Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek:
http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere:
www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre
værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.
Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug.
Sønderjydske Aarbøger
3. Række.
1941
U d g i v e t af
Historisk Samfund for Sønderjylland
v ed
H. Lausten-Thomsen Hans Lund Karl N. Bock Johan Hvidtfeldt
Aabenraa.
H e jm d a l's B o g try k k e ri 1 9 4 1
I N D H O L D : t
C a r s t e n P e t e r s e n : Kirker i Tønder Provsti ... Side 1— 52 J o h a n H v i d t f e l d t : Bidrag til belysning af de kir
kelige forhold i Vestslesvig omkring 1650 « 53—118 H a n s K ro g : Bemærkninger til Sønderjydske Sted
navne i Aller Sogn ... » 119—129 J. R a b e n : Dagbog-Optegnelser fra Krigen 1864 ... » 130—145 A u g u s t F. S c h m i d t : Forfatteren Hother Tolder
lund ... » 146—159 T h a d e P e t e r s e n : Fra Kongeaaen til Ejderen 1j695 » 160—168 V idenskabelig an erk en d else for afh a n d lin g i S ønder
jydske A arbøger 1039 ... » 169—170 C a r s t e n P e t e r s e n : K irker i A abenraa P ro v sti .. » 171—203 M. R e f s l u n d P o u l s e n : En L andsby i M idten af
S ønderjylland (Bovlund) ... » 204—233 T r o e l s F i n k : L itte ra tu ro v e rsig t ... » 234—294 A n m e l d e l s e r:
J o h a n n e s B r ø n d s t e d : D a n m ark s Oldtid (ved
H ans N eum ann) ... » 295—299 T r o e l s F i n k : U dskiftningen i Sønderjylland in d
til 1770 (ved Johan H vidtfeldt) ... » 300—306 T h o m a s O t t o A c h e 1 i s: B ürgerbuch der S tadt
H adersleben bis zum Ja h re 1864. 1 (ved Johan
H vidtfeldt) ... » 307—311 J o h a n H v i d t f e 1 d t og H a n s N e u m a n n : B eret
ning og Regnskab ... » 312—316
Videnskabelig anerkendelse for afhandling i Sønderjydske Aarbøger 1 9 3 9 .
Pastor Carsten Petersen faar tildet Dansk Historisk Fællesforenings pris for artiklen: Kirker i Terning- len Provsti.
P a a D ansk histo risk Fæ llesforenings rep ræ sentantm ød e i 1929 vedtog m an at uddele belønninger for sæ rligt betydnings
fulde og banebry dend e afhandlinger, som havde væ ret optaget i de lokalh istorisk e aarbøger. P a a foreningens aarsm øde for 1941, der afholdtes i Odense i dagene fra den 20.—22. juni, uddeltes prisen for a a re t 1939. E fter bestyrelsens in d stillin g vedtog re
p ræ se n ta n tern e enstem m igt at tildele P a sto r emer. C arsten Pe
tersen, A abenraa (tidligere M agstrup) prisen for hans a fh a n d ling om de tørninglenske kirker. Til begrundelse for in d stil
lingen frem sattes følgende udtalelse:
»Siden P asto r P. Severinsens sm ukke Opsats om K irke
regn sk aber i H ardsyssels A arbog 1910 er denne A fhandling den første, der søger at give en Oversigt over en enkelt dansk Egns K ilder af denne Art. Dens F orfatter, Sognepræ st C a r- s t e n P e t e r s e n i M agstrup, h a r gennem gaaet de i det søn
derjyske L an d sark iv bevarede K irkeregnskaber for Tørninglen (den vestlige Del af H aderslev Amt) og m eddeler en R æ kke Ud
d rag af disse. Søger m an O plysning om en bestem t Kirke eller an d re kon k rete Spørgsm aal, k an O rdningen synes u p rak tisk . Men en stre n g t system atisk G ruppering, topografisk eller h i
storisk, vilde have gjo rt A fhandlingen til en tør M aterialsam ling og vilde først faa sin Berettigelse, n a a r Gennem gangen af Regn
skaberne kun d e gaa H aan d i H aand med S tudiet af selve K irke
bygningerne og deres Inventar. Netop ved en fri, k u n stn e risk B ehandling af Stoffet er det lykkedes af R egnskabsuddragenes Mosaik a t sam m enstille et u sæ dvanlig liv tu ld t Helhedsbillede.
F o rfatteren er fortrolig med Egnen og m ed den k u n stark æ o lo giske L itte ra tu r om dens K irker, han kender som faa andre den
12
k irk eh isto risk e B aggrund for E n kelthederne og fo rstaa r at le
vendegøre sit Emne. Man ser for sig K irkernes Forfald i de h a a rd e K rigstider, og m an kom m er til a t føle for de M ennesker, der arbejdede for deres Genrejsning. De talrige S m aatræ k bli
ver m enneskeligt levende. A fhandlingen h a r lignende Egen
sk aber som C arsten P etersens ejendom m elige, tankevæ kk end e Bog om »Slesvigske P ræ ster« (Tønder, 1938), der er try k t p a a F orfatterens B ekostning og sk æ n ket til de sønderjyske P ræ ste embeder, men desvæ rre ikke er i B oghandelen. Den u d m æ rk e r sig ved Selvstændighed, h isto risk Følelse og stilistisk F re m stil
lingsevne.«
Kirker i Aabenraa Provsti.
Af Carsten Petersen,
Den Tanke, a t H erredsgræ nserne k an have deres B etydning for K irkebygningens H istorie m elder sig stæ rk ere i A abenraa Provsti. Vi opdager sn art, a t alle K irker i L undtofte H erred s ta a r med et K lokketaarn ved deres Side. Videre ser vi, a t alle K irk er i Sønder R ang strup H erred h a r T aarn e med S addeltag (tvesidet Tag) og a t alle K irker i Rise H erred med en eneste U ndtagelse er forsynede med et h ø jt Spir. U ndtagelsen er H jo rd k æ r Kirke, som først blev bygget 1522. V arnæ s er et eget B irk m en regnes h er m ed til L undtofte H erred. Bov Sogn, som n u er indlem m et i Provstiet, hø rte oprindeligt til V isherred syd for den nuvæ rende Grænse.
Disse Forhold k an ikke være et R esu ltat af lu tte r Tilfæ ldig
heder. N avnligt i Lundtofte H erred er T alen saa k la r og be
stem t, at et in dre Fæ llesskab i T aarnbygningens Tid ikke sta a r til a t nægte. Det lønner sig, a t lade Øjet glide hen over disse m æ rkelige T aarne, som ikke findes nordligere p aa den jydske Halvø. De fylder hele L undtofte Herred, hvor der til Gengæld ikke er et eneste m u re t T aarn a t se. H er h a r vi allerede et historisk Fingerpeg. T ræ taarn en e h a r ik ke blot sk u llet væ re K lokkestabler men h a r tillige sk u llet e rsta tte et alm in delig t T aarn. Dette Fingerpeg bliver k raftig ere længere sydpaa. De to H erreder p aa M idtryggen m ellem Flensborg og Slesvig, Vis- og U ggelherred, h a r h v ert en eneste Kirke med m uret T aarn og Spir. Alle de øvrige K irker havde T aarne af Træ, som Regel byggede op ad K irkens Vestende, der hvor det norm ale Kirke- ta a rn p lejer a t staa. I det øvrige Land ligger T ræ taarn en e spredte fra Østersøen til V esterhavet. De hø rer allesam m en hjem m e i Slesvig Stift. Nogle faa træ ffer vi paa Als (forhen Fyens Stift) som senere skal om tales. K irkerne i L un dto ft H er
red h ører altsa a afgjort med ind i dette Hele, er en Udløber af
72*
172 C arsten Petersen.
en k irk elig K u ltu rk red s syd for den nuvæ rende Grænse og ligger p a a Linje m ed K æ rherred, Vis- og U ggelherred o. s. v. H erreds
græ n sern e gør sig tyd elig t nok gældende. Vis- og U ggelherred h ø rer sam m en og ad sk iller sig fra alle de andre. L undtoft er helt selvstæ ndigt. Der er a ltsa a et Slæ gtskab ud over hele Stiftet som dog ikke h in d re r et sæ rlig t Fæ llesskab inden for de enkel
te H erreder.
Nu h a r der væ ret T ræ ta arn e an d re Steder end netop i L und toft Herred, m en enten k u n forbigaaende eller i Forbindelse med m urede Taarne. P ræ sten i Hellevad, den m eget læ ste F o rfa tte r Niels H eldvader beskyldtes for at have afb ræ ndt et lille Klokke- ta a rn p aa K irkegaarden, m ens han fra sin Side paastod, at det v ar sket ved Degnens Uforsigtighed. T a a rn e t kaldes med aaben R ingeagt ein altes ^ ü rm lein . I Rise m eldes om et K lokkehus 1704, ogsaa det forsvandt. H er siges u d try kk eligt, at det ikke k a n undvæ res (1704), fordi K lokkerne da m aatte ophænges i T a a rn e t igen, h v ilk et T a arn m u ren ikke vilde k u n n e holde til.
Med an dre Ord K lokkerne h a r hæ ngt i T aarn et og er derefter blevne( af Nød) an b rag t i et Klokkehus. Vi vil træ ffe det sam me an d re Steder, f. Eks. i H jordkæ r. Men i det m æ rkelige L un d to ft H erred er der selvstæ ndige T ræ ta arn e den Dag i Dag s a a lan g t H erredets G ræ nser naar.
H eller ikke B illedet af K irkerne i Rise og Sønder R angstrup H erred er forstyrres derved, at enkelte af disse K irker i et vist T idsru m h a r h a ft et K lokkehus staaende ved Siden. Alle de ene staaende T aarn e af Sten er af æ ldre Dato og h a r rim eligvis s a t deres P ræ g p a a H erredet i lange Tider.
Det sæ regne ved A abenraa P rovsti — der dog først dan n e
des efter K irk esp altningen og h a r væ ret u n d e rk a stet m ange O m reguleringer — er altsaa netop dette, at de til Provstiet hø
ren d e K irkebygninger er saa herredspræ gede som intet andet Sted i Sønderjylland.
Kirkebygningen.
De tre K irker: Bedsted, Hellevad og Egvad hørte fra gam mel Tid til Ribe Stift. Indtil Landsdelingen 1544 havde Æ rke-
K irker i A abenraa P rovsti. 173
clegnen dem i sit Provsti. Vi h a r derfor fun d et dem i hans Regnskabsbog. Men denne Bog fo rtalte ikke om L au ren tiu s D ith m er’s B edrifter, skønt den næ vnte h an s Navn. H an v ar P ræ st indtil 1564_og tø r vi tro Niels Heldvader, saa v a r det ham , der lod opbygge Spiret p aa Egvad Kirke og desuden byggede et S akristi ved Hellevad Kirke. Det v ar nu m eget gjort af en P ræ st, m en h a n v a r nok i Slægt med form uende Borgere i Tøn
der. For Resten var der i han s Dage en S undhedskilde p aa P ræ steg aard en s Mark. Hvem ved, om ikke ogsaa den gav sit B idrag til Byggeriet.
Mere end denne S u ndhedskilde i Hellevad betød sik k ert det undergørende Billede af St. H jæ lper i K liplev. Der v a r an d re saad an n e Billeder af den korsfæ stede F relser i Landet, ogsaa med Kongekrone i Stedet for T aarn ek ron en . Men dette v ar undergørende, derfor v a r Kronen stæ rk t forgyldt, derfor hang den i et Sidekapel med A abning ind til K irken og derfor v ar denne A abning sp æ rre t m ed et Gitter, thi det er klogt a t holde P ilgrim m ene p a a A fstand fra U nderet. K irken i Kliplev blev en V alfartskirke. At St. H jæ lper ogsaa hjalp sin K irke til Anse
else og Skønhed, k an der næppe være nogen Tvivl om. Det m est p aafaldende ved denne Bygning er m aaske dette, a t Kor
p a rtie t rag e r et Stykke op over den øvrige Del, m edens det ved an d re K irker er lige om vendt. Mon ikke det skulde være det undergørende Billede ved Siden af, som kræ vede højere Hvæl
vinger og gav M idlerne til a t bygge dem. Im id lertid ligger dis
se B egivenheder forud for vort Tidsrum . Senere, efter St. H jæ l
pers Forlis, v a r det Slægten Ahlefeldt, som tog sig af Kirken, og hvad vi ser her, er m ere præ get af H errem æ ndene end af Hel
gener. Den velædle Jom fru B irthe von Ahlefeld skæ nkede 2000 M. lybsk (1580). Af R enterne kun d e baade Vedligeholdelse og U dsm ykning bestrides gennem lange Tider. En Hest, som før
tes efter Frederik v. Ahlefelds Lig m aa ogsaa være tilfald et K irken. Den solgtes for 24 Rd.
A s b ø lv a r en af de m indste K irker. I S lutningen af det 16.
A årh u n d red e, da der af alle K irker skulde betales S tudenter-
174 C arsten Petersen.
penge lod F y rsten denne K irke slippe for dens F attigdom s Skyld, idet h an lod de tre Sognekirker (de dre groten K arspel- k arken) i Broager, U llerup og Sotrup betale for den, Alse ist diese Capelle d a rm it verschonet — et Kapel k a ld e r h a n den.
Da alle dens Penge 1589 anvendes til Tagsten, m aa Blyet have væ ret den for k o stb a rt allerede p a a dette T idspunkt. Det var ringe Dage i Asbøl. H ver Skilling, som blev tilovers ved Regn
skabet blev forseglet in dem K erckenbudelse (Kirkens Pung), saa v a r F attigdom m en u n d e r L aas og L ukke til næ ste Aar.
B jolderup K irke havde p aa den Tid nogle Penge. En af T øm m erm æ ndenes Svende fald t ned fra T a a rn e t 1589, hvilket dog k u n voldte en U dgift p a a 1 Dl. Senere havde en M ester og tre Svende a t bestille i 8 Uger (Klokketaarn). Ved R egnskabet v a r der endda ingen Sm alhans. P ræ steøllet blev d ru k k et i P ræ ste n s Hus, en Tønde skum m ende tysk 01 (dudesch behr, Rostocker). P rov sten og A m tsskriveren skæ m tede med P ræ sten og K aplanen; K irkevæ rger og Degnen fik endnu P lad s ved dette Bord, an d re Godtfolk m aatte solde de to Tønder H jem m e
bryg op i Kroen. P ro vst og A m tsskriver tilligem ed deres Køre
svende overnattede. N æste Dag sk u ld e der drik kes Rostocker 01 i et Nabosogn. L id t fulde er de rim eligvis bievne tilsidst.
Felsted K irke stod m ed sit slanke R y ttersp ir og kostbare K obbertag h e n su n k et i straalen d e Drøm m e om frem farne Dage, da den v ar D om provstens egen K irke u n d er Slesvigs Dom
kapitel. Disse H erligheder kom ald rig igen.
Sognekrøniken i Bov, der er m eget velskrevet, fortæ ller, a t Bov K irke sand sy n lig t først ved R eform ationen er blevet sk ilt fra Hanved. Vi h a r ingen sam tidige Kilder, som k an belyse dette Forhold, og K irkens Skæbne gennem det 16. A arh un drede ligger i Mørke.
I det Hele er det saare lid t vi ved fra dette A arhundrede. En Del K lokker støbtes. Michel D ibier i Flensborg satte A arstal og et k ra ftig t B ibelsprog p a a alle sine. M alerier har, som det nu er kom m et for Dagen, sm ykket m ange Kirkevægge, men B illed
sk æ rerk u n sten laa et Stykke Tid stille.
K irker i A abenraa P rovsti. 175
Før K ejserkrigen h a r Kliplev K irk e h a ft en stor Tid, vistnok en F ru g t af Jom fru B irth e ’s rige Tilvendelse. Der brugtes Tegl
sten 1607 zum G lockenturm so gebauet. Sam tidig blev K irken m alet af H ans M aler fra Flensborg. En ny Begravelse, et Sejer
væ rk, en M indetavle, en Præ dikestol, en Døbefont o. a. er op
ført i disse A ars Regnskaber. H ans M aler dækkede M urpartiet i K oret m ed Syndflodens H istorier. H einrich B ildenschnider (Ringelingh) og Athoni S chnittker, begge fra Flensborg udførte betydelige Opgaver. Ogsaa u d en til var H aan dv æ rkerne paa Fæ rde. Der v a r T ravlhed og der skabtes aab en b a rt af Over
flod.
Der er endnu et P u steru m , inden vi h ører W allensteins K rigssignaler. Vi b en y tter det til a t tale lid t om Oldem ors
toft. Det er herfra, Bov Kirke fik sin Pryd, m ens Dagene v a r lyse, og sin Hjælp, n a a r den fald t ib lan d t Røvere. Glemt er disise H æ ndelser ikke. P a a Indersiden af Korbuen er der m a
let to R æ kker Navne med tilhørende Vaaben, p a a den ene Side M ændene fra O lm erstoft med en springede H jort, p a a den a n den Side deres H ustruer. løvrigt læ ser m an:
R enoviert 1669.
R enoviert 1766.
D ank b ar gedenkt m an h ier der opferfreudigen Ahnen, die von O ldem orstoft Hülfe der Kirche gebracht.
Renoviert 1820. 1840. 1851.
Den danske Indsk rift, som siges a t have været, stam m ede vel nok fra 1851; den h a r næppe k u n n e t k ræ n k e de gam le H er
redsfogeder. Som første E jer af O lm erstoft nævnes H enrik J æ
ger. S kattebøger fra 1483 opfører dog 3 Beboere og ingen H en
rik Jæger. I alle Tilfælde var G aarden i Begyndelsen af det 17.
A arh u n d red e delt i en Øster- og V estergaard. Herredsfoged Lorens Nissen ejede den østre P a rt, og da Sognepræ sten Joh.
C onradus ogsaa næ vnes som E jer af Olm erstoft, m aa h an s P a rt have væ ret den vestre. P ræ sten døde 1657. K ort før sin Død lod h an m ale et Gravmæle, som blev a n b ra g t i Koret, hvor det
176 C arsten Petersen.
h æ nger endnu. Det m aa siges a t væ re et M indesm ærke af baa- de k u n stn e risk og k u ltu rh isto risk Værdi. Det er et u d m æ rk et Tidbillede, som fortæ ller en hel Del. Fire Personer, nem lig P ræ sten selv (Stifteren) med sin H u stru og to Sønner k n æ ler p aa blom strede P u d e r om kring Korset. M ændene b æ rer sorte T alarer med hvide H alsk rav er og lang t H aar bølgende ned over Skulderen. K vinden bæ rer en Hue og en bred Krave, derover endnu en Pibekrave, p a a hvilken der ligger en dobbelt H als
kæde af Guld. P ræ sten selv h a r g ra a t F uldskæ g og h o lder Bibelen i sin H aand, de øvrige lægger Hænderne- bedende mod hinanden. F ra den opstandne K ristus i B aggrunden fa a r B il
ledet Lys. R am m en er et Eksem pel p a a ganske ub ehersket og vildt Barok, m en a ab en b arer vel sagtens noget af det, der leve
de i de afm alede P erso n er m ed de ellers saa rolige A nsigter.
Der m aa have væ ret V elstand hos disse Præ stefolk, m en hvad deres Ord og G erninger betød i og for selve K irken kan jeg ikke sige noget om. Des m ere er der a t sige om H erredsfogeden.
Da h a n lagdes i Graven, holdt G en eralsuperintendenten S tefan Klotz i egen høje Person Ligtalen, og Talen blev try k t i Lybæk.
Dette Æ rem ind e forslog dog ikke imod det M indesm ærke, M an
den havde sa t sig selv ved sine V elgerninger imod den gam le Sognekirke. Fra_1626 og frem i Tiden skæ nkede han til Bov Kirke en ny P ræ d ikestol (m eget prægtig) et nyt Skjul over Daaben, en forgyldt Kalk, et n y t Fløjels M esseskrud, lod P ræ dikestol og Daab staffere, lod sæ tte en forgyldt Knop og Fløj p aa K irken og an bringe et Vindue ved P ræ dikestolen. Det m este af dette gik for s ig ju fo rs ty rre t afÆ.ejs_erkxigen. E nd n u efter h an s Død om tales en stor Pengegave til Kirken, efter Svenskekrigen.
Ogsaa Bjolderup h a r før K ejserkrigen h a ft sin Byggeperiode.
Der er betydelige U dgifter tho der Kerchen notdorff 1617—25.
B lan d t an d et v a r H ans M aler (fra Flensborg?) i Arbejde baade med A lteret og andet. P ræ stek on en havde B esvæ ret m ed Ko
sten til de m ange A rbejdsfolk (der P asto rschen er U ngem ack m it den A rbeitern). T ilsidst v a r der — sik k e rt ogsaa til m eget
K irker i A abenraa Provsti. 177
Besvær for P astorschen — V isitais d urch den generale H errn S uperinten d en ten den E hrw ürd. w ohlachtb. u n d hochgelehrten H errn Jacobum F a b ricium (fra Slesvig) sam m en med de nys udnæ vnte P rovst Hr. Joh. A nchary.
N icolaus H elvaderus beskylder sin E fterm and i Em bedet (Hellevad) for a t væ re en utroi K irkeværge. H an h a r set gennem F ingrene m ed Bønderne, sa a de ikke betalte den fulde Tiende.
In dtil nu h a r K irken væ ret tæ k k et med K obber og Bly, men med Tiden vil den ikke være istan d til af sine Indkom ster a t bestride saa m eget S traatag, saa den k a n holdes u n d e r Tag, eller at m an kan købe Messevin og Brød. Hr. Nicolaus h a r købt en Ligsten i København, m en P ræ sten vil ikke tillade, a t den lægges p a a h an s Faders Grav.
Saa b lin k er det over Flensborg Fjord. K ristian IV.s Arm é er p a a H jem vejen efter Kam pe ved L u tter am Barenberge. Bag
efter kom m er W allenstein og h an s Folk. I et Land, som fly
der med Mælk og Honning, ag ter de at holde Gilde. Den 15.
Sept. 1627 hedder det i en B eretning, landede ved H oldnæs Fæ rge kong. dansk Krigsfolk og udply n drede hele Sundeved, saavel K irkerne som Sognefolket. Den egentlige Ind ry k n in g skete nu ikke over Holdnæs, m en ad den g am le Hærvej. Hvad der laa i dens Nærhed, blev hjem søgt af Ven og Fjende. Men m eget viskes ud paa H istoriens Tavle. H verken Bov eller B ro
ager giver os Besked om K irkernes Skæbne, ogsaa Asbøl er tavs. K liplev v a r forladt af baade P ræ st og H errem and. In die
sem Jah re (1627) weiln (Gott wende alles nach seiner väterlich en B arm herzigkeit hinw ieder zum besten Stande) das L and m it K riegsm agt überzogen. Ist nichts erfolget (ingen Indtæ gt).
J. A. B.
præ cep tor der Ju g end t auf G rauenstein.
Næste A ar v ar det det sam m e, ingen af H errem æ ndene v a r hjem m e (keiner von den K irchenpatronen anheim bsch gewesen).
I 1629 kunde endnu ikke holdes Regnskab wegen der grassie-
178 C arsten Petersen.
renden Seuche. K irken blev brøstfæ ldig, Kalk og Disk m aatte anskaffes. Mange Gaarde v a r øde.
Af U lykkerne fik Uge Sogn dengang en B roderpart. K irken og Byen med U ndtagelse af 2 Gaarde gik op i Luer, efter Sigen
de stu k k e t i B ran d af D anskerne u n d e r Tilbagetoget. Et Øjeblik g jald t det Sognets E ksistens, om a t være eller ikke være i F rem tiden.. K irken k u n d e ikke genopføres lige straks. G udstjene
sten holdtes p a a en af de to forskaanede Gaarde, m ens de øv
rige Beboere søgte a t genrejse deres ødelagte Hjem. Ogsaa for K irkens V edkom m ende blev Kam pen tag et op. En In dsam ler drog afsted og bragte efter et Aars O m strejfen 2’A Skilling netto hjem , det øvrige v ar opslugt af R ejseudgifter (og af Landets Fattigdom ). Saa v a r det K irkevæ rgen Jes H ansen tog fat. H an havde nu længe nok set p a a R uinerne af det K irkehus, som han v a r sa t til at værge. Tiggergang m aa tte m an gaa, m en det g jald t om at finde de rette Steder. Da Jes H ansen kom tilbage, efter a t have udvidet Rejsens R adius til Holland, kunde K irken i Uge genrejses. E t T aarn h a r den ald rig haft, m en et Klok
kehus stod før B randen vest for K irken. Efter B randen h jalp m an sig først m ed et tarv elig t Stillads, indtil m an fik et nyt K lokkehus 1685. Ogsaa dette stod oprindeligt J)aa et andet Sted m en blev sk ru e t hen p a a den Plads, hvor det nu staar.
K ristian III.s kostbare Bibel blev stja a le t af en kejserlig Soldat;
m en en forstan d ig Købmand, i A arhus afkøbte ham den og Sog
n et kun de indløse den 1642. E fter Sagnet v a r der engang baade
! Kobber og Bly p a a Uge Kirke, m en nu blev det til Spaan og 1 S traa.
B yerne A arslev og Nybøl i Nabosognet laa i Aske. I K irke
byen (Hjordk æ r) stod P ræ steg aard en m ed nøgne Mure. K irken blev vel staaende m en ikke u rø rt; thi 1631 m eldes der: »I denne forgangne Som m er h afu er den gandske alm ne vdj Jo rd k ier Sogn aff dj er is egne pending vdlagt til K irckens bygnings forfrem m else« et Aars Tiende (ekstra).
Men Bjolderup K irke delte Skæbne med Uge. Sam m en m ed den havde de to andre K irker i Rise Herred, Løjt og Rise, Navn
K irker i A abenraa Provsti. 179
af de bedste i Amtet. Sidst p aa A aret 1627 v a r den en rygende Tomt. P ræ steg aard en og Degneboligen ved dens Side fulgte den i U ndergangen. E t h a lv t H undrede G aarde sank sam tidig t i Aske. Men her kom H ertugen og and re gode Folk til Hjælp.
K irkens udestaaen d e K ap italier blev sagte op og for største D e
len virkelig betalte. H vor Pengene kom fra er ikke let a t forstaa.
A dskillige B ønder m aa have h a ft noget gem t p aa K istebunden.
Genopbygningen fuldendtes 1631. Men først efterhaanden u d styredes K irken i det Indre. P a a Døren stod i sin Tid: 1638.
P ræ steg aard en i Rise — hvorfor skulde ikke ogsaa den bræ nde? Den bræ ndte. M aaske 100 F ag Hus. Med K irken be
høvede m an ikke a t gøre sig nogen Umage. H er havde, som vi saa, Lynet arbejdet i Forvejen, et levende Forvarsel om hvad der skulde komme.
H vilket Syn for den, der v a n d re r op ad H æ rvejen over U r
nehoved og vender sig om for a t se tilbage. I fire Kirkesogne ligger hele L andsbyer i Ruiner. Høje K irk etaarn e er forsvun d ne. Tyske E der lyder p a a Vejene. R egim ent efter Regim ent sam les til Appel ved Korsvejen. Langstøviede Ben svinger sig over H estens Ryg. K nyttede N æ ver ræ kkes i V ejret til Afsked og en bragende Forbandelse slynges ud over L andskabet med de ødelagte Byer. En Vogn kom m er skum pende bag efter ad den træ lsom m e Vej. B elæsset er den med gam m elt Jern af D ørhæ ngsler og M urankere og m ed Bly af et K irketag. De 4 Heste er tagne fra den sidste Bonde, som ejede noget i dette Sogn.
R ytterne drog nordpaa. Hvor vidt F lam m erne fulgte med, ser vi ikke. Men en anden Følgesvend, P e sten, fulgte i al F a ld med til Østerløgum, hvor den stra k te 66 P ersoner til Jorden i 1627 og 74 i 1628, ia lt 205 M ennesker. E llers fortæ lles der fra dette Sogn, a t en god Mand i G enner skæ nkede Kalk og Disk 1630 fordi de forrige ligesom M esseskrudet i K rigens Tid blev K irken aldeles frarøvede. A ndre kostbare Sager p a a A lteret v a r ögsaa forsvundne.
N aturligvis spredtes Hærene bort fra de store Veje. I Var-
ISO C arsten Petersen.
næs ankom de kejserlige ved M ikkelsdags Tid 1627 og forlod Sognet i Juni 1629. W at des p a sto rs Mag. P e te r sein g ü d e r B elanget hebben des Kaisers r ü tte r Ehm e in vorsehn Dage an Geldt Korn P ro v ia n t u. a. g eran et u n d m it Gewalt affgezw ungen - o m tren t for 300 M. P ræ sten i Hellevad blev plyndret.
General Torstenson tra a d te nye Spor p aa Elendighedens brede Vej. Men G enoprettere og Istan d sæ ttere v a r ogsaa til
rede. Den os allerede velkendte ubegribelig store og vedblivende Velgører Lorens Nissen p aa O ldem orstoft gav Bov K irke 400 M. i Forskud, sik k e rt til U djæ vning af Svenskernes Bedrifter.
I R inkenæ s dukkede Svenskerne op ved Ju letid 1643 og sa a stra k s p a a den sm ukke K irke m ed dens nym alede A ltertavle.
Først rev de B lytaget af, det v a r Raastof til K ugler. V induerne havde ogsaa Bly, de gik sam m m e Vej. D erefter — saad an for
tæ lles der — gjorde m an Forsøg p a a a t stikke Bygningen i B rand, hv ilket dog m islykkedes. Ved F jendens T ilsynekom st nedgravede P ræ sten A lterk arren e i Jorden og tog K ar af Tin i Brug. Da R ytterne søgte efter K irkens S katte og k u n fandt værdiløse Sager, blev de rasend e og m ishandlede den stak k els Præ st, som dog ikke fo rraad te sin H em m elighed. P ræ steg aar- den m aa tte brænde. Sognefolket jagedes som Vildt. F attigd om men blev saa stor, at m an ikke ved egen K raft form aaede a t genoprette det faldne. Da skaffede P ræ sten ved Hjælp af sine form uende Slæ gtninge i Flensborg et Laan tilveje, saa den nød
vendigste Istand sæ ttelse k u n d e udføres. Til et nyt B lytag slog M idlerne dog ikke til, den H erlighed v ar uigenkaldeligt forbi.
I H jordk æ r v a r Dørene lukkede; m en R ytterne tog Vejen gennem V induerne. Søderup P o rt og Kasø P o rt splintred es og Dørene bræ ndtes. I B jolderup v a r Folk i den Grad udsugede (ausgem ergelt), a t det skortede paa Levnedsm idler. V arnæ s P ræ sten skriver, a t den svenske H æ r in d tra f i December 1643 og forlod Egnen til M ikkelsdag 1645. Man fik Tid til a t læ re hin an d en at kende.
Sam m enlignet med K ejserkrigen p aa denne Egn v a r der
K irker i A abenraa Provsti. 181
denne Gang m ere Skaansel, hvilket aaben b art stod i Sam m en
hæ ng m ed de anvendte iKrigsmetoder.
I Bov sk riv er m an 1657. Sognepræ sten døde Langfredag- d ette Aar, og iPræ stegaarden stod derefter tom i to Aar. Den nye P ræ st kaldedes 1659 og kom fra Felten. Han havde hørt T rom peterne saa m angen Gang. Sognefolkene opholdt sig haade h e r og der, m est dog i Flensborg eller Kollund. Næsten hver Uge v a r der døde, fordi den klæ bende Syge grasserede.
P ræ sten s Hus laa i Aske og sin Løn k unde P ræ sten vente paa in d til videre. Først 1661 begyndte m an at bygge og Folkene in d fan dt sig med Tiden. P ræ d ik en holdtes i Kollund, hvorhen P ræ sten hentedes med Baad (fra Flensborg,) hver Søndag, som me Tider i stor Fare. Lorens Nissen skænkede, skønt han v ar død for nogle Aar siden, 1000 M., fordi K irken i Krigen sidstle- dedn 1659—60 er blevet meget ru in eret, B lyet revet af og røvet, s a a G udstjenesten næppe k u n d e holdes og Sognet for de ud- staaede Træ ngslers Skyld u m u lig t kunde lade den reparere. En ny Tagstol k unde rejses ved denne Hjælp. En god Mand i Kollund, H ans Tyssen lovede P ræ sten i Skriftestolen 1666, at h a n vilde ofre 4 Rd. til et nyt Alter. Hele Istand sæ ttelsen af den m edtagne B ygning skal først væ re fuldført 1698. K lokkehuset blev fornyet 1693.
I Holbøl Sogn h a r K rigsfolket h u seret slem t. P ræ sten Mikkel Iversen døde 1663, og Efterfølgeren tiltra a d te i bare E lendighed og fik efter megen Tryglen endeligt overladt en øde G aard 1671. Men væ rst sa a det ud i Kirken. Den 24. Ja n u a r 1662 faldt nem lig den øverste Del ned og sønderslog de fleste Bjælker. Da P ræ sten i sin p riv ate Regnskabsbog sk riv er om disse T ildragelser, angiver h an som G rund til Sam m enbrudet:
1, h a r K irkevæ rgerne forladt deres Em bede: 2, h a r sam tlige Sognefolk foragtet Hr. M ikkels Form aning. Ja Nis H okkerup og h an s Søn h a r paa 3. Juled ag 1661 efter P ræ dik en fulgt ham hjem med Stok og Sten. De vilde P ræ sten tillivs, hvilket As
m us Riggeisen dog afværgede. Hr. Mikkels Kone lukkede Døren
182 C arsten Petersen.
i, saa Nis H okkerup ikke k u n d e kom me længere. S aadan gik det a ltsa a til, a t Holbøl K irke styrtede sam m en. E ndnu længe efter de Dage vilde der ikke ligge Sten p aa Sten. Den vestre Pille byggedes 1673 men fald t ved sam m e Aar, da M urvæ rket p aa G rund af Regn ikke k u n d e blive tørt. A ar 1693 m indes P ræ sten, h vad der s ta a r hos Profeten H aggai: »Herren vakte A an
den hos S e r u b a b e l---- og de kom og gjorde A rbejdet p a a den H erre Zebaoths deres Guds Hus« og gør dertil denne indholds
rige B em æ rkning: »Her svor Nis Jepsen i H okkerup, a t K irken skulde bygges indvendigt, og hele M enigheden v a r villig dertil.
Gud gøre Gengæld mod enhver«. Hvad der skulde genoprettes v ar sik k e rt endnu Følgerne af N edstyrtningen 1662. Men nu svor a ltsa a Nis Jepsen og saa blev der bygget. Dog stod endnu V estm uren og raa b te om Hjælp. F ørst 1703 blev den sig selv igen.
Beboerne i Asbøl havde in te t a t betale med 1658 og 1659, d a de led u n d er In d k v arterin g og U dplyndring og desuden v a r spredte ru n d t om kring. K irken v a r opbrudt, p ly nd ret og ilde tilredt. De bortflygtede begyndte a t indfinde sig igen 1660, m en i K irkens Kasse fald t der k u n 2 M. 2 Skill., som M urm anden fik.
H an stoppede vel et P a r H uller. Men V induerne — for at raa d e Bod p aa den, bare det al lernødvendigste, m aa tte m an laane 20 M. i Dybbøl (1661). E ndnu 1683 v a r K lokkehuset h elt ru in eret, saa det m aatte oprejses af nyt. H ans højgrev. Eksel 1. lovede 1692 H jælp til det usle Tag, men der blev ikke noget af, og im ens fald t Loftet ned i den vestre Ende.
I Kværs fulgte 1660 Lungepest b lan d t Kvæget — D atidens Bunder h a r ogsaa h a ft noget at træ k kes med — hvorved P ræ sen m istede 5 af sin 7 Køer. L adegaard v ar øde. I Hjord- k æ r døde P ræ sten af P est 1659. I Uge, hvor bitre E rfa rin g e r endnu laa friske i Sindet, købte m an B eskæ rm elsesbrev for K irke og K irkehuse. Alligevel blev A lteret revet ned og K æ r
terne søndersloges, m ens V induerne splintredes. B ygningen træ n g te gennem m ange A ar til M edlidenhed og Hjælp. L u tk e Larsen i Flensborg skæ nkede 10 Tønder Kalk, Provsten 20 M.,
K irker i A abenraa Provsti. 183
P ræ sten 10 M. og an d re Godtfolk i sam m e Forhold (1694). Men m ed lidt opspilede Øjne ser vi p aa de følgende L injer fra 1691:
D rukket m ed Sm eden for 41/* Skill.
Ved R isten drak de 2 K irkevæ rger for 3 Sk.
Ved U dm ajning af K irken de sam m e for 6 Sk.
Ved Ind k asserin g af Lyspenge d ru k k e t for 12 Sk.
E ndnu d rak K irkevæ rgerne ved P ræ steg aard en s T æ kning for 3 Sk., d ernæ st hos P ed er for 13 Sk. og m ed Niels Mors for 10 Sk. T ilslut sad de sam m en m ed de 12Mænd og lignede K irke
sk atten , m ens de slukkede T ørsten for 2 M. 13 Sk. Ogsaa Tobak spenderede Sognet p a a dem. H um øret v ar nok godt. B ræ nde
vin og Sorger k an ikke forliges, det vidste m an i det 17. A ar
hundrede.
P a a sam m m e Tid gik den sidste kostbare P ry d p a a Felsted Kirke al Kødets Gang: Kobberet p aa det stolte Spir. K irkevæ r
gerne rejse til Flensborg med R esterne; m en da det v a r lappet og m edtaget vilde ingen købe det. E ndeligt fik de det dog solgt for 163 M. Felsted nøjedes sa a m ed Bly. O m kring 1700 laa der endnu m ange øde G aarde i Sognet.
Ensted, Kliplev og V arnæ s havde Besøg af R ytterne og saa dem forsvinde i A ugust 1660. H ertu g C hristian A lbrecht gav 1670 Lov til a t O m kostningerne ved R eparation af de h elt brøst- fældige K irker i H jo rd k æ r og Løgum m aa tte fordeles p aa Sog
nene. I Østerløgum Sogn, hvor P esten v a r h a a rd u n d er K ejser
krigen, døde der denne Gang 197 P ersoner.
Om H ellevad ta le r Sognets Krønike. F orstand ig Tale vil jeg ikke k ald e det. Kirken, siges der, synes a t være ødelagt 1659 og Byen plyndret. Sognet kom ikke m ere til Kræfter, tvæ rtim od bredte sig efter Krigen F orarm else og Tiggeri, hvis Spor m an kan følge indtil 30-erne i dette A arh un d red e (1830). Denne For
kom m enhed h a r p a a try k t Befolkningen et Præ g, som først til
kom m ende T ider tu rde faa helt udryddet. Ingen intelligente Folk, som kunde frem m e aandelig Opgang, indvandrede, for saav id t som en u fru g tb a r Jord og et u fru g tb a rt Folk bød In telli
gensen for faa Chancer (Andresen). S aadan bedøm te om kring
184 Carsten Petersen.
1870 en slesvig-holstensk P ræ s t sit Sogn, skønt h a n sam tidig til
stod, a t der var gode k irkelige Forhold. Hvad Jordbunden a n gik, ku n de P ræ sten have nogen Ret, idet der i gam le D okum en
ter siges, at om kring 1700 v a r de fleste M arker bevoksede med Lyng. Nu er Lyngen im idlertid forlæ ngst veget for Ploven.
Vi tør haabe a t der ogsaa er kom m et en Grødetid for Intellig en sen, selv om tyske P ræ ste r engang m istvivlede.
K unsten blev trods a lt ik k e forsøm t. Den Maler, som k a s te de de dejlige A rabesker op over H vælvingen i Holbøl, lod ikke E fterverdenen vide, sit Navn. Det sam m e gæ lder om P o rtræ t- m aleren i Bov Kirke. Men den, der m alede et »firkantet Ma
leri« p aa A lteret 1670 kald te sig A yerschettel, hvilket dog er et gam m elt Landsbynavn. H einrich B illedskæ rer (Ringeling) a r bejdede 1610—20 sam m en med H ans M aler i Kliplev. I Uge lod K irkevæ rgerne m ale O pstandelsen og Dommen, Gud til Æ re og til god Ihukom m else. A lter K rucifiks, Stole fik ogsaa nye Farver. Niels Pedersen lod Præ dikestolen staffere, m edens K nud M artensen lod K risti Billede og K nud Jørgensen lod D aa
ben staffere. M alerpenslen vilde ikke hvile, og de trofaste K ir
kevæ rger tog sig m angen god Taar, m ens de gik fra og til. En ikke ringe Opgave fik Johan M aler fra A abenraa i H jordkæ r K irke 1655. E fter at der v a r b ru g t 6 Tønder Kalk til at slette og hvid at gøre, m alede h a n Væggene oven og nede i Kirken.
Spor af hans Arbejde kom tilsyne 1888, det v a r A rabesker i gul, rød og sort Kulør. Næste A ar stafferede h an P u lp itu re t (Tabu
latur), Skrifte- og Degnestol.
U dsm ykningen af B jolderup K irke voldte Æ rg relse og F o r
træ d. M alerens N avn fa a r vi ikke a t vide. m en han sagdes at være en Søstersøn til Sognepræ sten N. Bjørnsen. A rbejdet blev u d fø rt 1697. E t sto rt M aleri dæ kkede rim eligvis en af K irkens Vægge. Herom siger en gam m el B eretning: »Som den davæ rende A m tm and i A penrade troede, a t dette Maleri v ar en S atire p aa ham , fordi M aleren havde forestillet Djævelen i Helvede som en Ugle og han ju st førte en Ugle i sit Vaaben, bragte ban det med m egen Møje saa vidt at M aleriet blev overkalket«.
K irk er i A abenraa Provsti. 185
Ikke længe derefter døde P ræ sten. En Kom m ission blev nedsat for a t ordne Sagen med A rvingerne, den bestod af A m tm and G ünderoth og P rovsten i Tønder Sam uel R eim arus. Da A m t
m anden antagelig ikke havde glem t sin Vrede og Sam uel Rei
m aru s ikke v a r af en blid N atur, ku nd e m an paa F orh aan d regne med, a t F rug ten af deres G ranskninger vilde sm age af P e
ber. Det gjorde den ogsaa. Vi læ ser bl. a.: W as zum anderen die M ahlerey oder vielm ehr Schm iererey in der Kirche an lan g t haben w ir befunden, dass sie m it einem W ort n ich t allein nichts w ert besonderen auch der K irche ganz skandalös ist, sodass das K irchengeld wegen dieser M aklerev u n d dann auch wegen A uszierung der F rau P a sto rin u n d Kön. Reitvoigts Stuhl — 375 M. — ganz übel u n d u n v eran tw o rtlich angew andt ist. Den kong. Ridefoged v ar ikk e en Ven af de hertugelige, idet hele v ar Spæ ndingen m ellem Kongens og H ertugens Folk i Bjolderup Sogn stæ rk og havde væ ret det længe. E fter K irkens Ødelæg
gelse 1630—40 v a r der en saa stæ dig K am p om Stolestaderne, at Konge og H ertug vilde have Sagen afgjort ved 12 H erreds- m ænd. I dette bitre M odsætningsforhold m aa vel ogsaa søges noget af F orklaringen til B illedet i K irken og alt hvad der fulgte efter. P ræ sten m aa da have væ ret kongeligsindet. Den gyselige Ugle holder sig sk ju lt indtil denne Dag, hvis ikke den spøger i K irken ved N attetider.
Saa glider vi ind i det 18. A arhundrede. Da v a r de to K irk er i K liplev og K væ rs, som begge laa u n d e r Søgaard og en Tid havde fælles P ræ st, i en bedrøvelig T ilstand. I Kliplev var B lyet fordæ rvet, H væ lvingerne hav d e taget Skade, T a a rn e t vilde falde til den ene Side, de fleste V induer duede ikke, M urene havde slem me Revner og Gulvet v a r ujæ vnt. Indentil spæ rrede den grevelige Stol og G itteret (das Gegitter, sam m enlign Tøn
der og Møgeltønder) saaledes a t de som sad ovenfor ikke kunde høre P ræ dik en en og de som sad nede i K irken ikke k unde se P ræ sten . Grevens Stol skal skrues i Vejret. G itteret tilligem ed det p aa Sydsiden i Koret an b rag te Hængeloft (Hängeboden) skal fjernes, isæ r da K irken h a r faaet et Orgel, hvor Skoledrengene
186 C arsten P etersen.
cg Degnen k an sta a (de stod altsaa før p aa Hængeloftet). Blyet kom først fra Flensborg; m en efter a t Skibene v ar kom ne hjem fra England, hentedes det i A abenraa. Der b rugtes bl. a. 500 la g s te n til B enhuset. Senere m eldes om en H ovedrestavrering 1754, hvorved m an skal have tag et N ikolajkirk en i Flensborg som M ønster, idet m an u dstafferede H væ lvingerne p a a lignende M aade og dannede A lteret (der dog fø rst byggedes 1775) i Stil med det dervæ rende. I Kværs h avde m an 1705 m eget store Ud
gifter fordi K irken stod i F are for a t falde sam m en over den forsam lede M enighed. Hele Tagstolen var raad n et.
Om_Asbøl hed der det k o rt og godt, a t H ertug F red erik lod K irken af ny opbygge 1768. Den m aa have træ n g t til det. Da Søren A bildgaard saa p a a Holbøl K irke 1775 k aldte h a n den forfalden og ringe. I Rink en æ s styrted e 'Korhvælvingen ned 1799, K orbuen gik ved denne Lejlighed tabt. Til Va rn æ s K irke kollekteredes 1764 i alle Provstier. F ra M ünsterdorf i Holsten kom der 80 M., Rise fik allerede 1744 Hjælp ad sam m e Vej. Uge K irke solgte sit Bly 1726 og sad i Fattigdom . A rnolt B arnsen i Flensborg skæ nkede nogle Tønder K alk 1738, a t den k u n d e hvidtes. P ræ sten sidder og filosoferer over, hvorledes vore Forfæ dre h a r k u n n e t opføre og sa a k o stb art udsm ykke de store og m assive K irkebygninger, som E fterkom m erne næ ppe er istand til a t holde vedlige, h vilket de m ange K ollekter beviser.
H an m ener, det v ar Skriftestolen og Skæ rsilden, som gjorde de store G erninger. Man m aa tte nu om Dage, hvis ikke det v a r en Selvmodsigelse, ønske sig en lu th e rsk Skæ rsild. H an h a r set dette Ønske frem sat af den i sin Tid berøm te Professor og P ræ st Schupp i H am borg (som dog k u n d e væ re satirisk). Om A lteret gør P ræ sten den B em æ rkning, a t det som allevegne er af ra a M arksten u d m u re t m ed K alk og a t dette af Pavedøm m et frem b rag te G am m el-Testam entleri nok h a r sin F o rk larin g 2. Mos.
20, 25. Det sidste Fingerpeg er ikke ilde. H er s ta a r nem lig:
,;Dersom du vil gøre m ig et A lter af Sten, da skal du ikke bygge det af huggen Sten; thi lad er du dit H uggejern kom ine derover, da van helliger du det.« S aad an n e A ltre findes endnu f. Eks. i
K irker i A abenraa Provsti, 187
Egvad og Bedsteel, ogsaa i Øster! øgum sidder der N atu rsten.
Mange Steder h a r m an jæ vnet disse gam le Sten eller beklæ dt dem.
Om H jordk æ r in d b eretter G en eralsuperintendenten 1751, at K irken er i saa slet Tilstand, a t dens Forfald sn a rt k an be
frygtes. Den k an ved Beboernes F attigdom k u n hjæ lpes ved en Kollekt. Ogsaa Egvad m aatte g aa Tiggergang 1780. Det gav
m ilde M ünsterdorf P ro vsti sendte 69 M. K lokkken i Hellevad kaldes, genfødt af Asken i 1738, hvilketi ku n de tyde p aa a t dette A ar h a r væ ret skæ bnesvangert for K irken eller T aarnet, m aaske ved Lynnedslag.
I de udførlige B eskrivelser fra Begyndelsen af A å rh u n d re det er K irkernes Tag det m est paafaldende. Det er et E fterkrigs- billede, som m ange S teder blev bevaret indtil vore Dage. Kob
beret forsvinder, Blyet tildels. Ikke blot h a r hver Bygningsdel sit eget Tag, m en halve og hele Sider p aa Skibet er m ed P a n d e r ved Siden af Bly, T a a rn e t i Rise havde øverst og nederst Bly, i M idten Spaan. E t broget Billede, som k la rt gav tilkende, a t B efolkningens V elstand v a r ødelagt for et H undrede Aar, at Evnen til a t afhjæ lpe de store B røst v a r brudt. H vordan det stod til m ed Viljen k a n vanskeligt siges. Men det er givet, a t vore L an dsby kirker efter det 17. A arh u nd redes Oplevelser ikke m ere v ar de sam m e. De gam le Slæ gter som laa i deres Grave vilde have set p a a dette Billede m ed Sorg. Med en Slags ve
modig Nøjsomhed og Ligegladhed siges der om K irken i Løjt:
Sie ist inw endig gewölbt u nd in ziem lichem Stande, die g estüllt aber sind nach H ausm anns Art. P rag ten var borte, m en for Hus- m ænd v ar d et godt nok.
Man havde Lyst til a t male. Joachim Schultz m alede Kliplev Kirke 1704. Johan Lorentsen Krøger, Kobbersmed i H aderslev, lod frem stille den yderste Dom i Bov K irke 1740. Sognepræ sten led sig selv m ale og skæ nkede en K rystalkrone sam t 100 M. til Renholdelse af begge Dele. H an k endte Støvets Magt i denne Støvets Verden. Den Mand, som m alede Stole, Døre og Loft i Kværs 1750, kaldes T ischler Nis H ansen in Quars. Derim od v ar
13*
188 Carsten Petersen.
det M aleren Nicolaj Nissen i Varnæs, som m alede i Holbøl 1797.
Sam m e Sted havde Købm and K laus Richelsen i, Flensborg ladet sæ tte et sto rt C ontrefait 1729, som forestillede den yderste Dom, et m eget yndet E m ne i de Tider. Hr. K nud A ndersen i Fensborg lod hele Uge K irke renovere 1762 ved M aleren Thorkild P e te r
sen fra Løgum. I Varnæs, Løjt, Bjolderup og m ange andre Ste
der m alede den flinke Jes Jessen, engang C. V.. Eckersbergs Læ
rem ester. De sm aa B lom ster p aa sort G rund i Stolegavlene er yndefulde og sk u ld e gerne bevares, m en alt i a lt er ogsaa h an s A rbejder et U dtryk for det 18. A arhundredes Ikke-K unnen.
H vidtekosten i det 18. og U drøm ningen i det 19. A å rh u n drede h a r ogsaa sat Spor i disse K irker. Kun et Eksem pel. Træ d ind ad Hoveddøren i Ø sterløgum Kirke. Du stan d ser et Øjeblik p a a T æ rskelen, m ens dit Øje søger frem gennem det store Bum.
Ved sin Højde og Læ ngde er dette Bum ikke uden V irkning.
Men hvor tom t! H elt der lan g t borte i Øst ser du gennem den lave Korbue et P a rti af en A ltertavle, der endnu nogenlunde er sig selv. Gaa næ rm ere, at du kan se det hele. Du begynder at sm ile ad de fjollede sm aa Heste, m en de er m untre, ikke san d t?
Vi h ø rer dem vrinske. Vi h ø rer ogsaa M enneskestim len raabe og støje. Du sm iler igen: alle Munde er jo lukkede. Ja vel, saa er der et stille Øjeblik. Der er noget, som h a r faaet Stim len til a t tie. E t Raab deroppe fra, en fjern hendøende Klage, et Suk som fra en Verdené U ndergang. »Jeg tørster«. Se, her kom m er allerede h a n m ed den lange Y sopstang og Svam pen. Ogsaa h an e r tilhest, h a r endda ondt ved at n aa helt op til de tørsten d e Læber. Skøn er han, denne Bytter. H an giver den sidste Læd- sk ed rik til en døende. Og det er Æ ddike. Men hvorfor holder h a n der endnu, hvorfor sæ n k er h an ikke sin Lanse igen? E r det ikke nok, skal der drikkes Æ d d ik e i hu n d red e A ar? Du h ø re r ikke paa mig, du s ta a r allerede og b e tra g te r H istoriens sid ste Del, det nederste P assion sstyk k e i Fløjen tilhøjre. Det er G ravlæ gningen. Se, denne Kvinde, der k a ste r sig paa Jorden ved Ligets Side, sa a voldsom t som om h un skulde fare ud af B am m en ned im od os. Han h a r glem t, at Silkekjolen let b rister
K irker i A ab en raa Provsti. 189
u n d e r saa spæ ndende en Bevægelse, a t Fløjel er for s a rt til at ligge i Støvet. Nu sla a r h u n sin højre A rm om de blege Ben og M unden n æ rm er sig for at kysse det aabne Saar i Foden. U n
d erlig t a t s ta a her lige foran som Tilskuere. Vi bliver sm aa, du og jeg. Det fylder m ere end vore sm aa K ar kan rum m e. Og dog v a r der m eget m ere a t se — engang. I denne Hvælving, næ sten en Kuppel, var der R anker og F ig u rer i fulde Farver. Der
nede paa de svære Mure i Skibet bevægede sig en broget Flok af bibelske S kikkelser lige saa levende som M enigheden, der sad i disse Bænke. Ved K orm uren stod A lteret m ed p ræ g tig t for
gyldte Figurer. Disse Stolestader eller deres Forgæ ngere med sm a a Gavle og Døre v a r holdte i G rønt som Bøgeskoven ved P insetid eller i Gult som Liljen ved P aask etid eller i Lila som E n ghyacinten i Maj. Over det hele løb de m ørkebrune B jæ lker Side om Side, som tro lig t og try g t a fslu tte r R um m et uden at tynge. H øjt oppe sad de klassiske sm aa Vinduer, hvoraf et end
nu ses i en Krog i Koret, søm m et til et Brædt. S aadan v ar det engang. H jem ligt, k u ltu rfy ld t, fortidsfortroligt, fortællende. Det m aa have væ ret tørre og idetom m e Slægter, som fuldbyrdede denne G eneral-A nnullering af Liv og Skønhed. Det vil vare længe, inden Ø sterløgum Kirke og hendes lange ligklæ dte Søstre faa r det igen som frarøvedes dem for et P a r H undrede Aar siden.
Lad os gaa. Her v a r stille og stem n ing sfuld t en dnu trods Tom heden. Uden for K irk eg aardsp o rten lu gter Vejen af Benzin.
Et Billede fra R estau ratio n stid en h a r vi i Ensted. H er v ar en fuldstæ ndig Fornyelse nødvendig 1840. O m kostningerne skulde dækkes ved Salg af Blyet og blev det. L angsom t skred B lyet ned fra sit aarh u n d redg am le Leje, fø rst 20.000 P und, saa 1200, saa 1100 og tilsid st 9.000. K irken stod derefter med røde T agpander i det Ydre og h vidt Gibsloft i det Indre. F ortiden k en d te den ikke mere.
P a a sam m e M aade restau rered e m an i Holbøl og Hellevad ved a t sælge det gam le Bly, i Hellevad 40.000 Pund. I B jolderup derim od gjorde m an et u v en tet F u n d 1845. I et Hjørne over
190 C arsten Petersen.
T aarnh væ lvingen opdagede K irkevæ rgen en stor Klum p Bly, som med m eget Besvær hævedes og viste sig a t veje 1500 P und.
Blyet m aa have ligget der siden B ran d en 1628. Det blev ikke solgt, m en støbt til B lyplader igen, som det engang havde været.
Tiden h a r væ ret h a a rd ved Rise K irk e. Det m aa vi sige.
T aarn et bræ ndte af Lynild 1627, hele K irken n edb ræ n d te 1893.
Det gam le A lter fra M iddelalderen m ed et Billede af Jes Jessen v an d rede til et M useum i Kiel. Præ dikestolen gik sam m e Vej, m en S kjulet over den blev p a a sin P lads indtil det hele bræ ndte.
P a s to r W ulff læ ngtes efter skønnere Sang i sin K irke og sk æ n kede den et Orgel. Det havde engang m usiceret i selve Dom
kirk en i Slesvig, derefter i den lige saa æ rvæ rdige K losterkirke i Løgum og k u n d e ikke tjene til evige Tider i Rise. Det v a r ellers »von reizendem Aufbau«. Da det forfaldt, fik m an et fra H elligaandskirken i Kiel. Det bræ ndte og tav for stedse. Saa- ledes h a r hver T ing sin Skæbne. Ellers siger Søren A bildgaard om Rise Kirke, a t han fan d t den nylig p y n tet og m alet.
Af M alere træ ffer vi foruden den allerede næ vnte Jes Jes
sen den russisk e M aler Rosenborg, som p o rtræ ttered e P ræ sten Th. H oyer Jensen i Bov, M aler K ruhl, der arbejdede i Bedsted (1802), M aler Nielsen, som sm ykkede Uge K irke (1855), M aler Kjer, som arbejded e i H jo rdk æ r (1831).
Bygningens enkelte Dele.
De m ange K lokkehuse af Træ er der ta lt om ovenfor. Hvor gam le de er, er ikke let at sige. E ls te d fik sit sm ukke K lokke
ta a r n 1826, det yngste af dem alle. Men det v a r en Afløser.
R egnskabet ken d er allerede 1750 en Bygning med 2 Klokker.
Asbøl ta le r 1708 om E rb au u n g des grossen H auses, men 100 A ar før reparered es der p aa et Klokkehus. I Kværs er der Tale om et n y t K lokkehus 1720 (E rrich tun g des Glockenhauses) og der er 1816 en U dgift an den B aum eister des G lockehauses; men saad an n e U dgifter v ar der ogsaa i 1705. Uge^fik et K lokketaarn 1685, Hjo rd k æ r et 1633, Holbøl et 1649, V arnæs et, som det synes,
K irker i A abenraa Provsti. 191
længe før. I H jordkæ r v ar m an ikke tilfreds med denne For
trolighed. Det lykkedes at faa bygget et rig tig t lille T aarn paa K irken 1747, ved hvilken Lejlighed T ræ ta arn e t rim eligvis for
svandt. Men 1793 fik H erligheden en Revne og m aa tte rives ned. Af Tøm m eret byggedes a tte r et K lokkehus. At bygge et h ø jt Spir igen var for svim lende en Tanke for H jordkæ r Sogn in d til denne Dag. Den Mand, som stod i Spidsen for T aarn- byggeriet 1747, laa u n d e r K irkegulvet og ligger der vel endnu.
Storprovstens gam le Kirke i F elsted havde et Spir (R ytter
spir), der ogsaa k ald tes et T aarn. Det forsvandt 1762, og et K lokkehus rejstes i Stedet 1769. Da v ar den sidste Storprovst død for længe siden. Det segnende Spir v ar S lutningen paa en gam m el Drøm. Men i Folkets Sind levede D røm m en videre en Stund. K irkevæ rgerne og en Del Bønder lagde P la n er om et nyt T a a rn 1776. De lovede at bidrage hvad de kunde. Asm us Thay- sen vilde give en Eg til en M ittler-Bau-Seule i T aarnet (Konge
bjælken). Til de store Godsejere i Sognet skrev m an bl. a., at et T aarn i m ange A ar h a r væ ret læ ngselsfuldt ønsket af M enighe
den; men for U form uenhedens Skyld h a r Ønsket ikke ku n n et virkeliggøres. Men Sagen veg tilbage til Drøm m enes Land.
P ræ sten v a r vel den sidste, som slap T aarn tan k en . Da han byggede den sm ukke P ræ steg aard 1787, lod han skæ re et stolt S pir i Dørens to Fyldinger.
Saa er der K liplev tilbage. H er k n ejser Spiret endnu paa det høje Tag. Det s ta a r lidt uregelm æ ssigt i sine L injer og Sam m enføjninger, som om det havde væ ret u de for m egen Mod
gang, hvad det selvfølgelig ogsaa har. Men se saa det brede, fast tøm rede, tilsyneladende urokkelige T aarn af Eg derhenne p a a N ordsiden af K irkegaarden. G rønsvæ r rundtom m ed et P a r forladte og glem te Grave, hvis Beboere dog havde et Navn engang. Den gam le brede Dør a ab n er sig, og Beskueren sta n d ser u v ilk a a rlig t ved Tæ rskelen, inden han g a a r længere ind i Rum m et. E t Spil af slum rende rolige K ræfter, viede, som det synes, til Evigheden, lu k k er sig langsom t op for Øjet, som om de vaagnede i dette Øjeblik. I M idten den sm u k t forarbejdede
192 C arsten Petersen.
kæ m pem æ ssige Stolpe, som de Gamle kald te Kongebjælken. Det er en Eg fra Sundeveds Urskove, som er flyttet herind, og den staar, som om den gror videre i Jorden. I Korsform skyder den sine svære Grene ud til Siderne, og dens Børn k rav le r i Form af s k ra a t indad hæ ldende A ndreaskors opad p aa de fire Sider.
Denne Eg plan tede sig selv engang, længe førend en hertugelig H egereiter red gennem sit Rige. M aaske den h a r væ ret rodfast i 500 A ar og lu ftet sine Grene i Vinde fra A lssund for 1000 A ar siden. Mange M enneskeslæ gter er b aarn e til G raven siden den var ung, m en dens Styrke bæ rer endnu T aarnet. E r der nogen, som ser det? Mange g a a r forbi. U ngdom sskarer svæ rm er gen
nem Landet, de skal se Dybbøl og Rudbøl og Flensborg Fjord.
Men ser de den gam le Eg i Kliplev? Kommer der — det kunde jo tæ nkes — et h a lv t D usin skandin av iske Tøm rersvende, da luk dem ind i T aarnet, og m ener de a t k un ne k lare det derinde m ed nogle V ittigheder af sidste A argang, saa drej Nøglen om og luk dem ikke ud, før de k an gøre Rede for h v ert Baand, hver Sam m enføjning, G rundrids, Omrids^ og Rejsning, og indrøm m er, at der v a r Svende for et h a lv t A artu sin d e siden, som k un de skæ re et Stykke Egetøm m er tilrette. Men for ikke a t tag e M un
den for fuld p a a de gam les Vegne skal jeg vedgaa, a t ogsaa dette Tøm m ervæ rk, der synes ald rig a t kunne vige en Tomme, engang tru ed e m ed a t gaa fra hinanden, og m aa tte hjæ lpes til
rette igen. Det v a r u n d e r K lokkeringningen 1746 i A nledning af Hs. Maj. Kong K ristian VI.s Død. H er som allevegne v a r det Klokkerne, som bragte saa m angt et T aarn m ed tykke M ure til at give sig i Knæerne. N aar to K lokker sattes i Bevægelse, svingede 500—1000 kg (et alm in delig t Vognm andslæs) frem og tilbage i Timevis. Her skulde M odstand til. Og dog s ta a r den gam le Eg aab en b a rt ju st som den stod, d a den første M ester og h an s Svende gik fra den. L illebæ ltsbroen er et Storvæ rk, en P ragt, en k ra ftig B indestreg m ellem Jy lland og Fyn. Men lad os tale om dens Sam m enføjninger om 500 Aar.
Kan hænde, a t Kliplev K lo kk etaarn da s ta a r u fo ra n d ret — k a n hænde, a t disse Blade da ligger o rm stukne i et A rkiv —
K irker i A abenraa Provsti 19a
kan hænde, a t en H istoriker da tag er dem frem og gør Sam m en
ligninger. Men nok om det. — Luk saa op for de seks n ord isk e Tøm rersvende og lad dem trille videre.
Selve K irk etaarn en e fø rm aar vi ikke a t datere. Men i L øjt næ vner m an A ar 1480 og viser det Sted, hvor Tøm m eret blev ta get. Hellevad K irk etaarn b æ rer i sin H væ lving Tallet 15 A nna 28. Det er ikke urim eligt, at T a a rn e t stam m er fra dette Aar, sk øn t der sam m e Sted læses, at 1521 kom Kasø fra Hellevad.
T a a rn e t i Ø sterløgum styrted e ned 1718 og rejstes igen. S piret i B jolderup ram tes af Lynet 1856. I Rise b a r T a a rn e t endnu 1849 et Kobbertag, m en Kobberet blæ ste ned, da det v ar d a a rlig t lagt paa.
B enhuse om tales i Kliplev, A abenraa og Asbøl. V aabenhu- set i V arnæ s kaldtes ogsaa Lighus. At V aabenhusene er benyt
tede til Skolestue m eldes der ikke noget om fra dette Provsti.
E t H alsjern h an g uden for K irken, som oftest vel ved Klok
kehuset, og tjen te som Gabestok. H jo rd k æ r købte Jern til d ette B rug 1637. Kliplev gem m er endnu et H alsjern med Kæde, som i sin Tid v a r fastg jo rt ved K irkegaardsporten. Det æ rvæ rdige K lo kketaarn skulde ikke have den Skam . Ved det æ ldgam le K lokketaarn i V arnæs h æ n ger endnu to Kæder, den ene med et H alsjern. Gabestokken fra E nsted er u d stillet i A abenraa Mu
seum.
Mere iPlads m a a tte skaffes tilveje a lt som Folket tog til i Tal. Asbøl K irke havde d aarlig t Raad, m en gik dog i G ang derm ed 1690. Der byggedes ein K irchenchor oder Boden, ogsaa k ald et en Hangelbowen (Hængeloft, fastg jort ved Bjælkerne). I Bov byggede m an en Sektor 1704, om hvilken Sognepræ sten 200 A a r senere siger, at nu, da S jæ lean tallet vist er over dobbelt saa stort, vilde dette Loft være fu ld stæ n dig overflødigt. En god Ven lod et Loft bygge i Kværs 1718. R inkenæ s havde 1723 baad©
et g am m elt og et ny t Am bonium. De fleste an dre K irker fulgte efter.
194 Carsten Petersen.
Genstande til Brug ved Gudsdyrkelsen.
N aar vi tag er H istorien med ind i Kliplev Kirke, k an det liøje Kor sæ tte vore T anker i Bevægelse en Stund. Prassten i Holbøl, Sam uel Nissen, h a r i sin Tid optegnet et P a r S æ tn in ger, som vi er ham taknem lig for. H ans Interesse gik ud over hans eget Sogns Grænser, og om K irken i Kliplev m ener han, a t den u d en Tvivl m aa væ re indviet til den hellige Jom fru Ma
ria, fordi hendes hele Levnedsløb fra U ndfangelsen til H im m el
farten er at se udhugget i A lteret ex jacobi protevaggelio. Ellers h a r den til sin P atro n Frelseren selv, S. Salvator, p a a D ansk: St.
H jæ lper kaldet, hvis Billede skal have u d rettet store M irakler.
Af den Grund er der stad ig an stille t store V alfarter derhen o. s. v. En P ræ st i Adelby fan d t i en gam m el Bog et R aad mod T ræ ernes U frugtbarhed; men n a a r dette Raad ikke vilde hjælpe, so helffet S ankt H jelper in Cliplef. Saadan fortæ ller Hr. Sam uel.
Det v a r om kring 1710. Da stod a ltsa a St. H jæ lper ikke m ere (ellers vilde P ræ sten have fo rta lt det) og h a r rim eligvis ikke væ ret at se i han s Dage. Indtil 1628, siges der andetsteds, v ar den lem læ stede Krop af det undergørende Billede endnu i K ir
ken; men da k un d e St. H jæ lper aab en b a rt ikke m ere hjæ lpe sig selv. Ovre i A hlefeldernes G ravkapel ligger en m ægtig Sten over Hr. Gregorius, som fald t i D ithm arsken 1559. Han havde et Valgsprog, som u d ta le r T illid til den guddom m elige H jælper.
E r det ikke et G enskær af den gam le Glans fra V alfartskap ellet i det m odsatte H jørne af K irken? H er stod rim eligvis det rigt forgyldte Billede af den Korsfæstede med Kongekronen paa sit Hoved. Her v ar det, M iraklerne skete. Men St. H jæ lper var a ltsa a ikke mere. Heller ikke det Alter, som P ræ sten endnu saa, er mere. Men lad os i T ankerne s ta a ved h an s Side nogle Øjeblikke og se med hans opm æ rksom m e Øjne. Vi ser u dskaa- ret i Træ nogle Scener af et E vangelium , som kaldes Jakobs P rotevangelium , d. e. en F ortæ lling om T ildragelser, som ligger forud for de egentlige Evangelier, a ltsa a Legendestof. Dette Evangelium sk ild rer i 25 K apitler Jom fru M arias Liv fra Bebu
delsen af hendes Fødsel ind til B arnem ordet i Betlehem . M arias
K irk er i A abenraa Provsti. 195
Foræ ldre v a r Joakim og Anna, som bønfaldt H erren om Livs
frugt, idet A nna lovede, a t B arn et livsvarigt skulde tjene ham . Tre A ar gam m el overgaves h u n da til Tem peltjenesten og med 12 A ar blev den rene Jom fru trolovet med den gam le Enkem and Josef. En Dag, m ens h u n broderede p aa Tem plets Forhæng, kom Englens B udskab til hende om det forestaaende M oderskab, som hendes Legeme in te t vidste om og som Sjælen tæ n k te p aa med en hellig Skælven. Maria, den ubesm ittede Jom fru, den eneste rene Kvinde, u p lette t før og efter Frelserens Fødsel — det er E vangeliets inderste H jerteslag. S aadan er h un blevet den katolske Kirkes kæ reste og skønneste Blomst, det jo rd isk him m elske i u n d e rfu ld Forening og straalen d e Ynde. H im m els
dronningen. Som en tysk Teolog h a r u d try k t det: das Ideal der in Gott v erk lärten W eiblichkeit. Det er Billeder af dette stille og gudfyldte Kvindeliv, H olbølpræ sten saa og blev betaget af i Kliplev Kirke. Men P ræ stern e i Kliplev synes at have h aft a n dre Øjne a t se med. De fan dt ikke Behag i denne Altertavle.
A ar 1775 rejstes en ny, som skulde være lidt i Slægt med den i St. N ikolajk irk en i Flensborg. E t m æ gtigt Værk er den med et P a r store fritstaaen d e F igu rer ved Siden, i Midten O pstan
delsen m alet af Jens M artin L und i Flensborg. Regnskabet for 1775 opfører b lan d t U dgifterne: An den Möller P e ter C hristian H ansen auf D alsgaard bei V erfertigung des neuen A ltars 66 Rd.
An denselben für V erfertigung des neuen A ltars 600 Rd. Hr.
L u n d t aus F len sburg fü r M alerei 67 Rd. Denne B illedskæ rer kendes ellers ikke, saa vidt jeg ved. M ærkeligt nok blev P ræ dikestolen i Kværs sa t istan d af en anden Mand p aa D allsgaard, H ans P eter C arstensen (1804). D alsgaard ligger i R inkenæ s Sogn. Den rene Jom fru forsvandt fra Kliplev. R uinerne af hendes A lter solgtes 1789. St. H jæ lper og h an s Moder, som i H u n dred er af A ar havde væ ret æ ret og tilbedt u n d e r de høje H vælvinger, den ene i H øjkoret den anden i sit Kapel, v ar nu k u n Stum per af svundne H erligheder, værdiløse R ester af en K ultus og et A andsliv, som ingen m ere forstod. Ovre p aa Væg
gen lige uden for Døren til St. H jæ lpers Tem pel sta a r en Figur,
