Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): afgiven af det snævrere Forretningsudvalg.
Titel | Title: Beretning om Hendes kongelige Højhed
Kronprinsesse Louises Indsamling til Syge- og Børnepleje paa de dansk-vestindiske Øer Udgivet år og sted | Publication time and place: København : trykt hos J.H.Schultz, 1908 Fysiske størrelse | Physical extent: 63 S.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
Beretning
om
Hendes kongelige Højhed Kronprinsesse Louises Indsamling til Syge- og Børnepleje paa de dansk-
vestindiske Øer.
Afgiven af det snævrere Forretningsudvalg.
København.
Trykt hos .1. H. Schultz A/S.
1908.
1 Slutningen af F e b ru a r 1903 skrev Pastor N y g aard ' i Frederiksted, som i længere T id havde følt, at der træ ngtes til en ordnet Børne- og Sygepleje i Vestindien, til F o rstand erin d en for Diakonissestiftelsen, Søster Sophie Z ahrtm ann om denne Sag og paapegede det ønskelige i, at der udsendtes D iakonisser til Vestindien. U nderhaanden erfarede P astor Nygaard, at hans P lan er vare forelagte Hds. kgl. H øjhed K ronprinsesse Louise, der havde u d ta lt sig bifaldende om dem, og gennem Søster Sophie Z ahrt- m anns Svar m odtog han Løfte om, a t D iakonissestiftelsen vilde udsende 2 Diakonisser, og at Hds. kgl. H øjhed vilde træ de hjæ lpende til. Disse gode E fterretninger gav Pastor N ygaard Mod til at arbejde videre for Sagen i Vestindien, og det lykkedes ham navnlig at interessere forskellige M edlemmer af St. Croix K olonialraad for O prettelsen af Børneasyler med Støtte af offentlige Midler.
Den 14. Septem ber 1903 indbragte derfor A dm ini
strato r O. Conrau, 1ste Medlem for F rederiksteds Ju ris
diktions L anddistrikt, i St. Croix K olonialraad et Udkast til A nordning om et aarlig t T ilskud fra St. Croix Immi- grationsfonds Midler til et Børneasyl i Frederiksted. Ud
kastet var saalydende:
Af St. Croix Im m igrationsfonds Midler lilstaas der det i F rederiksted oprettede Børneasyl et aarligt T il
skud at 1000 vestindiske Daler, at regne fra Asylets O p
rettelse.
§ 2. Børneasylet skal yde Hjælp og Pleje til Børn, der trænge dertil, i Alderen indtil 5 Aar. Asylet om fatter saavel Byen som L anddistrikterne.
§ 3. At Gnvernem entet for de dansk-vestindiske Øer, med Sam tykke af K olonialraadet, fastsættes der et Regulativ for Børneasylet. K olonialraadet vælger hvert Aar et Medlem af Bestyrelsen for Børneasylet. Aarligt Regnskab over Asylets Drift forelægges K olonialraadet gennem Gnvernem entet for de dansk-vestindiske Øer.
B em æ rkningerne til Udkastet vare følgende:
„Statistikken udviser, at Dødeligheden mellem Smaa- børn paa St. Croix er um aadelig stor, ja enestaaende i Verden.
Aarsagerne hertil m aa søges dels i de daarlige For
hold, hvorund er Børnene opvokse, dels i den strafværdige Ligegyldighed, Mødrene ofte udvise overfor deres Afkom, en Ligegyldighed, der ofte gaar over til b ru tal Mis
handling.
A rbejdsforholdene ere saadanne her paa Øen, at ogsaa K vinderne deltage i det liaardeste Arbejde. Moderen m aa forlade sit spæde Barn for at tjene Føden for sig og sine, og B arnet efterlades ofte uden Omsorg i Landsbyen.
Ved Hjem kom sten kan Moderen kun give sit Barn op
hedet og usund Mælk.
Det er indlysende, at ovennævnte F orhold lioved- sagelig hære Skylden for den store Dødelighed b landt Sm aabørn og bidrage deres til at svække den opvoksende Slægt.
Til Oplysning om Dødelighedsforholdet blandt Sm aa
børn paa St. Croix meddeles følgende Uddrag af en Sta
tistik fra Landfysikus paa St. Croix, Dr. med. Kai mer (St. Croix Avis for 8. April 1885):
I Aaret 1883 døde af 1000 levendefødte Børn imellem 0—5 Aar paa St. Croix i Byerne 520,8, i K øbenhavn 322;
i Provinsbyerne i D anm ark 229; paa St. Croix i L and distrikterne 482,5 ; paa Landet i D anm ark 180.
* j
V.
I
i
t
E ller: i Alderen indtil 5 Aar dø paa St. Croix 2„
Gange saa mange som i D anm ark, og i Alderen 1 Aar 2,„
Gange saa mange.
Om Fødslerne oplyser ovennævnte Statistik, at i 1883 blev der paa St. Croix født 890 eller 48,3 tor hver 1000 hulbyggere; i D anm ark 32,2 for hver 1000 Indbyggere, men dog aftager St. Croix Befolkning, medens D anm arks tiltager.
Senere statistiske O plysninger foreligge ikke; men de næ rvæ rende F orhold ere sikkert endnu iigunstigere.
Paa Grund af A rbejderbefolkningens Aftagen, der til
dels ogsaa skyldes D rukkenskab og Løsgængeri, h a r man, for at vedligeholde Plantagernes Drift, taget sin Tilflugt til Im m igration Ira de engelske Øer (fornemmelig Barbados).
Men derved tilføres der St. Croix en Arbejdsklasse af laveste Rang, idet m ange af A rbejderne tilhøre Bærmen af B ar
bados-Befolkningen, og Im m igranterne udgøre ogsaa Ho- vedbestanddelen af H ospitalslem m erne og Straffangerne paa St. Croix.
Ved de i M oderlandet, saavelsom lier paa Øen, gjorte Bestiæbelser tor at tilvejebringe Midler til at bekæm pe denne overhaandtagende store Dødelighed blandt Smaa- børn h er paa Øen, og da navnlig b lan d t A rbejderklassen, ei det lykkedes at opnaa Sikkerhed tor, at der vil kunne ydes virksom Hjælp i den angivne Retning, navnlig gen
nem Diakonissestiftelsen i D anm ark. Men det er nød
vendigt, at ogsaa Kommunen yder sit Bidrag til dette for St. Croix I" rem tid meget vigtige Øjemed.
Den danske D iakonissestiltelse i K øbenhavn h a r er
klæ ret sig villig til i E fteraaret at udsende 2 Diakonisser, vel uddannede i Børnepleje, hvis Gerning det vil blive at lorestaa Ledelsen at et Børneasyl og Plejen af de Smaa- børn, der betros til deres Omsorg.
Men ogsaa udenior Asylet vil der 1)1 i ve ydet Hjælp og \e jle d n in g , hvor denne tiltrænges. Desuden vil m an uddanne indfødte Kvinder i saadan Børnepleje, der tindes passende til de herskende Forhold.
if
Hovedopgaven bliver den at sikre dem en hum an og sund Behandling til deres femte Aar og opdrage dem til Renlighed og Orden, saaledes at de, n aar de forlade Asylet, ere mere m odstandsdygtige ligeoverfor Sygdomme og h a ard Medfart.
Selvfølgelig vil der ikke ske nogen direkte Indgriben i Foræ ldrem yndigheden eller Anvendelse af Tvang, lige- saa lidt som Asylet vil være det Middel, hvorved F o r
æ ldrene unddrage sig det dem paahvilende Ansvar overfor deres Afkom.
Men det anses for givet, at n aar blot Hjælpen ydes paa rette Maade, ville Mødrene frivillig søge til Asylet om H jæ lp, og m ulige A ntipatier og Fordom m e ville sn art forsvinde. Den Bistand, m an kan forvente fra Po
litiet og Gejstligheden, saavelsom fra Jordem ødrene og de offentlige Læger, vil sikkert bidrage meget til at bringe Foretagendet over de første V anskeligheder og tilsikre det en lang og frugtbringende Virksomhed.
Men Foretagendet vil være forbundet m ed ikke ube
tydelige U dgifter; derfor vil der foruden den fra Moder
landet tilsikrede pekuniæ re Hjælp, ogsaa udkræ ves T il
skud fra Kommunen.
Da nu St. Croix Kolonialkasse ikke kan træde v irk somt hjæ lpende til, og da det m aa anses som fuldt ud stem m ende med F orm aalet med Oprettelsen af et Im m i
grationsfond paa St. Croix, og det tillige- m aa anses som et i H um anitetshensyn begrundet billigt Krav, at St. Croix Kom mune bidrager sit til at raade Bod paa det enestaa- ende D ødelighedsforhold, — indbringes næ rvæ rende F o r
slag om aarligt T ilskud til et Foretagende til Bekæmpelse af det herskende Onde.
F o r T ilskuddels Anvendelse vil aarligt Regnskab blive aflagt under Regnskabet for Asylet.
F t Regulativ, sigtende til Asylets O rdning og Besty
relse, hør udgaa fra G uvernem entet efter foregaaende Overlæg med K olonialraadet. Bestyrelsen foreslaas sam m ensat af Politim esteren som Form and, Hospitalslægen,
den lutherske Sognepræst, Præ sten ved den engelske epi- skopale Menighed, Præsten ved den katholske Menighed og Præsten ved den m åhriske Menighed saavelsom et Medlem af K olonialraadet."
Ved Forelæggelsen af U dkastet frem hævede A dm ini
strato r Conrau, at dels T anke stam m ede fra Pastor Ny- gaard. Forslaget blev m ødt med en stæ rkt delt Stem ning blan d t Medlemmerne. Nogle stillede sig uvillig overfor enhver Reform, andre pegede paa, at de slette H ospitals
forhold ogsaa træ ngte til snarlig Forbedring, og endelig v ar der Tvivl om, hvorvidt Asylet b urde oprettes i Frederik- sted eller i L anddistriktet. Det var navnlig de danske og den farvede Befolknings Repræsentanter, der vare stemte for Forslaget i den foreliggende Form . Foreløbig blev det henvist til et Udvalg. Om dets senere Skæbne se S. 22.
Som det vil ses af B em æ rkningerne til Forslaget, h en tydes der til M uligheden af pekuniæ r Støtte Ira Moder
landet.. Den Støtte, som m an herved havde for Øje, var Hds. kgl. Højhed Kronprinsessens, som Pastor Nygaard stolede paa efter U dtalelserne i Brevet fra D iakonisse
stiftelsens F orstanderinde. Og allerede inden Meddelelsen om det frem satte Forslags B ehandling i K olonialraadet var naaet hertil, havde Hds. kgl. H øjhed dannet sig sin Plan for den Hjælp og Støtte, som Syge- og Børneplejen i Vestindien skulde nyde.
Hds. kgl. Højhed optog straks den Tanke, at saavel Sygeplejen som Børneplejen skulde undergaa Forbedringer.
Ved Sygeplejens Reform skulde Søstre af „Det Røde Kors"
m edvirke, og Hds. kgl. Højhed paatog sig selv i F o rb in delse med en snævrere Kreds af D am er i de første to Aar Udgilterne ved Udsendelsen af og O pholdet for 4 Søstre al „Det Røde Kors*. Børneplejen skulde overtages af Diakonissestiltelsen, og Hds. kgl. Højhed skred straks til den første Del af V æ rk et: Tilvejebringelsen af de nødven
dige Pengem idler til Sagens Frem m e. Under hele V irk
som hedens senere Udvikling h a r den, som det vil frem gaa
af det følgende, stadig nydt godt af Hds. kgl. Højheds, nu vor allernaadigste D ronnings vejledende og styrende H aand og personlige Initiativ.
\
Den 21. O ktober 1903 samledes efter Indbydelse af Hds. kgl. Højbed K ronprinsesse Louise en Kreds af D am er og H errer paa Am alienborg.
Hds. kgl. Højlied frem satte sin Plan om O prettelsen af en Syge- og Børnepleje paa de dansk-vestindiske Øer, opfordrede de indbudte Dam er og H errer til at træde samm en i en Komité under Hds. kgl. Højbeds Forsæde og foreslog udstedt nedenstaaende O praab til det danske Folk om Tilvejebringelsen af de fornødne Midler til Sagéns Gennemførelse. De indbudte tiltraad te alle med Glæde O praabet, der olien tli ggj ordes den 24. O ktober i Dags
pressen.
O praabet var saalydende:
Til det sm ukkeste Udslag af vor Tids hum ane Be
stræ belser bører ubestridelig den organiserede Syge- og Børnepleje.
Herhjem m e ere disse Institutioners stille, velsignelses
rige Gerning gieden ind i den alm indelige Bevidsthed som et uundvæ rligt, selvfølgeligt Led i Samfundslivet. Men ude i vore vestindiske Kolonier trænges der h a a rd t til F orbedring i den bestaaende T ilstand paa dette Omraade.
De paa Foranledning af den udsendte kongelige Kommis
sion fremskaflede O plysninger give et i mange Henseen
der beklageligt Billede af de sanitæ re og hygiejniske F o r
hold, hvorunder den langt overvejende Del af Øerne Be
folkning lever.
Børneplejen er yderst slet, og Dødeligheden b lan d t Sm aabørn meget stor. Mangfoldige af disse Sm aastakler bukke under af Mangel paa behørig Pleje, hvad enten nu Moderens Uvidenhed og Letsindighed er Grund hertil, eller hun ved sit Arbejde er hindret i at passe Børnene.
Og de, som naa ud over den spæde Barndom, tum le om
kring uden Tilsyn og vænncs fra tidligst Tid til en Ørkes- løshed, som udvikler Spiren til en senere Alders Uvillie mod regelbundent Arbejde.
Frem tiden tilh ø rer den opvoksende Slægt! Men skal de Bestræbelser, som nu baade fra offentlig og p riv at Side gøres for at ophjælpe vore fjerne Besiddelser, krones med Held og virke til at knytte dem fastere til Moder
landet, vil det være en tvingende’ Nødvendighed, ikke blot at Ungdommen gennem Skolerne oplæres og uddannes paa tidssvarende Maade, men ogsaa — og ikke m indst — at der værnes om Sm aabørnene i de første B arndom saar ved Udbredelse af Kendskab til Barnets rationelle Pleje og ved en efter Nutidens P rincipper og lokale Forhold af
passet O rganisation af Børneplejen med Oprettelse af Asyler og Plejestationer, hvor Sm aabørn m idlertidig kunne an bringes under Diakonissers Tilsyn, n aar Mødrene for
sømme dem eller ikke kunne tage sig af dem.
Jeg b a r ment, at Tiden nu er inde til at optage hele dette om fattende Godgørenhedsværk med organiseret Syge- og Børnepleje paa de dansk-vestindiske Øer.
Ved m in F oranstaltning vil der i Løbet af den kom mende Vinter, foreløbig som et Forsøg paa to Aar, blive udsendt lire Sygeplejersker af „Det Røde K orsw med det dobbelte Form aal at virke paa H ospitalerne og at søge at uddanne indfødte Kvinder til Sygeplejegerning.
M edundertegnede Dam er og H errer ere paa min O p
fordring traadte sam m en under m it Forsæde for at søge tilvejebragt de fornødne Pengem idler til den betydnings
fulde Børneplejesags Gennemførelse og til eventuel F o rt
sættelse af den begyndte Sygeplejevirksomhed.
Hermed anbefaler jeg paa det varmeste denne Sag til det danske Folk.
Fredensbon/, d. 21. Oktober 1903.
Louise,
Kronprinsesse.
Lehnsgreve C. F. Daimeskiold-Samsøe,
Komitéens Præsident.
Grosserer M. Melchior,
Komitéens Vicepræsident.
Østersøgade 8.
Frøken Bertha Abrahamsen,
Medlem af Forretningsudvalget, Gothersgade 1G0.
Lelm sgrevinde J. Ahlefeldt-Laurvigen,
Tranekjær.
E tatsraadinde H. N. Andersen,
Stockliolm sgade 57.
Grevinde S. Brockenluins-Schack. Prof., Dr. med. E. L. Ehiers,
Am aliegade 42. Medlem af Forretningsudvalget, Laxegade G.
Gaardejer, Folkethingsm . J. J. Jensen (Onsted),
Medlem af Forretningsudvalget, . Fanøgade 9.
Hofjægermester N. J. C. G. Juel,
Meilgaard.
Grevinde J. K nnth, f. Baronesse Lerclie,
Lilliendal.
Godsejer Jacob Laclxmann, A dm inistrator F. Lassen Landorph,
Charlottenlund, Skaane. Medlem af Forretningsudvalget, Aaboulevard 15.
Lehnsgreve F. C. Moltke-Bregentved,
Bregentved, Haslev.
Grosserer, L andsthingsm and Holger Petersen,
Medlem af Forretningsudvalget.
Ingeniørkapt. H. U. Ram sing, F ru Julie Ramsing,
Forretningsudvalgets Næstformand, Medlem af Forretningsudvalget.
Nqjsomhedsvej 2. Nøjsom liedsvej 2.
A dm iralinde 1). de Riclielieu, Baronesse Jørgen Rosenkrantz,
Medlem af Forretningsudvalget, Sophiendal, Skanderborg.
Bredgade 77.
Grevinde Aage Moltke, f. Rosenstand,
Medlem af Forretningsudvalget, Helsingør.
'Tr-wv-i
Dr. pliil. C. Iiothe,
Medlem af Forretningsudvalget, Komitéens Sekretær,
St Jacobsplads 4.
E tatsraad in d e J. Ruben,
Medlem a f Forretningsudvalget, K ronprinsessegade 8.
Sjællands Biskop. Dr. theol. & pliil. Th. Skat Rørdam,
Nørregade 11.
Hofjægerm., Greve Albrecht C. C. L.Schaffalitzky deMuckadell,
Brobygaard, Fyen.
K am m erherre, Greve F. C. R. Sclieel,
Bredgade 45.
D epartem entschef i F inansm inisteriet A C. Schlichtkrull,
Forretningsudvalgets Form and, Nørresøgade 7.
E tatsraad, Grosserer C/aizs L. Sm idt,
Medlem af Forretningsudvalget, Komitéens Kasserer,
Bredgade 25.
F ru Enevold Sørensen, F ru Henry Tegner, f. Hage,
»Delta«, Strandboulevard 3. Bredgade 32.
: 4
Vi undertegnede tiltræ de og anbefale med Glæde ovenstaaende O praab:
Frantz Tb. Adolpli,
Etatsraad, Grosserersocietetels Form and.
il/. Ahlefeldt-Lanrvigen,
Komtesse.
iV. Andersen,
Etatsraad, Folkethingsm and, Søholm .
H. R. Antlion,
Etatsraad,
fhv. Toldintendant paa St. Thom as.
Bache,
Kammerherre, Stiftamtmand.
0. Bache,
Professor, Rektor, Herlufsholm .
. Jo/z. Adolpli,
Grosserer.
//. N. Andersen,
Etatsraad, Generalkonsul.
P. M. Andersen,
Borgmester, Assens.
C. i/. Arendrnp,
Generalmajor.
//. Bache,
Oberst, Generalintendant for Hæren.
V. Bardenjleth,
Stiftamtmand, Vejle.
. —
Professor. Stiftsdame.
Harald Bing,
Fabriksdirektør.
Brockenluiiis-Scliack,
Greve. Kammerherre, Amtmand, Svendborg.
Ad. Carl,
Dam pskibsrheder.
Carl Carstensen,
Form and for Journalislforeningen.
W. Carstensen,
Kontreadmiral.
X. C. Carøe,
Grosserer.
N. Dalhojf.
Diakonissestiftelsens Præst.
' IJ. N. l)a m m,
Etatsraad, Bankdirektør.
C. C. Danneskiold-Samsøe, Martin Dessau,
Chef for det kgl. Theater og Kapel. Direktør.
Augusta Fenger,
Frøken.
H. M. Fenger,
Ide. theol.. Holmens Provst.
H. M. V. Fischer,
fhv. Politimester paa Si. Thom as.
H. Fritsche,
Etatsraad, Grosserer.
H. Fussing,
Arkitekt. Murermester.
./. Gliickstadt,
Etatsraad, Bankdirektør.
Martin Goldschmidt,
Etatsraad, Grosserer.
*
G redst ed.
Jus tits rand, Hospitalsdirektør.
Groothojf,
Amtmand, Sorø.
/(/a Grøn,
Frue.
J. Hage,
Godsejer, Nivaagaard.
('r. .4. Hagemann,
Direktør
for den polytekniske Læreanstalt.
H. Hammericli,
Etatsraad, Folketliingsm and.
H. N. Hansen,
Konferensraad, Landslhingets Form and.
J. L. Hansen,
Sagfører, Kolding.
Louise Hansen, f. Bull,
Etatsraadinde.
.4. A. Hassellmlck,
Etatsraad, Kjøge.
.4. Hedemann,
Generalinde.
Hedemann,
fhv. Guvernør.
Jacob Hegel,
Forlagsboghandler.
A. Heide. Edv. Holm,
Konfercnsraad, Bankdirektør. fhv. Professor ved Universitetet, I)r. phil.
Valdemar H olmt
Grosserer.
J. Hoppe,
Kammerherre, Amtmand. Randers.
A. Hånschell, Harald Hø/pling,
Borgmester, Næstved. Rektor m agnificus, Professor, Dr. phil.
Carl Jacobsen,
Direktør, Dr. phil.
Jensen-Kmidstrup,
Lærer, Folketingsm and.
//. J. Jespersen,
Førstelærer i Nebsager,
Form. f. Pleje- og Børnehjem sforeningen for Aarhus Stifts sydlige Del.
A. C. P. Jessen,
Oberstløjtnant.
de Jonqniéres.
Stiftamtmand, Odense.
G. Koch,
Konlerensraad, Odense.
P. F. Koch,
Juslitiarius i Højesteret.
E m m y Koefoed, f. Høeg li - Giildberg,
Frue.
E. Krarup.
Justitsraad, Sagfører. Odense.
//. Laubj
Generallæge.
W. E. Lemvigh,
Kammerherre, Oberst, Chef for Livgarden.
Otto Liebe,
11 øj es te re t s s ag fø r er.
F. A. Lorck.
Etatsraad, Vekselnuegler.
E. le Maire,
Grosserer.
E. Marcussen,
Kaptajn.
C. Meldalil,
Generalløjtnant, Aarhus.
F. Meldald.
Kammerherre,
Prof. og Vicedirekt. v. Kunstakademiet.
Axe/ Meyer,
Fabrikant.
N. li. Meyer,
Telegrafdirektør.
C. Michel sen,
Hof- og Ordensjuveler.
W. Millinye,
Direktør.
./. Moresco,
Etatsraad,
P. F. Mourier,
H øj esteretsassessor.
N. G. Mygind,
Overretssagfører.
Fr. Munter,
Kammerherre.
J. de Neergaard,
Kammerherre, Gunderslevholm .
L. Neumann,
Stabslæge, Dr. med,
fhv. offentlig Læge paa St. Croix,
Fr. Nielsen,
Dr. theol., Biskop, Aalborg.
Fr. Nord lien,
Generaldirektør,
Guvernør ad interim for de d ansk vestindiske Øer.
C. A. Næser,
Etatsraad.
Hedvig Næser, f. Berling,
Etatsraadinde.
Fr. Nørgaard.
Bankdirektør, Aarhus.
V. Oldenburg,
Overpræsident.
A. Oxholin,
Kainmerherre, Taarnholm .
./. Paul li,
Stiftsprovst, kgl. Konfessionarius.
R. Paulli,
Professor, Dr. m ed.
Fugen Petersen,
Politidirektør.
Knud Petersen,
Stiftskasserer, Sagfører, Aalborg
A. de Richelieu,
Viceadm iral.
Rose nk ra nt z,
Lehnsbaron, R osenholm
J. S. Salomonsen,
Etalsraad, Veksellerer.
./. Schroll,
Generalløjtnant.
Lndv. Schrøder,
Højskoleforstander, Askov.
Ludv. Simonsen,
Etatsraad, Overretssagfører.
Andr. Skrike,
Kam m erherre, Stiftam tm and, Viborg.
S. Sthyr,
Grosserer.
H. A. Breuning-Storm,
Overlæge, Dr. med.
E. Suenson,
Kammerherre, Kommandør.
G. Svendsen,
Generalpostdirektør.
Chr. Sørensen,
Sognepræst.
Henny Tscherning, f. Schultz,
Professorinde,
Formand for »Dansk Sygeplcjeraad«.
F. Uldall,
Viceadm iral.
G. Waagepetersen,
Kaptajn, Kammerjunker.
S. Wandel,
Adm iralinde.
B. Wedell- Wedelteborg,
Lehnsgreve, Kammerherre.
J. Wedell-Wedellsborg,
Baron, Am tm and, Hjørring.
G. Zachariae,
Generalløj tnant.
Wedell- Wedellsborg,
Baron, Kammerherre, Am tm and, F rederiksborg.
F. Westermann,
Professor ved Landbohøj skolen.
F. Zahle,
Højesteretssagfører.
Søster Soj)Iiie Zahrtm ann,
D iakonissestiftelsens Forstanderinde.
Efter Hds. kgl. Høj lied K ronprinsessens O pfordring indtraadte Grosserer M. M elchior den 11. November 1903 i Komiteen som dens Vicepræsident.
Hds. kgl. Højhed K ronprinsesse Louises O pfordring til at yde Bidrag til Frem m e af Syge- og Børneplejen i Vestindien mødte megen Sym pati og T ilslutning i Folket, hvorom de mange Bidrag give et saa sm ukt Vidnesbyrd.
I. S y g ep lejen .
I November 1903 afsluttedes følgende K ontrakt med de 4 Søstre af „Det Bøde K ors“ K am illa Borre, Karen Clausen-Bagge, Doris Thede og Agnes Preuss.
Kontrakt med de I Vestindien ansatte Sygeplejersker.
Vi underskrevne Søstre af „Det Røde K ors“ erklæ re os herved villige til at paatage os at afgaa til de dansk
vestindiske Øer for efter næ rm ere Anvisning af de sted
lige Fysici henholdsvis for St. Croix og for St. T hom as eller af vedkom m ende Hospitalslæge at udføre Sygepleje
gerning ved eller udenfor de Hospitaler, hvortil vi m aatte blive knyttede, derunder Uddannelse og Indøvelse af Plejersker af den stedlige Befolkning, n aar saadant m aatte ønskes.
Vor Forpligtelse er — afset fra Sygdomsforfald eller anden os utilregnelig H indring — bindende for 2 Aar fra
Alrejsens D a to ; ligesom vi forpligte os til forinden denne at gennemgaa den særlige Uddannelse, der i nævnte An
ledning m aatte blive forlangt af os.
De os forelagte Betingelser, paa hvilken vi indgaa, ere :
1. Vi m odtage hver 425 — lire H undrede og fem og tyve
— K roner i Ekviperingsgodtgørelse, at anvende til Anskaffelser i Overensstemmelse med de Forskrifter, som m aatte blive os givne.
2. Der ydes os fri O verfart frem og tilbage for Person og Bagage.
3. Under vor Fravæ relse tilskydes der m aanedlig for hver af os 25 — fem og tyve — Kroner til vor Alder
domsforsørgelsesfond.
4. I m aanedlig Lønning oppebære vi paa Stedet fra T il
træ delsesdagen: paa St. Croix: hver $ 55 — er femti fem vestindiske D o lla rs—, paa St. T hom as: hver $ 50
— er femti Dollars — foruden fri Bolig paa eller ved K om m unehospitalet.
Anni. Lønnen til den som Inspektrice ved St.
Thomæ Kommunehospital ansatte Plejerske afholdes af Kolonialkassen, medens de andre Lønninger samt Ud
rustningshjælp og Tilskud til Alderdomsfonden afholdes dels af Hds. kgl. Højhed Kronprinsessen personlig, dels af Midler, indsamlede ved Hds. kgl. Højheds Foranstalt
ning. Lønnen udbetales af vedkommende Kolonialkasse.
Fra. 1. Februar 1904 indtil Ankomsten til St. Thomas (første vestindiske Havn) udbetales os 100 Kr. pr. Maaned, kvotavis for overskydende Dage. Resten af den til Løn
ninger fra Hjemlandet bevilgede Sum —nemlig 2 X 55 og 50 = $ 160 =: 600 Kr. pr. Maaned — udbetales os ved lige Deling — V4 til hver — ved Ankomsten til Vestindien.
5. I Sygdomstilfælde under vort O phold paa Øerne ydes os fri Lægehjælp og Pleje.
0. Vi skulle to og to knyttes til samme Hospital, saa- ledes at vi kunne bo sam m en.
I vort indbyrdes Forhold skulle vi være lige
stillede, og skulle med Hensyn til Sygeplejegerningen begge staa direkte under Hospitalslægen.
~ T ^ T % æ m *
17
7. P riv at Sygepleje af den Art, at den h in d re r vor dag
lige Gerning paa Hospitalet, m aa vi k u n udføre med Hospitalslægens Tilladelse, ligesom eventuelt H onorar skal godkendes af denne.
8. Vi vedblive forøvrigt at være den for Tjenesten under
„Det Røde K ors44 gældende Instruks underkastede, forsaavidt den ikke kom m er i Strid m ed de gældende H ospitalsregier eller Lægens Forskrifter. Vi skulle i Tjenesten benævnes „Søster44 („sister44) med Fornavn, sam t bære den for os foreskrevne D ragt med Genfer- konventionens Mærke.
9. Bestyrelsen for „Det Røde K ors“ kan til enhver Tid bæve denne K ontrakt og kalde os hjem.
Det er os m eddelt, at der af Bestyrelsen for „Det Røde K ors44 er truffet den Bestemmelse, m ed Hensyn til vor Ansættelse, at Søstrene Kam illa Borre og K aren Clau
sen Bagge ansættes ved K om m unehospitalet paa St. T h o mas, førstnæ vnte som Inspektrice og Overplejerske — jvf.
dog P u n k t 6 sidste Stykke — , Søstrene Doris Thede og Agnes Preuss ansættes foreløbig ved H ospitalet i Christi-
ansted, senere eventuelt i Frederiksted.
: i
t f
Ved „Det Røde K ors44 F o ranstaltning og paa F o ren in gens Bekostning gennem gik Søstrene forinden Afrejsen et R epetitionskursus paa H ospitalerne, hvorhos der meddeltes dem Undervisning i Engelsk sam t i diæ tetisk M adlavning.
E ndvidere afholdtes der af forskellige Læger Foredrag for Søstrene i Fysiologi og anden Theori, og Læge Clod-Hansen m eddelte dem gratis U ndervisning i Massage.
Den 13. F e b ru a r 1904 bleve Søstrene m odtagne i Au
diens af Hds. kgl. H øjhed Kronprinsessen, der udtalte sine bedste Ø nsker for Søstrene i deres frem tidige Arbejde i Vestindien og det Haab, at de vilde vide at hævde det høje Standpunkt, som Sygeplejen indtager herhjem m e i D anm ark.
Hds. kgl. Højhed pegede paa det Ansvar, Søstrene havde paataget sig ved at m odtage Ansættelsen i Vest
ind ien og opfordrede dem til ikke at lade sig kue, selv om der skulde komme Skuffelser og Modgang. Ved en venlig, men bestem t Omgang og O ptræ den skulde Søstrene søge at vinde og paavirke de indfødte, og søge sam tidig med, at de læ rte dem at iagttage de hygiejniske F o r
skrifter paa H ospitalerne, at paavirke dem til O rden og R enlighed ogsaa i Hjemmene. Denne P aavirkning skulde n atu rlig t i særlig Grad gælde de Elever, som skulde op
læres til Sygeplejegerning. Søstrene skulde endvidere erindre, at m ange af de sim pleste Ting forekomme os herhjem m e, der kende rationel Sygepleje, selvfølgelige, m edens det først skal læres af de indfødte i Vestindien, m en disse have gennem gaaende et godt H aandelag og en god Villie og Hjælpsom hed overfor syge, saaledes at der tø r paaregnes et godt G rundlag for deres videre U ddan
nelse i Sygeplejen. Søstrene, som iøvrigt vare instruerede om de forskellige tropiske Sygdomme, m aatte særlig erindre de F arer, som Nydelsen af stæ rke D rikke kunne volde i T roperne og paase, at de syges Slægt og Venner ikke indsm ugle Spiritus til Patienterne, th i det vil kun skade. E t stort Gode vilde det være, om det kunde lykkes at afvænne Befolkningen med den overdrevne Nydelse af Rom, som siges i beklagelig Grad at svække og degenerere Individet.
E ndvidere gav Hds. kgl. H øjhed Søstrene forskellige Raad m ed Hensyn til Bevarelsen af deres eget H elbred, ønskede, at det vilde k u n n e . lykkes Søstrene at slaa en Bro imellem de forskellige Elem enter i Øernes Befolkning og tillige bidrage til at knytte dem nærmede til Moder
landet og udtalte tilsidst: „Gud give Dem hver især Evne og Held til at udføre den Gerning, som jeg og vi alle, som nære den varm este Kærlighed fil de dansk-vestindiske Øer, ønske m aa lykkes, Dem selv til Glæde, til Æ re for det Land, De tilhører, og hvis Udsendinge i Menneske
kæ rlighedens Tjeneste De ere“.
Hds. kgl. Højlied K ronprinsessen afh o ld t i F o rb in delse med en Kreds af D am er foreløbig for 2 Aar Løn
ningerne til Søstrene paa St. Croix og til den ene Søster paa St. Thom as, sam t Lønningstillæg, 50 Fr. pr. Maaned, og Bidrag til Alderdom sforsørgelsesfonden for alle Søstrene, medens St. Thom æ K olonialkasse udredede Lønnen til In- spektricen paa St. Thom as K om m unehospital. Af Ind sam lingskom iteens Midler ydedes et Bidrag af $ 20 m aa- nedlig som Løn til to indfødte Sygeplejeelever paa Fre- deriksteds og paa St. Thom as H ospitaler.
Den 15. Ju li 1905 havde Forretningsudvalget den store Glæde at m odtage naadig Meddelelse fra Hds. kgl.
Højhed K ronprinsessen om, at Søstrene af „Det Bøde K ors“ kunde paaregnes at ville forblive paa H ospitalerne ogsaa i Aarene 1906 — 08 uden T ilskud af Indsam lings
kom iteens Midler, idet det af Hds. kgl. H øjhed i F o rb in delse m ed en Kreds af D am er trufne A rrangem ent frem deles vilde staa ved Magt.
I Løbet af 1905 viste det sig desværre, at Søster Karen Clausen-Bagges H elbred ikke ret taalte det vest
indiske Klima, og at h u n havde V anskelighed ved at linde sig til Rette i de nye og prim itive Forhold, som hun m ødte paa K om m unehospitalet i St. T hom as; og den 1. Juli
1906 m aatte Søster K aren derfor fratræ de sin Stilling.
Den 1. F eb ru ar 1906 fandt der ogsaa en O m ordning Sted i Sygeplejeforholdene paa St. Croix, idet Søster Doris Thede m odtog Ansættelse som Overplejerske paa Peters Farm s Hospital ved Christiansted, og herefter havde da alle tre K om m unehospitaler hver 1 tjenestegørende Søster af „Det røde Ivors“.
Møbler og anden M ontering til O verplejerskernes Lejlighed paa Peters F arm s Hospital blev bekostet af Hds.
Majestæt D ronningen i Forbindelse med den før nævnte Kreds af Damer.
Den 1. April 1907 fratraad te Søster Doris Thede paa Peters Farm s Hospital sin Stilling, da hun agtede at ind- gaa Æ gteskab, og Røde Kors Søstrene Anna Budtz-Jørgen-
sen og Julie Iversen, der ligeledes lønnedes af Damekomi- teen, tilgik. Førstnæ vnte Søster, der ansattes den 1. J a n u a r 1907, afløste Søster Doris Thede og sidstnævnte, der ansattes den 1. April 1907, skulde være Stedfortræ der for Søster Agnes Preuss i Frederiksted, medens denne fore
tog en Rekreations- og Ferierejse h e rtil; ved Søster Agnes Preuss’ Tilbagekom st skulde Søster Julie Iversen overgaa til St. Thom as K om m unehospital.
F ra 1. April 1907 besluttede St. Croix K olonialraad at overtage L ønningerne til Sygeplejerskerne, der hidtil havde væ ret udredede af den særlige Dam ekom ités G aran
tifond. Denne O rdning m aa betragtes som en særdeles glædelig Anerkendelse af det nyttige Arbejde, som Syge
plejerskerne have udført ved at bidrage til Frem m e af ordnede Sygeplejeforhold og Renlighed og gode hygi
ejniske T ilstande paa Hospitalerne, hvilken velsignelses
rige V irksom hed er frem kaldt og støttet af Hds. Majestæt Dronningen.
Dam ekom iteens G arantifond h a r indtil videre p a a taget sig at udrede et T ilskud af 50 Fr. m aanedlig til hver af de to Sygeplejerskers Løn som Hjælp i An
ledning af de forøgede H usholdningsudgifter, de have faaet ved kun at være 1 paa hvert Hospital, medens de jo i de første Aar begge vare ansatte paa Frederiksteds K om m unehospital. Det samme Tillæg, 50 Fr. m aaned
lig, blev ligeledes tilstaaet Inspektricen paa St. Thom as K om m unehospital, indtil Søster Julie Iversen overtog Stil
lingen som anden Plejerske.
H erefter er F orholdet altsaa dette, at K olonialkas
serne lønne de tre Søstre, medens Lønnen til anden Plejer
ske paa St. Thom as, 250 Fr. pr. Maaned, alle Søstres Løntillæg 50 Fr. pr. Maaned og T ilskud til Alderdom s
forsørgelsesfondet, 25 Kr. pr. Maaned fremdeles udredes af Hds. Majestæt D ronningens og Dam ernes G arantifond.
Sam tidig overtog dette F ond Lønningen af Sygepleje
eleverne paa St. Thom as og i Frederiksted, der hidtil havde været udredet af Indsam lingskom iteens Midler.
21
Den 21. Septem ber 1907 h a r Hds. Majestæt D ron
ningen allernaadigst fastsat følgende
Regler for Armbind til Sygeplejersker.
A rm bind med S. o. B. P. i. D. V. (o : Syge- og Børne
plejen i D ansk Vestindien) un d er den kongelige Krone i rø d t gives til Assistenterne, n a a r den treaarige U ddannelse i Sygeplejen er gennem gaaet og bæres om v e n s t r e O v e r æ r m e i Funktion, saa længe de i Sygeplejen — være sig paa H ospitaler eller Privatpleje — forblive, eller under videre Uddannelse paa Hospitaler.
Naar Sygeplejersken opgiver sit Kald, f. Eks. ved Giftermaal, eller ved sin Vandel um uliggør sin Forbliven i Sygeplejegerningen, fortabes Retten til at bære A rm bindet.
Indførelsen af dette Udmærkelsestegn vil sikkert blive meget paaskønnet i Vestindien og vil bidrage til at højne Elevernes Stilling i Befolkningen, idet A rm bindet svarer til Kendetegnet tor Søstrene af „Det Røde K ors“.
Den 1. April 1908 fratraad te Søster Camilla Borre af H elbredsliensyn, idet h u n havde været h a a rd t angrebet af Feber og Øjenbetændelse, sin Stilling som Inspektrice og O verplejerske paa St. Thom as K om m unehospital. Søster Julie Iversen blev derefter ansat som Oversygeplejerske, lønnet af St. Thom æ Kolonialkasse, medens der ansattes en m andlig Inspektør,
En ny Søster af „Det Røde K ors“, E lisabeth Lasson, er udsendt til Tjeneste som Sygeplejerske ved Hospitalet paa St. I homas. Desuden er den indfødte Sygeplejeelev Miss M oorhead antagen til U ddannelse i K øbenhavn. Hds.
Majestæt D ronningen dæ kker de derm ed forbundne Om
kostninger.
II. B ørn ep lejen .
Vinteren 1903—04 hengik med Indsam ling af Midler til V irksom heden og med Forberedelser til dennes endelige O rganisation. F oruden Hovedkomiteen i Køben-
'J k i
havn blev der dannet 2 Indsam lingskom iteer i Vestindien, begge under G uvernør ad interim N ordliens Forsæde og torøvrigt bestaaende p aa St. Thom as af: Landfysikus Mortensen, P astor Krag og Byfoged W ellejus og paa St.
Croix af: K om m itteret bos Guvernøren Hiort-Lorenzen, F ru Hiort-Lorenzen, F ru Conrau, Pastor N ygaard og offentlig Læge Cellin.
Den 9. Maj 1904 vedtog St. Croix K olonialraad, efterat det af A dm inistrator Conrau indbragte, foran S. 7 om talte korslag v ar undergaaet forskellige Æ ndringer, følgende A nordning:
„Af Im m igrationsfondens M idler anvendes $ 500 aar- lig i 2 Aar til Støtte af Børneasyler paa St. Croix, saa- ledes at den næ rm ere Anvendelse af Beløbet overlades G uvernem entet for de dansk-vestindiske Øer i Foreningu med et af St. Croix K olonialraad valgt Medlem under Ap
probation af Finansm inisteriet. “
Denne A nordning stadfæstedes af Hans Majestæt Kongen den 22. Ju li 1903.
Guvernem entet foreslog yderligere, at de bevilgede T ilskud kom et i en af Byærne oprettet Børneasyl til Gode, m en at der iøvrigt ved Pengenes Anvendelse skulde bandles efter Sam raad m ed de Komiteer, der nedsættes til at virke for Børneplejen i D ansk Vestindien.
I April 1904 aflagde Forretningsudvalgets Næstfor
m and, K aptajn Ramsing et Besøg paa Øerne paa en F o r
retningsrejse for Plantageselskabet D ansk Vestindien og benyttede sam tidig Lejligheden til at tale med G uvernør ad interim Nordlien, Pastor Nygaard, Dr. Cellin og andre i Børnesagen interesserede om Børneplejens O rganisation.
K aptajnen kom under sit O phold i Vestindien til den Anskuelse, at det vilde være heldigst at begynde V irk
som heden i Frederiksted, hvor begge dens ivrigste T als
m æ nd i Vestindien, P asto r N ygaard og A dm inistrator Conrau, havde deres Hjem. Ved Dr. Cellins Mellemkomst lykkedes det at tinde et Hus, der kunde rum m e saavel Diakonisserne som Børeeplejestationen, og som kunde
erhverves for en rim elig Pris. Huset laa tæ t ved Hospi
talet; dets G aardsplads grænsede til Stranden, og begge dets N abogrunde vare ubebyggede; den nordlige tilh ø rte Kolonialkassen og kunde altsaa eventuelt paaregnes b e
nyttet ved en kom m ende Udvidelse af V irksom heden.
K aptajn Ram sing anm odede ved sin Afrejse Dr. Cellin om at fremskaffe et bestem t T ilbud fra Husets Ejerinde, som kunde foi elægges F o rretningsudvalget i København;
Den 23. August 1904, F orm iddag Kl. 12, afholdtes paa A m alienborg u nder Hds. kgl. H øjhed Kronprinsesse Louises Foisæ de et af Højstsamme indvarslet Komitémøde.
Hds. kgl. Højhed indledede Mødet med at forelægge Komiteen en af hende udkastet P lan til Paabegyndelsen af B ørneplejegerningen i D ansk Vestindien.
Efter at Komiteens Kasserer, E tatsraad Claus L. Smidt havde m eddelt, a t der i Ø jeblikket v ar en K assebehold
ning af 46,662 Kr. 28 Øre til R aadighed for Komiteen, og at der yderligere v ar tegnet et Beløb af 1,577 Kr. 60 Øre i Bidrag fordelte over flere Aar, refererede F o rret
ningsudvalgets Form and, D epartem entschef S chlichtkrull, Hds. kgl. Højheds ovennævnte Plan.
Denne gaar ud p aa:
Der oprettes en B ørneplejestation i Byen Frederik- sted paa St. Croix i et dertil udset Hus, der i dette Øje
med købes af Komiteen. I Huset indrettes der i øverste Etage Bolig foi de to Diakonisser, som af Diakonisse
stiftelsen velvilligst udsendes til at optage Børneplejeger
ningen. Komiteen afholder Udgifterne til M ontering af D iakonissernes Lejlighed og bekoster deres U nderhold, der er anslaaet til at udgøre ca. $ 40 om Maaneden. Dia- konissestiflelsen giver selv de to Søstre Vederlag for deres Arbejde. Hds. kgl. H øjhed h a r tilsagt i Forbindelse med liere Dam er at m ontere B ørneplejestuerne med 12 Senge med tilb e h ø r. Til Tyendehold anslaas der at ville med- gaa § 16 pr. Maaned (nemlig til en Børncplejerske, en
I
24 ’
Vadske- og en Kokkepige, alt paa egen Kost). Udgiften lil 12 Børn (Føde, Medicin, Vadsk etc.) anslaas at ville blive $ 48 pr. Maaned.
De to Søstres Hovedopgaver skulle væ re:
,1) at besøge de Mødre i Frederiksted By og paa de n æ r
meste Plantager, der træ nge til Hjælp og Vejledning i B ørnepleje;
2) at m odtage paa Børneplejestationen de Børn al' alle Konfessioner under skolepligtig Alder, der ikke kunne laa den rette Pleje i Hjemmet, enten paa G rund af mangelfuld, eller uhensigtsm æssig E rnæ ring, eller fordi M ødrene ere m idlertidig fraværende, dog saaledes at de Børn, livis Sygdom er af alvorligere N atur, eller som Lægen skønner træ ngende til egentlig H ospitals
behandling, henvises til Komnfunens H ospital;
3) at uddanne indfødte Plejersker, væsentlig af Tyende
klassen, som efter endt U ddannelse kunne paatage sig u nder D iakonissernes Tilsyn at styre Plejestuer paa de Plantager, hvis Ejere med Forstaaelse og In ter
esse for Børneplejens store Betydning m aatte finde sig foranledigede til at tage denne Sag op i deres Negerlandsbyer.
4) E fterhaanden som D iakonisserne have gjort sig for
trolige m ed F orholdene og kunne overkom m e det, er det ogsaa Tanken at oprette et Dagasyl p a a.P leje stationen m ed en lignende Beskæftigelse for Børnene som i de hervæ rende Asyler, hvortil Foræ ldre, som m aatte ønske det, kunde sende deres Børn under skolepligtig Alder, forudsat at Børnene møde regel
mæssig, og at Foræ ldrene erlægge et passende m indre Beløb til delvis D ækning af Udgifterne ved Børnenes U nderhold i Asylet.
Indtil videre gøre de begrænsede disponible Midler det dog nødvendigt at indskræ nke Asylgerningen til væsentlig kun at om fatte de Børn, der som før næ vnt optages paa Stationen uden Vederlag, fordi de m idlertidig savne et Hjem.
Børneplejestationen stilles under Tilsyn af en lokal Komité, der søges dannet og sat i Forbindelse med den lier væren de O rganisation.
Det bem ærkedes, at Hds. kgl. Højhed havde forelagt Diakonissestiftelsens Bestyrelse sin Plan, og at Bestyrelsen i et og alt havde tiltra a d t den.
Hvad Sygeplejegerningen angaar, bragte F orm anden i E rindring, at der ved F oran staltn ing af Hds. kgl. Højhed allerede tidligere var udsendt 4 Sygeplejersker af „Det Bøde K ors14, to til St. Thom as og to til St. Croix. De Ud
gifter, der herved foranlediges, udredes indtil videre a f Hds. kgl. Højhed med flere Damer, men det vil være ønskeligt, at der til dens Hjælp antages to Undersyge
plejersker og til deres Løn anslaas at ville m edgaa $ 20 om Maaneden, som skulle være at udrede af Komiteens Midler.
F orm anden gav derefter en Oversigt over, livorm eget der m aa paaregnes at m edgaa af de indsam lede M idler til Køb og M ontering at Ejendom m en i Frederiksted, og hvorledes det aarlige Budget vil stille sig.
E fterat Hds. kgl. Højhed havde opfordret de til
stedeværende til at udtale, sig, havde Præsidenten, Hs.
Excellence Lehnsgreve D anneskiold-Sam søe, Vicepræsi
denten, Grosserer M. M elchior og Biskop R ørdam Ordet.
De udtalte sig alle til Gunst for den udkastede P lan.
Præ sidenten tilføjede, at h an fandt det ønskeligt, om en Del af de opsamlede Midler anbragtes i rentebæ rende P ap irer for derved at indvinde en noget højere Rente.
Form anden og Kassereren bem ærkede hertil, at m an alt havde haft sin T anke henvendt paa dette P unkt, og at Henstillingen vilde blive tagen i Betragtning. V icepræsi
denten ytrede Tvivl om, hvorvidt det anslaaede Beløb a f
$ 40 pi. Maaned til de to Diakonissers H usholdning vilde være tilstræ kkeligt. Hertil svarede Form anden, at m an efter O plysninger udefra Øen havde Grund til at tro, at Beløbet vilde slaa til, men at Beløbet forøvrigt kun v ar
kalkulatorisk, og at det selvfølgelig, hvis det skulde vise sig nødvendigt, vilde blive forhøjet*).
Da ingen andre ønskede at udtale sig, erklæ rede Form anden, at han vilde betragte den forelagte Plan som tiltra a d t af Komiteen, n a ar ingen udtalte sig herim od, og h an vilde da stille Forslag om, at der gaves F orretnings
udvalgets F orm and, D epartem entschef Schlichtkrull, F o r
retningsudvalgets Næstformand, K aptajn R am sing, og Komiteens Kasserer E tatsraad Claus L. Smidt, Bemyn
digelse til paa Komiteens Vegne i Forening at afslutte Købet af Ejendom m en i F rederiksted og til overhovedet paa Komiteens Vegne i Forening at foretage denne for
pligtende Retshandler.
Da ingen udtalte sig herim od, var saaledes Planen tiltra a d t og Bemyndigelsen givet H errerne Schlichtkrull, Ram sing og Smidt.
Derefter hævede Hds. kgl. Højhed Mødet.
Efter Mødet blev Ejendom m en Strandgade Nr. 45 i F rederiksted købt af Forretningsudvalget for $ 1500.
H uset blev derpaa istandsat, saaledes at det samlede Be
løb, der anvendtes til Køb, R eparation m. v. androg
$ 1,822.50 eller Frcs. 9,112.50. Paa O pfordring fra Hds.
kgl. Højhed Kronprinsessen satte G uvernør N ordlien sig i Bevægelse for at faa dannet en L okalkom ité i Vest
indien, der som Filial af den hervæ rende Komité skulde bestyre Huset og have Tilsyn med Stationens Drift, lige
som den overhovedet skulde være et Mellemled imellem den hervæ rende Komité og dem, Komiteen kom m er i F orhold til igennem sin Virksomhed for Syge- og Børne
pleje i Vestindien.
Lokalkom iteen, hvis officielle Benævnelse er: Hds.
*) Efter Diakonissernes Erfaringer har det budgetterede Be
løb dog vist sig at være saa rigeligt, at de en Tid lang frivillig have ydet Bidrag af deres Husholdningspenge til d et senere oprettede Dagasyl.
f
I
Aft*
i
ii
27
kgl. Højhed Kronprinsesse Louises Lokalkom ité for Syge- og Børnepleje i Dansk Vestindien, kom til at bestaa af G uvernør ad interim Nordlien som Form and, K om m itteret hos Guvernøren Hiort-Lorenzen som Viceformand, Sogne
præ st i Frederiksted N ygaard, Hospitals- og Fattiglæge Cellin, F ru Hiort-Lorenzen og F ru Conrau. E ndvidere blev Lokalkom iteen senere tiltra a d t af A dm inistrator, Cand. polyt. Conrau som valgt af St. Croix K olonialraad for at føre Tilsyn med Anvendelsen af T ilskuddet Ira Im m igrationsfondet.
Anskaffelsen af Bohave og øvrigt Udstyr, beregnet til D iakonisserne og til 12 Børn til Stationen i F red erik
sted foregik efter Hds. kgl. Højheds A nordning af det snævrere Forretningsudvalgs Medlemmer bistaaede af F ru Ramsing, og alt afsendtes til Vestindien med det Skib, m ed hvilke D iakonisserne Søster H enrika Degenkolw og Søster Nicoline Krogh afrejste den 30. O ktober 1904. Ved Velvillie fra Vestindisk Kompagni fik D iakonisserne fri Rejse, ligesom det hele Udstyr befordredes vederlagsfrit;
senere tilstod K olonialraadet for St. Croix toldfri Indfør
sel af Udstyret.
Lokalkom iteen fik efter sin Dannelse Bemyndigelse til at søge Støtte i en i F rederiksted oprettet H jælpe
kom ité bestaaende af Byfogden og Byens Præ ster af alle Konfessioner, der m edvirkede ved Pengeindsam lingen i Vestindien. Lokalkom iteen udsendte i November 1904 et
O praab i St. Croix Avis om yderligere finansiel Støtte.
Den 13. December 1904 paabegyndte D iakonisserne deres Virksom hed i Hjemmet i Frederiksted, der var istandsat ved Dr. Cellins Hjælp.
I Løbet af Marts Maaned 1905 udtraadte G uvernør ad interim Nordlien, K om m itteret H iort-Lorenzen og F ru Hiort-Lorenzen, medens G uvernør Gold og F ru Cold ind traad te i deres Sted som M edlemmer af Lokalkom iteen.
Endvidere afløstes A dm inistrator Conrau som Repræsen
tant for K olonialraadet af Plantageejer Kofoed.
Børneplejesagen vandt h u rtig Anerkendelse i Vest-
Indien, og de forskellige Trossam funds Præ ster i Frede- riksted foranstaltede saaledes paa en bestem t Dag en Kollekt til kordel for Børnesagen. Det indkom ne Beløb
$ 37.88 blev henlagt som e tb ond til Uddeling af P ræ m ier til Mødre af den fattige Arbejderklasse, der behandle deres Børn godt, og som indstilles dertil af D iakonisserne
og Præ sterne i Forening.
Om D iakonissernes V irksom hed gives der nøjere O p
lysninger i et Brev af 20. November 1905 fra L okalkom i
teen til F orretningsudvalget:
Om Morgenen Kl. 0 foretages der Badning af alle Børnene i Søvand, baaret op fra Stranden, der er um id
delbart udenfor Plejestationens Have; i samme Vand bades Hold paa 2 Børn, først de raskere, derefter de svagere, hvorpaa V andet fornyes for det næste Hold.
L tter Badningen bespises Børnene, de m indste kun med Mælk, de større m ed'M æ lk- og F ranskbrød, h v o r
efter alle bringes ud paa „G alleriet4* (o: V erandaen til G aden), de m indste Børn bringes der ud i deres Senge, medens de større krybe om kring. Her blive de, indtil Børnesluen er rengjort.
Kl. 11 spises Frokost, der for de større Børns Ved
kom m ende bestaar at Havregrød, Risengrød, Maisvælling eller Maisgrød, m edens de m indste faa Flaske hver 3die Time (da Brevet afsendtes, var der 6 „F laskeb ørn “).
Efter Frokosten sove Børnene, dels i Sengene, dels paa Gulvet.
Kl. 2 iaa de større Børn Mælk og Brød, og hvis de kunne taale det, B ananer eller anden Frugt. Derefter bringes de atter ud paa Galleriet.
Kl. 5 gives der Sagovælling til alle undtagen „Flaske- bø rn en e“. Kl. 6 ere alle i Seng. Flasken gives de m in d ste Børn for sidste Gang Kl. 10.
Fordelingen af Arbejdet var saaledes, at Søster Hen- rika væsentligst tog sig at Børneplejestationen og Elevens Uddannelse, medens Søster Nicoline særlig tog Virksom heden uden tor Hjemmet paa sig. E fterhaanden som alt
V ' - v ■ * ** Vy x
åm&*
29*
var kom m et i bedre Gænge, tog Søster H enrika ogsaa Del i Husbesøgene.
Den 1. November 1905 antoges en anden Elev og derefter skiftede to Elever med at tage 1 Uge Dagvagt og 1 Uge Natvagt. A rbejdet havde nemlig vist sig uover
kom m eligt med kun en enkelt Elevs Hjælp.
Medens de Børn, hvis p aarørende m idlertidig ere ude af Stand til at sørge for dem paa G rund af Sygdom eller Fravæ relse, blive paa Plejestationen Dag og Nat i i hele den Tid, de ere i Pleje, tages de Børn, hvis Mødre lio i Byen, i Reglen hjem om Søndagen, ligesom de og
saa af Mødrene hentes hjem hver Aften og bringes om Morgenen. Sker det da, at hun, m aaske for at faa Ro*
for B arnet om Natten, h a r givet det et eller andet skade
ligt, f. Eks Rom eller Molasse, kan Søster H enrika som Regel paavise det næste Morgen, og Moderen faar sig da en m eget alvorlig Advarsel, hvorhos det betydes hende, at i Gentagelsestilfælde vil Barnet ikke blive modtaget.
Ofte h a r en saadan Advarsel virket, da de Heste af Mød
rene nu have læ rt at sætte Pris paa Hjemmet og nødig ville se det lukket for sig.
Mødrene faa i det Hele A nvisninger til en god Pleje af deres Børn, dels ved deres egne Besøg paa Plejesta
tionen, dels ved D iakonissernes hyppige Besøg i Byen og paa Landet, hvor D iakonisserne efter først selv at have gjort B arnet i Stand, renset det, udvadsket dets Mund og Øjne, blandet dets Føde, m edens Moderen selv ser til og faar F orklaring, derefter lader Moderen gentage den samme Proces for at forvisse sig om, at hun kan gøre det rigtig. Dette Tilsyn og disse Anvisninger fortsættes en lang Tid paa de Steder, hvor D iakonisserne have fundet det nødvendigt, og gode F ru g ter ses deraf, men at de givne Anvisninger ikke altid have frugtet, frem gaar af, at adskillige Børn gentagne Gange have m aattet tages ind paa Plejestationen paa Grund af Moderens Forsøm m elighed og Ligegyldighed.
Med Hensyn til R esultaterne af Plejen paa Stationen
V . v , -v * w . i ■ . ‘ , V V i ! * V •/ * % <' v V • ' i
ø
30
kan det eksempelvis anføres, at et 16 M aaneder gam m elt Barn vejede kun 9 Pd., da det indbragtes den 6. Juli, m en 14 Pd., da det atter gik ud den 14. August. E t andet Barn, 1 A ar gam m elt, vejede 73/4 Pd., da det kom ind 29. August og 13 Pd., da det gik ud den 31. Oktober.
B ain, 7 Maanedei gammelt, da det kom ind i Jan u ar, og som endnu ved Brevets Afsendelse var paa Stationen' fordi Moderen var død og F aderen gaaet sin Vej, vejede, da det kom ind, 5Y2 Pd. 0g i November 22 Pd.; det blev optaget om trent døende. Børnene udskrives aldrig, før de ere tykke, kraftige og m odstandsdygtige. Alle de ind*
til Novem ber 1905 optagne Børn vare u n d er 4 Aars Alderen.
Husbesøgene vare ordnede paa den Maade, at Søster Nicoline om Form iddagen aflagde daglige Besøg i Byen og hver Efterm iddag kørte paa L andet for at besøge Landsbyerne, i Reglen 2—3 hver Dag. Befordringen v ar oprindelig velvillig stillet til R aadighed fra privat Side, m en senere blev der af Indsam lingens M idler anskaffet en Hest og en let Vogn til Diakonissen.
I M aanederne A ugust—O ktober 1905 aflagde Søster Nicoline f. Eks. 275 Besøg i Byen og 138 paa Plantagerne.
•Desuden opretholdes der stadig god Forbindelse med alle Ju risd ik tio n en s Jordem ødre.
I Begyndelsen m ødte D iakonisserne ved deres Besøg ikke sjæ ldent M istænksom hed og lukkede Døre. Nu m ø
des de overalt m ed Velvillie, og L andsbyernes Befolkning flokkes om Søster Nicoline, n a a r h un kom m er paa Besøg og er nu ivrig efter at vise hende Børnene og høre hendes Raad. Besøgsvirksom heden h a r utvivlsom t allerede b aaret gode F rugter.
I 1905 havde Indsam lingskom iteen første Gang den Glæde at m odtage en Indtæ gt ved Salget af en paa den kgl. Porcellæ nsfahrik frem stillet Platte, forestillende en Diakonisse. I de paafølgende Aar er der ved Hds. Maje
stæt D ronningens Initiativ stadig frem stillet nye Platter, i 1906 saaledes en Platte forestillende en Søster af „Det
31
Røde K ors“, i 1907 den saakaldte Vuggeplatte, der e r solgt bl. a. paa den aarlige saakaldte Missionsuge til Fordel for Syge- og Børneplejen.
Den 8. og 9. Decem ber blev der af den vestindiske Lokalkom ité a fh o ld t en Basar i F rederiksted til Fordel for Børneplejen. Med Hds. kgl. Højheds Tilladelse d a n
nedes i den A nledning en Komité til Indsam ling af Penge
bidrag eller Gaver herhjem m e, i hvilken Komité Grevinde Polly A hlefeldtLaurvigen, F røken SopliieA lberti,Fru Sigurd Berg, F ru Mimi Carstensen, R edaktør F ru Sofie H orten, F ru Vilhelm Lassen, R edaktør Frøken M athilde Liitken, F røken M anna Munter, Professorinde Josephine Nyrop, F ru Anna D. N ørgaard, f. Sulir, F ru Julie Ramsing, Ad
m iralinde D agm ar de Richelieu, K am m erjunkerinde E.
Sneedorlf W illem oés og Ivonsulinde Helga Vidalin havde Sæde. Komiteens O praab, der udgik den 22. Septem ber, blev efterkom m et af talrige Givere og ved F ru A dm iral
inde E nuna Gads im ødekom m ende T ilbud blev de m ange Gaver samlede og udstillede i Dansk Kunstflidsforenings- lokaler inden Udsendelsen til Vestindien.
Basaren i F rederiksted bragte et efter vestindiske F orh o ld usæ dvanlig godt Udbytte, nem lig efter F rad rag af O m kostninger ialt $ 1052.06.
Ved Aabningsfesten paa Basaren i Frederiksted m indede G uvernør Gold om, at i gamle Dage, da Arbej
derne vare bundne til Plantagerne, bragte Planterens egen Interesse ham til at passe paa, at der blev sørget ordentlig tor Børnene, Frem tidens A rbejdskraft, hvorfor der blev indrettet Plejestuer for de sm aa Børn paa de Heste Planlager. Med det frie Arbejde faldt delte bort, og m edens Befolkningsnedgangen paa St. Thom as i Aarene 1841—80 beløh sig til 17,5 pCt. og paa St. Croix i det samme rid sru m til 28,1 pCt., var den i det langt kortere T idsrum 1880—1901 paa St. Thom as 20,2 pCt. og paa St.
Croix 19j8 pCt.
Tidligere Bestræbelser for at forbedre Tilstandene lorte ikke til noget; anderledes derimod, da Pastor Ny-
gaarcl traadte i Forbindelse med Diakonissestiftelsen.
Dette Skridt betragtede G uvernør Cold som et af de lykkeligste i hele Børnesagens Historie.
Ved Basaren m edvirkede følgende D am er: F ru Bjerg, F ru Cellin, F ru Higgins, F ru Hutson, F ru Kofoed, F ru Merwin, F ru Olsen, F ru Schultz, F ru W escott, Frk. Be
rendt, F rk . Gredsted, Frk. Henderson, Frk. Latim er, Frk.
Mallgrav, F rk . Stephens, sam t H errerne Bjerg, Coulter, Hili og Nielsen. E ndvidere modtoges Pengegaver fra F ru Blackwood, F rk . Finlay, Frk. G randjean, F ru Higgins, F ru Kofoed, Frk. Berendt, F rk . L atim er og F ru Olsen.
Den 24. November m odtog Forretningsudvalget den glædelige Meddelelse fra Hds. kgl. Højhed, at Lady Garvagh, født Baronesse v. Bretton stillede det hende tilhørende Hus i C hristiansted til Hds. kgl. Højheds Raadighed til O pret
telsen af en B ørneplejestation. Det blev overdraget K ap
tajn Ramsing at besigtige Huset paa en Rejse, han stod i Begreb med at udføre i Slutningen af Aaret. Sam tidig skulde K aptajnen konferere med G uvernør Cold om Vejen, ad hvilken Børnehjem ssagen frem tidig skal fremmes, særlig Spørgsm aalet, om det er heldigt at ofre Kræfter og Penge paa endnu et Hjem i Byerne frem for paa Landet.
E fterat K aptajn Ram sing ved sin Hjem kom st havde aflagt B eretning om Undersøgelsen af det af Lady Gar
vagh tilb u dte Hus, foreslog Hds. kgl. Højhed, at Gaven skulde modtages, og Lokalkom iteens F orm and, G uvernør Cold, blev anm odet om at foretage de fornødne Skridt til at overtage Huset.
I visse Kredse i Vestindien begyndte der i Slutningen af 1905 at rejse sig en Stem ning for at lægge Børneplejen ind u nder K om m unehospitalerne. De Argumenter, der frem førtes herfor, vare dels, at m an herved lettere skulde kunne holde Børneplejen fri for ethvert konfessionelt Sær
præg, dels at m an derved lettere skulde kunne bevare K olonialraadets Interesse og derved dets Tilskud. Uagtet alle indrøm m ede, at D iakonisserne havde udført et i h ø j
este Grad gavnligt og uinteresseret Sam fundsarbejde, og
SPes é W l
