Registrering af tingbogstof
A F V A L D . A N D E R S E N
D e senere års udgivelser a f tingbøger har aktualiseret spørgsmålet:
hvordan kan m an gøre det rige lokal- og kulturhistoriske indhold i disse kilder let tilgængeligt fo r forskerne. Overlærer Vald. A ndersen, B æ k k e, frem læ gger et forslag til registrering a f en tingbogs indhold baseret på et kodesystem , der både rum m er stednavne og em ner. Fortid og N u tid m odtager gerne supplerende betragtninger eller redegørelser fo r erfaringer, som andre historikere m åtte have gjort.
D er findes vel næ ppe i arkiverne noget m ateriale, der bringer os næ rm ere ind på livet af fortidens m ennesker end tingbøgerne. Til herredstingene kom folk m ed deres egne og deres sam tids problem er. H er oplæstes kongelige forordninger, og h er efterlystes b ortrøm te fæstem ænd. A lt blev indført i tingbogen, hvis herredsskriveren v ar tilstræ kkelig ansvarsbevidst - hvad han som regel synes at have været, selv om der findes eksem pler på det m odsatte.
K arakteristisk fo r de gam le tingbøger er skriverens intensive udnyttelse af pladsen, flest mulige linier og flest m ulige ord p å linien. V ed slitage og eventuel genindbinding af protokollen h ar denne skriverpraksis undertiden m edført teksttab. M en i øvrigt holdt skriveren sig herm ed til den gældende regel for tingbogens førelse »at ingen rum derudi lades«. E n anden m otivering for at spare p å p a p iret vil frem gå af følgende indførelse: »E ftersom til M alt h erred s
ting ej så m ange sager ageris, at tingskriveren kan have den fortjenst, det han årlig en n y tin gbog kan b e k o ste , da på Hs. kgl. m ajst., min allernådigste arve- herre og konges vegne bevilges, at tingskriveren H ans N ielsen denne tingbog frem deles p å et års tid m å bruge . . .«.
D et store og m angesidige kulturhistoriske og ikke at forglem m e personal- historiske stof, der ligger gem t i de gam le tingbøger, var relativt længe ret u p åagtet af såvel faghistorikere som historisk interesserede am atører. D et blev en af de sidstnæ vnte, C arl K litg a a rd , V endsyssels fortjente historiker, der først for alvor rettede søgelyset m od tingbogstoffet og brugte det i sine værker. M en m ange i øvrigt udm æ rkede sognehistorier og lokalhistoriske arbejder er i tidens løb blevet skrevet uden eller i det højeste b lo t m ed sporadisk anvendelse af tingbøgernes kildem ateriale. H e r m å det retfærdigvis straks indrøm m es, at den arkivbesøgende un d er sin jagt efter »noget« af interesse for hans em ne ikke u m iddelbart k an føle sig fristet til system atisk gennem gang af en volum inøs protokol m ed nogle hundrede tæ tbeskrevne foliosider, ku n dæ kkende m åske
et p a r år af den længere periode, som undersøgelsen m å om fatte for at have virkelig betydning. M an m å undskylde den søgende, som m åske ikke er så øvet 1 læsningen af den gam le skrift, om h an giver op over fo r tingbogen for at rette sin opm æ rksom hed m od andre kilder. D et kræ ver faktisk nogen træ ning at kunne finde sagens kerne i den om stændelige skriftlige frem stilling m ed dens m ange om svøb og form elle vendinger.
D en udgivelse af nogle af vore ældste tingbøger, som nu er påbegyndt, m å hilses m ed m egen tilfredshed blan d t forskerne, der herm ed anvises en genvej til stoffet. D enne udgivelse vil forhåbentlig fortsæ tte - m en vejen er unægtelig lang, inden alt tingbogstoffet på denne m åde kan fremlægges, om det nogen sinde vil ske.
E n registrerin g af tingbøgernes indhold ville selvsagt betyde en væsentlig lettelse for udnyttelsen af stoffet. R egistret m åtte kunne besvare de to trad itio nelle spørgsm ål:
H v o r finder jeg a lt om handlende lokaliteten X?
H v o r finder jeg alt om handlende em net Y?
E fterfølgende betragtninger tager sit udgangspunkt i det lille M alt h erred i R ibe am t, der efter kgl. befaling af 16. dec. 1684 sam m enlagdes m ed G ørding herred, m en sager fra dette herred er ikke m edtaget i en foretagen gennem gang m ed excerpering og forsøg på en registrering af M alt herreds sager for tiden 1 6 5 7 -1 7 1 9 . D esvæ rre savnes tingbøgerne for ca. 20 år af denne periode, fordelt p å 3 lakuner.
E xcerperingen rejser straks spørgsm ålet om, hvad der skal m edtages eller rettere, hvad der kan forbigås. G entagne lovbydelser, efterlysninger o. 1. kan vel næ ppe have næ vneværdig interesse. I øvrigt vil det være vanskeligt at u d skyde noget af tingbogens stof, især hvis m an betæ nker, at ens optegnelser kan kom m e andre i hænde.
E n registrering m å af praktiske grunde henvise til sagernes d aterin g i ting
bogen, idet sidetallene ofte er ulæselige eller helt bortslidt. M est nærliggende vil det være at lave et register bestående af to sæt sedler eller k o rt m ed h en holdsvis sted og em ne. D enne m etode er anvendelig, m en dog behæ ftet m ed væsentlige gener. E n sag om handler ikke sjæ ldent 2 eller flere em ner tilknyttet 2 eller flere lokaliteter. R egistreringen vil derfor kræve en notering, m ere eller m indre fyldig, på 4 eller flere sedler. E r der yderligere k nyttet oplysninger af personalhistorisk art til sagen, vil dette kræve nok en notering. A t en sag behandles over flere tingdage, og hyppigt m ed længere m ellem rum , vil vanske
liggøre overblikket over sedlernes tekst og dateringer.
R egistreringen synes at kunne forenkles og sam tidig forbedres ved an ven d else af e t k o d e s y ste m , idet såvel steder som em ner sim pelthen angives ved et tal.
T ro d s tingbøgernes brogede indhold vil det vise sig m uligt at opdele det i ca.
140 em ner. D enne opdeling vil givetvis kunne diskuteres; det turde være en smagssag, om m an i em nefortegnelsen vil skrive fo rlo vn in g eller kau tion o. s. v., m en selvfølgelig m å em nebetegnelsen gennem føres med rim elig konsekvens.
Udvælgelsen af lokaliteter vil ikke heller volde større vanskelighed. M edtages m å: 1. H erre d et i alm indelighed. 2. Sognene. 3. Byerne. 4. H ovedgårde. 5. E ne- stegårde m ed navn. 6. K irker. 7. M øller. 8. K roer. 9. B roer, om sådanne findes.
I M alt herred var der 67 sådanne lokaliteter.
E m ne 1. afgift 2. aftægt 3. anneksgård 4. arrest 5. arv 6. arveafkald 7. auktion
8. bavne, bavnevagt 9. bier, bitræ er, honning 10. b ro k o rn
o. s. v.
Sted
01 M alt herred 02 A dsersbøl 03 A skov 04 A stofte 05 Bobøl 06 B rørup 07 B rø ru p g aard 08 B rørup kirke 09 Bækbølling 010 D ebel
O . S. V .
Sager, der er behandlet ved M alt herreds ting, m en h a r tilknytning til en lokalitet uden for herredet, betegnes ved koden 0 1 0 0 .
E r der i en sag væsentlige oplysninger om slæ gtsforhold og personalia, til
føjes et p.
Sedler eller k o rt i fo rm at 15 X 10 cm - p ap iret m å selvfølgelig være af god kvalitet - synes m ere egnet til et m askinskrevet register end større form ater, der er m ere pladskræ vende og hurtigere slides ved brugen. Skrives der på tværs af kortet, vil de nødvendige oplysninger om en sag kunne opføres på en linie:
25.1.1662 1-058 15.2. » 115-057 1.3. » 103-059
» » » 103- 02 p.
» » » 5-062 3.5. » 86-019
M ens den rent tekniske side af registrering, ligesom selve arbejdsgangen, selvfølgelig lader sig tilpasse i nogen grad efter om stæ ndighederne og de erfarin ger, der gøres, vil opstillingen af em nelisten, som allerede bem æ rket, kræve visse principielle retningslinier. H erredstingets sager frem træ der jo som en b ro get m angfoldighed af em ner, hvoraf hvert enkelt ofte h a r flere aspekter. E n til
bundsgående notering af disse ville sim pelthen sprænge de ram m er, et register m å have for at fungere efter sin hensigt. P å den anden side m å det forventes, a t registret optager så m ange em ner, at ikke b lot fortidens liv i grove træ k belyses, m en også en næ rm ere analyse af sagerne herigennem bliver mulig.
D et siger sig selv, at em nerne må blive i nogen grad afvigende fra egn til egn i landet. F ra M alt herred er der - forsøgsvis - n o teret følgende:
1 afgift 44 herredstinget
2 aftægt 45 heste
3 anneksgård 46 hestetyveri
4 arrest, forbud 47 hoveri
5 arv 48 hyrde
6 arveafkald 49 jagt
7 auktion 50 kirker, ju ra p atronatus
8 bavne, bavnevagt 51 kirkebol
9 bier, bitræ er, honning 52 kirkeeng
10 b ro k o rn 53 kirkevarsel
11 bræ ndevin, krohold 54 konsum ption, R ibe 12 bygninger, forfaldne, syn over 55 korn
13 bygninger, bræ ndte, forsvundne 56 kornskæ r 14 bygninger, hvem ejede 57 k ram varer
15 bæ rplukning, frugt 58 kram kiste, konfiskeret
16 bøddelpenge 59 krohold, ulovligt
17 bøger 60 krybskytteri
18 degne 61 kuld og køn
19 drab 62 kvægsyge
20 dragt, sm ykker 63 landevæ rn
21 durchm arch 64 lejerm ål
22 ed, frigørelsesed, benægtelsesed 65 lovbydelse, af selvejergård
23 eng, jord, skel 66 m andtal
24 faddergave 67 m edgift
25 fest 68 misvækst
26 fiskeri, ulovligt 69 m øllepligt
27 fordeling, dom 70 m ønstring
28 forlovning, kau tio n 71 m ål og vægt
29 forordning 72 navne, div. fortegnelser over
30 forprang, sm ugleri personer
31 frøkorn, sæd i ødegårds jord 73 nævninger
32 fædrift, ulovlig 74 offer
33 fængsling 75 olden, oldensvin
34 fæste, indfæste 76 om kom ne, dødfundne perso n er
35 fæ stebonde rø m t 77 om løbere, om strejfende personer
36 fæste frad ø m t 78 opbud
37 fæ stem and bortrejst, trolovelse 79 ottem æ nd, stokkem æ nd 38 gårde, ledige, tilbudt arvinger 80 overdådighed, ulovlig 39 handel, ulovlig, sml. forprang 81 overfald, slagsm ål
40 hegn, gærde, tvist om 82 overtro
41 helligdagsarbejde 83 p an t
42 herredsfogden 84 penge, fundne, bortkom ne
43 herreders sam m enlæ gning 85 pengesager, gæld, obligationer
86 pest, i K øbenhavn 113 stolestadestrid
87 prostitution 114 svinesnider, hestesnider
88 præ ster 115 svenskekrigen 1 6 5 7 -6 0
89 præ stegårde 116 sølv
90 rak k erarb ejd e 117 tiende, tvist om
91 ransnæ vninger 118 tingbog
92 restance 119 tinghus
93 retstekniske problem er 120 tobak
94 ridefogder 121 trolovelse, for langvarig
95 ryttere, ryttergods, rytterhest 122 tyende
96 røm te karle 123 tyreeng
97 salvegarde, sauvegarde 124 tyveri
98 sandem æ nd 125 tyv hæ ngt
99 selvejerbønder 126 tørvegrøft, lyngplukning, ulovlig
100 signet 127 udlæg fo r gæld
101 sk arp retter 128 ukvem sord, æ rerørige ord
102 sk atter 129 ulve
103 skifte, registrering 130 ulvepenge
104 skove, afbræ ndte 131 vildtbane
105 skovhugst, ulovlig 132 voldgift
106 skovridere, -fogder 133 voldtægt
107 skudsm ål 134 værgem ål
108 skursnæ vninger 135 våben
109 skøde 136 ægtkørsel
110 sm ugleri 137 ødegårde
111 soldater, soldatertjeneste 138 øl
112 sted-, m arknavne 139 ålegårde
