VækstAnalyse
En del af Væksthus SjællandCenter for
Iværksætter
barometer 2017
Den nationale analyse af danske iværksætteres
forventninger til omsætning, job, udfordringer
og oplevelser af rammevilkår
FORORD
IVÆRKSÆTTERBAROMETER 2017
Udarbejdet af Niels Bækgaard, Lill Andersen og Sara Dolmer.
Marts 2017
Layout: Characterise.dk
FOR YDERLIGERE INFORMATION, KONTAKT:
Center for VækstAnalyse 55 35 30 35
analyse@vhsj.dk vaekstanalyse.dk Marienbergvej 132, 2.
4760 Vordingborg Tlf.: 55 35 30 35 info@vhsj.dk
VækstAnalyse
En del af Væksthus SjællandCenter for
INDHOLD
RESUMÉ – DE VIGTIGSTE POINTER
DEL 1
IVÆRKSÆTTERI – SET FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK SYNSPUNKT
DEL 2
IVÆRKSÆTTERNES
FORVENTNINGER TIL FREMTIDEN – BAROMETER 2017
DEL 3
IVÆRKSÆTTER-DNA
BILAG: OM UNDERSØGELSEN 04
06
23
51
68
DE VIGTIGSTE POINTER
KRAFTIGERE FREMGANG I IVÆRKSÆTTERIET END I SAMFUNDET GENERELT
Finanskrisen gik hårdt ud over iværksætteriet i Danmark, men siden 2009 har der været kraf
tigere fremgang i iværksætteriet end i aktivitets
niveauet i samfundet generelt. Der etableres især mange nye virksomheder inden for viden
service samt bygge og anlæg. Til gengæld etab
leres der stadig markant færre nye handelsvirk
somheder end før finanskrisen. // Se side 6-11.
HOVEDSTADENS IVÆRKSÆTTERE HAR DEN HØJESTE VÆKST
Selvom Danmark er et lille land, så varierer antallet af nye virksomheder på tværs af regi
oner, og en stor del af iværksætteriet koncen
treres traditionelt i de store byer med Region Hovedstaden som det absolutte kraftcenter.
Region Midtjylland og Region Sjælland blev kraf
tigt ramt af tilbageslaget i bygge og anlægsbran
chen i forbindelse med finanskrisen, men siden da har der været fremgang i iværksætteriet. I Region Syddanmark og Region Nordjylland er iværksætteriet i dag på nogenlunde samme niveau som for 15 år siden. // Se side 12-13.
IVÆRKSÆTTERNE I LAND OG BY ER LIGE AMBITIØSE
Selvom det er tydeligt, at de store byer, Køben
havn i særdeleshed, trækker væksten i iværk
sætteriet, betyder det ikke, at ambitionerne er lavere på landet. Indekserer man iværksætterne ud fra yder, mellem, land og bykommuner, er der lige mange vækstambitiøse og vækst
positive. Faktisk er andelen af vækstambitiøse højest i yderkommunerne. // Se side 40-41.
EKSPORTERENDE IVÆRKSÆTTERE VOKSER KRAFTIGST, OGSÅ
PÅ HJEMMEMARKEDET
De iværksættere, som eksporterer, har en markant højere vækst end andre. Allerede i første leveår er omsætningen fire gange højere end for ikkeeksporterende virksomheder.
Omsætningen er dog ikke trukket af den store efterspørgsel i udlandet, men til gengæld af en højere vækst på hjemmemarkedet. De eksporterende iværksættere ansætter også flere medarbejdere end andre.
Eksportvirksomhederne vokser også på langt sigt. Den ikkeeksporterende iværksætter har en vækst i omsætningen på 1,9% om året fra det fjerde til det tiende leveår. Den eksporte
rende iværksætter har en vækst på 9,4% i samme periode. // Se side 14-17.
DANMARK LIGGER I INTERNATIONAL IVÆRKSÆTTERI-TOP
Sammenligner vi iværksætteriet i Danmark med de øvrige EUlande (plus Norge og Schweiz), så ligger Danmark i top 10 i forhold til etable
ringsrate og overlevelsesrate efter 5 år. Ser vi på etableringsraten, så er det kun Storbritan
nien af de lande, vi normalt sammenligner os med, som har en højere etableringsrate end Danmark. Ser vi på overlevelsesraten for 5 år gamle virksomheder, så er det kun Sverige og Holland (af de lande, som vi plejer at sammen
ligne os med), som har en højere overlevel
sesrate end Danmark. En medvirkende årsag til den fine placering er et godt og positivt iværksættermiljø, og her indtager Danmark en 5. plads på GEDI’s liste over gode iværksæt
terkulturer. // Se side 20-21.
DE VIGTIGSTE POINTER STORT SET UÆNDRET OPTIMISME
De adspurgte iværksættere i Iværksætterbaro
meteret 2017 er stort set lige så optimistiske som i Iværksætterbarometeret 2016, men de har dog nedjusteret forventningerne en smule.
En årsag hertil kan være øget usikkerhed om afsætningsmulighederne fremover i lyset af fx Brexit og diskussionerne om de internationale frihandelsaftaler. Dertil tegner der sig et billede af, at jo ældre virksomheden er, jo mindre vækstoptimistisk er iværksætteren. // Se side 23-25.
DE UNGE IVÆRKSÆTTERE ER MEST OPTIMISTISKE
Iværksætterens alder har også betydning for, hvor optimistisk han/hun er. De helt unge iværksættere født i perioden 19901999 er de mest optimistiske i stikprøven. Ser vi på branchefordelingen, så er iværksættere inden for industri og kommunikation de mest vækst
optimistiske, hvorimod iværksættere inden for bygge og anlægsbranchen er mindre optimi
stiske. // Se side 27-29.
FLERE EJERE ER LIG MED HØJERE AMBITIONER
I Iværksætterbarometeret 2017 er der også en tendens til, at jo flere ejere en iværksætter
virksomhed har, jo mere vækstoptimistiske er de. Iværksættere af virksomheder med 3 eller flere ejere er de mest optimistiske, men der ses faktisk allerede en stigning i vækstoptimismen, når ejerstrukturen ændres fra én til to ejere.
Denne optimisme er ikke kun begrænset til den fremtidige omsætning i virksomheden, men gælder også for den fremtidige medarbejder
stab. // Se side 34-35.
SALG OG MARKETING ER DEN STØRSTE UDFORDRING
I forhold til sidste år, oplever iværksætterne i 2017 større udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, mens udfordringerne i forbindelse med kapitalfremskaffelse er reduceret. Den største udfordring for iværk
sætterne anno 2017 er ikke overraskende salg og marketing. Især de vækstambitiøse og
de vækstoptimistiske forventer udfordringer med salg og marketing i løbet af de næste 12 måneder. 36% af de adspurgte iværksættere ser det som en udfordring i løbet af de næste 12 måneder. // Se side 42-44.
RAMMEVILKÅR: BESKATNING OG FINANSIERING ER EN UDFORDRING
Danmark er et af de bedste lande at opstarte ny virksomhed i. Spørgsmålet er, om iværksæt
terne er enige i den vurdering. Vi har derfor spurgt iværksætterne om, hvordan de oplever rammevilkårene i Danmark. Her peger langt størstedelen på beskatning og finansiering som de største udfordringer. Forholdene vedrø
rende moms og registreringer anses for at være middel eller over middel. // Se side 49.
DNA: VÆKSTAMBITIØSE IVÆRKSÆTTERE ER MERE RISIKOVILLIGE
Som noget nyt i Iværksætterbarometeret har vi i år spurgt iværksætterne om en række forhold og omstændigheder, som er vigtige for dem som iværksættere. Iværksættere er ofte set som individualister, som holder af at vise sig selv frem. Dette afvises i vores undersøgelse.
En iværksætter er kendetegnet ved fleksibilitet, handlekraftig, iderig, social og villig til at arbejde hårdt for at nå sine mål. Den vækstambitiøse iværksætter er desuden mere risikovillig end den gennemsnitlige iværksætter. // Se side 52-54.
ERFARING OG UDDANNELSE ER DE VIGTIGSTE OMSTÆNDIGHEDER
Iværksættere peger på erfaring fra tidligere job, uddannelse og opsparing som de vigtigste omstændigheder, når det kommer til det at starte egen virksomhed. Motivationen for at blive iværksætter er friheden ift. arbejdstid, faglighed og trangen til at skabe noget. Motiver går igen på tværs af iværksætternes brancher og fremtidsforventninger. // Se side 60-61 og 64-65.
DEL 1:
IVÆRKSÆTTERI – SET FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK SYNSPUNKT
IVÆRKSÆTTERIETS BETYDNING FOR SAMFUNDET
Finanskrisen gik hårdt ud over iværksætteriet i Danmark. Men siden 2009 har der været kraftigere fremgang i iværksætteriet end i samfundet generelt. De nye virksomheder bidrager i høj grad til jobskabelsen og virksomheds dynamikken i erhvervs- livet, og de skaber indtægter og forbrugsmuligheder for en stor del af befolkningen.
Iværksætteriet er en drivkraft for et samfund. Det er med til at sikre, at uudnyttede muligheder og ressourcer bliver sat i bevægelse til nytte ikke kun for iværksætteren selv, men for hele samfundet.
Iværksætteren har en særlig rolle i samfundsøkonomien. En rolle, som bl.a. består i at sætte alt på et bræt og omsætte risikovillig kapital til indkomst og arbejdspladser.
Figur 1.1. viser udviklingen i iværksætteriet i Danmark siden 2001 målt på antallet af nystartede virksomheder. Antallet af nye virksomheder måles dels ved antal CVRregistreringer, der i vores udgave er renset for bl.a. genstartere, visse virksomhedsformer og brancher, og dels ved antal reelt aktive nye virksomheder på baggrund af Danmarks Statistiks iværksætterdatabase.1
1. Genstartere er virksomheder, der lukker ned og starter op igen på et senere tidspunkt med samme CVR-nummer. Iværksæt- terbrancherne er afgrænset af brancher og virksomhedsformer, og omfatter fx ikke virksomheder inden for primære erhverv, offentlige enheder og foreninger. Desuden er ejerformer som fx personligt ejede mindre virksomheder frasorteret.
IVÆRKSÆTTERE MED REEL ØKONOMISK AKTIVITET
Statistikken over antallet af reelt aktive nye virksomheder – i figur 1.1 præsenteret ved den nederste kurve giver et troværdigt billede af, hvor mange registrerede nye virksomheder, der reelt gene
rerer omsætning. Kun nye virksomheder, der har præsteret en omsætning, der svarer til minimum 0,5 årsværk i løbet af året, indgår i statistikken.
Når antallet af CVRregistreringer alligevel inddrages i statistikken, skyldes det, at udviklingen i CVRregistreringer følger antallet af reelt aktive nye virksomheder tæt. Vi har derfor estimeret antallet af reelt aktive nye virksomheder i 2015 og 2016 ud fra udviklingen i CVRregistreringerne.
Fremskrivning er markeret ved den stiplede linje i figur 1.1.
IVÆRKSÆTTERIET FØLGER KONJUNKTURERNEW
Som det fremgår af figur 1.1, er der en klar positiv sammenhæng mellem den generelle konjunk
tursituation og iværksætteriet. Når der generelt set er gang i hjulene, så smitter det af på iværksæt
terlysten. Det så vi under højkonjunkturen i årene 20042007, hvor antallet af reelt aktive nye virksomheder steg med næsten 9% om året.
I de omkringliggende lavkonjunkturperioder (20012003 og 20082013) var der en langt mere afdæmpet lyst til at starte nye virksomheder i Danmark. Så på trods af, at det er sværere at finde job under en lavkonjunktur, så gør de dårlige afsætningsmuligheder det mindre attraktivt at starte ny virksomhed. I lande uden socialt sikkerhedsnet kan man opleve det omvendte, fordi alternativet er ingen indkomst.
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 15.000
20.000 25.000 30.000 35.000 40.000 45.000
Antal nye virksomheder
FIGUR 1.1
Udvikling i iværksætteriet 2001-2016 Iværksætteriet blev hårdt ramt af finanskrisen, men siden da er antallet af reelt aktive nye
virksomheder vokset med gennemsnitligt 3.6% om året (fra 2009 til 2016).
Kilde: eStatistik på baggrund af data fra Danmarks Statistik og CVR-registret.
Anm.: Antallet af iværksættervirksomheder i 2015 og 2016 er estimeret på baggrund af udviklingen i antal CVR- registreringer inden for markedsmæssige erhverv renset for bl.a. genstartere og personligt ejede mindre virksomheder.
lavkonjunktur lavkonjunktur
CVR-registreringer uden genstartere mv.
Iværksættervirksomheder
højkonjunktur højkonjunktur
2. Kilde: Danmarks Statistik, årligt nationalregnskab. BNP er opgjort i kædede værdier, hvorved prisudviklingen er fjernet.
FINANSKRISEN GIK HÅRDT UD OVER IVÆRKSÆTTERIET
I 2009 blev der startet 34% færre reelt aktive nye virksomheder end blot to år tidligere i 2007.
Iværksætteriet blev dermed reduceret med en tredjedel på blot to år.
To faktorer forklarer den kraftige tilbagegang. For det første rammes iværksætteriet særlig hårdt, når tilgængelig risikovillig kapital til opstart og opskalering er knap. Den anden årsag er den faldende efterspørgsel efter varer og tjenester fra såvel husholdninger som virksomheder, som begrænser iværksætternes grobund og muligheder.
Siden 2009 er antallet af iværksættere steget igen. Frem til 2014 steg antallet af reelt aktive nye virksomheder med gennemsnitligt 3,8% om året. Til sammenligning steg den samlede økonomiske aktivitet i Danmark, der måles ved bruttonationalproduktet (BNP), kun med gennemsnitligt 1,2%
fra 2009 til 2014.2 Vi forventer, at den positive udvikling i iværksætteriet er fortsat i 2015 og 2016, således at der i 2016 er oprettet mere end 4.000 flere reelt aktive nye virksomheder end i kriseåret 2009.
CVR-REGISTRERINGER BOOSTET AF IVS’ER
Den store vækst i antallet af CVRregistreringer de seneste år skal ses på baggrund af de ændrede strukturer for oprettelse af virksomheder. Det gælder særligt personligt ejede mindre virksomheder og iværksætterselskaber. I vores opgørelse er registrering af personligt ejede mindre virksomheder sorteret fra, da et fåtal af disse forventes at skabe en omsætning svarende til minimum et halvt årsværk i løbet af det første år.
Til gengæld tegner iværksætterselskaberne sig for en betydelig del af stigningen siden 2013. Frem til og med 2016 er der stiftet ca. 21.000 iværksætterselskaber, og selvom det har medført en reduktion i nogle af de andre virksomhedsformer, ser vi et spring i antallet af CVRregistreringer i 2014 og 2015. Det er altså tydeligt, at de nye virksomhedsformer har medført et boost i CVR registreringerne, men ikke alle de nyregistrerede virksomheder har en omsætning, der klassificerer dem som reelt aktive virksomheder.
3. Hugo Erken, Piet Donselaar og Roy Thurik (2016) ”Total factor productivity and the role of entrepreneurship”, The Journal of Technology Transfer.
IVÆRKSÆTTERNE SKABER JOB!
Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv, er det afgørende, at den øgede aktivitet i erhvervslivet omsættes til job og værdiskabelse. Og det gør den! I 2014 stod virksomheder etableret i perioden 20042013 for 13% af alle job i erhvervslivet i Danmark. Hver iværksætterårgang stod for mellem 22.000 og 28.000 job, undtagen årgang 2009, som var meget lille.
To modsatrettede effekter bevirker, at fx årgang 2007 og 2013 står for stort set det samme antal job i 2014, ca. 27.000. For det første er en større andel af den gamle årgang bukket under i løbet af årene, hvilket trækker i retning af færre job i årgang2007virksomhederne. I modsat retning trækker imidlertid, at årgang 2007 har haft længere tid til at opbygge fx kundekreds og produkti
onskapacitet, således at de virksomheder, der har overlevet, generelt er større end de nyetablerede virksomheder fra årgang 2013.
Derfor er omfanget af nyetableringer og de nye virksomheders overlevelsesrate i form af iværk
sætternes muligheder og ambitioner i forhold til opskalering af stor betydning for iværksætteriets samfundsøkonomiske betydning. Emner, der alle berøres i de følgende afsnit.
PRODUKTIVITET OG IVÆRKSÆTTERI
Iværksætteri bidrager også til den langsigtede produktivitetsudvikling i samfundet. Nye virksom
heder udfordrer eksisterende virksomheder og øger konkurrencen. Det bevirker, at lavproduktive virksomheder lukker, mens de virksomheder, der forbliver aktive, tvinges til at fokusere på en effektiv produktionsproces og produktudvikling for at forblive aktive spillere på markedet.
Iværksætteri er således en uundværlig kilde til virksomhedsdynamik og produktivitetsvækst. Et studie af produktivitetsudviklingen i 20 OECDlande bekræfter, at iværksætteri har en signifikant effekt på den langsigtede produktivitetsvækst.3 Selv når man inkorporerer alle de sædvanlige faktorer som forskning og udvikling, human capital og catchingup, forbliver iværksætteri en produktivitetsdriver.
BRANCHEFORDELING
Siden finanskrisen er der etableret mange nye virksom- heder inden for videnservice. Iværksætteri inden for bygge- og anlægsbranchen blev rigtig hårdt ramt af finanskrisen, men har været i støt fremgang siden. Til gengæld etableres der stadig markant færre nye handelsvirksomheder end før finanskrisen.
Ligesom eksisterende virksomheders afsætningsmuligheder afhænger af konjunktursituationen, så gør mulighederne for at starte ny virksomhed det også. Og ligesom tilfældet er blandt de gamle virksomheder, så er nogle brancher mere konjunkturfølsomme end andre. I figur 1.2 ses et udpluk af iværksætterbrancher, der hver især udviser tydelige konjunkturmønstre.
DET KONJUNKTURFØLSOMME BYGGERI
Byggeriet er meget følsomt over for konjunkturudsving. I årene op til finanskrisen steg ejendoms
priserne kraftigt, og der var gode muligheder for at lånefinansiere byggeprojekter. Derfor steg efterspørgslen efter reparationer, vedligehold og nybyggeri. Bygge og anlægsbranchen oplevede i de år en meget stor tilgang af nye virksomheder. Således steg antallet af nyetablerede bygge og anlægsvirksomheder med over 16% om året fra 2004 til 2007.
I 2006 blev der etableret rekordmange nye bygge og anlægsvirksomheder – 4.600 – hvilket er 69% flere end blot to år tidligere. Lige så voldsomt ramte tilbageslaget byggeriet i forbindelse med finanskrisen. Fra 2007 til 2009 faldt iværksætteriet med 35% om året. Særligt drastisk var en nærmest opbremsning i tilgangen af nye virksomheder i 2009, hvor der kun blev etableret 1.900 nye virksomheder.
I et historisk perspektiv er det imidlertid snarere omfanget af iværksætteri inden for bygge og anlægs
branchen i årene op til finanskrisen, der fremstår ekstrem, end det er situationen siden finanskrisen.
Der var tale om en voldsom overophedning, som fik en pludselig afslutning. Siden 2009 er lysten og mulighederne for iværksætteri inden for bygge og anlægsbranchen stille og roligt vendt tilbage, og i dag er der godt gang i nyetableringerne. Således forventer vi, at der i 2016 blev etableret ca. 2.900 nye bygge og anlægsvirksomheder, hvilket er markant flere end i årene før 2004.
IVÆRKSÆTTERI OG KONJUNKTURER GENERELT
Byggebranchen er ikke ene om at være følsom over for konjunkturudviklingen. Alle brancher er jo i mere eller mindre grad afhængig af en løbende, aktuel efterspørgsel efter de varer eller service
ydelser, som de udbyder. Men ikke alle efterspørgselskomponenter rammes så hårdt som bygge
projekter gjorde under finanskrisen. Fx er der grænser for, hvor meget en virksomhed kan skære ned på regnskab, revision og bogføring. Derfor blev videnservice ikke ramt så hårdt af finanskrisen.
HØJERE GRAD AF SPECIALISERING LØFTER IVÆRKSÆTTERIET
Finanskrisen eskalerede en tendens, vi havde set i flere år, at industrivirksomhederne i højere grad specialiserer sig og koncentrerer sig om selve fremstillingsprocessen, mens serviceydelser som regnskab, IT og reklame købes hos eksterne leverandører.
Den udvikling har bidraget til en vækst på over 5% om året i antallet af nye virksomheder inden for videnservice siden 2009. I dag etableres der hvert år flere videnservicevirksomheder end der etableres henholdsvis handels og bygge og anlægsvirksomheder. Samlet udgør nyetableringer inden for videnservice ca. 19% af alle nyetableringer.
1000 NYE INDUSTRIVIRKSOMHEDER
Der etableres traditionelt relativt få industrivirksomheder. I hele perioden 20012016 er der i 12 ud af 16 år etableret under 1.000 nye industrivirksomheder om året. Til gengæld er den gennem
snitlige industrivirksomhed langt større end den gennemsnitlige servicevirksomhed lige fra opstart.
Det er en naturlig konsekvens af, at fremstilling typisk kræver mere materiel end produktion af serviceydelser gør. Det er kun rentabelt at opstarte en industrivirksomhed, hvis der fra starten kan opnås et vist minimum af omsætning. Dermed skaber en ny industrivirksomhed fra starten typisk flere job og mere omsætning end en ny servicevirksomhed.
Også iværksætteri inden for industrien blev kraftigt ramt af finanskrisen. Antallet af nyetableringer faldt med 32% i 2009, hvor der blev etableret under 800 nye industrivirksomheder. Siden da er iværksætteriet inden for industribranchen steget med 3,1% om året, og i 2016 forventer vi, at vi igen er tæt på 1.000 nye industrivirksomheder.
FÅ NYE HANDELSVIRKSOMHEDER EFTER KRISEN
Det har været svært at få gang i etablering af nye handelsvirksomheder siden finanskrisen. Den årlige vækst i iværksætteriet har kun været på 1,3% siden 2009, og i 2016 blev der kun etableret 200 flere nye handelsvirksomheder end i 2009. Det er samtidig 1.000 færre end der gennemsnit
ligt blev etableret om året i perioden 20012007.
Forklaringer på denne udvikling omfatter den træge udvikling i det private forbrug siden finanskrisen, som først for alvor er begyndt at stige de seneste par år. Den øgede konkurrence fra bl.a. internet
handel, gør det desuden vanskeligt at etablere traditionelle små detailhandelsbutikker i provinsen.
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 0
500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500 4.000 4.500 5.000
FIGUR 1.2
Udvikling i iværksætteriet på tværs af brancher Det var især en kraftig tilbagegang i antal nyetableringer inden for bygge- og anlægs-
branchen, der gav opbremsningen i iværksætteriet i 2009. Siden har såvel bygge- og anlægsbranchen som videnservice bidraget til fremgangen.
Kilde: eStatistik på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm.: Antallet af iværksættervirksomheder i 2015 og 2016 er estimeret på baggrund af udviklingen i antal CVR- registreringer inden for markedsmæssige erhverv renset for bl.a. genstartere og personligt ejede mindre virksomheder.
Markedsmæssige brancher afgrænses af brancher og virksomhedsformer, og omfatter fx ikke virksomheder inden for primære erhverv samt offentlige enheder.
lavkonjunktur højkonjunktur lavkonjunktur højkonjunktur
Handel
Videnservice
Bygge og anlæg Industri
Antal nye virksomheder
REGIONALE ASPEKTER
Selvom Danmark er et lille land, så varierer antallet af nye virksomheder på tværs af regioner, og hovedstadsregionen er en vigtig driver for iværksætteri. Efter finanskrisen er det billede blevet endnu mere tydeligt.
Danmark er et lille land. I modsætning til mange af vore nabolande kan de fleste steder i landet nås på en enkelt dag. Den infrastrukturelle fordel kunne man forvente ville skabe et ensartet og homogent erhvervsliv på tværs af landet. Dette er i nogen grad sandt. Men når de danske regioner sammenlignes, fremtræder der trods alt en del områder, som afviger fra hinanden.
I Danmark er de økonomiske drivkræfter centreret omkring de store byer, specielt hovedstads
området og Århus. Især er Region Hovedstaden vigtig for iværksætteriet, idet over 40% af alle iværksættervirksomheder grundlægges i denne region. Til sammenligning fylder iværksætterne i Region Midtjylland, der kommer næst efter med hensyn til antal nye virksomheder, ca. 20%, mens de øvrige regioner står for mellem 8 og 16%.
HOVEDSTADEN SOM DRIVER FOR IVÆRKSÆTTERIET
Siden finanskrisen er Region Hovedstaden blevet en endnu vigtigere driver for iværksætteri end tidligere. Således er antallet af nye virksomheder i hovedstadsregionen steget med over 5% om året siden 2009, hvilket er et godt stykke over landsgennemsnittet på 3,6%. En stor del af de mange nye virksomheder inden for videnservice er startet op her.
Den kraftige vækst i antallet af nye virksomheder i Region Hovedstaden afspejler udviklingen i den generelle økonomiske aktivitet i erhvervslivet, som også er steget kraftigere i Hovedstaden end i andre dele af landet.4
Som følge af det kraftige tilbageslag i bygge og anlægsbranchen blev iværksætteriet i Region Midt
jylland og Region Sjælland hårdt ramt i forbindelse med finanskrisen. Således faldt antallet af nye virksomheder i begge regioner med 34% fra 2008 til 2009. Siden da har der været lidt kraftigere fremgang på Sjælland, hvor antallet af nyetableringer er steget med gennemsnitligt 3,7% om året mod 2,9% i Region Midtjylland.
I de tre regioner, Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland, er etableringsraten for nye virksomheder over 7%, hvor Region Hovedstaden er i top med en etableringsrate på hele 9,2 % i gennemsnit i perioden 20102014.5
I Region Nordjylland og Syddanmark var etableringsraten gennemsnitlig hhv. 6,4 og 6,6% i peri
oden 20102014. Iværksætteriet i de to regioner blev næsten lige så kraftigt ramt som tilfældet var i Region Sjælland og Region Midtjylland. Men der har generelt været mindre fremgang i iværksæt
teriet i de seneste år end i de øvrige regioner.
4. Udviklingen i erhvervslivets økonomiske aktivitet er målt ved bruttoværditilvæksten i kædede værdier i de private brancher. Kilden er Danmarks Statistiks regionale regnskaber.
5. Etableringsraten er andelen af nyetablerede virksomheder i forhold til det samlede antal virksomheder. Kilden til opgørelsen er eStatistik på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
80 90 100 110 120 130 140 150 160
FINANSKRISEN RAMTE HOVEDSTADENS IVÆRKSÆTTERI MILDERE
Særligt for Region Hovedstaden er, at iværksætteriet ikke voksede så kraftigt op til finanskrisen som i de øvrige regioner. Til gengæld ramte finanskrisen heller ikke så kraftigt her. En stor del af forklaringen skal findes i erhvervsstrukturen med relativt få bygge og anlægsvirksomheder i Hovedstaden. De gode muligheder for lønmodtagerbeskæftigelse for personer med en videre
gående uddannelse i de år kan også tænkes at have lagt en dæmper på lysten til at starte egen virksomhed.
Kilde: eStatistik på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Anm.: Antallet af iværksættervirksomheder i 2015 og 2016 er estimeret på baggrund af udviklingen i antal CVR- registreringer inden for markedsmæssige erhverv renset for bl.a. genstartere og personligt ejede mindre virksomheder.
Markedsmæssige brancher afgrænses af brancher og virksomhedsformer, og omfatter fx ikke virksomheder inden for primære erhverv samt offentlige enheder.
Iværksætteriet i Region Hovedstaden blev ramt mindre massivt af finanskrisen end de øvrige regioner, og siden da har hovedstadsregionen også haft den kraftigste fremgang.
FIGUR 1.3.
Udvikling i
iværksætteriet på tværs af de danske regioner.
Indeks 2001 = 100
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Region
Hovedstaden Region
Syddanmark Region
Midtjylland Region
Sjælland Region
Nordjylland
IVÆRKSÆTTERNES UDVIKLING
Det er især i de første leveår, at iværksættervirksomheder vokser kraftigt. Eksportiværksættere vokser kraftigere end iværksættere, der udelukkende afsætter deres produkter på hjemmemarkedet. Væksten hos eksportiværksætterne stammer primært fra indenlandsk omsætning.
Hvad kan en virksomhed forvente, når den starter op? Ud af 100 virksomheder, hvor mange vil så være tilbage, når to eller fem år er gået, og hvordan vil fremtiden da se ud? Hvor lang tid bruger iværksætterne på at skabe vækst – i omsætning og medarbejdere?
Som det fremgår af figur 1.4, så stiger den gennemsnitlige omsætning pr. virksomhed ganske markant i virksomhedens første leveår. Således fordobles omsætningen fra år 1 til år 2, og i de efterfølgende to år stiger omsætningen med over 10% om året. Det gælder uanset, om virksom
heden har eksport eller ej.
EKSPORTIVÆRKSÆTTERNE VOKSER MARKANT MERE
De eksporterende iværksættere har allerede i deres første leveår ca. 4 gange så stor omsæt
ning som de ikke eksporterende virksomheder. Det forhold er nogenlunde konstant frem til det fjerde leveår. Derefter opnår den eksporterende iværksætter endnu højere omsætningsvækst end hans/hendes ikke eksporterende kollega. Således har den ikkeeksporterende iværksætter en gennemsnitlig vækst i omsætningen på 1,9% om året fra det fjerde til det tiende leveår, hvor den eksporterende iværksætter opnår en omsætningsvækst på 9,4% om året i samme periode. Det svarer til, at den gennemsnitlige eksportiværksætter er blevet mere end 6 gange så stor som sin indenlandskorienterede kollega og omsætter for 16 mio. kr. mere i det tiende leveår.6
6. Disse tal er baseret på udviklingen blandt virksomheder etableret i perioden 2004-2014. Der er naturligt færre observationer af virksomheder med eksport ligesom der er færre observationer, jo ældre virksomheden er. Som følge heraf kan specielt udvik- lingen blandt eksportvirksomhederne og de ældre årgange være påvirket af få ekstreme observationer, fx meget store og succesfulde eksport-iværksættere, der trækker gennemsnittet opad.
Kilde: eStatistik samt egne beregninger.
Anm.: Hvert år er udregnet som gennemsnit af tilgængelige oberservationer fra 2004 og frem. Der er kun inddraget private byerhverv. Serien er deflateret ved forbrugerprisindekset, så prisudviklingen er fjernet (2015-priser)..
Eksport-iværksætterne har fra starten en højere gennemsnitlig omsætning end de iværksættere, der udelukkende afsætter deres produkter på hjemme markedet, og forskellen øges over tid.
FIGUR 1.4
Gennemsnitlig omsætning efter virksomhedens alder
År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8 År 9 År 10
5,0
0 10,0 15,0
mio. kr.
20,0 25,0
Eksporterende
virksomheder Alle
virksomheder Ikke-eksporterende
virksomheder
EKSPORT OMSÆTTES TIL NYE MEDARBEJDERE
Den stigende omsætning omsættes til vækst i medarbejderstaben. Såvel de eksporterende som ikkeeksporterende virksomheder beskæftiger gennemsnitligt et årsværk eller derunder i deres første leveår. Men i år 5 beskæftiger de eksporterende virksomheder 4,1 årsværk og de ikke
eksporterende virksomheder 1,4 årsværk i gennemsnit.
SELF-EMPLOYMENT VS VÆKSTIVÆRKSÆTTERE
Der tegner sig dermed et billede af to typer af iværksættere: En stor gruppe af iværksættere er af typen self-employment, hvis primære formål er at sikre beskæftigelse til sig selv. Denne kategori udgør en stor del af den ikkeeksporterende gruppe af iværksættere.
Den anden kategori er de vækstiværksætterne, der kendetegnes ved at have ambitionen om at skabe en stor virksomhed med flere ansatte. For de eksporterende nyetablerede virksomheder, er det ofte denne ambition, der driver værket fremad.
År 1 År 2 År 3 År 4 År 5
1,4 1,7 4,1
År 6 År 7 År 8 År 9 År 10
1 0 2 Gns. årsværk 35 6 7 8
4
Eksporterende
virksomheder Alle
virksomheder Ikke-eksporterende
virksomheder
FIGUR 1.5.
Gennemsnitlig antal årsværk efter virksomhedens alder
Kilde: eStatistik samt egne beregninger.
Anm.: Hvert år er udregnet som gennemsnit af tilgængelige oberservationer fra 2004 og frem. Der er kun inddraget private byerhverv.
Eksport-iværksætterne beskæftiger fra starten også flere årsværk end de
iværksættere, der udelukkende afsætter deres produkter på hjemmemarkedet,
og forskellen øges over tid.
DE EKSPORTERENDE IVÆRKSÆTTERE VOKSER PÅ HJEMMEMARKEDET
Særligt for de eksporterende virksomheder er, at omsætningsvæksten ikke primært stammer fra eksportmarkedet. Som det fremgår af figur 1.6, så er det især den indenlandske omsætning, der driver væksten blandt de eksporterende virksomheder.
Således vokser eksporten med gennemsnitligt 15% om året de første 10 leveår, mens den inden
landske omsætning vokser med 20% i samme periode, og i det tiende leveår udgør eksporten 35% af den samlede omsætning mod 43% i de helt nyetablerede virksomheder.
Gode rammer og muligheder på eksportmarkederne sikrer ikke kun eksportindtægter. Det øger iværksætternes muligheder for opskalering generelt; udviklingen i den indenlandske omsætning stiger i kraft af tilgang til eksportmarkedet.
Om det er de iværksættere, der er succesfulde indenlands, der søger udenfor landets grænser, eller om det er erfaringer fra de udenlandske markeder, der styrker virksomhederne indenlands, kan vi på baggrund af figur 1.6 ikke udtale os om. Men sammenhængen mellem vækst og enga
gement på eksportmarkedet er tydelig: eksport styrker konkurrenceevnen og væksten i en virk
somhed betragteligt.
Kilde: eStatistik samt egne beregninger.
Anm.: Hvert år er udregnet som gennemsnit af tilgængelige oberservationer fra 2004 og frem. Der er kun inddraget private byerhverv. Serien er deflateret ved Forbrugerprisindeks (FPI).
Vækst i den indenlandske omsætning bidrager kraftigere til fremgang blandt eksport-iværksætterne end eksporten gør.
FIGUR 1.6.
Omsætning for eksporterende virksomheder
År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8 År 9 År 10
2
20%
10%
0%
30%
40%
50%
60%
0 4
mio. kr. 68
14 12 10
Gns.
eksportværdi Gns. eksportandel (%)
Gns. indenlandsk omsætning
En forudsætning for succesfuldt iværksætteri er naturligvis, at virksomheder overlever. Af figur 1.7 fremgår overlevelsesraten for virksomhederne i de enkelte år. Efter fem år vil 56% af iværk
sætterne fortsat være aktive. Som udgangspunkt har iværksætteren 43% chance for at overleve de første ti år, og en forventet levealder på 6,9 år. Men efter hvert år stiger sandsynligheden for at overleve år ti i kraft af, at færre og færre iværksættere falder fra som årene går. Derfor har virksomheder, der har klaret sig igennem år fem da også 71% chance for at klare den til og med år ti og kan forvente at leve i yderligere 12,2 år. Denne tendens stiger jo ældre årgangen af iværksættere bliver.
ANDELEN AF VÆKSTIVÆRKSÆTTERE ER STEGET
Udviklingen i den gennemsnitlige iværksættervirksomhed er naturligvis afgørende for iværksætte
riets samfundsøkonomiske betydning. De senere år er fokus på opskalering og vækstiværksættere imidlertid øget. Bl.a. internationale undersøgelser viser, at vækstiværksættere har stor betydning for økonomisk vækst og udvikling. Således anses vækstiværksættere som en vigtig faktor for den økonomiske og velstandsmæssige udvikling i Danmark.
År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 År 6 År 7 År 8 År 9
0 år 5 år 10 år 15 år 20 år 25 år 30 år 35 år 40 år
10%
0%
20%
30%
50%
60%
80%
70%
100%
90%
40%
Gennemsnitlig
overlevelsesrate Sandsynlighed for at overleve år 10
FIGUR 1.7.
Overlevelsesrate
Kilde: eStatistik samt egne beregninger.
Anm.: Hvert år er udregnet som gennemsnit af tilgængelige oberservationer fra 2004 og frem. Der er kun inddraget private byerhverv. Forventet yderligere levetid er beregnet på baggrund af marginal frafaldshyppighed i det givne år.
Hvis din virksomhed overlever år 5, så forventes din virksomhed at leve i yderligere 12,2 år.
Forventet yderligere levetid
landetHele Region
Hovedstaden Region
Sjælland Region
Syddanmark Region
Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Erhvervsstyrelsen
Vækstiværksættere defineres som nye virksomheder inden for markedsmæssige erhverv, der har 5 eller flere ansatte to år efter deres etablering og en gennemsnitlig årlig vækst på mere end 10 pct. i de følgende 3 år. Andelen af vækstiværksættere beregnes ved at sætte antal vækstiværksættere i forhold til antal nye virksomheder (startet de samme år som vækstiværksætterne) med mindst 5 ansatte ved vækstperiodens start.
Andelen af vækstiværksættere er steget støt siden 2010.
FIGUR 1.8.
Andel af
vækstiværksættere
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014
5%
0%
10%
15%
20%
35%
30%
25%
Siden 2010 er andelen af vækstiværksættere steget fra 10% til næsten 30% i 2014. Mulighederne omkring Danmarks to største byer, København og Århus, lader til at være særligt befordrende for kraftig vækst blandt iværksætterne. Således bidrager Region Hovedstaden og Region Midtjylland særlig kraftigt til vækstiværksætteri i mange af årene.
I 2014 voksede andelen af vækstiværksættere i Region Sjælland kraftigt. Det skyldes i et vist omfang, at der var flere vækstiværksættere end året før. Men først og fremmest skyldes det et lavt antal af virksomheder etableret i 2009 med minimum 5 ansatte efter tre år (nævneren).
INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
Sammenligner vi iværksætteriet i Danmark med de øvrige EU-lande, ligger Danmark blandt de bedste i forhold til nyetableringer og overlevelse. Det skyldes bl.a. en god iværk- sætterkultur.
Figur 1.9 viser etableringsraten i et udpluk af EUlandene. Med en etableringsrate på 11,1% ligger Danmark i top 10, et lille stykke over EU27 gennemsnittet. Hvis vi sammenligner Danmark med vores nærmeste handelspartnere, Tyskland, Sverige, Storbritannien og Norge, så har Danmark den største andel af iværksættervirksomheder kun overgået af Storbritannien.
Litauen Slovakiet Letland Portugal Storbritannien Polen Bulgarien Malta Danmark Slovenien Estland EU 27 (gns.) Rumænien Holland Luxembourg Ungarn Frankrig Spanien Tjekkiet Norge Finland Kroatien Schweiz Sverige Tyskland Italien Østrig Cypern Irland Belgien
5%
0%
10%
15%
20%
14,3% 11,1% 10,3% 10,1% 8,3% 7,9% 7,2% 7,2%
30%
25%
FIGUR 1.9.
Etableringsrate i EU-landene samt Norge og Schweiz i 2014
Kilde: EUROSTAT.
Anm.: EU 27 består af de 27 EU-medlemslande i 2014, da der ikke er data for Grækenland. Afvigelser i denne figur fra de danske tal skyldes, at tallene fra Erhvervsstyrelsen kun inddrager iværksætteri inden for markedsmæssige erhverv, mens EUROSTAT inddrager alle brancher, inkl. de offentlige brancher
Danmark ligger med en etableringsrate på 11,1% på en 9. plads
blandt EU-landene.
Rumænien Sverige Luxembourg Østrig Holland Estland Danmark Slovenien Bulgarien Italien Tjekkiet Frankrig Finland EU 27 (gns.) Cypern Norge Storbritannien Spanien Polen Tyskland Slovakiet Ungarn Letland Litauen
56,8% 51,5% 45,7% 43,4% 42,5% 41,1% 40,7% 39,0%
FIGUR 1.10
Overlevelsesrate for 5 år gamle virksomheder i EU-landene samt Norge og Schweiz i 2014
Kilde: EUROSTAT.
Anm.: EU 27 består af de 27 EU-medlemslande i 2014, da der er ikke er data for Grækenland. Afvigelser mellem figur 1.7 og figur 1.10 ligger i, at der i figur 1.7 kun er inddraget private byerhverv.
Målt på overlevelsesraten efter fem år ligger Danmark med 46% på 7. pladsen blandt EU-landene.
Også målt på overlevelsesraten for nye virksomheder fem år efter etablering ligger Danmark i top 10. Med en overlevelsesrate på 46% efter fem år er Danmark placeret på 7. pladsen, lidt højere end gennemsnittet på EU plan. Vores naboland, Sverige, ligger helt i top med en overlevelsesrate på 57% De øvrige nordiske lande ligger lige over EUgennemsnittet.
En årsag til Danmarks topplacering kan findes i en række indikatorer for iværksætterkulturen, som The Global Entrepreneurship and Development Institute (GEDI) har opstillet. Her ligger Danmark nummer 5 på verdensranglisten over iværksætteri, lige efter Sverige på 4. pladsen. Danmark fremhæves bl.a. for support af iværksætterkultur, produktinnovation og menneskelig kapital.7
10%
0%
20%
30%
50%
60%
70%
40%
7. GEDI, https://thegedi.org/countries/denmark og https://thegedi.org/global-entrepreneurship-and-development-index/
DELKONKLUSION
Omfanget af iværksætteri i Danmark afhænger i høj grad af konjunktursituationen. Når der er økonomisk fremgang og gode afsætningsmuligheder, etableres mange nye virksomheder. Det så vi i årene op til finanskrisen, hvor der blev etableret historisk mange nye virksomheder inden for især bygge og anlægsbranchen.
Konjunktursituationen vendte som bekendt brat ved finanskrisens udbrud i 2008, hvilket også betød, at der blev etableret 34% færre nye virksomheder i 2009 end blot to år tidligere. Siden da har der atter været fremgang i iværksætteriet, primært trukket af nyetableringer inden for bygge og anlæg samt videnservice.
En stor del af iværksætteriet sker traditionelt i de store byer med Region Hovedstaden som det absolutte kraftcenter. Siden finanskrisen er denne tendens blevet forstærket, idet iværksætteriet er vokset kraftigere her end i de andre regioner.
Region Midtjylland og Region Sjælland blev kraftigt ramt af bygge og anlægsiværksætteriets opbremsning i forbindelse med finanskrisen. Siden har Sjælland og Midtjylland haft en pæn frem
gang, hvorfor antallet af nyetableringer er højere i dag end for 15 år siden. I Region Syddanmark og Region Nordjylland er iværksætteriet i dag på nogenlunde samme niveau som for 15 år siden.
Det er især i de første par leveår, at iværksættervirksomhederne vokser kraftigst, både set i forhold til omsætning og antal årsværk. Eksportiværksættere vokser kraftigere end de iværksættere, der udelukkende afsætter deres produkter på hjemmemarkedet. Væksten skyldes imidlertid i højere grad kraftig fremgang i omsætningen på hjemmemarkedet end eksportvækst. Det understreger eksportiværksætternes højere konkurrenceevne.
Sammenligner vi iværksætteriet i Danmark med de øvrige EUlande, ligger Danmark i top 10 både hvad angår etableringsrate og overlevelsesrate efter fem år. På verdensplan ligger Danmark ifølge GEDI indekset på 5. pladsen i forhold til god iværksætterkultur.
DEL 2
IVÆRKSÆTTERNES FORVENTNINGER TIL
FREMTIDEN – BAROMETER 2017
IVÆRKSÆTTER: JUBELOPTIMIST
Der er høje forventninger til væksten fra iværksætterne. Langt de flest forventer, at omsætningen stiger over de næste 12 måneder. Netop optimismen er en del af DNA’et hos iværk- sætterne.
At tage springet og starte egen virksomhed kræver en stor portion gåpåmod. Iværksætteren forlader den trygge situation som lønmodtager og baserer fremtidig indtægt alene på egen indsats i et ofte omskifteligt og usikkert marked. At have positive forventninger til fremtiden er for en iværksætter naturligt og en del af grundessensen i det at stifte og drive virksomhed.
Derfor er det heller ikke overraskende, at knap 4 ud af 5 iværksættere tilkendegiver, at de forventer en positiv vækst i omsætningen indenfor de kommende 12 måneder, jf. figur 2.1. Den markante optimisme spreder sig i større eller mindre grad over alle grupper af iværksættere. På tværs af branche, geografi, virksomhedens alder mv.
4%
2017
2%
2016
Falder Uændret Stiger
14% 83%
17% 79%
FIGUR 2.1
Forventninger til omsætning de kommende 12 måneder
Næsten fire ud af fem iværksættere forventer vækst i omsætning.
I dette kapitel vil vi på baggrund af besvarelserne fra de i alt 1245 iværksættere dykke længere ned i forskellige elementer af denne iværksætteroptimisme. Og vi præsenterer, hvordan fremtiden ser ud fra iværksætternes eget synspunkt.
VÆKSTFORVENTNINGER
Iværksætternes forventninger til 2017 er stort set de samme, som vi så i 2016, dog lidt faldende. Den lidt lavere optimisme skyldes sandsynligvis et mindre konjunkturfald i andet halvår 2016 og hændelser som fx Brexit, der har påvirket markederne.
Iværksætterne ser generelt lyst på fremtiden. Således svarer næsten hver fjerde, at de forventer en omsætningsvækst på mindst 50%, og omtrent samme procentandel forventer en vækst på 2050% mens 35% forventer en vækst på mellem 020% Det er ikke noget nyt fænomen. Til sammenligning svarede ca. 80% af respondenterne til Iværksætterbarometeret 2016, at de forventede positiv vækst, og 23% af disse endog en vækst på over 50%.
Svarfordelingen på spørgsmålet: Hvor meget forventer du at øge omsætningen inden for de næste 12 måneder?
Optimismen er stort set uændret, dog faldet en smule ift. 2016.
Faldende eller uændret Vækstpositive (0-20%) Vækstoptimistiske (20-50%) Vækstambitiøse (50%+)
21% 35%
2017
20% 29%
2016 28% 23%
22%
22% FIGUR 2.2
Optimisme omkring vækst i omsætningen
Vi har således inddelt iværksætterne i tre kategorier, hvilket også fremgår af figur 2.2:
VÆKSTAMBITIØSE (forventet omsætningsvækst 50%+)
VÆKSTOPTIMISTISKE (forventet omsætningsvækst 20-50%)
VÆKSTPOSITIVE (forventet omsætningsvækst 0-20%)
Set i forhold til barometeret 2016 er det især gruppen af vækstoptimistiske iværksættere, der er blevet mindre, og tilsvarende er den vækstpositive gruppe blevet større. Hvor disse to grupper i Iværksætterbarometeret 2017 udgør henholdsvis 22% og 35%, udgjorde de samme grupper henh. 28% og 29% i barometeret 2016.
Iværksætternes vækstforventninger er altså dalet en smule siden sidste år. Baggrunden kan være svær at afdække fuldt. Men forventningerne afspejler en svag opbremsning i flere konjunkturin
dikatorer og en generel øget usikkerhed vedrørende eksport. Fx er det samlede private forbrug stagneret i 3. kvartal 2016, hvilket også gælder beskæftigelsen for lønmodtagere. Brexit, og at der blev sået tvivl om værdien af USA’s frihandelsaftaler under den amerikanske præsidentvalgkamp, spiller nok også ind.
Baseret på spørgsmålet: Hvor meget forventer du at øge omsætningen inden for de næste 12 måneder?
OPTIMISME OG VIRKSOMHEDENS ALDER
Iværksætteres forventninger til vækst i omsætningen falder, jo længere virksomheden har eksisteret.
Som det fremgår af figur 2.2, er andelen af de vækstambitiøse og de vækstoptimistiske fortsat mindre, mens de vækstpositive er blevet væsentligt større i 2017 end de var i 2016. Overordnet set er tendensen dog den samme som vi så i 2016: Jo mere erfaring en virksomhed har, jo mindre optimistisk sættes forventningen til væksten.
At optimismen falder med årene er ikke unaturligt. Mange virksomheder har typisk en meget mindre omsætning de første leveår indtil kundeporteføljen og dermed salg og omsætning vokser.
Dog gemmer der sig bag tallene i figur 2.2 også en ungdommens optimisme: Virksomheder oprettet i 2015 og 2016 har i gennemsnit tre år yngre grundlæggere end de øvrige virksomheder har. Det bidrager positivt på vækstforventningerne blandt nyere virksomheder, som vi kigger nærmere på i næste afsnit.
2016
2011 2015
2015 2014
2014 2013
2013 2012
2012
12%
13%
33%
22%
36%
34%
18%
31%
24%
15%
33%
28%
20%
27%
22%
30%
20%
20%
32%
27%
23%
22%
25%
31%
23%
24%
40%
37%
19%
18%
18%
22%
21%
30%
39%
34%
16%
13%
24%
23%
FIGUR 2.3.
Vækstforventninger i 2017 fordelt på etableringsår
FIGUR 2.4.
Vækstforventninger i 2016 fordelt på etableringsår
Rest
Rest
Vækstpositive
Vækstpositive
Vækstoptimistiske
Vækstoptimistiske
Vækstambitiøse
Vækstambitiøse
ALDER PÅ IVÆRKSÆTTEREN
De yngste iværksættere er mere optimistiske en deres ældre kolleger. Mere end hver tredje af iværksætterne, der er født i 1990-1999, er vækstambitiøse.
Gennemsnitsalderen for respondenterne i denne analyse er ca. 45 år. 60% af de adspurgte respondenter er i aldersgruppen 4565 år. Respondenternes aldersfordeling fremgår af figur 2.5.
De helt unge iværksættere udviser en markant større optimisme end de ældre. Således har hele 36% af de yngste iværksættere i Iværksætterbarometeret 2017 tilkendegivet, at de forventer en vækst på over 50%. Det overgår langt alle øvrige aldersgrupper og er hele 14 procentpoint over gennemsnittet for hele stikprøven, jf. figur 2.6.
1940-1949
1940-1949
1950-1959
1950-1959
1960-1969
1960-1969
1970-1979
1970-1979
1980-1989
1980-1989
1990-1999
1990-1999 4%
2016 2017 2016 2017 2016 2017 2016 2017 2016 2017 2016 2017
12%
19%
6%
29% 30%
4%
13%
19%
8%
27% 29%
Rest Vækstpositive
2016
Vækstoptimistiske 2017
Vækstambitiøse
FIGUR 2.5.
Respondenternes aldersfordeling
FIGUR 2.6.
Vækstoptimisme givet iværksætterens alder De yngste iværksættere er markant mere optimistiske end de lidt ældre grupper.
35% 37%
22% 25% 22% 21% 20% 19%
15% 21%
11% 10%
29% 28%
31% 30% 32% 38%
28% 36% 31% 37%
13% 25%
19% 19%
26% 23% 27% 21% 29% 23% 28% 21%
33% 29%
18% 16% 21% 22% 19% 20% 23% 22% 26% 20% 43% 36%
Bygge og
anlæg Handel mv. Industri Kommuni kation Operationel Videnservice Samlet
service Øvrige
2016 2017 2016 2017 2016 2017 2016 2017 2016 2017 2016 2017 2016 2017 2016 2017
Rest Vækstpositive Vækstoptimistiske Vækstambitiøse
Sammenhængen mellem alder og optimisme træder også tydeligt frem, når gruppen af iværksæt
tere født i 19901999 sammenlignes med respondenterne fra samme aldersgruppe i Iværksætter
barometeret 2016. Hele gruppen er blevet ét år ældre, og i Iværksætterbarometeret 2017 udviser de en mere forsigtig vækstforventning. Dette kan skyldes alderens ’dæmpende’ effekt på især de meget ambitiøse iværksætteres vækstforventninger, jf. figur 2.6.
En markant større andel af de ældste iværksættere har ingen eller negative forventninger til væksten de kommende 12 måneder, jf. figur 2.6. For manges vedkommende hænger det givetvis sammen med afvikling af virksomheden ved slutningen af den aktive erhvervskarriere. Alligevel er det bemærkelsesværdigt, at over 60% af respondenterne, der er født før 1950, fortsat forventer en positiv vækst i omsætningen. Det grå guld er bestemt ikke en uinteressant gruppe blandt iværksættere.
BRANCHEFORDELING
Iværksætterne inden for byggebranchen er generelt de mindst optimistiske, men til gengæld er forventningen til højere vækst end tilfældet var i 2016. De mest optimistiske brancher er Industri og Kommunikation.
På tværs af alle brancher er der en god tro på væksten i det kommende år. I alle brancher er der positive vækstforventninger for minimum ¾ af respondenterne, jf. figur 2.7. Særligt optimistiske er iværksætterne inden for Industri og Kommunikation. Her forventer over halvdelen af responden
terne i 2017 en omsætningsvækst på minimum 20%, hvilket tyder på, at iværksættere i Industri og Kommunikation er af typen vækstoptimistiske eller vækstambitiøse.
Industri- og kommunikationsbranchen er de mest vækstoptimistiske.
26% 16% 15% 22%
23% 24%
18% 20%
25% 18% 12% 24%
15% 25%
23% 21%
40%
32% 23% 26% 29% 24% 29% 29%
37%
37% 34% 21% 44% 27% 40% 35%
23% 28%
31% 26%
30%
25%
30% 28%
22% 22%
25% 25%
25%
22%
21% 22%
11% 16% 24% 24% 31% 29% 26% 30% 18% 15% 27% 26% 23% 16% 23% 22%
FIGUR 2.7.
Vækstforventninger
givet branche
I flere af brancherne har der været en positiv udvikling i vækstforventningerne. Særligt interessant er de optimistiske vinde inden for branchegrupperne Bygge og Anlæg samt Kommunikation. Her er andelen af vækstambitiøse iværksættere steget fra Iværksætterbarometeret 2016 til Iværksæt
terbarometeret 2017. Bygge og Anlæg er en meget konjunkturafhængig branche, og udviklingen kan være et udtryk for en generelt større tillid den økonomiske udvikling.
Virksomheder i branchegrupperingerne Handel og Industri udviser en mindre nedadgående tendens. Fra Iværksætterbarometeret 2016 til Iværksætterbarometeret 2017 er den vækstoptimi
stiske gruppe faldet fra 28% til 22% og den vækstpositive andel forøget omtrent tilsvarende.
Idet branchegruppen Handel m.v. er den største blandt iværksættere, har den stor betydning for den lettere nedadgående tendens fra målingen i 2016 til 2017. Årsagen til, at iværksættere inden for handelsbranchen var en anelse mindre optimistisk end året før, kan hænge sammen med, at det private forbrug var stagnerende i 3. kvt. 2016. Samtidig oplever denne gruppe af virksom
heder en meget markant konkurrence for både danske og internationale internetbutikker, der giver stigende usikkerhed og konkurrence, som man ikke tidligere har oplevet.
REGIONALE PERSPEKTIVER
Der er stort set lige høje forventninger i de fem regioner.
Dog er iværksætterne lidt mere optimistiske i regionerne Midtjylland og Hovedstaden. Til gengæld er det en meget lille del af iværksætterne i Nordjylland, der forventer status quo eller negativ vækst.
Overordnet set deler iværksætterne samme forventninger til væksten uafhængig af placering i landet. Som det fremgår af figur 2.8 er spredningen på mange måder meget ens for alle landets regioner.
Ikke overraskende findes en mindre overvægt af iværksættere med høje vækstforventninger i Region Midtjylland og Hovedstaden. 47% og 45% af iværksætterne i henholdsvis Region Midtjyl
land og Hovedstaden angiver, at de forventer en omsætningsvækst på mindst 50% Det overgår Syddanmark og Sjælland. Nordjylland har færre meget vækstoptimistiske, men til gengæld er der kun ca. 15%, der angiver forventninger om negative eller stagnerende omsætning. Det er det klart laveste antal blandt de fem regioner.
Rest Vækstpositive Vækstoptimistiske Vækstambitiøse Hovedstaden
Sjælland Syddanmark Midtjylland
Nordjylland 15% 39% 27% 18%
20% 33% 25% 22%
21% 34% 22% 23%
23% 35% 20% 22%
24% 37% 18% 21%
FIGUR 2.8.
Vækstoptimisme efter regioner
Iværksætterne i Region Hovedstaden og Midtjylland har lidt højere vækstforventninger end iværksættere i de andre regioner.
Betragtes udelukkende andelen af iværksættere, der forventer uforandret eller negativ vækst, tegner regionerne Syddanmark og Sjælland sig for det mindst optimistiske billede. Henholdsvis 23% og 24% forventer uforandret eller negativ vækst de kommende tolv måneder. Iværksætterne i disse regioner er dermed de mest forsigtige mht. vækstforventninger.
ERHVERVSSTRUKTURER STYRER FORVENTNINGERNE REGIONALT
En stor del af forklaringen på de regionale forskelle i iværksætternes forventninger skal ses i de fem regioners forskellige erhvervsstrukturer. En relativt høj andel af iværksættere inden for fx kommuni
kation i Hovedstadsregionen trækker forventningerne i positiv retning. En anden del af forklaringen er, at iværksætterne i de forskellige regioner har forskellige forventninger til fremtiden. En handels
virksomhed i Region Hovedstaden er generelt mere optimistisk end kollegaen i Nordjylland.
Erhvervsstrukturen er forskellig i landets regioner, og det gælder dermed også for iværksæt
terne. Figur 2.9 viser, hvorledes respondenterne i Iværksætterbarometeret 2017 fordeler sig efter branche og region. I Hovedstaden er det især de videntunge brancher, der fylder en stor del. I Region Sjælland er det til gengæld Handel samt Bygge og anlæg, der er relativt store. Derfor er det heller ikke underligt, at der netop i Region Sjælland er et stort vækstoptimistisk segment, idet dette afspejler forventninger i den store handelssektor i regionen. Som nævnt ovenfor er der en stor grad af optimisme i videntunge erhverv som Kommunikation og Videnservice. Det forklarer en del af optimismen i Midtjylland og Hovedstanden, hvor disse brancher fylder meget.
Hovedstaden
Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland
FIGUR 2.9.
Fordeling af respondenterne på brancher og regioner
FIGUR 2.10.
Andel af iværksættere med høje vækst- forventninger Videnservice og Kommunikation fylder mere i Region Hovedstaden end
i de øvrige regioner.
Kommunikation i Region Midtjylland har de højeste vækstforventninger.
Men erhvervsstrukturen kan ikke forklare det hele. Inden for selve brancherne kan der være store forskelle mellem iværksætternes forventninger på tværs af regionerne.
Af figur 2.10 fremgår en sammenligning af andelen af iværksættere, der forventer høj vækst inden for udvalgte brancher på tværs af regioner. Inden for Handel har iværksætterne i Hovedstaden og Syddanmark mest tro på fremtiden, mens særligt de nordjyske iværksættere sætter forvent
ningerne lidt lavere. Derudover er de midtjyske respondenter inden for Bygge og anlæg mere optimistiske end deres kolleger i de øvrige regioner. Ser man på gruppen ”Øvrige Brancher” er der også relativt store forskelle i forventningerne til fremtiden.
Viden- service
Viden- service Kommuni kation
Kommuni kation
Operationel service
Operationel service Industri
Industri
Øvrige
Øvrige Handel
mv.
Handel mv.
Bygge og anlæg
Bygge og anlæg
Note: ved kryds mellem regioner og brancher skal man være opmærksom på, at visse respondentgrupper er små.
Derfor skal resultaterne fortolkes med forsigtighed.
Note: ved kryds mellem regioner og brancher skal man være opmærksom på, at visse respondentgrupper er små. Derfor skal resultaterne fortolkes med forsigtighed. I denne figur er der fx kun otte nordjyske iværksættere i branchen Industri, hvilket kan betyde, at andelen af iværksættere med høje vækstforventninger er højere end den reelt er.
Nordjylland Hovedstaden
36
49
61
50
35
48 40
56
45 43
73
43 47
33 36 38
88
50 44
55
45 27
38
50 56
46 51
27 40
50
42 47
41 44
23
% % % % % % %
Sjælland Syddanmark Midtjylland
8%
7%
13%
14%
11%
23%
33%
27%
33%
31%
22%
15%
13%
14%
15%
5%
7%
7%
3%
8%
13%
10%
8%
7%
5%
7%
8%
13%
11%
13%
22%
20%
19%
18%
17%
Hvis man kigger på forventningerne til forøgelse af antal medarbejdere, er der større regionale forskelle. Figur 2.11 viser andelen af iværksættere fordelt på regioner, der forventer at øge antallet af medarbejdere indenfor det næste år. For samtlige regioner er denne andel faldet ift. Iværksæt
terbarometeret 2016. Igen skiller Region Hovedstaden sig ud i toppen, idet 36% forventer at forøge antallet af medarbejdere.
Modsat forventningerne til vækst i omsætning, er optimismen angående jobvækst langt mere ensartet. Tilsyneladende er der en regional forskel i modet til at ansætte på tværs af bran
cherne, hvilket kan tyde på en underliggende forskel i omstændighederne for regionerne. Af figur 2.12 fremgår andelene af iværksættere, der forventer af ansætte flere medarbejdere i det kommende år.
Her er der flere ting at fremhæve. Særligt er der en stor forskel på forventningen til jobvækst inden for Bygge og anlæg regionerne imellem. Selvom vækstforventninger blandt de københavnske iværksættere inden for Bygge og anlæg var mindre end i de andre regioner, så er deres lyst til at ansætte langt større.
Hele 63% angiver, at de forventer at forøge antallet af medarbejdere indenfor de næste 12 mdr. Endvidere overgår også de københavnske handelsiværksætteres forventninger de øvrige regioner. Særligt i Region Sjælland er der lave forventninger til væksten i antal ansatte indenfor denne branche.
Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark
2016 2017 2016 2017 2016 2017 2016 2017 2016 2017
41% 36% 36% 31% 40% 33% 37% 30% 41% 33%
58% 61% 64% 68% 60% 63% 63% 67% 58% 66%
1% 3% 0% 1% 0% 4% 1% 3% 1% 1%
FIGUR 2.11.
Forøgelse af antal medarbejdere efter region
Nej, falder Nej, uændret Ja
Kryds mellem region og spørgsmålet: Forventer du at øge antallet af medarbejdere i din virksomhed inden for de næste 12 måneder?
Viden- service Kommuni kation Operationel
service
Industri Øvrige
Handel Bygge mv.
og anlæg
Selvom erhvervsstrukturen i regionerne er skyld i forskellene i iværksætternes forventninger i forhold til omsætning og jobvækst på tværs af regionerne, så er der også forskelle i iværksætternes forventninger selv inden for den samme branche.
Visse brancher har bedre vilkår i nogle regioner frem for i andre. Det kan handle om efterspørgslen efter iværksætternes produkter, muligheden for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft eller skaffe kapital eller rammevilkår, der fastsættes af kommune, region og stat.
Hvad angår forventninger til især jobvækst er det særligt Region Hovedstaden, hvor iværksæt
terne forventer at skulle rekruttere det næste års tid. Optimisme inden for bygge og anlæg kan have en sammenhæng til store regionale anlægsinvesteringer (infrastruktur, hospitaler, skoler, fængsler mv.)
FIGUR 2.12.
Andel der forventer at ansætte yderligere medarbejdere inden for kommende 12 måneder
Note: ved kryds mellem regioner og brancher skal man være opmærksom på, at visse respondentgrupper er små.
Derfor skal resultaterne fortolkes med forsigtighed.
Baseret på et kryds mellem region og spørgsmålet: Forventer du at øge antallet af medarbejdere i din virksomhed inden for de næste 12 måneder?
64
42
35 38 35 34
23
33 35
43 46
21
34
17 11
36
50
33
44
32 27 25
21
83
44 46
32
21
40 38
32 33
41
22 23
% % % % % % %
Nordjylland
Hovedstaden Midtjylland Sjælland Syddanmark
ANTAL EJERE
Flere ejere er lig med højere vækstforventninger. Der er markant større ambitioner og højere forventninger blandt de virksomheder, som er to eller flere ejere.
I de senere år er det blevet mere udbredt med en større ejerkreds blandt nyere virksomheder.
Flere iværksættere går sammen for i fællesskab at føre drømmen om egen virksomhed ud i livet.
Ud over blot den åbenlyse fordel at have flere hænder og fødder, har det også en tydelig positiv effekt på forventninger til væksten i de kommende år.
Langt størstedelen af iværksættere er alene om at eje deres virksomhed. Ifølge Iværksætter
barometeret 2017 har 76% af virksomhederne i barometeret kun én ejer, 16% har to, mens de resterende 8% har tre eller flere, jf. figur 2.13.
Figur 2.14 viser en tydelig sammenhæng mellem antallet af ejere og vækstforventninger de kommende 12 måneder. Dykker vi ned i tallene kan vi se, at næsten 70% af virksomhederne med fire eller flere ejere og mere end 60% af virksomheder med 3 ejere angiver, at de forventer en omsætningsvækst på mindst 20%. Til sammenligning forventer kun knap 40% af virksomhederne med én ejer så høj omsætningsvækst.
Når ejerstrukturen ændres fra én til blot to ejere, sker der en markant forøgelse af optimisme. 40%
af eneejerne forventer vækst på over 20% mod 58% blandt iværksættere med to ejere.
De fleste virksomheder har kun én ejer.
Ca. hver fjerde af de adspurgte har to eller flere ejere.
FIGUR 2.13.
Fordeling af virksomheder efter ejerstruktur
76%
1 2 3
4 eller flere
16%
4%
4%
Svarfordeling på spørgsmålet: Hvor mange ejere har din virksomhed, inklusiv dig selv (i form af personer eller andre virksomheder)?
Ejerstrukturens positive effekter begrænser sig ikke til forventninger til omsætningen, som også har en sammenhæng med det øgede behov for at skabe en indtægt for to eller flere.
Forventningen til udviklingen i antallet af ansatte i virksomheden er også større hos virksomheder med flere ejere. Mens 26% af virksomhederne med én ejer forventer at forøge antallet af ansatte, så er forventningerne langt større blandt virksomheder med flere ejere.
Ved 2 eller 3 ejere er det henholdsvis 51% og 56%, der forventer at forøge antallet af ansatte.
Blandt virksomheder med 4 eller flere ansatte har 72% positive forventninger til udviklingen i arbejdskraften.
Det er tydeligt, at iværksætterfællesskaber har en markant positiv effekt på forventningerne og optimismen i virksomheden.
Det er derfor vigtigt at se på mulighederne for, hvordan man med fx politik, offentlig erhvervs
fremme og inkubationsmiljøer kan skabe rammer, der opmuntrer og understøtter iværksættere til at starte op som et team frem for alene.
Virksomheder med flere ejere er langt mere vækstambitiøse.
Virksomheder med flere ejere forventer også at øge medarbejderstaben.
1
1 2
2 3
3 4 eller flere
4 eller flere
Rest
Nej, falder
Vækstpositive
Nej, uændret
Vækstoptimistiske
Ja
Vækstambitiøse 23%
4%
14%
4%
9%
7%
12%
4%
37%
28%
29%
19%
21%
71%
28%
47%
23%
37%
25%
26%
18%
26%
31%
51%
38%
56%
43%
72%
FIGUR 2.14.
Fordeling af vækst- optimisme efter antal virksomhedsejere
FIGUR 2.15.
Fordeling af forøgelse af medarbejdere efter antal virksomhedsejere
Kryds mellem spørgsmålene: Hvor mange ejere har din virksomhed, inklusiv dig selv (i form af personer eller andre virksomheder)? og Forventer du at øge antallet af medarbejdere i din virksomhed inden for de næste 12 måneder?
JOBVÆKST
At ansætte en medarbejder er ofte stor gevinst for iværksætterne. Men at indgå i rollen som arbejdsgiver er en investering af betydelig størrelse og indebærer risiko for virksomheden. Derfor ser vi, at selvom mange iværksættere har en relativ stor optimisme til udviklingen i omsætning, er mange mere reserverede i forhold til at ansætte medarbejdere.
Hele 79% af respondenterne forventer en forøgelse i omsætningen de kommende 12 måneder.
Men kun ca. 33% forventer at forøge antallet af ansatte i samme periode, jf. figur 2.16.
Dog er der ikke underligt en klar sammenhæng mellem forventninger til vækst i omsætning og beskæftigelse. Iværksættere med de største vækstforventninger er også dem, der oftest forventer at følge op med flere ansatte. Således forventer over halvdelen af de vækstambitiøse og de vækstop
timistiske iværksættere at forøge antallet af medarbejdere. Kun 24% af den vækstpositive gruppe forventer det samme, jf. figur 2.17.
Hver tredje iværksætter forventer at ansætte i 2017. Tallet er lidt lavere end i 2016.
FIGUR 2.16.
Forventninger om udvidelse af stab inden for 12 måneder
2016 2017
Nej, falder Nej, uændret Ja 60%
64%
1%
2%
39%
33%
Spørgsmålsformuleringen er Forventer du at øge antallet af medarbejdere i din virksomhed inden for de næste 12 måneder?, hvortil man kan svare: "Nej, falder", "Nej, Uændret" eller "Ja".
