virksomhedsservice Survey af jobcentrenes

(1)

Survey af jobcentrenes virksomhedsservice

2018

Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

(2)

Introduktion

Baggrund og formål

Med beskæftigelsesreformen fra 2014 skal jobcentrene have et tæt samarbejde med virksomhederne inden for tre servicespor:

rekruttering, uddannelse og opkvalificering, og fastholdelse.

Beskæftigelsesreformen har desuden et mål om at skabe en bedre kontakt mellem jobcentre og virksomheder på tværs af

kommunegrænser og brancher, så beskæftigelsessystemet kan tilbyde virksomheder den bedst mulige kandidat –uanset hvilken kommune og hvilket jobcenter virksomheden henvender sig til.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennemfører en årlig undersøgelse af jobcentrenes arbejde med virksomhedsservice, hvor jobcenterchefer/teamchefer bliver spurgt om deres vurdering af jobcentrets virksomhedsservice. I 2018 har 85 jobcentre helt eller delvist besvaret surveyen. Undersøgelsen blev gennemført første gang i foråret 2017.

Undersøgelsen har til formål at skabe et overblik over, jobcentrenes implementering af beskæftigelsesreformens intentioner om at styrke samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder.

Indhold

Rapporten indeholder en systematisk afrapportering af undersøgelsens resultater med særligt fokus på, hvordan

jobcentrenes arbejde med virksomhedsservice har udviklet sig fra 2017 til 2018.

Rapportens struktur følger undersøgelsens fem dele:

1. Intern organisering og samarbejde 2. Tværgående temaer

3. Rekruttering

4. Opkvalificering og uddannelse 5. Fastholdelse

6. Noter til figurer

7. Metodebilag

(3)

50%

E

XECUTIVE SUMMARY

Overblik

Intern organisering og samarbejde Rekruttering

35%

57%

… af jobcentrene forventer at bruge flere medarbejderressourcer på virksomhedskontakten inden for det næste år. Andelen af medarbejderressourcer, der bruges til virksomhedskontakten, er i gennemsnit steget med 3 pct. point fra 2017 til 2018.

… af jobcentrene angiver, at de i høj grad eller meget høj grad anvender registrering i CRM-systemer til at dele viden om virksomhedernes behov. Dette er en stigning på 8 pct. point sammenlignet med 2017.

93%

76%

72%

… af jobcentrene vurderer, at virksomhederne er tilfredse med jobcentret. Hvilket svarer til en besvarelse på 6 eller højere på en skal fra 1 til 10.

… af jobcentrene samarbejder i høj grad eller meget høj grad med andre kommuner i forbindelse med

beskæftigelsesindsatsen.

49%

Tværgående temaer

Opkvalificering og uddannelse

Fastholdelse

64%

2

… af jobcentrene har iværksat initiativer inden for de sidste tre måneder i brancher med paradoksproblemer. Bygge og anlæg er den branche, hvor der er iværksat flest initiativer.

… af jobcentrene anvender i meget høj grad udsøgning af CV’er for arbejdsgivere i egen kommune til at hjælpe virksomhederne med at få besat en konkret stilling.

… af jobcentrene angav, at de i høj grad eller meget høj grad afholdte første samtale på virksomheden som fastholdelses-indsats overfor virksomhederne. Dette er en stigning på 11 pct. point sammenlignet med 2017.

… af jobcentrene angiver, at konkrete henvendelser fra virksomheder i meget høj grad ligger til grund for at en ledig tilbydes opkvalificering.

(4)

1 Spor 1: Intern organisering og samarbejde

3 Spor 3: Rekruttering

2 Spor 2: Tværgående temaer

4 Spor 4: Opkvalificering og uddannelse

6 Noter til figurer

Indhold

5 Spor 5: Fastholdelse

7 Metodebilag

(5)

SPOR 1: INTERN ORGANISERING OG SAMARBEJDE

Spørgsmålene afdækker, hvordan virksomhedsservice indgår i jobcentrenes organisering,

ressourcebrug på virksomhedsservice og hvordan andre teams i jobcentret samarbejder med

virksomhedsservice og får information om virksomhedernes behov. Svarene kan således bruges til

at afdække behov for at understøtte jobcentrenes interne vidensdeling om virksomhedsservice og

følge udviklingen i prioriteringen af virksomhedsservice.

(6)

S

POR

1: I

NTERN ORGANISERING OG SAMARBEJDE

Organisering af virksomhedsservice og ledelsesinformation

• Jobcentrenes organisering er hovedsageligt kendetegnet ved, at virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter arbejder i hver deres teams.

• I 2018 var der relativt flere jobcentre, hvis organisering kunne beskrives som matrixorganisering sammenlignet med i år 2017.

• Størstedelen af jobcentrene registrerer en eller flere processer i virksomhedskontakten. Virksomhedens henvendelse til jobcentret er den proces, der registreres oftest, mens ordinære ansættelser i virksomheden er den proces, der mindst registreres.

Figur 2. Jobcentrenes organisering

Figur 1.Processer der registreres i virksomhedskontakten

Virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter arbejder i hver deres respektive teams

Et opsøgende virksomhedsteam samt virksomhedskonsulenter i ndre teams (matrixorganisering)

Den enkelte medarbejder arbejder med både virksomhedskontakt og borgerkontakt

Virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter arbejder i samme team

Andet

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

2017 2018 a

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Jobcentret registrerer ikke de ovenstående processer Ordinære ansættelser

i virksomheden Tilbagemeldingen til

virksomheden Øvrige placeringer i virksomheden (løntilskud,

virksomhedspraktik mv.) Virksomhedens henvendelse/

anmodning til jobcentret

2017 2018

(7)

S

POR

1: I

Bemanding og forventninger til fremtidigt ressourceforbrug

• Jobcentrene allokerer i stigende grad deres medarbejderressourcer til virksomhedskontakt og service til virksomheder. Andelen af medarbejderressourcer, der bruges til virksomhedskontakt, er gennemsnitligt godt 20 pct., hvilket er en stigning på 3 pct. point fra 2017 til 2018¹.

• Jobcentrene forventer, at deres brug af medarbejderressourcer er uændret eller stigende over tid.

• I størstedelen af jobcentrene har hele ledelsesgruppen været helt eller delvist involveret i udviklingen af strategi for

virksomhedsservice.

Figur 4. Andel af jobcentrets medarbejderressourcer, der anvendes på virksomhedskontakt

Figur 3.Jobcentrenes forventninger til deres fremtidige brug af medarbejderressourcer

Figur 5. Ledelsesgruppens involvering i udviklingen af strategi for virksomhedsservice

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

<20 pct.

1-20 pct.

21-40 pct.

41-60 pct.

>60 pct.

Andel af medarbejderressourcer

2017 2018

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

Delvis Nej Ja

2017 2018

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Færre Samme Flere

2017 2018

5

1Gennemsnittet er beregnet ved at anvende midtpunktet i hvert interval. Se metodebilag.

(8)

S

POR

1: I

Jobcentrenes vidensdeling om virksomhedernes behov

• De mest anvendte arbejdsgange til at dele viden om

virksomhedernes behov er (1) fast deltagelse af virksomhedskonsulenter, (2) mails og (3) registrering i CRM-systemer.

• Brugen af fast deltagelse af virksomhedskonsulenter og registrering i CRM-systemer er steget fra år 2017 til 2018.

• Jobcentrene anvender mindst papirbåret udveksling og

synliggørelse af jobåbninger/praktikåbninger på infotavler til at dele viden om virksomhedernes behov. Brugen af begge disse metoder er faldet fra 2017 til 2018.

Figur 7. Jobcentrenes brug af arbejdsgange til at dele viden om virksomhedernes behov

Figur 6.Udvikling i jobcentrenes brug af arbejdsgange

37%

19%

6%

38%

15%

23%

11%

10%

7%

14%

39%

18%

36%

23%

27%

20%

7%

25%

21%

24%

26%

30%

31%

17%

19%

20%

31%

35%

38%

2%

4%

5%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Papirbåret udveksling

Slår alle jobåbninger op som jobannoncer på Jobnet

Synliggørelse af jobåbninger/

praktikåbninger på infotavler

Fast punkt om virksomhedsservice og efterspørgslen fra virksomhederne

på hvert team- og afdelingsmøde Registrering i CRM-system

Mail –eksempelvis rundsendelse af aktuelle jobopslag/praktikåbninger

Fast deltagelse af virksomheds-

konsulenter på team- og afdelingsmøder

Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 4%

2% 8%

1 2 3 4 5

Papirbåret udveksling Slår alle jobåbninger op som jobannoncer på Jobnet Synliggørelse af jobåbninger/

praktikåbninger på infotavler Fast punkt om virksomhedsservice og efterspørgslen fra virksomhederne på hvert team- og afdelingsmøde Registrering i CRM-system Mail, f.eks. rundsendelse af aktuelle jobopslag/praktikåbninger Fast deltagelse af virksomhedskonsulenter på team- og afdelingsmøder

2017 2018

I meget høj grad Slet ikke

(9)

SPOR 2: TVÆRGÅENDE TEMAER

Spørgsmålene afdækker, hvilke services, jobcentret generelt tilbyder virksomhederne og hvilke

services, virksomhederne efterspørger. Spørgsmålene afdækker også, hvordan jobcentret sørger for

at finde relevante virksomheder, der kunne have behov for jobcentrets services, både bredt set og

indenfor brancher, der oplever mangel- og paradoksproblemer. Svarene kan således bruges til at

afdække behov for at understøtte jobcentrenes viden om virksomhedernes behov.

(10)

• De tre services, som jobcentrene tilbyder mest, er

virksomhedsbesøg, én særlig virksomhedsindgang/hotline og hjælp til udfyldning af blanketter.

• Partnerskabsaftaler og en samlet indgang til hele kommunen er de services, som jobcentrene tilbyder mindst.

• Koordinering med andre forvaltninger er steget en smule, mens de resterende services er faldet en smule fra 2017 til 2018. Dog er jobcentrenes udbud af virksomhedsservices overordnet set uændret fra 2017 til 2018.

Figur 8. Jobcentrenes udvikling i udbud af services

Figur 9. Jobcentrenes udbud af services

S

POR

2: T

VÆRGÅENDE TEMAER

Serviceforståelse

1 2 3 4 5

En samlet indgang til hele kommunen Partnerskabsaftaler Koordinering med andre forvaltninger Én fast kontaktperson Faste standarder for responstider (f.eks. landsdækkende servicemål) Én særlig virksomhedsindgang/hotline Hjælp til udfyldning af blanketter (f.eks. vitas) Tilbud om virksomhedsbesøg

2017 2018

17%

5%

19%

17%

11%

24%

42%

26%

29%

18%

10%

26%

24%

36%

35%

33%

29%

26%

12%

15%

25%

29%

37%

56%

58%

70%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

En samlet indgang til hele kommunen Partnerskabsaftaler Koordinering med andre forvaltninger Én fast kontaktperson Faste standarder for responstider (f.eks. lands- dækkende servicemål) Hjælp til udfyldning af blanketter (f.eks. vitas) Én særlig virksomhedsindgang/hotline Tilbud om virksomhedsbesøg

2%

11%

2%

5%

4%

(11)

Figur 10. Udvikling i virksomhedernes brug af servicetilbud

Figur 11. Virksomhedernes brug af servicetilbud

S

POR

2: T

VÆRGÅENDE TEMAER

Virksomhedernes brug af servicetilbud

8

• Jobcentrene vurderer, at virksomhederne mest anvender jobcentrets hjælp til udfyldning af blanketter og tilbud om virksomhedsbesøg.

• Virksomhedernes brug af virksomhedsbesøg er steget en smule fra 2017 til 2018, mens brugen af de resterende tilbud er faldet en smule.

40%

13%

38%

50%

37%

25%

31%

18%

21%

32%

52%

40%

14%

18%

19%

24%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Partnerskabsaftaler Én særlig virksomhedsindgang/hotline Én fast kontaktperson Tilbud om virksomhedsbesøg Hjælp til udfyldning af blanketter (f.eks. vitas)

2%

2% 11%

2%

1 2 3 4 5

Partnerskabsaftaler Én særlig virksomhedsindgang/hotline Én fast kontaktperson Hjælp til udfyldning af blanketter (f.eks. vitas) Tilbud om virksomhedsbesøg

2017 2018

(12)

S

POR

2: T

VÆRGÅENDE TEMAER

Virksomhedernes tilfredshed med jobcentrene

Figur 15. Virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets hjælp til fastholdelse

• Jobcentrene vurderer, at virksomhederne overordnet set er meget tilfredse med jobcentret (på en skala fra 1 til 10 er den

gennemsnitlige score 7,8).

Figur 12. Virksomhedernes overordnede tilfredshed med jobcentret

• Jobcentrene vurderer, at virksomhederne er mest tilfredse med jobcentrets hjælp til rekruttering og mindst tilfredse med jobcentrets hjælp til opkvalificering.

Figur 13. Virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets hjælp til rekruttering

0%

10%

20%

30%

40%

50%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

Gennemsnit

Figur 14. Virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets hjælp til opkvalificering

0%

10%

20%

30%

40%

50%

(13)

• De to mest anvendte metoder til at finde relevante virksomheder at samarbejde med er opsøgende virksomhedsbesøg og telefonisk kontakt.

• Omvendt anvender jobcentrene i mindre grad egne analyser af virksomheder med højt sygefravær og rekrutteringssurveyen til at finde relevante virksomheder at samarbejde med.

• 60 pct. af jobcentrene anvender i nogen grad, høj grad eller meget høj grad Virksomhedsoverblikket

til at finde relevante virksomheder at samarbejde med.

Figur 16. Ændring i brugen af kanaler til at finde relevante virksomheder at samarbejde med

Figur 17. Jobcentrenes brug af kanaler til at finde relevante virksomheder at samarbejde med

S

POR

2: T

VÆRGÅENDE TEMAER

Udvælgelse af virksomheder

10

22%

11%

5%

10%

13%

35%

30%

27%

14%

23%

13%

24%

14%

11%

27%

29%

42%

39%

36%

30%

25%

30%

29%

10%

8%

6%

17%

18%

33%

17%

39%

22%

34%

37%

45%

37%

5%

6%

7%

13%

14%

19%

45%

54%

6%

8%

5%

7%

4%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Egne analyser af virksomheder med højt sygefravær Rekrutteringssurveyen og tilbagemeldinger herpå Dialog med uddannelsesinstitutioner Arbejdsmarkedsbalancen Virksomhedsoverblikket Ledighedstal og væksttal på brancher Egne analyser (spørgeskema- undersøgelser og lign.) Formelle netværk (erhvervsråd mv.) Uformelle netværk Telefonisk kontakt Opsøgende virksomhedsbesøg

2%

4%

1 2 3 4 5

Egne analyser af virksomheder med højt sygefravær Rekrutteringssurveyen og tilbagemeldinger herpå Virksomhedsoverblikket Dialog med uddannelsesinstitutioner Egne analyser (spørgeskema- undersøgelser og lign.) Arbejdsmarkedsbalancen Ledighedstal og væksttal på brancher Formelle netværk (erhvervsråd mv.) Uformelle netværk Telefonisk kontakt Opsøgende virksomhedsbesøg

2017 2018

(14)

• Knap 76 pct. af de adspurgte jobcentre havde i 2018 iværksat

initiativer i brancher med paradoksproblemer inden for de sidste tre måneder. Dette er en stigning på godt 2,5 pct. point sammenlignet med 2017.

• Der blev iværksat flest initiativer med direkte formidling mellem virksomhed og ledige.

• Der er flest jobcentre, der iværksætter initiativer inden for Bygge og anlæg. Her er andelen af jobcentre, der har iværksat initiativer, steget med 13 pct. point fra år 2017 til år 2018.

Figur 20. Brancher med paradoksproblemer, hvor der er iværksat initiativer

Figur 19. Andel jobcentre der har iværksat initiativer i brancher med paradoksproblemer

S

POR

2: T

VÆRGÅENDE TEMAER

Iværksættelse af initiativer i brancher med paradoksproblemer

Figur 18. Typen af iværksatte initiativer

73%

76%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

2017 2018

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

Direkte/håndholdt formidling mellem virksomhed og ledige

Korte kurser til ledige (fx hygiejnebevis)

Gennemgang af CV'er Andet

2017 2018

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

Kontor, administration, regnskab og finans Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje Jern, metal og auto Andet Industriel produktion Rengøring, ejendomsservice og renovation Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Hotel, restauration, køkken, kantine Sundhed, omsorg og personlig pleje Bygge og anlæg

2017 2018

(15)

• Andre kommuner, a-kasser og uddannelsesinstitutioner er de mest brugte samarbejdspartnere i forbindelse med

beskæftigelsesindsatsen.

• De tre samarbejdspartnere, som jobcentrene i stigende grad anvender, er (1) andre kommuner (rekrutteringsfællesskaber), (2) a-kasser og (3) uddannelsesinstitutioner.

Figur 21. Ændring i brugen af samarbejdspartnere

Figur 22. Brug af samarbejdspartnere i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen

S

POR

2: T

VÆRGÅENDE TEMAER

Jobcentrenes brug af samarbejdspartnere

7

12

23%

37%

13%

6%

8%

5%

60%

39%

20%

43%

24%

8%

6%

4%

8%

14%

35%

30%

43%

34%

23%

2%

25%

13%

27%

30%

37%

28%

5%

6%

10%

16%

18%

45%

5%

6%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Workindenmark Vækstråd Erhvervsråd AMK/Jobservice Danmark Vikarbureauer Uddannelses- institutioner A-kasser Andre kommuner (f.eks. rekrutterings- fællesskaber)

Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke

1 2 3 4 5

Vækstråd Workindenmark AMK/Jobservice Danmark Erhvervsråd Vikarbureauer Uddannelses- institutioner A-kasser Andre kommuner (f.eks. rekrutterings- fællesskaber)

2017 2018

(16)

SPOR 3: REKRUTTERING

Spørgsmålene afdækker, hvordan jobcentret arbejder med at matche ledige med virksomheder, bl.a.

ved at spørge til, hvordan jobcentret vurderer kvaliteten i de lediges CV’er. Svarene kan således

bruges til at afdække behov for at understøtte jobcentrenes arbejde med at skabe match for

virksomheder og ledige, bl.a. ved at sørge for at CV-kvaliteten er høj.

(17)

• De tre mest anvendte metoder til at hjælpe virksomhederne med at få besat en konkret stilling er (1) Udsøgning af CV’er for arbejdsgiveren i egen kommune, (2) Virksomhedsbesøg og (3) Advisering af ledige om den konkrete jobåbning.

• Jobcentrene har i mindre grad brugt sociale medier og vejledning i udsøgning af CV’er på Jobnet for arbejdsgivere til at hjælpe

virksomhederne med at få besat en konkret stilling.

• Jobcentrene har øget brugen af rekrutteringssamtaler og infomøder, mens de primært har mindsket brugen af tværkommunal udsøgning af CV’er og sociale medier fra 2017 til 2018.

Figur 23. Ændring i brugen af metoder til at besætte en konkret stilling i en virksomhed

Figur 24. Metoder til at besætte en konkret stilling i en virksomhed

S

POR

3: R

EKRUTTERING

Jobcentrenes brug af metoder til at hjælpe virksomhederne med at få besat en konkret stilling

7

13

1 2 3 4 5

Sociale medier (LinkedIn, Facebook m.m.) Vejledning i udsøgning i CV’er på JobAG Rekrutteringssamtaler med virksomheden Udarbejdelse af jobannonce/vejledning Infomøder for ledige Rundsending af jobordrer til andre kommuner Udsøgning af CV’er tværkommunalt Screening af ledige for virksomheder Advisering til ledige om jobåbninger Virksomhedsbesøg Udsøgning af CV’er i egen kommune

2017 2018

30%

6%

33%

30%

18%

27%

7%

11%

6%

20%

36%

34%

30%

39%

37%

19%

25%

13%

6%

13%

20%

28%

23%

20%

22%

42%

30%

31%

30%

4%

17%

19%

25%

29%

35%

39%

54%

64%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Sociale medier (LinkedIn, Facebook m.m.)

Vejledning i udsøgning i CV’er på Jobnet for arbejdsgivere

Udarbejdelse af jobannonce/vejledning i at lave jobannonce på Jobnet Rekrutteringssamtaler med virksomheden Infomøder for ledige ved større rekrutteringsordrer Rundsending af jobordrer til andre kommuner Advisering til ledige om den konkrete jobåbning Screening af ledige for virksomheder

Udsøgning af CV’er for arbejdsgiveren tværkommunalt

Virksomhedsbesøg

Udsøgning af CV’er for arbejdsgiveren i egen kommune

2%

7%

4%

2%

(18)

• Det gennemsnitlige jobcenter vurderer, at forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere i nogen grad har fyldestgørende og opdaterede CV’er på Jobnet.

• Jobcentrene vurderer generelt, at forsikrede ledige i højere grad end jobparate kontanthjælpsmodtagere har fyldestgørende og opdaterede CV’er på Jobnet.

• En større andel af de adspurgte jobcentre arbejder i 2018 med Jobnet CV’er for alle øvrige målgrupper, sammenlignet med de adspurgte jobcentre i 2017.

Figur 25. Vurdering af om ledige har fyldestgørende og opdaterede CV’er på Jobnet

S

POR

3: R

EKRUTTERING

Fyldestgørende og opdaterede CV’er

7

Figur 27. Andel af de adspurgte jobcentre, der har angivet, at de arbejder med Jobnet CV’er for øvrige målgrupper

17%

7%

55%

45%

23%

40%

4%

7%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Jobparate kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige

Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Jobcentret arbejder ikke med Jobnet-CV'er for øvrige målgrupper Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere Modtagere af integrationsydelse (ikke grupper under integrationsprogrammet) Personer bevilget fleksjob

2017 2018

Figur 26. Ændring i graden af ledige, der har fyldestgørende og opdaterede CV’er på Jobnet

1 2 3 4 5

Jobparate kontanthjælpsmodtagere Forsikrede ledige

2017 2018

(19)

SPOR 4: OPKVALIFICERING OG UDDANNELSE

Spørgsmålene afdækker, hvilke metoder jobcentrene bruger til at tilbyde services om

opkvalificering og uddannelse. Svarene kan således bruges til at afdække behov for at understøtte

jobcentrenes arbejde med at tilbyde virksomheder og ledige opkvalificering og uddannelse.

(20)

• De mest anvendte metoder til at orientere virksomhederne om mulighederne for opkvalificering og uddannelse af arbejdskraft er virksomhedsbesøg og telefonisk kontakt.

• De mindst anvendte metoder til at orientere virksomhederne om mulighederne for opkvalificering og uddannelse er

informationskampagner og orientering i erhvervsråd.

• Brugen af virksomhedsbesøg, e-mails og sociale medier til at orientere virksomhederne om mulighederne for opkvalificering og uddannelse af arbejdskraft er faldet fra 2017 til 2018.

Figur 28. Ændring i brugen af metoder til at orientere virksomhederne om mulighederne for opkvalificering og uddannelse af arbejdskraft

Figur 29. Brug af metoder til at orientere virksomhederne om mulighederne for opkvalificering og uddannelse af arbejdskraft

S

POR

4: O

PKVALIFICERING OG UDDANNELSE

Orientering om virksomhedernes muligheder for uddannelse og opkvalificering

7

38%

10%

28%

9%

13%

28%

38%

39%

16%

28%

18%

11%

3%

23%

16%

31%

34%

29%

34%

16%

10%

4%

13%

15%

20%

24%

31%

41%

4%

8%

9%

18%

23%

39%

4%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Informationskampagner (annoncer mv.) Orientering i erhvervsråd, mv.

Besøgskampagner Sociale medier inkedIn, Facebook mv.) E-mails Afholdelse af eller deltagelse på messer Telefonisk kontakt Virksomhedsbesøg

2%

(L

1 2 3 4 5

Sociale medier (LinkedIn, Facebook mv.) Informationskampagner (annoncer mv.) E-mails Afholdelse af eller deltagelse på messer Orientering i erhvervsråd, mv.

Besøgskampagner Telefonisk kontakt Virksomhedsbesøg

2017 2018

(21)

• De hyppigste årsager til, at jobcentret tilbyder opkvalificering og uddannelse af ledige er, (1) konkrete henvendelser fra virksomheder, (2) positivlister, (3) medarbejderens viden om det lokale

arbejdsmarked.

• Rekrutteringssurvey og ledighedstal og væksttal er de mindst hyppige årsager til at ledige tilbydes opkvalificering og uddannelse.

• Overordnet set er der fra 2017 til 2018 ikke sket en ændring i hvilke årsager, der ligger til grund for, at en ledig tilbydes opkvalificering og uddannelse.

Figur 30. Ændring i årsager til at en ledig tilbydes opkvalificering og uddannelse

Figur 31. Årsager til at en ledig tilbydes opkvalificering og uddannelse

S

POR

4: O

PKVALIFICERING OG UDDANNELSE

Tilbud om opkvalificering og uddannelse

16

9% 25%

15%

11%

5%

6%

30%

36%

24%

28%

35%

20%

19%

21%

30%

38%

45%

34%

44%

39%

29%

3%

11%

20%

23%

24%

29%

31%

50%

13%

5%

4%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Rekrutteringssurvey Ledighedstal og væksttal (fordelt på brancher) Konkrete jobopslag Den lediges ønsker og motivation Arbejdsmarkedsbalancen Medarbejderens viden om det lokale arbejdsmarked Positivlister Konkrete henvendelser fra virksomheder (inkl.

arbejdsgivererklæringer)

4%

3%

1 2 3 4 5

Rekrutteringssurvey Ledighedstal og væksttal (fordelt på brancher) Konkrete jobopslag Arbejdsmarkedsbalancen Den lediges ønsker og motivation Medarbejderens viden om det lokale arbejdsmarked Positivlister Konkrete henvendelser fra virksomheder (inkl. arbejdsgivererklæringer)

2017 2018

(22)

SPOR 5: FASTHOLDELSE

Spørgsmålene afdækker, hvilke metoder jobcentrene bruger til at tilbyde services om fastholdelse og graden af tværkommunale tilbud til virksomheder. Spørgsmålene afdækker også jobcentrenes dialog med arbejdsgiver inden 8. sygefraværsuge og hvor ofte virksomhedskonsulenter deltager i rehabiliteringsmøder. Svarene kan således bruges til at afdække behov for at understøtte

jobcentrenes arbejde med fastholdelsesaktiviteter og for at nedbringe sygefravær.

(23)

• Der er i 2018 en relativt større andel af jobcentrene, der har benyttet sig af fælles arrangementer med andre kommuner sammenlignet med i 2017.

• Størstedelen af jobcentrene har ikke afholdt tværkommunale fastholdelses- og forebyggelsesaktiviteter inden for de seneste 3 måneder.

S

POR

5: F

ASTHOLDELSE

Tværgående samarbejde om fastholdelse

7

Figur 32. Anvendte tværkommunale fastholdelses- og forebyggelsesaktiviteter i 2018 og 2017

• Fælles arrangementer med andre kommuner er steget med 11 pct.

point. Ligeledes er koordination af indsats med andre kommuner, der også har sygemeldte borgere i den samme virksomhed, steget med 3 pct. point.

17

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Andre Koordination af indsats med andre kommuner, der også har sygemeldte borgere i den samme virksomhed Fælles arrangementer med andre kommuner (f.eks. information og rådgivning om forebyggelsestiltag) Jobcentret har ikke afholdt tværkommunale aktiviteter

2017 2018

(24)

• Den mest anvendte fastholdelsesindsats overfor sygemeldte er delvis raskmelding.

• Jobcentrene anvender i stigende grad afholdelse af første samtale på virksomheden som en del af deres fastholdelsesindsats og vejledning om brug af sociale kapitler i overenskomster.

Figur 33. Ændring i brug af fastholdelsesindsatser overfor sygemeldte

Figur 34. Brug af fastholdelsesindsatser overfor sygemeldte

S

POR

5: F

ASTHOLDELSE

Jobcentrets samarbejde med virksomheder om fastholdelse

10% 33%

9%

6%

10%

13%

28%

33%

34%

45%

35%

39%

30%

35%

34%

24%

21%

18%

40%

43%

33%

43%

44%

29%

20%

33%

45%

10%

13%

14%

15%

16%

24%

29%

33%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Fast track-ordningen Vejledning om brug af sociale kapitler i overenskomster Virksomhedspraktik på egen eller anden virksomhed Støtte til arbejdspladsindretning

§ 56-aftale Hjælpemidler Dialog med virksomhederne om deres egne fastholdelsesværktøjer Forebyggende indsats på virksomheden omkring en borger Afholdelse af første samtale på virksomheden Fast kontaktperson i jobcentret Delvis raskmelding

3%

4%

3% 13%

13%

3%

1 2 3 4 5

Fast track-ordningen Vejledning om brug af sociale kapitler i overenskomster Støtte til arbejdspladsindretning Virksomhedspraktik på egen eller anden virksomhed Afholdelse af første samtale på virksomheden Forebyggende indsats på virksomheden omkring en borger Dialog med virksomhederne om deres egne fastholdelsesværktøjer

§ 56-aftale Hjælpemidler Fast kontaktperson i jobcentret Delvis raskmelding

2017 2018

(25)

S

POR

5: F

ASTHOLDELSE

Frekvens af fastholdelsesservices for sygemeldte

35%

16%

25%

21%

35%

10%

18%

6%

4%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

2017 2018

0 pct. 1-20 pct. 21-40 pct. 41-60 pct. 61-80 pct. 81-99 pct. 100 pct.

3%

22%

18%

29%

26%

8%

13%

12%

11%

5%

4%

8%

13%

15%

16%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

2017 2018

• Jobcentrene vurderer, at de har dialog med sygemeldtes arbejdsgiver før udgangen af 8. sygefraværsuge i gennemsnitligt halvdelen af sagerne^1.Dette er en stigning på godt 6 pct. point fra 2017 til 2018.

• Jobcentrene vurderer, at deres samtaler med sygemeldte ledige tage udgangspunkt i praktikmuligheder i gennemsnitligt 40 pct. af sagerne^1.Dette er en stigning på godt 6 pct. point fra 2017 til 2018.

r

• Jobcentrene vurderer, at en virksomhedskonsulent deltager på rehabiliteringsteammøder i 40 pct. af sagerne¹. Dette er en stigning på godt 4 pct. point fra 2017 til 2018

Figur 35. Jobcentrets vurdering af, hvor ofte jobcentrets samtaler med sygemeldte ledige tager udgangspunkt i praktikmuligheder

Figur 36. Jobcentrets vurdering af, hvor ofte jobcentret har dialog med sygemeldtes arbejdsgiver før udgangen af 8. sygefraværsuge

1Gennemsnittet er beregnet ved at anvende midtpunktet i hvert interval. Se metodebilag.

Figur 37. Jobcentrets vurdering af, hvor ofte en virksomhedskonsulent deltager på rehabiliteringsteammøderne

28%

20%

18%

21%

19%

18%

25%

21%

8%

18%

0% 20% 40% 60% 80% 100%

2017 2018

19

(26)

NOTER TIL FIGURER

(27)

Noter til figurer

Figur 1 viser svarfordelingen for spørgsmål 6 i spørgerammen.

Spørgsmål 6: Registrerer I følgende processer i virksomhedskontakten? N=84 for 2018.

N=75 for 2017.

Spørgsmål 1: Hvilken organisering kendetegner jeres jobcenter? N=85 for 2018. N=78 for 2017.

Figur 3 viser svarfordelingen for spørgsmål 3 i spørgerammen. Spørgsmål 3: Forventer I at bruge flere/færre medarbejderressourcer inden for det næste år? N=85 for 2018. N=77 for 2017.

Spørgsmål 2: Hvor stor en andel af jobcentrets medarbejderressourcer anvendes på virksomhedskontakt/service til virksomheder? N=85 for 2018. N=76 for 2017.

Figur 5 viser svarfordelingen for spørgsmål 4 i spørgerammen. Spørgsmål 4: Har hele ledelsesgruppen i jobcentret (fx. teamledere fra andre områder) været involveret i udviklingen af strategi for virksomhedsservice? N=85 for 2018. N=76 for 2017.

Figur 6 angiver en score for spørgsmål 5 i spørgerammen. Spørgsmål 5: I hvilken grad har jobcentret benyttet følgende arbejdsgange til at dele viden om virksomhedernes behov (fx om jobåbninger, praktikpladser mv.) inden for de seneste tre måneder? Den angivne score er den gennemsnitlige score, hvor 1 svarer til ”slet ikke” og 5 svarer til ”i meget høj grad”.

N=84 for 2018. N=75 for 2017.

Figur 7 viser svarfordelingen for spørgsmål 5 i spørgerammen, jf. ovenstående, i 2018.

Figur 8angiver en score for spørgsmål 7 i spørgerammen. Spørgsmål 7: I hvilken grad tilbyder jobcentret virksomheder følgende services? Den angivne score er den

gennemsnitlige score, hvor 1 svarer til ”slet ikke” og 5 svarer til ”i meget høj grad”. N=84 for 2018. N=75 for 2017.

Figur 10angiver en score for spørgsmål 8 i spørgerammen. Spørgsmål 8: I hvilken grad vurderer du, at virksomhederne gør brug af følgende servicetilbud? Den angivne score, er den gennemsnitlige score, hvor 1 svarer til ”slet ikke” og 5 svarer til ”i meget høj grad”.

N=84 for 2018. N=75 for 2017.

Figur 12 viser svarfordelingen for spørgsmål 9a i spørgerammen.

Spørgsmål 9a: I hvilken grad vurderer du virksomhedernes overordnede tilfredshed med jobcentrets virksomhedsservice? N=83.

Den lodrette streg angiver gennemsnittet.

Figur 13 viser svarfordelingen for spørgsmål 9c i spørgerammen.

Spørgsmål 9c: I hvilken grad vurderer du virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets hjælp til rekruttering? N=83.

Figur 14 viser svarfordelingen for spørgsmål 9b i spørgerammen.

Spørgsmål 9b: I hvilken grad vurderer du virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets hjælp til opkvalificering? N=83.

Figur 15 viser svarfordelingen for spørgsmål 9d i spørgerammen.

Spørgsmål 9d: I hvilken grad vurderer du virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets hjælp til fastholdelse? N=83.

Figur 16angiver en score for spørgsmål 10 i spørgerammen. Spørgsmål 10: I hvilken grad har I brugt følgende kanaler til at finde virksomheder, der er relevante at samarbejde med, inden for de seneste tre måneder? Den angivne score er den gennemsnitlige score, hvor 1 svarer til ”slet ikke” og 5 svarer til ”i meget høj grad”. Virksomhedsoverblikket var ikke en valgmulighed i surveyen fra 2017. N=83 for 2018. N=75 for 2017.

Figur 18 viser svarfordelingen for spørgsmål 11 i spørgerammen. Spørgsmål 11: Har I iværksat initiativer i brancher med paradoksproblemer inden for de seneste tre måneder?

Jobcentrene skulle angive, hvilken type af initiativer de har iværksat. Spørgsmålet gives kun til jobcentre, der har angivet at de har iværksat initiativer. N=63 for 2018. N=55 for 2017.

Figur 19 viser svarfordelingen for spørgsmål 11 i spørgerammen, jf. ovenfor. N=83 for 2018. N=75 for 2017.

20

N = Antal besvarelser

(28)

Noter til figurer

Figur 20 viser svarfordelingen for et underspørgsmål til spørgsmål 11 i spørgerammen.

Spørgsmål 11a: Du har angivet, at I har iværksat initiativer i brancher med

paradoksproblemer inden for de seneste tre måneder. I hvilke brancher har I iværksat initiativer? N=63 for 2018. N=55 for 2017.

Brancher, hvor der er tre eller færre jobcentre, der har iværksat initiativer er slået sammen i kategorien Andet. Første aksen angiver, hvor stor en andel af de jobcentre, der har svaret, som har iværksat initiativer i en given branche. Spørgsmålet gives kun til jobcentre, der har angivet at de har iværksat initiativer.

Figur 21angiver en score for spørgsmål 12 i spørgerammen. Spørgsmål 12: I hvilken grad har I arbejdet sammen med følgende samarbejdspartnere om beskæftigelsesindsatsen inden for de seneste tre måneder? Den angivne score er den gennemsnitlige score, hvor 1 svarer til ”slet ikke” og 5 svarer til ”i meget høj grad”. N=83 for 2018. N=75 for 2017.

Figur 22 viser svarfordelingen for spørgsmål 12 i spørgerammen, jf. ovenfor, i 2018.

Figur 23angiver en score for spørgsmål 13 i spørgerammen. Spørgsmål 13: I hvilken grad bruger I følgende metoder til at hjælpe virksomheden med at få besat en konkret stilling?

Den angivne score er den gennemsnitlige score, hvor 1 svarer til ”slet ikke” og 5 svarer til

”i meget høj grad”. N=83 for 2018. N=75 for 2017.

Figur 25 viser svarfordelingen for spørgsmål 14 i spørgerammen. Spørgsmål 14: I hvilken grad vurderer du, at følgende grupper ledige har CV’er på Jobnet, der er fyldestgørende og opdaterede? N=83 for 2018. N=75 for 2017.

Figur 26angiver en score for spørgsmål 14 i spørgerammen, jf. ovenfor. Den angivne score er den gennemsnitlige score, hvor 1 svarer til ”slet ikke” og 5 svarer til ”i meget høj grad”.

Figur 27 viser svarfordelingen for spørgsmål 15 i spørgerammen. Spørgsmål 15: Arbejder kommunen med Jobnet-CV’erfor øvrige målgrupper? N=83 for 2018. N=75 for 2017.

Figur 28angiver en score for spørgsmål 16 i spørgerammen. Spørgsmål 16:I hvilken grad har jobcentret benyttet følgende metoder til at orientere virksomhederne om mulighederne for opkvalificering/uddannelse af arbejdskraft for at matche virksomhedernes behov inden for de seneste tre måneder? Den angivne score er den gennemsnitlige score, hvor 1 svarer til ”slet ikke” og 5 svarer til ”i meget høj grad”. N=81 for 2018. N=75 for 2017.

Figur 30 angiver en score for spørgsmål 17 i spørgerammen. Spørgsmål 17: I hvilken grad ligger følgende til grund for, at en ledig tilbydes opkvalificering og uddannelse? Den angivne score er den gennemsnitlige score, hvor 1 svarer til ”slet ikke” og 5 svarer til ”i meget høj grad”. N=81 for 2018. N=75 for 2017.

Figur 32 viser svarfordelingen for spørgsmål 18 i spørgerammen. Spørgsmål 18: Hvilke former for tværkommunale fastholdelses- eller forebyggelsesaktiviteter har jobcentret inden for de seneste tre måneder afholdt i virksomhederne?N=80 for 2018. N=73 for 2017.

Figur 33 angiver en score for spørgsmål 19 i spørgerammen. Spørgsmål 19: I hvilken gra har I brugt følgende fastholdelsesindsatser overfor virksomhederne inden for de seneste tre måneder?Den angivne score er den gennemsnitlige score, hvor 1 svarer til ”slet ikke” og 5 svarer til ”i meget høj grad”. N=80 for 2018. N=73 for 2017.

d

Figur 35 viser svarfordelingen for spørgsmål 21 i spørgerammen. Spørgsmål 21: Hvor ofte vurderer du, at samtaler med sygemeldte ledige tager udgangspunkt i

praktikmuligheder?N=80 for 2018. N=72 for 2017.

Spørgsmål 20: Hvor ofte vurderer du, at jobcentret har dialog med sygemeldtes arbejdsgiver før udgangen af 8. sygefraværsuge? N=80 for 2018. N=72 for 2017.

Spørgsmål 22: Hvor ofte vurderer du, at en virksomhedskonsulent deltager på rehabiliteringsteammøderne for sygemeldte ledige?N=80 for 2018. N=73 for 2017.

N = Antal besvarelser

(29)

METODEBILAG

(30)

Metodebilag

DATAGRUNDLAG OG SVARFORDELING

Spørgeskemaet er udsendt til alle 94 jobcentre. 78 (83 pct.) har gennemført hele spørgeskemaet, 7 (7 pct.) har gennemført dele af spørgeskemaet og 9 (10 pct.) har valgt ikke at besvare spørgeskemaet i 2018. De tilsvarende tal var i 2017; 74 (79 pct.), 3 (3 pct.) og 17 (18 pct.). Resultaterne er baseret på alle svar således at jobcentre, der har gennemført hele spørgeskemaet såvel som job-centre, der har gennemført dele af spørgeskemaet indgår i afrapporteringen af svar.

Figur 35. Fordeling af svar

METODE

I mange af spørgsmålene skal jobcentrene angive i hvilken grad en given valgmulighed er gældende for dem. Til at sammenligne disse spørgsmål over tid er der foretaget en scoreberegning.

I andre spørgsmål har jobcentrene angivet et procentestimat baseret på udvalgte intervaller. For at sammenligne udviklingen over tid i disse spørgsmål, er der beregnet et gennemsnit baseret på intervallets midtpunkt.

Score-beregninger

For at sammenligne udviklingen over tid er der til mange af spørgsmålene beregnet en score. Scoren er beregnet ved at vægte alle svar, således at valg- muligheden”slet ikke” gives vægten 1, ”i mindre grad” gives vægten 2, ”i nogen grad” gives vægten 3, ”i høj grad” gives vægten 4 og ”i meget høj grad” tildeles vægten 5. Således er scoren for ”Registrering i CRM-systemer” i 2018 i figur 6 beregnet som:

5 ∙ 1 + 8 ∙ 2 + 19 ∙ 3 + 22 ∙ 4 + 26 ∙ 5

Score = = 3,70

5 + 8 + 19 + 22 + 26

Hvor 5 jobcentre angav at de slet ikke anvendte registrering i CRM-systemer, 8 jobcentre angav, at de i mindre grad anvendte registrering i CRM-systemer, osv.

Man bør være opmærksom på, at der bag denne beregning ligger en implicit antagelse om en lineær sammenhæng mellem svarmulighederne. Således antages det, at effekten af at gå fra ”slet ikke” til ” i mindre grad” er lige så stor som effekten af at gå fra ”i høj grad til ”i meget høj grad”.

Gennemsnitsberegninger

For figur 4, 35, 36 og 37 beregnes et gennemsnit ved at anvende midtpunktet af intervallerne. Beregningen til figur 4 gennemgås i det følgende. I 2018 angav 45 jobcentre at 1-20 pct. af jobcentrets medarbejderressourcer anvendes på virksomhedskontakt/service til virksomheder. 36 jobcentre angav at 21-40 pct. af medarbejderressourcerne blev anvendt til virksomhedskontakt/service til virksomheder, mens 4 jobcentre angav at hele 41-60 pct. af medarbejderressourcerne anvendes til virksomhedskontakt/service til virksomheder. Den gennemsnitlige andel af medarbejderressourcer der anvendes til virksomhedskontakt/service til virksomhederne er altså beregnet som:

45∙10,5+26∙30,5+4∙50,5

Gennemsnitlig andel = _45+36+4 = 20,85pct.

Beregningerne til figur 35, 36 og 37 er tilsvarende denne beregning.

79%

83%

3%

7%

18%

10%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

2017 2018

Gennemført Ufuldstændig Ikke svaret

(31)

Metodebilag

USIKKERHEDER

Der er i alt 94 jobcentre i Danmark. Af disse har 85 besvaret hele eller dele af spørgeskemaundersøgelsen. Resultaterne er således baseret på en stikprøve af den fulde population og er derfor behæftet med usikkerhed. Denne usikkerhed opstår, fordi der er usikkerhed om hvorvidt fordelingen af svar for de jobcentre, der ikke har svaret, ligner fordelingen af svar for de jobcentre, der har besvaret spørgeskemaet.

For at tage højde for denne usikkerhed vil man typisk beregne et

konfidensinterval. Konfidensintervallet angiver med en given sandsynlighed, i hvilket interval den sande andel befinder sig. Længden på konfidensintervallet vil være større des tættere andelen er på 50 pct. Hvis konfidensintervallet for år 2017 overlapper med konfidensintervallet for år 2018 kan man ikke med sikkerhed sige, at der er sket en ændring fra år 2017 til år 2018, da den

observerede forskel mellem de to år kan skyldes stikprøveusikkerhed. Derfor er det vigtigt ikke at overfortolke på små relative ændringer, da små ændringer kan dække over en ændret stikprøve og dermed ikke afspejle en reel ændring i den fulde population.

Eksempel

Figur 7 angiver at 35 pct. af jobcentrene i meget høj grad anvender mails til at dele viden om virksomhedernes behov. 95-pct-konfidensintervallet for denne andel er 31,9-38,1, således at hvis vi betragter den fulde population vil den sande andel med 95 pct. sandsynlighed befinde sig i dette interval. I 2017 var den tilsvarende andel 41 pct., med et tilhørende konfidensinterval på 35,8-46,2.

Således overlapper de to konfidensintervaller og vi kan derfor ikke med sikkerhed sige, at der er sket en ændring i andelen af jobcentre, der i meget høj grad anvender mails til at dele viden om virksomhedernes behov.

23