Litteratur om Danmarks forhistorie 196 1- 1 96 4
A f C . J. B E C K E R
D er er i de sidste fire års publikationer om kring dansk oldtid taget rim eligt hensyn til fagets udadvendte, populæ re side og til fagfællers strengere linie.
M edtager m an bøgerne fra de næ rm est forudgående år, k a n m an vist uden overdrivelse sige, at der nu foreligger noget fo r enhver sm ag og alder i den førstnæ vnte gruppe. T il nyudgaven af »D anm arks Oldtid« (1 9 5 7 -6 0 ) h ar J o hannes B røndsted føjet en kortere og, om m uligt, endnu lettere tilgængelig sam m enfatning af det m este af vor forhistorie i første bind af den D an m ark s
historie, som er under udgivelse ved Jo h n D an stru p og H al K och på Poli- tikens forlag (35). D er er ikke tale om en forkortelse af tre binds-værket, m en en ny-redigeret, fortrinlig oversigt, der er skrevet m ed strålende oplagt
hed, og hvor de allersidste resultater er taget med. Endelig h a r vi h er fået den helt rigtige afløser af B røndsteds egen ko rte re populæ r-skildring, der siden frem kom sten i 1941 h a r stået uovertruffen, m en som efterhånden var noget forældet. I en skildring af forhistoriske tider m å det arkæologiske m ateriale have førsteret, m en gang p å gang slår forfatterens brede baggrund af h u m a
nistisk viden igennem , så m an hele tiden forestiller sig m enneskene bag tin gene. B røndsteds sidste store arbejde ligger i et plan, hvor ingen nulevende fagfælle n år op. E n lille indvending m od den nye bog ram m er ikke fo rfat
teren. R edaktionen h a r sluttet 1. bind ved ca. 600 e.K r., d.v.s. begyndelsen af yngre germ ansk tid. D et er rigtigt, at der her er et tydeligt skel i k u ltu ru d viklingen, m en de næste 200 år er i lige så høj grad forhistorie, uden at T horkild R am skou i væ rkets bind 2 (173) h ar fulgt linien op. I denne del behandles tiden ca. 600 til 1060 (hvor vikingetiden aldeles overflødig om døbes til norm annertid), men fo rfatteren vælger - skønt selv arkæ olog - at bygge det m este af sin frem stilling p å skriftlige kilder og at nøjes m ed nogle arkæ ologiske randbem æ rkninger. D et havde nok været bedre m ed en anden frem gangsm åde, for fag-historikeres anm eldelser h a r ikke væ ret blide, og i hvert fald havde m an undgået det b ru d i hele frem stillingen, som tom rum m et 6 0 0 -8 0 0 nu m arkerer.
1. Tal i parantes henviser til numrene i den efterfølgende litteraturliste, der er ordnet efter samme principper som de tidligere oversigter i Fortid og Nutid (X V I, 344; X V III, 176; X IX , 22, X X , 155 og X X I, 346). Ikke alle artikler har kunnet omtales i oversigten; der er især udeladt mindre bidrag, hvis indhold direkte kan aflæses af titlen, samt en del arbejder fra de noget flydende grænseområder til andre videnskaber. - Ved udarbejdelse af listen har jeg fået hjælp af stud. mag.
Bodil Ejrnæs.
27
I den m ere populæ re gruppe m å nævnes K lindt-Jensens oversigt (112), op
rindelig skrevet for udenlandsk publikum i G lyn D anieFs bem ærkelsesværdige serie »A ncient Peoples and Places«. D en er kortfattet, vel illustreret og lægger hovedvæ gten p å en bred, alm indelig gennem gang, hvor ren t faglige og k ro n o logiske enkeltheder m ed vilje er træ ngt stæ rkt i baggrunden. Bogen går kun frem til vikingetidens begyndelse, idet den engelske serie forudsæ tter en sam let behandling af denne periode, som nu er kom m et m ed H olger A rbm ans fortrinlige, m en noget anderledes anlagte oversigt (15); især bø r der her gøres opm æ rksom på vægtige, m en lidt tunge afsnit om kunst og ornam entik. M ens vi er ved em net b ø r nævnes endnu en vikingetids-oversigt (182), hvor m ange problem er er grebet an på en tredie facon. M ed B røndsteds sidste gang næ vnte bog og Falle Laurings fire år ældre »V ikingerne« kan m an vist siges at være særdeles velforsynet p å dette felt. F o rresten er der én til, Th. R am skous korte og noget m ere populæ re oversigt (172), let skrevet, m en så hastigt læst, at mange nok får m od på en af de andre. D et er nok rigtigst at gøre opm æ rk
som på, at R am skous skildring hører til i denne kategori og ikke dan n er en fortsæ ttelse af sam m e forfatters »Sådan levede vi« (171), der er skrevet for den yngre del af ungdom m en.
A f lidt anden art inden for det populæ re felt er g ruppe-arbejdet »M ed arkæ ologen D a n m ark rundt« (200), der ikke bare er en udm æ rket turistfører gennem landets talrige egne og deres oldtidsm inder, men som indledes af to særlig gode afsnit om henholdsvis dansk arkæologis historie sam t om n a tu r
baggrund og livsvilkår i oldtiden. Beslægtet herm ed er »A rkæologi som hobby«
(177), der giver præcis, hvad titlen lover.
A f regionale oversigter er der blot T herkel M athiassens skildring af N o rd vestsjælland (141), skrevet ud fra forfatterens store kendskab til og dybe in
teresse for netop denne egn, dertil rigt illustreret m ed bl.a. fine og u tra d i
tionelle tegninger af H enning Ø rsnes. D en er udsendt i anledning af 50 -året for oprettelsen af N ordvestsjæ llands E lektricitetsvæ rk - altså et festskrift. E t pris
værdigt initiativ!
I denne forbindelse bør det lige nævnes, at G ustav Schw antes’ påbegyndte oversigt over Slesvig og H olstens forhistorie nu ser ud til at kunne fuldføres, idet der denne gang er kom m et hele jernalderen (98, 101) som overgang til Jan k u h n s allerede tidligere udgivne afsnit om vikingetiden og dens um iddel
b a re forudsæ tning. H er behandles som b ekendt hele Slesvig, således at den i høj grad hø rer ind u n d er den foreliggende orientering. E t kort, m en særdeles vigtigt afsnit er W olfgang K rauses oversigt over de tidlige runeindskrifter og deres sprog (120).
Æ ldre palæ olitisk tid
D et er rim eligt at bibeholde den inddeling af stenalderen, som for fire år siden indførtes h er i litteratur-oversigterne, selv om bidragene denne gang h ar
været få for de ældste tider. E t af dem er, skal vi sige, tankevæ kkende; ved Isefjorden, nord for Ejby, h ar E rik M adsen opsam let ca. 300 flintstykker in den for et ganske lille om råde. F u n d et er foreløbigt beskrevet (136) og med nogle desværre ikke helt oplysende illustrationer. D et drejer sig om svære ski
ver, m eget groft tilhuggede stykker og blokke af flint. A lt er opsam let i stran d kan ten eller i overfladen af ældre strandaflejringer. Hele fundet er ensartet og kan ikke henføres til nogen af de danske stenalderkulturer, m an kender fra tidsrum m et efter sidste istid. D erim od h ar det nogen lighed m ed nordtyske, engelske og franske fund af meget høj alder (de såkaldte C lacton- og C alais- grupper). H vor en datering af de sidstnævnte h ar været mulig, skal m an så langt tilbage som før den næ stsidste istid (Riss- eller Saale-istiden). M en »for
søg p å datering ud fra redskabernes form og den teknik, som synes anvendt ved deres frem stilling, er langt fra tilstrækkelig«, som fo rfatteren selv siger det (s. 83). F ø rst n år det lykkes at finde danske stykker i geologisk daterede lag, er der bragt bevis for tilstedeværelse af m ennesker herhjem m e i en svim
lende fjern fortid (m an skal efter gældende beregninger m indst 2 0 0 .0 0 0 år tilbage). F ra flere sider arbejder m an ivrigt p å at kunne bringe en sådan ny
hed (se sidste oversigt), m en vi m angler stadig de afgørende beviser. E rik M adsens forsigtigt form ulerede bidrag er det næ rm este, vi endnu h a r været problem et. L ad os håbe p å snarlig løsning, så meget m ere som en om fangsrig tysk bog h ar frem lagt et tilsvarende, geologisk dateret m ateriale fra om egnen af H am borg (A. R u st og G. Steffens: Die A rtefakte der A ltonaer Stufe von W ittenbergen. O ffa-B ticher N F bd. 17 (1962)).
Mesolitisk tid
O m yngre palæ olitisk tid - rensdyrjæ gernes periode - foreligger intet, og der er heller ikke fo r rigeligt, n år talen falder på de forskellige m esolitiske grupper.
V igtigst er en større boplads m ed m aglem osekultur, udgravet un d er sidste krig ved V eru p i Store Å m ose p å Sjælland; K nud A ndersen behandler pladsen fra arkæ ologisk side (11), og Svend Jørgensen bruger den som udgangspunkt til om fattende pollenanalytiske studier i sin disputats (104). B åde ved udgrav
ningen og den nu afsluttede behandling h a r der eksisteret det nødvendige sam arbejde m ellem naturvidenskab og arkæologi. D a det er den hidtil eneste, kom binerede behandling af en m aglem ose-boplads siden 1943, h ar arbejdet væ ret im ødeset m ed interesse; ikke blot h a r dansk forskning særlige forplig
telser inden for dette felt, m en ved de om fattende m oseundersøgelser un d er og efter sidste krig er der indsam let et overm åde rigt m ateriale. V erup betegner dog ikke nogen milepæl i den arkæologiske forskning. D e mosegeologiske og pollenbotaniske studier er både vigtige og af vidtræ kkende betydning, som det tydeligt kom frem ved forsvaret af disputatsen. Og den arkæologiske beh an d ling er god og grundig sam t forsynet med flere illustrationer af oldsager, end vi er vant til at se i danske afhandlinger om m esolitiske fund. D et er selve
29
fundet, der er noget i vejen m ed. B opladsen h ar kun ydet et forholdsvis lille antal oldsager, m en giver klare vidnesbyrd om, at datidens jægere gentagne gange h a r slået sig ned på sam m e plet næ r den gam le søbred. N ogle af de horizonter, der k an udskilles og dateres naturvidenskabeligt, er så fattige på oldsager, at de ikke kan indpasses i den arkæ ologiske udvikling, og om vendt h a r m an ikke m ulighed for at datere alle de rent arkæ ologiske faser, som m an m ed erfaring i andre fund k an bestem m e. H ertil kom m er, at pladsens øverste fundlag var ødelagt eller helt fjernet ved tørveproduktionen forud for udgravningen. K o rt sagt: trods det m eget store arbejde, der h ar været nedlagt i en behandling og datering af bopladsen, bringer den os kun et ringe stykke vej frem ad m od et af de mal, der m a kunne nas m ed eksisterende m ateriale, nem lig en nøjere opdeling og datering af den rige, sjællandske m aglem osekultur.
Som sædvanligt er der nogle sm åting af interesse for studiet af de m eso- litiske grupper. I forbindelse m ed en sam let gennem gang af europæ iske buer og bueskydning i oldtiden behandler professor J. G. D. C lark, C am bridge, (43) de to tem m elig enestående elm etræ s-buer fra m aglem ose-bopladsen H o l
m egård IV i Sydsjælland og bringer nogle brugbare illustrationer af dem (hvad fundets udgraver nu h a r forsøm t i tyve år!). F orøvrigt er der vigtige oplys
ninger om H olm egård-buerne i et andet, sam tidigt arbejde, der beskriver nogle lignende, m en yngre stenalder-buer fra N ordvesttyskland (K. B eckhoff i Die K unde N. F . 14 (H annover 1963)). - I den forbindelse m å henvises til T ro- els-Sm iths fængslende beretning om en enkeltfundet pil af fyrretræ fra Vinkel ved V iborg (215). Pilen m angler desværre sin od (en m ikrolit (?)), m en er ved pollenanalyse d a teret til tidlig m aglem osetid. D er er således tale om et m eget sjældent fund, og her er der ikke noget at udsæ tte p å hverken d oku
m entation eller billedstof.
E t andet vigtigt enkeltstykke stam m er fra den fundrige Å m ose, nem lig en rigt o rn am en teret dolk (219), der er lavet af en spaltet elsdyrknogle og for
synet m ed furer i siderne, hvor m an h ar indsat sm å flintflæ kker, således at de d an n er skarpe ægge. O lfert V oss benytter lejligheden til at give en kort oversigt over sam tlige danske fund af denne art.
G u d en åk u ltu ren plejer der ikke at være m egen snak om. D enne gang bør dog gøres opm æ rksom p å en k o rtfattet beretning om forholdene langs V ard e å (42), hvor m an tidligere kun kendte til ganske få lokaliteter, m en hvor in
tensiv eftersøgning h a r b rag t 75 bopladser m ed næ sten 2 000 egentlige red sk a
ber fo r dagen. V ore m ange am atør-arkæ ologer u dfører på dette felt et meget nyttigt arbejde. U den W. B erthelsens fund fra V ejle å, H elene og P. O. O ver- gaards indsam linger langs S toråen og nu C lara H å h r C hristiansens og Kaj Skel
m oses virke langs V ard e å - for blot i flæng at nævne enkelte, hvis resul
ta te r er nået frem til litteratu ren siden T herkel M athiassens første behandling i 1937 - h a r vi ingen m ulighed for at kom m e videre m ed vort kendskab til de gam le jyske jæ gerfolk; en ny og efterhånden påkræ vet sam m enfatning får vi vel også en skønne dag.
E ndelig bør nævnes H olger K apels foreløbige rap p o rte r om sten ald erb o p lad ser om kring D raved m ose i Sønderjylland (105, 106); her er det m åske rig
tigst at afvente de fortsatte undersøgelser, der er virkelig lovende.
N eolitisk tid
D e to vigtigste bidrag skal søges i tidsskrift-artikler. E b b e L om borg behandler et usædvanligt fund m ed tre frem m ede stenøkser fra U dstolpe p å L olland (130), nemlig to svære økser m ed skafthul og en tredie m ed spids nakke, m en uden hul. D e stam m er alle fra det østlige M ellem europa og hø rer til i en gruppe af stenalderkulturer, som kaldes enten de båndkeram iske eller - rigtigere - D onau-grupperne. De to svære økser er i slægt m ed de såkaldte »skolæst
økser« eller »strygebolt-form ede økser« (ja, det er tossede navne, men de be
tegner direkte oversæ ttelser af gængse tyske betegnelser). D et er disse økser, der to gange tidligere h ar væ ret beskrevet fra D an m ark , og som P. V. G lob gerne tolker som plovskær. D ette problem , som der fo r resten h ar været en del skriveri om i de senere år, lader L om borg ligge. I stedet for undersøger han, hvorfra de danske stenøkser er kom m et, og hvor gam le de er i forhold til nordisk yngre stenalder. T ak k et være nyere arbejder i udlandet kan m an bestem m e sådanne økser langt sikrere end for 25 år siden. Samtlige stykker fra D an m ark hø rer til nogle ret sene varianter, der i tid m å placeres om kring overgangen mellem vort tidlig- og m ellem -neolitikum og som derfor ikke kan have noget at gøre med de allerførste, neolitiske strøm ninger h er til landet.
De fleste danske eksem plarer er også lavet af en ret karakteristisk, lagdelt stenart, som efter nye tyske undersøgelser kun findes i et lille om råde i det tidligere tyske Schlesien. De er kom m et til landet via O der-floden, og beteg
nende nok er der fundet særlig m ange af dem p å vore sydhavsøer (der er bare en snes stykker i det hele). E n direkte forbindelse m ellem D an m ark og de nedre O der-egne er slet ikke så m ærkværdig. H erom h an d ler resten af a r
tiklen. D et viser sig nemlig, at de ældste danske m etalfund, økser og sm ykker af kobber, antagelig er kom m et sam m e vej og p å sam m e tid. M an h ar tid ligere været opm æ rksom på visse frem m ed-indslag i nordisk keram ik. D e hører tidsm æssigt også hjem m e her, og L om borg m ener, at de ligeledes m å være bragt fra det østlige M ellem europa. Bagved anes et videre perspektiv: alt kan forstås som led i nogle større, europæ iske kulturstrøm ninger, thi fra O d er
egnene kan linien følges via U ngarn og endnu videre til den nære O rient.
D et andet bidrag m å søges i det tyske tidsskrift Offa, hvor docent E. A ner h ar sam m enfattet en ræ kke undersøgelser over de danske dysser (14). Be
vares, udgangspunktet er de slesvigske og holstenske m egalitgrave, m en bag ved ligger en prim æ r gennem gang af hele det danske stof, og artiklen inde
holder en ræ kke nye iagttagelser. Således deler forfatteren dysserne i tre h o vedgrupper: 1) smalle, rektangulæ re, i reglen helt lukkede kam re, 2) bredere, ligeledes rektangulæ re kam re m ed åbning eller gang ved ene sm alside sam t
31
3) fem- eller sekssidede kam re, altid åbne og oftest m ed en gang. D enne g ruppering svarer til den sædvanlige deling i ældre og yngre form er. M en nu viser det sig, at de lukkede kister næ sten kun findes i langdysser, hvor k am m eret h ar sam m e læ ngderetning som højen. R unddysser af denne art er sjældne.
V ed næste type h ar m an forholdsvis flere runddysser, m en stadig dom inerer langdyssen, og nu ligger kam rene uden undtagelse p å tværs af højens længde
retning. De polygonale dysser findes derim od oftere i rund- end i langhøje;
i sidstnæ vnte tilfælde ligger også de på tværs.
D e lukkede kam re i langdysser har længe været anset for de ældste. De findes hovedsagelig p å øerne og i det østlige Sønderjylland. D e åbne »tvær
dysser« spredes derim od over det m este af D an m ark sam t H olsten. T ilsam m en afspejler de antagelig en udvikling både kronologisk og geografisk. N u har dr. A n er som den første bem æ rket, at der blan d t de første kan udskilles en ræ kke kam re under m andslængde, d.v.s. kortere end 1,40 m. De forekom m er næ sten kun på Sjælland, m en i de sam m e egne, som er rige på andre dysser.
D et er fristende at se disse sm å dysser som de allerældste, selv om det endnu ikke er dokum enteret ved keram ik eller andre oldsager. Hvis det er rigtigt, vil det sige, at de døde m å have været nedlagt i sovestilling og ikke u d strak t på ryggen, som m an hidtil h ar m ent. E ndvidere understreger de små kister ligheden m ed sam tidige stengrave i M ellem europa, således at de ældre dysser ikke behøver at have noget som helst m ed de vesteuropæ iske m egalit- grave at gøre.
V esteuropæ iske indflydelser ser dr. A n er derim od i den tredie type, de po
lygonale dysser, hvis vigtigste om råder findes i N ordjylland - især D jursland - og N ordvestsjæ lland. H e r kan være tale om en direkte indflydelse ad søvejen og sam m e rute som de lidt yngre strøm ninger, der bragte kendskabet til de første jæ ttestuer. En sådan opfattelse kom m er nok som en overraskelse for de fleste herhjem m e, m en lyder ganske bestikkende.
D er er meget andet at berette om yngre stenalder, selv om det m est har k ara k te r af foreløbige rap p o rter eller er gem t godt af vejen i m useum s-beret
ninger. D et er lettest at ordne nyhederne efter tid og kulturgruppe.
T idlig-neolitisk tid. D en store og tidligere så aktuelle diskussion om kring yngre stenalders begyndelse herhjem m e er beklageligt nok ikke kom m et videre, til trods for at problem erne slet ikke kan siges at være løst. D er er nok skre
vet nogle oversigter, m est dog af hensyn til udlan d et (17—19, 216) og uden nye synspunkter. D og er lige ak k u rat næ vnt en ny og vigtig plads, ved Stubbe sø på D jursland (59, 191), hvor R anders M useum h ar undersøgt en jordgrav m ed keram ik og kobbersm ykker; den er anlagt i et bopladslag m ed tidligste neolitisk keram ik. D er foreligger tidsbestem m else (kulstof 14-m etoden) for b o pladsen til ca. 3300 f.K r. og graven til ca. 2 9 0 0 f.K r.; dog b ø r kom m entarer til disse bem ærkelsesværdige tal vente, til den »officielle« datering er publi
ceret. - O gså fra V endsyssel meldes om en rig jordgrav (65).
Inden for m ellem -neolitisk tid regnes m ed en ræ kke forskellige, delvis sam tidige kulturer. O m tragtbæ gerkulturen (eller m egalitkulturen) er der m eddel
elser om nogle vigtige grave, alt m eget k ortfattet. I Steneng ved B redebro nær T ø n d e r er under m arsk og tørv fundet to langdysser af sen form , den ene tilsyneladende bygget i tre om gange (225). V ed V olstedlund næ r M ariager er et pragtfuldt m indesm æ rke blevet undersøgt og restau reret (91); det er lige
ledes en langdysse m ed to m andshøje kam re og vældige randsten. P å F yn er ligeledes udgravet en af de sene dysser (4). L angelands M useum h ar u n d er
søgt en stor og m eget righoldig jæ ttestue (31), og L olland-F alsters Stiftsm u- seum h ar k u n n et rekonstruere grundplanen af en forlæ ngst ødelagt, dobbelt jæ ttestue (129). D en m ærkelige kultbygning eller dødehus fra Ferslev er der denne gang flere oplysninger om (138). De nye stendyngegrave - om talt u d førligt sidste gang - er repræ senteret ved nogle af de hidtil bedste anlæg (26) og ved en ny forekom st så langt østpå som K astbjerg nær M ariager (191). - Nogle desværre stæ rkt ødelagte stenkister fra Ø lsted på Sjælland (201) lader sig ikke indordne un d er nogen hidtil kendt type. D ersom de er så sene, som gravgodset tyder på, d.v.s. slutningen af m ellem -neolitikum , får de betydning i diskussionen om kring stendyngegravene. Elise Thorvildsens særdeles fine u d gravning bør m an være opm æ rksom p å under den fortsatte debat.
T o usædvanlige lerkar fortjener at nævnes, en dyb, rigt dekoreret skål fra V endsyssel (72, 74) og en stor fodskål af hidtil u k en d t art, fra en tidligere o m talt jordgrav på E sbjerg-kanten (197). Endelig er der et af krigsårenes m osefund, som om sider behandles (23, se også Skalk 1964:5); i sin tid var gem t et fyldigt sæt værktøj af vejen, bestående af 13 benm ejsler m ed for
skellig udform et æg, to flintm ejsler, benknive etc. I artiklen er også om talt praktiske forsøg, som viser, at sådanne m ejsler h ar været fortrinlige til m ange slags tøm m erarbejde.
E nkeltgravskulturerne: der er grund til at pege p å en ra p p o rt om udgrav
ning af nogle høje ved Bram m inge (10), fordi der blev gjort nogle vigtige iagt
tagelser om kring gravene. A n d re gravundersøgelser er k o rt om talt (198, 206);
den sidste er særlig betydningsfuld, fordi der for første gang herhjem m e k o n stateredes tidlige enkeltgrave uden høj; m an regnede ellers m ed en gravhøj som fast regel.
I forbindelse m ed disse k u ltu rer m å gøres opm æ rksom p å M ats P. M alm ers disputats »Jungneolithische Studien« (L und 1962), der ganske vist h ar den svensk-norske stridsøksekultur (bådøksekultur) til em ne - herunder de b o rn holm ske forekom ster - , m en som indgående diskuterer forholdene om kring jysk enkeltgravskultur. V æ rket er nok lovlig specielt for de fleste af F o rtid og N u tids læsere, m en fagets folk kom m er i frem tiden ikke uden om det. D et kan nævnes, at en af dr. M alm ers hovedteser skal udtrykkes således, at de fo r
skellige enkeltgravs- eller stridsøksefolk ikke er indvandret, m en er udviklet i hvert enkelt land af ældre, neolitiske folk. Så nu bliver der igen uro om kring dette næsten klassiske stridsspørgsm ål.
3 33
Den grubekeram iske ku ltu r er kun om talt i eet vigtigere arbejde, hvor O. M arseen frem lægger beretning om de to hidtil bedste bopladsfund h er
hjem m e, begge undersøgt af ham selv (139). V ed Sm edegård, N ø rre T ran d ers, øst for Å lborg, er der fundet en tidlig boplads m ed m ange skår af grove lerk ar - desvæ rre kun bevaret i sm åstykker - sam t en m ængde flintsager, bl.a. 110 af denne kulturs særlige pilespidser. D en anden plads er fra Livø, ligeledes i L im fjorden, og er noget yngre, således at de to fund supplerer hinanden. Sam m en m ed M arseens tidligere beskrevne boplads fra Selbjerg på Ø land h a r vi fået en reel m ulighed for at kom m e videre m ed k endskabet til disse gådefulde stenalderfolk. P å den anden side er de de eneste fund af b e
tydning siden 1950, så vi kan bruge m ange flere. D et er så m eget vigtigere, som der h ar væ ret fø rt en ret livlig diskussion om sam m e kulturgruppe i vore nordiske n abolande gennem de senere år.
Sen-neolitisk tid var sat under debat på det nordiske arkæ ologm øde i U pp- sala 1963 (27), u den at der kom m eget ud af det. A f nyt m ateriale er der kun grund til at nævne et p a r hellekister (68, 189), og et nyt tilfælde af ligbrænding (149). D ette særlige problem h ar væ ret behandlet i større sam m enhæ ng i et tysk arbejde (Th. Voigt i Jahresschrift f. m itteldeutsche V or- geschichte 47, 1963).
Bronzealder
T o større arbejder er nyttige at sam m enstille. D ocent E . A n er (13) beh an d ler de økser, som fra gam m el tid kaldes celte, dog k u n de tidlige form er.
Alle sam lede fund fra D an m a rk afbildes gennem tegninger af m eget høj kva
litet. I n oterne får vi at vide, at arbejdet er et led i en system atisk b eh an d ling af hele æ ldre bronzealders fundstof fra D an m ark og om liggende lande;
operationen er sat i gang (og snart afsluttet) m ed en indsats af frem m ed a r
bejdskraft og m ed bevillinger, der k an vække til eftertanke. A fhandlingen om de om talte bronzeøkser er bare en forpostfæ gtning. H ero m er det tilstræ kke
ligt at rap p o rtere, at den gam le opfattelse af en gradvis udvikling fra tidlige økser m ed skaftrand næ ppe k an opretholdes, at prod u k tio n en af nordiske celte antagelig begynder noget senere end hidtil antaget, og endelig at lokale væ rk
steder stadig tydeligere aftegnes i fundstoffet. M ed denne slags redskaber h ar sjæ llandske bronzestøbere - som p å talrige andre felter - været førende og toneangivende. D e tidlige serier h a r et m ere individuelt, ofte et m ere k u n st
nerisk præ g end de yngre ræ kker af celte, der bliver stadig hyppigere (og kedeligere), jo længere m an kom m er frem i bronzealderen.
P å baggrund af det næ vnte initiativ bø r H en rik T h ran es sam lede b e h an d ling af de ældste fund af im porterede m etalkar i dansk bronzealder (210) og sam m e forskers øvrige studier (2 0 7 -1 1 ) frem hæves. Sam m en m ed de i sidste oversigt om talte arbejder viser de, at vi selv er godt m ed, om end il
lustrationerne er m ere beskedne. T h ran e h ar denne gang behandlet et af de vanskeligste problem er inden for æ ldre bronzealder, nem lig de første drevne bronzekar og deres forbindelse m ed udenlandske fund. F o r første gang er fund
stoffet frem lagt på tilfredsstillende m åde og m ed det nødvendige kendskab til udlandets m ateriale. A lle stykkerne synes at stam m e fra m ellem europæ iske væ rksteder, selv den enestående skål fra Ø sterm arie på B ornholm , der af m ange h ar været opfattet som nordisk.
A rbejdet om de første bronzebidsler (211) er bygget tilsvarende op. M ed udgangspunkt i et nyt og m eget vigtigt depot fra Sæsing i V endsyssel (se også 66) behandler T h ran e en ræ kke indførte hestebidsler - eller rettere de bevarede dele - og beslag, som m ed sikkerhed kan sættes i forbindelse med vogne. M ed støtte i et m eget om fattende stof fra næ sten hele E u ro p a fastslår forfatteren da, at brugen af køreheste og vogn først bliver kendt et godt stykke ind i bronzealderen og k lart senere end den åb en b art ren t kultiske brug af køretøjer, som bl.a. solvognen vidner om. F o r de fleste læsere h er
hjem m e er arbejdet nok noget svært tilgængeligt, m en så meget nyttigere for fagets folk.
Em nem æ ssigt beslægtet er et enestående fund fra T obøl i Sydjylland (80, 207), hvor et fire-eget m iniature-hjul af bronze v ar nedlagt i en egekiste-grav i kan ten af »Storehøj«. H julet er af sam m e art og alder som solvognens, blot noget større og tilm ed fint orn am en teret på begge sider; sandsynligvis h a r det h ø rt til en lignende vogn. G raven var iøvrigt rigt udstyret, m en blev uhel
digvis truffet ved jordarbejde og først ti år senere gjort til genstand fo r re
gulær undersøgelse, således at det tem m elig usædvanlige udstyr blev m ere øde
lagt end nødvendigt. B landt de fordum s k o stb arh ed er er således en perle af jet, der m å stam m e fra E ngland (den første i sin art i hele N orden), og en sm ykkenål fra det østlige M ellem europa.
O verraskende v ar også en stenkiste m ed bræ ndte ben, fra enten sen ældre eller begyndelsen af yngre bronzealder (132). D en blev fundet i »Hvilshøj«
ved K arby p å M ors og så først ganske ordinæ r ud. M en tak k et være en fo r
stående lokalm useum sleder blev den undersøgt omhyggeligt, og det viste sig, at en klum p m ed organisk m ateriale indeholdt et h årn et m ed tilhørende valk og snore i stil m ed de kendte fund fra B orum E shøj og Skrydstrup. V ed det nye fund var det tydeligt, at hele den kom plicerede frisure h a r været ned
lagt som gravgave - den døde var jo bræ ndt. U n d er sin behandling af fundet h ar L om borg gjort den nye og overraskende iagttagelse, at også E gtved-pigen havde fået et fint flettet h årn et m ed sig i graven. Selv virkelig vel gennem arbejdede fund k an skjule nye enkeltheder. T ilsam m en viser de nu fire fund af sådanne net, at håropsæ tning også i bronzealderen var et alvorligt og tid tagende problem .
D e øvrige b ro n zealderarbejder b estår enten i m eddelelser om nye fund, rap p o rte r om større arbejder eller k o rte beskrivelser af enkeltheder. D et er allerede nævnt, at d er også i ud lan d et er en stor interesse for dansk b ro n ze
s« 35
alder, og at en ræ kke kolleger direkte arb ejd er med vort m ateriale. N år det sker i form af sam m enfattende studier, hvor nordiske og udenlandske fund be
handles un d er eet, kan m an kun hilse et sådant initiativ velkom m en; det sva
re r nøjagtig til danske forskeres m etoder, som det bl.a. er refereret i de fore
gående afsnit. A f særlig interesse er foreløbige m eddelelser om ældre bronze
alders sværd (166) - hvor der igen peges p å lokale skoler eller væ rksted- g rupper - og om en række problem er vedrørende overgangen m ellem ældre b ronzealders to hovedafsnit (12). F ra engelsk side foreligger en nyttig oversigt over de store, drevne skjolde fra yngre bronzealder (44), og der er nye b i
d rag til diskussionen om kring de m ærkelige krum svæ rd fra tidlig bronzealder (63, 83). Endelig b ø r der henvises til en m eget kyndig redegørelse for tek
niske problem er om bl.a. solvognen, m uliggjort ved undersøgelser efter det både tragiske og heldige »attentat« i decem ber 1960 (58).
B landt depotfundene m å nævnes noget så sjæ ldent som en ny lur (34). D er er i dette århundrede kun frem kom m et m indre stum per af disse m ærkelige m usikinstrum enter; endda er det ikke m ed fuld ret, at man kan betegne fu n det som nyt, idet et stykke af røret fra vistnok sam m e lur h a r væ ret kendt i m ange år. Af m ere usædvanlig art er den sam ling af 47 bronzer (spyd
spidser og økser), som tilfældigt kom for dagen ved en regulæ r udgravning (28); fundet behandles næste gang. D et ligeledes usædvanlige fund fra Sæsing er om talt ovenfor. Endelig h ar Vendsyssels H istoriske M useum fået to fine bronzesvæ rd, det ene af herhjem m e u kendt type (66).
Som sædvanligt foreligger der beretning om en ræ kke gravfund, de fleste af m ere alm indelig art (68, 72, 167, 198, 206). 1 E sbjerg M useum s nye års
beretning (133) om tales et fund m ed to flintdolke og en desvæ rre stæ rkt øde
lagt ravperle af en herhjem m e hidtil ukendt slags, muligvis indført fra Syd
tyskland eller E ngland. R ent bortset fra at intern atio n al forskning vil interes
sere sig for stykket, er der lidt underligt i den tanke, at der er kom m et frem m ede ravsm ykker til Jylland, m åske endda lavet af oprindelig jysk rav. - V ed S tubberup på L olland (131) er undersøgt en usædvanlig dobbeltgrav fra tidligste bronzealder, m ærkelig ikke blot gennem sin form , m en nok så meget ved de vidnesbyrd om m enneskeofring, som udgraveren m ente at kunne iagt
tage.
O gså bopladsfund er repræ senteret, idet S. G regersen (81) gør udførligt rede for sine og andres fortjenstfulde undersøgelser af affaldsgruber, ildsteder og andre spor efter u d strak t bosættelse om kring Skam lebæk i N ordvestsjæ lland gennem yngre bronzealder.
F'ørromersk jernalder
Bogen om førro m ersk jernalder i Syd- og M idtjylland (20) h ar væ ret om talt udførligt for tidsskriftets læsere (bd. X X I, 452); hvis m an af denne grund sprang forbi den - og lignende større arbejder - ville en sam let oversigt over
arkæ ologisk virke, som det afspejles p å tryk, nok få lidt slagside. I nævnte bog fremlægges godt et halvt hundrede bopladsfund, den største tuegravplads fra dansk om råde (Å rre), og endnu en ræ kke gravfund, alt m ed de nød
vendige illustrationer. F o rm ålet er at begrunde en inddeling af oldsagsm ateria
let fra hele perioden i kronologiske grupper, vel at m ærke den deling i fire perioder, som i over ti år h ar været brugt af nogle, m en uden tilstrækkelig underbygning. K un i det sydlige og m ellem ste Jylland har m an fund, som ud fylder hele tiden mellem bronzealderens afslutning ca. 500 f.K r. og rom ersk jernalders begyndelse om kring år 0; den her dokum enterede kronologi skal k unne gælde de om liggende lande, hvor m an i m ange å r h ar bakset m ed et genstridigt fundstof uden at nå overbevisende resultater. På et sådant, sikrere kronologisk grundlag kan m an gå videre og undersøge, hvorvidt de mange djærve, kulturhistoriske teorier, som hele den førrom erske jernalder er fuld af, stadig k an bruges. Og det kan knibe.
Iøvrigt gem m er der sig i nogle af de sm å m eddelelser særdeles vigtige fund og iagttagelser. V ed fortsatte gravninger i Illerup Å dal næ r Skanderborg er truffet en m ærkelig offerplads fra denne del af jernalderen. V ed Foerlev N y
mølle (6) fandt H arald A ndersen ude i m osen rester af sm å stenbunker, knuste lerkar og nogle træ sager (noget så m ærkeligt som ski var m ellem dem ). Delvis un d er en af stendyngerne lå en næ sten tre m eter lang, tvedelt egestam m e, rå t afskåret i begge ender, m en med nogle få snit, der sam m en m ed n a tu r
form en m ere end antyder, at den slanke stam m e er blevet til en kvindefi
gur, m åske en gudinde. Tillige m ed nogle få danske og holstenske træ figurer, i reglen m ed flere detailler, skal det nye fund tolkes i retning af det reli
giøse, som levn af ellers ukendte riter.
E t andet bidrag i Skalk (29) bringer os ind p å livet af den tids m enne
sker. V ed gården G røntoft i V estjylland er afdæ kket planen af en hel landsby, hvor en enkelt fase - den ældste - kunne udskilles, således at vi for første gang herhjem m e får en forestilling om et sådant sam funds størrelse. Tæ t om sluttet af en kraftig indhegning lå tolv større og m indre huse. N ogle var re
gulære gårde af den velkendte slags m ed beboelse i den ene ende og stald i den anden; båseskillerum m ene tegnede sig k lart i undergrundens sand og grus, så m an kunne tælle, hvor m ange større dyr de enkelte stalde var indrettet til. F o r gårdenes vedkom m ende blev det m ellem ti og tyve dyr, sikkert køer.
E n anden gruppe huse havde kun plads til 3 - 4 dyr hver, og atter andre havde slet ikke haft nogen besætning. M ed andre ord tegner sig billedet af et sam fund m ed lignende opdeling i klasser som senere tiders gårdm æ nd, husm ænd og jordløse, blot at m an her i jernalderlandsbyen kun k an udtale sig om for
skel i størrelsen af besætning. Siden da er udgravningerne fortsat, således at der næste gang kan m eldes om flere nyheder, idet landsbyens forgæ nger afdække- des i 1964 og 1965.
G røntofts je rn ald erm ark er h ar været små, firkantede jordstykker indram m et af lave volde; de sidste rester blev opm ålt så sent som 1934 af G udm und
37
H att. Siden denne forskers pioner-indsats er der ikke p å tryk frem kom m et noget af betydning om dem, selv om det ikke er nogen hem m elighed, at der er indsam let et stort og vigtigt m ateriale, som hidtil blot er om talt ganske kort, bl.a. i flere håndbøger (35, 200 s. 65 m .fl.). H elt overraskende har det vist sig, at der er m ange flere m uligheder. Den svenske geograf N. R.
Jean sso n (102) h a r studeret flyvefotografier fra især H im m erland og her fun
det u d strak te forekom ster af je rn a ld e rm ark e r p å jord. der atter e r taget under plov, m en hvor de gam le m arker under ganske særlige forhold træ der tydeligt frem (jfr. 89).
H er er virkelig noget at gøre, og det er ingen undskyldning, at m an fra dansk side synes at have u ndervurderet de m uligheder, der ligger i brug af luftfotografering i arkæologiens tjeneste. V ore hidtidige eksperim enter har væ
ret alt for beskedne.
V ed N ørre Sandegård nær G udhjem blev om kring 1950 undersøgt 500 b ra n d p letter fra ældre jernalder (22). Det er den første gravplads af den art, der er fuldstæ ndigt udgravet, således at man ikke bare får rede på den gamle bebyggelse, m en k an bruge m aterialet til de igangværende, kronologiske stu dier over den førrom erske periode i hele N ordeuropa, et felt, hvor man især fra svensk og tysk side arbejder m ed stor energi (se således den vigtige sam m enfatning R. H ach m an n , Die C hronologie der jungeren vorrom ischen Eisen- zeit. (41. B ericht d. R om . — G erm . K om m ission 1960), hvor også dansk m a
teriale behandles indgående). V ed alle disse studier spiller B ornholm en særlig rolle; nu kan m an altså møde m ed nye resultater fra dansk side, idet Nr.
S andegård-pladsen tydeligt angiver tre forskellige perioder i yngre førrom ersk tid. I artiklen er de vigtigste oldsags-typer afbildet, og der fremlægges ud
bredelseskort for hele gravpladsen.
De øvrige bidrag om førrom ersk jern ald er kan om tales kort, således en hustom t (65) og et par sene gravfund (168, 218). O m G u n d estru p -k arret - et stående em ne i vore oversigter - er der nye, m en ikke afgørende bidrag (82, 181), selv om K lindt-Jensens bog er en fortræffelig orientering i em net (109). Læ sere m ed interesse for kim brerne kan henvises til en ny, filologisk behandling af spørgsm ålet om deres hjem sted (142); problem et er nemlig knap så enkelt, som de fleste herhjem m e forestiller sig (jfr. også 226).
R o m ersk jernalder
D er er som sædvanligt en strøm af nyt m ateriale eller nye studier fra de fire første årh u n d red e r af vor tidsregning, hovedsagelig dog i form af korte rap p o rte r eller foreløbige notitser.
Af bopladser m å nævnes en vigtig plads ved V estervig kirke (8, 180), ligesom der er fornyet om tale af E sbjerg-egnens brolagte stalde (196). V en d syssels H istoriske M useum h ar undersøgt et p ar hustom ter (69, 73), hvoraf den ene å b en b art havde haft en underjordisk løngang.
G ravfund er rigt repræ senteret. D er er foreløbige rap p o rter om fortsatte undersøgelser på nogle m eget store gravpladser, således den bornholm ske Sluse
gård (92, 93). H er h a r m an i flere tilfælde k o n stateret, at en grav h ar væ
ret dæ kket m ed en båd - hel eller halv - og anbragt med kølen i vejret.
Selv om der kun var svage aftryk tilbage, m ente udgraveren at kunne be
stem m e nogle af dem som 4,6 til 6 m lange både, hvis planker ligesom H jortespring-båden havde været syet sam m en. G ravene er dateret til ældre rom ertid. Flere oplysninger om denne vigtige iagttagelse m å im ødeses med stor opm æ rksom hed.
O gså fra den fynske plads M øllegårdsm arken (1 -3 ) er der lovende nyt, bl.a. om rigt udstyrede grave med indført rom ersk keram ik og andre sjælden
heder. F ra H jørring h a r m an ikke blot de sædvanlige m eldinger (6 8 -7 2 ) h e r
iblandt en rigt udstyret, stensat grav (67), hvor bl.a. hentedes prøver af den særlig fine V endsyssel-keram ik. D er er også en plads, som kræ ver særlig om tale, nem lig G ju ru p (70), hvor heldige forhold bevirkede, at m an kunne af
dæ kke et stort areal fuldstændigt. D et var lidt af en overraskelse, at pladsen bestod af m indst 39 simple træ kister uden stensætning, m en bare tre af de m ere kendte, stenbyggede anlæg, der i enhver håndbog figurerer som norm al- typen i denne del af landet. H er er en revision nødvendig. T ilm ed lykkedes d et Palle Friis at påvise en ræ kke nye enkeltheder i konstruktionen (telt
form ede dødehuse over en ræ kke grave). - D e m ere sjældent forekom m ende erave fra yngre rom ertid er repræ senteret ved k o rt om tale af henholdsvis L undegårde, Nøvling (140), hvor der bl.a. fandtes en stor sølvfibula med ru n e
indskrift (143), og af fund fra E sbjerg-kanten (198). M en det bør huskes, at denne periode også er rigt repræ senteret på Slusegård og M øllegårdsm arken.
M osefund spiller en stor rolle som kildem ateriale i jernalderen. Det allerede sidste gang om talte våbenfund fra Ejsbøl ved H aderslev er nu gravet færdigt (2 3 1 -3 2 ) og h ar vist sig at være blan d t de største og væ rdifuldeste i sin art. G anske særlig må m an beundre de pragtfulde svæ rdskede-beslag og rem spæ nder af sølv, der hø rer til fundets yngste dele, og som er frem stillet i 5. årh. Den foreløbige redegørelse for gravningen giver sam m e resultat som U lerup-fundet, at der er tale om m indst to nedlæggelser, som er klart adskilt i tid. D en nyere opfattelse af alle de store våbenfund som blandede er så
ledes blevet sm ukt bekræftet. - I den forbindelse bø r henvises til nogle vig
tige specialarbejder om de ældre fund, således bidrag til opfattelsen af N y
dam -båden (234, jfr. 45, 1 17), krigsbuerne fra N ydam (30), pilene fra sam m e fund (169) og endelig om T horsbjerg-fundets enestående dragtstykker (86, jfr. 87); sidstnæ vnte arbejde er et vigtigt supplem ent til M argrethe H alds fo r
tjenstfulde studier over jernalder-tekstiler.
A f anden art er fundet fra V alm ose ved Rislev på Sjælland (64, 147, 214).
U nder sidste krig undersøgte Johs. F erd in an d en mærkelig sam ling af dyre- knogler og andre sager, der hurtigt opfattedes som levn fra en fordum s offer
plads. På privat initiativ, om end m ed en vis støtte fra fagfolk, reddedes et
39
værdifuldt m ateriale, som nu efter sm ukt sam arbejde mellem arkæologi, m ose- geologi, zoologi og antropologi kan fremlægges. D er er tale om det vigtigste fund i sin art, og det belyser m ange af de spredte iagttagelser, der blev gjort under den tids forcerede tørvegravning, m en som der ikke blev lejlighed til ordentlig at efterprøve. Det drejer sig om et ca. 60 m 2 stort om råde i m o
sen, der p å fundets tid (4. årh.) henlå som en elle- og pilesum p, og som tidvis var tilstræ kkelig fast til færdsel. H er blev udlagt større og m indre træ stykker, spredte sten, enkelte redskaber, et lerkar, m en først og frem m est knog
ler af dyr og m ennesker. D er var således rester af syv okser, der har været slagtet og sikkert spist, idet m ange knogler var m arvspaltede. Dele af fem får og nogle svin vidner om en lignende frem gangsm åde, hvorim od tre hunde blot h a r været aflivet og henlagt på pladsen. Af ganske særlig interesse er resterne af tolv heste; af de elleve fandtes kun flere eller færre dele af hoved, fø d der og hale m en intet m ere. I flere tilfælde var kranium og fodknogler ned
lagt tæt sam m en og ikke bru d t itu. hvad der h ar fået U lrik M øhl til at for
m ode, at også hestens skind kom m ed i m osen. D et er disse iagttagelser mere end et ofte om talt fund fra B ornholm , der d o k um enterer en religiøs handling, hvis spor er genfundet fra M ellem europa til C entralasien; de vestlige fund er forklaret som en påvirkning, der kan føres tilbage til østlige rytternom ader. - F u n d et af m indst fire m ennesker, der er dræ bt og derefter udlagt i mosen (uden at være spist) afrunder billedet af en særpræget kultplads, hvor regel
mæssigt tilbagevendende offerhandlinger h ar fundet sted.
Vigtig er også oldtidsvejen fra Broskov i Sydsjælland (123), den absolut bedste og fineste vej, der hidtil kendes fra jernalderen, og som er dateret til om kring rom ersk tid. E fter store arbejder er undersøgelsen sluttet, vejbanen og noget af den m iddelaldervej, som er anlagt delvis hen over den, frilagt og gjort tilgængelig; den er virkelig et besøg værd. O m em net oldtidsveje fin
des forøvrigt en række nye og værdifulde oplysninger i en af turistforeningens årbøger (124).
Endelig bør der gøres opm æ rksom p å et emne, som lejlighedsvis giver an
ledning til m egen diskussion, nem lig den rom erske eksport til D anm ark. F o r
uden nogle betragtninger over problem et i al alm indelighed (111) foreligger en nyttig oversigt over m essingspande af den såkaldte H em m oor-type (62) foruden en sam let behandling af de rom erske m øntfund fra Jylland (16);
sidstnæ vnte arbejde er en fortsæ ttelse af tidligere arbejder fra øvrige lands
dele. Så er der korte m eddelelser om nye fund (1, 3, se også Skalk 1962:3), hvor en provinsialrom ersk lerskål m ed frem stilling af nogle fra R hinegnene kendte vej-gudinder står i særklasse. Endelig giver et p a r sm å skår af be
slægtet, rom ersk keram ik påny den virkelig m orsom m e oplysning (75), at vore berøm te sølvbægre fra H oby var så beundrede i oldtidens R om , at man h er havde taget direkte aftryk af dem for at kunne bruge m otiverne ved frem stilling af billedprydede lerkar.
G erm ansk jernalder
B ortset fra det allerede næ vnte fund fra E jsbøl m ose kan kun få og spredte iagttagelser rapporteres denne gang, skønt m an ved, at der er store gravninger og studier i gang. F ra en af disse pladser, D rengsted i Sønderjylland, er om talt et mærkeligt lerkar, hvor m an h ar indsat en glasstum p som »rude« i bunden (224). Nye fund består i et rigt dekoreret bronzespæ nde fra Ålborg, hørende til i periodens slutning (175), og en m ærkelig kniv eller skraber af ren tak (128), som sikkert stam m er fra N orge. Begge stykker er tilm ed for
synet med runeindskrifter (144, jfr. Skalk 1965:2). I den forbindelse m å henvises til H arry A ndersens værdifulde arbejde om guldhornsindskriften med udførlig diskussion af m ange års filologisk forskning (9). (Om guldhornene se også 184).
D er er dog et p a r udenlandske arbejder, som berø rer dansk m ateriale på flere punkter, nemlig Sonia C hadw ick H aw kes’ inspirerende afhandling om tidlig dyreornam entik i Sydengland og dens næ re sam m enhæ ng med tilsvarende danske arbejder (A rchaeologia (L ondon), vol. X C V III, 1961), M årta Strom - bergs disputats om germ ansk jernalder og vikingetid i Skåne (U ntersuchungen zur jiingeren Eisenzeit in Schonen. L u n d 1961) og M ats P. M alm ers på flere om råder vigtige bog (M etod-problem inom jårnålderns konsthistoria. Lund
1963).
V ikingetid
E n ræ kke bredt anlagte bøger er allerede om talt i begyndelsen af forelig
gende arbejde, og der k an yderligere henvises til nyttige oversigter (32, 135).
M en der er skrevet m eget mere, både om store m onum ent-grupper, aktuelle problem er og om nye em ner. Lad os starte m ed nogle m ere velkendte stikord.
Lejre: M arkarbejdet går støt videre, m en m an finder stadig kun levn fra vikingetid, senest en smed, der var gravlagt m ed sit værktøj (7).
L indholm : H e r m å m an nøjes m ed at afvente m ere udførlige arbejder;
Å lborg M useum s vejledning (137) tæ ller ikke rigtigt med.
Jelling: E jn ar Dyggves posthum t udgivne arbejde (60) er ikke blot en rigt illustreret vejledning til selve m onum enterne, m en en sam m enfatning af de resultater, som tyve års arbejde førte frem til. Bogen m ark erer også p å anden m åde et skel i forskningen her, idet nye undersøgelser ved et tilfælde blev indledt sam m e år, som den udkom ; m ere herom næste gang.
Trelleborg m .v.: B ortset fra m indre bidrag (116, om F y rk a t 156) h ar pro blem erne om kring hele denne type af vikinge-borge været drøftet påny af O laf O lsen (160, 161) og i Vilh. la C ours studie (46), der er trykt som exkurs til andet bind af m onografien over danske voldsteder, naturligvis i anledning af Aggersborg. Borgtypens historiske og bygningsm æssige forudsæ t
ninger gennem gås her; den historiske baggrund m å være Svend Tveskægs forsøg
41
på og endelige erobring af E ngland 1013. K endte og ukendte »Trelleborge« - især savnes et fra Skåne - h ar været træ ningslejre og kaserner for kongens hær. De skabes og anvendes med det ene for øje. P å dette om råde er der næ sten enighed hos O laf O lsen og Vilh. la C our. Den bygningsmæssige fo r
udsæ tning ligger efter sidstnæ vnte rent geografisk næ rm ere, end de fleste h ar forestillet sig; på nedre-sachsisk, frisisk og nordisk grund brugte m an i de foregående å rh u n d red er at bygge befæstede anlæg m ed ringform ede, ofte træ- forstæ rkede jordvolde, ligesom m an i N orden k endte husform en med de svære, buede langvægge. V ed danskekongens stort organiserede foretagende sættes da disse gam m elkendte form er fo r fæstningsanlæg og husbyggeri i system, m åske også under påvirkning af ældre, rom erske lejre, som vikingerne havde lært at kende på deres talløse togter m od vest og syd. E fter denne opfattelse vil m an således søge forgæves efter et direkte udenlandsk forbillede for T relleborg- typen m od øst som i vest; den er ganske enkelt skabt i D anm ark.
Skuldelev: U ndersøgelsen af de tidligere påviste skibe, som m ed deres sten
last dannede en spæ rring i R oskilde fjord, gennem førtes 1962 m ed en frem ragende arbejdsindsats og ikke ringere resultater (48, 49, 51, 1 5 7 -5 9 , 1 6 2 -6 4 ).
D er var fem skibe på pladsen (og flere endnu adskillige andre steder (229));
de er antagelig sæ nket engang snart efter å r 1000. Selv om vi blot h ar fået rent foreløbige rap p o rter, h a r C rum lin-P edersen kun n et k arakterisere et af fa r
tøjerne som et lille handelsskib, et andet som et godt 20 m eter langt krigs
skib (m ed sam m e antal årer som G okstad- og O seberg-skibene i N orge), to som stø rre handelsskibe, m edens m an endnu ikke tø r sige noget om det sidste (se skitser 159). N ogle var udm æ rket bevaret og vil kunne genopstilles, når den lange og besværlige konservering er til ende, og m an har fået rejst den nye skibshal ude ved Roskilde. Hele arbejdet betegner noget af det vigtigste, der er sket inden for dansk arkæologi i de senere år. (O m vikingeskibe se iøvrigt 45, 50. 233).
Å rhus: E n undersøgelse på tø rt land bør betragtes med sam m e opm æ rk
som hed. F o r første gang herhjem m e er en by-udgravning nået ned i sikre vi
kingetids lag. D et skete ved Forhistorisk M useum s stort anlagte og vel af
sluttede gravning i Å rhus (5, 47, 115), der jo rangerer blandt de første byer i det nuvæ rende D an m ark (192). Vi h ar denne gang kun fået de første rap p o rter, m en de er så lovende, at også den undersøgelse kan betegnes som skelsæ ttende i dansk forskning. Problem et er aktuelt h er som i vore nabo
lande, ja det var em ne for et sym posium i Visby 1963 (39, 135).
H edeby: Ny, vigtigere litteratur bør nævnes, skønt vi er hinsides den n u værende, politiske grænse. D er foreligger en stor, revideret oversigt af professor H erb ert Jan k u h n (H aithabu, ein H andelsplatz der W ikingerzeit. 4. A uflage.
N eum iinster 1963) og en m indre, m en ligeledes anbefalelsesværdig på dansk (T horkild R am skou, H edeby, vikingetidens internationale handelsby. (Søndags
universitetet, bd. 18), K øbenhavn 1962). På det ovenfor næ vnte Visby-sym - posium (jfr. 39) blev H edeby og især dets ældste historie drøftet, og det kan
nævnes, at de arkæologiske udgravninger genoptoges i stor skala 1962 (se Zeitschr. G esellschaft f. Schl.-H olst. G eschichte 87, 1962, 9 - 3 5 ; jfr. Skalk 1963:
2). Foreløbige rap p o rte r vil frem kom m e i tidsskriftet O ffa (bd. 2 4 /2 5 , 1965).
E n d n u m ere er værd at om tale. F o r at vende tilbage til fartøjerne, har vi en ny bådgrav, blot tem m elig beskeden i forhold til Ladby. V ed Flintinge på L olland udgravedes en kun fem m eter lang, klinkbygget båd, hvori en m and var gravlagt. Desværre er anlægget forstyrret ved en yngre grav. D et er endnu ikke røbet, om den nye bådgrav er fra vikingetid eller lidt ældre (2 0 2).
V ed H arrevig i Salling h ar m an undersøgt to såkaldte »naust« (170), d.v.s.
overvintrings-bygninger for langskibe fra enten vikingetid eller tidlig m iddel
alder. Sådanne tom ter er kendt fra Norge, m en hidtil ikke fundet her i lan det. - M åske hø rer en snorestram m er af hvalben fra V endsyssel (74) også til et skib; stykket er i hvert fald det første i sin art herhjem m e.
E t ældre gravfund fra Lim fjordens bred (m ed m ønter og sm ykker) synes hidtil at have været overset (176). E n m ere usædvanlig vikinge-grav lå under kirken i H ørning (121). F o ru d for den nuvæ rende stenkirke h ar her stået en træ kirke - antydet allerede gennem det gam m elkendte fund af en dyre- p rydet egeplanke - og ved restaureringen kom dens plan m ed både skib og kor nok så nydeligt frem . M en endnu mere: træ kirken h a r væ ret lagt oven på en udjæ vnet gravhøj, hvis plankebyggede kam m er kom til at ligge under skibets vestende. G raven h ar været anlagt for en kvinde, hvis sølvindvirkede dragt og øvrige udstyr kun var bevaret i fragm enter; et fint forarbejdet, lavt træ bord m ed et indført bronzekar var blandt det m ærkeligste. D er v ar dog tilstræ kkeligt til at fortælle, at graven næppe h ar væ ret ret meget æ ldre end træ kirken. V ar den gravlagte kristen, eller havde hun den gamle tro? Ingen h ar endnu kunnet sige det.
D er er også nyt fra helt andre jagtm arker, de stil- og kunsthistoriske studier, der er en vigtig side af vikingetiden som emne. Den engelske forsker D avid W ilson behandler indgående et af vore pragtstykker, sølvbægeret fra Fejø, på bred, europæ isk baggrund (228). M edens m an tidligere betegnede det som et engelsk arbejde, påviser W ilson i overensstem m else m ed nyere tyske arkæ olo
ger, at stilen ganske vist er stæ rkt påvirket herfra, m en at stykket sam m en m ed en ræ kke lige så frem ragende m etalarbejder er blevet til inden for det karolingiske rige, vist i det sydlige M ellem europa og i tiden ca. 7 5 0 -8 0 0 . Fejø-bæ geret er først nedlagt i vikingetid og hører til en lille serie skattefund, som her for første gang behandles i sam m enhæng.
Samme stilhistoriske baggrund h a r R am skous vigtige studie - eller skitse, som forfatteren selv kalder den - over »stil F« (174). D et viser sig, at Fejø- karrets rige dekoration genfindes i lidt æ ndret form på en lille ræ kke n o r
diske arbejder, således at m an her om kring år 800 k an tale om en direkte påvirkning af nordisk dyreornam entik. E t af udgangspunkterne er et nyt bronze- beslag fra H im m erland, som er tydet og bestem t m ed stor skarpsindighed. -
43
E t lille, ikke uvigtigt bidrag til den senere vikingetids ornam entik (Jellinge- stilen) har sit udgangspunkt i et spænde fra H edeby (37).
V edrørende de store sølvskatte kan blot m eldes om et enkelt nyfund, der til gengæld synes at kom m e i flere om gange (1 4 5 -4 6 ).
Endelig bør der gøres opm æ rksom på en virkelig m orsom iagttagelse ved
rørende de skræ m m em asker, der findes p å runesten og andre genstande (57).
I flere tilfælde er det lykkedes at tegne m ønstret ud og få en rigtig m aske frem , som m an kan tæ nke sig anbragt p å m ennesker eller gudebilleder. M en m an kom m er hurtigt ind p å det rene gætteri, n år m an prøver at forstå, hvad sådanne m asker skulle bruges til.
Endelig er der grund til at pege på nogle em ner, som rent praktisk ikke h ar kunnet indpasses i de ovenstående rubrikker. For jernalderen som helhed er der nogle vigtige studier over og forsøg med udvinding af jern udført i sam arbejde mellem tekniske videnskaber og arkæologi (199, 2 2 0 -2 2 ); arb ej
det er i fuld gang, m en et første, vigtigt resultat består i et helt nyt billede af selve jernudvindingen, støttet i en ræ kke vel udførte og ligefrem spændende forsøg.
Det er ligeledes forsøgene, der præger H ans-O le H ansens arbejde m ed re
k o n stru k tio n er af oldtidens og især jern ald eren s huse (9 4 -9 5 ; om husbygning se også 186). Siden de første eksperim enter h ar hele denne virksom hed taget fart, og det er vel ikke urim eligt at vente interessante nyheder i de nær
m este år fra det nye H istorisk-A rkæ ologiske F orsøgscenter i Lejre.
Fælles for hele oldtiden er vore husdyrs ældste historie. O m dette vigtige em ne er der skrevet dels i populæ r form (53), dels i m ere specielle artik ler (5 4 -5 6 ). - Ja. det b ø r også nævnes, at der foreligger nogle bidrag om videnskabelig m etode, dels i forbindelse med en diskussion om arkæologisk udgravningsteknik (223) og dels i form af en kort, m en yderst instruktiv oversigt over en ræ kke naturvidenskabelige hjælpe-fag (179). Ø nsker man m ere besked, k an der henvises til en lidt æ ldre oversigt, der er holdt i sam m e letfattelige sprog, og som burde have væ ret nævnt sidste gang (G ad Rausing:
A rkeologien och n aturvetenskaperna. L und 1958).
Litteraturliste
1. A lb r e c ts e n , E rlin g : N y e f y n s k e im p o r tf u n d f r a d e n r o m e r s k e j e r n a ld e r . F y M i 1 9 6 1 , 1 2 5 - 4 1 .
2. - S læ g t e f te r s læ g t [ je r n a ld e r s g ra v p la d s ]. S k a lk 1 9 6 1 , n r. 2, 1 2 - 1 5 . 3. - G r a v 1 6 8 7 [ro m . j e r n a ld e r ] . F y M i 1 9 6 4 , 1 0 3 - 1 4 .
4 . - F r a V e s tf y n s y n g r e s te n a ld e r . F y M i 1 9 6 2 , 2 0 9 - 2 2 .
5. A n d e r s e n , H a r a ld : B e g y n d e ls e n til e n b y [Å rh u s ]. S k a lk 1 9 6 3 , n r. 4 , 1 3 - 1 8 . 6. A ( n d e r s e n ) , H ( a r a ld ) : H u n e r m o d e r j o r d [ o f f e r f u n d , j e r n a ld e r ] . S k a lk 1 9 6 1 ,
n r. 4 , 7 - 1 1 .
7. - S m e d e n f r a L e jre . S k a lk 1 9 6 3 , n r. 1, 8 - 1 0 .
8. - o g V (o s s), O (lfe rt): B y h ø j [je r n a ld e r s b o p la d s ]. S k a lk 1 9 6 3 , n r. 3 , 8 - 1 1 . 9. A n d e r s e n , H a r r y : G u l d h o r n s i n d s k r i f t e n . Å r b O ld k H is t 1 9 6 1 , 8 9 - 1 2 1 . 10. A n d e r s e n , H e llm u th H .: S lø jfe d e e n k e ltg ra v s h ø je v e d S te jlg å rd . K u m l 1 9 6 1 ,
1 9 - 3 3 .
- se K lin d t- J e n s e n , O le.
11. A n d e r s e n , K n u d : V e r u p b o p la d s e n . E n M a g le m o s e b o p la d s i Å m o s e n . Å r b O ld k H is t 1 9 6 0 , 1 1 8 - 5 1 .
12. A n e r , E .: Z u r B e d e u tu n g d e r W e n d e v o n d e r P e r io d e I I z u r P e r io d e I I I d e r n o r d is c h e n B ro n z e z e it. B e r ic h t iib e r d e n V . I n t e r n a ti o n a le n K o n g r e s s f iir V o r - u n d F r u h g e s c h ie h te . H a m b u r g 1 9 5 8 (B e rlin 1 9 6 1 ), 1 7 - 2 0 . 13. - D ie f r iih e n T iille n b e ile d e s n o r d is c h e n K re is e s . A c ta A r c h X X X I I I , 1 6 5 —
2 1 9 .
14. - D ie S te llu n g d e r D o lm e n S c h le s w ig -H o ls te in s in d e r n o r d is c h e n M e g a lith - k u ltu r . O f f a ( N e u m iin s te r ) 2 0 , 1 9 6 3 , 9 - 3 8 .
15. A r b m a n , H o lg e r : T h e V ik in g s . L o n d o n 1 9 6 1 , 2 1 2 s.
16. B a llin g , J ø r g e n : D e R o m e r s k e M ø n tf u n d f r a J y lla n d . N o r d i s k N u m is m a tis k Å r s s k r if t 1 9 6 2 , 5 - 7 8 .
17. B e c k e r, C . J .: A k tu e lle P r o b le m e d e r T r ic h t e r b e c h e r k u lt u r . B e r ic h t iib e r d e n V I n t e r n a ti o n a le n K o n g r e s s f iir V o r - u n d F r u h g e s c h ie h te . H a m b u r g 1 9 5 8 (B e rlin 1 9 6 1 ), 6 8 - 7 3 .
18. - P r o b le m e d e r n e o lith is c h e n K u l t u r e n in N o r d e u r o p a v o m A n f a n g d e r T r ic h t e r b e c h e r k u lt u r b is z u m A u f t r e t e n d e r S c h n u r k e r a m ik e r . L ’E u r o p e å la f in d e 1’å g e d e la p ie r r e . A c te s d u S y m p o s iu m c o n s a c r é a u x p r o b lé m e s d u N é o lith iq u e e u r o p é e n . P r a g u e 1 9 5 9 (1 9 6 1 ), 5 8 5 - 9 4 .
19. — U b e r d e n U r s p r u n g v o n M ic h e ls b e r g u n d d e r T r ic h t e r b e c h e r k u lt u r . L ’E u r o p e . . . (se n r. 18), 5 9 5 - 6 0 1 .
2 0 . - F ø r r o m e r s k j e r n a ld e r i S y d - o g M id tjy lla n d . N a tio n a lm u s e e ts S k r if te r 1961 (S tø r r e b e r e tn in g e r V I), 2 8 0 s.
2 1 . - L it t e r a tu r o m D a n m a r k s f o r h is to r ie 1 9 5 7 - 6 0 . F o r t N u t X X I (1 9 6 2 ), 3 4 6 - 7 4 .
2 2 . - D a s e is e n z e itlic h e G r å b e r f e l d N ø r r e S a n d e g å r d a u f B o r n h o lm . G e r m a n i a (B e rlin ) 4 0 , 1 9 6 2 , 3 1 7 - 3 0 .
2 3 . - A D a n is h H o a r d c o n ta in in g N e o lith ic C h is e ls . A c ta A r c h X X X I I I , 7 9 - 9 2 . 2 4 . - N e o lith ic B r a c e r s in D e n m a r k . M u n e r a A r c h a e o lo g ic a I o s e p h o K o s tr z e w -
sk i. P o z n a n 1 9 6 3 , 9 7 - 1 0 2 .
2 5 . - P r o b le m e r o m k r in g g r u b e k e r a m is k k u l t u r i D a n m a r k . F y n d ( G o te b o rg ) 1 9 6 3 , 6 7 - 6 0 , 7 1 .
45
