• Ingen resultater fundet

Bilag 2 - Figur- og tabeller

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Bilag 2 - Figur- og tabeller"

Copied!
28
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Bilag 2 - Figur- og tabeller

Revideret d. 25. august 2020

Dette bilag indeholder figurer og tabeller, som ikke vises i selve midtvejsevalueringen, men som vi refererer til undervejs i brødteksten.

1.Elevernes udbytte af undervisningen

1.1 Indskolingen

Figur 1-1. Resultater af opgaver til elever i indskolingen fordelt på kompetenceområder

Note: N=560. Der måles på en skala fra 0-25, hvor 25 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for eleverne, og 0 angiver den lavest mulige samlede score for eleverne. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Datakilde:

Før- og midtvejsmåling blandt elever.

Tabel 1-1. Lineære regressionsanalyser af udviklingen i elevernes point i indskolingen

Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Delforsøg (som fag eller i fag) -9,37*** -9,51*** -5,75 -12,46***

Elevernes motivation og engagement 1,00 1,19 0,87

Lærernes kompetencer -3,36

Lærernes motivation -6,12*

Lærernes anvendelse af prototyper 1,31

Teknologiforståelse på dagsordenen 1,00

Ledelsesopbakning 4,09*

Tidligere fokus på teknologiforståelse 0,81

Konstant 8,85*** 4,73 27,04 -17,60

N 560 544 544 544

Note:Regressionsanalyserne er estimeret ved OLS med robuste standardfejl. * ved p<0,05, ** ved p<0,01, *** ved p<0,001. Den afhængige variabel (elevernes udvikling i point fra opgaverne) måles på en skala fra 0-100, hvor 100 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for eleverne, og 0 angiver den lavest mulige samlede score for eleverne.

13

15

5

12

15

16

4

13 Digital myndiggørelse

Digital design og designprocesser

Computationel tankegang

Teknologisk handleevne

(2)

Figur 1-2. Resultater af opgaver til elever i indskolingen, der har teknologiforståelse som fag

Note: N=227. Der måles på en skala fra 0-25, hvor 25 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for eleverne, og 0 angiver den lavest mulige samlede score for eleverne. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Datakilde:

Før- og midtvejsmåling blandt elever.

Figur 1-3. Resultater af opgaver til elever i indskolingen, der har teknologiforståelse i fag

Note: N=333. Der måles på en skala fra 0-25, hvor 25 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for eleverne, og 0 angiver den lavest mulige samlede score for eleverne. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Datakilde:

Før- og midtvejsmåling blandt elever.

12

14

2

11

15

16

4

13 Digital myndiggørelse

Digital design og designprocesser

Computationel tankegang

Teknologisk handleevne

14

15

7

15

16

5

13 Digital myndiggørelse

Digital design og designprocesser

Computationel tankegang

Teknologisk handleevne

(3)

Figur 1-4. Forskelle i point mellem indsats- og sammenligningselever i indskolingen

Note: N=124. Figuren inkluderer kun elevbesvarelser fra skoler med både indsats- og sammenligningsklasser. Stjernen (*) angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem indsats- og sammenligningselevernes udvikling i teknologiforståelse. Datakilde: Før- og midtvejsmåling blandt elever.

Tabel 1-2: Forskelle mellem indsats- og kontrolelever i elevernes point i indskolingen

Spørgsmål Sammenligningselever

2019 Sammenligningselever

2020 Indsatselever

2019 Indsatselever

2020 Forskelle i udvikling

Teknologiforståelse - Samlet 44,64 45,34 42,88 51,74 8,16*

Digital myndiggørelse 14,13 15,14 13,65 14,67 0,01

Digital design og designprocesser 17,39 16,12 15,23 17,16 3,20

Computationel tankegang 1,81 3,26 2,27 6,82 3,10

Teknologisk handleevne 11,30 10,82 11,73 13,09 1,85

Note: N=124. Figuren inkluderer kun elevbesvarelser fra skoler med både indsats- og sammenligningsklasser. Hvis scoren under ”Forskelle i udvik- ling” er positiv, er der sket en større udvikling hos elever, der har haft teknologiforståelse (indsatselever), mens der omvendt er sket en større udvikling hos elever, der ikke har haft teknologiforståelse (kontrolelever), hvis scoren er negativ. Stjernen (*) angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem indsats- og sammenligningselevernes udvikling i teknologiforståelse.

Figur 1-5. Udviklingen i det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer i teknologiforståelse i ind- skolingen

Note: N=19 (som fag 2020) / N=32 (i fag 2020). Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad vurderer du, at den gennemsnitlige gruppe af elever i din klasse er i stand til følgende på nuværende tidspunkt?”. Der måles på en skala fra 1-5, hvor 5 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer, og 1 angiver den lavest mulige samlede score for det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen.

44,6 42,9 45,3

51,7

Sammenlignings-

elever Indsats-

elever Sammenlignings-

elever Indsats- elever -1,8

+6,4

​+8,2*

​Undervisning i teknologiforståelse

​Forskellen i elevernes udvikling

​Førmåling ​Midtvejsmåling

0,5

0,6 Teknologiforståelse som fag

Teknologiforståelse integreret i fag

(4)

Figur 1-6. Det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer i teknologiforståelse som fag i indskolin- gen

Note: N=19 (som fag 2020). Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad vurderer du, at den gennemsnitlige gruppe af elever i din klasse er i stand til følgende på nuværende tidspunkt?”. Der måles på en skala fra 1-5, hvor 5 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer, og 1 angiver den lavest mulige samlede score for det pædagogiske personales vurdering af ele- vernes kompetencer. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Datakilde: Før- og midtvejsmåling blandt det pædagogiske personale.

Figur 1-7. Det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer i teknologiforståelse i fag i indskolingen

Note: N=32 (samlet for alle fag 2020). Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad vurderer du, at den gennemsnitlige gruppe af elever i din klasse er i stand til følgende på nuværende tidspunkt?”. Der måles på en skala fra 1-5, hvor 5 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for det pæda- gogiske personales vurdering af elevernes kompetencer, og 1 angiver den lavest mulige samlede score for det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Datakilde: Før- og midtvejsmåling blandt det pædagogiske personale.

2,4

2,8

2,4

2,4

1,9

2,8

3,0

2,9

2,7

2,8 Teknologiforståelse

som fag

Digital myndiggørelse

Digital design og designprocesser

Computationel tankegang

Teknologisk handleevne

2,4

1,5

2,5

2,6

3,5 3,0

2,9

2,8

2,9

3,4 Teknologiforståelse

integreret i fag

Billedkunst

Dansk

Matematik

Natur/teknologi

(5)

Figur 1-8. Lærernes vurdering af, om elevernes kompetencer varierer på tværs fagligt stærke og fagligt udfordrede elever i indskolingen

Note: N=70. Spørgsmålsformulering: ”Oplever du, at elevernes kompetencer i undervisningen i teknologiforståelse varierer på tværs af bogligt stærke og svage elever?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt det pædagogiske personale.

Figur 1-9. Lærernes vurdering af, om elevernes kompetencer varierer på tværs af køn i indskolingen

Note: N=70. Spørgsmålsformulering: ”Oplever du, at elevernes kompetencer i undervisningen i teknologiforståelse varierer på tværs af drenge og piger?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt det pædagogiske personale.

72%

23%

5%

Nej Ja, bogligt stærke elever har flere

kompetencer end bogligt svage elever Ja, bogligt svage elever har flere kompetencer end bogligt stærke elever

90%

10%

Nej Ja, drengene har flere kompetencer end

pigerne Ja, pigerne har flere kompetencer end drengene

(6)

Figur 1-10. Lærernes oplevelse af forskelle i elevernes kompetencer i teknologiforståelse i indskolingen sammenlignet med de øvrige fagområder, de underviser i

Note: N=70. Spørgsmålsformulering: ”Hvordan oplever du forskellene i elevernes kompetencer inden for teknologiforståelse sammenlignet med de øvrige fagområder, du underviser i?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt det pædagogiske personale.

1.2 Mellemtrinnet

Figur 1-11. Resultater af opgaver til elever på mellemtrinnet fordelt på kompetenceområder

Note: N=495. Der måles på en skala fra 0-25, hvor 25 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for eleverne, og 0 angiver den lavest mulige samlede score for eleverne. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Datakilde:

Før- og midtvejsmåling blandt elever.

Tabel 1-3. Lineære regressionsanalyser af udviklingen i elevernes point på mellemtrinnet

Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Delforsøg (som fag eller i fag) -1,84 -0,83 -4,53* 0,95

Elevernes motivation og engagement 2,97** 2,92** 2,92**

Elevernes flair for teknologi 0,45 0,39 0,07

Lærernes kompetencer 1,57

Lærernes motivation 5,37*

Lærernes anvendelse af prototyper 2,44***

Teknologiforståelse på dagsordenen -3,43*

Ledelsesopbakning 1,96*

Tidligere fokus på teknologiforståelse 0,99

Konstant 9,18*** -4,1 -44,14*** -47,03***

N 495 490 490 490

Note: Regressionsanalyserne er estimeret ved OLS med robuste standardfejl. * ved p<0,05, ** ved p<0,01, *** ved p<0,001. Den afhængige variabel (udviklingen i elevernes point fra opgaverne) måles på en skala fra 0-100, hvor 100 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for eleverne,

8%

47% 45%

Der er større forskel på elevernes kompetencer end inden for de øvrige

fagområder, jeg underviser i.

Der er mindre forskel på elevernes kompetencer end inden for de øvrige

fagområder, jeg underviser i.

Forskellen på elevernes kompetencer er nogenlunde den samme som inden for de

øvrige fagområder, jeg underviser i.

8

12

11

6

12

13

12

8 Digital myndiggørelse

Digital design og designprocesser

Computationel tankegang

Teknologisk handleevne

(7)

Tabel 1-4. Lineære regressionsanalyser af udviklingen i elevernes selvvurderinger på mellemtrinnet

Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Delforsøg (som fag eller i fag) 0,03 0,07 0,09 0,13

Elevernes motivation og engagement 0,14** 0,14** 0,13***

Elevernes flair for teknologi 0,11** 0,11* 0,10*

Lærernes kompetencer 0,24*

Lærernes motivation -0,21

Lærernes anvendelse af prototyper -0,00

Teknologiforståelse på dagsordenen -0,28***

Ledelsesopbakning 0,07

Tidligere fokus på teknologiforståelse 0,10*

Konstant 0,36*** -0,61** -0,53 -10,45

N 495 490 490 490

Note: Regressionsanalyserne er estimeret ved OLS med robuste standardfejl. * ved p<0,05, ** ved p<0,01, *** ved p<0,001. Den afhængige variabel (udviklingen i elevernes selvvurdering) måles som et indeks på en skala fra 1-5, hvor 5 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for elevernes vurdering af egne kompetencer, og 1 angiver den lavest mulige samlede score for elevernes vurdering af egne kompetencer.

Figur 1-12. Resultater af opgaver til elever på mellemtrinnet, der har teknologiforståelse som fag

Note: N=244. Der måles på en skala fra 0-25, hvor 25 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for eleverne, og 0 angiver den lavest mulige samlede score for eleverne. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Datakilde:

Før- og midtvejsmåling blandt elever.

Figur 1-13. Resultater af opgaver til elever på mellemtrinnet, der har teknologiforståelse i fag

Note: N=251. Der måles på en skala fra 0-25, hvor 25 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for eleverne, og 0 angiver den lavest mulige samlede score for eleverne. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Datakilde:

Før- og midtvejsmåling blandt elever. 7

12

11

6

12

14

12

8 Digital myndiggørelse

Digital design og designprocesser

Computationel tankegang

Teknologisk handleevne

8

12

11

6

11

13

12

7 Digital myndiggørelse

Digital design og designprocesser

Computationel tankegang

Teknologisk handleevne

(8)

Figur 1-14. Resultater af elevernes selvvurderinger i teknologiforståelse som fag på mellemtrinnet

Note: N=244. Der måles på en skala fra 0-25, hvor 25 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for eleverne, og 0 angiver den lavest mulige samlede score for eleverne. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Datakilde:

Før- og midtvejsmåling blandt elever.

Figur 1-15. Resultater af elevernes selvvurderinger i teknologiforståelse i fag på mellemtrinnet

Note: N=251. Der måles på en skala fra 0-25, hvor 25 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for eleverne, og 0 angiver den lavest mulige samlede score for eleverne. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Datakilde:

Før- og midtvejsmåling blandt elever.

2,4

2,7

2,5

1,8

2,4

2,7

3,0

2,7

2,3

2,8 Teknologiforståelse

integreret i fag

Digital myndiggørelse

Digital design og designprocesser

Computationel tankegang

Teknologisk handleevne

2,3

2,7

2,4

1,8

2,4

2,7

3,1

2,8

2,2

2,7 Teknologiforståelse

integreret i fag

Digital myndiggørelse

Digital design og designprocesser

Computationel tankegang

Teknologisk handleevne

(9)

Figur 1-16. Forskelle i point mellem indsats- og sammenligningselever på mellemtrinnet

Note: N=136. Figuren inkluderer kun elevbesvarelser fra skoler med både indsats- og sammenligningsklasser. Stjernen (*) angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem indsats- og sammenligningselevernes udvikling i teknologiforståelse. Datakilde: Før- og midtvejsmåling blandt elever.

Tabel 1-5: Forskelle mellem indsats- og kontrolelever i elevernes point på mellemtrinnet

Spørgsmål Sammenligningselever

2019 Sammenligningselever

2020 Indsatselever

2019 Indsatselever

2020 Forskelle i udvikling

Teknologiforståelse - Samlet 29,14 37,18 33,34 45,84 4,46

Digital myndiggørelse 5,45 9,28 6,41 11,40 1,15

Digital design og designprocesser 9,51 11,86 12,13 13,02 -1,44

Computationel tankegang 9,70 11,44 10,75 12,78 0,29

Teknologisk handleevne 4,48 4,60 4,05 8,64 4,47**

Note: N=136. Figuren inkluderer kun elevbesvarelser fra skoler med både indsats- og sammenligningsklasser. Hvis scoren under ”Forskelle i udvik- ling” er positiv, er der sket en større udvikling hos elever, der har haft teknologiforståelse (indsatselever), mens der omvendt er sket en større udvikling hos elever, der ikke har haft teknologiforståelse (kontrolelever), hvis scoren er negativ. Stjernen (*) angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem indsats- og sammenligningselevernes udvikling i teknologiforståelse.

Tabel 1-6: Forskelle mellem indsats- og kontrolelever i elevernes selvvurderinger på mellemtrinnet

Spørgsmål Sammenligningselever

2019 Sammenligningselever

2020 Indsatselever

2019 Indsatselever

2020 Forskelle i udvikling

Teknologiforståelse - Samlet 2,13 2,35 2,21 2,72 0,28

Digital myndiggørelse 2,62 2,86 2,65 3,13 0,24

Digital design og designprocesser 2,24 2,46 2,19 2,75 0,34

Computationel tankegang 1,66 1,85 1,72 2,26 0,34

Teknologisk handleevne 1,98 2,23 2,30 2,73 0,19

Note: N=136. Figuren inkluderer kun elevbesvarelser fra skoler med både indsats- og sammenligningsklasser. Hvis scoren under ”Forskelle i udvik- ling” er positiv, er der sket en større udvikling hos elever, der har haft teknologiforståelse (indsatselever), mens der omvendt er sket en større udvikling hos elever, der ikke har haft teknologiforståelse (kontrolelever), hvis scoren er negativ. Stjernen (*) angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem indsats- og sammenligningselevernes udvikling i teknologiforståelse.

29,1

33,3 37,2

45,8

Sammenlignings-

elever Indsats-

elever Indsats-

elever Sammenlignings-

elever +4,2

+8,7

​+4,5

​Forskellen i elevernes udvikling

​Førmåling ​Undervisning i ​Midtvejsmåling

teknologiforståelse

(10)

Figur 1-17. Udviklingen i det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer i teknologiforståelse på mellemtrinnet

Note: N=18 (som fag 2020) / N=37 (i fag 2020). Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad vurderer du, at den gennemsnitlige gruppe af elever i din klasse er i stand til følgende på nuværende tidspunkt?”. Der måles på en skala fra 1-5, hvor 5 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer, og 1 angiver den lavest mulige samlede score for det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen.

Datakilde: Før- og midtvejsmåling blandt det pædagogiske personale.

Figur 1-18. Det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer i teknologiforståelse som fag på mel- lemtrinnet

Note: N=18 (som fag 2020). Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad vurderer du, at den gennemsnitlige gruppe af elever i din klasse er i stand til følgende på nuværende tidspunkt?”. Der måles på en skala fra 1-5, hvor 5 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer, og 1 angiver den lavest mulige samlede score for det pædagogiske personales vurdering af ele- vernes kompetencer. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Datakilde: Før- og midtvejsmåling blandt det pædagogiske personale.

0,7

0,5 Teknologiforståelse som fag

Teknologiforståelse integreret i fag

2,1

1,9

1,8

1,9

2,6 2,8

2,8

2,8

2,6

3,1 Teknologiforståelse

som fag

Digital myndiggørelse

Digital design og designprocesser

Computationel tankegang

Teknologisk handleevne

(11)

Figur 1-19. Det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer i teknologiforståelse i fag på mellemtrin- net

Note: N=37 (samlet for alle fag 2020). Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad vurderer du, at den gennemsnitlige gruppe af elever i din klasse er i stand til følgende på nuværende tidspunkt?”. Der måles på en skala fra 1-5, hvor 5 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for det pæda- gogiske personales vurdering af elevernes kompetencer, og 1 angiver den lavest mulige samlede score for det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Det er ikke muligt at foretage analyser af udviklingen i det pædagogiske personales vurderinger af elevernes teknologiforståelse integreret i dansk, fordi Fælles Mål i dansk enten går på tværs af indskoling og mellemtrin (Fælles Mål i dansk for 3. og 4. klasse) eller fordi Fælles Mål i dansk dækker over et klassetrin (6. klasse), som først indgår i forsøget fra skoleåret 2020/2021 (Fælles Mål i dansk for 5. og 6. klasse). Datakilde: Før- og midtvejsmåling blandt det pædagogiske personale.

Figur 1-20. Lærernes vurdering af, om elevernes kompetencer varierer på tværs af fagligt stærke og fagligt udfordrede elever på mellemtrinnet

Note: N=87. Spørgsmålsformulering: ”Oplever du, at elevernes kompetencer i undervisningen i teknologiforståelse varierer på tværs af bogligt stærke og svage elever?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt det pædagogiske personale.

2,5

2,6

2,4

2,8 3,0

2,9

3,1

3,1 Teknologiforståelse

integreret i fag

Håndværk og design

Matematik

Natur/teknologi

46%

51%

3%

Nej Ja, bogligt stærke elever har flere

kompetencer end bogligt svage elever Ja, bogligt svage elever har flere kompetencer end bogligt stærke elever

(12)

Figur 1-21. Lærernes vurdering af, om elevernes kompetencer varierer på tværs af køn på mellemtrinnet

Note: N=87. Spørgsmålsformulering: ”Oplever du, at elevernes kompetencer i undervisningen i teknologiforståelse varierer på tværs af drenge og piger?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt det pædagogiske personale.

Figur 1-22. Lærernes oplevelse af forskelle i elevernes kompetencer i teknologiforståelse på mellemtrinnet sammen- lignet med de øvrige fagområder, de underviser i

Note: N=87. Spørgsmålsformulering: ”Hvordan oplever du forskellene i elevernes kompetencer inden for teknologiforståelse sammenlignet med de øvrige fagområder, du underviser i?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt det pædagogiske personale.

1.3 Udskolingen

Figur 1-23. Resultater af opgaver til elever i udskolingen fordelt på kompetenceområder

Note: N=499. Der måles på en skala fra 0-25, hvor 25 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for eleverne, og 0 angiver den lavest mulige samlede score for eleverne. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Datakilde:

Før- og midtvejsmåling blandt elever. 86%

6% 8%

Nej Ja, drengene har flere kompetencer end

pigerne Ja, pigerne har flere kompetencer end drengene

16%

27%

57%

Der er større forskel på elevernes kompetencer end inden for de øvrige

fagområder, jeg underviser i.

Der er mindre forskel på elevernes kompetencer end inden for de øvrige

fagområder, jeg underviser i.

Forskellen på elevernes kompetencer er nogenlunde den samme som inden for de

øvrige fagområder, jeg underviser i.

13

14

12

6

15

14

12

7 Digital myndiggørelse

Digital design og designprocesser

Computationel tankegang

Teknologisk handleevne

(13)

Tabel 1-7. Lineære regressionsanalyser af udviklingen i elevernes point i udskolingen

Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Delforsøg (som fag eller i fag) 1,49 2,54* 2,58* 2,30*

Elevernes motivation og engagement 2,09** 1,96** 2,06**

Elevernes flair for teknologi -0,82 -0,52 -0,86

Lærernes kompetencer -8,66*

Lærernes motivation 1,84

Lærernes anvendelse af prototyper 1,18

Teknologiforståelse på dagsordenen -0,05

Ledelsesopbakning 1,67*

Tidligere fokus på teknologiforståelse -0,85

Konstant 2,99*** -1,72 11,09 -5,34

N 499 498 498 498

Note: Regressionsanalyserne er estimeret ved OLS med robuste standardfejl. * ved p<0,05, ** ved p<0,01, *** ved p<0,001. Den afhængige variabel (udviklingen i elevernes point fra opgaverne) måles på en skala fra 0-100, hvor 100 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for eleverne, og 0 angiver den lavest mulige samlede score for eleverne.

Tabel 1-8. Lineære regressionsanalyser af udviklingen i elevernes selvvurderinger i udskolingen

Model 1 Model 2 Model 3 Model 4

Delforsøg (som fag eller i fag) 0,03 0,06 0,10 -0,01

Elevernes motivation og engagement 0,04 0,04 0,04

Elevernes flair for teknologi 0,04 0,06 0,06

Lærernes kompetencer -0,14

Lærernes motivation 0,02

Lærernes anvendelse af prototyper -0,08

Teknologiforståelse på dagsordenen -0,24***

Ledelsesopbakning 0,01

Tidligere fokus på teknologiforståelse 0,10*

Konstant 0,21*** -0,08 0,07 0,25

N 499 498 498 498

Note: Regressionsanalyserne er estimeret ved OLS med robuste standardfejl. * ved p<0,05, ** ved p<0,01, *** ved p<0,001. Den afhængige variabel (udviklingen i elevernes selvvurderinger) måles på et indeks med en skala fra 1-5, hvor 5 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for elevernes vurdering af egne kompetencer, og 1 angiver den lavest mulige samlede score for elevernes vurdering af egne kompetencer.

Figur 1-24. Resultater af opgaver til elever i udskolingen, der har teknologiforståelse som fag

Note: N=239. Der måles på en skala fra 0-25, hvor 25 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for eleverne, og 0 angiver den lavest mulige samlede score for eleverne. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Datakilde:

14

14

12

6

16

15

12

7 Digital myndiggørelse

Digital design og designprocesser

Computationel tankegang

Teknologisk handleevne

(14)

Figur 1-25. Resultater af opgaver til elever i udskolingen, der har teknologiforståelse i fag

Note: N=260. Der måles på en skala fra 0-25, hvor 25 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for eleverne, og 0 angiver den lavest mulige samlede score for eleverne. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Datakilde:

Før- og midtvejsmåling blandt elever.

Figur 1-26. Resultater af elevernes selvvurderinger i teknologiforståelse som fag i udskolingen

Note: N=239. Der måles på en skala fra 0-25, hvor 25 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for eleverne, og 0 angiver den lavest mulige samlede score for eleverne. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Datakilde:

Før- og midtvejsmåling blandt elever.

13

14

11

6

15

14

12

6 Digital myndiggørelse

Digital design og designprocesser

Computationel tankegang

Teknologisk handleevne

2,6

2,8

2,9

2,4

2,3

2,8

3,0

3,1

2,7

2,5 Teknologiforståelse

som fag

Digital myndiggørelse

Digital design og designprocesser

Computationel tankegang

Teknologisk handleevne

(15)

Figur 1-27. Resultater af elevernes selvvurderinger i teknologiforståelse i fag i udskolingen

Note: N=260. Der måles på en skala fra 0-25, hvor 25 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for eleverne, og 0 angiver den lavest mulige samlede score for eleverne. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Datakilde:

Før- og midtvejsmåling blandt elever.

Figur 1-28. Forskelle i point mellem indsats- og sammenligningselever i udskolingen

Note: N=160. Figuren inkluderer kun elevbesvarelser fra skoler med både indsats- og sammenligningsklasser. Stjernen (*) angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem indsats- og sammenligningselevernes udvikling i teknologiforståelse. Datakilde: Før- og midtvejsmåling blandt elever.

2,4

2,6

2,7

2,2

2,2

2,7

3,0

2,8

2,5

2,5 Teknologiforståelse

integreret i fag

Digital myndiggørelse

Digital design og designprocesser

Computationel tankegang

Teknologisk handleevne

41,2 40,2 43,9

44,6

Sammenlignings-

elever Indsats-

elever Sammenlignings-

elever Indsats- elever -1,0

+0,7

​+1,7

​Forskellen i elevernes udvikling

​Førmåling ​Undervisning i ​Midtvejsmåling

teknologiforståelse

(16)

Tabel 1-9: Forskelle mellem indsats- og kontrolelever i elevernes point i udskolingen

Spørgsmål Sammenligningselever

2019

Sammenligningselever 2020

Indsatselever 2019

Indsatselever

2020 Forskelle i udvikling

Teknologiforståelse - Samlet 41,20 43,87 40,21 44,59 1,70

Digital myndiggørelse 12,15 14,93 10,69 13,71 0,24

Digital design og designprocesser 13,53 13,81 14,17 13,84 -0,61

Computationel tankegang 10,03 10,00 10,25 10,92 0,70

Teknologisk handleevne 5,49 5,13 5,11 6,12 1,37

Note: N=160. Figuren inkluderer kun elevbesvarelser fra skoler med både indsats- og sammenligningsklasser. Hvis scoren under ”Forskelle i udvik- ling” er positiv, er der sket en større udvikling hos elever, der har haft teknologiforståelse (indsatselever), mens der omvendt er sket en større udvikling hos elever, der ikke har haft teknologiforståelse (kontrolelever), hvis scoren er negativ. Stjernen (*) angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem indsats- og sammenligningselevernes udvikling i teknologiforståelse.

Tabel 1-10: Forskelle mellem indsats- og kontrolelever i elevernes selvvurderinger i udskolingen

Spørgsmål Sammenligningselever

2019

Sammenligningselever 2020

Indsatselever 2019

Indsatselever

2020 Forskelle i udvikling

Teknologiforståelse - Samlet 2,27 2,34 2,20 2,56 0,30

Digital myndiggørelse 2,59 2,53 2,35 2,89 0,60**

Digital design og designprocesser 2,55 2,66 2,47 2,72 0,14

Computationel tankegang 2,08 2,11 1,94 2,37 0,40*

Teknologisk handleevne 1,85 2,05 2,03 2,28 0,04

Note: N=160. Figuren inkluderer kun elevbesvarelser fra skoler med både indsats- og sammenligningsklasser. Hvis scoren under ”Forskelle i udvik- ling” er positiv, er der sket en større udvikling hos elever, der har haft teknologiforståelse (indsatselever), mens der omvendt er sket en større udvikling hos elever, der ikke har haft teknologiforståelse (kontrolelever), hvis scoren er negativ. Stjernen (*) angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem indsats- og sammenligningselevernes udvikling i teknologiforståelse.

Figur 1-29. Udviklingen i det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer i teknologiforståelse på udskoling

Note: N=15 (som fag 2020) / N=34 (i fag 2020). Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad vurderer du, at den gennemsnitlige gruppe af elever i din klasse er i stand til følgende på nuværende tidspunkt?”. Der måles på en skala fra 1-5, hvor 5 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer, og 1 angiver den lavest mulige samlede score for det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen.

Datakilde: Før- og midtvejsmåling blandt det pædagogiske personale.

0,4

0,4 Teknologiforståelse som fag

Teknologiforståelse integreret i fag

(17)

Figur 1-30. Det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer i teknologiforståelse som fag i udsko- lingen

Note: N=15 (som fag 2020). Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad vurderer du, at den gennemsnitlige gruppe af elever i din klasse er i stand til følgende på nuværende tidspunkt?”. Der måles på en skala fra 1-5, hvor 5 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer, og 1 angiver den lavest mulige samlede score for det pædagogiske personales vurdering af ele- vernes kompetencer. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Datakilde: Før- og midtvejsmåling blandt det pædagogiske personale.

Figur 1-31. Det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer i teknologiforståelse i fag i udskolingen

Note: N=34 (samlet for alle fag 2020). Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad vurderer du, at den gennemsnitlige gruppe af elever i din klasse er i stand til følgende på nuværende tidspunkt?”. Der måles på en skala fra 1-5, hvor 5 er et udtryk for den bedst mulige samlede score for det pæda- gogiske personales vurdering af elevernes kompetencer, og 1 angiver den lavest mulige samlede score for det pædagogiske personales vurdering af elevernes kompetencer. Den grønne kant angiver en statistisk signifikant forskel (p<0,05) mellem førmåling og midtvejsmålingen. Det er ikke muligt at foretage analyser af udviklingen i det pædagogiske personales vurderinger af elevernes teknologiforståelse integreret i samfundsfag, fordi Fælles Mål i samfundsfag dækker over et klassetrin (9. klasse), som først indgår i forsøget fra skoleåret 2020/2021 (Fælles Mål i samfundsfag for 8. og 9. klasse). Datakilde: Før- og midtvejsmåling blandt det pædagogiske personale.

2,3

2,4

2,3

2,1

2,1

2,7

2,9

2,7

2,6

2,5 Teknologiforståelse

som fag

Digital myndiggørelse

Digital design og designprocesser

Computationel tankegang

Teknologisk handleevne

2,6

2,7

2,1

2,7 3,0

3,5

2,7

2,8 Teknologiforståelse

integreret i fag

Dansk

Fysik/kemi

Matematik

(18)

Figur 1-32. Lærernes vurdering af, om elevernes kompetencer varierer på tværs af fagligt stærke og fagligt udfordrede elever i udskolingen

Note: N=66. Spørgsmålsformulering: ”Oplever du, at elevernes kompetencer i undervisningen i teknologiforståelse varierer på tværs af bogligt stærke og svage elever?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt det pædagogiske personale.

Figur 1-33. Lærernes vurdering af, om elevernes kompetencer varierer på tværs af køn i udskolingen

Note: N=66. Spørgsmålsformulering: ”Oplever du, at elevernes kompetencer i undervisningen i teknologiforståelse varierer på tværs af drenge og piger?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt det pædagogiske personale.

Figur 1-34. Lærernes oplevelse af forskelle i elevernes kompetencer i teknologiforståelse i udskolingen sammenlignet med de øvrige fagområder, de underviser i

Note: N=66. Spørgsmålsformulering: ”Hvordan oplever du forskellene i elevernes kompetencer inden for teknologiforståelse sammenlignet med de øvrige fagområder, du underviser i?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt det pædagogiske personale.

44%

56%

Nej Ja, bogligt stærke elever har flere

kompetencer end bogligt svage elever Ja, bogligt svage elever har flere kompetencer end bogligt stærke elever

80%

19%

2%

Nej Ja, drengene har flere kompetencer end

pigerne Ja, pigerne har flere kompetencer end drengene

22% 20%

58%

Der er større forskel på elevernes kompetencer end inden for de øvrige

fagområder, jeg underviser i.

Der er mindre forskel på elevernes kompetencer end inden for de øvrige

fagområder, jeg underviser i.

Forskellen på elevernes kompetencer er nogenlunde den samme som inden for de

øvrige fagområder, jeg underviser i.

(19)

1.4 Elevernes sociale og personlige udbytte

Figur 1-35. Det pædagogiske personales vurdering af, om elevernes motivation varierer på tværs af køn

Note: N=221. Spørgsmålsformulering: ”Oplever du, at elevernes motivation for undervisningen i teknologiforståelse varierer på tværs af drenge og piger?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt pædagogisk personale.

Figur 1-36. Det pædagogiske personales vurdering af, om elevernes motivation varierer på tværs af fagligt stærke og fagligt udfordrede elever

Note: N=221. Spørgsmålsformulering: ”Oplever du, at elevernes motivation for undervisningen i teknologiforståelse varierer på tværs af bogligt stærke og svage elever?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt pædagogisk personale.

89%

8% 3%

Nej Ja, drengene er mere motiverede end

pigerne Ja, pigerne er mere motiverede end drengene

69%

28%

3%

Nej Ja, bogligt stærke elever er mere

motiverede end bogligt svage elever Ja, bogligt svage elever er mere motiverende end bogligt stærke elever

(20)

2.Forsøget og fagligheden

Figur 2-1. Andelen af lærerne, som har anvendt de udviklede prototyper/undervisningsforløb

Note: N=221. Spørgsmålsformulering: ”Har du anvendt de udviklede prototyper/undervisningsforløb i planlægningen af din undervisning i tekno- logiforståelse?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt pædagogisk personale.

Tabel 2-1: Lærernes oplevelse af læseplanen og vejledningen fordelt på delforsøg og år

I hvilken grad oplever du, at det er muligt at omsætte læseplanen og vejledningen til konkret undervisning?

Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit

Erfarne lærere 3,12 Som fag 2,95 2019 3,20

Nye lærere 3,13 I fag 3,22 2020 3,14

Forskel -0,01 Forskel -0,27* Forskel 0,06

I hvilken grad oplever du, at læseplanen og vejledningen passer til elevernes niveau på de forskellige klassetrin?

Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit

Erfarne lærere 2,66 Som fag 2,38 2019 2,81

Nye lærere 2,59 I fag 2,78 2020 2,67

Forskel 0,07 Forskel -0,40** Forskel 0,14

Note: * ved p<0,05, ** ved p<0,01, *** ved p<0,001.

96%

4%

Ja Nej

(21)

Tabel 2-2: Lærernes oplevelse af prototyperne fordelt på delforsøg og forståelse af Fælles Mål

Kan anvendes i tilrettelæggelsen af undervisningen i teknologiforståelse?

Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit

Som fag 3,71 2019 3,86 Ikke forståelig 3,54

I fag 3,62 2020 3,77 Forståelig 3,98

Forskel 0,09 Forskel 0,09 Forskel -0,44***

Gør det muligt for dig at kunne undervise i teknologiforståelse i overensstemmelse med beskrivelsen af faglighe- den?

Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit

Som fag 3,52 2019 3,57 Ikke forståelig 3,44

I fag 3,50 2020 3,58 Forståelig 3,75

Forskel 0,02 Forskel -0,01 Forskel -0,31**

Gør det muligt for dig at kunne evaluere undervisningen i teknologiforståelse?

Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit

Som fag 2,87 2019 3,24 Ikke forståelig 2,89

I fag 3,08 2020 2,94 Forståelig 3,38

Forskel -0,20 Forskel 0,30* Forskel -0,49***

Samlet set bidrager til at fremme elevernes teknologiforståelse?

Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit

Som fag 3,69 2019 3,83 Ikke forståelig 3,52

I fag 3,57 2020 3,74 Forståelig 3,94

Forskel 0,12 Forskel 0,09 Forskel -0,42**

Note: * ved p<0,05, ** ved p<0,01, *** ved p<0,001. Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad oplever du, at de udviklede undervisningsforløb og - materialer?”.

Tabel 2-3: Lærernes oplevelse af prototyperne fordelt på delforsøg og forståelse af Fælles Mål

I hvilken grad oplever du, at de udviklede undervisningsforløb og -materialer motiverer flere forskellige typer ele- ver?

Gennemsnit Gennemsnit

Som fag 3,25 Ikke forståelig 3,18

I fag 3,31 Forståelig 3,63

Forskel -0,06 Forskel -0,45**

I hvilken grad oplever du, at indholdet af af prototyperne/undervisningsforløbene stemmer overens med dine ele- vers faglige niveau?

Gennemsnit

Som fag 2,61

I fag 2,97

Forskel -0,36**

Note: * ved p<0,05, ** ved p<0,01, *** ved p<0,001.

(22)

Figur 2-2. Lærernes anvendelse af prototyperne/undervisningsforløbene

Note: N=221. Spørgsmålsformulering: ”I hvilket omfang har du anvendt prototyperne/undervisningsforløbene?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af ana- lysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt pædagogisk personale.

Figur 2-3. Lærernes anvendelse af prototyperne/undervisningsforløbene

Note: N=43. Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad vurderer du, at det pædagogiske personale har planlagt lektioner i overensstemmelse med planen for forsøget?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt ressourcepersoner.

1% 1%

4% 3%

6%

10%

16%

34%

18%

5%

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

2% 14% 19% 60%

I hvilken grad vurderer du, at det pædagogiske personale har planlagt lektioner i overensstemmelse med planen

for forsøget?

Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad

(23)

3.Rammer og organisering på skolerne

Figur 3-1. Andelen af lærere der tidligere har deltaget i projekter med fokus på digital teknologi eller teknologiforstå- else

Note: N=221. Spørgsmålsformulering: ”Har du tidligere deltaget i projekter med fokus på digital teknologi eller teknologiforståelse enten på eller udenfor skolen?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen.

Datakilde: Midtvejsmåling blandt pædagogisk personale.

Figur 3-2. Andelen af lærere der tidligere har deltaget i opkvalificering med fokus på digital teknologi eller teknologi- forståelse

Note: N=221. Spørgsmålsformulering: ”Har du tidligere (dvs. før forsøget) deltaget i opkvalificering eller efteruddannelse, der havde fokus på digital teknologi eller teknologiforståelse?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen.

Datakilde: Midtvejsmåling blandt pædagogisk personale.

82%

11%

3% 4%

Nej Ja, har deltaget i 1-2

projekter Ja, har deltaget i 3-4

projekter Ja, har deltager i 5 eller flere projekter

27%

73%

Ja Nej

(24)

Tabel 3-1: Lærernes kompetencer fordelt på tidligere erfaring

Viden og didaktiske kompetencer til at kunne planlægge undervisning i teknologiforståelse eller med elementer af teknologiforståelse?

Gennemsnit Gennemsnit

Ikke tidligere efterud-

dannet 3,09 Ingen tidligere deltagelse i lignende

projekter 3,09

Tidligere efteruddannet 3,61 Tidligere deltagelse i lignende projekter 3,84

Forskel -0,52*** Forskel -0,75

Viden og didaktiske kompetencer til at kunne gennemføre undervisning i teknologiforståelse eller med elementer af teknologiforståelse?

Gennemsnit Gennemsnit

Ikke tidligere efterud-

dannet 3,24 Ingen tidligere deltagelse i lignende

projekter 3,29

Tidligere efteruddannet 3,75 Tidligere deltagelse i lignende projekter 3,84

Forskel -0,52*** Forskel -0,55***

Viden og didaktiske kompetencer til at kunne evaluere undervisningen i teknologiforståelse eller hvor elementer af teknologiforståelse indgår?

Gennemsnit Gennemsnit

Ikke tidligere efterud-

dannet 2,89 Ingen tidligere deltagelse i lignende

projekter 2,90

Tidligere efteruddannet 3,21 Tidligere deltagelse i lignende projekter 3,37

Forskel -0,32* Forskel -0,46**

Note: * ved p<0,05, ** ved p<0,01, *** ved p<0,001.

(25)

Tabel 3-2: Lærernes kompetencer fordelt på delforsøg og år

Viden og didaktiske kompetencer til at kunne planlægge undervisning i teknologiforståelse eller med elementer af teknologiforståelse?

Gennemsnit Gennemsnit

Som fag 3,54 2019 3,44

I fag 3,07 2020 3,37

Forskel 0,47*** Forskel 0,07

Viden og didaktiske kompetencer til at kunne gennemføre undervisning i teknologiforståelse eller med elementer af teknologiforståelse?

Gennemsnit Gennemsnit

Som fag 3,68 2019 3,45

I fag 3,23 2020 3,58

Forskel 0,45*** Forskel -0,13

Viden og didaktiske kompetencer til at kunne evaluere undervisningen i teknologiforståelse eller hvor elementer af teknologiforståelse indgår?

Gennemsnit Gennemsnit

Som fag 3,06 2019 3,10

I fag 2,95 2020 3,11

Forskel 0,11 Forskel -0,01

Note: * ved p<0,05, ** ved p<0,01, *** ved p<0,001.

Tabel 3-3: Lærernes motivation fordelt på delforsøg og år

I hvilken grad oplever du at være motiveret til at undervise i teknologiforståelse som faglighed?

Gennemsnit Gennemsnit Gennemsnit

Erfarne lærere 3,63 Som fag 3,93 2019 4,04

Nye lærere 3,45 I fag 3,35 2020 3,69

Forskel 0,17 Forskel 0,58*** Forskel 0,34*

Note: * ved p<0,05, ** ved p<0,01, *** ved p<0,001.

Figur 3-3. Ressourcepersonernes vurdering af, hvem der driver udviklingen af undervisningen

Note: N=43. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt ressourcepersoner.

65%

2%

19%

14%

Pædagogisk personale Ledelsen Skolens ressourcepersoner

inden for teknologiforståelse Andet

(26)

Figur 3-4. Adgang til teknisk udstyr

Note: N=43. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt ressourcepersoner.

Figur 3-5. Sparring, støtte og vejledning til det pædagogiske personale

Note: N=43. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt ressourcepersoner.

7% 5%10% 31% 48%

I hvilket omfang har I som skole adgang til det tekniske udstyr, der er behov for til at

gennemføre undervisning i teknologiforståelse?

Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad

2% 21% 43% 21% 12%

I hvilken grad har du givet støtte og vejledning til det pædagogiske personale i

forbindelse med arbejdet med teknologiforståelse i undervisningen?

Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad

(27)

4.Erfaringer med forsøgsmodeller

Tabel 4-1: Lærernes oplevelse af sammenspillet mellem teknologiforståelse og det eksisterende fag, de underviser i

Natur/teknologi

Gennemsnit

Undervisningen i teknologiforståelse spiller sammen med undervisningen i det eksisterende fag,

du underviser i i forsøget med teknologiforståelse? 3,26

Det eksisterende fag bliver tilsidesat, når teknologiforståelsesfagligheden integreres i det? 2,85

Fysik/kemi

Gennemsnit

Undervisningen i teknologiforståelse spiller sammen med undervisningen i det eksisterende fag,

du underviser i i forsøget med teknologiforståelse? 3,14

Det eksisterende fag bliver tilsidesat, når teknologiforståelsesfagligheden integreres i det? 3,29

Dansk

Gennemsnit

Undervisningen i teknologiforståelse spiller sammen med undervisningen i det eksisterende fag,

du underviser i i forsøget med teknologiforståelse? 2,93

Det eksisterende fag bliver tilsidesat, når teknologiforståelsesfagligheden integreres i det? 3,22

Billedkunst

Gennemsnit

Undervisningen i teknologiforståelse spiller sammen med undervisningen i det eksisterende fag,

du underviser i i forsøget med teknologiforståelse? 2,78

Det eksisterende fag bliver tilsidesat, når teknologiforståelsesfagligheden integreres i det? 3,00

Håndværk og design

Gennemsnit

Undervisningen i teknologiforståelse spiller sammen med undervisningen i det eksisterende fag,

du underviser i i forsøget med teknologiforståelse? 2,80

Det eksisterende fag bliver tilsidesat, når teknologiforståelsesfagligheden integreres i det? 2,88

Matematik

Gennemsnit

Undervisningen i teknologiforståelse spiller sammen med undervisningen i det eksisterende fag,

du underviser i i forsøget med teknologiforståelse? 3,22

Det eksisterende fag bliver tilsidesat, når teknologiforståelsesfagligheden integreres i det? 3,19

Samfundsfag

Gennemsnit

Undervisningen i teknologiforståelse spiller sammen med undervisningen i det eksisterende fag,

du underviser i i forsøget med teknologiforståelse? 2,80

Det eksisterende fag bliver tilsidesat, når teknologiforståelsesfagligheden integreres i det? 3,90 Natur/teknologi (N=29), Fysik/kemi (N=14), Dansk (N=61), Billedkunst (N=13) Håndværk og design (N=16), Matematik (N=48), Samfundsfag (N=10).

(28)

Figur 4-1. Lærernes oplevelse af, om de eksisterende fag eller teknologiforståelsesfagligheden tilsidesættes i indsko- lingen

Note: N=40. Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad oplever du, at?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt pæ- dagogisk personale.

Figur 4-2. Lærernes oplevelse af, om de eksisterende fag eller teknologiforståelsesfagligheden tilsidesættes på mel- lemtrinnet

Note: N=60. Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad oplever du, at?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt pæ- dagogisk personale.

Figur 4-3. Lærernes oplevelse af, om de eksisterende fag eller teknologiforståelsesfagligheden tilsidesættes i udsko- lingen

Note: N=45. Spørgsmålsformulering: ”I hvilken grad oplever du, at?”. ’Ved ikke’-svar er taget ud af analysen. Datakilde: Midtvejsmåling blandt pæ- dagogisk personale.

8%

15%

25%

48%

43%

24%

15%

12%

10%

Det eksisterende fag bliver tilsidesat, når teknologiforståelsesfagligheden integreres i

det?

Teknologiforståelsesfagligheden bliver tilsidesat, når den integreres i et

eksisterende fag?

Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad

8%

13%

25%

53%

40%

26%

18%

6%

8%

2%

Det eksisterende fag bliver tilsidesat, når teknologiforståelsesfagligheden integreres i

det?

Teknologiforståelsesfagligheden bliver tilsidesat, når den integreres i et

eksisterende fag?

Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad

2%

18%

11%

36%

38%

36%

24%

5%

24%

5%

Det eksisterende fag bliver tilsidesat, når teknologiforståelsesfagligheden integreres i

det?

Teknologiforståelsesfagligheden bliver tilsidesat, når den integreres i et

eksisterende fag?

Slet ikke I lav grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Kriegers Flak Havmøllepark VVM Del 1 – Ikke-teknisk resumé side 5 Figur 1-1 viser det samlede projekt med området på Kriegers Flak, hvor havmøl- leparken skal placeres..

Figuren viser, at virksomheder og jobcentre ved baselinemålingen har en gennemsnitscore på henholdsvis 3,1 og 2,8 på en skala fra 1-5, hvor 5 er meget enig i, at kurser inden for VEU

Den angivne score er den gennemsnitlige score, hvor 1 svarer til ”slet ikke” og 5 svarer til ”i meget høj grad”. N=84

Efter en årrække ændredes anbefalingerne til tidlig afnavling som led i blødningsprofylaksen og efterfølgende blev der i 2010 endnu engang ændret i afnavlingspraksis

• På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er ”I meget høj grad”, 4 ”I høj grad”, 3 ”I nogen grad”, 2 ”I mindre grad” og 1 ”Slet ikke”: I hvilken grad afspejler den

Disse prioriteter (halve købesummer) der henstår på samme vilkår, som i ejendomme, der blev solgt af det tidligere ryttergods, er ikke kgl. Amtsstuen har hidtil

Som det fremgår af tabellen, vedrører den tekniske udvikling: (a) flere mulige projektioner (lateral, frontal, skrå lateral, skrå frontal og aksial projektion) (Fig.

Da en model, hvor individuel vejledning er det primære tilbud til de studerende, vil omfatte en studieordningsrevision af en ordning, som ikke har haft fuldt gennemløb,