228
gang og K ritik af selve Billederne. Der er herved naaet m ange interessante Resultater, f. Ex. Bestem m elsen af P o rtræ ttet a f Sophie Amalie L indenov (jvfr. Arkiv og M useum , Serie II, Bind I) og af Ejler Krafses Epitafiem aleri fra-A versi Kirke. Hist og h e r k an m an endnu savne O plysninger, som f. Ex. n a a r Forf. ikke nøjere h a r om talt de religiøse Billeder i Vemmetofte Kirke og deres H istorie. Men overfor en saadan Indvending m aa det ikke glem mes, at det er P o rtræ tterne, som i første Række h a r Forf.s Interesse, og at h a n paa dette O m raade h a r gjort stort Indhug i det Vildnis af fejlagtige N avnebestem m elser og m angelfulde eller m isvisende T rad itio ner, som altfor længe h a r overgroet vore gamle Portræ tm alerier.
Interessen for P ortræ tm alerier h a r i V irkeligheden ikke blot Bud til E jerne af de store Sam linger. E nhver, der ejer Fam ilie- portræ tter, burde erindre, at et P o rtræ t uden N avn og Aarstal k u n h a r yderst ringe historisk Værdi, m en at selv et k u n stn e
risk lidet væ rdifuldt Billede kan faa Betydning, hvis det bærer sil rette N avn. I det sm aa k a n enhver lære af de næ vnte Ka- talogarberder og følge deres Exem pel ved at virke for, at der skrives eller m ales korrekte og sikre Navne bag paa saa m ange ældre og nyere P o rtræ tter som m uligt.
c . A. j .
GULDSMEDEBØGER.
Danske Guldsmedes Mærker. Anden meget forøgede Udgave a f Bernhard Olsen, De k jø benhavnske Guldsmedes M ærker, ved Jø rg en O lrik. Udgivet af D ansk Folkem useum . K jøbenhavn 1919.
E n h v er, der som M useum sm and eller Sam ler h a r haft at gøre med gam m elt d an sk Sølvtøj, ved, hvor uundvæ rligt Bern
h a rd Olsens Værk om G uldsm edem æ rker er blevet. Første Ud
gave, der udkom 1892 som Sæ rtryk a f T idsskrift for K unst
in d u stri, h a r nu i nogen Tid været udsolgt, og den nye Udgave, som er besørget af M useum sinspektør Jørgen O lrik, vil derfor sik kert overalt blive m odtaget m ed Glæde. Den h a r bevaret
229
den praktiske O rdning af M ærkerne, og rent bortset fra, at F o r
m atet n u er blevet langt behageligere end det gamle, noget uhand- delige T idsskriflsform at, er ogsaa Indholdet blevet forbedret.
Det nye Oplag bringer ikke blot talrige Revisioner og Forøgelser a f første Udgaves københavnske M esterm ærker, der nu er lørte saa langt ned i Tiden som til 1863, m edens den tidligere Be
handling ikke naaede længere end til Aaret 1800. Men desuden m aa det særlig frem hæves, at der til de københavnske Mærker er føjet en bel Række Provinsstem pler sam t O plysninger om og Gengivelser af danske Købstæders Bym ærker. Aalborg, Aar
hus, Assens, B ornholm , Helsingør, H olbæk, Horsens, K alund
borg, Kolding, Køge, Nestved, Odense, Randers, Ribe, Roskilde, Sakskøbing, Skelskør, Slagelse, Stege, Svendborg, Vejle og Viborg e r paa denne Maade repræsenterede med tiere eller færre Mær
ker. Endelig er der vedføjet en Fortegnelse over Navne paa Guldsmede, hvis Arbejder og Mærker endnu ikke er kendte, en Fortegnelse, der ligeledes om fatter hele Landet. Fuldstæ ndighed k a n naturligvis ikke opnaas i en Bog a f denne Art, m en baade som H aandbog og som Grundlag for videre Studium bør den finde flittig Anvendelse, ikke m indst i Provinsm useerne.
M ærkebogen supplerer og suppleres af det store, langt kost
barere Arbejde, som Jørgen Olrik udgav 1915, »Danske Sølv
arbejd er fra Renaissancen til vore Dage«. Delte Værk, der ikke tidligere h a r været anm eldt i »Fortid og Nutid«, er til en vis Grad en L ejlighedspublikation, frem kaldt ved Guldsmedelavets 225-Aars Ju b ilæ u m . Det er et rigt og sm ukt illustreret, meget om hygge
ligt udarbejdet Katalog over den Udstilling af gam m elt dansk Sølvtøj, som Guldsm edelavet da tilvejebragte, og dels Stol er der
for noget begrænset. Hvad Renæssancetiden angaar, byder N a
tionalm useets tilsvarende, ligeledes a f Olrik udgivne ældre P u blikationer selvfølgelig mere, m en »Danske Sølvarbejder« frem
drager dog adskillige mærkelige og lidet paaagtede Arbejder.
Og hvad den senere Tid angaar, bringer det ikke blot enkelte Pragtstykker, m en tillige et repræ sentativt og typisk Udvalg af de jæ vnere, m ere dagligdags Arbejder, som udgør det danske Sølvtøjs store Mængder. Det tillader os at følge Sm agens,
230
Form ernes og O rnam entik k ens U dvikling indenfor Sølvarbejdernes Kreds gennem de skiftende Stilarter fra Barok gennem Regent
stil til Rokoko og videre til N yklassicism ens forskellige Perio
der, Louis XVI-Stil, R evolutionstidens engelsk paavirkede Sølv
stil og Em pire. De k øbenhavnske Stem pler med deres sikre A arstal sæ tter os i Stand til at tidsfæste de forskellige Stilarter med langt større Sikkerhed end i an d re H aandvæ rksgrene, og uden H ensyn til M aterialets Værd og K ostbarhed giver allerede dette F o rh old Sølvsagerne en stor k u ltu rh isto risk Betydning. Netop' derfor kunde det være fristende at beklage, at Værket ikke frem hæ ver A arstallene tilstræ kkeligt, og for den, der ikke h a r Tid til at gennem arbejde hele den udførlige Tekst, kunde B enyttel
sen i det hele være gjort lettere, bl. a. ved at anvende T ekstens L øbenum re u nder Illustrationerne. Men disse og enkelte and re Indvendinger, som kunde gøres, er dog af ringe Betydning.
D enne korte O m tale skal ikke være nogen Kritik, der fordyber sig [i E nkeltheder, m en kun en F rem hæ ven af det statelige Værks Betydning for M useerne og for Sam lerne.
c. A . J .
FORENINGSMEDDELELSER.
In memoriam.
Døden h a r i Løbet af det sidste Aar bortrevet tre a f F æ l
lesforeningens Venner.
S. Septem ber 1918 døde selve F oreningens Stifter, fhv. Rigs
arkivar, Dr. ju r. V. A. Secher. Secher havde i m ange Aar deltaget i den tilsvarende tyske Forenings Møder (»Gesam m tverein der deut- schen Geschichts- und A ltertum svereine«), hv or h a n havde givet indgaaende F rem stillinger af nordisk A rkivvæsen, og han søgte nu at skabe et lignende Fæ llesorgan for de m ange spredte danske L okalforeninger og historiske Institu tio n er. H an ønskede ikke selv at træ de i Spidsen for den nye O rganisation, m en h an
