Anmeldelser
Eiler Worsøe: M o ls B jerge. E t ku ltu rla n d sk a b s historie J r a o ld tid til nu tid . Skippershoved 1990, 82 s.
E iler W orsøe, form and for N ordisk K u ltu rla n d - sk absforbund, h a r m ed udg an g sp u n k t i b o tan ik ken i dc senere å r væ ret en engageret dyrk er a f k u ltu rlan d sk ab ets historie m ed speciel vægt netop på p lan tesam fu n d en es kulturhistorie.
1 det foreliggende lille, m en sm ukt udstyrede, værk h a r han sat sig for at skildre M ols Bjerges landskabshistorie. I d ag henligger o m rå d e t som et a f landets dejligste n a tu rre se rv a te r, men som for
fatteren p åviser er d en n e tilsyneladende n a tu r blot en ny k u ltu rtilsta n d skabt ved system atisk pleje a f arealet, h e ru n d e r især afgræ sning m ed k reatu rer.
For blot 100 å r siden v ar M ols Bjerge et åbent la n d b ru g sla n d , og igennem en række tvæ rsnit be
skrives det hvorledes lan d sk ab et h a r udviklet sig igennem 6000 år. Fra urskov til bond esten ald eren s bosæ tning, via et stad ig m ere intensivt lan d b ru g til et u d m arv n in g sstad ie, hvor n åletræ sp lan tag ern e skød op i perioden 1880-1960, og endelig de sidste år, hvor n atu rp leje, k ratry d n in g og offentlig af
græ nsning h a r g en sk ab t noget der ligner vore ideal-forestillinger om n a tu r: »S ådan er vort ferie
land blevet til«.
Bogen ru m m e r adskillige in teressan te b e tra g t
ninger om begrebet » n atu rg en o p retn in g « , d er spil
ler så stor en rolle i n u tid en s økologiske frednings
planlæ gning. M en især gengiver den m ed ægte v arm entusiasm e de oplevelser et såd an rigt kul
tu rla n d sk a b kan byde på, n å r m an færdes i det m ed en sm ule forkundskaber, som netop kan e r
hverves i et værk som dette. Ikke o verraskende er de botaniske afsnit de m est d y b d eg åen d e og kom petente, m edens det nogle sted er volder forfatteren p ro b lem er at tu m le de svære h artk o rn sb eg reb er og lignende historiske besvæ rligheder. Sym ptom atisk herfor er adskillige fejl i oversæ ttelsen a fp rø v e n på en m arkbogstekst fra 1683 (s. 18). F orholdet m el
lem landgilde, h artk o rn stak serin g 1688, p ro d u k tion, sk atter og afgifter frem står ikke klart, og de foretagne b eregninger a f levevilkår er ikke fyldest
gørende. K u ltu rla n d sk a b s stu d ie r m å nødvendigvis
være tvæ rfaglige m ed de fald g ru b er dette fører m ed sig. Fil gengæ ld kan m an i væ rket glæde sig over m ange spidsfindige b etrag tn in g er, som 1700- tals p ræ sten, d er form entligt i tidens ånd fandt »at ubrugeligt var det sam m e som grim t«.
Erland Porsmose
D a n ske kalkm a lerier. Sen g o tik 1475-1500. Redak
tør: Ulla H a a stru p . Fotografer: L ennart L a r
sen og Kit Weiss. Grafiker: Mia Okkels. N a tionalmuseet. C hristian Ejlers’ forlag. K ø benhavn 1991. 183 s.
D ette bind er i en d n u højere grad end de tidligere præ get a f en række artik ler om periodens k u ltu r
historie, m en i m odsæ tning til tidligere synes a n m elderen, at det nu er på sin plads m ed den over
d åd ig h ed a f billeder og forskelligartede billeder vi h a r fra denne tid!
A f særlig interesse er her de m ange artik ler (16 ud a f 46), der h a n d le r om restau rerin g , m aletek
nik, m a te ria le r og priser, hvor m an virkelig får god besked og i flere tilfælde gam le opfattelser revi
deret.
Det vrim ler m ed kalkm alerier fra dette kvarte å rh u n d re d e , d e rib la n d t m ange der er fundet inden for det sidste tiår, og d er er ligeså m ange fra tiden op til 1536, så m an forstår godt, at U lla H a a stru p h a r lagt en græ nse ved å r 1500, m ere a f praktiske g ru n d e end efter stilistiske kriterier. De m ange nytilkom ne billeder h ar også bevirket, at vi far indkredset og sat bedre karak teristik a på flere væ rksteder; det gæ lder den østjyske "M ark b lo m st- m a le r” , den fynske ” T ræ sk o m aler” og især det sjæ llandske ” K apel væ rk sted ” .
Vi er henne i bloktrykkenes og bøgernes tid, og flere artik ler påviser, hvilke forlæg kalkm alerne kan have haft. A rtikel 46 o m h a n d le r o rn am en tik , og en sam m enligning m ed n o m en k latu ren i D an m arks K irker og D anm arks K alk m alerier viser med al ønskelig tydelighed, at her er d et tiltræ ngt m ed en fælles knæ sat typologi, helst ledsaget a f billeder (tegning). Ideen være herm ed givet til re
daktionen!
D et er øjensynlig u m uligt at u n d g å sjuskefejl, m en je g er dog kun faldet over 2! Bellinge-bille- d ern e er på s. 14 sat til 1498 (en d d a i et afsnit om d a te rin g ), og på side 172 h e d d e r å rh u sb isp en p lu d selig O ve Bølle.
Niels M . Saxtorph
Poul Rasmussen: Studier i A rhus stifts ældste ejendomshistorie, 1978. IV, 18, 28 s. - 2, 1980.
22 s. - 3, 1984. 25 s.
I en række bøger og afh an d lin g er h a r Poul R as
m ussen leveret b id rag til belysning a f de gejstlige em beders og in stitu tio n ers godshistorie i den del af Å rhus stift, d e r ligger syd for R an d ers Fjord. Det først udgivne bind, Den katolske kirkes jordegods i Å rhus stift, 3, udgivet 1957 som sæ rtryk a f en række afh an d lin g er i Ø stjysk H jem stav n 1954—57, blev ikke gennem ført m ed udgivelse a f de tilsva
rende bd. 1-2. M en i stedet frem lagde Poul R as
m ussen k om m enterede u dgaver a f Å rh u sg ård og Å kær lens jo rd e b o g 1544, 1960, Silkeborg lens jor- debog 1586, 1964, og Å rh u s d om kapitels jordebø- ger, 1-3, 1972-75.
Disse a rb e jd e r er senest su p p leret m ed tre sm å hæ fter, d er belyser selvejernes, kronens og Å rhus bispestols gods i H o u lb jerg herred 1536; og be
siddere a f fast ejendom i N ing h erred 1536 og ejendom m enes afgifter og h artk o rn 1664 og 1688 (1978). B esiddere a f fast ejendom i F ram lev herred 1536, deres ejendom m es afgifter og h artk o rn 1680 og 1688 (1980). O g tilsvarende for V ester L isbjerg h erred (1984).
Det al Poul R asm ussen b en y tted e m ateriale er m angelfuldt, ikke m indst for tiden før reform atio
nen, og han h a r m ed sto r skarp sin d ig h ed m åttet fortolke det og sam m enstille sp red te oplysninger.
H an s re s u lta te r er bl.a. tilstræ kkelige til at vise, at h erreklostrene havde erhvervet m eget jordegods i tiden, før ag rark risen satte ind i 1300-årene, og for a rb ejd et m ed g ård- og godshistorien i de pågæ l
d en d e o m rå d e r er hæ fterne et væ rdifuldt gru n d lag . Ole Degn
Folketællingen 1787, 1. j u l i, f o r Sæby købstad og fo r Understed, K arup, Volstrup, Hørby, Torslev, Skæve og Albæ k sogne i det daværende Børglum herred, Børglum amt. U dgivet a f Byhistorisk Arkiv, Sæby M useum , 1990. 178 s., 2 kort. Pris: 80 kr. Ekspedition: Byhistorisk Arkiv, Sæby M u seum, Algade 1-3, 9300 Sæby.
B em æ rkelsesvæ rdig ved d en n e udgave a f folketæl
lingen 1787 er en fortræffelig in d led n in g a f Jens H o lm g aard om »D e æ ldste folketæ llinger og stav n sb ån d slø sn in g en « , hvor han (på trods a f m angel på d irekte kildeudsagn) overbevisende a r g u m en terer for, at både folketællingen fra 1769 og
den foreliggende fra 1787, blev fo ran staltet som et led i bestræ belser på at ophæ ve sta v n sb å n d e t. D et er H o lm g aard s h o v ed arg u m en t, at sta v n sb å n d s
løsningen jo i virkeligheden v ar en om læ gning a f udskrivningsvæ senet, således a t g ru n d la g e t for u d skrivningen a f so ld ater på lan d et blev flyttet fra h a rtk o rn e t o rg an iseret efter godser til at blive lagt på den totale folkem ængde helt uafhæ ngigt a f godssystem et. D erfor var det naturligvis n ø d v en digt for c e n tra la d m in istra tio n e n at have præ cise d a ta ikke alene om befolkningens størrelse, m en også om fordelingen på køn, alder, erhverv m .v.
D eru d o v er in d eh o ld er bogen en n yttig udgave a f R en tek am m erets forestilling a f 13/3 1787 og Pro M em oria a f 3/4 1787, d er giver læ serne en m ulig
hed for d etaljeret at følge tilblivelsen a f folketæl
lingen.
Selve udgaven a f folketællingen 1787 for Sæby og om kringliggende sogne (stort set identisk med den nuvæ rende Sæby kom m une) er foretaget på m askinskrevne skem aer svarende til de ved folke
tæ llingen an v en d te , og er let at o rien tere sig i takket være gode indholdsfortegnelser, et udførligt p erso n n av n ereg ister (efter efternavne) og et sted- navneregister, som er særlig in teressan t i d ette o m råde m ed m ange enkeltgårde.
D esuden er udgaven u d sty ret m ed en del faksi- m ile-aftryk a f den originale folketælling, og det giver an m eld eren og an d re læsere let lejlighed til at stu d ere udgivelsesm etoderne.
Den originalt- liste A llgaden No. 1. 1ste Familie H a n s A nd er s en s Enke A nn e ( lathr ine A nn e M ar ia No. 2. 2den.
H a n s J e n s e n I.asb erg M ar ia n e M a d s d a t t e r A nn e M a r i a - - M a d s Bister
Sæby købstad
U d g a v e n
A lga de hus nr. 1. familie I A n n e M ar ie S o r en s d at te r (H a n s A n de rs en s enke) A n n e C a t h r i n e H a n s d a t t e r A nn e M a r ie H a n s d a t t e r
H a n s J e n s e n I. au rb er g M a r i a n e M a d s d a t t e r Bister A n n e M ar ie H a n s d a t t e r M a d s Olufs en Bister
D en flittige udgiver h a r altså ved hjælp a f kirkebø
gerne eller m åske a n d re kilder »forbedret« folke
tæ llingen m ed nogle for b ru g ern e nyttige oplys
ninger, vel at m æ rke u n d er forudsæ tning a f at de er korrekte. D esvæ rre får læ seren ikke at vide, h v o r
n år oplysningerne stam m er fra den originale kilde, og h v o rn å r det er udgiverens tilføjelser eller re tte l
ser, og det havde dog væ ret m eget n em t at angive dette ved kursiv eller und erstreg n in g .
D er er ubetinget tale om et ny ttig t hjæ lpem iddel for alle, d er a rb e jd e r m ed egnens historie og dens befolkning. 1 b e tra g tn in g a f det store arb ejd e, der h a r væ ret forb u n d et m ed udgaven, m å det være an m eld eren tilladt at bem æ rke, at brugsvæ rdien dog havde væ ret m ange gange større (og det m a nuelle arb ejd e væ sentligt m in d re), såfrem t denne udgave også havde væ ret leveret på en diskette, og
især nyttig til egentlige historiske og dem ografiske undersøgelser hvis den havde væ ret indskrevet i en d a ta b a se f.eks. L an d b o h isto risk Selskabs L A N D BASE.
Bogen er forsynet m ed et godt kort over Sæby fra 1799 og et næ rm est ulæ seligt aftryk a f V id en sk a
bernes Selskabs kort. D et havde væ ret m eget bedre at gengive et u d sn it a f k o r t nr. 11, 1683, fra A tlas over D an m ark s a d m in istra tiv e inddeling, hvorved læserne havde haft m ulighed for direkte at lokali
sere en stor del a f sam tlige sted n av n e i folketæl
lingen.
K arl-E rik Frandsen
Jacob A ll H ofm an (B a n g ): Odense am t beskrevet 1843, bd. II, udgivet med indledning og kom
m entarer af Finn Stendal Pedersen, Historisk Samfund for Fyns Stift, 1991, 416 s., ill. Kr.
248.
På om slaget a f udgavens bd. I (og nu også på bd.
II) loves det, at udgaven vil blive på næ sten 600 sider. I sub sk rip tio n sin d b y d elsen loves der godt 600 sider, og nu efter udsendelsen al bd. II kan det konstateres, at udgaven blev på i alt 732 sider.
S u b sk rib en tern e h a r således laet v a lu ta for p en gene. Alligevel er tid sp lan en overholdt, og nu er det kun tilbage at vente på udgaven a f den til
sv arende am tsbeskrivelse for Svendborg a m t fra 1837, d er er lovet på m arkedet næ ste å r m ed ca 550 sider.
I bd. 11 a f udgaven for O d en se am t får vi svar på de resteren d e » stan d ard sp ø rg sm ål« , som L an d husholdningsselskabets am tsbeskrivelser er dispo
neret efter: »Spores sygdom m e hos kornet?«, »E r pro d u k tio n en s afsæ tning fo rb u n d et m ed vanskelig
heder?«, »O pgiver b ø n d ern e endnu ævred« etc.
etc. Vi h a r her fået tilgæ ngcliggjort en m eget væ
sentlig kilde til de fynske landboforhold i første halvdel a f 1800-tallet, m en også en væ sentlig kilde til f.eks. fiskeriets og købstæ dernes forhold på dette tid sp u n k t, hvad m an ikke på forhånd kunne være klar over.
De statistiske bilag, som afslu tter den originale tekst og som i nyudgaven fylder 85 sider, er - set i sam m en h æ n g m ed hvad T ab elk o m m issio n en /S ta
tistisk B ureau publicerede i 1840erne og 1850erne a f fynske d a ta - a f r e t tilfældigt indhold. Det ville dog have væ ret ukorrekt ikke at m edtage dem , n år de nu findes i o riginaludgaven. N yudgavens virke
lige raison d ’étre - b o rtset fra at m an slipper for at læse trykte gotiske bogstaver - er im idlertid, at m an her i bd. II får registre til væ rket, hvad origi
naludgaven ikke indeholder: Et p ersonregister på 10 sider, et sagregister på 14 sider og et stedregi
ster på 15 sider.
Sagregisteret er naturligvis um ådeligt n y ttig t for alle, der vil undersøge, om d ette eller hint spørgs
m ål er b e h an d le t i am tsbeskrivelsen - udover hvad m an kan la\sc ud a f indholdsfortegnelsen. Til lokal
historisk b ru g er im idlertid sted reg isteret vigtigst, og her er d er et spørgsm ål, om ikke udgiveren kunne have h ju lp et b en y ttern e lidt m ere.
U n d e r »A gernæs gd., H elnæ s sogn« henvises f.eks. i sted reg isteret til bd. I s. 76, 87, 106 og bd.
II s. 111 og 197. H e ra f findes henvisningerne til bd. I l s . 111 og 197 ikke u n d e r o p slagsordet »H el
næs sogn og by« i stcdregisteret. F orklaringen er, at »A gernæs gd.« på disse to sted er i o rig in altek sten og derfor i nyudgaven er anført uden vedføjet sognenavn. D ette h a r tilsyneladende væ ret et ge
nerelt prin cip for udgiveren ved udarb ejd elsen a f stedregisteret. K onsekvensen er, at en b en y tter, det ønsker at finde alle steder i teksten om et bestem t sogn, altså ikke kan nøjes m ed at slå op u n d e r sognenavnet i stedregisteret, m en f.eks. ved hjæ lp a f T rap først m å etab lere en liste over alle sted n av n e i sognet og derefter slå dem op enkeltvis i stedregisteret.
T il forsvar for den a f udgiveren a n v en d te m e
tode kan anføres, at hvis der f.eks. u n d er H elnæs sogn i registeret v ar henvist til bd. I l s . 11 1 og 197, ville m an ved opslag på disse sider ikke forstå henvisningen, m ed m indre m an vidste, at A gernæs gd. lå i H elnæ s sogn. D ette problem kunne dog have væ ret lost, hvis udgiveren i sted reg isteret u n der sognenavnene system atisk havde an lø rt alle i udgaven næ vnte lokaliteter som u n d erb eg reb er og for hver a f dem havde anført henvisninger til side
tal. I udgavens register er o p slagsordet »H elnæ s«
kun u n d ero p d elt på »H elnæ s by og sogn« og »H cl- næs halvø«. D en foreslåede form m ed gentagelse af alle sted n av n e u n d er det relevante sognenavn ville højst have gjort sted reg isteret 5 sider læ ngere og ville ikke have m edført væ sentligt større arbejde for udgiveren. Alle la n d sb y er og hovedgårde er allerede forsynet m ed oplysning om sogn i regi
steret.
V æsentligst er dog, at udgaven er forsynet med registre og at en stor m æ ngde relevante oplys
ninger om O d en se am t og dens købstæ der i be
gyndelsen a f 1800-tallet nu er blevet n em m ere til
gængelige og forsynet m ed forklarende kom m en
tarer. G ad for resten vide om det på side 182 o m talte J e n s B enzonske legat for uform uende sk a t
teydere i O d en se en d n u uddeler penge?
Poul Thestrup
H itlerjluchtlinge im Norden. A sy l und Politisches E x il 1933-1945. Never Malig Verlag, Kiel,
1991.
I efteråret 1989 fandt d er en in te rn a tio n a l kon
ference sted i K ø b en h av n . E m net v ar »H itler- flygtninge i N orden. Asyl og politisk eksil 1933- 1945«. '
De tre dages foredrag og diskussionsindlæ g er udgivet i bogform på tysk a f H an s Llwe Petersen, der er ark iv ar på A rbejderbevæ gelsens Bibliotek og A rkiv i K ø benhavn. H an selv og seks an d re
dan sk e d eltag ere h a r leveret b idragene sam m en m ed ti fra de a n d re nordiske lande, én fra H olland og fem fra T yskland.
Eftersom konferencen fan d t sted i o ktober 1989, skal det m ed, at a f de fem tyskere kom kun én fra F o rb u n d srep u b lik k en , m e n s 'd e fire kom fra det d av æ ren d e D D R , af dem tre fra universitetet i G reifsw ald. H e r udgives d er et tidsskrift m ed n av net N o rd eu ro p a.
D en ene a f forskerne fra G reifsw ald, Dr.sc.
D orte Putcnsen, synes endog at beherske det d a n ske sprog.
Bogen udkom i som m eren 1990 m ed stø tte fra F orskningsrådet, en række fonde og fagforeninger og fra lan d et Schlesw ig-H olstein. I et forord siger udgiverne, at em ig ran tern e fortjener a t blive holdt i æ refuld e rin d rin g - og at d en n e erin d rin g skal kobles sam m en m ed en stillingtagen til den a k tu elle asylpraksis.
A nker Jørgensen holdt åb n in g stalen og jæ vnt og ligetil b e re tte r han m ed u d g an g sp u n k t i egne erin d rin g er fra besæ ttelsestiden. H a n erkender, at der også i D an m ark var en vis antisem itism e, dog uden at det betød, a t m an var nazist.
O m forholdet for de tyske flygtninge, d er kom hertil i tiden 1933—40 sagde A nker Jø rg en sen , at vi v ar uhyre forsigtige. »De m å tte ikke væ re politisk aktive. De v ar flygtet af politiske g runde, m en de skulle forholde sig passivt. - H vorfor? - Fordi vi sim pelt hen ikke tu rd e lade D an m ark blive agita- tionsbasis m od H itler-T yskland.«
Efter disse ærlige k o n staterin g er a f de faktiske forhold er resten a f bogen en slags bevisførelse for, at det forholdt sig såd an . B rian K litg aard og Je n s M elson beskriver den officielle d anske u d en rig s
politik ved hjæ lp af begrebet »invisibility.«
Endelig ikke støde den farlige n abo m od syd!
Ved at sam arb ejd e m ed de a n d re nordiske lande og m ed Benelux, og ved at føre en tvetydig politik i Folkeforbundet kunne m an sløre såvel hensigter som beslutninger.
R egeringen holdt lav profil, og statslige sam fu n d so rg an er m edvirkede til, at også pressen og an d re betydningsfulde faktorer gik stille med dø
rene. Det bliver f.eks. slået u b a rm h je rtig t fast, at heller ikke den d anske folkekirke som såd an p ro testerede m od den restriktive flygtningepolitik.
Det påvises, at den flygtningepolitik - eller m a n gel på sam m en - staten prak tisered e - og et halvt å rh u n d re d e senere, især efter stram n in g en i 1986 stad ig p rak tiserer - v a r og er selektiv og restriktiv;
- stren g ere end den, f.eks. Sverige, Tyskland og F ran k rig p rak tiserer i dag. Bogen b eh an d le r tysk
sprogede e m ig ra n te r og asylansøgere. Folk som fra N azityskland, fra Ø strig og fra S u d eterlan d a f poli
tiske og religiøse g ru n d e løb for livet. Det v ar altså især k om m unister, so ciald em o k rater og jøder.
Af de ca. 360.000 m ennesker, d e r forlod Tysk- land lige efter den nazistiske m agtovertagelse i 1933, v ar det kun en lille brøkdel, der kom til N o rd eu ro p a, m en her var det arbejdsløshed og
krise, og vi k unne ikke have »bekvem m eligheds
flygtninge« til at kom m e og ligge os til byrde.
Vi kunne ikke vide, at det b ru n e b a rb a ri v a r så uhyrligt, som vi senere blev klar over, at det var.
D erfor sendte vi m ange tilbage til fængsel, kz-lcjr, u n d erg an g og død.
J ø d e r og ko m m u n ister brød vi os m in d st om.
S ocialdem okrater fik en noget bedre chance, især takket være d et o rganiserede p riv ate hjæ lpearbejde m ed M atteo tti-k o m itéen i første række. De sa m lede an stren g elser for at belyse situ atio n en for de tysksprogede flygtninge i de nordiske lande og for at foretage sam m enligninger m u n d er nødvendigvis ud i, at d et alt i alt er en trist affære, et g råg ru m set kapitel a f vores historie.
De enkelte klare glim t, der lyser op i de officielle sta tsa p p a ra te rs m ørke, kom m er næ sten ud elu k kende fra enkeltp erso n er og fra h jæ lp eo rg an isatio ner.
Det v ar et fornem t tilskud a f å n d og k u ltu r, vi så kortsigtet og sm åligt gav en sølle beh an d lin g . O g de enkelte nordiske lan d e h ar ikke m eget at lade hin an d en høre.
Ved vurd erin g en a f d en n e bog skeler m an selv
følgelig til den righoldige litte ra tu r om em net. Selv om liere a f b id rag y d ern e beklager, at d ette eller hint delem ne ikke er godt nok udforsket, tør det vist siges, at netop d en n e em nekreds h a r væ ret g en stan d for stor forsknings- og p u bliceringsind- sats.
Steffen Stefensens sm ukke værk »på flugt fra N azism en« tu rd e vel anses for hovedvæ rket.
B landt em ig ran tern e v ar d er jo m ange, som for
m åede at kom m e til orde i m odsæ tning til den kvarte m illion tyskere, der v ar her efter b esæ ttel
sen.
I den foreliggende bogs enkel tindlæ g beskrives de generelle forhold ganske u d tø m m en d e, og vi stø d er på en del enkeltskæ bner, m en får kun en stu m p af deres hele skæ bne. Ét helt m enneske bliver vi dog præ senteret for. Dets hele livsforløb fra vugge til grav bliver beskrevet. F rag m en tarisk , javel, m en det er en hel skæbne.
D et gæ lder k u n stn eren Alfons H eising. Den lille snes illu stratio n er er gengivelser a f h ans træ snit og plastikker. H an s skæ bne er i al sin utrolige g ru m hed rep ræ sen tativ for m ange a f de tysksprogede em ig ran ter, d er kom til at tilbringe nogle å r i D an m ark.
Det er godt m ed denne enkelte personbeskri- velse, m en - og h er kom m er m in eneste egentlige anke: O gså Alfons H eising tilh ø rer g ru p p en a f frem ragende intellektuelle og kunstnere; m en hvorfor i alverden h a r dog ikke bare én a f sk rib en terne, d er alle h a r så næ rt et forhold til a rb e jd e rb e vægelsen, taget sig på at beskrive nogle m ere a n o nym e »alm indelige« m enneskers ophold i et eller flere a f de nordiske lan d e - kædet sam m en m ed deres øvrige livsforløb?
6000 sudetertyske flygtninge i Sverige! E t par
profiler fra d en n e store g ru p p e f.eks. ville have væ ret velgørende.
D et er helt fint m ed H eising, B recht, Willy B ran d t, B runo K reisky og K arl RalolT osv. - e ndnu en gang. D et er klart, hvorfor de blev H it
lerflygtninge, og deres levnedsløb før og efter er udforsket og beskrevet også a f dem selv, m en hvad m ed de »jævne« m ennesker i em ig ran tg ru p p en ? H vorfor v ar de hav n et der? H v o rd an gik det dem i asyltiden - og efter?
D ette ene d e sid e ra tu m sidder je g tilbage m ed, og kunne iøvrigt m ageligt have u ndvæ ret et p a r a f afsnittene i bogen.
N å r m an en dvidere p ræ ten tiø st ønsker at m ed
virke til en stillingtagen til den aktuelle asy lp rak sis, bliver n ø d v endigheden a f at kende det enkelte m edm enneske i hele dets totale situ atio n endnu m ere u d talt.
D en vældige o p h o b n in g a f kilde- og litte ra tu r
henvisninger er d a kun n o rm a lt videnskabeligt til
behør, m en dets om fang og m åden, d et er ad m in i
streret på, gør bogen lidet læservenlig. Den h en vender sig til en såre begræ nset kreds.
At m an som d an sk sk atteb o rg e r i al alm indelig
hed ikke stiller spørgsm ål ved de kriterier, forsk
nin g sråd et bevilger m idler efter, skal ikke forhin
dre n æ rvæ rende an m eld er i a t spørge sig selv:
H vor fjerne fraktalgange a f d ette em ne er det rim e
ligt at arb ejd e sig ud i for d anske skattekroner? De m idler, som bruges på ét em ne, kan jo ikke også stilles til råd ig h ed for et andet.
Arne Gammelgaard
M åliåraq Vebæk: Navaranaaq og andre. D e grøn
landske kvinders historie. Gyldendal 1990. 300 sider. Kr. 225. 111.
D et er en velskrevet bog, hvor m an tydeligt for
nem m er, hvor m eget det h a r ligget M åliåra q Ve
bæk på sinde at vise de g rønlandske kvinders be
tydning i fortid og n u tid , for fam ilie og sam fund.
G ennem forfatterens sam taler (især i an d en halv
del a f 1980’erne) m ed gam le, m id ald ren d e og unge kvinder - frem træ dende på forskellig vis, i lokal
sam fundet eller på la n d sp lan - far vi nogle kloge, stærke perso n lig h ed er præ senteret. Sam tidig giver disse kvinder et billede a f kvindernes æ ndrede v il
kår gennem historien. M a n far også en an ty d n in g af den inerti, som betyder, at hjem m esty ret endnu ikke tilstræ kkeligt h a r indfriet forventningerne om en m ere harm o n isk og »grønlandsk« sam fu n d s
udvikling.
Bogen er bygget op kronologisk. F o rfatteren in d leder m ed nogle k ap itler om kvinderne i m ere ube
rø rte eskim oiske sam fund - med bl.a. eksem pler på kvinder i m andlige erhverv, som fangere og å n d e m anere. D ernæ st skildres kvindernes m øde m ed den hvide m an d , ikke m in d st m issionæ rerne. D er er bl.a. et p a r eksem pler på kvindelige profeter,
hvis forkyndelse illu strerer k u ltu rk am p en , kam pen om sindene.
T h u lek v in d er og østg rø n lan d sk e kvinder far hver deres kapitel. De to o m råd er blev først koloni
seret i åren e om kring 1900, så her h a r M åliåra q Vebæk bl.a. kunnet trække på gam le kvinders m eddelelser om tiden før og efter. Foruden for
fatterens egen frem stilling a f fortiden får vi altså nulevende kvinders b eretn in g er om egne oplevel
ser, således at fortiden trækkes op i nutiden.
Endelig h a n d le r m ere end halvdelen a f bogen om kvinder i V estgrønland i d ette å rh u n d red e.
Den geografiske skæ vdeling kan forsvares m ed, at langt størstedelen a f befolkningen bor i V estgrøn
land. Vi hø rer om vilkår og æ n d rin g er i vilkår m ed hensyn til erhverv, u d d an n else, politisk arb ejd e - h e ru n d e r kvindeforeningsarbejde, og om kvinder i D anm ark. T il sidst er der et kapitel om kvindelige kunstnere. E m n ern e præ senteres a f en lang række kvinder, som M åliåra q Vebæk h a r interview et el
ler sam let oplysninger om. Foruden kvinderne træ kker hun på m eget an d et stof, som står anført efter hvert afsnit og i en o m fatten d e litteratu rliste.
M åliåra q Vebæk h ar, som hun skriver til aller
sidst, villet lave en bog, som kan u n derholde og oplyse. H v ad enten m an h a r g rønlandske fo rk u n d skaber eller ej, er det en u n d erh o ld en d e bog - som bedst egner sig til at læses i sam m enhæ ng. Den er ikke nogen h ån d b o g , idet d er ikke er et sagregister.
Bogen er oplysende, især vedr. grønlandske kvinder, som h a r haft b ag g ru n d og kræ fter til at gøre sig gæ ldende offentligt j)å forskellig vis. H vad de tavse kvinder an g år, de fleste, er d er et lille kapitel om den g rønlandske fangerkone i form o
derne tid, intet om fiskerkonerne og et lille afsnit om arb ejd erk v in d er. Disse kvinders vilkår kunne det også være in teressan t at få belyst. O m læ g ningen i d ette å rh u n d re d e fra fangst som h oveder
hverv til fiskeri til fiskeindustri m edførte om fat
tende fo ran d rin g er i fam ilie-, kultur- og sam funds- m ønsteret.
Forfatteren beskriver; bogen er ikke an aly se
rende, u n d ren d e eller konkluderende. D erfor er der også tem aer, som kun antydes, m en som kan give in sp iratio n til eventuel u d dybning. F. eks.
nævnes det, at kvinder i såvel T h u le som Ø stgrøn- land h a r forsøgt at bevare henholdsvis T h u lesp ro - get og d et ø stgrønlandske sprog overfor det d o m i
nerende vestgrønlandske sprog. S am m en h o ld t med at det, som M åliåra q Vebæk næ vner, også var kvinder, som bistod ved udform ingen a f det tid ligste grønlandske skriftsprog som hjæ lpere for m issionæ rer ved oversæ ttelser fra bibelen, tegner der sig et in teressan t m ateriale f.eks. som b id rag til belysning a f kvinder som kultu rb æ rere.
Skildringen af den g rønlandske kvindebevæ gelse væ kker m indelser om den danske, b o rtset fra to forhold, som nævnes i bogen: D et v ar m æ ndene, som gennem førte v alg retten for kvinder (så sent som i 1948), uden at disse havde kæ m pet for den.
Det kunne være in teressan t at undersøge næ rm ere.
H vad den unge grø n lan d sk e kvindebevæ gelse a n går, adskilte den sig fra rødstrøm pebevæ gelsen ved også a t væ re en del a f den n atio n ale politiske be
vægelse i G rø n lan d i 1970’erne. H vilken betydning h a r k vinderne haft for den g rønlandske n a tio n a lisme?
Bogen er ikke og gør ikke krav på at være et videnskabeligt væ rk, endsige den endelige bog om de g rønlandske kvinders historie. H v ad den gør, er a t u n d erh o ld e, oplyse og in sp irere, ikke m indst takket være de m ange interview s.
D itte Bentzon Goldschmidt
Giinter W eitling: D ie Heimdeutschen. Ursprung, Geschichte und Wesen, udg. a f B und deutscher N ord- schleswiger, Abenrå/Sønderbørg 1991.
G iin ter W eitling er tysk præ st i Sønderborg, in itia
tiv tag er til og leder a f den tyske m in d retalssam lin g i byen, og en a f det tyske m in d retals ledere; en a f dem , d e r h a r m ark eret sig stæ rkt i den tyske kul
tu rd e b a t i Sønderjylland.
H an s k u ltu rb eg re b er b red t, ser k u ltu r som u d tryk for hele m enneskets livsforhold og dets søgen efter m ening m ed livet. H e ru d fra er det n atu rlig t for det tyske m in d retal at skabe en tysk m useum s- sam ling, som nu udbygges til et m useum . D et er jo i m in d retallets egen interesse a t skabe bevidsthed om sin historie, og at skrive den. For W eitling at se er netop d ette en em in en t vigtig opgave for m in d re ta l — for det d an sk e og tyske, d er pr. definition er historiske skæ bnefæ llesskaber.
Det tyske m in d retal, m en er h an , h a lte r bagefter på d ette p u n k t bag det danske; og, v u rd e re r h an , i Sydslesvig synes d er at være betydeligt bedre for
ståelse for dette, at historien er et b æ rende, frem- tidsform ende elem ent.
G iin ter W eitling g å r dog et skridt videre for det tyske m in d retal, h vor det dan sk e m in d retal adskil
ler sig væ sentligt. H an taler således om det tyske m in d re ta lsp a rtis, Slesvigsk P artis, m yte: at m an h a r sk ab t et eget p a rtia p p a r a t i det tyske m in d re tal, og søgt a t m ark ere Slesvigsk P arti som n o rd slesvigsk reg io n alp arti. D et er m islykkedes, og h a r i sted et ført til en overpolitisering a f det tyske m in d retal, hvor nogle i m in d retallet h a r laet det in d try k , at det politiske arb ejd e p rio riteres højere end de som oftest u sk arp t definerede kulturelle opgaver.
D et er ikke lykkedes for Slesvigsk P arti at forene tysk m in d retalsp o litik m ed en regional politik for større kredse a f S ønderjyllands dan sk e flertalsbe- folkning, fordi de otte d anske p a rtie r i S ø n d er
jy lla n d i forvejen dæ kker det politiske spektrum . D erfor stiller det tyske m in d retal sig spørgsm ålet, hvad a lte rn a tiv e t til 1980ernes m islykkede tyske p arti- og regionalpolitiske eksperim ent er.
G iin te r W eitling svarer: D et er det kulturelle arb ejd e, d er er det prim æ re for det tyske m in d re tal, og det er k u ltu ren frem for politikken, m in d re
tallet skal satse på frem over. H an m ener, d et tyske m in d retal godt kan und v æ re den politiske side, mens det kulturelle er afgørende for dets eksistens.
H an taler i den forbindelse i Pluk fra forskning i Sønderjylland 1/91 om en »frem tidig europæ isk livsforståelse«, hvor m an ikke opgiver sig selv. I d ette E u ro p a uden græ nser vil hjem m etyskeren m ed sin »Z w eistrom igkeit«, dvs. kulturelle tve- stren g eth ed , være sæ rligt velegnet til at leve, fordi
»Z w eistrom igkeit« i sig selv h a r en tra n g til det o v ernationale; et udsagn, d er nok kan udfo rd re til d eb at.
I d et d anske m in d retal derim o d , ved jeg, hæ vder lederne, m an er d anskere, blot m ed tysk pas, unge d erim od, de er sydslesvigere. D esuden spiller det politiske en vigtig rolle på lige fod m ed det kul
turelle, og m an d isk u terer flere sydslesvigere på ledende poster. O g så her tæ nkes dog i m useum s- b an er, jvf. D anevirke-m useum og d an sk m in d re - talssam ling, diskuteres k u ltu r og politik, og skrives m in d retalsh isto rie og turbeskrivelser. D et ses ty d e
ligst af, at det kun er de m est borgerligt-konserva- tive i d et d an sk e m in d retal, d e r h a r W eitlings syns
punkter.
Bogen giver et godt indblik i hjem m etysk selv
forståelse, som den diskuteres b la n d t den m est form ulerende del a f d et tyske m in d retal, og d e ru d over et rids a f det tyske m in d retals historie.
N ils Vollertsen
Stednavne i Københavns am t. Smørum herred, N o rd lige del. D anm arks Stednavne nr. 20.
Udgivet al Institut for Navneforskning ved Bent Jørgensen. K ø benhavn (Reitzels Forlag)
1990. 260 s. 120 kr. (bd. 19 + 20: Sm ørum herred. Samlet pris 180 kr.).
D en store serie om D an m ark s sted n av n e, d e r be
gyndte at udkom m e i 1922, g år støt og roligt vi
dere. For nyligt er afsluttet udgaven a f S m ørum h erred vest for K ø b en h av n , som B ent Jø rg en sen h a r stået for.
U dgiv elsesp rin cip p ern e er identiske m ed de tid ligere bind, m en dog således at såvel bebyggelses
navne som n a tu rn a v n e er anført hver for sig alfa
betisk u n d e r det enkelte ejerlav, hv ad d e r gør det n em m ere for bru g ern e at orientere sig i stoffet.
Som en ekstra service er for n a tu rn a v n e n e anført, i hvilken vang d et pågæ ldende sted lå.
D a udgavens hovedsigte er at registrere og tolke navne på bebyggelser, som kendes i kilderne fra før ca. 1700, og d a Bent Jø rg en sen h a r væ ret særdeles om hyggelig m ed at gennem gå hele det relevante såvel trykte som utry k te m ateriale, er udgaven sam tidig en helt uundvæ rlig h ån d b o g for alle, der beskæftiger sig m ed egnens æ ldre historie. M an far faktisk d irekte henvisninger til de væ sentligste kil
der, d er o m taler de enkelte lokaliteter, sam tidig
m ed at forkortelseslisten i realiteten er en ajourført oversigt over egnens topografiske litte ra tu r. U d gaven er forsynet m ed et farvetryk a f det m oderne topografiske kort i 1:100.000, hvad d er letter orien
teringen.
D et er en videnskabelig p u b lik atio n , og derfor er d er selvfølgelig også a n v en d t en faglig, filologisk term inologi. På den an d en side kunne m an m åske u n d ertid en g odt slække lidt på fagudtrykkene, og undgå sæ tn in g er som f.eks.: »I m ark b ø g ern e er subst. ofte anført u m id d e lb a rt efter nav n et, og det lad er sig i m ange tilfælde ikke afgøre, om der er tale om en appositionel størrelse uden for navnet
eller om epexegese« (s. 15, forklaring til efterledet
»ås«).
Bent Jø rg en sen er en g ru n d ig og om hyggelig forsker, og læseren kan næ sten la sved på p an d en ved at følge hans redegørelse for forskningsproces
sen, som f.eks. ved arb ejd et m ed at tolke navnet H ovg ård sh o lm i L edøje. N av n et o p træ d e r i svært læselige form er på de forskellige kort og an d re kilder, og vi kan i d etaljer følge udgiverens kvaler og overvejelser. M in d re om hyggelige forskere havde nok b are skrevet: »N avnet er svæ rt læseligt«
eller helt u n d la d t at bem æ rke usikkerheden.
K arl-E rik Frandsen
