• Ingen resultater fundet

QUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "QUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk"

Copied!
27
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

QUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk

BIG BANG 2016

Birgitte Lund Nielsen & Martin Sillasen

(2)

Præsentationens forløb

 Kort baggrund om QUEST projektet

 forskningsinformeret: QUEST-rytmen og det naturfagsdidaktiske indhold

 eksempler – bl.a. dialogværktøjer til elever og lærere

 Følgeforskningen

 Netværk og de kommunale konsulenters rolle

 Forandring i fagteamsamarbejde og undervisning

 Elevernes engagement og læring

(3)

QUEST: QUalifying in-service Education of Science Teachers

 5 kommuner, 42 skoler, mere end 450 naturfagslærere

 1.-9 klasse: både natur/teknologi og overbygning

 2012 – 2015

 Støttet af Lundbeck fonden

Et storskala, longitudinalt projekt

(4)

Baggrund i international forskning i professional udvikling

VARIGHED og med fokus på bæredygtighed

 Læreres AKTIVE og undersøgelsesbaserede læring

KOLLABORATIV læring

SAMMENHÆNG

FOKUS på undervisning i - og læring af naturfag

Desimone, 2009

 Den enkelte skoles organisering og rammesætning

 støtte/begrænse lokal anvendelse og forankring

van Driel, Meirink, Veen & Zwart, 2012

 Læreres involvering i design og iværksættelse

 afsæt i dag-til-dag erfaringer

Luft & Hewson, 2014

(5)

VARIGHED & fokus på

bæredygtighed

(6)

QUEST-rytme: AKTIV & KOLLABORATIV

(7)

FOKUS: indhold informeret af (naturfagsdidaktisk) forskning

 Undersøgelsesbaseret (IBSE, 5E model mm)

 3 principper

Bransford & Donavan, 2005

1. adressere hverdagsforståelser 2. viden om naturfagenes karakter 3. metakognition

 Visible learning

Hattie, 2009

 Feedback til eleverne: formativ evaluering

 Feedback til lærerne: refleksion med kollegaer

 Progression

fx Wickman, 2014

(8)

Dialogværktøjer til elever…..

 Brug af grubletegninger til facilitering af elevernes dialog om naturfaglige fænomener

 Kommenterede elevtegninger

Klassesæt, video mm – bliver til dialogværktøj for lærere

Nielsen, 2014

(9)

Andet dialogværktøj til lærere

 Progressionstræ

 Bl.a. inspireret af:

http://www.project2061.org/publications/atlas/default.htm http://strandmaps.nsdl.org

http://flora.p2061.org/SVGMaps/v98.3/index.html

(10)

Forskningsspørgsmål ansøgning

Vedrørende elever og klasserummet

 Hvad er QUEST’s indvirkning på undervisningsmetoder og aktiviteter i klasseværelset?

 Hvad er QUEST’s indvirkning på elevernes læring?

Vedrørende fagteam

 Hvilke former for viden deles i grupper, og hvordan foregår det?

 Hvilke typer af ændringer i adfærd og nye former for kommunikation kan registreres?

 Hvilke former for viden og initiativer virker støttende for lærernes professionelle udvikling?

Vedrørende skoler og kommuner

 Hvilke varige ændringer kan registreres på skolen som en konsekvens af QUEST- aktiviteter, fx i form af strukturelle forandringer og nye kriterier for bevilling af tid og penge?

 Hvilke ændringer kan registreres i ledelsens deltagelse og inddragelse i lærernes professionelle udvikling?

 Hvad er mulige feed-back mekanismer mellem organisatoriske forandringer og skolens

værdier?

(11)

QUEST forskning – resultater fra flere niveauer

 Resultater fra flere niveauer – og (komplekse) samspil imellem dem

NETVÆRK

FAGTEAM

KLASSERUM – lærer, elev,

naturfag

(12)

Mixed Methods Design

 Kvantitative data

 Lærerne: Gentaget netværksspørgeskema (2 gange)

 Lærerne: Gentaget spørgeskema om udbytte mm. (5 gange)

 Likert skala

 Åbne refleksioner (data-baseret kodning)

 Eleverne: afgangsprøver og nationale test 2012-15

 Kvalitative data

 Case-studier

 Klasserums observationer & “artefakter

 Lærer interview

 Elev gruppeinterviews Skoleleder interviews

 Observation på fagteammøder

 Observation på alle QUEST aktiviteter (memoer)

 KK-redegørelser, gruppeinterviews med KKer

 Artefakter

(13)

Resultater: Netværk og kommunale

konsulenter

(14)

Kilder til inspiration for

professionel udvikling

(15)

Hvilke former for

netværksaktiviteter fremmer lærernes professionelle

udvikling?

(16)

Netværkenes sluttilstand

Professional Learning Community Development Rubric (Verbiest & Erculj, 2006)

Mælkebøtte Kommune Samlet tilstand:

Det går godt i netværket

(Implementeret).

Netværket er godt på vej til at blive

indlejret i det kommunale skolesystem.

Tusindfryd Kommune Samlet tilstand:

Netværket er tilbage til i initieret tilstand.

Mange ressourcer er der til at få netværket til at fungere. Men der er dårlig koordinering og styring. Ingen

moralsk støtte til lærerne.

Morgenfrue Kommune Samlet tilstand:

Det går godt i netværket

(Implementeret).

Støttende elementer er implementeret og

virker i forhold til lærerne og

udviklingsaktiviteter.

Solsikke Kommune

Samlet tilstand:

Netværket er tilbage i initieret tilstand.

Reorganiseringen af den kommunale pædagogiske

udviklingsafdeling hæmmer støttende netværksstyring.

Lærerne føler ingen

moralsk forpligtigelse

til at engagere sig i

netværksaktiviteter.

(17)

Den kommunale konsulents rolle Sillasen, 2016

 Koordinerer mange intentioner

 Stabil netværks koordination

 En ressource for lærerne?

(18)

Resultater: samspil mellem

forandringer på fagteamniveu og på

klasseniveau

(19)

Lærernes

rapportering om effekt

 Efter modul 4:

 En moderat positiv korrelation R=0,55

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

I meget lille grad I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad

Har QUEST haft betydning for hvordan du underviser i naturfag?

I høj grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad

Har QUEST haft betydning for hvordan du samarbejder med

naturfagskolleger?

(20)

Kategorisering

 Baseret på matrix casebook

 data på tværs

 To kodere

10%

48 %

34 %

8 %

(21)

Resultater: Elevniveau

(22)

Elevernes afgangsprøve- resultater 2012-2015

 Ingen signifikant forskel på afgangsprøveresultater på QUEST skoler og en sammenlignelig gruppe af ikke-QUEST skoler

 Tendens til (OBS: meget lille datagrundlag) at de

skoler, der ud fra mix af data er kodet som dem med størst udvikling samarbejdsmæssigt også “bonner ud” i statistisk analyse

 fx bevægelse fra under gn.snit elevkarakter til på - eller

over gn.snit

(23)

Cases

 Case lærer der har oplevet meget stor effekt på egen undervisning – og stor effekt på samarbejdet.

 Skolen kodet i gruppe 3

 NT lærer samplet som relativ novice og humanistisk orienteret

 Undervisning

 Udvikling: Evolution ikke revolution

 Mere struktur og guidning i undersøgende aktiviteter

 OBS: Sammenhæng mellem lærerbelief og tilgange i QUEST

 Udvikling over tid mod mere præcision i, hvordan elevernes læring kan understøttes (tavs forståelse ekspliciteres)

 Samarbejde

 NT lærerne med i fagteam på deres initiativ

 Hands-on møder i fagteamet

 Støtte fra ledelse – men lidt fraværende leder

Positiv spiral

• Eleverne oplever at åbne opgaver er spændende (men OBS: lærerguidning)

• Det er bekræftende for lærerens fortsatte nytænking

• Deling på aktive fagteammøder

(24)

Opsummering

 Lærerne foretrækker længerevarende kurser på egen skole med hele workshopdage.

 Undervisere: Eksterne konsulenter, Andre lærere, KKer

 Ledelse af netværk er mest stabil, når en KKer samarbejder med skoleleder og forvaltningskonsulent.

 Kritiske begivenheder kan påvirke lærernes professionelle udvikling i negativ retning

 Korrelation mellem oplevet effekt på hhv. undervisning og samarbejde

 Positiv spiral – fra fagteam til undervisning og/eller omvendt

 Klasserum:Lærerens mestringserfaringer og oplevet respons fra eleverne

 Fagteam: Aktive møder, inspiration til undervisning, kollegers anerkendelse

 Distribueret og autonomi-understøttende ledelse

 “QUEST-værktøjer vigtige – OBS: genfortolkning, ikke værktøjer

“per-se”

(25)

Læs mere om QUEST

 To MONA artikler

 + én om netværk på vej

 PRUF hæfter

 Folkeskolen

 Q - modellen

http://q-model.dk/111199/

 Kapitel i Dafolo bog om fagdidaktik og

professionelle læringsfællesskaber på vej

 Desuden diverse engelsk-sprogede artikler

(26)

Diskussion og perspektivering

 QUEST viser, at professionel udvikling med høj læring er kompleks at organisere.

 Hvilke udfordringer stiller det til

 Lærerne?

 Skolelederen?

 KKer?

 Udbyder af efteruddannelse?

(27)

Anden information

 Bandura, A. (1997). Self-efficacy: The exercise of control. New York: Freeman

 Darling-Hammond, L. (2005). Policy and change: Getting beyond bureaucracy. In: A. Heargreaves (eds.), Extending educational change (362-387). Netherlands: Springer

 Desimone, L. M. (2009). Improving impact studies of teachers professional development: Toward better conceptualizations and measures. Educational Researcher, 38, 181–199.

 Hargreaves A. & Fullan, M. (2012). Professional Capital. Transforming Teaching in Every School. Routledge Publishers.

 Minner, D.D., Levy, A.J. & Century, J. (2009). Inquiry-based science instruction – what is it and does it matter? Journal of Research in Science Teaching, 47(4), 474-496.

 Mogensen, A., Nielsen, B.L., og Sillasen, M. (2015). Processer der forandrer – fagteamsamarbejde efter QUEST modellen. MONA 2015-1, 24-48

 Nielsen (2014). Students’ annotated drawings as a mediating artefact in science teachers’ professional development.

NorDiNa 10(2), 162-175

 Nielsen, B.L., Pontoppidan, B., Sillasen, M., Mogensen, A. & Nielsen, K. (2013): QUEST – et storskalaprojekt til udvikling af naturfagsundervisning. MONA 2013(2), 49-66.

 Nielsen, B. L., & Sillasen, M. K. (2014). Science teachers’ individual and social learning related to IBSE in a large-scale, long-term, collaborative TPD project. Proceedings, ESERA 2013 Conference, strand 14.

 Sillasen, M. K (2016). Municipal science consultants participation in scaffolding professional development in a TPD project, Science education research: Engaging learners for a sustainable future. Lavonen, J. et al (red.). 4. udg.

Helsinki: ESERA Conference proceedings.

 van Driel, J., Meirink, J.A., van Veen, K. & Zwart, R.C. (2012). Current trends and missing links in studies on teacher professional development in science education: a review of design features and quality of research. Studies in Science Education, 48(2), 129-160

 Verbiest, E. & Erculj, J. (2006): Building capacity in schools – dealing with diversity between schools. In: Pol, M. (Eds.):

Dealing with divesity. A Key issue for educational management. Proceedings of the 14th Enirdem conference, 2005, September, 22-25, Brno & Telc, pp 65 -80.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Note: Kun besvaret hvis svaret 'I høj grad', 'I nogen grad' eller 'I mindre grad' i forrige

Cirkulær økonomi er næsten hverdagskost for en del virksomheder, for otte ud af ti virksomheder svarer, at de i høj grad, i nogen grad eller i mindre grad benytter

En nærmere analyse af data viser, at skole- og dagtilbudsledere synes, at kommunens styring er passende, lige meget om de vurderer, at kommunen i høj grad, i nogen grad, i mindre

De virksomheder, der har svaret “i høj grad”, er kategoriseret som “ja”, mens de virksomheder, der har svaret “i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke”, er kategoriseret

Eleverne bliver på 5 pkt.-skalaer gående fra ’I høj grad’ og ’I nogen grad’ over ’Hverken i høj eller lav grad’ til ’I lav grad’ og ’Slet ikke’ (herudover er der

Som tabellen viser, vurderer et flertal (77 %) af deltagerne at den grundlæggende lederuddan- nelse i høj grad eller i nogen grad har haft en positiv betydning for deres lyst

9 Organisering og samarbejde: Andel medarbejdere, der i meget høj grad eller I høj grad vurderer, at der et samarbejde mellem job og virksomhedskonsulenter, som

• På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er ”I meget høj grad”, 4 ”I høj grad”, 3 ”I nogen grad”, 2 ”I mindre grad” og 1 ”Slet ikke”: I hvilken grad afspejler den