Hvor går de hen? 07

07 Hvor går de hen?

Chefanalytiker Underviser Hospitalsfysiker Systemudvikler Gymnasielærer Web Usability Manager Laboratorieforsker Forskningsassistent Projektleder Mikrobiolog IT-konsulent Programmør Adjunkt Folkeskolelærer IT-arkitekt Udviklingskemiker Forsker Geofysiker Geolog Miljørådgiver Softwareudvikler Analytiker Modeludvikler Softwaretester Stressforsker Miljøkonsulent Datavejleder Webmaster Marketingskoordinator Tekstforfatter Foredragsholder Kursusinstruktør Kommunikationsmedarbejder Fuldmægtig Videnskabelig Assistent Redaktør Laboratorie Manager Udviklingsingeniør Syntesekemiker Sekretariatsleder Medicinalkemiker Teknisk Rådgiver Datalog Business Controller Research Scientist Gadefejer Strukturgeolog Software Engineer Biologilærer Kemiker Salgschef Produktspecialist Direktør Sagsbehandler Petrofysiker Amtsbiolog Statistiker Geografilærer Produktspecialist Astronom Proceskemiker

AARHUS

UNIVERSITET

Beskæftigelsesundersøgelse for kandidater fra Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Forkortelser:

Bio Biologi TekIT Teknisk IT Dat Datalogi Mult Multimedier Binf Bioinformatik

Dat* Datalogi+Bioinformatik

Fys Fysik

Afys Anvendt Fysik Astr Astronomi

Vhis Videns- og Teknologihistorie Fys* Fysik og Anvendt Fysik, Astronomi

og Videnskab- og Teknologihistorie

Geo Geologi

Kem Kemi

MedKem Medicinalkemi Kem* Kemi+Medicinalkemi

Mat Matematik

Matøk Matematik-Økonomi Stat Statistik

Mat* Matematik+Statistik Molbio Molekylærbiologi

Idræt Bacheloruddannelsen i Idræt

• Der er fuld beskæftigelse for flertal- let af de teknisk-naturvidenskabe- lige uddannelser fra Aarhus Univer- sitet, og beskæftigelsen for fagene biologi og geologi er markant forbed- ret gennem de seneste fem år

• Omkring 60% af kandidaterne med en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse finder job i det private erhvervsliv

• Der er fuld beskæftigelse for ph.d.er.

40% af ph.d.erne arbejder efter endt forsker uddannelse i det private erhvervsliv og halvdelen arbejder som forskere på universiteter i ind- og udland

• Hovedparten af kandidaterne og ph.d.erne ansættes i større virksom- heder med mere end 500 ansatte

• Over en tredjedel af kandidaterne og ph.d.erne, der får beskæftigelse i det private erhvervsliv, arbejder i Hovedstadsområdet

• Få bliver selvstændige, og få finder arbejde inden for den kommunale sektor

• Et stort flertal af kandidaterne og ph.d.erne føler sig godt rustet til de- res job gennem uddannelsen fra Na- turvidenskab ved Aarhus Universitet

• Kandidaterne og ph.d.erne lægger især vægt på, at de har lært:

• teoretisk viden

inden for deres fagområde

• at tilegne sig ny og relevant viden

• at håndtere komplekse problemstillinger

• Kandidaterne og ph.d.erne vil gerne have uddannelsen suppleret med:

• flere eksempler på, hvordan viden anvendes i praksis

• mere uddannelse i, og erfaring med projektledelse

• De fleste af kandidaterne og

ph.d.erne har haft et studiejob under uddannelsen, men kun halvdelen har haft studierelevante job

• Jobsøgning foregår primært via internettet

• Læs mere på

www.science.au.dk/erhverv

Konklusioner

Indholdsfortegnelse

Forord: Beskæftigelsesundersøgelsen 2007

05 Undersøgelsens omfang og metode

06

Tabel 1 Besvarelsesprocenter Tabel 2 Besvarelser, fordelt på fag

Beskæftigelsessituationen for ph.d.er

08

Tabel 3 Beskæftigelse for ph.d.er

Tabel 4 Hvornår fik ph.d.erne deres første job?

Tabel 5 Hvor arbejder ph.d.erne?

Tabel 6 Inden for hvilket fagområde?

Beskæftigelsessituationen for kandidater

10

Tabel 7 Beskæftigelse for kandidater Tabel 8 Hvornår fik kandidaterne job?

Tabel 9 Uden beskæftigelse, fordelt på fag Tabel 10 Hvor arbejder kandidaterne?

Tabel 11 Hvor arbejder kandidaterne (uden forskeruddannelse)?

Tabel 12 Hvor er kandidaterne ansat, fordelt på fag?

Tabel 13 I hvilke brancher arbejder kandidaterne?

Tabel 14 Hvor store er virksomhederne?

Tabel 15 Hvor ligger virksomhederne?

Tabel 16 Hvordan fandt du jobbet?

Sammenhængen mellem job og uddannelse

14

Tabel 17 Sammenhængen mellem uddannelsen og jobbet i erhvervslivet?

Tabel 18 Har uddannelsen rustet dig til jobbet i virksomheden?

Tabel 19 Er der faglig sammenhæng mellem uddannelse og forskeruddannelse?

Tabel 20 Har uddannelsen rustet dig til forskeruddannelsen?

Tabel 21 Hvilke kvalifikationer og kompetencer har du fået?

Tabel 22 Hvilke kvalifikationer og kompetencer har du manglet?

Studiejobs og praktik

18

Tabel 23 Studiejobs

Tabel 24 Samarbejde og praktik

Hvert år uddannes over 320 kandidater og 70 ph.d.er fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet. Vi har en stor interesse i at følge kandidater og ph.d.er i deres videre karriere: Først og fremmest ønsker vi at følge deres beskæftigelsessituation - får de arbejde? I den nuværende situation med mangel på højtuddannet arbejdskraft, og ikke mindst arbejdskraft med en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse, kan beskæftigelses spørgsmålet synes mindre vigtigt, da stort set alle får et arbejde. Men med et meget dynamisk arbejdsmarked, hvor udflytning og omstruktu- reringer er en del af virkeligheden, finder vi det afgørende, at vi råder over faktuelle informationer om beskæftigelses- situationen inden for de forskellige fagområder. Vi finder det vigtigt, at vi over for de studerende kan dokumentere sammenhængen mellem valget af fagområde og de efter- følgende karrieremuligheder. Hvor mange tænker eksem- pelvis på, at drømmen om en karriere inden for finans- og forsikringsverdenen, eller inden for it- og telebranchen, kan realiseres gennem en af vores uddannelser inden for det matematiske fagområde?

Undersøgelsen danner også basis for en kvalitetskontrol af vores uddannelser – giver vi de studerende de rigtige kom- petencer? - Hvordan oplever de mødet mellem arbejdsplad- sens krav og det spektrum af kompetencer de medbringer fra Aarhus Universitet? Ingen tvivl om at vi først og fremmest lægger vægt på, at de studerende får en god faglig uddan- nelse. Vi bruger tiden på at lære de studerende kemi, fysik, datalogi, biologi osv., og vi tilstræber, at de i løbet af studi- erne kommer dybt ned i fagene og at de lærer at gøre sig umage. Vi ser ikke denne uddannelsesform som et fravalg af de mere metodeorienterede uddannelses former, hvor de studerende lærer at arbejde projektorienteret i grupper, og hvor de arbejder mere på tværs af fagene. Den fagligt orienterede undervisningsform giver en række implicitte kompetencer, hvor de studerende gennem fordybelsen i faget erhverver sig en række personlige og arbejdsmæssige kompetencer, der kommer dem til gode, når de efter studiet skal anvende deres viden i et job. Sagt lidt firkantet vil vi gerne lære de unge mennesker at spille violin inden vi lærer dem at spille i et symfoniorkester!

- Men virker det så? Undersøgelsen spørger detaljeret om sammenhængen mellem de krav kandidaterne oplever på deres arbejdspladser og de kompetencer, som de medbrin- ger fra deres uddannelse. På spørgsmålet om de mener, at uddannelsen fra Aarhus Universitet har rustet dem til deres job, svarer 91 % af kandidaterne i høj grad eller i nogen grad og kun 7% svarer i mindre grad. Så vi er på rette vej, men vi kan komme endnu længere ved at analyse svarene i un- dersøgelsen og bruge dem når vi videreudvikler studiernes faglige indhold.

Undersøgelsen giver også et interessant indblik i kandida- ternes og ph.d.ernes adfærd i forbindelse med jobsøgning.

Selvom mange studerende har gjort sig overvejelser om et job allerede før de begynder deres studier, begynder de først den egentlige jobsøgning meget sent i studiet. Virk- somhederne kan roligt satse på annoncering via egne hjem- mesider eller jobdatabaser, for denne undersøgelse viser, at kun 10 % af jobbene bliver besat gennem avisannoncer, og at jobsøgning i dag primært foregår via internettet.

Vi kan også konstatere, at der ikke blandt kandidater og ph.d.er fra Det Naturvidenskabelige Fakultet er nogen tra- dition for at springe ud som selvstændig erhvervsdrivende.

Kun ca. en procent vælger at starte egen virksomhed.

Dette tal måtte gerne være betydeligt større og vi har en forhåbning om, at det kan vokse i de kommende år i takt med udviklingen af de faglige miljøer omkring civil ingeniør- uddannelserne på Aarhus Universitet.

Aarhus Universitet spiller naturligt en helt central rolle i ud- dannelsen af højt kvalificeret arbejdskraft til den midtjyske region. Omkring 60 % af de kandidater, der forlader Aarhus Universitet med en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse finder job i det private erhvervsliv og de fordeler sig med 42

% i den Midtjyske Region og 35 % i Hoved stadsområdet.

Det er også markant, at meget få af vores kandidater finder ansættelse inden for det kommunale område. Her imødeser vi et markant skift i de kommende år og forventer, at bety- deligt flere med en teknisk-naturvidenskabelig uddannelse finder ansættelse i den kom mu nale sektor i takt med de ændrede opgaver som følge af kommunalreformen.

I de kommende år vil vi hvert år foretage en spørgeskema- undersøgelse blandt kandidater og ph.d.er, henholdsvis et og fem år efter deres afgangseksamen fra universitetet.

I tilgift til den trykte præsentation af beskæftigelsesunder- søgelsen vil resultaterne også være tilgængelige på internet- tet via fakultetets hjemmeside: www.science.au.dk/erhverv Erik Meineche Schmidt

Dekan

Det Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet

Beskæftigelsesundersøgelsen 2007

Sagt lidt firkantet vil vi gerne lære de unge

mennesker at spille violin inden vi lærer

dem at spille i et symfoniorkester!

Undersøgelsens omfang og metode

I alt 771 personer er blevet kontaktet i forbindelse med undersøgelsen. De adspurgte, henholdsvis 631 med en kandidatgrad og 140 med en ph.d.-grad, blev kontaktet pr.

brev. Adresserne er fundet gennem folkeregisteret. Kandida- ternes oprindelige speciale- eller ph.d. vejledere var medun- derskrivere på brevene. De adspurgte har derefter besvaret et spørge skema på nettet via et medsendt password. Deres besvarelser er efterfølgende suppleret med de relevante studiedata, der er tilgængelige via universitetets studiead- ministrative system (Delfi). De indkomne svar er behandlet ved hjælp af SurveyXact programpakken. Oplysningerne er behandlet af formanden for erhvervsvejledningsud- valget i samarbejde med medarbejdere i fakultetssekre- tariatet og de faglige medlemmer af fakultetets erhvervs- vejledningsudvalg.

Vi har spurgt kandidater og ph.d.er med en ”kandidatalder”

på enten et eller fem år. Med andre ord har vi spurgt alle de, der blev uddannet i perioden 1. juni 2000 til 31. maj 2001,

og de der blev uddannet i perioden 1. juni 2004 til 31. maj 2005. Vi har spurgt om deres beskæftigelsessituation pr.

1/12 2005. Når undersøgelsen gentages i de kommende år, vil vi fortsat undersøge både kandidater og ph.d.er med henholdsvis et og fem års kandidatalder, og derved gradvist opbygge et komplet sæt af data vedrørende beskæftigelses- situationen for kandidater og ph.d.er fra Naturvidenskab ved Aarhus Universitet.

Undersøgelsen omfatter således i alt 4 populationer:

• Ph.d.1 Ph.d.er uddannet fra Aarhus Universitet 1. juni 2004 til 31. maj 2004

• Ph.d.5 Ph.d.er uddannet fra Aarhus Universitet 1. juni 2000 til 31. maj 2001

• Cand1 Kandidater uddannet i perioden 1. juni 2004 til 31. maj 2004

• Cand5 Kandidater uddannet i perioden 1. juni 2000 til 31. maj 2001

Det samlede antal svar for de fire populationer og svar- procenten er angivet nedenfor i tabel 1. Den samlede besvarelsesprocent er 77, hvilket tilskrives dels vejledernes medvirken i forbindelse med det udsendte brev og den gave respondenterne modtog efter at have indsendt en besvarelse. Der ses endvidere en lidt lavere svarprocent for ph.d.erne, hvilket skyldes, at de oftere arbejder i udlandet, hvor det kan være svært at finde dem via folkeregisteret i Danmark.

Til de to kandidatpopulationer, Cand1 og Cand5, skal der endvidere knyttes en kommentar vedrørende forskerud- dannelsen. En stor del af kandidaterne, svarende til om- trent en tredjedel, forsætter deres uddannelse på Aarhus Universitet for at opnå ph.d.-graden. Da vi primært ønsker at undersøge, hvordan vores kandidater og ph.d.er klarer sig efter endt uddannelse, vil vi i flere af de efterfølgende jobtabeller fjerne de kandidater, der er i gang med en forsker uddannelse. I de tilfælde vil det være tydeligt angi- vet i tabellen. Tilsvarende er flere af spørgeskemaerne ikke fuldstændigt besvaret, og vi vil i gennemgangen af svarene

angive, hvor stor en del af den givne population, der har besvaret det aktuelle spørgsmål.

Tabel 2 viser det absolutte antal modtagne svar og besva- relseprocenten fordelt på de enkelte fag. Det giver dette billede af de forskellige fags størrelse med hensyn til pro- duktionen af kandidater og ph.d.er.

For at sikre et relevant tilbagespil til de enkelte uddannelser er samtlige besvarelser stillet til rådighed for fagrepræsen- tanterne i erhvervsvejledningsudvalget, som har bidraget med analyser af de enkelte fag, der findes på www.science.

au.dk/erhverv Denne rapport- samt dens planlagte efterføl- gere – vil tjene som et vigtigt redskab i erhvervsvejlednin- gen af studerende.

Den samlede rapport er desuden gennemgået sammen med studielederne for studienævn A, studienævn B og ph.d.-sko- lelederen. Derigennem sikres det, at de ca. 600 besvarelser har maksimal synlighed i de instanser, der har ansvaret for undervisningens planlægning og gennemførelse.

Tabel 2. Modtagne besvarelser: Absolutte tal og besvarelsesprocenter fordelt på fag.

Kandidat besvarelsesprocent Ph.d. besvarelsesprocent

Biologi 143 87% 13 54%

Datalogi 58 71% 8 50%

Fysik 46 82% 10 59%

Geologi 45 79% 6 60%

Kemi 40 78% 12 71%

Matematik 29 81% 6 75%

Medicinalkemi 3 100% - -

Molekylærbiologi 43 72% 32 78%

Videnskabshistorie 5 71% 2 50%

Matematik-økonomi 48 83% 3 100%

Bioinformatik 4 80% - -

Astronomi 9 90% - -

Multimedier 12 80% - -

Statistik 6 86% - -

Teknisk IT 12 75% - -

I alt 503 80% 93 66%

Tabel 1. Besvarelsesprocenter

Cand5 Cand1 Ph.d.5 Ph.d.1 Samlet

Udsendte breve 331 300 70 70 771

Ingen svar 67 61 24 22 174

Modtagne svar 264 239 45 48 596

Svarprocent 80% 80% 64% 69% 77%

Set i lyset af den øjeblikkelige efterspørgsel på højtud- dannet arbejdskraft er det ikke overraskende, at under- søgelsen viser, at der stort set er fuld beskæftigelse for ph.d.er. I det følgende refereres til tabellerne på side 9.

Undersøgelsen viser også, hvornår de får deres første job.

For hovedparten sker det før uddannelsens afslutning eller i de første tre måneder derefter. Af de 93 besvarelser i Ph.d.1 og Ph.d.5 har 52 besvaret dette spørgsmål.

De tre uden job blandt de nyuddannede ph.d.er (Ph.d.1) i tabel 3 er således på vej mod et job ved undersøgelsens deadline og de har alle efterfølgende fundet beskæfti- gelse. Tilsvarende er de to uden job blandt ph.d.er med

5-års kandidatalder heller ikke arbejdsløse, da den ene var mellem job og den anden ikke længere er på arbejdsmar- kedet.

I tabel 5 har vi angivet inden for hvilke områder ph.d.erne ar- bejder. Efter endt forskeruddannelse vælger mange ph.d.er at tilbringe et eller flere år i udlandet i forbindelse med postdoc-stillinger. Disse optræder typisk under betegnelsen

”anden kategori”. I takt med, at de vender hjem ses en stig- ning af andelen af ph.d.er i det private erhvervsliv, der efter fem år udgør 40% af de uddannede.

En stor del af ph.d.erne, 49%, finder beskæftigelse inden for staten, hvor de fleste arbejder med forskning på universite-

Beskæftigelsessituationen for ph.d.er

Tabel 3. Beskæftigelse for ph.d.er

Er du Ph.d.5 Ph.d.1

Fuldtidsbeskæftigelse 43 41

(37 timer per uge)

Deltidsbeskæftigelse 0 2

Har orlov 1 1

Uden job 2 3

Ikke besvaret 0 1

I alt 46 47

terne. Efter fem år er mindre end en tredjedel af disse ph.d.er ansat i faste stillinger, hvilket afspejler det typiske forløb af en forskerkarriere med udenlandsophold og en årrække i tidsbegrænsede stillinger efter hjemkomsten til Danmark.

Da langtfra alle ender med faste stillinger på universiteterne vil der formodentlig i op til ti år efter erhvervelsen af en

ph.d.-grad være en stadig bevægelse henimod ansættelse i det private erhvervsliv.

I denne undersøgelse har ingen ph.d.er fundet ansættelse in- den for den kommunale sektor. I de kommende år forventer vi, at dette vil ændre sig som følge af kommunalreformen i 2006.

Før jeg var færdig med uddannelsen 0-3 måneder efter uddannelsens afslutning 4-6 måneder efter uddannelsens afslutning 7-12 måneder efter uddannelsens afslutning 1-2 år efter

uddannelsens afslutning 2 år eller længere efter uddannelsens afslutning

Tabel 4. Hvornår fik ph.d.erne deres første job?

%

Tabel 5. Hvor arbejder ph.d.erne?

Ph.d.5 Ph.d.5 (%) Ph.d.1 Ph.d.1 (%) Total %

Det private erhvervsliv 17 40% 10 23% 27 31%

Stat 21 49% 21 49% 42 49%

Amt 2 5% 4 9% 6 7%

Kommune 0 0% 0 0% 0 0

Interesseorganisation og foreninger 0 0% 1 2% 1 1%

Anden kategori 3 7% 7 16% 10 12%

I alt 43 100% 43 100% 86 100%

Tabel 6. Inden for hvilket fagområde arbejder ph.d.erne?

(Ph.d.1+Ph.d.5) Det private Stat Amt Organisationer Anden I alt

erhvervsliv mv. kategori

Energi og miljø 4 0 0 0 0 4

Finans og forsikring 2 0 0 0 0 2

Fødevarer 1 0 0 0 0 1

Sundhed og medicinal 4 1 2 0 0 7

Anden Industri 1 0 0 0 0 1

lt og tele 10 0 0 0 0 10

Rådgivning 3 0 0 0 0 3

Forskning 0 38 1 1 9 49

Undervisning 0 3 2 0 1 6

Offentlig adm. 0 0 1 0 0 1

Andet 2 0 0 0 0 2

I alt 27 42 6 1 10 86

0 10 20 30 40 50 60

Beskæftigelsessituationen for kandidaterne er også meget positiv med fuld beskæftigelse hos en lang række fag og en gunstig udvikling for nogle af de fag (biologi og geologi), der tidligere har været ramt af arbejdsløshed. Efter fem år angiver mindre end 5% af kandidaterne således at være uden job.

Beskæftigelsessituationen for de nyuddannede (cand1) er lidt mindre gunstig, hvilket er naturligt set i lyset af hvornår kandidaterne i gennemsnit finder deres første job.

Tabel 8 viser den tid det typisk tager kandidaterne at få de- res første job. Omkring 20% af besvarelserne viser, at tiden

fra den afsluttende eksamen til det første job er længere end seks måneder. For fag med stor efterspørgsel på kandidater finder hovedparten deres første job inden de har afsluttet uddannelsen, mens der for andre fag typisk går tre til seks måneder før hovedparten har fundet deres første job. Tabel- len viser et gennemsnit for alle fagene.

Hvis man opdeler kandidaterne uden job ud fra deres kan- didatuddannelse ser man tydeligt at den tilsyneladende arbejdsløshed, eksempelvis blandt biologer, primært er et resultat af, at kandidaterne spørges kort tid efter at kan- didatgraden er erhvervet. Sammenholdes tallene i tabel 9

Beskæftigelsessituationen for kandidater

Før jeg var færdig

%

med uddannelsen 0-3 måneder efter uddannelsens afslutning 4-6 måneder efter uddannelsens afslutning 7-12 måneder efter uddannelsens afslutning 1-2 år efter

uddannelsens afslutning 2 år eller længere efter uddannelsens afslutning

Tabel 8. Hvornår fik kandidaterne deres første job?

Tabel 7. Beskæftigelse for kandidater

Er du Cand5 Cand1

Fuldtidsbeskæftigelse 223 169

(37 timer per uge)

Deltidsbeskæftigelse 12 13 Under uddannelse 5 7

(ikke Ph.d.)

Har orlov 11 8

Uden job 13 40

Ikke besvaret 0 2

I alt 264 239

0 10 20 30 40 50 60

Tabel 9. Uden beskæftigelse, faglig opdeling Cand5 Cand1 I alt

Biologi 5 19 24

Kemi 1 5 6

Geologi 3 3 6

Molekylærbiologi 1 2 3

Multimedier 0 3 3

Fysik 0 3 3

Datalogi 0 2 2

Matematik-økonomi 0 2 2

Matematik 2 0 2

Astronomi 1 0 1

Bioinformatik 0 1 0

Medicinalkemi 0 0 0

Videnskabshistorie 0 0 0

Statistik 0 0 0

Teknisk IT 0 0 0

I alt 13 40 53

Tabel 10. Hvor arbejder kandidaterne?

Cand5 Cand5 (%) Cand1 Cand1 (%) Total %

Det private erhvervsliv 112 48% 74 41% 186 45%

Stat 53 23% 59 32% 112 27%

Amt 41 17% 35 19% 76 18%

Kommune 8 3% 2 1% 10 2%

Interesseorganisation og foreninger 4 2% 2 1% 6 1%

Anden kategori 14 6% 7 4% 21 5%

Ikke besvaret 3 1% 3 2% 6 1%

I alt 235 100% 182 100% 417 100%

Tabel 11. Hvor arbejder kandidaterne?

*Kandidater, der er i gang med, eller har erhvervet en ph.d.-grad er fraregnet

Cand5* Cand5*(%) Cand1* Cand1*(%) Total* %

Det private erhvervsliv 110 60% 74 59% 184 60%

Stat 20 11% 16 13% 36 12%

Amt 37 20% 31 25% 68 22%

Kommune 7 4% 2 2% 9 3%

Interesseorganisation og foreninger 4 2% 1 1% 5 2%

Anden kategori 5 3% 2 2% 7 2%

I alt 183 100% 126 100% 309 100%

med produktionen af kandidater inden for det biologiske fagområde, så er andelen uden jobs efter fem år mindre end 7%, hvilket er en markant forbedring af beskæftigelsen sammenholdt med tidligere år. Også her forventer vi, at de kommende års undersøgelser vil vise, at kandidaterne hurtigt kommer i job, da efterspørgslen siden 2005 har været stadigt stigende.

I lighed med undersøgelsen af ph.d.ernes beskæftigelses- mønster har vi også undersøgt i hvilke sektorer og bran- cher kandidaterne arbejder. For at få et retvisende billede af, hvordan de klarer sig efter endt uddannelse har vi ud- skilt de kandidater, der efter kandidatuddannelsen vælger at læse videre på forskeruddannelsen og derigennem opnå en ph.d.-grad. Nedenfor i tabel 10 og tabel 11 viser vi hvilke sektorer kandidaterne arbejder i, for henholdsvis alle kan- didater og kandidatpopulationerne renset for ph.d.er og ph.d. studerende. Fra tabellerne ses det at mellem 25% og 30% af kandidaterne ender med en ph.d.-grad, også et tal vi forventer vil stige i de kommende år.

Tabel 11 tegner et meget klart billede af, at langt hovedpar- ten af vores kandidater, 60%, ender som fuldtidsbeskæftige- de i det private erhvervsliv. Næste store aftager er amterne, der tegner sig for 22% af kandidaterne og primært repræ- senterer gymnasiesektoren. I forbindelse med gymnasiernes

overgang til selveje, vil denne kategori forsvinde i kom- mende års statistikker. Igen finder kun få teknisk-natur viden- skabelige kandidater ansættelse i den kommunale sektor.

Tabel 12 nedenfor viser fordelingen på fagene. I analysen af hvor kandidaterne arbejder efter endt uddannelse har vi igen renset tallene for de kandidater, der er fortsat på universitetet med en forskeruddannelse. De giver et mere retvisende billede af efterspørgslen på kandidater og de forskellige branchers beskæftigelsesprofil.

Mest markant er uddannelserne inden for teknisk it, ma- tematik, økonomi og datalogi, hvor langt hovedparten af kandidaterne efterfølgende beskæftiges i det private erhvervsliv. Omvendt giver uddannelserne inden for fysik, biologi og matematik i højere grad anledning til jobs som gymnasie- eller hf-lærer i amterne. Ser man på hvilke bran- cher kandidaterne arbejder inden for er der således mange

i det private erhvervsliv, der arbejder inden for it- og tele- branchen, og jobbene i amterne er typisk undervisningsjob inden for gymnasie sektoren.

Blandt de beskæftigede i det private erhvervsliv angiver respondenterne størrelsen på den virksomhed, hvor de er ansat. Selvom erhvervsstrukturen i Danmark og især i Jyl- land er præget af små og mellemstore virksomheder (SMV), er halvdelen af kandidaterne ansat i virksomheder med mere end 500 ansatte. Der er på regionalt initiativ en række bestræbelser på at få ansat flere akademikere i de mindre virksomheder og det bliver interessant at se, om disse be- stræbelser vil kunne aflæses i de fremtidige beskæftigelses- undersøgelser. Det gør ikke nogen nævneværdig forskel, når ph.d.erne inkluderes i opgørelsen, da de også primært finder beskæftigelse i de større virksomheder.

Den geografiske fordeling af arbejdspladserne i den private sektor afspejles ligeledes i, hvor i landet og udlandet kandi- dater og ph.d.er finder beskæftigelse i det private erhvervs- liv. Det ses, at der er en relativt stor ”eksport” af højtuddan- nede til hoved stads området.

Denne eksport til hovedstadsområdet er ikke særlig udpræ- get for de kandidater, der efter kandidat- og ph.d.uddannelse fortsætter med en forskningskarriere. Godt 50% forsætter deres forskningskarriere i Århus, 20% forsker i hovedstads- området og 20% i udlandet. Tilsvarende gælder for kandida- ter, der er beskæftiget med undervisning i gymnasieskolen.

Tabel 12. Hvor er kandidaterne ansat? Fagopdelt på kandidatområdet

Cand1* og Cand5* Det private Stat Region Kommune Organisationer Anden i alt

Erhvervsliv mv. kategori

Biologi 39% 12% 35% 9% 4% 3% 78

Datalogi 88% 4% 4% 0% 0% 4% 51

Fysik 40% 20% 36% 0% 0% 4% 25

Geologi 66% 10% 17% 3% 0% 3% 29

Kemi 58% 13% 21% 0% 0% 8% 24

Matematik 30% 5% 60% 5% 0% 0% 20

Medicinalkemi 100% 0% 0% 0% 0% 0% 1

Molekylærbiologi 70% 20% 10% 0% 0% 0% 10

Videnskabshistorie 40% 40% 20% 0% 0% 0% 5

Matematik-økonomi 78% 14% 5% 0% 3% 0% 37

Bioinformatik 50% 50% 0% 0% 0% 0% 2

Astronomi 60% 20% 20% 0% 0% 0% 5

Multimedier 100% 0% 0% 0% 0% 0% 6

Statistik 17% 33% 50% 0% 0% 0% 6

Teknisk IT 100% 0% 0% 0% 0% 0% 10

Samlet andel 60% 12% 22% 3% 2% 2% 309

Beskæftigelsessituationen for kandidater ^(fortsat)

Tabel 13. I hvilke brancher arbejder kandidater ansat i det private erhvervsliv?

Dat Bio MatØk Geo Kem* Fys* TekIT MolBio Mat Mult I alt

Energi og miljø 0 4 2 11 1 0 1 0 0 0 19

Finans

og forsikring 2 0 9 0 1 0 0 0 4 0 16

Fødevarer 1 2 0 0 3 0 0 0 0 0 6

Sundhed

og medicinal 4 8 0 0 4 0 0 5 0 0 21

Anden industri 3 1 0 2 6 5 2 0 0 1 20

Kultur og medier 2 0 0 0 0 0 0 0 0 0 2

It og tele 29 1 10 1 0 6 7 1 2 2 59

Rådgivning 4 7 5 3 1 1 0 0 0 2 23

Transport 0 2 1 0 0 0 0 0 1 0 4

Undervisning 0 2 0 0 0 0 0 0 0 1 3

Anden formidling 0 1 0 0 0 0 0 0 0 0 1

Andet 1 3 2 2 0 3 0 1 0 0 12

I alt 46 31 29 19 16 15 10 7 7 6 186

Tabel 14. Hvor store er virksomhederne, hvor kandidaterne arbejder?

For ansatte i den private sektor, hvor stor er virksomheden? Antal svar procent

1-10 16 9%

11-40 30 16%

41-100 21 11%

101-500 27 15%

501-1000 12 6%

Mere end 1000 ansatte 78 42%

Ikke besvaret 2 1%

I alt 186 100%

Tabel 15. Hvor ligger virksomheden kandidaterne arbejder i?

For ansatte i den private sektor,

hvor i landet arbejder du?) Svar procent Århus og Region Midtjylland 78 42%

Region Hovedstaden

og Region Sjælland 66 35%

Region Syddanmark 20 11%

Udland 12 6%

Region Nordjylland 10 5%

I alt 186 100%

Tabel 16. Hvordan fandt du jobbet?

(Flere svar pr. respondent)

Cand1 Cand 5 i privat eller amt Amt Privat

Via jobdatabaser 52% 32%

Via netværk 23% 32%

Gennem fagblade eller lignende 25% 1%

Gennem aviser 7% 9%

Via arbejdspladsens hjemmeside 5% 16%

Jeg var selv med til at skabe jobbet 5% 13%

Via anden kanal 11% 16%

I alt 100% 100%

Her er stort set alle beskæftiget i Region Midtjylland.

Vejen til jobbet går i modsætning til tidligere meget sjæl- dent gennem jobannoncer i aviserne. – Vi har igen renset undersøgelsen for de kandidater, der vælger at fortsætte med en forskeruddannelse. Jobsøgningen sker oftest direkte

gennem vejlederne eller de faglige miljøer på institutterne.

For ansatte i det private erhvervsliv og i gymnasieskolen er vejen til jobbet angivet i tabellen nedenfor. Mest markant er det at 50% af alle job i dag findes via nettet, enten på virk- somhedernes egne hjemmesider eller via jobdatabaser.

Det virker indlysende, at der skal være en sammenhæng mel- lem de krav kandidaterne og ph.d.erne møder på deres ar- bejdspladser og de færdigheder de opnår gennem uddannel- sen. Denne undersøgelse viser imidlertid at det er meget svært at foretage en præcis måling af netop denne sammenhæng.

Undersøgelsen har prøvet at belyse emnet gennem en række spørgsmål, der giver respondenterne mulighed for at svare på, hvad de mener at have fået ud af uddannelsen inden for en række specifikke områder og samtidigt svare på, hvorvidt de mener at have brug for disse kvalifikationer i deres nuværende job. For at få et så retvisende billede som muligt prøver vi at opdele svarene i en række kategorier, der svarer til kandidaternes nuværende jobfunktion, dvs. pri- mært beskæftigelse i det private erhvervsliv, undervisning i gymnasieskolen og forskningsjob i ind- og udland. Undersø- gelserne i dette afsnit omfatter både kandidater og ph.d.er.

For kandidater og ph.d.er med ansættelse i det private erhvervsliv finder ca. to tredjedele af alle et job, der enten ligger i forlængelse af deres speciale eller inden for fagområ- det. Kun relativt få finder ikke nogen naturlig sammenhæng mellem uddannelse og job.

Over halvdelen mener at deres uddannelse i høj grad har rustet dem til et job i erhvervslivet og 40% mener at de i nogen grad har opnået de nødvendige kvalifikationer. Kun 7% mener således, at de ikke er blevet rustet til deres job gennem deres kandidat- eller ph.d.-uddannelse.

For de kandidater, der underviser i gymnasieskolen, finder ho- vedparten, 85%, ikke overraskende, at jobbet ligger inden for uddannelsens faglige område. Kun få respondenter, 7%, har et job uden sammenhæng med deres uddannelse, og de samme 7% beskriver at de derfor ikke har følt sig rustet til jobbet via deres uddannelse. Hovedparten, 92%, oplevede altså i høj grad, eller nogen grad, at uddannelsen rustede dem til deres job i undervisningssektoren.

For de, der enten har valgt at videreuddanne sig til en ph.d.- grad, eller er i gang med en forskerkarriere, er der en tættere faglig sammenhæng til deres specialeemner og deres job, og de føler alle at deres uddannelse har rustet dem godt til forskeruddannelsen eller forskerjobbet.

Gennem undersøgelsen er det også muligt at få en mere detaljeret indsigt i, hvordan specifikke faglige og metodi- ske kompetencer erhvervet, eller ikke erhvervet, gennem uddannelsen passer med de tilsvarende krav på jobbet.

Disse oplysninger er meget interessante, idet de giver et relativt præcist billede af, hvordan vi uddanner kandidater og ph.d.er på Aarhus Universitet. Gennem oplysninger om, hvilke af disse kompetencer, der er vigtige i jobbet får vi samtidigt et værdifuldt redskab til brug i den videre udvik- ling af uddannelserne. I den nedenstående gennemgang inkluderer vi alle besvarelserne, og kun i de tilfælde, hvor der er meget markante tendenser, prøver vi at opløse svarene på de forskellige fag og jobtyper.

Sammenhængen mellem job og uddannelse

Tabel 17. Sammenhæng mellem job i det private erhvervsliv og uddannelsen Hvordan er den faglige sammenhæng mellem

din uddannelse og dit nuværende job i det private erhvervsliv? Svar procent

Jobbet ligger i forlængelse af mit speciale 18 8%

Jobbet ligger inden for uddannelsens faglige område 117 55%

Jobbet ligger uden for uddannelsens faglige område,

men kræver generelle kvalifikationer erhvervet via uddannelsen 61 29%

Der er ingen naturlig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job 16 8%

Ingen svar 1 0%

I alt 213 100%

Tabel 18. Har uddannelsen rustet dig til jobbet i virksomheden?

I hvilken grad mener du, at din uddannelse har rustet dig til dit arbejdsliv?

(ansat i det private erhvervsliv) Svar procent

I høj grad 111 52%

I nogen grad 85 40%

I mindre grad 12 6%

Slet ikke 3 1%

Ingen svar 2 1%

I alt 213 100%

Tabel 19. Er der faglig sammenhæng mellem uddannelsen og forskeruddannelsen?

Hvordan er den faglige sammenhæng mellem din uddannelse og dit nuværende job?

(Forsker og ph.d. stud.) Svar procent

Jobbet ligger i forlængelse af mit speciale 71 37%

Jobbet ligger inden for uddannelsens faglige område 96 49%

Jobbet ligger uden for uddannelsens faglige område,

men kræver generelle kvalifikationer erhvervet via uddannelsen 21 11%

Der er ingen naturlig sammenhæng mellem uddannelsen og mit nuværende job 3 2%

Ingen svar 3 2%

I alt 194 100%

Tabel 20. Har uddannelsen rustet dig til forskeruddannelsen?

I hvilken grad mener du, at din uddannelse har rustet dig til dit arbejdsliv?

(forsker og Ph.d. stud.) Svar procent

I høj grad 122 63%

I nogen grad 70 36%

I mindre grad 2 1%

Slet ikke 0 0%

I alt 194 100%

Indledningsvist spørges de studerende om, hvilke kvali- fikationer og kompetencer de mener at have tilegnet sig under studiet.

Vi har rangeret svarene efter de højeste svarprocenter i kategorien ”i høj grad”. Dette tegner et relativt præcist billede af en uddannelsestradition, hvor de faglige ele- menter er i højsædet, med mindre fokus på projektorien- teret arbejde og arbejde på tværs af faggrupper. Vi giver kandidater og ph.d.er et meget stærkt fagligt fundament, træning i at håndtere komplekse problemstillinger og de nødvendige redskaber til at forny og supplere denne viden. Der er således en fin overensstemmelse mellem det vi ønsker at lære vores stude rende og det de mener at have lært. Det er dog ikke ensbetydende med, at ud- dannelsen er en succes. Vi må også undersøge om disse kompetencer passer med de krav kandidater og ph.d.- studerende møder senere i karrieren. Herom lidt senere.

Ser man på de kategorier, hvor respondenterne ofte sva- rer ”i mindre grad” er der nogle karakteristiske forskelle mellem fagene. Fagene biologi, matematik, geologi, ma- tematik-økonomi og kemi har en høj andel, mere end en trediedel, der mener, at de ikke har fået praktisk anven- delig viden inden for fagområdet. Samme fag, undtaget matematik-økonomi, har kun i mindre grad tilegnet sig IT-færdigheder. Specielt inden for fagene fysik, matema- tik og matematik-økonomi, mener mange, at de ikke har tilegnet sig evnen til at arbejde på tværs af fagene. Med

hensyn til fremmedsproglige fær- digheder, er det primært inden for fagene datalogi, geologi og matematik-økonomi, at et flertal ikke mener at have tilegnet sig disse færdigheder.

I spørgeskemaet er spørgsmålet formuleret som: ”Angiv i hvilken grad du har oplevet at skulle bruge nedenstående kvalifikation eller kompetence i dit arbejde, som du ikke har opnået gennem din uddannelse”. Således skulle man umiddelbart forvente en vis sammenhæng mellem tallene i tabel 21 og tabel 22. Eksempelvis svarer under 1% at de slet ikke, eller kun i mindre grad har lært at tilegne sig ny viden, men alligevel svarer 30% at de i høj grad, eller i nogen grad ikke har fået netop denne evne gennem deres uddannelse. Dette kan dels tolkes som van- skeligheder med at forstå spørgsmålet korrekt, eller det kan tolkes i retning af, at kandidaterne ønsker at de gennem deres uddannelse havde fået en endnu større evne til at tilegne sig ny viden. Ydermere fordeler svarene i tabel 22 sig

lidt jævnere mellem de fire kategorier i forhold til svarene i tabel 21, hvilket gør en entydig fortolkning vanskelig. Der er dog en række tendenser:

Mest tydelig er ønsket om mere praktisk anvendelig viden inden for fagområdet, hvor 62% mener, at de mangler viden herom fra deres uddannelse. Omvendt er der tilsvarende 70%, der mener, at de har fået det i deres uddannelse, så ten- densen kan tolkes i retning af, at mange ønsker mere praktisk anvendelig viden om fagområdet som en del af uddannelsen.

Med hensyn til evnen til at arbejde på tværs af faggrupper mener 57%, at uddannelsen kun i mindre grad eller slet ikke har givet dem denne kvalifikation. Tilsvarende mener 56%, at de har brug for denne evne, udover hvad de har lært. Der er ikke den store forskel mellem de forskellige erhvervsgrup- per, så det kunne indikere et behov for mere undervisning i tvær gående arbejde.

Blandt alle respondenterne er der 65% der mener, at de i høj grad, eller i nogen grad har tilegnet sig evnen til at arbejde projektorienteret. Under halvdelen giver omvendt udtryk for, at de savner denne kompetence i deres job, så det kunne indikere et vist behov for anvendelse af projektarbejdsformen.

Spørgeskemaet indeholder ligeledes en åben rubrik (se ne-

Nej, og jeg er i øvrigt meget kritisk over for det her spørgeskema, som er skruet sammen på en måde, hvor resultatet er givet på forhånd: nemlig at fagligheden skal erstattes af diverse tåbeligheder (Datalog)

Nej, jeg har fået et fast teoretisk og prak- tisk grundlag for mit arbejde. At arbejde med folk fra andre faggrupper og på anden måde tilpasse sig erhvervslivet er let --- der er ingen grund til at spilde for meget krudt på det i uddannelse. Giv folk den rette teoretiske og praktiske viden inden for deres område --- resten kommer af sig selv i erhvervslivet. Jeg er blevet rigtig godt klædt på til mit arbejde gen- nem min uddannelse. (Datalog) Undervisning i kompetencer der er væsentlige for innovation. F.eks. Markeds-

føring af IT, kontraktopstillinger, start af firma (Datalog)

Lidt mere konkrete, erhvervsrelevante problemstillinger. Det teoretiske bliver hurtigt glemt, hvis ikke der suppleres med noget praktisk anvendeligt. Jeg har i studietiden savnet en bedre og bredere præsentation af verden udenfor murene.(Biolog, mange biologer taler om projektledelse, formidling og erhvervso- rientering))

Jeg synes der mangler noget mere inte- grering imellem de forskellige fag. Når jeg begyndte i olieindustrien fandt jeg hurtig ud af, at der var meget jeg ikke kunne.

I industrien bliver der arbejdet mere integreret imellem f.eks. struktur geologi/

seismisk tolkning, sedimentologi/tolkn- ing af erosion vha. brønd data og mere

geofysiske opgaver i forbindelse med de seismiske tolkninger f.eks. forståelse af amplitudekort i forhold til sedimentolo- gien. En god ide ville være at have et fag, der hedder “prospekt evaluering”, som blev udarbejdet i samarbejde med et (eller flere) olieselskab(er).(Geolog)

Kvalifikationer der er målrettet mod det private jobmarked. eks regle- menter og arbejdsgange inden for medicinalindustrien(jeg er molekylærbi- olog). Eventuelt mulighed for praktik i det private.(Molekylærbiologi)

Relevant erhvervserfaring - manglende mulighed for at få relevante studiejobs i Århus er problem. (Matematik-økonomi)

Er der øvrige kvalifikationer og kompetencer fra din uddannelse, du savner?

Sammenhængen mellem job og uddannelse ^(fortsat)

Tabel 22. Hvad har du savnet at kunne på dit job? (alle) Angiv i hvor høj grad du har skullet bruge

nedenstående kvalifikationer og kompetencer

som du ikke har tilegnet dig gennem din uddannelse I høj grad I nogen I mindre Slet ikke Svar

grad grad

Evnen til at tilegne sig ny viden 12 18 35 35 549

Teoretisk viden inden for fagområdet 17 32 32 20 551

Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger 10 18 40 33 550

Evnen til at finde relevant information 11 22 40 27 547

Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines 16 26 35 23 554

Praktisk anvendelig viden inden for fagområdet 28 34 26 12 556

Evnen til at arbejde projektorienteret 19 28 34 19 555

IT-færdigheder 22 32 31 16 555

Færdigheder på fremmedsprog 7 22 36 35 549

Formidlings- og præsentationsteknik 24 30 29 17 549

Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper 24 32 30 14 558

Evnen til at skabe kontakter og netværk 21 36 30 14 550

Tabel 21. Hvad har du lært? (alle kandidater og ph.d.er)

I hvilken grad mener du at have tilegnet dig I høj grad I nogen I mindre Slet ikke Svar

grad grad

Evnen til at tilegne sig ny viden 83% 16% 1% 0% 589

Teoretisk viden inden for fagområdet 70% 25% 4% 1% 589

Evnen til at håndtere komplekse problemstillinger 69% 27% 3% 0% 588

Evnen til at finde relevant information 62% 32% 5% 1% 588

Evnen til at arbejde struktureret og overholde deadlines 34% 48% 17% 2% 588

Praktisk anvendelig viden inden for fagområdet 31% 39% 26% 4% 589

Evnen til at arbejde projektorienteret 28% 37% 27% 8% 588

IT-færdigheder 24% 47% 26% 4% 588

Færdigheder på fremmedsprog 16% 38% 36% 11% 588

Formidlings- og præsentationsteknik 15% 47% 30% 8% 587

Evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper 11% 32% 41% 16% 586

Evnen til at skabe kontakter og netværk 9% 31% 44% 16% 589

denfor), hvor respondenterne kan komme med egne forslag til, hvilke elementer, de synes mangler i uddannelsen. Der er ikke nogen entydig konklusion på disse udsagn, som varier meget fra fag til fag.

Uden at være dækkende repræsenterer citaterne dog et par markante tendenser. Der er meget få, der ønsker at nedprioritere kernefagligheden på uddannelsen, men der er mange, der ønsker denne faglighed suppleret med case- stories eller lignende eksempler på anvendelsen af faget i en mere erhvervsorienteret sammenhæng. Meget få giver an vis ninger på, hvad der i stedet skal nedprioriteres i under- visningen, men i lyset af den stadigt stigende andel af vores

studerende, der får arbejde i det private erhvervsliv, så må det være et klart mål at supplere den stærke profil inden for grundfagligheden med et bredere kendskab til fagenes anvendelsesaspekter, og derigennem også præsentationen af de mulige jobtyper, som de studerende kan forvente efter deres uddannelse.

Der er ikke efterspørgsel efter en mere tværfaglig og pro- jektbaseret undervisningsform, men der er for mange fag et ønske om mere viden om projektledelse. Der er også meget få, der efterspørger en større grad af udvikling af personlige kompetencer, med undtagelse af ønsker om kurser i formid- lingsteknik.

Hovedparten af kandidaterne, 77%, har haft arbejde sideløbende med deres uddannelse. Kun halvdelen af de studerende med studiejob har kunnet bruge erfaringerne fra studiejobbet i deres videre studier.

Andelen af studerende med fagligt relevante studie- jobs varierer meget med uddannelsen og generelt har biologer og dataloger oftere fagligt relevante job end kemikere og molekylærbiologer.

Generelt viser undersøgelsen, at der i Århus og Region Midtjylland er behov for mange flere studiejobs med et indhold, der har større faglig relevans for de stude- rende.

Tabel 23 Studiejobs

Har du haft arbejde sideløbende med din uddannelse?

Svar procent

Ja 452 77%

Nej 138 23%

I alt 590 100%

I hvilken grad har du kunnet

bruge erfaringerne fra dit studiejob?

Svar %

I høj grad 111 25%

I nogen grad 120 27%

I mindre grad 107 24%

Slet ikke 108 24%

Hvordan 6 1%

I alt 452 100%

Angiv din opfattelse af studiejob

– Studiejobbet har forsinket studiet meget?

Svar %

I høj grad 20 4%

I nogen grad 60 13%

I mindre grad 93 21%

Slet ikke 277 62%

I alt 450 100%

Tabel 24. Har du været i praktik, eller samarbejdet med en virksomhed i forbindelse med uddannelsen?

Svar procent

Ja 199 34%

Nej 390 66%

I alt 589 100%

Studiejobs og praktik

Udgiver:

Det Naturvidenskabelige Fakultet

Aarhus Universitet Redaktion:

Søren Keiding Annemarie Dalgas

Grafisk tilrettelæggelse:

Lisbeth Neigaard, VINK design Fotos:

Jacob Mark Karin Majland

Søren Kjeldgaard/AU Foto

Kan rekvireres ved henvendelse til:

Annemarie Dalgas Tel. 8942 3587 E-mail ad@science.au.dk Kan downloades via:

www.science. au.dk/erhverv

Hvor går de hen?

Beskæftigelsesundersøgelse for kandidater fra Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet November 2007

“I løbet af de næsten 6 år jeg har været i StatoilHydro har jeg fået en del oplæring, for at komme ud i

erhvervslivet efter endt uddannelse er lidt som at

tage kørekort – man lærer først at køre, når man har

fået kortet. Jeg har fået en del “on-the-job-training” og

så har jeg været på forskellige kurser både teoretiske,

praktiske og ude i felten.” Geolog, Trine Krathus

Se flere jobportrætter på: www.science.au.dk/erhverv