Af et Torvs Historie

Af Arthur Fang.

N

a a r Fæ rdsel til Lands k a n mødes m ed Sejlads, er der gode Betingelser for et Sam lingssted. H vor Vejspor m aa tte ru n d e sig syd om Roskilde F jo rd s inderste Vig, er der tidlig groet en Bebyggelse frem . Roskilde er en gam m el og udpræ get n atu r- groet By.

Blødt b u er Roskildes Hovedstrøg sig gennem Byen, øjensyn­

ligt følgende det ældgam le Fæ rdselsspors Bugten-sig-frem gennem L andskabet; i dets K urver er der endnu som en Genspejling af Rytteres og Mænds stilfæ rdige Lunten, a f deres F a n d en -sig-frem m ellem T erræ nets Vanskeligheder.

Roskildes Hovedstrøg følger p rak tisk talt Retningen Øst—Vest.

Det er fra gam m el T id opdelt i: Algade, Skom agergade og Stø­

den, ældgam le Navne, der fø rer lang t ned i M iddelalderen. U n­

dertiden træ ffes ogsaa Betegnelsen Stengaden fo r hele S træ k n in­

gen1) . Algaden eller Adelgaden (platea comm unis) er den gamle Fællesbetegnelse for Købstædernes Hovedgader, som h a r fæstnet sig i adskillige af dem; den benævnes ofte Kongegaden (platea regalis) eller Kongens H æ rstræ de, fordi Vej i gam m el T id var Kongens E je2). I Roskilde kaldes A lgaden.ogsaa Torvegaden eller T orvet og un dertiden Bytinget.

Roskilde er opstaaet tidligt, og Bebyggelsen havde fæ stnet sig, inden der h a r været Brug fo r en selvstændig Torveplads — helt m odsat det planm æ ssigt anlagte Ny-Køge, i hvis B yplan der er

i) Henry Petersen: Hvor laa Kongsgaarden i Roskilde? Hist. Tidsskr. 6. R. II, S. 324.

2) Hugo Matthiessen: Gamle Gader, S. 10.

afsat et meget rum m eligt Torv. Roskilde h a r hele M iddelalderen igennem været henvist til at holde Torv udelukkende p aa den østre Del af det ikke særligt brede Hovedstrøg.

I en senere Tilføjelse til Roskilde Stadsret, stadfæ stet 15. Jun i 1268 af Kong E rik Glipping, h edder det:

—- —• at thet sam m e thorgs rom skal were fra th en ny helghe andz hus til beghyndelsen p a sancti m iehels k irk eg ard h i then w estre deel3). —- At Torvet skal være fra det nye H elligaandshus til den vestlige Grænse af Set. Mikkels K irkegaard. —

Fig. 1. Roskildes Torve.

Billedet er taget oppe i'ra Raadhustaarnet. Det viser os det smukt buede Hoved- strøg og Raadhustorvet omkring Springvandet, t. v. begrænset al tre af de i 1908 nedrevne Ejendomme, samt i Mellemgrunden t. v. lidt af Nytorv med Slagternes Torvestader. — Samtidig viser Billedet Middelalderens Torv, som var paa selve Algaden, fra Skomagergades Begyndelse (i Billedets liojre Hjørne) og til lidt forbi

Hersegade (omtrent hvor Algade bøjer til højre).

3) Rosenvinge: Gamle danske Love V 185.

Desværre savnes der Kort eller P lan er over det m iddelalderlige Roskilde. Den ældste, bevarede P la n er Peder Resens fra 1677;

den er ikke alene tem m elig sen, m en desuden skem atisk og fo r­

tegnet; dog fa a r vi hjæ lpe os m ed den, saa godt vi kan. P aa denne P la n er Algade m ark eret m ed 3-Taller og Skom agergades østlige Del m ed et 4-Tal. Lige over dette findes Mrk. 39, der a n ­ giver Set. L aurentii Kirkes T aarn . Øst for dette T aarn , som først er opført c. 1500, laa den anselige Set. L aurentii K irke m ed til­

hørende K irkegaard, der m aa have fyldt det m este af den lille trekantede Plads, som Resens P la n viser os. Set. L aurentii Kirke v ar en Fraadstens-K irke fra c. 1100; betydelige Rester a f den blev udgravet 1931 og er bevaret. I et Rrev af 17. Maj 1253 fra Riskop Jakob E rlandsen i Roskilde m eddeles det, at Rispen h a r ladet H elligaandshuset, kald et N yt H ospital, der tidligere laa uden for Ryen, flytte indenfor M urene næ sten ind i Ryens M idte ved Siden af Set. L au rentii K irke m od Vest4). — O m trent ved 4-Tallet p aa Resens Plads vil vi altsaa finde Torvets ene Grænse. Den anden m aa ligge lidt østlig for Mrk. 18, der angiver Hersegade.

I et Brev fra 1407 nævnes en Jord, liggende i R oskilde i Set.

Mikkels Sogn i »Hyrsegade« p a a den østre Side af Gaden og m od Øst stræ kkende sig til Set. Mikkels K irkegaard5). I 1920 fandtes et Stykke østlig for Hersegade, m ellem denne og Lille G raabrødre- stræ de (viist p a a Resens P lan), tidlig-m iddelalderlige, m urede Grave, m ange K am pesten sam t N edbrydningslag, som m aatte ty ­ des som stam m ende fra Set. Mikkels Kirke. Dens K irkeg aard h a r b aad e efter Skeletfund og ovennævnte Brev at døm m e stra k t sig h en m od Hersegade. M aaske ved Algade Nr. 20, i hvis G rund der er fundet et H jørne a f en M unkestensm ur, m uligvis fra Ring­

m uren om kring K irkegaarden, skal dennes vestlige Grænse sættes

—• og m ed denne den østlige Grænse fo r Torvet.

Torvegadens Forløb er i N utiden sik kert den sam m e som i M iddelalderen; dette k a n m ed ret stor Sikkerhed dokum enteres ved Tilstedeværelsen af m iddelalderlige K æ ldre og gennem F u n d af

4) Danmarks Riges Breve 2. R. I Nr. 104.

5) Hugo Matthiessen: St. Mikkels Kirke i Roskilde. Årb. f. Hist. Samf. f. Kbh.

Amt 1920, S. 83 med Henvisninger.

i S J U 4 li \ $ a r

“ T , | M !

u r . a

Kort Nr. 1. Resens Plan fra 1677.

M urrester. Selv om der i en K øbstad ikke skulde være et eneste m iddelalderligt H us bevaret, vil dog selve Gadenettet k u n n e fo r­

tælle om Byens O pbygning gennem svundne A arhundreder. De idelige Brande, m ed efterfølgende Spredning a f B randlaget, i F o r­

ening m ed den grim m e Vane at benytte Gaderne som Losseplad­

ser h a r bevirket, at Jo rdsm onnet i de gam le Byer stadig h a r h ø j­

net sig; i Stedet for at køre S karnet væk eller fjerne B randlag h a r m an blot ladet Gaden bovne op og m aaske n u og da befæstet den paany.

Den m iddelalderlige Torvegade i Roskilde ligger fra c. IV² til c. 2 m u n d er Nutidens Niveau. V ar de gam le Gader befæstet, var det enten m ed Træ bro, ru nd e eller firk anted e P lan k er lagt Side om Side (i Lighed m ed N utidens K ørebroer a f Sveller), eller med Stenbelægning; m an kender b aad e en form løs Stenpikning og en Art M akadam isering. Skulde det være særlig godt, blev der ned ­ lagt store, forholdsvis flade T ræ desten p a a langs ad Gaden. I Roskilde er der fundet T ræ bro ved R aadhustorvet c. 1,40 m nede

(det ældste Gulv i Set. L aurentii Kirkes R uin ligger c. 1,50 m under Nutidens Niveau). Østlig og norden l'or Set. L aurentii Kirke er der c. 1,88 m nede fundet Trædesten, der fortsæ tter sig i en storslaaet Belægning m ed lignende Sten i Fondens Bro (Mrk. 26, Resens P lan), førende til D om kirkepladsen8). —• Det m aa være Befæstelse m ed Sten, der c. 1380 h a r fre m k ald t Fællesbetegnelsen Stengade for hele Hovedstrøget i Roskilde.

Byens m iddelalderlige R aadhus la a ved Torvegaden, p a a H jø r­

net af Algade og Set. Olsgade (ved nederste Mrk. 24, Resens P lan).

F o ra n R aadhuset holdtes Bytinget p a a aaben Gade, og h e r h a r vel Byens Kag h a ft sin Plads.

F ørst m ed R eform ationen fik Roskilde sin første rigtige T orve­

plads. Det siges, at Borgerne nedrev Set. L aurentii K irke — T aar- net blev dog sparet. Der nævnes A arstallene 1531 og 15377), det sidste er det sandsynligste; th i næ ppe h a r nogen, fø r K irkeom ­ væ ltningen var fuldbyrdet, vovet i Katolicism ens H øjborg at lægge H aan d p a a en Sognekirke. At Borgerne p a a et T idspunkt, da der v ar godt Køb p a a K irker og Klostre, h a r taget sig p a a at n e d ­ rive netop Set. Laurentii, lyder saare rim eligt, da det m aa have været dem om at gøre, endelig lan g t om længe, a t faa en rigtig Torveplads og sam tidig lidt L uft i Byens centrale Del. M an h a r heldigvis ikke ulejliget sig m ed a t nedrive K irken til Bunds, m en nøjedes med, saa sn a rt det v a r gørligt, a t jevne den stæ rkt op­

svulm ede K irkegaard ud over betydelige Rester a f K irkens Mure.

Den frem kom ne, ikke ret store, m en godt beliggende Plads er ble­

vet Byens første egentlige Torv. Den nye Plads fik in tet Navn.

P a a Kort Nr. 2 kaldes den k o rt og godt Torvet, og endnu i 1832 siger Roskilde-H istorikeren H. B eh rm ann8) , at den hedder siethen Torvet, da det er det eneste Torv i Byen.

°) Hugo Matthiessen: Underjordiske Roskilde-Gader. Årb. f. Hist. Samf. f. Kbh.

Amt 1920.

7) Sjællands Stiftslandsbykirker ved A. L. Clemmensen og J. B. Löffler S.

11-13.

8) H. Behrmann: Roeskilde S. 155.

Fig. 2. Raadhustorvet med Raadhuset fra 1735, et Kik ned i Skomagergade, samt Hjørnet af Nyegade — en formelig Illu­

stration til Behrmanns Ord. — Justitsraad, Borgmester og Byfoged H. C. Mullers Skydetavle fra 1832; det er vel Justits-

raaden selv, der ses i Vognen.

Sam m en m ed Torvet blev Bytinget flyttet; vi ved, at det i h v e rt F a ld 1573°) blev holdt, hvo r Set. L aurentii havde ligget. Ret r i­

m eligt h a r Kagen sam tidig holdt F lyttedag til det nye Torv, h v o r

9) Henry Petersen cit. Arbejde S. 344.

den stod til c. 177O10) ; den ses p aa Resens P la n som en lille, lodret Streg, ikke langt fra Mrk. 60, Byens Brønd. M aaske er B ygnin­

gen imellem Mrk. 39 og 26 et »Stenhus«, der vides at være bygget h er m ed delvis Benyttelse af Set. L aurentii Kirkes N ordm ur. 1735 indgik dette Hus som Led i et n y t R aadhus, der opførtes her, efter at det gam le var gaaet op i L uer ved en stor B yb ran d fire A ar tidligere. Det nye R aadhus, der blev om bygget i 1839, stod til det 1883— 84 blev erstattet m ed det nuværende.

I 1733 v ar den gam le Bispegaard, som siden R eform ationen u nd er Navnet R oskildegaard havde væ ret Sæde fo r Lensm anden i Roskildegaards Len, blevet erstattet m ed et kongeligt Palæ, som skulde benyttes ved Begravelser i Kongehuset, og n a a r M ajestæten v ar i Roskilde. G rundstenen til det blev nedlagt af C hristian VI.

d e n 12. Maj ved hans Udrejse til Norge, og ved hans H jem kom st den 23. Septem ber v a r Byggearbejdet saa lang t frem m e, a t Kon­

gen ku nde holde M iddagstaffel m ed sit ganske Følge i Hoved­

bygningen, som da var i fuldkom m en Stand11). Selv om Palæet ikke er særlig anseligt, er det dog en helt pæ n Præ station paa saa ko rt en Tid. Arbejdets Leder var A rk itekten'L . de T h u rah .

Dette Byggearbejde m edførte F o ran d rin g er i det centrale Ros­

kilde, som senere fik Betydning for Byens Torveforhold. Mens der til Bispegaarden hav de været Adgangsvej b aad e fra Set. Ols- gade ad Bispegaardsstræ de (Mrk. 25, Resens Plan) og fra Algade a d et Stræde, der ogsaa benævnes B ispegaardsstræde, og som b e­

gyndte om trent u d for N utidens Allehelgensgade (Mrk. 14 p a a Resens P lan), blev det nødvendigt at tilvejebringe en helt ny P a s­

sage op til Palæet. Den luk ked e H usræ kke, der ses p a a Resens P lan ved Torvets Nordside, blev gennem brudt, og en Adgangsvej a f m ere end n o rm al Gade-Bredde udlagt. C. E h le rs’ P la n fra 1790 og 91 (Kort Nr. 2) giver et Billede af Forholdene. H er benævnes Passagen Nye Gade; ikke h elt m ed U rette er H enrik B ehrm ann utilfreds m ed denne intetsigende Betegnelse, »som en M and h a r ladet klexe p aa H jørnet af sin Gaard«12), h a n havde hellere set

10) H. Behrmann cit. Arbejde S. 160.

11) Den Danske Vitruvins.

12) H. Behrmann cit. Arbejde S. 155.

Navnet Palaisgade. Det vestlige B ispegaardsstræ de bæ rer p a a Kort Nr. 2 N avnet E va Schrøders Stræde, efter en Borgm esterfrue

(1626— 1706).

Den alt for brede Nygade skulde et H u n d redaar senere kom m e til at danne G rundlaget for Roskildes tredje Torv. Da E jeren af G aarden og G rundstykket m ellem Nygade og E va Schrøders Stræde i 1835 v ar afgaaet ved Døden, erhvervede Byen E jen ­

Kort Nr. 2. Ehlers Plan fra 1790—91.

dom m en. Aaret efter blev den nedrevet13) og G runden sam m en m ed de to tilgræ nsende Gader udlagt til et Torv, som naturligvis kom til at hedde Nytorv. Dette fantasirige N avn b a r Pladsen, in d ­ til den i 1921 blev om døbt til Stæ ndertorv til Minde om Stæ nder­

forsam lingerne, som havde været ho ld t p a a Palæet. — H v om aar

»det gam le Torv«, som det kaldes endnu i 1842, h a r faa e t sit n u ­ værende Navn R aadhustorvet, vides ikke.

D er er igen en P ause i Torvets Udviklingshistorie. De praktiske Forhold, T orvehandel og T rafik, havde ikke kræ vet m ere Plads, m en i Slutningen af 1890’erne dukkede der noget n y t op, nemlig æstetiske, bypatrio tisk e og turistm æ ssige B etragtninger. Disse

is) J. N. Liindstrøms Optegnelser. »Jul i Roskilde« 1927, S. 20.

2

Fig. 3. Torvene i 1890’erne. Endnu skiller den gamle Hus-Blok mellem Raadhus- torvet og Nytorv. Trafikken dengang illustreres bedst af Hunden, der sover

midt paa Hovedstrøget.

sam lede sig til et Storm løb m od den lille Sam ling a f gam le Huse, som laa m ellem N ytorv og Fondens Bro, langs R aadhustorvets Nordside. D er blev tord n et im od dem, fordi de virkede trykk end e og spæ rrede for Udsynet til D om kirken; m ærkelige og nym odens B etragtninger, der tidligere aldrig v a r faldet nogen M or’s Sjæl ind.

R esultatet blev en Komité, der fik sam let Penge, kø b t H usene og revet dem ned i Som m eren 190814). H vad nogle havd e frygtet, at det vilde virke uheldigt helt at blotlægge D om kirken, og a t der vilde opstaa et urim eligt H ul i Bylegemet, blev heldigvis ikke T il­

fældet. L ykken var som saa ofte bedre end F orstanden. Selv om de ivrigste »Blotlæggere« havde ønsket det, blev nogle til Palæ et hørende H aver bag de gam le H use ikke raseret, m en b evaret som

>4) A. Fang i »Festskrift f. Alm. dansk Vare- og Industrilotteri« S. 48—53;

dette maatte nemlig yde Tilskud til Foretagendet.

gør den kolossal, saa den helt behersker den store aabne Plads.

Planens Realisering kom dog næ rm est bag p aa Byen. Man vilde nok have de gam le Huse væk, m en havde ikke tæ nkt paa, hv ad der skulde gøres m ed den Plads der frem kom , og som Byens Liv slet ikke krævede. Pladsen kom en T id til at ligge øde og ubenyt­

tet hen, k u n n u og da taget i Brug ved M arkeder. D a der stadig dukkede m er eller m indre fantastiske Bebyggelses-Planer op, blev der næ rm est for at sætte en Stopper for disse lavet et tem m e­

lig um otiveret Anlæg. Saa var der igen for en T id F red og ingen Fare. I M ellemtiden voksede Byen hastigt og kræ vede større Torveplads, og noget helt nyt, Autom obilism en m ed dens Krav p aa Plads til Parkering, v ar vundet stæ rkt frem.

Nu v ar Tiden inde til at tage fat p a a den meget vanskelige O p­

gave: at sam m enfatte de to adskilte Torve, R aadhustorvet og

Fig. 4. Raadhustorvet kort før 1908. Torvetrængselen er ligefrem ved at vælte de gamle Huse.

Fig. 5. • Nutidens Roskilde. Raadhustorv og Stænderlorv er nu forenet; de hegnes af Raadhustaarnet (Set. Laurentii Taarn), Raadhuset fra 1884, Duebrødre Hospital (en Stiftelse for Gamle), Domkirken og Palæets Haver samt Palæet;

af dette ses kun lidt af Portbygningen.

Stændertorv til en Enhed. D et lykkedes Stadsingeniør H. P. M or­

tensen at udarb ejd e en Plan, der b aad e kun d e tilfredsstille de prak tisk e K rav og de æstetiske Hensyn. Isæ r v ar det en stor Ge­

vinst, at den tidligere snævre og kedelige Gade, Fondens Bro, blev gjort næ sten dobbelt saa bred, hvorved der skabtes en festlig Ad­

gangsvej til D om kirken m ed frit Udsyn over dens m est fæ ngs­

lende P artier. Ved denne sidste Regulering i Aarene 1931 og 32 er den Udvikling, der begyndte ved M iddelalderens Ophør, b rag t til en foreløbig Afslutning (Kort Nr. 3).

Roskilde Torvs H istorie er ikke uden k arak teristisk e og ejen­

dom melige Træk. I den naturgroede, gam le Bebyggelse, der tid ­ ligt aflejrede sig om en terræ nbestem t Fæ rdselsaare, blev der ikke Plads for noget egentligt Torv. F ø rst Reform ationens store Om-

væltning skabte den første Torveplads. Mere tilfældige Forhold førte til D annelsen af endnu et Torv og skabte senere p aa for tid ­ ligt et T id sp un kt unødvendig Torveplads. F ø rst under Pres af et reelt Krav forenes de forskellige P ladser til en organisk Enhed, Roskildes nuværende, statelige Torv. Det er ikke u interessant at følge en Bys Udvikling og se, hvor meget der famles, n a a r Tilfæ l­

digheder raader, og hvor sundt Bylegemet som en levende O rga­

nism e elastisk føjer sig, n a a r der foreligger virkeligt funktionelle, in dre Krav.