KULTURHISTORISK MUSEUMSFORENING.
A a r s m ø d e i N æ stv e d 12. J u n i 1936.
Mødet, der begyndte Kl. 10 Form., holdtes i Næstved Museum, Byens middelalderlige Helligaandshus. Efter at Inspektor H. O.
B o n e havde hudt Velkommen, valgtes Am tsforvalter Hoick, M a ribo. til Dirigent. Følgende 26 Museer var repræsenterede: Frede
riksværk. Holbæk, Kalundborg, Næstved, Rønne, Maribo, Odense, Svendborg, Nyborg, Hjørring, Nykøbing M., Aalborg, Hobro, A a r
hus, Aarhus gamle By, Horsens, Ringkøbing, Herning, Ribe, Varde og Haderslev samt Nationalmuseets 2. Afdeling, Dansk Folkem u- seum, Københavns Bymuseum, Post- og Telegraf museet og Kron- borgmuseet.
Dagsordenens Punkt 1, Foreningsmeddelelser. Formanden, Kredslæge Moller: l Aarets Løb er i Foreningen indmeldt tre M u seer, Skagens Fortidsminder, Sønderborg Amts Museum og Fre- deriksværks og Omegns Museum. Det sidstnævnte har for Ind
meldelsen været ganske ukendt for Foreningen, og jeg byder det derfor særlig Velkommen. Desværre maa tilføjes, at der er ud- gaaet et Medlem, nemlig Helsingør Museum, som er strøget af Medlemslisten, fordi det i flere Aar ikke har betalt Kontingent og ikke har besvaret Kassererens Breve. Medlemstallet er herefter 55, hvoraf 44 Provinsmuseer, deriblandt alle de statsunderstøt
tede undtagen Gammel-Estrup.
Med Længsel har vi imødeset, at Undervisningsministeriet vilde genoptage de ifjo r paabegyndte Forhandlinger om Provinsmu- seernes Forhold, og der er baade gennem Nationalmuseet og d i
rekte fra Bestyrelsen fremsat Henvendelser herom. Ministeriet ønskede im idlertid at bearbejde Besvarelserne paa de Spørgeske
maer, som det ifjo r udsendte til alle de kendte Provinsmuseer, og da dette paa Grund af et Sekretærskifte ikke kunde ske hurtigt, blev det paa vort forrige Aarsmøde (se S. 78) omtalte Underud
valg først indkaldt til Mode 26. Marts iaar. Dets Medlemmer er Kontorchef Korsgaard, Direktør Mackeprang, Inspektør C. A.
Jensen og Museumsforeningens Formand.
P a a M ø d e t o p ly s te K o n t o r c h e f e n , at en S n es a f de M u s e e r, til h v e m S k e m a e t v a r s e n d t, ik k e h a v d e s v a re t, h la n d t d e m to a f de s ta ts u n d e r-
stø tte d e . M e lle m de ik k e s ta ts u n d e rs tø tte d e , so m e r fo r b le v e t tavse, e r d e r 7 K ø b s t a d s m u s e e r og 11 S ta tio n s - og L a n d s b y m u s e e r . N a v n e n e b le v n a t u r lig v is n æ v n e d e , m e n h e r i F o r e n in g e n s k a l de f o r t ie s ; det m a a v æ re n o k i al A lm i n d e l i g h e d at b e k la g e , at T a v s h e d s p r o c e n t e n h a r v æ re t saa sto r, og at d e r m e lle m de ik k e s v a r e n d e og sa a e r e n kelte a f v o r e M e d le m m e r . U d v a lg e t g e n n e m g ik d e r e f te r de 38 B e s v a re ls e r, d e r v a r in d k o m n e fr a ik k e s ta ts u n d e r s tø tte d e M u s e e r, f o r at fa a a fg jo rt, t il h v il k e a f d is s e M u s e e r d e r b u r d e u d s e n d e s O p f o r d r i n g t il ia a r at søge A n d e l i d e n e k s t r a o r d in æ r e B e v illin g s 20,000 K r . — D e ik k e s v a r e n d e m a a tte n a t u r lig v is p a a F o r h a a n d u d g a a af D rø fte ls e , m e n d e r v a r og sa a E n i g h e d om , at a n d r e af de p a a g æ ld e n d e M u s e e r m a a tte u d s k y d e s , e n te n f o r d i d e re s V ir k s o m h e d v a r f o r r in g e e lle r f o r d i d e re s F o r h o l d v a r f o r u s ik r e e lle r u t ils t r æ k k e lig t o p ly s t i S k e m a e rn e ( in g e n B e d e g ø r e ls e f o r E j e r f o r h o l d e lle r Ø k o n o m i, in g e n R e g is t r e r in g ) . T i l s l u t e n e d e s U d v a lg e t om at fo r e s la a , at d e r s e n d te s H e n v e n d e ls e r t il 1(5 ik k e s ta ts u n d e r s tø tte d e M u s e e r, n e m lig 12 K ø b - s t a d s m u s e e r : H i l l e r ø d , S o rø , N y k ø b i n g F ., B o g e n s e , M id d e lf a r t , F a a - b o rg , N y b o r g , H o b r o , E b e lt o ft , V e jle , F r e d e r i c i a , V a r d e , og 4 S ta tio n s b y - og L a n d s b y m u s e e r , G la m s b je r g p a a V e s t f y n , T r y , A a r s og O d d e r . E n d v id e r e lig e s o m i f j o r til de 24 s ta ts u n d e rs tø tte d e M u s e e r ( s m l. F i n a n s - - lo v e n 1 9 35- 36, B ila g s b o g N r . 28) s a m t til »Den g a m le By« i A a r h u s og til H e r r e g a a r d s m u s e e t G a m m e l- E s t r u p .
Hurtigt efter Martsmødet udsendte Ministeriet saa Spørgsmaalet om Lotterimidlernes Anvendelse til de paagældende Museer, og inden den endelige Bestemmelse om Fordelingen blev Besvarel
serne forelagt Nationalmuseet, der iaar har vist Foreningen den Velvilje at tage dens Form and med paa Raad og at tilkalde mig fil et Møde med Direktøren og de to Tilsynsførende, Dr. Brønd
sted og Magister Jensen. 1 det hele og store kunde jeg slutte mig til den Fordeling, som blev foreslaaet af Museet og derefter gen
nemført af Ministeriet. Om Ordningens Enkeltheder vil Sekre
tæren siden give Oplysning.
Som Lotteribevillingens Adm inistration i dette dens andet Aar er foregaaet, er der unægtelig adskilligt, som er mindre tilfreds
stillende for vor Forening. Den meget sene Ekspedition fra M in i
steriet og den korte Frist, der blev givet Museerne til deres Besva
relse, har ikke været behagelig for os. Dette vil sikkert ogsaa kunne ændres i det indeværende Finansaar 1936— 37, da M in i
steriel ikke har omfattende Skemaer at gennemgaa, og da Fore
spørgslerne derfor maa kunne udsendes i Løbet af Efteraaret, saa at Besvarelsesfristen kan forlænges betydeligt. Desuden bør det tilstræbes, at der i enkelte Tilfæ lde kan træffes hastig A fgø
relse, naar det gælder for et Museum at sikre sig en værdifuld Forøgelse, hvis Erhværvelse ikke lader sig udskyde til den nor
male Frist.
Men efter at have nævnt de ømme Punkter maa jeg ogsaa frem hæve, at Foreningen har Frem skridt at notere. Det er en Vin-
Fortid og Nutid. XI. 13
ding, at Form anden har kunnet deltage ikke blot i det ministe
rielle Udvalgsmøde, men ogsaa i Nationalmuseets Overvejelser.
<>g jeg b aaber oprigtigt, at den Imødekommenhed, Nationalm u
seet bar vist, maa blive et Præcedens for Fremtiden. Endvidere skal jeg pointere, at en Del at de Provinsmuseer, der hidtil ikke bar modtaget en Øre fra Statskassen, iaar har faaet Adgang til Andel i den ekstraordinære Fællesbevilling. Selvom ikke alle vore Medlemmer er sluppet ind i de begunstigedes Kreds, er Isen dog brudt; 7 ikke statsunderstøttede Museer har nydt godt af Lotteri
bevillingen, blandt dem især M iddelfart og Hobro, hvis A n d ra
gende det har været mig en særlig Glæde at støtte, da det før har rettet en resultatløs Henvendelse til Foreningen om Hjælp.
Men hvad med de andre Program punkter (se Fortid og Nutid IX. S. 257; X S. 77, 83)? E r der slet ikke sket noget med dem?
Nej, ikke i Ministeriet, men overfor Nationalmuseet. Medens Haabet om egentlige Udvalgsmøder i Løbet af Vinteren svandt, fordi Ministeriet ikke kunde faa afsluttet sine Skemastudier, prø
vede Sekretæren og jeg at forberede et Fremstød og udarbejde et Udkast til nye Regler for Provinsmuseerne, bestemt tit Forelæg
gelse for Ministeriet. Just som vi var færdige med de første F o r beredelser og vilde forhandle videre med Bestyrelsen, tilbød D i
rektør Mackeprang en Forhaandsdrøftelse om Udkastet, og med Glæde tog jeg mod dette Tilbud; ligesom i de gamle Regler for de statsunderstøttede Museer maa der ogsaa i de nye være P u n k ter. for hvis Form ulering Nationalmuseets Stilling er af den aller
største Betydning. Paa et Møde, hvor Direktøren, de to tilsyns
førende og jeg var tilstede, blev Udkastets Enkeltheder gennem- gaaede og reviderede. Et Hovedresultat af denne Drøftelse var, at Nationalmuseets Repræsentanter udtalte deres Villighed til at give A fkald paa dets alt andet end populære Udtagelsesret, og i det hele og store viste det sig, at det ikke vil blive vanskeligt at naa Enighed med Nationalmuseet om gamle Tvistepunkter.
Før Aarsmødet er det reviderede Udkast, som nu altsaa til en vis Grad er blevet Nationalmuseets, gennemgaaet af Bestyrelsen og drøftet paa dens Møde i Aftes. Det er klart, at Sagen maa over
vejes grundigt, og vi er enige om, at den endnu ikke er moden til en detailleret Forhandling lier paa Aarsmødet. Jeg skal nøjes med at fremhæve følgende vigtige nye Bestemmelser i Forslaget:
1) Muligheden for, at et Museum kan blive statsanerkendt, før det bliver statsunderstøttet, 2) Slettelsen af sidste Del af det gamle Reglement $ 7, 3) Slettelsen af sidste Punkt i § 9, der nu tænkes formuleret saaledes, at ved vigtigere Udgravninger skal henholds
vis Nationalmuseet og det paagældende Provinsmuseum give h in anden Underretning, altsaa i Virkeligheden en Ligestilling. Na-
tionalmuseet vil ikke, som Sædvane har været, iværksætte Udgrav
ninger uden at meddele Provinsmuseerne noget herom, og P ro vinsmuseernes Ret til ogsaa at foretage Udgravninger anerken
des, mod selvfølgelig at forholde sig paa samme Maade overfor Nationalmuseet.
Angaaende »Museumsstaten« maa jeg tilføje, at det ikke er lykkedes Sekretæren at faa den fuldendt, men jeg haaber til V in ter at kunne tage Del i Arbejdet og naa til et Resultat.
Formandens Redegørelse efterfulgtes af en Diskussion. Klem, Kronborg, beklagede, at Handels- og Søfartsmuseet ikke var med i Fordelingen af Lotterimidlerne, løvrigt var Bevillingen alt for beskeden; paa det skandinaviske Museumsmøde i Oslo smilede Svenskerne, da den danske Ordfører nævnede Summen.
Petersen, Odense: Rundskrivelserne om Lotteripengene bør komme tidligere paa Aaret. 1 Praksis har Nationalmuseets U d tagningsret nu ikke meget at betyde, men Danefæbegrebet bør nøjere defineres, Danefæ kan jo ogsaa omfatte »andre rare Sa
ger«. Museumspengene bør ikke være Fattigdoms- og Alderdoms- understøttelser. Maaske kunde man fristes til at anse Odense Museum for alt for velhavende.
Zacharinssen, Hobro, takkede paa sin Bestyrelses Vegne.
Høirup, Nyborg; Ministeriets Repræsentanter burde indbydes til et Møde og lære Provinsmuseer at kende af Selvsyn. Der kunde let arrangeres en B iltur paa Sjælland. Statens Tilskud burde staa i Forhold til det kommunale, som i Biblioteksord
ningen .
Jørgensen, Alborg: Aalborg Kommune har bevilget 5000 Kr.
aarligt til en lønnet Museumsmand; Forslaget herom støttedes kraftigt af Nationalmuseet.
Borre: Næstved Kommune yder fra 1. A p ril et Tilsku d paa 1000 Kr. foruden fri Bolig til Kustoden.
Form anden ønskede Aalborg og Næstved til Lykke. Om en Definition af Danfæbegrebet vil der kunne forhandles med N a
tionalmuseet. Ministeriets Embedsmænd har tænkt paa en M u seumsrejse, hvori der helst ogsaa burde deltage Folketingsmænd.
Biblioteksordningen bør være vort Forbillede, og det bør erindres, at for Bibliotekerne regnes Boligværdien med som fast Tilskud ved Ansættelsen af Statstilskuddet, men det gaar desværre ikke saa let fo r Museerne.
Friis, Hjørring: Folketingsmændene bør lære Provinsmuseerne at kende. V i faar regelmæssigt Kopier fra Nationalmuseet af de Danefæ-Fund, som indkomm er til H jørring Museum.
Jensen: Foreningen burde indbyde nogle Rigsdagsmænd lil en Rejse med Besøg paa typiske Provinsmuseer.
Uldall: Svenske og-norske Museer, ogsaa Centralmuseerne, er bedre aflagte end de danske.
Hansen, Herning: Men Hembygdsmuseerne er ikke velstillede.
Norn, Horsens: Der bør arbejdes henimod faste Regler for Fordelingen af Statens Bevillinger og for Foreningens Indflydelse herpaa.
Sekretæren, C.. A. Jensen, gav Oversigt over Fordelingen af Provinsmuseernes ekstraordinære Bevilling. Ligesom i Lotteri
bevillingens første Aar bar Nationalmuseet ogsaa 1935— 36 gjort Indkøb i København, et Skab med Snitværker fra Middelfart, en Samling udskaarne og metaldrevne Adelsvaaben fra 15— 1600’erne og et farvelagt Byprospekt fra Ringkøbing. T il disse Køb er ialt medgaaet 3769 Kr.
F f ter Andragender fra Museerne er der af Bevillingen udbetalt følgende Beløb:
A . I n d k ø b :
H o lb æ k M ø b le r ... K r . 275
S v e n d b o r g e m p i r e m ø b l e r ... » 500
H j ø r r i n g M ø b le r og S ø lv tø j ... » 490
A a lb o r g T i l s k u d til S i k r i n g a f P a n e ls t u e r fra 1602. . » 2500
V i b o r g S ø lv k a n d e fr a B a r o k t i d e n ... » 650
R a n d e r s S ø lv k a n d e fra B a r o k t i d e n ... » 1000
A a r h u s F o r h is t o r is k e O l d s a g e r ... » 1000
A a r h u s g a m le B y B a r o k s t o l e ... » 600
H o r s e n s M a le t B a r o k s k a b ... » 900
K o l d i n g S ø lv k a n d e fra 1 7 3 7 ... » 900
R in g k ø b i n g S t e n a ld e r s s a g e r ... » 250
R ib e M id d e la ld e r lig e F i g u r e r ... » 200
S ø n d e r b o r g A lm u e s a g e r ... » 500
O m l. E s t r u p S to le ... » 1017
sa m t til ik k e s ta ts u n d e rs tø tte d e M u s e e r : N y b o r g K is te 1643 » 50 G u m m e r u p A lm u e s a g e r ... » 200
T r y S k a b m . m ... » 300
A a r s A l m u e s a g e r ... » 350
H o b r o D r a g t e r , A lm u e s a g e r m . m ... » 600
O d d e r A l m u e s a g e r ... » 200
B . K o n s e r v e r in g : K ø g e M ø b le r ... » 300
M a r ib o J e r n s a g e r ... » 200
O d e n s e B r o n z e a ld e r s s a g e r ... » 500
H j ø r r i n g M ø b le r ... » 600
N y k ø b i n g M . B r o n z e a ld e r s s a g e r ... » 600
V ib o r g B r o n z e a ld e r s s a g e r ... » 100
R a n d e r s M a le d e P a n e le r ... » 400
H o b r o F o r s k e lli g t ... » 300
A a r h u s B r o n z e a ld e r s s a g e r ... » 500
Ialt foruden de ovennævnte 3769 Kr. til Indkøb 12,482 Kr., til Kon
servering 3500 Kr. Restbeløbet er anvendt til Fotografering og F o r
sendelse af indkøbte Genstande.
Ved Fordelingen er der fulgt samme Grundlinjer som ifjor.
Der er derfor ikke bevilget Penge til Montrer, som mange har ønsket, end ikke til Tekstilmontrer, der unægtelig i adskillige M u seer tiltrænges haardt af Hensyn til Sagernes Bevaring, men ude
lukkende til Erhvervelser og Konserveringsarbejder, de Opgaver, der efter Bevillingens Forudsætning maa gaa i første Række. Men end ikke alle Begæringer paa de sidstnævnte Omraader har det været muligt helt at imødekomme. E t Ønske om Køb af et Por
trætmaleri er afslaaet, især fordi Prisen ansaas fo r at ligge over Billedets Værdi, og i Tilfælde, hvor Museerne ikke har nævnt bestemte Genstande, men Grupper (som Em pirem øbler eller lign.), er Summerne skaaret ned. Dette gælder saaledes Herregaards- museet Gammel-Estrup, og det gælder Aalborg, hvor et ganske ekstraordinært Forhold spiller ind. Som bekendt findes der i dette Museum en eller rettere to Panelstuer fra Christian 4’s Tid, der i sin Art er enestaaende i Landet, bedre bevarede end N a
tionalmuseets Brudstykker. Men de er kun deponerede, og den Forening, som ejer dem, truer nu med at tage dem tilbage. Det vilde for Provinsmuseerne betyde Tabet af en af deres største kulturhistoriske Skatte, og trods adskillige Betænkeligheder ei
der derfor til deres Bevaring bevilget et Tilskud, som trods sin relative Størrelse dog kun er en Hjælp til Selvhjælp!
Ogsaa Konserveringsønskerne er i visse Tilfæ lde skaaret ned, navnlig naar de paagældende Museer iaar eller ifjo r har modta
get større Summer til Indkøb. Men det kan dog tilføjes, at de ikke statsunderstøttede Museer har faaet alle deres fremsatte Ønsker om Køb og Konservering opfyldte, og at desuden M iddelfart har faaet tildelt det førnævnte Skab, der har staaet paa Hindsgavl, og hvis Snitværker af Middelfarts Barokmester Hans Nielsen Bang med Rette hører hjemme i Byens Museum, som nu tilmed kan oplyse, at de stammer fra By kirken.
Den heraldiske Samling, som kostede 2300 Kr., er endnu ikke fordelt, men Nationalmuseet har, med velvillig Assistance af en yngre studerende, arbejdet paa at stedfæste dens c. 60 Numre.
Opgaven har været vanskeligere end ventet. Først maatte Adels- vaabnenes Slægtsnavne bestemmes, derefter maatte man søge at udfinde de Personer, som Vaabnene henviser til, hvilke Gaarde de har ejet, og hvor de er begravede. Resultatet er blevet en fore
løbig Fordelingsliste, hvorefter Genstande fra Samlingen vil kunne anbringes i følgende Museer:
K ø g e . L ig k is t e v a a b e n ( J u e l, S e h iø lle r ) fra H e lle s t e d og L e llin g e . H o lb æ k . M a le t V a a b e n ( P a p e n h e im ) fr a K u n d b y .
N æ s t v e d . L ig k is t e v a a b e n ( S p a rr e , B ie lk e ) fra T o k s v æ r d og N æ s b y .
M a r ib o . S n it v æ r k ( L iit z o w ) fra F u g ls e . O d e n s e . S n it v æ r k s f r a g m e n t ( Q u it z o w H u d ) .
S v e n d b o r g . S n it v æ r k s f r a g m e n t fra 1583 (B r o e k e n lu iu s - S k r a in ). K is te - v a a b e n ( U r n e ) .
N y b o r g . L ig k is t e v a a b e n ( H o le k ) fr a V i n d i n g e .
H j ø r r i n g . S n it v æ r k (.luel G ø je ) . Støbt V a a b e n ( G re v R a n t z o w til A s d a l ).
A a lb o r g . L ig k is t e v a a b e n ( J u u l— P a r s b e rg ) fr a A s t r u p .
V ib o r g . L ig k is t e v a a b e n (S k e el, R o d s t e n ) fra A a lu m og L e n d u m . R a n d e r s . B r o d e r i 171 (i ( G re v R a n t z o w til L ø v e n h o lm ) . L i g k i s t e
v a a b e n .
A a r h u s . T o S n it v æ r k e r (R o s e n k r a n t z , P a r s b e r g ) . H o r s e n s . L ig k is t e v a a b e n ( R o s e n k r a n tz , B ille , K r a g ) . R in g k ø b in g . L ig k is t e v a a b e n ( L a n g e ) fr a B r e jn in g .
Alle Samlingens bedste Stykker er dermed placerede. Tilbage bliver en Rest, som ikke synes at kunne lokaliseres, særligt Ane- vaaben Ira Ligkister, livorpaa man ved Aar 1700 gærne anbragte Anerækker med 8 eller 10 Slægtsvaaben, drevne i tyndt Messing og ikke særligt betydelige. Værdien af de enkelte Numre er na
turligvis meget varierende. Snitværkerne kan anslaas til en Værdi Ira 50 lil 400 Kr.; de større metaldrevne Vaaben vilde i en A n ti
kvitetshandel koste c. 50— 75 Kr., de mindre 10 til 25 Kr. Det er altsaa ikke overvældende store Værdier, tle enkelte Museer mod
tager, nærmest smaa Tillægsgevinster. Men forhaabentlig vil de kunne gore deres Nytte ved at illustrere Adelskulturen, som i ad
skillige Provinsmuseer er meget mangelfuldt repræsenteret.
Sekretærens Meddelelser gav ikke Anledning til Diskussion.
Punkt 2, Regnskabsaflæggelse. Kassereren, Uldall: Kassebe
holdningen var ifjor 1080 Kr. Aarets Indtægter 592 Kr., U d g if
terne 241 Kr., hvorefter der vil være 2317 Kr. at overføre, en nyttig Reserve lil forestaaende Publikationer.
Efter Frokostpavsen genoptoges Forhandlingerne.
Punkt 3. Redegørelse før det 1935 nedsatte Udvalg angaaende et Sagregister System (sml. XI. S. 87).
Søgaard, Aarhus: Udvalget (Jensen, Thomsen, U ldall og T a leren) havde først arbejdet videre paa det tidligere givne Grund
lag, en Æ ndring og Udvidelse af det gamle Sagregister for Natio- nalmusets 2. Afdeling, men var tilslut naaet til det Resultat, at man maatte søge at skabe et nyt Grundlag. Dansk Folkemuseum og Provinsmuseerne kan bedre have samme System, og da Folke- museet nu ønsker at afløse sin gamle Gruppedeling, kan det nye Sagregister blive fælles. I dets Udarbejdelse har Folkemuseet da ogsaa taget ivrigt Del.
Idet Eksem plarer af del nye Sagregister-System omdeltes, frem hævede Taleren, at det kun var et Forslag, som kunde ændres
efter Resultatet at Diskussionen. Gruppetallet er nu vokset lil 58, delt i talrige Undergrupper og indledet af almindelige Regler.
E t systematisk ordnet Register, ensartet for en Række Museer, vil blive en stor Støtte i det daglige Arbejde, Og det er jo ingen
lunde nødvendigt at forsyne Kortene med Fotografier eller reg
ninger.
Hoick, Maribo: Hvor i Systemet anbringes de mange Lithogra- fier, vi modtager som Gaver?
Uldall: Det maa ikke glemmes, at Museumsprotokollen, hvori alle Nyerhvervelser indføres med Nummer, er det vigtigste, Sag- registret et Tillæ g hertil. Direktør Hans Aal, Norsk Folkemuseum, fremhæver ogsaa dette, selvom han i høj Grad har interesseret sig for Sagregister-Spørgsmaalet og skabt et udmærket System.
Det gælder først og fremmest at faa et fornuftigt System, som man kan huske. E r der Brug derfor, kan hver Genstand faa flere Kort. 1 det om redigerede Forslag kan Hovedgrupperne med Nummertal staa fast, medens Undergrupperne (med Bogstaver) bør gennemarbejdes nøjere og revideres.
Klem, Kronborg: Der er Grund til at takke Udvalget for dets Arbejde. Men Registergrupperne omfatter ikke alt, hvad der kan fremkomme i et Provinsmuseum, og en Fagsam ling som K ro n borgmuseet maa naturligvis have meget mere detaillerede Gruppe
delinger.
Uldall: Vi har paatænkt at raadspørge Kronborgmuseet. Der findes i Provinsmuseerne Specialsamlinger, som ikke kan indar
bejdes i Systemet, f. Eks. de krigshistoriske Samlinger paa Kol- dinghus og Sønderborg. Etnografica hører kun hjemme i enkelte Museer, og Listen omfatter kun danske Genstande; den skal ikke indbyde til at samle paa Kuffertfisk!
Formanden: Uro bør ikke sættes under Nips. Grupperne Læge
midler og Folkem edicin kan kritiseres. H vor skal man placere 1 < >kale Lejlighedssange ?
Sekretæren: Sagregistret er kulturhistorisk, men Provinsm u
seerne omfatter foruden Kulturhistorien ogsaa Lokalhistorien.
Portrætter og topografiske Billeder har Betydning som andet end mindre Indbo. Det bør endnu overvejes, om dette ikke kan fremhæves ved en Udform ning af Gruppe 57. Endvidere bol
der tages Standpunkt overfor Spørgsmaalet om Møntsamlinger.
Det foreslaas, at Udvalgets Udkast omsendes til de Museer, som ikke er repræsenterede paa Mødet, og at alle overvejer Proble
merne ind til 1. Oktober, hvorefter Udvalget fortsætter og a f
slutter.
Petersen, Odense: Bibliotekernes Decimalsystem bør endnu en
gang overvejes.
Uldall: .Ja, og Udvalget har desuden tænkt paa Kaptajn C).
Smiths Vaaben-Decimaler.
Klem, Kronborg, nævnede Eksem pler paa Søfartsmuseets fo r
skellige Seddelsystemer (Skibsnavne, Kunstnernavne, Givernavne).
Uldall: Foruden Sagregistret har Dansk Folkemuseum topo
grafisk Register, personalliistorisk Register og Register over Givernavne.
Thomsen, Holbæk: Foreningen bør fremstille ensartede Karto
tekkort og Protokoller.
Det vedtoges, at Udvalget skulde fortsætte og afslutte Over
vejelserne inden næste Aarsmøde.
Punkt 4, Eventuelt. Sekretæren refererede et T ilb u d fra Juster
væsenet om at overlade Provinsmuseerne Serier af Maaleredska- ber før Metersystemets Indførelse og opfordrede lysthavende til at melde sig.
Punkt 5, Be styr else svalg. De afgaaende Bestyrelsesmedlemmer Friis, Jensen, Thomsen og Uldall, samt Hjorth-Nielsen som Revi
sor, genvalgtes.
Efter at Hjorth-Nielsen havde fremhævet, at der burde være længere Mødetid, og Sekretæren hertil bemærket, at Næstved- Mødet af Hensyn til Toggangen var blevet kortere end sædvan
ligt, sluttedes Aarsmødet med en Tak til Dirigenten.
