T h e F a u n a of Forest

Beretning Nr. 155.

C. H. BORNEBUSCH:

EGEPRØ VE FLADER I NORDSJÆLLAND

(PLACES D'ESSAI DE CHÉNE AU NORDEST DE SEELAND)

(Særtryk af Det forstlige Fortøgsvæsen i Danmark, XIX, 19iS)

w v ^ - v V

/ C T

Bd. XI. Nr. 96. C. H.

BORNEBUSCH:

T h e F a u n a of Forest

Soil (Skovbundens Dyreverden), S. 1. — Nr. 98. A. OPPERMANN

og C. H.

BORNEBUSCH:

Nørholm Skov og Hede (La foret et la lande de Nörholm), S. 257. — Nr. 99. Hedeskovenes Foryngelse I—II (Verjüngung der Heidewälder I—II), S. 361. — Nr. 100.

A.

OPPERMANN:

Lawsoniens Vækst i D a n m a r k (Chamaecyparis Lawsoniana Pari. in Denmark), S. 377. — Nr. 101. A.

O P P E R -

MANN: Bøgekvas (Reisholz der Rotbuche), S. 395.

Bd. XII. Nr. 104. A.

OPPERMANN:

Egens Træformer og Racer (Les configurations et races d u chéne).

Bd. XIII, H. 1: Nr. 102. C. H. BORNEBUSCH: Dybtgaaende

Jordbundsundersøgelser, Hedeskovenes Foryngelse III (Tiefgeh- ende Bodenuntersuchungen), S. 1. — Nr. 103. A.

OPPERMANN:

Nordmannsgranens Vækst i D a n m a r k (Abies Nordmanniana in Dänemark), S. 51. H. 2 : Nr. 105. C. H.

BORNEBUSCH:

Skovbunds- floraen i Mølleskoven (The flora in »Mølleskoven«), S. 57. — Nr. 106. F R . W E I S : Beplantningsforsøg paa et afføgent Sande (Boisement d'un terrain du sable mouvant éventé), S. 63. — Nr. 107. C. H.

BORNEBUSCH:

Et Udhugningsforsøg i Rødgran (Ein Durchforstungsversuch in Fichte), S. 117. — Nr. 108. MATH.

THOMSEN:

Sprøjtemidler til Bekæmpelse af Ghermes paa Ædel- gran (Spritzmitteln gegen Chermes auf Weisstannen), S. 215.

H. 3 : Nr. 109. C. H. BORNEBUSCH og FOLKE H O L M : Kultur paa

trametesinficeret Bund med forskellige Træarter (Replanting of areas infected with Polyporus annosus), S. 225. — Nr. 110.

C.

MUHLE LARSEN: T O

gamle fynske Egeprøveflader (Zwei alte Eichenprobeflächen auf F ü n e n ) , S. 265. H. 4: Nr. 111. E. C. L.

LØFTING:

Bjergfyrbevoksninger paa Hedebund og deres Foryn- gelse, Hedeskovenes Foryngelse IV (Mountain pine plantations in Jutland and their conversion into forests of more valuable tree-species), S. 305. H. 5: Nr. 112. C. H. BORNEBUSCH: Proveniens- forsøg med Rødgran (Ein Provenienzversuch mit Fichte), S. 325.

— Nr. 113. FOLKE HOLM: Abies grandis i D a n m a r k (Abies grandis in Denmark), S. 379. — Nr. 114. C H . BORNEBUSCH: Forsøgs- væsenets Ordning og Ledelse, IX, S. 409.

Bd. XIV, H. 1: Nr. 115. E. C. L.

L Ø F T I N G :

Bevaring af storm- fældet Gran (Aufbewahrung von sturmgeschlagenem Fichten- holz), S. 1. — Nr. 116.

POUL LARSEN:

Regenererende Kulsyre- assimilation hos Askegrene (Regenerierende Kohlensäureassimi- lation bei Eschenästen), S. 13. — Nr. 117. C. H. BORNEBUSCH:

Thuja som dansk Skovtræ (Thuja plicata as a Danish Forest Tree), S. 53. H. 2: Nr. 118. C. H. BOBNEBUSCH: Sommerplant- ning af Naaletræer (Sommerpflanzung von Nadelhölzern), S. 97.

— Nr. 119. E. C. L.

L Ø F T I N G :

Rodfordærverangrebenes Betyd- ning for Sitkagrans Anvendelighed i Klitter og Heder, Hede- skovenes Foryngelse V (The significance of the attacks of Po- lyporus annosus to the suitability of the Sitka spruce for Dunes and Heaths), S. 133. — Nr. 120. C. H. BORNEBUSCH: Stormskaden paa Udhugningsforsøget i Hastrup Plantage (Sturmschaden in dem Hastruper Durchforstungsversuch), S. 161. — Nr. 121.

C. H.

BORNEBUSCH:

Iagttagelser over Rødgranens Naalefald (Chute d'aiguilles naturelle d'epicea), S. 173. — Nr. 122. W. O.

H I S E Y :

Cellulose af europæisk Bøg (Pulping Characteristics of European

Beech), S. 177. — Nr. 123. FOLKE HOLM: Bøgeracer (Races dehétre),

EGEPRØVEFLADER I NORDSJÆLLAND

AF

C H . BORNEBUSCH

I begyndelsen af 90erne i forrige a a r h u n d r e d e anlagde skov- taksator CHRISTOPHER LÜTKEN, der var leder af skovregulerin- gens forsøgsafdeling, en række egeprøveflader i de nordsjælland- ske statsskove. De første 6 prøveflader blev anlagt i foraaret

Litra j

AV AX AY

Skov

Jægersborg Hegn

»

» AZ Gribsk. (Nødebo) A/E: »

AØ BN BQ

Grønholt Hegn Gribsk. (Esrom) Gribsk. (Maarum) BR Gribsk. (Esrom)

BS! »

1 BT BX CE

» Valby Hegn Uggesløse Hegn

Født

1846 1837 1860 1820 1815 1807 1829 1837 1834

Anlagt

1893 1893 1893 1893

Nedlagt

1924 1903 1939 1893 • 1893! • 1894 • 1894 1894

Hugst

SV.

St.

SV.

SV.

St.

SV.

• 1 s t .

1838 1894 • 1833 1894| • 1801

1835 1894 1895

1912 1928

St.

SV.

St.

m.

e

d

O

17 19 17 25 21 16 21 17 17 20 17

19

Undervækst

spr. bøg -f- tjørn spr. bøg græs.hindb.

enk. tjørn ær, sluttet

1921 hassel m. v.

hassel m. v.

bøg si. 1930 græs, hind-

b æ r bøg, sluttet

1907 græs, hind-

b æ r bøg, sluttet

1924 græs, hind-

bær, æ r avnbøg,

sluttet 1903 avnbøg,

sluttet 1913

Undergrund

sandet ler sandet ler ler m. kalk sv.leret

san(J leret sand leret grus sandet ler leret sand

+ kalk sandet ler sand sv.leret

grus sandet ler

+ kalk sv. leret

sand -4- kalk

Det forstlige Forsøgsvæsen. XIX. 15. Marts 1918

1893; i det følgende aar blev der atter anlagt 6 prøveflader og en- delig i 1895 yderligere een prøveflade. Af disse 13 prøveflader, der overgik til statens forstlige forsøgsvæsen ved dettes opret- telse, er de 8 vedblivende fulgt med undersøgelser, hver gang de er udhugget, medens de øvrige 5 efterhaanden er nedlagt, som det vil kunne ses af foranstaaende oversigt.

Der har hidtil kun været publiceret noget om tre af disse prøveflader, som

LÜTKEN

havde anlagt i Jægersborg hegn

1

), og da de nu for de flestes vedkommende har været fulgt med maalinger gennem et halvt aarhundrede, udgør de et værdifuldt materiale til belysning af egeskovens vækst og produktion i Nordsjælland. De omfatter maalinger i aldrene lige fra 33 aar op til 130 aar, fra bevoksninger af temmelig nær samme bo- nitet. Behandlingen med tynding h a r efter beskrivelserne været forskellig, idet nogle betegnes ved svag hugst og andre ved stærk, men i virkeligheden er forskellene, som det fremgaar af grundfladerne, ikke ret store. For de fleste prøvefladers ved- kommende ligger grundfladen mellem 17 og 21 kvadratmeter, og det vilde efter dette være rimeligere at betegne hugsten som jævnt stærk til stærk. Grundfladen er gennemsnitlig i alle aldre

nær 18,5 m

2

, meget nær A.

OPPERMANNS

oversigt fra Brahe- trolleborg, der ved 80 Aar h a r 17,8 m

2

, medens A.

O P P E R - MANN:

Holsteinborg har 16,1 m

2

,

F R . KRARUP

1892: Vemmetofte 20,7 m

2

og G.

W I L H J E L M

1899: Pedersgaard 24,1 m

2

.

2

) Der er i virkeligheden ikke tale om hverken svag eller meget stærk hugst paa nogen af dem, undtagen maaske den svagest tyn- dede AZ.

Undergrunden er vel temmelig varierende fra leret sand til sandet ler, men den frodige, stærkt lerede og kalkrige mergelbund, som m a n hyppigt træffer i andre landsdele, fore- kommer ikke. Selv om der paa en del af prøvefladerne er noteret kalk i undergrunden, præger dette dog ikke flora og jordbundstilstand i samme grad som i de sydlige øers bedste egeskove, om end steffensurt og bingelurt mange steder er indblandet i anemone-skovmærkefloraen. Overgrunden udviser for det meste en ret fremherskende afkalkning, selv om der i hovedsagen er god muldtilstand. Bunden er iøvrigt gennem-

!) A.

OPPERMANN:

Egens vækst i Jægersborg hegn. S. F. F., bd. I.

2

) J. M.

DALGAS:

Tilvækst- og udbytteoversigter over danske skov-

træer, 1920.

[3] 207

gaaende præget af utilstrækkelig beskygning. Jorden h a r været græsklædt og er som følge deraf ret humusfattig med mang- lende porøsitet og mere eller mindre degraderet. Dette er der for en del af arealerne bødet paa, ved at der er frembragt underskov, som efterha'anden har sluttet sig og har ompræget floraen og forbedret muldtilstanden. Virkningerne af denne foranstaltning vil blive diskuteret senere; her skal kun nævnes, at ændringerne er indtraadt saa sent, at de derved fremkaldte eventuelle forbedringer i bevoksningernes tilstand ikke skulde være nogen hindring for at sammenarbejde materialet til en tilvækstoversigt.

De enkelte prøveflader er beskrevet i det følgende, og for hver af dem er der opstillet en oversigtstabel over maaleresul- taterne. Om de forskellige maaledata følgende:

Alderen hviler enten paa foreliggende oplysninger fra tid- ligere tid om bevoksningens anlægsaar eller i mangel heraf paa aarringstællinger paa de fældede træers stød. I hovedsagen er aldersangivelserne støttet paa de fyldige oplysninger, der forelaa fra

LÜTKEINS

h a a n d .

Højderne er baseret dels paa maalinger af fældede prøve- træer, dels paa maalinger med F a u s t m a n n s højdemaaler af staaende træer. I alle tilfælde er middelhøjderne ved de en- kelte bestemmelser reduceret hen til en højde, der svarer til bevoksningens samtidige middeldiameter. Da der ved de enkelte undersøgelser ikke er maalt saa mange højder, at de giver paalidelige middeltal, er samtlige højdemaal fra hver enkelt prøveflade samlet til en højdekurve med alderen som abscisse gældende for prøvefladen. Ved denne udjævning af højdevæk- sten faar man et rigtigere grundlag for beregningen af ved- masserne og dermed for massetilvæksterne fra gang til gang, end man vilde faa, hvis man benyttede de ved den enkelte maaling alene fundne højder. Højdevæksten forløber j o ganske vist ikke jævnt fra aar til aar, men varierer med aarenes veks- lende vejrlig, men for tilvækstbestemmelser har det ikke større interesse, om disse vejrligssvingninger kommer til udtryk i

tallene. Det er langt vigtigere for overblikket, at de tilfældige fejl, der kan influere ret stærkt paa de periodiske tilvækster, elimineres.

Grundfladerne er beregnet direkte af klupningerne. Disse

er betragtet som rigtige, og der er ikke foretaget nogen ud-

*S*

? ™. •m

. - V

i - - J ? ' '

•f •-.-••

• ; • > : .

.,

, <L •

•j

• • •>;

' — J Ü

Fig. 1. Prøveflade BS i Krogdalsvang 1907.

[5] 209

l i v . i t af v. i 1

«Sir; « « . X ^ i i

* ' • * • * • ' ' ' . : . . - . -'A'S *"••&.- •

« j Üj.' .'-22

'\ \ Ji

**?V'"i

• \ i \

•:. -i

Fig. 2. Prøveflade BS i Krogdalsvang 1946.

jævning. I virkeligheden er grundfladen, naar klupningen ud- føres med omhu, en meget paalideligt bestemt størrelse, selv om m a n maa indrømme, at stærkt skorpebarkede træer som eg giver større fejl end de glatbarkede, og man kan meget vel tænke sig, at afskalningen af den yderste skorpebark i visse aar, f. eks. med lange frostvintre, kan være stærkere end i andre. Klupningerne giver altid en tilsyneladende rime- lig udvikling af grundfladen fra gang til gang. Grove fejl und- gaas, ved at alle træer er nummererede, saaledes at man k a n sammenligne de enkelte træers diametre fra hver klupning.

Herved bliver man ogsaa i stand til at konstatere den løbende ægte diametertilvækst direkte.

f:0, 56_

SL SE- LL

a.

iL

so.

4L 4å_

\ \ \ \_

\ > \ \

V \ \

\ \ \

\

\

M

Sfammtformtal og Grtntmasstkvotitnf for Eff i Nordsjatttantt

57 & "*

, ' " 113 - - - " 44 22

~~try

i

*i

'•0.

i±

32.

0 « 30 110 * * *

/ «* /

/ 2t

/

1

f— 12 i±

iL

13.

li.

Htjilt 0 12 IS 1t 2i 24

Fig. 3. Stammeformtal f og grenempssekvotient e.

Tallene paa kurverne angiver antallet af træer i de enkelte middeltalsberegninger.

Til masseberegninger behøves foruden højde og grundflade tillige et rigtigt formtal.

Ved maalingerne af prøvefladerne er til stadighed en del af de fældede træer, i de senere aar ofte alle, blevet opmaalt som prøvetræer. Afvigelserne fra middeltallene er for de en- kelte- prøvetræer saa store at der ikke paa den enkelte prøve- flade er træer nok, til at fornitallet kan bestemmes med saa stor sikkerhed, at dette berettiger til at beregne hver enkelt prøveflade med sit særlige formtal. Hele det samlede prøve- træmateriale fra alle prøvefladerne er derfor behandlet under eet.

Det benyttede prøvetræmateriale er samlet i en oversigts-

tabel, og efter at prøvetræerne er samlet i 3 m højdeklasser,

[7]

211 er •/ og e indtegnet i fig. 3. Denne sidste viser, at man trods det n u ret betydelige antal træer i hver klasse (tallene paa kurverne) har en ikke ringe usikkerhed i kurvernes gang. Man maa for f sikkert regne med en ret betydelig fejl paa 3. decimal, og for e er 2. decimal ikke helt paalidelig.

Stammeformtallet f viser, som m a n maatte vente, et stærkt fald indtil 15 m træhøjde, men derefter synes f vedblivende at falde svagt. Egestammerne afviger heri fra vort bøgemateriale, hvor / har tendens til at stige ved de større højder, men dette staar formentlig i relation til den hos egen med alderen meget stærke stigning i grenmassen. Resultatet bliver, at træform tallet F til at begynde med er faldende, fordi forholdet domineres af, at maalestedet relativt set rykkes længere og længere ned paa

r-o.

u. •

66

Så_

64

åL

K

SSL.

o \ 15 \

57

Total mast tf or m/al for Eg i Nordsjatttand

o ' ' • — — 22

o 16

o 12

—

•H,jdt 9 12 li få 21 24 27 m Fig. 4. Totalmasseformtal F.

stammen, men allerede i en højde mellem 15 og 18 m faar den stærke stigning i grenemassekvotienten overvejende indfly- delse, og totalmasseformtallet F bliver svagt stigende. I til- vækstoversigten tabel 1 finder m a n F angivet talmæssigt.

I det følgende gives der en beskrivelse af hver enkelt prøveflade og en oversigt over maaleresultaterne med masse- beregninger for prøvefladen, beregnet af de direkte maalte grundflader, samt en for hver prøveflade udjævnet højdekurve og den for samtlige prøveflader beregnede fælles formtalskurve

1

).

J) Alle udregninger er sket med 2 decimaler. Da der i tabellerne kun er medtaget 1 decimal, vil en efterregning af massen ikke altid stemme paa sidste ciffer.

Derefter e r d e r p a a g r u n d l a g af m a t e r i a l e t fra s a m t l i g e p r ø v e - flader o p s t i l l e t en t i l v æ k s t o v e r s i g t for eg i N o r d s j æ l l a n d .

Beskrivelse af de enkelte prøveflader.

P r ø v e f l a d e AV, J æ g e r s b o r g H e g n , a f d . 5 1 , J æ g e r s b o r g d i s t r i k t . F ø d s e l s a a r 1 8 4 6 , a n l a g t F. 1 8 9 3 , s i d s t e t y n d i n g F.

1924, s i d s t e k l u p n i n g m a j 1929. N e d l a g t . A r e a l 6525 m^.

1893: Prøvefladen ligger velbeskyttet i jævnaldrende egebevoksning fremgaaet af saaning paa gammel dyrehaveslette. Terrænet er fladt og jævnt hældende mod øst. Jordbundstilstanden god, løvdækket jævnt godt, flora af muldplanter og rigeligt med hindbær overalt. Underskov nævnes ikke. Jorden er god med 60 cm sort muldjord paa s a n d e t i e r . Grundvand ved 120 cm, r ø d d e r ned til 90 cm dybde.

Mekanisk analyse af to jordprøver — procent:

Sten og grus Sand Sand Ler Humus

> 2 m m 2-lmm l-'/jinm <V3mm ialt:

Overgrund ]

i 30 cm > 7,8 4,5 16,5 55,4 76,4 14,0 1,8 dybde I

Undergrund 1

i 120 cm l 2,4 3,1 14,4 42,7 60,2 37,4 0,0 dybde J

1903 noteres at bevoksningen er sluttet, gennemgaaende god med nogle tveger og mange bugtede træer besat med temmelig svage vanris.

Enkelte dominerende t r æ e r med gode kroner, men k r o n e r n e iøvrigt gennemgaaende smaa. Efter anmodning var der i april foretaget en underplantning med 2-aarige blokplanter af bøg i gravede kvadrater.

Jordbunden beskrives som: 4—8 cm græstørv, løv og muld paa 50—85 cm, skør, stærkt muldet overgrund med jævnt fordelte rødder.

Undergrunden stærkt til svagt sandet ler, hvori angives enkelte kalk- korn og stærk jærnholdighed, med faa r ø d d e r ned til 100 cm. Bund- flora af muldgræsser og muldplanter, hindbær, pletvis lidt tjørn og slaaen.

21—5—1921 noteres, at egene er stærkt besat med vanris, og at der er spredt underskov af bøg og tjørn. Jorden er totalt dækket af kraftigt græs. Frekvensbestemmelse af floraen gav: d r a p h a v r e 70, mose- bunke 65, burresnerre 55, skovsyre 45, steffensurt 30, hundegræs 20, rød hanekro 15, stor fladstjerne, flitteraks, miliegræs og nælder hver 10, lysesiv og hestegræs hver 5. Desuden ribs, stikkelsbær, slaaen, brunrod, fjerbregne, aim. mangeløv, skovburre. Skovbundens urter, særlig de mere lyskrævende, er ved at trænge lysgræsserne tilbage.

[9] 213 AV

Alder

Aar

47 52 57 67 78 83

E f t e r t y n d i n g

Stam- tal Stkr.

619 394 310 210 150 150

Høj- d e

m

17.5 18.7 19.8 21.7 22.8 23.2

Dia- m e t e r

cm

21.2 24.5 27.0 32.6 38.1 39.9

Grfl.

m2

21.9 18.5 17.8 17.5 17.2 18.8

Masse m3

233 210 215 233 242 269

T y n d i n g

Dia- m e t e r

c m

17.3 20.1 22.3 27.0 33.3

Grfl.

m2

1.7 7.1 3.3 5.7 5.2

Masse m3

16 73 34 55 56

Sum m3

16 89 123 178 234 234

Aarlig tilv.

Dia- m e t e r

m m

3.6 3.2 3.9 3 8 3.6

Masse

10.0 7.8 7.3 5.9 5.4

P r ø v e f l a d e AX, J æ g e r s b o r g H e g n , a f d . 34, J æ g e r s b o r g d i s t r i k t . F ø d s e l s a a r 1837, a n l a g t 1 8 9 3 , s i d s t e m a a l i n g 1 9 0 3 . A r e a l 2979 mK

Beskrivelse i A. OPPERMANN: Egens vækst i Jægersborg Hegn1) meddeler, at der hist og her findes spredte bøgepurrer, og jorden er græsbunden. Egene er antagelig frembragt ved saaning paa gammel dyrehaveslette.

Der er dyb, skør overgrund, og undergrunden er sandet ler. Ter- rænet er jævnt, næsten uden hældning.

Mekanisk analyse af to jordprøver — procent:

Sten og grus Sand Sand Ler Humus

> 2 m m 2-lmm l-Vsmm <1/ 3 m m ialt:

Overgrund )

i 30 cm \ 5.5 3.3 17.7 62.8 83.8 8.5 2.2 dybde J

Undergrund 1

i 120 cm \ 3,0 3,6 14.0 47.3 64.9 32.1 — dybde )

23-6-1921: Underskov af bøg, rigeligt løvlag paa skør, fortrinlig muld, tæt bundflora af bingelurt og anemone blandet med nælde, hindbær, miliegræs, flitteraks, burresnerre, skovsyre og skovmærke, svage mose- bunke, stor fladstjerne m. m. — en frodig bingelurtbund fremkommet ved den gunstige beskygning af den ikke særlig tætte bøgeunderskov.

AX Alder

A a r

56 61 66 72

E f t e r t y n d i n g

Stam- tal Stkr.

387 296 225 225

Høj- d e m

19.2 20.2 21.0 21.9

Dia- m e t e r

c m

25.2 28.2 31.3 33.2

Grfl.

m2

19.3 18.5 17.3 19.5

Masse m^a

226 228 222 262

T y n d i n g

Dia- m e t e r

c m

20 2 24.7 25.7

Grfl.

m8

0.8 4.4 3.7

Masse m3

8 48 40

Sum m³

8 56 96 96

Aarlig tilv.

Dia- m e t e r

m m

4.6 3.8 3.2

Masse m³

10.0 6.8 6.7

l) Det forstlige Forsøgsvæsen Bd. I, S, 117.

P r ø v e f l a d e AY, S t a m p e s k o v e n , a f d . 299, J æ g e r s b o r g d i s t r i k t . F ø d s e l s a a r 1860, a n l a g t 1 8 9 3 . A r e a l 4096 mK

1893: En ung egebevoksning, der efter forstraad Ulrich skal være saaet i foraaret 1860. Prøvefladen er velbeskyttet af tilsvarende om- givende bevoksning. Stammeform god, fordeling regelmæssig, kronerne smaa og højt ansat. God jordbundstilstand og rig bundflora af gode skovbundsplanter (hindbær, nælder, b u r r e s n e r r e og nogle græsser).

Muldblandet overgrund til 30 cm, d e r u n d e r 60 cm stærk lerjord paa leret sand. Rødder til 180 cm dybde.

Mekanisk analyse af jordprøver — procent:

Sten og grus Sand Sand Ler Humus

> 2 m m 2-lmm l-Vamm < C V 3m m ialt Dybde:

15 cm 9.0 0.8 16.6 56.7 74.1 15.3 1.6 60 cm 4.8 5.0 20.9 43.1 69.0 26.2 — 170 cm 6.3 8.4 25.8 48.3 82.5 11.2 —

F. 1903: Terrænet noget ujævnt, i nordøst svagt, i sydvest stærkere faldende mod sydvest. Flora: muldgræsser og gruppevis hindbær, jord- bundsdække 3—6 cm græstørv, løv og muld, 35—60 cm skør, graabrun, stærkt muldet overgrund. Undergrunden er sandet til stift ler med lerede gruslag og kalkkorn i dybden. Rødder til 100—120 cm dybde.

Intet grundvand. Gammel dyrehaveslette.

Bevoksningen sluttet, lidt grupperet, gennemgaaende god stamme- form, dog nogle tveger. De dominerende træer med ganske gode kroner.

En del t r æ e r besat med svage vanris.

23—6—1921 noteret: Egene er ret stærkt udhuggede, men en del opknebne t r æ e r findes stadig. Ranke former. Af underskov er kun enkelte hvidtjørn af betydning. Størstedelen af arealet er bevokset med meterhøje hindbær, der er blandet med græs, men beskytter jorden godt, særlig mod sydvest findes partier af hundegræs. Mose-

bunketuer er talrige, men svage. Der er fortrinlig muld med et ganske tyndt enkelt lag egeblade.

Frekvensbestemmelse af floraen gav: hindbær 75, stor fladstjerne 70, h u n d e g r æ s 65, draphavre 50, mosebunke 45, burresnerre 40, skov- syre 35, steffensurt 30, hvid anemone 20, skovgaltetand 15, glat dueurt, haremad, bingelurt hver 10, bidende ranunkel, gedeblad, kæmpesvingel og tveskæg 5; desuden hestegræs, lysesiv, lægeærenpris, jordbær, næl- der, skovskræppe, rød hanekro, syre, mælkebøtte, rørhvene, af mosser catharina undulata og astrophyllum cuspidatnm. Det er en stærkt lys- krævende flora, der er afstemt efter den lyse egeskov uden under- vækst, men hindbærrene hjælper til at bevare en god, temmelig porøs skovmuld.

Da lokaliteten blev beskrevet til faunaundersøgelse i 1926x), fandtes nogle faa spredte tjørnebuske, men iøvrigt var j o r d b u n d e n dækket af

t) C H . BORNEBUSCH: The fauna of forest soil. S. F. F. bd. XI.

Hi] 215

Fig. 5. Prøveflade AY i Stampeskoven 1927.

bingelurt, hindbær og højt græs, om foraaret var der et overordentligt frodigt anemoneflor. Omsætningen i jorden meget livlig, saa der om sommeren kun var faa rester fra forrige aars løvfald. Muldjorden var skør og brun og foroven dækket af et lag regnormeekskrementer.

Jordbunden er iøvrigt skørt ler, og i dybden træffes kulsur kalk.

Regnormefaunaen var overordentlig rig, i juli 1928 fandt man paa 1 m2 254 stkr. med en samlet vægt af 178 g (svarende til 1780 kg pr. ha).

AY

A l d e r a a r

33 38 44 49 61 69 75 81 85

E f t e r t y n d i n g

Stam- tal stkr.

1301 871 659 418 264 215 159 142 120

Høj- d e

m

12.9 14.2 15.5 16.6 19.0 20.4 21.4 22.4 23.0

Dia- m e t e r

cm

13.8 16.4 18.9 21.6 28.1 32.0 35.5 38.5 41.8

Grfl.

m2

19.4 18.5 18.5 15.2 16.4 17.2 15.7 16.5 16.4

Masse m3

155 161 174 153 189 214 206 227 233

T y n d i n g

Dia- m e t e r

cm

12.0 13.2 15.1 18.0 23.1 26.5 32.3 34.4 36.3

Grfl.

m*

3.9 5.9 3.8 6.1 6.5 2.7 4.6 1.6 2.3

Masse m3

29 48 33 56 69 33 57 22 32

Sum m3

29 77 110 166 235 268 325 347 379

Aarlig tilv.

Dia- m e t e r

m m

3.2 2.8 2.8 4.0 3.6 4.5 4.0 6.3

Masse m3

10.8 7.7 7.0 8.8 7.3 8.2 7.2 9.5

P r ø v e f l a d e AZ, S t e n h o l t V a n g , M ø l l e l ø k k e n , N ø d e b o d i s t r i k t a f d . 502. F ø d s e l s a a r 1820, a n l a g t 1893, n e d l a g t f o r - a a r e t 1939, f o r d i et o f f e n t l i g t v e j a n l æ g a f s k a r e n d e l af p r ø v e f l a d e n . A r e a l 4 0 0 5 m2.

1893: Bølget terræn sydøst for Lille Følstrupdam, hældende mod denne og udsat for vind derfra. løvrigt god læ fra omgivende jævn- aldrende eg og bøg. God jordbundstilstand og tyndt løvdække. God bundflora af anemoner og en del hindbær, fremtrædende græsvækst.

Paa et lavere parti mod nordøst en del æropvækst. 2—3 cm jord- bundsdække, 45 cm svagt muldfarvet, sandet overgrund; undergrunden lyst, gulligt sand til cirka 1 m, derunder svagt leret sand. Trærødder til cirka 70 cm dybde.

1905 skrives, at bevoksningen endnu b æ r e r præg af tidligere tiders forsømte hugst, idet t r æ k r o n e r n e gennemgaaende er mangelfuldt ud- viklet. Mange træer er tæt besat med vanris og h a r lille k r o n e og rod- tykke, stærkt tilspidsende stammer (lille formtal). Kronerne h a r endnu ikke udviklet sig og sluttet sig efter tyndingen i 1898, men derimod er ansat og udviklet mange vanris. Der er en noget ujævnt fordelt under- vækst, i hovedsagen af ær, vist for størstedelen selvsaaning, i mindre grad fra en saaning i kvadrater i efteraaret 1893. Undervæksten vil, trods vildtskade, antagelig snart blive ret jævn, bedst er den i nord- østlige halvdel, hvor den undertiden n a a r 5—6 m. Isprængt er unge bøge, hvoraf der har været plantet nogle rækker i det sydøstlige hjørne.

Bundfloraen bestaar af græsser (miliegræs, flitteraks, hundegræs, gulaks) samt anemone og bingel blandet med fladstjerne, nælde, hind- bær, flrblad, skovvikke, gedeblad, majblomst, skovsyre, storkonval, ørnebregne, ranunkel, skovviol, ærenpris, perikon, skovstjerne, mange- løv, gøgelilje, korsknap, og af vedplanter: røn, avnbøg, hassel, ribs, abild.

[13] 217 T r e jordbundshuller viste 3—9 cm muld, 50—60 cm muldfarvet overgrund med rødder, undergrunden er svagt leret sand med rust- farvede aarer og pletter uden kalkindhold.

10—6—1921 er underskoven af ær sluttet mod øst og h a r omtrent paa halvdelen af prøvefladen fortrængt græsset, mod vest og nordvest staar æren som lave, forkrøblede planter i tæt græsvækst; mod syd- vest findes sluttede, lave og meget langgrenede bøge. Baade bøg og æ r naar en højde af cirka 6 m.

Der er en temmelig god muld med rigeligt og noget sammen- bundet løvlag. Under bøgene var anemone herskende og dækkede stærkt. løvrigt gav floraanalyse følgende:

Under sluttet bøg Dækning af a n e m o n e . . 100

» » græs 2 Frekvens af:

Hvid anemone 100 Skovsyre 10 Mosebunke 20 Miliegræs 0 Flitteraks 20 Bølget bunke 0 Gulaks 0 Hvene 0 Hestegræs 0 Hundegræs 0 Majblomst 10 Liljekonval 0 Bingelurt 0 Stor fladstjerne 0

Alm. gedeblad 0 Hindbær 0

Desuden er noteret: ørnebregne, skovsalat, rød hanekro, skovviol, gøgelilje samt lidt grenmos.

I vinteren 1929/30 skrives, at hugsten kun tog undertrykte eller opknebne træer. Flere træer h a r , særlig mod vest, hvor underskoven er lavest, mange, dog ret smaa vanris.

18—5—44. Prøvefladen blev ødelagt ved anlæg af en offentlig vej i 1939 og nedlagt. Paa resten er nu en meget opkneben under- skov af ær, som er ved at naa op i egekronerne. Egene er blevet fri for vanris. Mulden er noget graalig, sandet med stærk muggen lugt nærmende sig oxalistypen, løvlaget e r rigeligt. Floraen bestaar af hvid anemone og miliegræs, der dækker cirka 8 5 % ; andre planter findes praktisk taget ikke, bortset fra lysflora langs den nye vej.

Under sluttet ær

90 12

100 10 20 35 10 0 0 0 0 0 0 5 20 5 10 10

Hvor ær er forkrøblet

38 76

100 80 40 50 30 30 30 50 30 10 20 0 10 70 0 10

AZ Alder

A a r

c. 73

» 78

» 85

» 93

»103

»110

»117

»119

E f t e r t y n d i n g

Stam- tal Stkr.

399 312 290 255 222 190 155 155

Høj- d e

m

19.7 20.6 21.9 23.0 23.8 24.3 24.7 24.8

Dia- m e t e r

cm

26.9 30.0 32.1 34.7 38.8 41.4 44.0 45.0

Grfl.

m2

22.7 21.9 23.4 24.2 26.3 25.5 23.5 24.6

Masse ma

273 276 315 343 387 384 360 378

T y n d i n g

Dia- m e t e r

e m

21.0 24.9 24.3 29.5 31.2 33.7 40.5

Grfl.

m2

2.2 4.1 1.0 2.4 2.5 2.9 4.5

Masse m3

25 49 12 30 32 41 68

Sum m3

25 74 86 116 148 189 257 257

Aarlig tilv.

Dia- m e t e r

m m

3.8 2.3 2.6 3.2 2.3 2.8 5.0

Masse m3

10.4 7.3 7.3 7.6 5.4 6.3 9.0

P r ø v e f l a d e AÆ, S t e n h o l t V a n g , M ø l l e l ø k k e n , N ø d e b o di- s t r i k t afd. 507. F ø d s e l s a a r 1815, a n l a g t 1893. A r e a l 3448 m l

1893 skrives: Prøvefladen ligger velbeskyttet i egebevoksning. Be- voksningen er nogenlunde regelmæssig, terrænet er fladt og jævnt, jordbundstilstanden god, løvdækket tyndt. Kraftig bundflora af gode skovbundsplanter (anemone, bingel, forskellige græsser). En del op- vækst af hassel, ær, ask og ælm, mange hindbær. 5 cm muld, muld- farvet, sandet overgrund til 45 cm, undergrund af lyst, temmelig fast sand.

Juni 1905 siges, at bevoksningen b æ r e r præg af stærkere tynding end omgivelserne. Træerne gennemgaaende velformede, men stærkt vanrisede og kronerne oftest smaa. Underskoven, som undertiden er 3—4 m høj, bestaar af hassel, saaet af forsøgsvæsenet i efteraaret 1893, men det var gamle nødder, som spirede daarligt, saa der var aabnin- ger, hvori var kommet ask, ær og løn samt enkelte bøge. Askene var vildtbidte.

Bundfloraen bestaar af græsser: bunke, hvene, flitteraks, gulaks, enk. siv, hundegræs, r a p g r æ s ; desuden frytle, bingel og anemone. Et p a r større pletter tæt bevokset med liljekonval, noget koføde, kratflad- bælg, skovstjerne, skovviol, potentil, skovsyre, skovfladstjerne, hindbær, dueurt, ranunkel, mangeløv, nælde, gedeblad, ærenpris, storkonval, døvnælde, smaaplanter af ask, ær, ælm, hassel, eg, hvidtjørn og røn.

Der gravedes tre jordbundshuller, som under løv, græs og ane- mone viste 5—6 cm muld, 42—58 cm muldet overgrund med mange r ø d d e r og derunder leret sand og grus, som oventil ofte h a r karakter i retning af leral og nedadtil er flammet. I ingen af hullerne fandtes reaktion for kalk. Et af de cirka lVa m dybe huller havde grundvand ved 145 cm. Nederste rødder fandtes i 80—120 cm dybde.

Beskrivelse 10—6—1921: Hasselunderskoven er sluttet, 5—6 m høj, iblandet ær, løn, bøg, ask, ælm, hvidtjørn og røn, dog findes enkelte aabne pletter, hvor græsser kan sætte aks. Muldtilstanden er god, dog

[15] 219 er låget af ege- og hasselblade lovlig tykt- og noget sammenbundet.

Anemone dækker 7 8 % , oxalis 1 0 % , sommerplanter 1 7 % , liljekonval danner en ret stor og tæt gruppe, trientalis findes, men er meget lille og gold. Valensbestemmelse gav følgende tal: hvid anemone 100, flitter- aks 60, skovsyre 44, mosebunke 40, bingelurt 20, stor fladstjerne 12, bølget bunke 12, liljekonval 8, skovviol 8, miliegræs, gulaks, skovstjerne, majblomst og hundegræs hver 4. Desuden fandtes haaret frytle, nyre- bladet ranunkel, hindbær, vellugtende gøgelilje, prikbladet perikon, aim. gedeblad, knoldet glatbælg og gærdevikke samt enkelte totter af mos (polytrichum attenuation, catharina undulata, hypnam velutinum.)

Beskrivelse: 18—5—1944: En del æ r og enkelte ælm er vokset op over den oprindelige underskov af hassel og er partivis sluttet over denne. Haslerne er dog overalt levende og i hovedsagen sluttet, men højt oprenset, saa man kan færdes frit under dem. Paa egene findes spredte gamle vanris, men ikke i ondartet grad. Underskoven h a r bevaret en god humustilstand og i hovedsagen friet egene for vanris forneden, og ærene n a a r endnu ikke op, saa de skader egekronerne.

Der er et løst lag egeløv og fin b r u n muld præget af et rigt regn- ormeliv. Floraen udgøres af tæt anemoneflora med rigeligt flitteraks samt andre urter.

Valens Dækning Hvid anemone 100 79 Flitteraks 65 6 Skovsyre 35 2 Mosebunke 30 3 Stor fladstjerne 25 2 Bingelurt 20 2 Nyrebladet ranunkel 20 1 Miliegræs 20 1 Vorterod 15 2 Hundegræs 5 0 335 98 Desuden: Haaret frytle, liljekonval, storkonval, majblomst, skovviol.

AÆ Alder

a a r

78 83 90 98 108 115 122 129

E f t e r t y n d i n g

Stam- tal stkr.

343 271 222 173 134 120 107 85

Høj- d e m

21.2 21.9 22.8 23.7 24.7 25.3 25.9 26.4

Dia- m e t e r

cm

29.5 32.2 34.9 38.6 43.6 46.6 49.2 53.9

Grfl.

m2

23.4 22.1 21.2 20.2 20.1 20.6 20.4 19.4

Masse m3

304 297 298 297 308 324 329 319

T y n d i n g

Dia- m e t e r

cm

26.6 28.3 28.9 33.0 38.8 41.5 46.9 47.6

Grfl.

m*

1.7 4.5 3.2 4.2 4.5 1.9 2.4 3.9

Masse m3

21 56 40 55 61 26 35 58

Sum m3

21 77 117 172 233 259 294 352

Aarlig tilv.

Dia- m e t e r

m m

3.8 2.4 3.1 4.0 3.6 3.4 5.0

Masse m»

9.8 5.9 6.8 7.2 6.0 5.7 6.9

De to undersøgelser viser, at muldtilstanden er gaaet fremad, og at morplanterne er gaaet stærkt tilbage. Anemone og flitteraks h a r uforandret udbredelse, medens skovsyre er gaaet tilbage. Flere lys- krævende arter er helt forsvundet som følge af den forøgede beskyg- ning af jorden.

P r ø v e f l a d e AØ, G r ø n h o l t H e g n afd. 312, F r e d e r i k s b o r g d i s t r i k t . F ø d s e l s a a r 1807, a n l a g t 1893. A r e a l 5 3 8 3 m«.

1893: En ældre egebevoksning i god slutning, noget uregelmæssig fordeling, god stammeform. Noget udsat fra skovens nordkant, iøvrigt velbeskyttet. Temmelig fladt terræn. Svagt løvlag, stærk vegetation af græsser (miliegræs, bunke, hundegræs), samt gode skovbundsplanter (anemone, skovsyre, nælde, bregne o. s. v.) og forskellige buske og træer (hæg, hassel, tørst, hvidtjørn, bøg).

Egentligt jordbundsdække med muldlag mangler næsten helt, men overgrundens øverste 10 cm er temmelig stærkt muldblandet, muld- farven derpaa aftagende ned til 45 cm. Undergrunden er leret, stær- kere nedad til den undersøgte dybde af 180 cm. Rødderne mest udbredt i den muldede overgrund, enkelte ses dog ned til 120 cm. Enkelte store sten findes.

Ved 2. undersøgelse 1898 noteres, at en i 1893 forsøgt undersaa- ning (i kvadrater) med avnbøg synes ikke at have naaet kendelig ud- vikling, hvorimod græsvæksten var ganske frodig.

Af beskrivelsen juni 1905 skal fremdrages, at prøvefladen er om- givet af ældre ege- og bøgeskov paa et noget hvælvet terræn. Bevoks- ningen udgøres af gode t r æ e r med god kroneansættelse og besat med en del store vanris, dog langtfra saa stærkt som paa AZ og AÆ. Der hugges stærkere end paa AÆ.

Avnbøgsaaningen er næsten mislykket. Gruppevis findes enkelte store hasler, hist og h e r en del mindre hasselplanter. Hægebær holme- vis samt planter af denne træart, der synes at brede sig; desuden noget kvalkved, røn, tjørn og smaabøge.

Egeløv sparsomt, herskende er græsser (miliegræs, gulaks, hunde- græs), anemone og skovsyre, pletvis mos. Floraen er artsrig, delvis af lyskrævende planter: star, bunke, rapgræs, dagpragtstjerne, mange- løv, skovviol, koføde, ærenpris, nellikerod, nælde, perikon, fladstjerne, gøgelilje, dueurt, ranunkel, hundepersille, hindbær, skovstjerne, sanikel, padderok, kratfladbælg, majblomst, storkonval, firblad, storkenæb, løvetand, stikkelsbær, gedeblad, j o r d b æ r , musevikke, mosser.

To jordbundshuller viste samme profilbeskrivelse: 5 cm muld, 34 cm muldet, mørk, skør overgrund med mange rødder, derunder leret grus med sten. Rødder til 118 cm, grundvand ved 140 cm.

I 1912 skrives: Paa prøvefladen er der meget stærk græsvækst, og undervæksten h a r meget vanskeligt ved at komme frem for vildtbid og fejning. I 1923 skrives derimod, at undervæksten er i god vækst, gruppevis sluttet, cirka 4 m høj mest bestaaende af ær, løn, hassel, avnbøg og bøg samt enkelte hægebær og græsvæksten endnu ret kraftig,

[17] 221 men paa retur. I 1930 er undervæksten sluttet 5—6 m høj af ær, løn, avnbøg, hassel, hæg og bøg.

Florabeskrivelse 10—6—1921 angiver spredt underskov af hassel, hæg, ær (2—4 m) m. m. 18—5—1944 er undervæksten sluttet af ær med noget avnbøg og enkelte bøg samt faa gamle hæg, der ligger hen ad jorden. Æren er vokset langt op i egenes kroner og skader egene stærkt. Egene h a r en del døde vanris, dog ikke tæt.

Floraen var ved de to undersøgelser saaledes:

1921

Frekvens Dækning Hvid anemone 100 Skovsyre 96 Stor fladstjerne 80 Mosebunke 72 Miliegræs 40 Hundegræs 32

33 14

Desmerurt Hindbær Steffensurt Rørhvene

Hestegræs Tveskæg Majblomst Fjerbregne . . . J o r d b æ r

Vorterod Stor nælde Skovgaltetand . Rød h a n e k r o . . Sommerflora — Total dækning.

24 20 16 12 8 8 4 4 4

9

dækning . . .

1944 Frekvens

100 45 10 10 10

Dækning 72

6 1

90 5 5 5 82

139

19 1 1 1 25 103 1921 fandtes endvidere: skovstjerne, skovkørvel, glat dueurt, gøgelilje,

A Ø A l d e r

a a r

85 90 97 105 115 122 129 136

E f t e r t y n d i n g

Stam- tal stkr.

243 199 145 102 84 75 75 71

Høj- d e

m

21.0 21.7 22.6 23.4 24.1 24.5 24.7 24.9

Dia- m e t e r

cm

32.8 34.9 38.6 42.8 48.6 51.8 54.2 57.7

Grfl.

m2

20.6 19.0 16.9 14.7 15.5 15.7 17.1 18.4

Masse m3

265 253 235 213 231 239 262 284

T y n d i n g

Dia- m e t e r

c m

28.8 34.0 32.2 36.9 42.6 44.1 46.6

Grfl.

ma

2.6 4.1 4.4 4.6 2.7 1.4 0.6

Masse m3

32 56 58 62 36 24 9

Sum m3

32 88 146 208 244 268 277

Aarlig tilv.

Dia- m e t e r

m m

4.0 2.9 3.2 4.8 3.4 3.4 4.2

Masse m»

8.8 5.7 5.0 5.4 4.6

| 3.8

Det forstlige Forsøgsvæsen. XIX. 15. Marts 1948

majblomst, rød pragtstjerne, gedeblad, hvidtjørn, kvalkved, gulaks, sanikel, randfrø, burresnerre, gærdevikke, aim. mangeløv, engnellike- rod, kæmpesvingel, røn, storkonval, etbær, skovviol, siv, gul fladbælg, prikbl. perikon; god muldtilstand imellem græstuerne, fjerbregne indtil 180 cm høj.

, Disse undersøgelser viser, at underskoven først er ved at slutte sig omkring 1921, og at der endnu paa det tidspunkt fandtes en mængde udprægede lysplanter, som for størstedelen er forsvundet i 1944, og der er nu en velbeskyttet skovbund med skovbundens gode muldflora.

Tidligere fandtes ligesom paa AÆ bl. a. morplanten Mentalis og tvivl- somme planter som gulaks, majblomst, perikon og gedeblad foruden flere planter fra aabent terræn.

P r ø v e f l a d e BN, B o l a n d s s k o v , G r i b s k o v , E s r o m d i s t r i k t a f d . 76. F ø d s e l s a a r 1829, a n l a g t 1894. S l u t t e t eg. A r e a l 3618 m l 1894: Regelmæssig, lidt aaben eg, rimeligvis saaning paa agermark.

Prøvefladen ligger inde i bevoksningen, der er omsluttet af bøgeskov og velbeskyttet. Terrænet falder jævnt mod sydøst. Svagt løvdække, bundflora af mosebunke-tuer, hindbær, nælde, anemone, b u k k a r m. v.

Overgrund cirka 30 cm, muldet, leret; undergrunden ler med rødder til 90 cm dybde.

Efteraar 1903 skrives: Terrænet højt, lidt bølget. Bundflora muld- græsser (især miliegræs), grupper af b r o m b æ r , pletvis og spredt hind- b æ r og nælde. 2—5 cm græstørv og muld, 30—40 cm graabrun, leret overgrund med jævnt fordelte rødder. Undergrunden sandet til svagt sandet ler, paa den højeste del et vandførende gruslag i 80 cm dybde.

Grundvandet stod i det meget fugtige efteraar i 60—70 cm dybde.

Bevoksningen er saaning paa agermark, stammeformen god, dog en- kelte tveger og bugtede træer, usædvanlig faa vanris, trækronerne gennemgaaende smaa og højtsiddende. Udhugningen blev, som hidtil, ført temmelig svagt. Prøvefladen skal bevares som græsbunden, hvor- for skrup blev slaaet og fjernet, ligesom skovrideren blev anmodet om at lade græsvæksten afslaa hvert aar. I 1923 blev der bortryddet b r o m b æ r . I m a r t s 1924 noteres: mange vanris, navnlig over 6 m højde, gamle og store; vanris blev skaaret af op til cirka 6 m.

Beskrivelse 11—6—1921: Egenes k r o n e r er svagt udviklede, og der er mange vanris, ingen underskov, men midt for nordsiden en tæt gruppe korbær, iøvrigt hersker mosebunketuer, stedvis med spredt, svag hindbær. Mulden mellem tuerne er fortrinlig og skør, laget af egebladet er meget rigeligt, men løst.

Dækning af: Frekvens af:

Hvid anemone 33 % Hvid anemone 90 Græs o. a. sommerflora 80 % Mosebunke 90 Korbær 1 2 % Stor fladstjerne 45

Steffensurt 40 Miliegræs 30 Skovmærke 25

[19] 223 desuden: hundegræs, hestegræs, skovsyre, h i n d b æ r og k o r b æ r hver 20;

vorterod, perikon, nyrebl. ranunkel, tveskæg og nælde hver 5. lait frekvens 4.45. Desuden blev noteret: fjerbregne, mangeløv, skovhullæbe, skovviol, galtetand, gul fladbælg, glat dueurt, gærdevikke, febernellike- rod, koføde, kodriver, u n d e r en nedfalden egegren tillige rød hanekro og b u r r e s n e r r e .

15—5—1944 noteres, at egenes k r o n e r er klemte, og mange har vanris. Indplantede bøge paa 2 X 2 m er de fleste steder vildtbidte og kun 1—V/2 m høje, spredte bøge er dog sluppet over vildtbid og er 2—4 m eller mere. Bøgene præger ikke endnu bunden, men giver dog lidt læ. Floraen er tæt af mosebunke med anemone og stedvis noget vorterod og iøvrigt blandet med mange andre planter.

BN

A l d e r a a r

65 70 75 84 95 101 108 115

E f t e r t y n d i n g

Statu- ta 1 stkr.

459 346 287 252 224 194 158 127

Høj- d e

m

17.6 18.5 19.3 20.6 21.9 22.6 23.4 243

Dia- m e t e r

cm

24.5 27.1 28.5 32.0 36.2 38.0 40.2 44.6

Grfl.

m2

21.6 19.9 18.3 20.3 23.0 22.0 20.0 19.8

Masse m3

231 224 215 256 309 306 289 298

T y n d i n g

Dia- m e t e r

c m

20.7 23.6 25.3 26.5 31.6 34.4 39.5 37.8

Grfl.

m2

1.4 4.8 2.9 2.0 2.2 2.8 4.4 3.4

Masse i n8

15 54 34 23 26 38 64 50

Sum m8

15 69 103 126 152

»190 254 304

Aarlig tilv.

Dia- m e t e r

m m

3.4 1.8 3.3 3.4 2.3 3.0 4.4

Masse m8

9.4 5.0 7.1 7.2 5.8 6.7 8.4

P r ø v e f l a d e B Q , S i b b e r u p K o b b e l , G r i b s k o v , M a a r u m d i s t r i k t , afd. 232. F ø d s e l s a a r 1837, a n l a g t 1894, a r e a l 3674 m2.

F. 1894: Bevoksningen regelmæssig med god fordeling og god stam- meform og velbeskyttet af omgivende æ l d r e skov. Terræn bølget. Bunden med meget svagt løvlag og stærkt græsbevokset, spredt findes gode skovbundsplanter (hvid anemone, skovmærke, hindbær m. fl.). 45 cm muldet overgrund, derunder gruset lag, indtil 1 m dybde, paa et 60 cm mere leret lag, som atter hviler paa et finkornet, noget leret sandlag.

Rødder mest udbredt i overgrunden, men ogsaa i det grusede lag og enkelte ned til 180 cm dybde.

Mekanisk analyse af jordprøver — procent:

Sten og grus Sand Sand Ler Kulsur

> 2 mm 2-1 mm 1-Vs mm < V3 mm ialt kalk Gruslag

ved 55 cm

dybde 2.6 2.4 23.9 62.5 88.8 8.6 0 Undergrund

ved 180 cm

dybde 0.4 0.5 2.6 57.9 61.0 38.6 26.81)

!) I analyserne fra BQ og BX er procenterne udregnet uden kulsur kalk.

-• x-$k i

Fig. 6. Prøveflade BQ i Sibberup Kobbel 1946.

[21]

225

Maj 1907: Prøvefladen omgivet af jævnaldrende skov, der endnu er uden underkultur og med græs og skovurter. Bevoksningen er ikke sluttet, træerne noget bugtede, men dog en del gode bestandstræer, kroneudviklingen er forholdsvis god, k r o n e r n e noget lavt ansat. Der er mange vanris. Underskoven bestaaende af bøg, saaet i riller i nord—

syd med 4—5 alens afstand, er meget frodig, indtil 3 m høj, men trænger til tynding.

Bundfloraen bestaar af hvid anemone, skovsyre og skovmærke, stor fladstjerne, viol, læbeløs, h i n d b æ r , gulaks o. a. græsser, frytle, b r o m b æ r . I rillerne u n d e r bøgene findes snart kun løv.

7—6—1921: Underskoven er sluttet bøg med rilleafstand 3 m.

Meget skør og løs muld, stærkt gennemrodet af muldvarpe og mus.

Rig anemoneflora (frekvens 100) næsten eneherskende, dækkende cirka 4 0 % , for størstedelen gold. Spredt lidt skovsyre og enkelte skovmærke.

Langs ydersiderne, hvor underskoven h ø r e r op, findes en del skov- mærke, miliegræs, steffensurt, mosebunke og fjerbregne.

I 1923 var bevoksningen fuldstændig sluttet før tyndingen, stam- meformen god, dog endnu nogle bugtede eller skæve stammer, træ- k r o n e r n e veludviklede. Ovenover underskoven h a r t r æ e r n e mange og ret store vanris, og store døde grene findes ogsaa. Bøgeundervæksten er nu 6 m høj, noget ranglet og trænger stærkt til tynding. Bundflora sparsom af enkelte anemoner.

18—5—1944: Egene h a r en del døde vanris? dræbt af bøgeunder- skoven, som nu er begyndt at gøre alvorlig skade paa egekronerne.

Bøgene, der er tyndede, kraftige, sluttede, dækker saa tæt, at bund- floraen kun bestaar af ren anemone, der dækker cirka 9 0 % ; i nordre halvdel findes dog tillige grupper af skovmærke, og n æ r nordranden noget skovsyre, miliegræs og flitteraks samt enkelte vorterod.

Der er et ret tykt, løst lag bøge- og egeblade, fortrinlig løs, brunlig, skør regnormemuld, dog med lidt blegede korn.

Det vil være nødvendigt at hugge mange skadelige bøge nu, men saa vil de resterende ogsaa kunne bevares endnu i en aarrække.

B Q A l d e r

a a r

57 62 70 79 87 93 100 107

E f t e r t y n d i n g

S t a m - tal s t k r .

411 302 245 171 136 117 98 84

Høj- d e

m

17.7 18.6 19.8 21.1 22.3 23.2 24.1 25.0

Dia- m e t e r

c m

24.5 27.3 30.2 35.3 39.7 42.9 46.6 50.8

Grfl.

m2

19.4 17.7 17.5 16.8 16.9 16.9 16.7 17.1

Masse m3

208 200 211 217 232 242 249 265

T y n d i n g

Dia- m e t e r

c m

21.5' 23.7 24.9 30.5 35.7 37.8 42.6 43.9

Grfl.

m2

1.0 4.8 2.8 5.4 3.6 2.1 2.7 2.1

Masse m3

i l 56 34 66 49 30 39 33

Sum m3

11 67 101 167 216 246 285 318

Aarlig tilv.

Dia- m e t e r

m m

3.8 2.5 4.2 4.5 4.3 4.3 4.9

Masse m3

9.6 5.6 8.0 8.0 6.7 6.6 7.0

P r ø v e f l a d e B R , M u n k e v a n g , G r i b s k o v , E s r o m d i s t r i k t , afd. 199. F ø d s e l s a a r 1 8 3 4 , a n l a g t 1 8 9 4 , a r e a l 4533 m«.

1894 skrives: Ældre eg, muligvis saaning, med god fordeling og form, midt i en bevoksning, som er omgivet af tilstødende bøgeskov og velbeskyttet. T e r r æ n jævnt, hælder svagt mod nordøst. Ringe løvlag, men frodig bundvegetation af gode skovbundsplanter, mest hindbær, forskellige græsser (miliegræs) og stor fladstjerne, men desuden fore- k o m m e r hvid anemone, nælde m. v.

Under 2—3 cm jordbundsdække findes cirka 45 cm muldet over- grund paa undergrund af sandet ler med gruspletter. Grundvand fandtes ved 135 cm. Rødder mest u d b r e d t i overgrunden, men enkelte ned til 1 m dybde.

Mekanisk jordbundsanalyse af jordprøver — procent:

Sten og grus Sand Sand Ler

> 2 m m 2-1 mm \-1js^nm < C V 3m m 'alt Overgrund

ved 30 cm 6.6 4.0 22.8 50.4 77.2 16.2 Undergrund

ved 75 cm 2.0 2.1 9.0 43.1 54.2 43.8 F. 1907: Bevoksningen p. g. a. stærkere tynding bedre udseende end BS. T r æ e r n e stærkt besat med kraftige vanris, kronerne højt ansat.

Af avnbøgeundervækst kun hist og h e r en enkelt uanselig, forbidt plante. Enkelte selvsaaede ær og bøg, sidstnævnte indtil 5—6 m høje.

Maj 1916: T r æ e r n e meget stærkt besat med ret store vanris. T r æ - kronerne h a r lidt nogen stormskade. Af underskov findes ialt kun en halv snes træer, bredkronede bøge, smaa ær og enkelte røn. Der er en kraftig bundvegetation af miliegræs, mosebunke, anemone og hind- bær, desuden skovmærke, skovsyre, stor fladstjerne, nælde, bregne, padderok, skovgræs, kvik, korbær, skovviol.

11—6—1921 var der ingen underskov, men stærkt græsdække, plet- vis med smaa hindbær. Græs og andre sommerplanter dækkede 82 % , anemone 3 5 % , h i n d b æ r 2 0 % .

Frekvensbestemmelse:

Mosebunke 90 Hvid anemone 100 Stor fladstjerne 100 Hestegræs 50 Miliegræs 40 Nælde 30 Hindbær 30 Skovmærke 20 hundegræs, skovsyre, tveskæg og desmerurt hver 10, steffensurt, perikon,

glat dueurt, b u r r e s n e r r e , vedbendbladet ærenpris. November 1929 no- teres, at de for 5 a a r siden indplantede skovplanter af bøg, æ r og tjørn

[23] 227

.tø*

i fe -"VTT3

> .

- . -! - . . \ ' ••;

i * l -

'*' ' # &i & ' "'*' i'£ A f T i * Jn-"'

»Vi*, :3m

w

Fig. 7. Prøveflade BR i Munkevang 1946.

gror ganske godt; flere bøge er 1.45 m og godt buskede. Jorden med græsdække af mosebunke og hundegræs og partier af hindbær og b r o m b æ r . Enkeltvis bregner, nælder og stor fladstjerne samt plet med lysesiv.

18—5—1944: Alle egene, selv dem med de bedste, veludviklede kroner, er rigeligt besat med gamle, levende vanris, dog tættest paa de træer, hvis kroner er svagest. Omtrent halvdelen af arealet er dæk- ket af gruppevis samlede, spredte bøge af 3—5 m højde samt nogle cirka 7—8 m høje ær. Hvor underskov mangler, hersker hindbær og mosebunke, hvori nælde, anemone, stor fladstjerne, vorterod, lund- fladstjerne, burresnerre, miliegræs, vedbendbladet ærenpris. Under de sluttede bøgegrupper (plantet paa 2 X 2 m) hersker anemone og vorterod med stor fladstjerne, lundfladstjerne, medens mosebunke og hindbær h e r fortrænges mere og mere. Jorden er brunlig muld, noget fast at t r æ d e paa.

BR Alder

a a r

60 65 73 82 90 96 103 111

E f t e r t y n d i n g

Stam- tal stkr.

377 324 258 174 134 121 110 97

Høj- d e

m

19.4 20.0 20.7 21.5 22.3 22.9 23.5 24.2

Dia- m e t e r

cm

25.8 27.6 30.5 34.4 38.9 41.4 43.2 48.4

Grfl.

m2

19.7 19.5 18.8 16.2 16.0 16.3 16.2 17.9

Masse m8

233 238 238 214 220 230 235 268

T y n d i n g

Dia- m e t e r

c m

22.5 23.3 25.2 31.3 33.5 36.7 39.7 44.5

Grfl.

m"

2.8 2.3 3.3 6.5 3.5 1.4 1.4 2.1

Masse ms

33 27 39 84 46 19 19 32

S u m ms

33 60 99 183 229 248 267 299

Aarlig tilv.

Dia- m e t e r

m m

3.0 2.4 3.2 4.3 3.3 2.1 6.0

Masse m3

6.4 4.9 6.7 6.5 4.8 3.4 8.1

P r ø v e f l a d e B S , K r o g d a l s v a n g , G r i b s k o v , E s r o m d i s t r i k t , a f d . 189. F ø d s e l s a a r 1838, a n l a g t 1894. A r e a l 5003 m l

F. 1894: Ældre regelmæssig eg med god stammeform. Terræn fladt og jævnt, svagt faldende mod sydøst. Svagt løvdække, frodig bund- flora af miliegræs m. fl. græsser, hvori stor fladstjerne, anemone, skov- syre, h i n d b æ r m. m. Der er en spredt undervækst af større og mindre bøge. Prøvefladen er paa alle sider omgivet af jævnaldrende egeskov og velbeskyttet.

Under 4 cm muld findes 45 cm sandet, muldet overgrund paa svagt leret temmelig h a a r d t sand med sten, til 120 cm dybde. Der- under 30 cm ler og h e r u n d e r atter sand. Flest rødder i overgrunden, men enkelte ned til 90 cm.

[25] 229 Mekanisk jordbundsanalyse af jordprøver — procent:

Sten og grus Sand Sand Ler Humus

> 2 mm 2-1 m m 1-VB m m <L V3 m^n ialt Overgrund

ved 15 cm 5.9 3.2 24.7 50.9 78.8 15.3 spor ved 55 cm 3.5 3.9 22.1 44.0 70.0 26.5 0

E. 1902: Herskende træer af god form, men bevoksningen tæt, noget opknebet og med vanris. Svag undervækst af ret brede, selv- saaede 5—8 m høje bøge. Der skal foraar 1903 plantes et p a r h u n d r e d e bøgeplanter paa de aabne steder.

Jordbunden er sparsomt løvdækket, 3—7 cm græstørv, blade og muld, 30—50 cm skør, graabrun overgrund med mindre sten og jævn overgang til undergrunden, som øverst er stærkt sandet, nedad svagt sandet, flammet ler. Enkelte rødder ned til 75 cm. Floraen bestaar af muldgræsser, hindbær, storkenæb, fladstjerne og nælde.

F. 1916 er bevoksningen fremdeles noget opkneben og t r æ e r n e med temmelig store vanris, af hvilke dog de nederste er dræbt paa de steder, hvor underskoven er højest. Underskoven er kraftig med gode, brede kroner, men der bør hugges, evt. stævnes en del træer.

Bundfloraen moderat af anemone, hvori skovsyre, steffensurt, flitteraks, stor fladstjerne, skovmærke, skovviol og mælkebøtte.

F. 1924 noteres, at bøgeundervæksten er fortrinlig, og efterhaanden d r æ b e r vanrisene. Dens højde er 7—8 m, og der behøver ikke at hugges i den foreløbig.

11—6—1921: Underskov af bøge med stor afstand og meget lang- grenede, saa de næsten overalt slutter. Enkelte røn indblandet i under- skoven. Et meget rigeligt, men temmelig løst løvlag af ege- og bøge- blade. Mulden meget bekvem og skør med mange muldvarpegange.

Floraanalyse gav:

Valens Dækning Hvid anemone 100 71.1 Skovsyre 58 5.8 Miliegræs 34 5.8 Stor fladstjerne 16 3.2 Lundfladstjerne 16 1.6 Mosebunke 11 2.6 Steffensurt 8 0.8 Skvalderkaal 3 0.8 Desmerurt 3 0.3 Aske-kimplanter 5 0.8 254 92.8 Desuden noteres aim. gedeblad og planter af ær.

November 1929 skrives: Fortrinlig underskov af sletformet, stærkt grenet bøg (4—9 m høj), passende tæt og endnu ikke oppe i egenes

kroner, saa hugst kan undværes de første par aar. Der er kun faa vanris paa egene.

18—5—1944 er egene rene for vanris, kun lidt døde ris øverst, men der er spor af gamle vanris, dog ikke meget paa de træer, som h a r veludviklede kroner. Bøgene er fuldstændig sluttede, og adskillige vokser nu slemt op i egekronerne, men da de er bredkronede, kan man nok ved tynding, eventuelt nogen tophugning holde dem en tid endnu. Floraen er næsten ren anemone, som dækker cirka 70 % . Spredt findes noget vorterod og enkelte skovmærkegrupper, af mosebunke kun enkelte svage tuer, enkelte miliegræs, langs sydranden i sidelys en del lundfladstjerne. Løvlaget rigeligt og noget kaget. Den gode, brunlige regnormemuld er øverst dækket af et lidt skimlet og sort lag med blegede mineralkorn.

BS Alder

a a r

56 61 65 69 78 86 92 99 106

E f t e r t y n d i n g

Stam- tal stkr.

458 404 310 278 216 190 170 144 114

Høj- d e

m

19.0 19.5 19.8 20.2 21.2 22.2 23.0 24.3 25.6

Dia- m e t e r

cm

23.9 25.9 27.3 29.1 33.2 37.0 39.2 42.4 46.5

Grfl.

m2

20.5 21.3 18.2 18.5 18.6 20.4 20.5 20.3 19.4

Masse m8

237 252 220 227 242 279 291 305 306

T y n d i n g

Dia- m e t e r

c m

19.8 21.6 24.2 22.9 27.9 30.9 35.9 37.7 41.0

Grfl.

ma

3.6 2.0 4.3 1.3 3.8 2.0 2.0 2.9 4.0

Masse m3

40 22 49 15 47 25 30 41 60

Sum m8

40 62 111 126 173 198 228 269 329

Aarlig tilv.

Dia- m e t e r

m m

3.2 1.8 3.0 3.2 3.9 3.2 3.6 4.4

Masse m8

7.4 4.2 5.5 6.9 7.8 7.0 7.9 8.7

P r ø v e f l a d e BT, K r o g d a l s v a n g , G r i b S k o v , E s r o m d i s t r i k t , afd. 206. F ø d s e l s a a r 1833, a n l a g t 1894. A r e a l 4836 m«.

F. 1894: Midaldrende ege, nogenlunde sluttet, med mange gode stammer, velbeskyttet midt i jævnaldrende egebevoksning. Jævnt, lidt bølget terræn med svagt fald mod nordøst. Svagt løvdække, god jord- bundstilstand, kraftig bundflora med fremherskende hindbær, stor fladstjerne, hvid anemone og flere græsser (miliegræs, hundegræs, mosebunke m. fl.), endvidere snerre, nælde m. fl. 2—3 cm jordbunds- dække, 45 cm muldet overgrund paa svagt leret sand, som i 90 cm dybde er temmelig h a a r d t og oventil noget stenet. I 120 cm dybde et tyndt gruslag, der hviler paa stærkt leret sand. Rødder rigeligt i over- grunden og enkelte ned til 140 cm.

[27] 231

Fig. 8. Prøveflade BT i Krogda'.svang 1907.

Mekanisk analyse af jordprøver — procent.

Sten og grus Sand Sand Ler

> 2 mm 2-1 mm l J / j m m < C V 3m m 'alt Overgrund

ved 30 cm 5.5 4.7 28.0 44.3 77.0 17.5 Sandet lag

ved 90 cm 11.9 4.2 23.1 47.1 74.4 13.7 F. 1907: Bevoksningen er ringere end BR og BS, træerne synes lave med daarlige former, kronerne lavere ansat, men mere udviklet, slutningen stærkt b r u d t ; gode t r æ e r findes dog ogsaa. Æ r og nogle bøge danner en spredt og uens undervækst. Jorden er dækket med noget løv og bundflora af miliegræs, hindbær, anemone, stor fladstjerne og skovsyre. Et jordbundshul viste cirka 10 cm grynet, mørk muld, 35 cm mørk, muldet overgrund med mange rødder, 20 cm skarpt, rød- brunt, temmelig fast grus, d e r u n d e r graagult, leret grus med mange sten, rødder til 1 m dybde. Ovenpaa jorden mange store granitsten.

Bevoksningen behandles med middelstærk hugst.

F. 1916 var bevoksningen sluttet, stammerne med en del tørre grene og mange kraftige vanris. Kronerne veludviklede. Paa største- delen af prøvefladen findes frodig opvækst af ær, meget uens i højde og fordeling. Bundflora af hindbær, anemone, miliegræs, mosebunke samt stor fladstjerne, steffensurt, fjerbregne, nælde, brombær, gedeblad, siv, prikbl. perikon, desuden selvsaaet røn, bøg og eg.

11—5—1921: Over størstedelen af arealet h i n d b æ r med græs imel- lem og navnlig mod nord grupper af ær-underskov. Mod syd er græsset dog for en stor del herskende. Rigeligt løvlag og skør muld. En flora- analyse viste dækning af græs og sommerplanter 61 %, hindbær 44 %, hvid anemone 4 0 % ; frekvensbestemmelse gav:

Hvid anemone 9 5 % Hindbær 7 5 % Mosebunke 70 %

Stor fladstjerne 70 % Miliegræs 45 % Hestegræs 40 % Skovsyre 35 % Lundfladstjerne 25 %,

desmerurt, nælde, skovviol, skovstjerne hver 1 0 % , majblomst, star, rød hanekro hver 5 %, desuden burresnerre, mangeløv, lundrapgræs, siv, røn, abild.

Marts 1924 skrives, at vanrisene skal afhugges til 10 m højde, og opvæksten af ær skal afhugges, da prøvefladen efter bestemmelsen skal ligge med græs. Dette er dog, som beskrivelsen i 1944 viser, ikke opnaaet, baade fordi hindbær vedblev at være fremtrædende, og ær- opvæksten for en del voksede op igen.

November 1929 er bunden dækket af h i n d b æ r og smaa ær, bøg, røn og gedeblad, der t r u e r med at dræbe græsset. Opvækst, gedeblad og b r o m b æ r , skal fjernes.