QUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk
BIG BANG 2016
Birgitte Lund Nielsen & Martin Sillasen
Præsentationens forløb
Kort baggrund om QUEST projektet
forskningsinformeret: QUEST-rytmen og det naturfagsdidaktiske indhold
eksempler – bl.a. dialogværktøjer til elever og lærere
Følgeforskningen
Netværk og de kommunale konsulenters rolle
Forandring i fagteamsamarbejde og undervisning
Elevernes engagement og læring
QUEST: QUalifying in-service Education of Science Teachers
5 kommuner, 42 skoler, mere end 450 naturfagslærere
1.-9 klasse: både natur/teknologi og overbygning
2012 – 2015
Støttet af Lundbeck fonden
Et storskala, longitudinalt projekt
Baggrund i international forskning i professional udvikling
VARIGHED og med fokus på bæredygtighed
Læreres AKTIVE og undersøgelsesbaserede læring
KOLLABORATIV læring
SAMMENHÆNG
FOKUS på undervisning i - og læring af naturfag
Desimone, 2009 Den enkelte skoles organisering og rammesætning
støtte/begrænse lokal anvendelse og forankring
van Driel, Meirink, Veen & Zwart, 2012 Læreres involvering i design og iværksættelse
afsæt i dag-til-dag erfaringer
Luft & Hewson, 2014VARIGHED & fokus på
bæredygtighed
QUEST-rytme: AKTIV & KOLLABORATIV
FOKUS: indhold informeret af (naturfagsdidaktisk) forskning
Undersøgelsesbaseret (IBSE, 5E model mm)
3 principper
Bransford & Donavan, 20051. adressere hverdagsforståelser 2. viden om naturfagenes karakter 3. metakognition
Visible learning
Hattie, 2009 Feedback til eleverne: formativ evaluering
Feedback til lærerne: refleksion med kollegaer
Progression
fx Wickman, 2014Dialogværktøjer til elever…..
Brug af grubletegninger til facilitering af elevernes dialog om naturfaglige fænomener
Kommenterede elevtegninger
Klassesæt, video mm – bliver til dialogværktøj for lærere
Nielsen, 2014
Andet dialogværktøj til lærere
Progressionstræ
Bl.a. inspireret af:
http://www.project2061.org/publications/atlas/default.htm http://strandmaps.nsdl.org
http://flora.p2061.org/SVGMaps/v98.3/index.html
Forskningsspørgsmål ansøgning
Vedrørende elever og klasserummet
Hvad er QUEST’s indvirkning på undervisningsmetoder og aktiviteter i klasseværelset?
Hvad er QUEST’s indvirkning på elevernes læring?
Vedrørende fagteam
Hvilke former for viden deles i grupper, og hvordan foregår det?
Hvilke typer af ændringer i adfærd og nye former for kommunikation kan registreres?
Hvilke former for viden og initiativer virker støttende for lærernes professionelle udvikling?
Vedrørende skoler og kommuner
Hvilke varige ændringer kan registreres på skolen som en konsekvens af QUEST- aktiviteter, fx i form af strukturelle forandringer og nye kriterier for bevilling af tid og penge?
Hvilke ændringer kan registreres i ledelsens deltagelse og inddragelse i lærernes professionelle udvikling?
Hvad er mulige feed-back mekanismer mellem organisatoriske forandringer og skolens
værdier?
QUEST forskning – resultater fra flere niveauer
Resultater fra flere niveauer – og (komplekse) samspil imellem dem
NETVÆRK
FAGTEAM
KLASSERUM – lærer, elev,
naturfag
Mixed Methods Design
Kvantitative data
Lærerne: Gentaget netværksspørgeskema (2 gange)
Lærerne: Gentaget spørgeskema om udbytte mm. (5 gange)
Likert skala
Åbne refleksioner (data-baseret kodning)
Eleverne: afgangsprøver og nationale test 2012-15
Kvalitative data
Case-studier
Klasserums observationer & “artefakter
Lærer interview
Elev gruppeinterviews Skoleleder interviews
Observation på fagteammøder
Observation på alle QUEST aktiviteter (memoer)
KK-redegørelser, gruppeinterviews med KKer
Artefakter
Resultater: Netværk og kommunale
konsulenter
Kilder til inspiration for
professionel udvikling
Hvilke former for
netværksaktiviteter fremmer lærernes professionelle
udvikling?
Netværkenes sluttilstand
Professional Learning Community Development Rubric (Verbiest & Erculj, 2006)
Mælkebøtte Kommune Samlet tilstand:
Det går godt i netværket
(Implementeret).
Netværket er godt på vej til at blive
indlejret i det kommunale skolesystem.
Tusindfryd Kommune Samlet tilstand:
Netværket er tilbage til i initieret tilstand.
Mange ressourcer er der til at få netværket til at fungere. Men der er dårlig koordinering og styring. Ingen
moralsk støtte til lærerne.
Morgenfrue Kommune Samlet tilstand:
Det går godt i netværket
(Implementeret).
Støttende elementer er implementeret og
virker i forhold til lærerne og
udviklingsaktiviteter.
Solsikke Kommune
Samlet tilstand:
Netværket er tilbage i initieret tilstand.
Reorganiseringen af den kommunale pædagogiske
udviklingsafdeling hæmmer støttende netværksstyring.
Lærerne føler ingen
moralsk forpligtigelse
til at engagere sig i
netværksaktiviteter.
Den kommunale konsulents rolle Sillasen, 2016
Koordinerer mange intentioner
Stabil netværks koordination
En ressource for lærerne?
Resultater: samspil mellem
forandringer på fagteamniveu og på
klasseniveau
Lærernes
rapportering om effekt
Efter modul 4:
En moderat positiv korrelation R=0,55
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
I meget lille grad I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad
Har QUEST haft betydning for hvordan du underviser i naturfag?
I høj grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad
Har QUEST haft betydning for hvordan du samarbejder med
naturfagskolleger?
Kategorisering
Baseret på matrix casebook
data på tværs
To kodere
10%
48 %
34 %
8 %
Resultater: Elevniveau
Elevernes afgangsprøve- resultater 2012-2015
Ingen signifikant forskel på afgangsprøveresultater på QUEST skoler og en sammenlignelig gruppe af ikke-QUEST skoler
Tendens til (OBS: meget lille datagrundlag) at de
skoler, der ud fra mix af data er kodet som dem med størst udvikling samarbejdsmæssigt også “bonner ud” i statistisk analyse
fx bevægelse fra under gn.snit elevkarakter til på - eller
over gn.snit
Cases
Case lærer der har oplevet meget stor effekt på egen undervisning – og stor effekt på samarbejdet.
Skolen kodet i gruppe 3
NT lærer samplet som relativ novice og humanistisk orienteret
Undervisning
Udvikling: Evolution ikke revolution
Mere struktur og guidning i undersøgende aktiviteter
OBS: Sammenhæng mellem lærerbelief og tilgange i QUEST
Udvikling over tid mod mere præcision i, hvordan elevernes læring kan understøttes (tavs forståelse ekspliciteres)
Samarbejde
NT lærerne med i fagteam på deres initiativ
Hands-on møder i fagteamet
Støtte fra ledelse – men lidt fraværende leder
Positiv spiral
• Eleverne oplever at åbne opgaver er spændende (men OBS: lærerguidning)
• Det er bekræftende for lærerens fortsatte nytænking
• Deling på aktive fagteammøder
Opsummering
Lærerne foretrækker længerevarende kurser på egen skole med hele workshopdage.
Undervisere: Eksterne konsulenter, Andre lærere, KKer
Ledelse af netværk er mest stabil, når en KKer samarbejder med skoleleder og forvaltningskonsulent.
Kritiske begivenheder kan påvirke lærernes professionelle udvikling i negativ retning
Korrelation mellem oplevet effekt på hhv. undervisning og samarbejde
Positiv spiral – fra fagteam til undervisning og/eller omvendt
Klasserum:Lærerens mestringserfaringer og oplevet respons fra eleverne
Fagteam: Aktive møder, inspiration til undervisning, kollegers anerkendelse
Distribueret og autonomi-understøttende ledelse
“QUEST-værktøjer vigtige – OBS: genfortolkning, ikke værktøjer
“per-se”
Læs mere om QUEST
To MONA artikler
+ én om netværk på vej
PRUF hæfter
Folkeskolen
Q - modellen
http://q-model.dk/111199/ Kapitel i Dafolo bog om fagdidaktik og
professionelle læringsfællesskaber på vej
Desuden diverse engelsk-sprogede artikler
Diskussion og perspektivering
QUEST viser, at professionel udvikling med høj læring er kompleks at organisere.
Hvilke udfordringer stiller det til
Lærerne?
Skolelederen?
KKer?
Udbyder af efteruddannelse?
Anden information
Bandura, A. (1997). Self-efficacy: The exercise of control. New York: Freeman
Darling-Hammond, L. (2005). Policy and change: Getting beyond bureaucracy. In: A. Heargreaves (eds.), Extending educational change (362-387). Netherlands: Springer
Desimone, L. M. (2009). Improving impact studies of teachers professional development: Toward better conceptualizations and measures. Educational Researcher, 38, 181–199.
Hargreaves A. & Fullan, M. (2012). Professional Capital. Transforming Teaching in Every School. Routledge Publishers.
Minner, D.D., Levy, A.J. & Century, J. (2009). Inquiry-based science instruction – what is it and does it matter? Journal of Research in Science Teaching, 47(4), 474-496.
Mogensen, A., Nielsen, B.L., og Sillasen, M. (2015). Processer der forandrer – fagteamsamarbejde efter QUEST modellen. MONA 2015-1, 24-48
Nielsen (2014). Students’ annotated drawings as a mediating artefact in science teachers’ professional development.
NorDiNa 10(2), 162-175
Nielsen, B.L., Pontoppidan, B., Sillasen, M., Mogensen, A. & Nielsen, K. (2013): QUEST – et storskalaprojekt til udvikling af naturfagsundervisning. MONA 2013(2), 49-66.
Nielsen, B. L., & Sillasen, M. K. (2014). Science teachers’ individual and social learning related to IBSE in a large-scale, long-term, collaborative TPD project. Proceedings, ESERA 2013 Conference, strand 14.
Sillasen, M. K (2016). Municipal science consultants participation in scaffolding professional development in a TPD project, Science education research: Engaging learners for a sustainable future. Lavonen, J. et al (red.). 4. udg.
Helsinki: ESERA Conference proceedings.
van Driel, J., Meirink, J.A., van Veen, K. & Zwart, R.C. (2012). Current trends and missing links in studies on teacher professional development in science education: a review of design features and quality of research. Studies in Science Education, 48(2), 129-160
Verbiest, E. & Erculj, J. (2006): Building capacity in schools – dealing with diversity between schools. In: Pol, M. (Eds.):
Dealing with divesity. A Key issue for educational management. Proceedings of the 14th Enirdem conference, 2005, September, 22-25, Brno & Telc, pp 65 -80.