1941— 1944
Af C. J. Becker.
D a der for fire Aar siden i dette T idsskrift blev givet en sam let O m tale a f den arkæ ologiske L itteratu r, som gennem 1939 og 1940 havde set Dagens Lys, var det P lanen saaledes a t standse op for h v ert andet A ar og se tilbage paa, h v ad der h e r var udrettet, og hvilke Problem er der havde væ ret Genstand for Behandling. F o r
skellige F o rh o ld h a r m edført, at to saadanne P erioder m aa b e
handles und er eet denne Gang. H vad der herved k a n være labt gennem længere T avshed er forhaab entlig indvundet ved den forøgede K larhed i Linierne, som et større T idsru m i sig selv giver1).
Atter denne Gang m aa det siges, at Interessen hovedsagelig h a r sam let sig om Stenalderen. De n æ rm est foregaaende Aars Studier er p a a heldig M aade fo rtsat og i et saadant Tem po, at saa godt som h v ert enkelt Aar h a r b ra g t R esultater b aad e inden for Æ ldre og Yngre Stenalder, som vil faa Indflydelse p aa de fo rtsatte Stu
dier lan g t ud over L andets Grænser. Og allerede nu k a n det siges, a t der ligger saa m eget frisk t M ateriale k la r til Behandling, at d ansk S tenalderforskning ogsaa i de næ rm este Aar h a r M ulighed for at m øde m ed overraskende Ting.
Det vigtigste A rbejde inden for Æ ldre Stenalder er den store og sm ukke P u blik atio n om S tenalderbopladserne i Aam osen (65).
i) Det maa bemærkes, at ikke alle de fremkomne Arbejder vil give Anledning lil nærmere Omtale i det følgende. En hel Række mindre Ting, hvis Indhold umiddelbart kan aflæses af Titlen, og som i det hele er mere lokalt betonet, vil man af praktiske Hensyn kun finde i en fælles Litteraturliste, som er anbragt umiddelbart efter Oversigten. Herved er det søgt undgaaet, at denne belastes med for mange Enkeltheder; paa den anden Side er Listen gjort saa udførlig, at der ikke med Forsæt er udeladt noget, som under en eller anden Form kan have Interesse for Tidsskriftets Læsere. Listen er nummereret, og der er i Teksten henvist til de enkelte Arbejder ved Numre i Parentes. Endelig kan det nævnes, at en mindre Række udenlandske Arbejder, som delvis behandler danske Forhold, er omtalt i Teksten, men ikke medtaget i Listen.
E fter at det i 1937 v ar lykkedes T herkel M athiassen at paavise, at der gennem største Delen af Æ ldre Stenalder eksisterede en særlig jysk In d la n d sk u ltu r — den saakaldte G udenaakultur — som var vidt forskellig fra den udpræ get kystbundne Ertebølle- kultur, h a r m an h a ft O pm æ rksom heden henvendt paa, at et lig
nende F o rh o ld ogsaa kun d e have gjort sig gældende p aa Sjæl
land. H er kendte m an fra ældre T id Maglemose- eller M ullerup- kultu ren s store Indlandsbopladser og de gennem gaaende langt yngre E rtebølle-Pladser ved Kysterne. Men hvordan Forholdet var m ellem de to K ulturer, og navnlig h v o rd an U dviklingen forløb ved de sjæ llandske Indsøer og Aaer i Periodens senere Del, var u k la rt og k u n daarlig t belyst. M athiassens nye Undersøgelser h a r drejet sig om det store m idtsjæ llandske Aam ose-Om raade, hvor der efterh aand en er paavist m ere end 60 Stenalderbopladser; paa flere af dem er foretaget store Gravninger, og ganske særlig er der G rund lil at nævne den udstrakte Ø gaarde-Plads, hvor flere Aars Undersøgelser h a r tilvejebragt et af de største og mest rig holdige F u n d fra denne Periode.
Som R esultat af sine Undersøgelser m ener Therkel M athiassen at kunn e fastslaa, at der lige fra M aglemosetid lil et Stykke in d i Yngre Stenalder, d. v. s. gennem næsten 4000 Aar, h a r været Be
byggelse i O m raadet. G rundlaget er den klassiske Maglemose- k u ltu r; gennem A artusinderne h a r den levet videre her i det Indre af Sjælland, m en i Tidens Løb u n d er P aavirkn ing fra forskellige F rem m edgrupper, først og frem m est Ertebøllekul turen og dens Forstadie, den ældre K ystkultur. Ogsaa fra jysk G udenaakultur og forskellige Yngre Stenalders G rupper k a n der spores In d fly delser. Det synes derfor, som om K ulturudviklingen i Jy llan d og paa Sjæ lland til en vis Grad h a r udviklet sig efter de sam m e Linier: begge Steder h a r de gam le Indlandsfolk hæ vdet deres selvstændige K ultur over for sam tidige K ystkulturer, ja m aaske endog over for de første A gerbrugsstam m er, som dukker op m ed Begyndelsen af Yngre Stenalder. A rbejdet betegner saaledes et Skridt videre p aa den Vej, som F o rskningen herhjem m e er slaaet ind p aa i de seneste Aar; m ange af Stenalderens K ulturgrupper betragtes n u som delvis sam tidige og paralleltløbende, hvorim od m an i ældre T id forsøgte at passe dem ind p a a en enkelt Linie, saaledes at den ene direkte skulde afløse den anden. D er kan vist ikke være Tvivl om, at m an gennem de nye Synspunkter faa r et rigtigere, m en unægtelig ogsaa m ere kom pliceret Billede af hele K ulturudviklingen.
Men m ange af de A am ose-Fund, som danner G rundlaget for M athiassens lige anførte Opfattelse, synes ikke helt paalidelige.
Man h a r i adskillige Tilfælde M istanke om, a t der ved Bebyggelse til forskellige T ider h a r fu n d et en Sam m enblanding a f O ldsager Sted, som i V irkeligheden er af h ø jst forskellig Alder. Det er vist
nok et Spørgsm aal, om den sjæ llandske M aglem osekultur, selv i afbleget F o rm og præ get a f Frem m edindslag, k a n følges slet saa langt ned i T iden som ovenfor antydet. P a a dette P u n k t m aa m an dog i første Ræ kke afvente, hvilke R esultater de fortsatte geologiske Undersøgelser i A am osen vil bringe (jfr. 93).
E t andet A rbejde om Æ ld re Stenalder er T andlæ ge W . Berthel- sens Bog om Stenalderbopladser i Sønderkæ r og Vejledalen (15).
P a a et begræ nset O m raade h a r F o rfatteren opsporet ikke m indre end 54 Bopladser, alle tilhørende G udenaakulturen. D a det sam m e Strøg ikke v ar blevet undersøgt i Forbindelse m ed Ther- kel M athiassens ovenfor nævnte A fhandling om dette Em ne, su p pleres saaledes vor Viden om den jydske In d lan dskultur. B ehand
lingen af Stoffet er k la r og udtøm m ende og det ledsagende Bil
ledm ateriale rigeligt og vel oplysende; ganske særlig e r der Grund til at pege p a a en hel Række fortrinlige Fotografier, d er viser Bopladsernes Beliggenhed i T erræ net. H ovedparten af M aterialet er typisk G udenaakultur i den tidligere kendte Form . E n U nd
tagelse er dog F u n d e t fra Springbjerg-Pladsen, som tilm ed synes at skulle regnes b lan d t de ældste jyske B opladsfund. Med sine talrige M ikroliter og yd erst daarlige Ø ksem ateriale synes det at være den danske Boplads, som h a r m est Lighed m ed den store m ellem europæ iske Tardenoisien-G ruppe; allerede tidligere h a r m an m ent a t k u n n e spore denne som et k raftig t sydligt K ulturindslag i det jyske M ateriale.
B landt de interessante E n k eltfu n d fra T andlæ ge Berthelsens O m raade er der endelig G rund til a t nævne en Stenlægning p aa Bopladsen A bildgaard; den er, m uligt m ed Rette, tydet som en prim itiv Grav og skulde saaledes være en a f de ældste, der over
hovedet er k e n d t herhjem m e. Det er en m æ rkelig K endsgerning, at vi trods overvældende Rigdom p a a Bopladser fra Æ ldre Sten
ald er k u n yd erst sjæ ldent fin d er sam tidige Grave. Ind en for G udenaakulturen k en d er vi ikke andre, og fra E rtebøllekulturen og den ældste K ystkultur kom m er A ntallet a f paalidelige F u n d ikke over fem , og h e ra f er de to ældste og sikreste først blevet gjo rt i de allersidste Aar.
T rods den Interesse, der er vist In d lan dskulturern e, er de gam m elkendte G rupper ikke glemt. D et v a r jo m ed E rtebø lleku ltu
ren, at hele den n u p aag aaen d e O m vurdering af Æ ldre Stenalder satte ind; rettere sagt v a r det m ed P aavisningen af, at Litorina- havet, som denne K u ltur er nøje k n y ttet til, ikke som tidligere
antaget havde h a ft en enkelt stor Stigning, m en hele fire (se 70).
Alle tidligere geologiske D ateringer af Stenalderbopladser i F o r
hold til S trandlinier m aa derfor n u revideres, og uden nye U nder
søgelser vil m an staa ganske usik k er over for Tidsfæsteisen af E rtebøllekulturens velkendte Køkkenm øddinger. D er er allerede sat et betydeligt Arbejde ind p a a dette Felt, og i Jy llan d m aa Udviklingen nu efter F rem kom sten a f T herkel M athiassens andet store Arbejde (68) siges a t ligge fast i H ovedtrækkene. Udgangs
p u n k tet i denne P ublikation er en stor Boplads ved D yrholm en SØ for Randers. Den ligger n u langt inde i Landet, m en i Sten
alderen naaede en sm al Udløber a f det Sund, som gennem skår D jursland, ind til den. Ved Undersøgelsen, der strak te sig over m ange Aar, og som gav rig t Udbytte, kunde udskilles tre Bebyg
gelsesperioder, som det hver for sig var m uligt at fastlægge geolo
gisk. Pladsen h a r ikke været beboet i eet Stræk; m ellem de to første Perioder synes der at være gaaet tem melig lang Tid, ja saa lang, at m an udviklingshistorisk m aa anbringe en særlig Fase af den jyske E rteb ø llek u ltu r her, ken d t fra andre Pladser. Man m aa saaledes regne med, at denne K ultur falder i fire forskellige Afsnit, og det viser sig, at U dviklingen i store T ræ k svarer til den, der for faa A ar siden opstilledes fo r den sjæ llandske E rtebølle
kultur.
D esværre tillader Pladsen ikke a t gaa i E nkelthed er m ed dette F und, til T rods for at det indeholder virkelig interessante Sager (f. Eks. hele, skæftede H jortetaksøkser). Dog m aa m an omtale, at det ved B ehandlingen a f K noglem aterialet fra Bopladsens ældste Del —• og k u n h e r — er lykkedes M agnus Degerbøl for første Gang at paavise K annibalism e i O ldtiden herhjem m e. I en p ri
m itiv F an g stk u ltu r som E rtebøllekulturen k a n m an vanskeligt tillægge Skikken religiøse M otiver; det m aa slet og ret være Sult, der ligger bagved. Og det d rejer sig ikke om et enkelt Individ, m en om m indst en Snes, h v o raf m ange unge. E n lidt uventet Op
lysning om de gode Ertebøllefollc (68 og 31).
Forskellige E nk eltfu n d er frem lagt i en Række m indre A fhand
linger. Ad pollenanalytisk Vej er det lykkedes at datere fire F u nd af F letvæ rksruser til Æ ldre Stenalder (9, 13) og saaledes p a a vise, a t et af de m est udbredte F iskeredskaber ogsaa h a r staaet til R aadighed for Stenalderens Folk h e r i Landet. Til Trods for at F un den e er de ældste i deres A rt i hele Verden, er Stykkerne teknisk set af ganske sam m e Slags som Redskaber, der endnu den Dag i Dag anvendes f. Eks. i Sverige og F inland. Det er Moserne, som h a r bevaret disse skøre Sager gennem A artusinder.
Ved K rigsaarenes store V irksom hed h e r er der dukket andre
interessante Ting frem som f. Eks. nogle Sager a f R ensdyrtak (60), M inder om de første Jæ gerstam m er, der h a r b e tra ad t vort Land. E t enkelt a f disse Stykker — et rigt ornam enteret, h a m m erlignende V aaben — er dog næppe h elt saa gam m elt som de an dre og er i det hele ganske gaadefuld; Sidestykker til det kendes foreløbig ikke. Og fra en m idtsjæ llandsk Mose stam m er de h id til ældste M enneskefrem stillinger (23, 59); p aa en Urokseknogle er indridset fem sm aa fornøjelige F igurer, der trods en noget ske
m atisk F o rm er de m est realistiske Billeder, der hidtil er bevaret fra Æ ldre Stenalder. E jendom m eligt nok er der i de sidste Aar dukket endnu to, om trent sam tidige Bensager op, som ogsaa er sm ykket m ed prim itive M enneskebilleder (afbildet i 65).
Men Yngre Stenalder k an ogsaa være m ed i denne Om gang, idet hele fire vigtigere A rbejder h a r set Dagens Lys. T horvildsens B ehandling af G ravfundene fra det ældste Afsnit, D yssetiden (91) h a r b rag t os et vigtigt S kridt videre, til T rods for at de sam m e F u n d blot 3 og 4 A ar i Forvejen h a r været G enstand for næ rm ere Studium . (N. Ab er g : K ultu rm o tsättn in gar i D an m ark s stenålder og J. B røndsted, D anm arks O ldtid I ) . T horvildsen viser nemlig, at Landet i ældre D yssetid er delt i to K u lturom raader, det ene o m fattende N ordjylland, det andet S ydjylland m ed Øerne. Ik k e blot er der m ellem disse to P rovinser en tydelig Forskel p aa Old
sager, særlig L erkarrene, m en de h a r h a ft hver sin k arak teristisk e Gravform . Mod N ord er de saakaldte Jordgrave' eneraadende;
det er sim ple Anlæg u n d er lave Høje eller flad M ark og uden de store Sten, som ellers k a ra k terise re r M egalitkulturens Grave. Kun i det sydøstlige O m raade find er vi D ysserne m ed deres solide K am re og svære Stenræ kker ved Højfoden. I Løbet af Perioden spredes de to O m raaders særlige Elem enter over større Dele af Landet, saaledes a t K ulturen ned m od Jæ ttestuetid fa a r et m ere ensartet Præg. Som det er vist p aa anden M aade (se R eferat i 12) bliver den ældste B ondekultur ved Begyndelsen a f Yngre Stenalder antagelig b rag t h e r til L andet m ed indvandrede Folk.
Skønt det i Forvejen var vanskeligt at bestem m e, hv o rfra de nye Stam m er kom , bliver Spørgsm aalet ved P aavisningen a f to K ul
turprovinser i ældre D yssetid endnu m ere indviklet. Vi k a n i Dag daarligere end nogensinde angive m ed Sikkerhed, h v orfra og ad hvilke Veje de fø rste Bønder kom til Landet.
I denne Forbindelse k a n der være G rund til a t gøre o pm æ rk
som p aa J. Iversens væ rdifulde Iagttagelse af, hvorledes denne Ind v and ring p aav irk er Skovens H istorie og saaledes k a n aflæses direkte u d af Mosernes In d h o ld af P lanterester, særlig Pollen (46).
Gennem Undersøgelser flere Steder i L andet er det paavist, hvor-
ledes der netop ved Begyndelsen af Yngre Stenalder finder en storstilet Skovrydning Sted. H øjskoven gaar forholdsvis pludse
ligt tilbage, og i Stedet b red er urteagtige P lan ter sig, heriblandt visse Vejbred-Ar ter, som overalt i Verden plejer at ledsage k o rn dyrkende Folk. I Mosernes Tørvelag k a n m an m ed an d re Ord direkte følge, h v o rn aa r de første Bønder rydder Skoven for at skaffe Plads til M arker og Græsgange til Kvæget. Paavisningen vil faa stor Betydning for det frem tidige Sam arbejde mellem Mosegeologi og Arkæologi og er et sm ukt Eksem pel paa, hv or
ledes m an p a a G rundlag af rene naturvidenskabelige Undersøgel
ser ogsaa k a n n aa frem til k u ltu rhisto risk vigtige Resultater.
I Jæ ttestuetid, det næste Afsnit af Yngre Stenalder, h a r F o rsk ningen i de senere A ar isæ r været vendt m od Bopladserne. Ganske særlig h a r J. W in th ers store Undersøgelser af langelandske F u nd fra Lindø og Troldebjerg b rag t en Mængde n y t Stof. Og n u fore
ligger fra sam m e F orskers H aan d Beretningen om et Iredie og lige saa vigtigt F un d , Bopladsen B landebjerg (98). Den er lidt yngre end T roldebjerg, m en p aa den anden Side noget ældre end Lindø og bliver saaledes, som Bogens U ndertitel angiver, en Slags
»Fyldekalk« m ellem disse to Pladser. Af stor Interesse er det, at der ved U dgravningen blev gjort nye F u n d til Belysning af Sten
alderfolkenes religiøse Liv, og at disse F u n d b ekræ fter Iagttagel
ser fra T roldebjerg. Det berøm te Økseoffer h e rfra blev genfundet p aa Blandebjerg, ligesom der blev afdæ kket en Række af de sæ r
lige Ildsteder, som nraa have tjen t et eller andet sak ralt Form aal.
Ogsaa Skikken m ed Nedlæggelse af F lintøkser under Husvæggen
— tilsyneladende fuldstæ ndig som den er p raktiseret helt op til vor egen Tid — blev paavist p aa den nye Plads. Men desuden h a r F u n d et givet et stort og væ rdifuldt O ldsagsm ateriale; ganske særlig er K eram ikken interessant, idet den viser en hel Række F o rm er og Mønstre, som betegner noget nyt, der ikke k an afledes af æ ldre danske Stilarter. Som tidligere paavist er det stæ rke Strøm ninger fra Mellem tysk land, der pludselig gør sig gældende.
F ra sam m e Periode, m en sandsynligvis en Sm ule yngre, er Stenalderbopladsen fra Trelleborg, beskrevet af T herkel M athias- sen (67). N øjagtig p aa sam m e Sted som det berøm te V ikingetids
anlæ g h a r der været en ret u d stra k t Stenalderbebyggelse, som desvæ rre er blevet grundigt fo rsty rret ved de yngre Anlæg paa Pladsen. Det eneste endnu u rørte var en Række åffaldsfyldte L er
gruber, der var sk aaret ned i U ndergrunden. H verken i Størrelse eller videnskabelig Værdi k a n Pladsen m aale sig m ed Blandebjerg, m en da Stedet k u n synes at have været beboet gennem ganske kort Tid, og Fundet er frit for frem m ede Indblandinger, er det
alligevel a f stor Værdi for U dforskningen af K ulturudviklingen i Yngre Stenalder.
D et fjerde store arkæ ologiske A rbejde om denne T id er Globs Studier over den jydske E n k eltg rav sk ultur (39), som er blevet om talt andetsteds i »Fortid og Nutid« (XVI, 298). En hel Ræ kke m in dre A rtikler om handler endelig forskellige Undersøgelser og E n keltfund. T h erk el M athiassen beskriver en ejendom m elig G rav
plads fra H arreby i Sønderjylland (61), hvor der er afdæ kket et Antal D yssekam re og Jordgrave u n d e r flad M ark fra ældre Jæ tte stuetid, og H ans N orling-Christensen frem læ gger i en rig t illu
streret A rtikkel R esultatet af en Undersøgelse af E nkeltgravshøje p aa Esbjerg-K anten (77). B landt E nkeltfundene m æ rkes særligt en Del gode M osefund (63, 94).
Ind en for B ronzealderen er k u n kom m et eet m ere om fangsrigt Arbejde, m en til Gengæld ogsaa af største Betydning. D et er de to første B ind a f H. C. B roholm s Værk om D anm arks B ronze
ald er (21). Ogsaa h e r k a n der henvises til en sæ rskilt Anm el
delse, hvor tillige en større A rtikkel (18— 19), der m aa betegnes som F o rarbejde til Bogen, behandles.
F ra B ronzealderen er K rigsaarenes absolut vigtigste E n k elt
fund, de to hornede Bronzehjelm e fra Viksø Mose (76). Til trods for at der p a a flere O ldtidsfrem stillinger fandtes F igurer, hvis H ovedbeklædning var p ry d et m ed store, kru m m e H orn, kendte m an før dette F u nds F rem k om st ikke saadanne H jelm e i O rigi
nal; F u n det v ar derfor en virkelig Overraskelse.
Endelig b eh an d ler to A rtikler (72, 25) nogle ejendom m elige østdanske H elleristninger, bestaaende af haand-lignende Tegn, der er fu n d et p aa flere m indre Sten; to a f dem h a r oprindelig ligget som D æ kke over Grave fra Yngre Bronzealder. Foreløbig synes flere F o rh o ld om kring disse Tegn at være ret gaadefulde.
Om D anm arks Jernalder, der i nogen Grad h a r væ ret forsøm t af F orsk n ingen i de senere Aar, foreligger denne Gang en hel Række A rbejder, selv om m ange blot b eh an d ler enkelte F u nd eller snæ vert afgræ nsede F und g ru p per. B landt de vigtigere m aa nævnes en Bog af den svenske F o rsk er G.-A. Moberg om K ultu r
forholdene i Jernalderen s første Afsnit (Zonengliederungen der vorchristlichen Eisenzeit in N ordeuropa, L und 1941). Det danske M ateriale — for saa vidt det allerede er publiceret — er b e h a n d let p a a lige F o d m ed Skandinaviens og N ordtysklands, og der k an derfor være god G rund til at kn y tte et P a r B em æ rkninger til den.
Moberg h a r valgt at give en Skildring af U dviklingen efter de en kelte sm aa T idsafsn it og navnlig u n d er H ensyn til forskellige K ulturprovinser, som b a n opdeler det store O m raade i. Denne
Oversigt griber helt tilbage til ren Bronzealder og er ført frem til Rom ersk Jernalder. Den beh an dler det m eget om fangsrige Stof k la rt og overskueligt, og hele Tiden lægges der særlig Vægt paa, hvorledes F orbindelser m ellem de enkelte P rovinser viser sig i M aterialet. Det er i V irkeligheden Udviklingen i disse Enkelt- om raader, som F o rfatteren interesserer sig for; thi først ved at faa et indgaaende K endskab til dem k an m an gøre sig H aab om at n a a ind p aa Livet af de store og vanskelige Problem er, som uløseligt er k n y ttet til dette Afsnit af europæ isk K ulturhistorie.
Forholdet er nem lig det, at store Dele a f N ordeuropa ved denne T id bliver l'undtom me, saa at sige hvide Pletter p aa K ulturkortet.
I m ange Tilfælde repræ senterer disse H uller i F undstoffet adskil
lige A arh u n d re d e r; intet Under, at m ange F orskere h a r prøvet at træ nge in d p a a dette Felt. Moberg sam m enfatter de tidligere T olkningsforsøg i tre Grupper, alt efter som F undtom heden er fo rk laret ved Befolkningens B ortvandring, ved en fuldstæ ndig Isolering af O m raadet, saaledes at dette afskæ res fra alle livs
vigtige Forbindelser, eller ved gennem gribende Æ ndringer i Grav- og O fferskikke, hvorved der ikke m ere nedlægges Sager i Jorden, og vi saaledes ikke h a r Midler til at konstatere den m aterielle K ulturs E fterladenskaber.
T anken om U dvandring i større Stil afvises bestem t. De fu n d tom m e Perioder forklares ved, at Æ ndringer i T ilførslerne (Iso
leringen), i Levevis og T ankeverden (de nye Skikke) tilsam m en bevirker, at det ikke længere er m uligt p a a arkæ ologisk Vej at følge de enkelte Provinsers K ulturudvikling. N ordgræ nsen for den europæ iske O ldtidskultur —- for saa vidt den karakteriseres af Mellem- og Sydeuropas m aterielle og aandelige K ultur — ry k kes m ed andre Ord i dette første Afsnit af Jernald eren k raftigt m od Syd.
Gennem om hyggelige Undersøgelser a f M aterialet fra de Om raader, hvor F undfattig dom m en ikke er slet saa m æ rkbar, m ener Moberg, at der i vid U dstræ kning er Tale om B efolkningskonti
nuitet. O verført paa de helt fundtom m e Provinser betyder det saaledes, at d er heller ikke her behøver at være foregaaet større Folkeforskydninger. Kun i eet Tilfæ lde (den nordjydske Krag- hede-G ruppe fra 1. Aarh. f. Ghr.) inden for hele Tidsafsnittet k an der være Tale om en sam let Bevægelse, der overensstem m ende m ed dansk F orskning tolkes som en Indvandring fra Sydøst. Mo
bergs Bog er i det hele et vigtigt Bidrag til U dforskningen af før- rom ersk (eller keltisk) Jeralder. Ved den h a a rd t tiltræ ngte B ear
bejdelse af det for største Delen endnu upublicerede danske M a
teriale vil den kom m e til at danne en af de H jørnesten, hvorpaa der k a n bygges videre.
F ra R om ersk Jern ald er k a n noteres Frem læggelse af to rige G ravfund m ed indførte B ronzer og Glas, det fynske K æ rum gaard- F u n d (50) fra T iden k o rt efter Chr. F. og den noget yngre sjæ l
landske Grav fra Stenlille (71). I det første A rbejde tager Ole K lindt-Jensen p a a b red Basis Spørgsm aalet op om de ældste F u n d af im porteret rom ersk Bronzeservice og fastslaar, at disse første Sager alle stam m er fra F a b rik k e r i selve Italien. Senere flyttes In d ustrierne ud i de rom erske Provinser, og det bliver navnlig V irksom heder i Gallien og N edre-G erm anien, som gennem de føl
gende A arhundreder forsyner N orden m ed de saa efterspurgte rom erske P ro d ukter. E ksem pler p a a saad an n e provinsialrom er- ske A rbejder finder vi netop i Stenlille-Fundet, hvis bedste S tyk
k e r er to Glasbægre, der er sm ykket m ed indslebne Ovaler. Dette F u n d brug er Norling - Christensen som U dgangspunkt for en Række Undersøgelser dels over de enkelte Im portsagers H er
kom st og U dbredelse og dels over kronologiske Spørgsm aal i de første A arh un dred er af vor Tidsregning. A rbejdet in dg aar herved i stø rre Sam m enhæng, idet sam m e F o rfa tte r gennem de senere Aar indgaaende h a r diskuteret disse P roblem er i Forbindelse m ed M aterialefrem læggelser.
Ogsaa den svenske Arkæolog G unnar E kholm h a r i en længere A arræ kke søgt at belyse de sam m e Spørgsm aal, m en er i m ange E nkeltheder n aaet lil and re R esultater end Norling-Christensen.
Hele Sagen er ikke uden Interesse, for gennem disse Im portsager h a r m an M ulighed for tem m elig nøje D ateringer a f den ældre Jern ald ers enkelte Afsnit. Ganske vist er M aterialet og U nder
søgelserne bagved a f tem m elig speciel Art, m en skulde nogen af dette T idsskrifts Læsere ønske at stifte næ rm ere B ekendtskab m ed E nkelth eder i den læ rde H olm gang, k a n der henvises til et P a r nye A rtikler (36, 82), som repræ senterer de to Forskeres foreløbig sidste O rd i Sagen.
F ra sam m e Jernaldersperiode stam m er et O fferfund af ret usædvanlig Art, udgravet og beskrevet af E. A lbrectsen (5). I en lille fynsk Mose blev der ved T ørvegravning fundet m ange L er
k a r og D yreknogler, som ved næ rm ere Undersøgelse viste sig at være nedlagt i sm aa Grupper, hver bestaaende a f en K rukke og Lem m eknoglerne a f en ung Okse. I flere Tilfæ lde laa et Reb slynget om Knoglerne, og for E n d en af det v a r fastg jo rt en T ø jre
pæl af Træ. H ver Gruppe Sager m aa betegne et Offer til Guderne af sam m e Art som navnlig træ ffes alm indeligt i jyske Moser. I Reglen h a r m an lad et sig nøje m ed et eller flere L erkar, som op
rindelig h a r indeholdt Fødevarer; det fynske F u n d vidner saa- ledes om en lan g t større G avm ildhed over fo r de højere Magter.
Men hvilke M agter m an p aa denne M aade søgte at form ilde, er vanskeligt a t udtale sig om m ed Sikkerhed. Forhaabentlig vil der dog kun n e skabes større K larhed her, n a a r hele denne Gruppe M osefund er blevet behandlet u n d er eet.
I et sæ rskilt A rbejde h a r Mogens B. M ackeprang behandlet Ke
ram ik k en i Yngre R om ersk Tid, d. v. s. 3. og' 4. Aarh. (57). Bag den udanske, frem m edklingende Titel skjuler der sig en fo rtjen st
fuld B ehandling a f et Fundstof, som hidtil ikke h a r været u d nyttet. Med U dgangspunkt i sam lede G ravfund m ed Bøjlenaale og L erk ar h a r M ackeprang delt det store M ateriale i en ældre og yngre Gruppe, udfyldende hver et a f de to A arhundreder. Sam tidig tages der i vid U dstræ kning H ensyn lil de forskellige L an ds
deles særlige U dform ning af E nkeltheder og til de K ulturfo rb in
delser, som k an have væ ret Aarsag til D annelsen a f lokale G rup
per. M aterialet fra 3. Aarh. er p aa sin Vis det interessanteste, fordi det i Jy llan d betegner noget nyt, der synes a t bryde med den rolige Udvikling, som k an følges i F undstoffet fra de to fore- gaaende A arhundreder. Til F o rk larin g a f de nye Strøm ninger synes F o rfatteren lovlig ensidigt at have hæ ftet sig ved Paavirk- ninger sydfra. Som N orling-Christensen ganske k o rt h a r berørt i anden Sam m enhæ ng (78) ser det nem lig ud lil, at det tvæ rt
im od er den sjæ llandske U dviklingslinie fra Æ ldre Rom ersk Tid, som kom m er til at præge største Delen af V estdanm ark i 3. Aarh.
Muligt ligger der bagved F o rh old a f politisk Art, og' m aaske er det sjæ llandske Præg' p aa jysk M ateriale U dtryk fo r de første Tegn p aa den Udvikling, som i de følgende A arhundreder fører til Øens handelspolitiske og k ulturelle Førerstilling inden for det gam m eldanske O m raade.
Det k a n h e r være p aa sin Plads at nævne to udenlandske Ar
bejder, der fo r en Del b ehan d ler dansk M ateriale. J. W erners Bog om Sm ykkepladerne fra det store M osefund ved Thorsbjerg i Angel (Die beiden Zierscheiben des T horsberger Moorfundes, Berlin 1941) giver først en udførlig Beskrivelse og' Bestemmelse af to lige saa p rag tfu ld e som m ærkelige B ronzeplader m ed rig U dsm ykning af Dyre- og M enneskefigurer i presset Sølv- og Guld
blik. Medens den ene er af provinsialrom er.sk A rbejde og sa n d synligvis er blevet til i V esttyskland, er den anden Plades D eko
ration af nordisk og nden Tvivl d ansk Oprindelse. Forf. sam m enstiller den m ed forskellige dyreprydede Sølvbliksarbejder, der særlig er kend t fra rige sjæ llandske Grave. Disse S tykker h a r spillet en vis Rolle i Spørgsm aalet om D yreornam entikkens ældste Historie. E fter en indgaaende Analyse m ener W erner — sikkert m ed Rette -— at de er uden Forbindelse m ed den ældste egentlige
Dyrestil. H ovedparten af A rbejderne stam m er fra 3. og første Halvdel af 4. Aarh., m en først ca. 100 Aar senere og m ed et helt andet K ildem ateriale ser vi de første Forsøg paa en selvstændig nordisk D yreornam entik i dette Ords egentlige Betydning dukke op.
Ogsaa Svenskeren H erje Obergs Bog om G uldbrakteaterne (G uldbrakteaterna frå n Nordens folkvandringstid. U ppsala 1942) arbejder for en stor Del m ed dansk Stof, dog næ sten u d elu k kende m ed allerede publiceret. Bogens vigtigste Del er en ind- gaaende og ret speciel G ruppeinddeling af det store M ateriale i Forbindelse m ed D iskussion om de enkelte Typers Oprindelse, m edens F o rfatteren i saa vigtige Spørgsm aal som D atering og F ortolkning af Stykkerne i det væsentlige bygger p aa æ ldre Un- lersøgelser.
F ra Jern ald eren stam m er ogsaa en hel Ræ kke E nkeltfund, b e h and let i forskellige Arbejder. Særlig k a n nævnes nogle sm ukke og værdifulde M osefund fra den store T ørvegravning. E n Sam ling af over 300 Bronzeringe fra Sm ederup i Ø stjylland (95) og et sm ukt og velbevaret n ordsjæ llandsk Vejanlæg (52) stam m er fra den førrom erske Periode, m edens det følgende T idsafsnit k a n tegne sig for to væ rdifulde Sam linger a f Sølvsm ykker, begge fra Vendsyssel (74— 75, 78— 79). N orling-Christensens B ehandling af disse F u n d er m eget udførlig og h a r givet Anledning til en nyttig og stort opsat O versigtstabel over de enkelte Sm ykkefor
m ers Udbredelse i danske F u n d (i 74). F ra Yngre Rom ersk Tid m aa nævnes to sjæ llandske G ravfund (20,58) begge rigt udsty
rede og m ed indfø rte B ronzer og Glas. Flere væ rdifulde Guld- l'und h a r ogsaa set Dagens Lys; fra F y n stam m er to, eet m ed en sm ukt fo rarb ejd et 4. A arh.’s A rm ring (l), der er videt ud, saa den h a r faaet M aal som H alsring, og eet m ed to ualm indelig svære H alsringe — m ed Guld for over 18.000 Kr. — fra 6. Aarh.
(17, 4). Endelig h a r F u n d et af et G uldhængesm ykke m ed Men
neskefrem stillinger givet Mogens M ackeprang Anledning til n æ r
m ere Om tale a f en Række ganske sm aa M enneskefigurer, der enten er stem plet eller u d sk aaret i Guldblik (56). Disse m æ rke
lige Oldsager, som m a n fra gam m el T id h a r k a ld t »Guldgubber«, h a r uden Tvivl været h a a re t som Am uletter.
Inden for Yngre Je rn a ld er vil der være god Grund til at pege p aa tre A rbejder, der ganske vist i første Række beskæ ftiger sig m ed svensk-norsk M ateriale, m en som dog in d d rag er et b etyde
ligt dansk Fundstof, og hvis R esultater er a f den største In te r
esse for dansk F orskning. Sam m enlagt betegner de et stort S kridt frem ad i U dforskningen af D yreornam entikken, som i
Oldtidens sidste fem A arhundreder er U dtryk for en selvstændig, nordisk-national K unst af høj Kvalitet, p a a sam m e T id m ærkelig tiltalende og letfattelig for os i Dag. Gennem b aade Germ ansk Tid og V ikingetid p ry d er disse sikkert kom ponerede og tit fa n ta stisk udform ede D yrem ønstre enhver F o rm for O rnam entalkunst.
Inden for den første Periode h a r m an hidtil skelnet m ellem tre forskellige Stilarter (Stil I— III), opstillet og defineret for 40 Aar siden af B ern h ard Salin i han s berøm te Værk om germ ansk Dyre- ornam entik. I Forbindelse m ed P ublikationen af den usædvanlig p rag tfu ld t udstyrede 6. B aadgrav fra V alsgärde (G. Arwidsson, Valsgärde 6. U ppsala 1942) h a r Greta Arwidsson i et selvstæn
digt Værk (Vendelstile, E m ail u n d Glas im 7.— 8. Ja h rh . U pp
sala 1942) ku n n et findele M aterialet yderligere, saaledes at m an n u m aa regne m ed fem forskellige Stilarter, der for at undgaa M isforstaaelser betegnes Vendelstil A-E. F o r os h a r det størst Interesse, a t Salins Stil III herved falder i to Grupper, D og E, der vistnok for en Del er sam tidige. Udbredelsen er derim od fo r
skellig; Stil D er m est alm indelig i Vest- og Sydskandinavien, m edens Stil E i hv ert F a ld til at begynde m ed er m ere østligt orienteret. Tidligere an saa m an A rbejderne i Stil D for a t rep ræ sentere en Art k ortvarig Overgangsstil og an b ragte dem snart inden for Stil II og sn art inden for III; efter F rem kom sten af Arwidssons Værk m aa de betragtes som U dtryk for en selvstæn
dig og betydningsfuld Stilretning, der i det store og hele falder inden for 8. Aarh.
Saa lan g t synes der at være E nighed om den nye Inddeling, og ligeledes vil det næppe nogetsteds frem kalde Indsigelse, n a a r Greta Arwidsson hævder, a t de forskellige Stilretninger er blevet til under kraftige Im pulser u d efra og un der stadig K ontakt med førende udenlandske K unstcentrer. Men n a a r det gælder at u d pege, h v o rfra de nye Strøm ninger kom m er, er det forbi m ed Enigheden. Arwidsson m ener, a t H ovedparten a f F rem m edele
m enterne i Stil D er af fra n k isk Oprindelse. Men allerede Aaret efter h a r J. E. F o rssan d er i en levende og skarpsindig A rtikkel (Irland-Oseberg. Medd. fr. L unds Univ. hist. m us. 1942—43) — denne frem ragende F orskers sidste — taget til Genmæle. Han paaviser, hvorledes m an langt sn arere m aa vende sig m od irsk og irsk -p aav irk et engelsk K unst for at finde den nordiske Stils Forbilleder. F orssanders A rgum entation forekom m er i store Træ k overbevisende, og der synes efter den ingen Tvivl om, at de vig
tigste Strøm ninger er udgaaet fra de britiske Øer. Dette h a r da ogsaa Åberg i det tredie a f de nævnte A rbejder (Keltiska och orientalska stilinflytelser i vikingetidens no rdiska kunst. Stock-
holm 1941) væ ret inde paa. I sin Paavisning af keltiske 8. A arh.’s Stilelem enter i Nordens K unst h a r h a n netop tru k k e t en Række A rbejder frem , som er typiske for Stil D.
Baade Åberg og F o rssan d er fortsæ tter Linien m ed B ehandling af tilsvarende keltiske Indflydelser i Vikingetidens Kunst. Særlig inden for 9. A arh.’s D yreornam entik betegner disse Studier en N yorientering, og de to A rtikler skal nok vise sig fru g tb are for kom m ende F orskning. Ved Studiet af D yreornam entikken i 8.
og 9. Aarh. h a r m an gennem hele vort A arhundrede ikke tillagt de vestlige Strøm ninger særlig Betydning. Men alligevel er Syns
p u n k tern e i de to sidstnæ vnte A rbejder ikke nye. Allerede 1880 havde Sophus Müller i sin fortrinlige A fhandling om D yreorna- m entiklcen i N orden lagt denne Linie fast. E n d n u en Gang m aa vi bøje os fo r denne F o rskers sjæ ldne Klarsyn.
De sidste Aar h a r ogsaa b ra g t afgørende N yt om Vikingetiden.
Gennem de stort anlagte U dgravninger i Jelling er det lykkedes at skabe K larhed over m ange om tvistede Spørgsm aal og tillige at bringe overraskende, n yt Stof frem . H idtil h a r E jn a r Dyggve som Arbejdets Leder blot offentliggjort et P a r foreløbige Rede
gørelser (33, 34, jfr. 35) for Undersøgelsen af Sydhøjen. Indtil den endelige B earbejdelse af hele G ravningen (Undersøgelser af begge Høje og om kring Kirken) foreligger, skal blot de vigtigste hidtil offentliggjorte K endsgerninger nævnes, selv om de m aa form odes at være alm indelig kendte. Sydhøjen, hvis Bygnings
historie klarlagdes i alle E nkeltheder, v ar ikke rejst over nogen Grav. Ud over en højst ejendom m elig, teltlignende T ræ k o n stru k tion, der syntes opført i Forbindelse m ed en Afbrydelse a f H øj
bygningen, indeholdt den intet sam tidigt Anlæg. D erim od dæ k
kede den over Rester af to R æ kker svære B autasten, oprindelig Dele af en mægtig, tresidet In d fatnin g af et helligt O m raade.
Dette øjensynlig hedenske Anlæg v ar sandsynligvis sam tidig m ed den første kongelige Gravlægning i N ordhøjen og Gorms Runesten over D ronning T hyra. Ved Opførelsen af den store Sydhøj, som tidligst k a n være foretaget af H arald B laatand, h a r m an sløjfet det saa grundigt, at dets Eksistens først blev kendt ved den store U dgravning. Mange Tvivlsspørgsm aal, som Forskningen h a r dis
ku teret frem og tilbage gennem de sidste hundrede Aar, er alle
rede løst, og uden at bru g e for stæ rk t et U dtryk k a n det siges, at den endelige Beretning om U dgravningerne m aa imødeses med de største Forventninger.
Roar Skovm ands Behandling af Skattefundene fra Vikingetid og æ ldre M iddelalder afslutter p aa værdig M aade Rækken af de store Je rn a ld era rb e jd er (88). Disse F u n d ligger p aa et udpræget
G rænseom raade, ikke blot inden for Forskningen, m en ogsaa rent m useum steknisk, idet de er ligelig fordelt m ellem tre af N atio
nalm useets Afdelinger. Selv om det gennem Aarene ikke h a r skortet p aa Interesse for dem, h a r denne Splittelse tydeligt sat sit Præ g p a a Behandlingen; alt efter U ddannelse og Fag h a r den enkelte F o rsk er lagt Hovedvægten sn a rt p aa Fundenes num is- m atiske Interesse, sn a rt p aa den ren t historiske og sn art paa den arkæ ologisk-kunsthistoriske Side. Skovm ands Værk forener paa lykkelig M aade alle Synspunkter og lader de forskellige Discipli
ner yde hver sit B idrag til Bearbejdelsen. H ertil kom m er, at sam tlige F u n d m onografisk er behandlet p aa den sm ukkeste M aade; A rbejdet er et M ønster paa, hvorledes en saad an sluttet F u n dgrup p e bør behandles, og for frem tidig Forskning vil det være af den største Værdi.
E n lille Gruppe A rbejder, om handlende Oldtidens vigtigste Erhverv, L andbruget, bø r m aaske behandles for sig. I L and brugslandet D an m ark er det glædeligt at konstatere, hvor langt U dforskningen a f denne Næringsvejs ældste H istorie er naaet.
F o r faa Aar siden gjorde G udm und H att Status op i en fortrinlig Oversigt (Landbrug i D anm arks Oldtid. K øbenhavn 1938), men i Dag er vi allerede langt videre. Det ovenfor om talte Arbejde om de første Bønders L andnam og første Skovrydning (46) kunde ligesaa godt være om talt her. Ogsaa Axel Steenbergs Værk om H østredskabernes Historie (90) beh an dler vigtige Sider a f dette ældste L andbrug, m en da det for nylig er blevet udførligt a n m eldt i dette Tidsskrift, vil en H envisning h ertil være tilstræ k
kelig.
I populæ r F o rm h a r G. H att for nylig givet en k o rt Oversigt over Jernalderens Bondeliv (45), og h er er en Del af denne F o r
skers nyere M ateriale om talt, m en k u n i rent foreløbig Form . Det er særlig de store system atiske B opladsudgravninger, som h a r været oplysende for vort Billede af disse gamle Bondesam fund. P aa sam m e M aade h a r sam m e F o rsk er i en Skildring af O ldtidsagre i Onsild H erred (44) givet Meddelelse om nye F und og Iagttagelser vedrørende disse Folks M arker. Ogsaa her gæl
der det, at O plysningerne m aa betragtes som foreløbige, og m an m aa m ed stor Interesse afvente den endelige Bearbejdelse a f dette k ulturh isto risk saa overordentlig vigtige Fundstof. E n enkelt Iagttagelse er dog blevel om talt lidt m ere udførlig (42). P aa flere Pladser er det lykkedes Platt at paavise Spor a f Oldtidsplovens
23
V irksom hed i F o rm af tynde Striber, der er ridset gennem M uld
laget ned i U ndergrunden. Vigtigt er det, at disse Pløjespor i et enkelt, m en helt sik k ert Tilfælde lader sig føre tilbage til en tid lig Del af Æ ld re Bronzealder. H erved er der skabt Bevis for, at Ploven kendtes i en Tid, h v o rfra m an ellers ikke h a r fundet Spor af dette Redskab.
H vad netop Plovene angaar, h a r K rigsaarenes M osefund givet os et usæ dvanligt fin t M ateriale. Hele fire nye F u n d er dukket op og allerede b eh and let (38, 40, 8). De to h a r været a f sam m e Art som den velkendte D øslrup-Plov, og h e ra f er et Stykke fra D o nneruplund endda det bedst bevarede, der kendes. De and re er saakaldte Saale-Arder, en Type, der først i de sidste Aar er paavist herhjem m e, til T rods for at den er afbildet p a a Bronze
alderens H elleristninger.
De sidste fire Aars arkæ ologiske F orskning h a r sat ind p aa talrige O m raader. A rbejdet m ed de m ange forskellige E m ner og F orskningens ligesom springende K arak ter er U dtryk fo r at S tu
diet n u søger frem ad overalt, hvo r der byder sig en Mulighed. Og saaledes vil det sik k ert ogsaa blive i de kom m ende Aar. Meget er allerede i Gang og m ere ligger k lar til Behandling. K rigsaare
nes stæ rk t forøgede M arkarbejde h a r givet Arkæologerne ny t A r
bejdsstof i saadan Fylde og Mængde, at der er m eget lidt S and
synlighed for at Studiet vil stagnere. Vi h a r i Ø jeblikket alle M uligheder for at k u n n e føre A rbejdet m ed U dforskningen af D anm arks F o rh istorie videre efter de sam m e heldige Linier, som h a r været fulgt i det sidste Decennium .
LITTERATURLISTE.
Følgende Forkortelser er anvendt:
Aarb. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie.
Acta A. Acta Archaeologica.
NM Arb. F ra Nationalmuseets Arbejdsmark.
1. Albreclsen, Erling: Guldringen fra Sappesborg. Fynske Aarbøger 1941.
2. —: Apoteker Ilelweg Mikkelsens Samling. Fynske Aarbøger 1941.
3. —: Nogle yngre Stenalders Grave i Rinds Herred. F ra Viborg Amt 1941.
4. —: Guldringene fra Sallinglunde. Fynske Aarbøger 1942.
5. —: Et fynsk Offerfund fra den ældre romerske Jernalder. Fynske Aarbøger 1944.
6. Andersen, Knud: Stenalderen i Skodborg-Vandfuld Herreder. Ilardsyssels Aarbog 1943.
7. —: Opslcærpning af Kerneøkser — Ægafslag. Aarb. 1943.
8. Balslev, U.: Oldtidsploven fra Hvorslev Mose. Østjysk Hjemstavn 1944.
9. Beclcer, C. J.: Fund af Ruser fra Danmarks Stenalder. Aarb. 1941.
10. —: En Begravelsesplads hørende til et nordsjællandsk Fiskerleje fra den yngre Bronzealder. NM. Arb. 1941.
11. —: Un vase d’argile avec représentation d’animaux gravés datant de l’åge du fer roraain. Acta A. XIII.
12. —: Litteratur om Danmarks Forhistorie 1939—40. Fortid og Nutid XIV.
13. —: Et 6000aarigt Fiskeredskab. Fra det gamle Gilleleje 1943.
14. Berg, Hakon: Stenaldersfund fra Porsmosen. Historisk Samfund for Præstø Amt, Aarbog 1941.
15. Berthelsen, William: Stenalderbopladser i Sønderkær og Vejledalen. Køben
havn 1944.
IO. Breitenstein, Niels: En nylunden romersk Guldmedaillon. NM. Arb. 1943.
16a. —: De romerske Møntfund fra Gudme Herred. Nordisk numismatisk Årsskrift 1942.
16b. —: De romerske Møntfund fra Fyen udenfor Gudme Herred. Nordisk numis
matisk Årsskrift 1943.
17. Broholm, H. C.: Et fynsk Guldfund fra den germanske Jernalder. NM.
Arb. 1942.
18. —: The Bronze Age People of Denmark. Acta A. XIII.
19. —: The Inhabitants of Denmark in the Bronze Age. Corrections and Supple
ments. Acta A. XV.
20. —: En sjællandsk Grav fra femte Aarhundrede. NM Arb. 1944.
21. —: Danmarks Bronzealder I—II. København 1943—44.
22. Brøndsted, Johannes: Vort Folks Oldtidsliv og forhistoriske Minder. I Schultz Danmarks Historie I. København 1941.
23. —: Human Figures on a Danish Mesolithic Urus Bone. Acta A. XI.
24. —: Den forhistoriske Arkæologis Resultater. I Danmarks Kultur ved Aar 1940, udgivet af Det Danske Selskab. I Bind 1941.
25. —: Danish Arm-And-Hand Carvings. Acta A. XII.
26. —: A Frog as a Viking Age Burial Gift. Acta A. XIII.
27. —: Nordisk Arkæologi. I Videnskaben i Dag, ved F. Brandt og Kaj Linder- strøm-Lang. København 1944.
28. —: og Malhiassen, Therkel: To Hundrede danske Oldsager. København 1941.
29. Bröste, K. og Fischer-Møller, K.: Koelbjerg Skelettet. Et Fund fra tidlig Maglemosetid. Aarb. 1943.
30. Christiansen, Niels A.: Dobbeltjættestuen ved Græse. F ra Frederiksborg Amt 1944.
31. Degerbøl, Magnus: Om Kannibalisme i Danmarks Stenalder. Dyr i Natur og Museum 1941.
32. —: Vort ældste Husdyr, Hunden, og dens Skæbne i Danmark. Dyr i Na
tur og Museum 1942—43.
33. Dyggue, Ejnar: La fouille par le Musée National danois du tertre royal sud å Jelling en 1941. Acta A. XIII.
34. —: Jelling Kongehøje. Udgravningen 1941. NM Arb. 1943.
35. —: Om nordisk Arkitekturopfattelse i Vikingetiden med Udgangspunkt i Jel
ling. Vejle Amts Aarbøger 1943.
36. Ekholm, Gunnar: Den romerska järnålderens kronologi. Aarb. 1943, 37. Glob, P. V.: Danske Oldtidsminder. København 1942.
38. —: Pflüge vom Walle-Typus aus Dänemark. Acta A. XIII.
39. —: Studier over den jyske Enkeltgravskultur. Aarb. 1944, 40. —: Donnc.ruplund-Ploven. Vejle Amts Aarbøger 1944.
41. Hansen Toft, Hans:Forsvundne Oldtidsminder ved Aabenraa Fjord og Genner Strand. Sønderjysk Maanedsskrift 19.
42. Hatt, Gudmund: Forhistoriske Plovfurer i Jylland. Aarb. 1941.
43. —: En sænket og hævet Jernaldersboplads ved Ringkøbing Fjord. Meddelan
den från Lunds Universitets geografiska institution 194. (Svensk geogra
fisk årsbok 1942).
44 —: Oldtidsagre i Onsild Herred. Randers Amts historiske Aarbøger 1942.
45. —: Jydsk Bondeliv i ældre Jernalder. Globus 1943.
45a. Haugner, C. C.: Lollands Oldtidsminder. Nakskov 1941.
4G. Iversen, Johs.: Landnam i Danmarks Stenalder. Danmarks Geologiske Un
dersøgelse. II Række. Nr. 66.
47. Jacobsen, Niels: Oldtidsgrave fra Koldingegnen. Vejle Amts Aarbøger 1942.
48. —: Restaurerede Oldtidsgrave i Vejstrup Sogn. Vejle Amts Aarbøger 1943.
49. Jessen, Knud: Naturforholdene og Mennesket i Danmarks Oldtid. Fortid og
Nutid XIII. '
50. Iilindt-Jensen, Ole: La trouvaille de Kærumgaard. Acta A. XII.
51. —: Et bornholmsk Ostekar i europæisk Sammenhæng. Smaaafhandlinger om Bornholm til Peter Thorsen 8. Juli 1942.
52. Kunwald, Georg: En Oldtidsvej ved Tibirke Bakker. NM Arb. 1944.
53. Køie, Mogens: Tøj fra yngre Bronzealder fremstillet af Nælde (Urtica dioeca L.). Aarb. 1943.
54. Larsen, Knud A.: Var Kimbrerne Jyder? Danske Studier 1943.
55. Lund, Torben: Danefælovgivningen og andre Regler om Fund af Sager af historisk Værdi. Juristen XXIV, Nr. 39.
56. Mackeprang, Mogens B.: Om de saakaldte »Guldgruber«. NM Arb. 1943.
57. —: Kulturbcziehungen im nordischen Raum des 3 .-5 . Jahrhunderts. Kera
mische Studien. Hamburger Schriften zur Vorgeschichte und germa
nischen Frühgeschichte. 3. Leipzig 1943.
58. —: En Bronzespand med Billedfrise i en Grav fra 3. Aarh. NM Arb. 1944.
59. Mathiassen, Therkel: Vore ældste Menneskefremstillinger. NM Arb. 1941.
60. —: Two new Danish Implements of Reindeer Antier. Acta A. XII.
61. —: En Stenalders Gravplads ved Harreby. Sønderjydske Aarbøger 1942.
62. —: Oldtidsminder i Dyrehaven. Meddelelser fra Historisk-Topografisk Sel
skab for Gjentofte Kommune. 19. Hefte. 1942.
63. —: Et Udvalg af Aarets Mosefund. NM Arb. 1942.
64. —: Aamose-Undersøgelserne. NM Arb. 1943.
65. —: Stenalderbopladser i Aamosen. Nordiske Fortidsminder III, 3. 1943.
66. —: Aamose-Omraadet i Stenalderen. Fra Holbæk Amt. 1944.
67. —: The Stone Age Settlement at Trelleborg. Acta A. XV.
68. —, Dcgerbøl, M. og Troels-Smith, J.: Dyrholmen. En Stenalderboplads paa Djursland. Kgl. Danske Videnskabernes Selskab. Arkæologisk-Kulturhisto- riske Skrifter. I, 1. 1942.
69. Neumann, Hans: Udgravning af en Jættestue i Grarup. Sønderjysk Maaneds- skrift 17.
70. Nordmann, V.: Nyere Undersøgelser over Litorinatiden i Danmark. Naturens Verden 1941.
71. Norling-Christensen, Hans: Der Stenlille-Fund. Acta A. XI.
72. —: Et Bronzealders Helligtegn. NM Arb. 1941.
73. —: Betragtninger over Kulturforholdene i keltisk Jærnalder. Fortid og Nutid.
XIV.
74. Norling-Christensen, Hans: Une trouvaille de parures de Tanden åge du fer romain faite å Vester Mellerup, Vendsyssel. Acta A. XIII.
75. —: Smykkefundet fra Vester Mellerup. NM Arb. 1943.
76. —: Bronzealderhjælmene fra Viksø. NM Arb. 1943.
77. —: Nye Enkeltgravsfund fra Sydvestjylland. Aarb. 1943.
78. —: Une trouvaille de parures de Tanden åge du fer romain faite å Gjølstrup, Vendsyssel. Acta A. XIV.
79. —: Gjølstrup-Fundet, et Smykkefund fra den ældre romerske Jærnalder.
NM Arb. 1944.
—: Lidt om Hedsbjærg-Bakkedragets Oldtid. Fra det gamle Gilleleje 1943.
80.
81. —: Oldtidsminder i Varnæs Sogn. Sønderjysk Maancdsskrift 20.
82. —: Den ældre romerske Jærnalders Kronologi. Fornvännen 1944.
83. Raben, J.: Oldtidsminder i Skeide Kobbelskov. Sønderjydsk Maanedsskrift 18.
84. —: Oldtidsmindesmærkerne paa Als restaureres. Sønderjysk Maanedsskrift 20.
85. Schultz, C. G.: Vikingehuset paa Trelleborg. NM Arb. 1942.
86. Simonsen, Poul: Dyssebygden i Tokkekøb Hegn. Fra Frederiksborg Amt 1944.
87. Skjerne, G.: Om Guldhornene. Musikhistorisk Arkiv I. 1941.
88. Skoumand, Roar: De danske Skattefund fra Vikingetiden og den ældste Mid
delalder indtil omkring 1150. Aarb. 1942.
89. —: Vesteregnens Skattefund. Fra Ribe Amt 1943.
SO. Steensberg, Axel: Ancient Harvesting Implements. Nationalmuseets Skrifter.
Arkæologisk-IIistorisk Række I. 1943.
91. Thoruildsen, Knud: Dysselidens Gravfund i Danmark. Aarb. 1941.
92. Thulstrup Christensen, V.: Oldtidsminder paa Løgstøregnen. Fra Himmerland og Kjær Herred 1942.
93. Troels-Smith, ./.: Foreløbige Resultater af de geologisk-arkæologiske Under
søgelser i Aamosen. Referat af Foredrag. Meddelelser fra Dansk Geo
logisk Forening, Bind 10, 1942.
94. Vebæk, C. L.: Et sjældent Offerfund fra Stenalderen i en Mose i Vester Nebel. Fra Ribe Amt 1944.
95. —: En østjysk Offermose fra keltisk Jernalder. NM Arb. 1944.
96. Vestergaard Nielsen, S.: Nye Mosefund fra Himmerland. Fra Himmerland og Kjær Herred 1944.
97. Winther, Chr.: Tydning af nogle Helleristningsfigurer. I—IV. Danske Studier 1939, 1940 og 1943.
98. Winther, Blandebjerg. Rudkøbing' 1943.
99. Øllgaard, H.: Slcafttapøksen som Kile. Fra Ribe Amt 1944.
