Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s):
Titel | Title: [Sytten Foredrag holdte i det Skandinaviske
Selskab. Særskilt udgivne 1843-47].
Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 2; [9-17]
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Reitzel, 1843-1847 Fysiske størrelse | Physical extent: 2 bd., tav.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
130014^45937
-
-
> /./
' --
' '
-'^
O
-
, 'V >
,
!
W / i '"-- --7>^
^ " i.'.' I G- , " M
,4 7^'
- ',' ' ' .
X .
--
.. . >'
-
7 '
«
V> . ^
7 . -7 !
>-^7
K? '. '. 7 -> ' ^ ^ '
> '
' X ' X. ''> , 7.
«^-
: ' ^
4v
i 07'
^ ' '
- <?'
- '-'Q
'z/' .-;°
, '
.
W / ' -"
X'
^ '
V
^ - > -
» < ,-
' 7 , //'
« '
;
^ ' r
- ^
>>: .
>7°.
.. 7-
?
V - ..»,
, O 4
^'.7?
- ^ ^ ' ''
V 7 .
- ', '
. -E > -c h -"
> / - ' - . - - ' . - '
" - E ' ^ '
. > < - ^ ^ ' 7 - - »-''
" " - -?5
' " ^ ' " ' U « K
-Lh 'M'^-i
"HMMx - ^.
X '.' '' ^ 7'
i - . c h . - ' ^ S
»1
j r
^ < 7
».
>.... ch -G-
»ir«. /7
> '
,-. '.--Hso,, ' K'' <!- i -
^ . 7. -
. . ^ , . . . . ^ ^ 7 .
« 7 'k
- M / '
' - L
- - 7 ^ x > ^
s ' ^ > , ^ ^
"7 ^ .
>
>- 7
! /
' ,L>' / "
>- ^
.
. ' '
- V '
^7.
^., /
L'' "-. > ^
/ '
'-7 . ^
-
-4 ^ ' -O
. . - . ' ^ ' /
<
' E " l
*>
>O. '
v 7 ^ - " "
V
- " r . - E .
- 7 . ^ X' ^ " >
' ^ " X . . ' ' . ' 7
". < ' ?/ '''5!'-x.
>
- -
^ 7 " ^ . 7 "
i
?^-
> -
/ - ^
<' 7" ^ '
- » M > U
7
« « .' 'c/-> .4" .>>
. 7 '7
»7
M S
i . .
M 7^S'7 77A-E
^ . ; j ' 7 , 7. ^ « , ^
l
. ^ . ^ 4- 4. - . ..7-^ -".- z
- . >
"7- .-« ", ^ ' ->^
- - r - -
> 4 -
- >7. ^ . . - >
^ - " ' - W
/.» : ' .
' - - -
> - - - - . . .<,,
v . M K - 4E H
-7' ' . - .
... 7 - >>7 ' ' 7-' > ,.
' ' 7 .---7 ^ . 7 , . ,7 ,
M - ^ ' -
^:.
. > . ' - -
- ^ - ' M M > 5
- ' ' ' v ^7-
^'.7
—> M - 4 -
. 77 . > ' ->/«7 -> -»'- - ^ 4 ' 4 - 4 . ^ ' ' 4 . 7 '<. / - 4 -
- .>
. ' 4 4
^-2 . . - K
- -
.7 4 7 ^ ' . ' . . K ^ - ^ / 7 -- . ''<4
W M M
' M '
4 .. '- ^. M ' 4 ^ . '
^-' ' '. ' >- - .' ' ^
- ^ ^ <-7/ " -. -7.777
"7 - 4 4 ' ' -
7 ^ 4 ^ 7 7- M
' 5 - 5 4 5 - M M 5 M .
- v, 77.>».->-k!^.7..>4 s7^.4 ,.. - 7 , .
r--> - ' 7 - ' : ^ .!- .- -
'.7-.
-» 7 ' „ . '
- . 7.' -7^
^ ^ 7 -
^ ^
^ --
,7-
v r- -
' s - -' - > :7- -7-
^ 7 --.
^ ^ ' ' V 7-7 , ^>7'/ - -v - >,) ' ' ' ,/
- t z ^ '7?- -, ^ 7 / 5 ' j ^ -7. -7',
7 . ^ 7 ^
7 . - ' - - 7 ^ .
^ ^ ^ ^ ^
T ^ , . . . , ' /-'.
- < ><
7-
>7
. - /-r»^ ..
.>. . >- :' - >7 - '.
M >L M -
7 ^
' «' -.^^ 7 -
^ 7: . .77
7' <> 7 7^ .,>... .
'7^
M E ^ 7
' ^ v - , ' , , ' " - ^ 7 ^ -
^ 7 - - > - > . 7 - . :'. ^ 7 .?'-"
^7^--7 7 7 '
^ ^ -
!-r<7 ^ L 7<-' i:-' 1
- 7 N M ^
- . . 7 7-" 7
.c/ ^ '-V-.'
"L ' M V Lk-i^ ' .
t
77
K 'O r M
" . ? .' ^. .!.-' . r ., ' *- 7- , '
. W
^ e r r M ^ ' 7 .
7 . M 7 ,.' ^ ^ L M s L Z
^ - 7 ' . . , . ' > W M ' . 5 "
>'7^.
M - W ^
-!"X^77v7
«!.
i>" -
-'7
'«. - ^ -.-ir--: ^ V
' - W ^ - V
b ' ^ . ^ " / " 7 ' ' " - :
-'. -> ? .777'^7 '. ' .7.,.' -
.7 .; ' 7'. , - 7 -7 . . . . . .» 7
^ > 7 7^ - ^ 7
^ ' ^ 7 .7' . ' - '
7 . < M ^ r - «
. M M '
D ' ' " ' '-
-. ^ -
- ' ' - - -
. d .
^ 7
! , - - - 7 - 5 ' ' ' ' - ' - - ' ' 7' .
- L ' -
^7 , > . - - > ..
. - ' - i
-.-> .. . ._ .- ^../.
. 7 v 7 : > t
. . -. - ' V ... ^ ' ' . -- '.
7' - '-
^ >7«
<-' - 7 - ^ ^
> - .
.< . ^ . . v ' . '-.--?.'
- , 7 , 7
-. <
7 . <-
'.*« - t^. . - ' . . .
'- 7
- -
7 ^ . ' , . ^ 7'-7-. .
)--7.- 7 >.7-7 .
! - 7 7 E L 7 .
- ' 7 ' '
H . ,
V --- -
' . . ' . s > - - ' - - 7 7 ^
. ' 7... .i 77^-- . ---777.7 ."'7--7...- '- ^ 7 '.7^- E'.^ '' '7.7>77
' --E 7 - . -.7 ^ 74 , , 7 ^ 7 - .-- ^ 7 7
' ^ . ^7«. 7 -7.7^ , - ,7 7^
' -7' - ->-7- ;7-. . .^.»7 ...-7 .^.7 7
- ' .- " «- ? 7L'.
7.7 . - 7 e . ^ . .
- - - . 7 - "
. - - 7-7- . 7 ^ - 7 . . - '
-' .-> .7-. .7 -r.7 :.. L '
^ , 7 ^ ' ^ ' i
' r : .: °,- E >
<-' " . 4 7. ' ^ - . '. ^
--7 - ' -- .--
7. 7^ . 7. ^
7-t'.
-: ' ^ ' '-7-. .4..'-.'.. »-- . -
7 ' 7. 7... ^ 7 ^ - . . - .'.7^, 7- . - . > ' ---- -
--. - - - - N . . -
7. ' - - ' ? - A 7- ^ . 7 ^
" - -.7 7. .^>7 ' -. ^,.4 -V
7' -' k.7 ..
» .7 7^-
i ' ML5H
' ^ 7 - 7
7 ^ 7 7- V-7^V - - ' - ' ' . -
' ' ^ 7 , - - , ' . - . - 7 ^
7
W M
7-' 77- ' "-
^ ' ' F E . - 7 ' E
.i..
L > 7 - L
- ^ E L «
< 7 - v 7 '
r 7 « ^ 7 ^ - - - 7 7 - . A - > 7 - 7
F
- - - 5 - 7 ^ " - - < 7 ^ - ^ 7
^ - ' E ' - 7
4- - - 4 7
7 . - 7 -. E - - 5 ^ : 5 ' - ' '
7 . L / . E ^ ^ L - U . 7 ^ E , -
- 5 - - 4 ...
- ^ ^ 7 7" <7 ^
'7 ^ . - '.. . . 7 ,,. 7 ^ -7 . . .
^ 5 - 7^ -7 - -^ ^777 .. 77..
.'.- ''' 4 ^'I?s'/r' -'»-'7.-5-^^^^'. - 7^' - 7 - .
, " ^ - 7 L - - L 8 4 7 ^ E - 7
. - 7 7 7 ^ 7 . . 7 ' ^ 7 4 - ^ - . 7 - ^
- " — 7 L - 7 ^ 7 ^ 5 . E 7 4 ; 7 7 - - 7 7
' ?^7 7 . , -' ' ^.7- > '' E ' 7 7/ ' ^--7-7 -77.5. 7" 7-^7/
^ 7 7 -7 :7 ? - ' ^ ^ 7 7 . 7-.^- . 7 ' - - - ' ' - 7 . .
7 7 ' 7 . 7 ,7.77 4 - 7 4 ^ 4.77 O ' 7 7 E M 7 ^ ^
.'. - ' ' -7' > - -- 7- ^ . 7' 4 . ' 7. ^7 7'-.' .-7, ^ ^ 4 .7T..«_4 7 ^ - « 7 4
.7--- ' / 7. - v ^ - 7 . 7 . - ' ' , » . ' > ^ ' 7
. E'- , »^»7 - l/P. ^
' ' 7 . ^ . ' - . ^ 7 - 7
' . ' . 4- 4 77
S ^ ' E > - -
' ^ - 4-7 .7 - 4 4 - ?
" ' - 7 ^ 4"
' ' M - . 7 - V
' . ^ 7 - - > / 7 ' 7 . . 77^
.7. . ' 4 4 .-..7.",
L B
7 - 7 ^ » L ^ 5 .7
H M - 4 . -
7-774
M M " ^V ..
5 ^ 7 - 7 --4
7 - - M 7 - 5 s M E U
^ '5 ^
' -7M L M K 7 V 7 - -
.
7 ..^
-7^:-
- 4 -r«^'--»7 - - > 7.7
4 . - M - 7
7.-7 7. - - - . 7 ' - ' . " - -L,.
->- '..-» > 7 -> -7
- ^
^4
B R
7 4 ^ '
7' M ' . - M .74
K ^ M 7 - - K - ^ -
L 8 K ' - 5 Z . 5
M .
4- 4 ' 7 -. >- 7. -. ^ ? --^
74 7' <r - 7 7
M - 7 4 M 4M . . M s 4 ) M - M L M N
'- : - - - 4
7->. ^ 7 4 -7 4
4 4 - . - - M , ^ 7^ 7- 7 7 7...7^
'-^^2,..' '4- -. -!-. --»'. . 7>.' L . .7.
L M - 4 4 ^ < L . i v 4 - » r L L 2 7
M j M .
7, - < 7 ^ 4; - 4 4 .
^ 7 - ^ .»,7- . L
M
Skandinaviens N a tu r og Folk.
C t Foredrag,
holdt den 22^e November ^844 i
-et Skandinaviske Selskab
as
I . F . Schorrw,
Professor.
Kjobenhavn.
H os Universitetsboghandler C. A . N e ih e l Trykt i Kianco Funos Bogtrykkeri.
1845.
'4"
> r s ^ . . >-. '
, i - . / 5
v !
G
c ^ a jeg lovede Selskabets Bestyrelse at give en Frem stilling a f den s k a n d i n a v i s k e N a t u r , gav jeg maastee et »besin
digt Lofte. D e r moder nemlig store Vanskeligheder ved en saadan Frem stilling.
Skandinaviens Udstrækning fra N o rd t i l S y d er saa stor, at der mellem N aturen i det nordlige Lapland og N aturen paa de danste D e r er en storre Forstjel end der er imellem disses og Ita lie n s N a tu r. D e r er derncest en stor Forstiel mellem Vestsiven af den skandinaviske H alvoe med dens steile K lippe r, dybtindtrcengende Fiorde, fugtige taagede L u ft og fo rh o ld sviis milde K lim a , og Dststden med den jcevne S kraaning af B ie rg - masserne, de store S o e r og V andlob, den klare torre Luft og den strcenge Vinterkulde. Endeligcn give Hoideforholdene A n ledning t i l saa store Forstielligheder, at man i det sydlige N orges, hoiere B iergbcrlter gjenstnder et laplandsk K lim a . Saaledes gives der egentlig ikke een, men f l e r e skandinaviske N a tu re r. Derncest er N aturen i visse Dele a f det nordlige Skandinavien saa lidet forstiellig fra den der finder S te d i Egnene D st fo r samme, at Naturen der ligesaa godt kan kal
des russist, i de sydlige Dele af Skandinavien saa overeens-
stemmende med de ncrrmestc sydligere Lande, at den ligesaa godt kunde kaldeS tydsk. Saaledes svinder Begrebet S kandi- navrens N a tu r ncesten bort under B etragtningen.
«
F o r im id le rtid , saa godt jeg formaaer, at give en sarm- mentrcrngt Udsigt over Naturen i Skandinavien, v il jeg dele Landet i flere Bcelter ester den geographiske Brede, det M o ment der udover den storste Indflydelse.
D e t ferste Bcelte — v i kunne kalde det d e t g o l d e B c e l t e — gaaer fra Nordcap t i l S a lte n paa den vestlige, t i l Umea paa den ostlige S id e a f den skandinaviske H a lve . J o rd
bunden bestaacr ncesten heelt igiennem af K lip p e r. Biergcne ere sneebedcekkede en stor D eel af Aaret — de hsiere hele Aaret — i den korte S om m er have de oste et Dcekkc a f L a v a rte r, iscer R c n s d y rs m o s , der hvid som Sneen, kun lidet forandrer det vinterlige Udseende, eller Smaabuske, med krumme S m aastam m er, ligge langs med Jorden.
Kun under gunstige F o rh o ld , navnligen ved Fiordenes B re d d e r, fremtroede Skove af B i r k , i de sydligere D ele ogsaa af F y r, men dog i det Hele saa sparsomt at Skovene kun danne P le tte r i den ode Fieldmark. — M id d e l
varmen i dette Bcelte er O" ved N o rd c a p ; ostligere og paa Bjergene endnu lavere; -s- 2 " N . ved Bceltets S y d - grcendse. B irken faaer sit Lov m idt i J u n i. S ole n blive r ved S o lh v e rv D age eller Uger over Horizonten. E n N a t af tilsvarende Lcengde sinder S ted om V interen. Stcerke, hyp
pige N o rd ly s give nogen Erstatning fo r V intcrnattens M erke.
Paa Ficldfletterne flytte Laplccnderne med deres Rener, dog vandre de ogsaa ned t il Kysten. P aa Dstsiden findes smaae dyrkede P le tte r, der skyldes vindskibelige Qucener og
o
Svenske; B ygg et b live r dog som oftest kun enkelte A ar mo
d e n t, N oer og K artofler kunne t i l N od dyrkes. P aa Vest
siden sindes lignende opdyrkede S m aa ple tter ved det indre af Fiordene. V igtigere ere Fiskerierne, der om Foraaret samle Tusinder ved Lofoden, og det er egentlig kun Fiskerierne der give dette Bcelte nogen B etydning fo r det skandinaviske Folk. Laplænderne hore t i l en anden Race.
D e t andet Bcelte — d e t n o r d l i g e S k o v b c e l t e — kunne v i regne fra S a lte n og Umea t i l Trondhsem og Gefle.
B c rlte t falder mellem V arm elinierne 2 " og 3 ^ o . Medens det forste Bcelte kunde betragtes som et nogent Field med enkelte S kovpletter o g . endnu fcerre og mindre Agerpletter, saa kan dette ansees sor en uhyre stor S ko v a f F y r, G ra n og B irk , vorende paa Klippegrund og med P lette r af dyrket Land. Agerdyrkningen spiller nemlig endnu her en hoist ube
tydelig R o lle , og det er kun B y g og H avre, R oer eg K a rto fle r, som her taale K lim atet. Rugen, Hveden og F ru g t
træerne savnes aldeles eller fremtrcede sparsomt ved Grcrnd- sen. Qucegavlen begynder at blive af nogen Betydenhed, dog er den mecst indskrcenket t i l F aar og Geder. Skovens B e nyttelse, nogle Biergvcerker, men frem for a lt paa Vestsiden Fistericrne sysselscette Beboerne, der ncesten alle hore t i l den skandinaviske Stam m e.
D e t tredie Bcelte, d e t s y d l i g e S k o v b c e l t e , indbe
fatter Resten af den skandinaviske Halvee med Undtagelse af det som ligger S y d fo r de store svenske S o e r W ennern og W e tte rn ; disse S o e r og Kattegattet danne Sydgrcendsen.
Ogsaa her ere K lip p e r, N aale- og Birkeskove aldeles her
skende, men det dyrkede Land faacr dog et storre O m fa n g , navnligen i de brede og lange D a le (som B a ld e rs , G u ld
brandsdalen, Dsterdalen, Elvdalene, Herjedalen) og de S le t
ter som fremtrcede i de sydligere D ele (N ingeringe, Upland osv.). Rugens B ru g trceder, med Undtagelse a f de helere Egne, istedetfor B yggets og H avrens, selv Hveden triv e s, skjondt den kun dyrkes i liden Udstrækning; de nordeuropceiste Frugtsorter 8Ebler, Poerer, B lo m m e r og Kirsebcer lykkes S y d fo r Trondhjem og S u n d s v a ll, skjondt deres D yrkn in g ikke er betydelig. E rte r, B enner, Asparges kunne triv e s , ligesaa H o r og H am p. Egen fremtrceder fljo n d t sparsom t, og i de sydlige D ele B ogen, hvorved der saaledes dannes O vergang t i l det folgende Bcelte. Ved S ide n asen, om end temmelig begrcendset Agerdyrkning troeder en udstrakt Q vcegavl isser i Skovene og Fieldstetterne, h v o rtil Kreaturene d r i
ves op og deres Producter virkes i S om m erboliger (Soetere).
Ogsaa Skovhugst og B je rg v æ rk s d rift sysselsoette disse Egnes Beboere. M iddelvarm en falder mellem 3 ^ og 5 ^ o .
D e t fjerde Boelte, A g e r d y r k n i n g e n s B c e lte , gaaer endelig fra Kattegattet og de sydsvenske S o e r t i l Cideren og Dstersocn. H er gaae lave B icrg e og Hole over t i l S le tte r, oftest med bolgeformig O ve rfla d e ; Klippegrunden forsvinder ncesten aldeles. F y rre n , G ranen og B irken afloses a f B o gen og Egen; mdn Skovene danne kun P lette r i det over-
veiende dyrkede Land; storre Afbrydelser gjere paa nogle S teder Hederne. Rugbredet fortrcrnger aldeles B ygbrodet, Hvedebrodet begynder at spille en R olle. Frugterne blive hyppigere og nye komme t i l som V alnod, Morboer, Fersken og A prikos; ogsaa Gronselplanterne tiltage. Oucegavlen er be
tydelig, men knyttes t il Agerbruget og Oucegets aarlige V a n dring efter Groesgangene er ophort. M iddelvarm en er fra
5 ^ t i l henved 7 " .
I Korthed kunde man udtrykke Characteren fo r disse Bcelter ved, som allerede antydet, at betegne det forste som en gold Klippegrund med enkelte S k o v p le tte r; det andet og tredie som en S kov med feerre eller flere Agerpletter, det flerde en
delige« som en Ager med S ko v- og Hedepletter. Ncer over
ensstemmende ere de to mellemste Bcelter og disse staae i en temmelig bestemt Modscetning saavel t i l det forste Bcelte som t i l det flerde. D a nu det sorste Bcelte fo r storste Delen be
boes a f andre end skandinaviske Folkeslag, saa kan man flge at den storste D eel af det Land, Skandinaverne beboe, er en skovbegroet K lippe — en liden, men mere befolket, D eel en frugtbar Ager.
M e n saaledeS har da D anm ark og det sydligste a f S v e r - rig (altsaa det gamle D anm ark) en N a tu r vcesentlig fo r
skellig fra dcn, der finder S ted i den allerstorste D eel a f Skandinavien og som man maaflee derfor fo rtrin s v iis kunde kalde den skandinaviske N a tu r. H e r ere B ierge, Klippegrund og store E lv e , hist S le tte r, lose J o rd la g og A a e r; her er N a a - lcskov, hist Lovf l ov; her overvcelder Skoven Agren, hist Agren S koven; her savnes mange Livsnydelser, som N aturen hisset flioenker. E n ncrrmere giennemfort videnskabelige Undersogelse af P la n te r og D y r i disse to ulige D ele a f Skandinavien vilde yderligere oplyse denne Modscetning.
Ved endvidere fra D anm ark af at rette B likket mod S y den, ville v i finde en storre Lighed end den v i trceffe mod N o r
den. Flere D ele af N o rd tyd flla n d frembyde de samme bol- gede S le tte r med fru g tb a r Agerland, Mcengde a f In d so e r om
givne af Boge- og Egeflove, som D anm ark h a r; det h vo r
ved dette Land adskiller flg er en storre O vervcrgt af
Bogen, Verne og Sundene, samt O eklim atet, altsaa i det Hele Havets Indflydelse. M e n dette er dog kun Gradsforstielligheder.
Danm arks N a tu r er altsaa ikke skandinavisk i strcengere Forstand, og den stemmer mere overeens med den tydske N a tu r end med den norst-svenfle.
M e n saa er vel ogsaa det danske Folk mere tydst end . skandinavist? D e t vilde voere Tilfceldet, naar det va r sandt, at et Folks Characteer bestemmes ved eller betydeligen af- hcenger af det Lands N a tu r, som Folket beboer. M e n stjo n d t denne Anskuelse er meget udbredt og ideligen a f Philosopher, Historikere, Naturforstere og D ig te re sorudsoettes som given;
saa er den dog vildfarende og er kun bleven saa alm indelig, fo rd i Forholdet mellem N aturen og Mennesket endnu trcenger t i l viden stabelig B ehandling; fo rd i man om denne G jenftand har draget S lu tn in g e r med en Overfladiskhed, der ikke i nogen anden Naturvidenstab vilde blevet ta a lt; fo rd i man her ikke har anvendt den sammenlignende Methode, der i andre Grene a f Naturvidenskaben har bragt saa r iig t Udbytte.
Ikke er det im idle rtid m in M e n in g at ncegte K lim a , Jordbund og de ovrige N a tu rfo rh o ld a l Indflydelse paa F o l- kecharacteren, navnligen v il jeg indromme denne der, hvor N a turkrafterne i hoi G ra d overvcelde Mennestekraften, saa at denne maae vige i Kampen, saasom i de yderste Polarlande eller i den afrikanske A rk e n ; men at Indflydelsen i A l m i n d e l i g h e d kuner meget r i n g e , haaber jeg at kunne godtgjore.
Ikke stal jeg, fo r at bevise denne Paastand, tye t il den Analogie der kan hentes fra de enkelte Mennesker, og s. Ex.
/
beraabe mig paa at af to Mennesker, opfodte med samme N æ ringsm idler i samme H uns og iforte samme Kleeder, kan det ene vcrre et Genie det andet en Id io t, det ene en stor
I
k
s
t
I
n 7 7-7- 7-- --^7-'/i,-77-/-- - -7' 7- /
..................... -
-7 -' 'V>' ^ ^-'.'-5 7 ' "7 > 7
- - . ' V--' 77, . ^ : 77-/-/7-7/I7M 7, ^ - - 7-7 7 '7 - 7 ^ -- '- 7.7-7 7 - : . r/7 -
-7/ 7 , --7-7 - ,7 . ->?^ ^,-/rM
V -' 7 -7 '- - . ' - ° '
E ^ .! 7/7' 7 >,- -/ '-->! ' - ti'/.-'-
D ig te r, det andet en udmcerket M a le r, det ene vcere lidenska
beligt, det andet pflegmatiskt. Jeg stal h o lv e m ig til deKiends- gierninger, som Folkene selv frembyde.
Havde N aturen en betydelig Indflydelse paa Folkecharac- term , saa maatte fo r d e t f o r s t e tv Folkeslag under samme N atu rfo rho ld have den samme Characteer eller der maatte dog vise sig betydelige Tilnærmelser mellem dem. M e n man behover ikke at gaae langt fo r at opdage, at dette aldeles ikke er Tilfceldet.
P aa Sydsiden a f Canalen er Luften ikke mindre taaget eller mindre stormfuld end paa Nordsiden; de samme V a r- meforhold, de samme lave Kalkbjerge, den samme Plantevcert findes paa,begge S id e r; og dog ere de to Folkeslags, mellem hvilke Canalen danner Naturgrcendsen, hoist forskiellige, og Englcenderen der boer ved Canalen er ikke mindre Englcender, end den der boer lcengere inde i Landet; Franskmanden ved Canalen ikke m indre Franskmand end hans ovrige Landsmcrnd. — D en franske og den tydste Characteer danne ligeledes en stoerk Modscetning, uagtet der Vest og D st fo r Groendsen finder i det Vcesentlige de samme N a tu rfo rh o ld S te d ; nordligere er der paa begge S id e r S le tte r, sydligere B ierge a f M id d e l- hoide med frugtbare Agre og V iinbjerge. — S v e its frembyder paa sine Bierge og i sine D a le , tre skarpt adskilte Folkeslags;
vel danner Vandstiellet oftest ogsaa Folkestjcel, men uden at dermed a ltid jevnsides gaaer Forstiel i Biergenes og D a le nes Naturbeskaffenhed, stundom s.- E r. i W a llis , sindes to Folkeslags endog i samme D a l. — Ungarn beboes af tre Folkeslags af aldeles forstiellig Afstamning og Characteer: M a - gyarer, slaviske S tam m er og Tydstere; de ere tildeels meget blandede mellem hinanden, og saaledes aldeles under samme N aturforhold. D e t samme finder S ted i T yrkiet, hvor T y r -
ker og Groekere og slaviske Folkeslags ligeledes ere blandede; og .hvertafdisse Folk ikke destomindrehar beholdt og beholder sineCha- racteertrcrk uanseet, at K lim a og Jordbund ere foelles for dem alle. — Paa Nordkysten a f Afrika boe Berberne, de indvandrede A raber, og de senere tilkomne Tyrker mellem hinanden uden at de foelles N a tu rfo rh o ld tilveiebringe nogen Tilnoermelse i Characteer. Europoeerne ere ifoerd med at optrcede der som et fierde Folkeslags. D e t samme gielder om Copter, Araber, T yrker og Negere i ZEgypten; om C afrer, H ottentotter og N e
gre og de senere indvandrede Holloendere og Engloendere i S ydafrika. — D o g v i behove ikke at gaae udenfor felve S kan
dinavien fo r at see saadanne E re m p lc r; i Lapland boe so Laplcendere og Skandinaver under samme N a tu rfo rh o ld ; i S le s v ig : Tydste, Friser og Danste.
F o r d e t a n d e t maatte, naar Naturforholdene havde betydelig Indflydelse, samme Folk ikke kunne boe under fo r- stiellige klimatiske Forhold, uden at man mcerkede en kiendelig F o rfls .l i Characteren. M e n heller ikke he rtil er noget S p o r.
Ita lie n e re n , der beboer de hoie Alpedale under et meget koldt K lim a og uden Agerdykning, er lig e fu ld t en Ita lie n e r. Lige
ledes den der paa Middelhoiden a f Alperne og Apeninerne be
boer Egne, hvis N a tu r ligner Nordeuropas. — Tyroleren paa de hoie A lp e r er ikke mindre Tydster end Marstbonden, der boer lid t under Havet, og det kan ingenlunde paavises at de provind- flelle Forstiellcr, som virkeligen findes, ere grundede i K lim a - t et ; i al Fald staaer den tydfle T y ro le r uendelig meget noer- . mere t i l Marstbonden end han staaer t il den italienske T y r o
le r, der boer D o r om D o r med ham. — Ogsaa Franskman
dene leve under hoist forstiellige N a tu rfo rh o ld ; man sammen
ligne D auphine eller Pyrenceerne med Bretagne, eller Hede-
1 l
strikningerne ved Bordeaux eller Viinhoiene ved R hin og M osel.
D ette blive r endnu klarere, naar v i betragtede k o l o n i s e r e n d e eller udvandrende Folkeslags. Englcenderen vedbli
ver at vcere Englcendcr i Ganges hede S le tte , og i H im m elaias Hoidale, skiondt han begge S teder lever under N a tu rfo rh o ld , der ere hoist forskellige fra de engelske. I N yholland omgi
ves Englcenderen a f en N a tu r der, iscer hvad D y r og P la n ter angaaer, ligesom danner en nye Verden. — D e Hollcendere, der have ombyttet H ollands lave fede Marskland og dets fugtige, taagede L u ft, med Capcoloniens terre Sandsteensstrcekninger og torre Hoisletter, dens klar L u ft og en regnlos A a rs tid , ere hverken blevne t il H ottentotter eller C afrer, men vedblevne at voere H o llin d c re . — Spanieren beholder sin Characteer ikke blot paa M exicos Hoisletter, der skiondt de have nogen Lighed med Castiliens dog frembyde et varmere K lim a og i andre Henseender ere forsisellige; men han vedbliver at v ir e S p a n ie r ogsaa i P e
ru s H oiland og i de regnfulde usunde Egne ved Panama og under A eklim atet paa P hilippinerne og Cuba. — Chineseren er Chineser i de mangfoldige indbyrdes forsisellige Egne af Asien, hvor han har nedsat sig, og adskilles overalt let fra den ov- rige Befolkning. — Negeren vedbliver at v ir e Neger overalt i N o rd - og Sydamerika og faaer ingen Lighed med de o p rin delige Folkeslags. — O g Joderne, der ere indvandrede overalt i
den vestlige D eel af den gamle Verden, beholde deres aan- delige Egenskaber, ligesom deres legemlige Scerkiender, over
a lt hvor de ere vandrede hen.. H v o r de have forandret dem og ere amalgamerede med de Folk, blandt hvilke de have ned
sat sig, der er det aabenbart ikke K lim atet men de sociale Forhold, som have bevirket Forandringen.
En t r e d ie B etrag tning , der rnaa lede t i l samme Re
sultat, er den, at man ved at sammenligne et Lands Beboere i forstiellige Tidsalders undertiden finder en mcerkelig F o r a n d r i n g i C h a r a c t e r e n , medens det kan bringes t i l en hoi G ra d as Sandsynlighed at K lim atet er forblevet uforan
dret. Nygrcekerne, sammenlignede med de gamle Groekere, Ita lie n e rn e med de gamle Romere, kunne tiene t i l Erem pel.
Efterspores noermere slige Forandringer, da v il man finde dem begrundede i politiske og historiste Forhold. D e cre blevne blandede med fremmede indvandrede Folkeslags eller C ulturen er tilta g e t eller aftaget. N a a r man maastee v il mene, at de F o l
keslags som i M iddelalderen fra Norden indvandrede i S y d europa, ved K lim atets P aavirkning ere forandrede og have antaget Sydeuropæernes Characteer, da glemmer man at ved disse V andringer, som overhovedet ved de fleste, de indvan
drede Erobreres A n ta l kun var lidet i Forhold t i l de tidligere Beboeres, og at saaledes ved Blandingen de sidstes Charac
teer maatte blive overveiende, samt at paa den anden S id e B landingens Indflydelse, endog mange Aarhundrede efter, kan paavises, saasom i Norm andiet Blandingen af N orm an
ner og G a lle r, i Sydspanien a f M a u re r og S paniere osv.
Naturforholdenes ringe Indflydelse paa Folkecharacteren, v il ogsaa blive klar, naar man erempelviiS undersoger nogle a f de M om enter, som i Almindelighed a'ntages at virke i denne Henseende.
I n t e t er vel almindeligere end at hore T a le . om S ydeu
ropæerens varme B lo d , der stal have sin G rund i det v a r
me K lim a , og der stal fremkalde voldsommere Udbrud af Lidenstaberne. Corsicanerens Blodha'vn forklares deraf.
— M e n Hinduercn, der lever under langt varmere Klim a
end Ita lie n e re n , anfores jo som et Erempel paa Taalm od og Resignation, og Tyrken der fra varmere Egne er kommet t i l Europa, er jo bekiendt fo r sit Pflegm a. E r da H ollæ n
deren mere lidenskabelig end Nordmanden eller Skotlcenderen, og hvor kom da Blodhævnen fra i O ldtid en i Skandinavien, ja selv i det kolde Is la n d ?
B ie rg - og Klippebeboercn har, mener man, mere S tyrke , en mere energisk Characteer et mere krigerst M o d end S le t tens J n d ra a n e r; dennes Characteer er blidere. Saaledcs er Nordmanden og Svensken mere energiske end den D a n s te .—
B ierglande give maastee hyppigere Erempel paa la n g va rig t Forsvar bag Klipperne i de snevre D a le ; men fo rd i man har et godt S k io ld , derfor er man ikke mere modig. M e n D anm arks Jordbund har ikke soenket sig siden den T id , da der
fra udgik hine Stridsm cend, der satte Kyftbeboerne ved A tla n terhavet og M iddelhavet i Skroek; hvorfra fik de deres M o d ? —
D e t var nord'tydste Slettebeboere, der reiste sig mod Napo levns Despotie, det var i S le tte n at J u lirc v o lu tio n e n gik for- sig og det var i S le tte n at Polakkerne stred den sidste, des
værre sorgioeves, Kamp fo r deres Frihed. D e t er paa den jevneste og laveste S le tte — paa H avet — at de danste
Somcend have erhvervet deres Roes.
D e t formenes, at det store F o rtrin Europceerne have frem
for de ovrige Verdensdeles Beboere er grundet de ri, at E u ropa er saameget indstoaret a f H avet og mangler H o ifle tte r, hvorved Forbindelsen mellem Folkene er saa meget lettet. M e n i den store indiske Oeverden, eller i det vestindiste Archipela- gus, er Forbindelsen endnu lettere. M a n soger Grunden t il In d ie n s og LEgyptens tidlige C u ltu r i de store Floder Jn d u s Ganges og N ile n , der saameget lette Samfoerdsten; men ved
de storste Floder i Verden de sydamerikanske, Amazori- og Platafloden, kom C ulturen forst, da Europceerne bragte den derhen.
Bogeskoven stal vcere S ym b o le t fo r den danste Charac- teer. M e n jeg har i Calabrien vandret i store smukke Boge- stove paa Apeninernes hoiere S le tte r ; ogsaa de ovrige P la n ter og den kiolige L u ft mindede om Hiemmet og Bogens Lov
spring fandt S ted t i l samme T id som i D anm ark. M e n hos Folket fandt jeg ikke det Ringeste, der kunde kaldes danst, det var aldeles italiensk. D o g i een Egn var det ikke italiensk — men albanesist. En C oloni af albanesiste H yrder har nemlig der nedsat stg fo r flere Aarhundreder siden og de have bevaret deres S p ro g , deres D ra g t, Soeder og Characteer.
Endeligen bor det ikke oversees, at ligesom N aturens I n d virkning p'aa Folkenes N æ ringsm idler og Levemaade aftager med den stigende C u ltu r, i det Folkene ved Samfoerdstcn og Culturen tilegne stg fremmede N a tu rfo rh o ld , — saaledes giel- der ikke allene det samme om den ringe Indflydelse, v i maae tilskrive N aturen paa Folkenes Characteer, men Folkecharac- terene blive endog indbyrdes mere afvigende netop formedelst C u l
turen. Jeg veed vel at man hyppig taler om at Culturen ud- jevner Folke-Eiendommelighederne og bringer dem t i l atforsvinde;
men jeg v il blot sporge, om der ikke nu er lan gt flere F o r-
>
stielligheder mellem de tre store meest kultiverede Folkeslags:
Englcendere, Franstmoend og Tydskere, end der tilfo rn har voeret; og langt storre Forstiel end mellem hvilkesomhelst ucul- tivercde Folkeslags. M a n lader stg saa let skuffe a f de udvortes uvæsentlige Ligheder i N æ ringsm idler, Kloedcdragt, ydre Skikke.
A f indre, aandelige, Forhold udvikles derimod ved Culturen stedse flere nye og dermed ogsaa nye Forstielligheder. D e t gaaer hermed som med In d iv id e r; mellem dannede Menneskerer der storre
Frstiel end mellem A lm ue sfolk. A t der nu vaagner en sioerk Nationalfølelse i flere Egne a f Europa, hvor den tidligere slumrede, er derfor intet sorgeligt men et gloedeligt Tegn.
E fte r hvad jeg saaledes troer at have godtgjort med Hensyn t i l Folkecharacterens Uafhængighed af N a tu re n , synes v i berettigede t i l at antage, at det danske Folks Charactcer.
ikke blive r mindre fla n d in a v iflt fo rd i D anm arks N a tu r mere noermer sig de sydlige end de nordligere Grcendselandes.
Folkecharacteren har da altsaa ikke sin G ru n d i Landets Jordbund eller K lim a . D o g den har sin Jordbund, sin aandelige Jordbund, i H i s t o r i e n , hvoraf den ud
springer, — den har sit aandelige K lim a i S p r o g e t , hvo ri den lever og ro re r sig.
D e rfo r kunne v i voere ganske rolige om det berettes o S, at Vinden i lang T id har blcest fra Syden og b ra g t megen tydst L u ft ind over D an m ark; men naar man i v o rt Groendseland v il udflette de Steder af Historien, der godtgiore dets Dansk
hed, eller man v il berove den opvorende Slcegt dets danste M odersm aal, da maae v i voere aarvaagne, da maae v i kioempe fo r vor N a tio n a lite t.
