det kunne forklare den udvikling i beskæftigelse, vi observerer. For at undersøge denne hypotese gentager vi tabellerne separat for henholdsvis studenteriværksætterne og dimittendiværksætterne. Her finder vi dog, at det i stik imod denne hypotese er dimittendiværksætternes beskæftigelse, som spiker efter 1 år for at falde igen for de senere alderstrin.

(16)

15 Figur 2.2: Antal ansatte ved forskellige alderstrin (virksomheder med opstart 2003-2008)

Omsætning

En anden indikator for den økonomiske impact fra universitetsiværksætterne er omsætning. Tabel 2.9 viser først gennemsnitsomsætningen i opstartsåret for alle studenter- og dimittendiværksættere fra 2003 til 2016. Den laveste opstartsstørrelse (målt på omsætning) finder vi blandt KU-

iværksætterne, mens iværksættere fra CBS ligger klart i toppen med en gennemsnitlig omsætning i opstartsåret på 5,5 mio. kr. (2010-priser).⁸

Hvis vi betragter medianomsætningen⁹, ser vi, at den høje gennemsnitsomsætning er drevet af få store virksomheder. Den typiske universitetsiværksætter (medianen) har en omsætning i opstartsåret i omegnen af 350-500.000 kr. (2010-priser). CBS-iværksætterne ligger dog fortsat i toppen, hvad angår medianomsætningen. Vi finder, at de 50% største virksomheder (CBS-iværksættere) har en omsætning i opstartsåret på 549.000 kr. (2010-priser) eller mere.

Tabel 2.9: Omsætning i 1.000 kr. (2010-priser) i opstartsåret (opstart 2003-2016)

Gennemsnit 1.863 1.397 5.498 1.481 1.721 1.639 1.693 2.210

Median 505 370 549 423 457 470 522 397

8Vi omregner omsætning og eksport til reale størrelser (2010-priser) ved hjælp af BNP-deflatoren.

9Medianomsætningen: 50% af virksomhederne har en omsætning over eller lig med median-omsætningen og 50% af

virksomhederne har en omsætning, der er lig med eller lavere end median-omsætningen. Median-omsætningen er ikke påvirket af eventuelle outliers, og kan således give et billede af omsætningsniveauet for den typiske universitetsiværksætter.

0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00

0 1 2 3 4 5 6 7 8

Antal ansatte

Alder

(17)

16 Vi undersøger efterfølgende, hvordan omsætningen udvikler sig over tid. Vi anvender de samme grupper som ovenfor – henholdsvis virksomheder, der starter op i perioden 2009-2013 og virksomheder, som starter op i perioden 2003-2008.

Tabel 2.10 viser den gennemsnitlige omsætning gennem de første fire år af virksomhedernes levetid for virksomheder med opstart i perioden 2009 til 2013. I tråd med Tabel 2.9 viser Tabel 2.10, at virksomhederne i opstartsåret i gennemsnit har en omsætning i omegnen af 1,5 mio. kr. Igen har KU- iværksætterne den laveste opstartsstørrelse. Denne placering holder de fast i de første 4 år af virksomhedernes levetid.

Tabel 2.10: Gennemsnitlig omsætning i 1.000 kr. (2010-priser) ved forskellige alderstrin (virksomheder med opstart i 2009-2013)

0 1.364 1.149 1.805 1.358 1.477 1.587 1.632

1 2.154 1.716 3.357 1.962 3.768 2.596 3.346

2 2.005 1.932 4.181 2.426 4.988 3.299 5.835

3 2.163 2.146 3.788 2.470 5.662 3.836 3.559

Vi ønsker at tegne et billede af den typiske universitetsiværksætter. Da gennemsnitsomsætningen kan påvirkes af outliers (enkelte meget høje værdier), rapporterer vi altid både gennemsnitlig

omsætning og median-omsætningen. Tabel 2.11 og Figur 2.3 viser således median-omsætningen for studenter- og dimittendiværksættere med opstart i perioden 2009 til 2013. Også målt ved median- omsætning ligger KU-iværksætterne lavest ved alle alderstrin, imens CBS- og RUC-iværksætterne viser en relativ høj omsætning.

Tabel 2.11: Median-omsætning i 1.000 kr. (2010-priser) ved forskellige alderstrin (virksomheder med opstart i 2009-2013)

0 386 342 518 357 393 407 521

1 578 385 970 503 759 632 906

2 396 388 746 600 622 538 799

3 377 358 661 537 641 396 549

(18)

17 Figur 2.3: Median-omsætning ved forskellige alderstrin (virksomheder med opstart i 2009-2013)

Tabel 2.12 og 2.13 viser udviklingen i omsætningen for de virksomheder, der starter op i perioden 2003 til 2008. Når vi betragter både gennemsnitlig omsætning og median-omsætningen, ligger KU-

iværksætterne igen i bunden. Betragter vi hele perioden, ligger CBS, men også AAU-iværksætterne, generelt højt målt på median-omsætning. Omvendt forholder det sig for populationen af

universitetsiværksættere, der starter op fra 2009 til 2013, hvor AAU-iværksætterne ligger lavt på median-omsætning. Der er således væsentlige forskelle afhængig af, hvilken gruppe af

opstartsvirksomheder vi kigger på (2003-2008 eller 2009-2013). Ligeledes er der stor variation i medianomsætningen fra år til år, og der er få klare tendenser i forhold til, hvilket universitets iværksættere, som har højest/lavest omsætning i de første leveår.

Tabel 2.12: Gennemsnitlig omsætning i 1.000 kr. (2010-priser) efter alder og universitet (kun virksomheder med opstart i 2003-2008)

0 2732 1570 13237 1771 2218 2187 2026

1 3090 2373 4488 2514 3754 3659 3219

2 3251 2757 4981 2766 3813 3368 3339

3 4079 2783 4514 3020 3646 4253 3038

4 3880 3090 6528 3456 4268 4165 3464

5 4228 3065 6359 4125 4073 4023 2931

6 4571 3609 7019 4806 3639 4567 3237

7 5255 3385 6845 5139 3656 4821 3242

8 5675 3985 7335 5957 5125 4971 3498

0 200 400 600 800 1000 1200

0 1 2 3

Omsætning 1.000 (2010-priser)

Alder

(19)

18 Tabel 2.13: Median-omsætning i 1.000 kr. (2010-priser) efter alder og universitet (kun virksomheder med opstart i 2003-2008)

0 526 425 643 530 491 543 598

1 837 463 1150 708 725 830 956

2 722 440 1033 653 616 663 547

3 658 369 631 527 501 686 386

4 761 357 573 537 533 550 498

5 769 333 744 573 366 545 348

6 826 316 739 572 514 454 526

7 628 323 671 587 554 503 426

8 646 382 689 688 729 705 488

Figur 2.4: Median-omsætning ved forskellige alderstrin (virksomheder med opstart i 2003-2008)

Eksport

En tredje variabel, vi undersøger for at vurdere universitetsiværksætternes økonomiske impact, er deres eksportaktivitet. Det er langt fra alle virksomheder, som eksporterer. Dette gælder ikke mindst i de første leveår. Før vi kigger på den gennemsnitlige eksport fra universitetsiværksætterne, er det derfor relevant at undersøge, hvor mange, der har eksportaktivitet, og hvornår de får det.

Figur 2.5 viser hvor stor en andel af universitetsiværksætterne fra de to kohorter (opstart i hhv. 2009- 2013 og 2003-2008), som eksporterer ved hvert alderstrin. Vi kan se, at der er en tendens til, at en større andel har eksportaktivitet blandt gruppen af universitetsiværksættere, der starter op fra 2009 til 2013.

0 200 400 600 800 1000 1200 1400

0 1 2 3 4 5 6 7 8

Omsætning 1.000 (2010-priser)

Alder

(20)

19 Figur 2.5: Andel (%) af virksomheder med eksportaktivitet efter alder

Tabel 2.14: Andel af virksomheder med eksportaktivitet efter alder og universitet (kun virksomheder med opstart i 2003-2008)

0 7,7% 7,1% 10,7% 7,0% 7,9% 14,8% 6,9%

1 9,5% 8,0% 14,2% 8,5% 8,4% 15,9% 9,4%

2 9,7% 8,0% 13,8% 9,2% 10,0% 15,1% 10,9%

3 12,2% 8,6% 15,1% 9,5% 9,5% 17,4% 10,1%

4 13,5% 9,2% 14,1% 11,0% 11,4% 17,6% 9,8%

5 12,4% 10,1% 17,3% 10,9% 11,4% 19,0% 11,8%

6 10,7% 10,3% 18,5% 11,4% 14,1% 19,4% 13,8%

7 13,1% 11,5% 17,3% 12,1% 13,4% 20,4% 13,4%

8 14,7% 11,1% 18,6% 13,3% 12,3% 20,7% 11,5%

Tabel 2.14. viser hvor stor en andel af virksomhederne med opstart i perioden 2003-2008, der har eksport ved hvert alderstrin. Tabellen afslører betydelige forskelle i, hvor mange iværksættere fra de respektive universiteter, som har eksportaktiviteter. Færrest universitetsiværksættere fra KU og RUC har eksport, mens de mest eksportaktive opstartsvirksomheder er fra CBS og DTU. Dette fremgår også af Figur 2.6, der viser andelen af virksomheder med eksport i hhv. opstartsåret og efter otte år.

0,0%

2,0%

4,0%

6,0%

8,0%

10,0%

12,0%

14,0%

16,0%

0 1 2 3 4 5 6 7 8

Andel med eksport

Alder

2003-2008 2009-2013

(21)

20 Figur 2.6: Andel med eksportaktivitet i opstartsåret og efter 8 år (virksomheder med opstart 2003- 2008)

Tabel 2.15 og Figur 2.7 viser tilsvarende eksportaktiviteten for populationen af virksomheder, der starter op fra 2009 til 2013. For denne population observeres igen betydelige forskelle universiteterne imellem. Vi finder stadig de mest eksportaktive universitetsiværksættere blandt CBS- og DTU-

iværksætterne. De mindst eksportaktive er nu AAU-, AU- og KU-iværksætterne.

Tabel 2.15: Andel af virksomheder med eksportaktivitet efter alder og universitet (kun virksomheder med opstart i 2009-2013)

0 6,5% 8,5% 13,9% 6,7% 8,3% 14,4% 8,2%

1 9,6% 10,4% 17,5% 9,3% 11,3% 18,1% 11,4%

2 10,8% 11,8% 17,8% 10,9% 11,2% 20,2% 11,9%

3 10,7% 11,2% 19,7% 11,8% 12,7% 22,1% 13,6%

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

Andel med eksport

Opstartsåret Efter 8 år

(22)

21 Figur 2.7: Andel med eksportaktivitet i opstartsåret og efter 3 år (virksomheder med opstart 2009- 2013)

Selvom vi ikke kan følge de seneste opstarter over tid, er det stadig interessant at undersøge, hvor eksportaktive disse virksomheder var ved opstart i forhold til universitetsiværksætterne fra tidligere år. Det bemærkes (se Tabel 2.16), at eksportaktiviteten ved opstart generelt var høj for denne seneste population af universitetsiværksættere med opstart i perioden 2014-2016. Kun iværksætter fra SDU og DTU havde højere eksportaktivitet ved opstart i de foregående år. Især DTU-iværksættere har væsentlig lavere eksportaktivitet ved opstart i perioden 2014-2016 sammenlignet med populationen med opstart i 2009-2013.

Tabel 2.16: Andel af virksomheder med eksportaktivitet i opstartsåret (kun virksomheder med opstart i 2014-2016)

For de to populationer af universitetsiværksættere (hhv. 2003-2008- og 2009-2013-start-ups) er det kun mellem 8,3% og 14% af virksomhederne, som eksporterer ved hvert alderstrin i løbet af de første hhv. otte og tre år (jf. Figur 2.5). Langt størstedelen af virksomhederne vedbliver således med at have en eksport på nul. I stedet for at undersøge den gennemsnitslig eksport blandt

universitetsiværksætterne, undersøger vi derfor, hvor stor en eksport de eksporterende

virksomheder har. Tabel 2.17. og Figur 2.8 viser den gennemsnitlige eksport (for de virksomheder, som eksporterer), mens Tabel 2.18 og Figur 2.9 til 2.11 viser median-eksporten for de virksomheder, der har eksport.

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

Andel med eksport

Opstartsåret Efter 3 år

0 12,4% 11,4% 14,8% 11,7% 7,7% 9,7% 10,2%

(23)

22 Tabel 2.17: Eksport i 1.000 kr. (2010-priser) efter alder og universitet. KUN virksomheder med

eksport>0 (og kun virksomheder med opstart i 2003-2008)

0 4.169 731 1.450 383 3.151 1.104 1.528

1 2.095 1.200 4.297 831 10.524 4.046 1.521

2 2.714 2.208 4.725 811 9.596 2.867 2.344

3 3.529 2.650 3.212 1.015 5.086 4.772 2.963

4 4.585 2.841 5.426 1.309 5.996 5.508 2.470

5 6.895 3.509 7.625 2.360 7.137 6.278 1.798

6 9.435 3.420 8.897 2.489 6.821 7.101 1.470

7 9.362 4.380 11.206 4.213 9.442 8.121 1.763

8 11.091 4.308 13.778 5.538 13.833 10.461 2.567

Betragter vi først den gennemsnitlige eksport, ser vi en tendens til, at eksportværdien stiger i takt med, at virksomhederne vokser og bliver ældre. Iværksættere fra CBS, SDU, AAU og DTU har i gennemsnit højere eksport ved de fleste alderstrin.

Figur 2.8: Eksport i 1.000 kr. (2010-priser). KUN virksomheder med eksport>0 (virksomheder med opstart 2003-2008)

Ligesom omsætningen vil også den gennemsnitlige eksport kunne påvirkes af enkelte høje

observationer. I Tabel 2.18 viser vi både gennemsnits- og median-eksport for opstartsåret for hele populationen af virksomheder, som starter op fra 2003 til 2016.

Betragtes alle universitetsiværksættere fra 2003 til 2016 (se Tabel 2.18), så har eksport-

iværksætterne fra AAU i gennemsnit eksport for omkring 2 mio. i opstartsåret, hvilket er 29% mere end CBS-iværksætterne, der har næsthøjest eksport i gennemsnit. Sammenligner vi median-

0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000

0 1 2 3 4 5 6 7 8

Eksport i 1.000 kr. (2010-priser)

Alder

(24)

23 eksporten i opstartsåret for hele populationen, så ligger AAU-iværksætterne igen i toppen, men her er forskellene langt mindre udtalte.

Tabel 2.18: Median-eksport og gennemsnitlig eksport i opstartsåret (i 1.000 kr. og 2010-priser). KUN virksomheder med eksport>0 (virksomheder med opstart 2003-2016)

I figurerne 2.9 til 2.12 undersøger vi, hvordan eksportomfanget har udviklet sig over tid ved at sammenholde median-eksporten for hver af de tre kohorter ved forskellige alderstrin. Vi

sammenligner median-eksporten i opstartsåret efter 2 år og efter 3 år og efter 5 år (sidstnævnte er kun muligt for kohorten 2003-2008).

Figur 2.9: Median-eksport i opstartsåret (i 1.000 kr. og 2010-priser). KUN virksomheder med eksport>0

0 50 100 150 200 250 300 350 400

Median-eksport 1.000 kr. (2010-priser)

2003-2008 2009-2013 2003-2016

Gennemsnit 1.998 797 1.427 666 1.343 806 1.424

Median 203 150 164 119 151 187 175

(25)

24 Figur 2.10: Median-eksport i 1.000 kr. efter 2 år (2010-priser). KUN virksomheder med eksport>0 (virksomheder med opstart 2003-2008 og 2009-13)

Figur 2.11: Median-eksport i 1.000 kr. efter 3 år (2010-priser). KUN virksomheder med eksport>0 (virksomheder med opstart 2003-2008 og 2009-13)

0 100 200 300 400 500 600 700 800

2003-2008 2009-2013

0 100 200 300 400 500 600 700 800 900

2003-2008 2009-2013

(26)

25 Figur 2.12: Median-eksport i 1.000 kr. efter 5 år (2010-priser). KUN virksomheder med eksport>0 (virksomheder med opstart 2003-2008)

Ved sammenligning af de tre populationer ser vi, at omfanget af eksport varierer over tid. Dette demonstreres ikke mindst i Figur 2.9, hvor vi først viser median-eksporten i opstartsåret for hver af de tre grupper (opstart i hhv. 2003-2008, 2009-2013 og 2003-2016). I de efterfølgende figurer ser vi både, at der er variation imellem kohorterne (altså variation over tid), men også variation inden for kohorterne fra år til år. Sidstnævnte er umiddelbart overraskende, men skyldes stor variation i eksportomfanget og relativt få observationer for hvert universitet. Alt i alt viser figurerne ingen klare tendenser i forhold til større eller mindre eksportaktivitet blandt de respektive universiteters

iværksættere.

0 100 200 300 400 500 600 700 800 900

2003-2008

(27)

26

Dimittendiværksætterne

Mens ovenstående viste de samlede tak for studenter- og dimittendiværksættere, zoomer vi i dette afsnit ind på dimittendiværksætterne. Som nævnt ovenfor, definerer vi dimittendiværksættere som universitetsuddannede, der bliver iværksættere senest fem år efter endt uddannelse. Tabel 3.1. og 3.2 viser, hvor mange dimittender fra hver årgang, som bliver iværksættere. Da vi skal kunne observere dimittenderne fem år efter dimission, og analysen baserer sig på iværksætterdata frem til 2016, så medtager tabellerne kun dimittendiværksættere, som dimitterer frem til og med 2010.¹⁰

Tabel 3.1: Dimittendiværksættere antal personer per årgang 2003-2010

ÅRGANG AAU KU CBS AU SDU DTU RUC TOTAL

2003 55 153 72 104 73 33 34 524

2004 51 127 75 98 42 38 42 473

2005 53 134 59 78 37 29 34 424

2006 48 123 52 66 33 26 28 376

2007 43 125 66 89 40 21 24 408

2008 56 143 66 77 45 28 20 435

2009 77 139 88 107 47 31 35 524

2010 77 115 121 90 50 42 30 525

Total 460 1059 599 709 367 248 247 3.689

Som ved Tabel 1.1 finder vi det største antal iværksættere per årgang på KU. Dette skyldes til dels, at KU også uddanner det største antal personer. I Tabel 3.2 korrigerer vi for dette ved at vise andelen af hver årgang, der bliver iværksættere inden for fem år efter dimission. Det bemærkes, at der er begrænset forskel på top og bund, ligesom der er udsving fra år til år. Eksempelvis finder vi for 2003- årgangene den største iværksætterandel blandt SDUs dimittender, mens det for den efterfølgende årgang er RUCs dimittender, der har den største iværksætterandel. Samlet set over perioden ligger CBS og KU højest.

10Da den efterfølgende analyse ikke medtager dimittendiværksættere fra IT Universitetet, vil antal iværksættere per universitet afvige marginalt fra tidligere tabeller (eksempelvis er der marginale forskelle mellem Tabel 3.2 og Tabel 1.5).

Forklaringen er, at de iværksættere, der dimitterer fra IT Universitetet, i få tilfælde også vil være dimitteret fra andre universiteter inden for fem år efter opstart. Er dette tilfældet, vil de tælle med for det andet universitet i Tabel 3.1.

(28)

27 Tabel 3.2: Dimittendiværksættere andel per årgang 2003-2010 (som Tabel 1.5, dog ekskl. IT

Universitetet)

ÅRGANG AAU KU CBS AU SDU DTU RUC

2003 4,50% 6,02% 5,44% 5,36% 7,29% 4,38% 5,14%

2004 3,92% 4,89% 5,55% 4,69% 4,92% 4,90% 6,00%

2005 4,05% 4,97% 5,35% 3,81% 4,12% 3,73% 5,04%

2006 3,62% 4,41% 4,03% 3,05% 3,70% 3,43% 4,09%

2007 2,92% 4,45% 4,25% 4,01% 3,68% 2,69% 3,22%

2008 3,75% 4,90% 4,46% 3,71% 3,88% 3,64% 3,01%

2009 5,43% 4,67% 4,45% 4,66% 4,16% 4,02% 4,92%

2010 5,53% 4,40% 6,07% 5,10% 4,86% 5,38% 4,71%

Total 4,21% 4,83% 4,96% 4,27% 4,56% 4,02% 4,51%

I Tabel 3.3. undersøger vi hvilke uddannelsesområder, dimittendiværksætterne kommer fra. Der er store og forventelige variationer universiteterne imellem. Hvis vi kigger på alle dimittender under et, så udgør dimittendiværksættere fra samfundsfaglige uddannelser med 41% af

dimittendiværksætterne den klart største andel. Hernæst kommer dimittender fra humaniora, som udgør ca. 22% af dimittendiværksætterne. Det er dog væsentligt at pointere, at disse fagområder også står for de største andele af dimittender. Figur 3.1 sammenligner derfor andelen af

dimittendiværksættere med andelen af dimittender inden for hvert fagområde.

Tabel 3.3: Dimittendiværksættere (årgang 2003-2010) fordelt på uddannelsesområde

AAU KU CBS AU SDU DTU RUC Total

Anden/ukendt 12 n.a. 10 n.a. n.a. n.a. n.a. 0,98%

Health n.a. 252 n.a. 145 85 n.a. n.a. 13,07%

Natural 58 123 n.a. 68 48 n.a. 15 8,59%

Technical 140 n.a. n.a. 84 61 243 n.a. 14,31%

Social &

business 171 413 518 230 71 n.a. 113 41,10%

Humanities 79 267 71 181 99 n.a. 113 21,96%

(29)

28 Figur 3.1: Andel af dimittender og dimittendiværksættere efter fagområde (gennemsnit over

dimittendårgang 2003-2010)

Det fremgår af Figur 3.1, at de væsentlige forskelle, vi observerer i Tabel 3.3, i store træk dækker over en tilsvarende ulige fordeling af dimittender mellem de forskellige fagområder. Dog finder vi fortsat en relativt større iværksætteraktivitet blandt samfundsvidenskabelige dimittender, idet fagområdets andel af iværksættere overstiger fagområdets andel af dimittender. I forhold til fagområdernes størrelse viser Figur 3.1 endvidere, at der er forholdsvis mange dimittendiværksættere fra ”Health” og forholdsvis få fra humaniora og naturvidenskab.

Mens Figur 3.1 og Tabel 3.3 viser gennemsnit over alle årgange fra 2003 til 2010, viser Figur 3.2, hvorledes dimittendernes iværksætteraktivitet udvikler sig hen over perioden inden for de forskellige fagområder. Figur 3.2 viser, at ”Health” har den største iværksætteraktivitet i begyndelsen af

perioden, mens de samfundsvidenskabelige dimittender ligger stabilt højt i alle år. I den anden ende finder vi, at dimittender fra de naturvidenskabelige uddannelser generelt har lav iværksætteraktivitet over hele perioden.

0,00%

5,00%

10,00%

15,00%

20,00%

25,00%

30,00%

35,00%

40,00%

45,00%

%

Hovedområde

Andel af iværksættere Andel af dimittender

(30)

29 Figur 3.2: Andel af dimittender, der bliver iværksættere inden for hvert fagområde, årgang 2003-2010

Generelt (ikke blot blandt universitetsstuderende og -dimittender) bliver markant færre kvinder end mænd iværksættere. F.eks. finder Dahl et al. (2009), at kun omkring 20% af de danske iværksættere, der starter virksomhed i perioden 1994-2004, er kvinder. Det er interessant at undersøge, om

iværksætterandelene for mænd og kvinder fordeler sig anderledes blandt universitetsiværksætterne.

Figur 3.3 sammenligner derfor andelen af kvinder blandt iværksætterne fra Tabel 3.2 med kvindernes andel af dimittender. Vi sammenligner den gennemsnitlige andel af kvinder blandt hhv. dimittender og iværksættere for dimittendårgangene 2003-2010.

Figur 3.3: Andel af kvindelige dimittender og kvindelige iværksættere blandt dimittendårgang 2003- 2010

0,00%

1,00%

2,00%

3,00%

4,00%

5,00%

6,00%

7,00%

8,00%

9,00%

10,00%

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

%

Health Natural Technical Social & business Humanities

0,00%

10,00%

20,00%

30,00%

40,00%

50,00%

60,00%

70,00%

% Kvinders andel af

dimittender Kvinders andel af iværksættere

(31)

30 Figur 3.3 viser, at andelen af kvindelige iværksættere blandt dimittendiværksætterne generelt ligger meget højt for de fleste universiteter sammenlignet med kvinders generelle iværksætterandele blandt andre faggrupper (Dahl et al., 2009). Dette resultat er i overensstemmelse med UFM (2014), der finder, at omkring hver anden dimittendiværksætter (fra en kandidatuddannelse) er kvinde.

Selvom Figur 3.3 viser, at de kvindelige iværksættere på nogle universiteter udgør omkring halvdelen af dimittendiværksætterne, så skyldes dette, at der på disse universiteter også er forholdsvis mange kvindelige dimittender.

Iværksætteraktiviteten blandt kvindelige dimittender illustrereres også i Tabel 3.4, som viser hvor stor en andel af hver årgangs kvindelige dimittender, der bliver iværksættere. Sammenholdt med Tabel 3.2 (der viste iværksætterandele for alle dimittender uanset køn) viser Tabel 3.4, at de

kvindelige dimittender ikke starter virksomhed i samme grad som mændene. Således er andelen af kvindelige dimittender, der bliver iværksættere, lavere end iværksætterandelene for hele

populationen. Dette resultat gælder for alle universiteter og for alle år.

For den seneste årgang i tabellen, årgang 2010, finder vi den højeste iværksætteandel blandt kvindelige dimittender fra AAU. Betragter vi hele perioden (årgang 2003-2010) har KU i gennemsnit den højeste andel af iværksættere blandt kvindelige dimittender. Færrest kvindelige iværksættere finder vi blandt dimittender fra DTU og for at sikre anonymiserede statistikker, rapporterer vi, på grund af et lavt antal kvindelige dimittender, ikke andelen af kvinder fra DTU for de enkelte årgange.

Tabel 3.4: Andel af kvindelige dimittender, der bliver iværksættere 2003-2010

ÅRGANG AAU KU CBS AU SDU DTU RUC

2003 2,49% 4,83% 3,98% 3,51% 4,30% 4,67%

2004 3,14% 4,36% 3,34% 3,30% 2,83% 4,89%

2005 3,65% 4,03% 4,18% 3,12% 3,25% 4,62%

2006 3,31% 3,18% 2,57% 2,72% 2,67% 4,33%

2007 2,00% 3,78% 3,00% 3,19% 2,19% 2,84%

2008 2,74% 4,42% 3,83% 3,41% 2,20% 2,45%

2009 3,45% 4,07% 2,55% 3,99% 2,38% 4,74%

2010 5,03% 3,66% 4,69% 4,24% 2,85% 4,06%

Total 3,23% 4,03% 3,52% 3,43% 2,81% 1,98% 4,08%

NOTE: Af diskretionshensyn vises udelukkende totalen for DTU.

I Figur 3.4 undersøger vi, om dimittender med immigrantbaggrund er over- eller underrepræsenteret blandt iværksætterne. Vi ser på de gennemsnitlige andele af iværksættere og dimittender for

dimissionsårgangene 2003-2010, men over den undersøgte periode er antal og andel af dimittender med immigrantbaggrund steget for alle universiteter.