• Ingen resultater fundet

Kildemateriale til besættelsestidens historie i arkiver, museer, biblioteker m. fl. institutioner

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Kildemateriale til besættelsestidens historie i arkiver, museer, biblioteker m. fl. institutioner"

Copied!
7
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Kildemateriale til besættelsestidens historie i arkiver, museer, biblioteker m. fl.

institutioner

Af N I E L S O X E N V A D

V ed tilrettelæggelsen af denne artikelserie h ar det været redaktionen m agt­

påliggende at skabe en oversigt over alt det kildem ateriale, som nu befinder sig i offentlige institutioner. 1 særlig grad h a r m an væ ret opm æ rksom på også at få det m ateriale m ed, som er havnet p å steder, hvor det efter sin proveniens ikke hører hjem m e, således at det nem t vil »sm utte« for selv træ nede histori­

kere m ed kendskab til et givet kildem ateriales arkivm æssige placering, sim pelt hen fordi m an ikke vil tænke på at søge på det pågæ ldende sted.

M ens det fra begyndelsen stod klart, at visse m aterialegrupper efter deres om fang og k a rak ter ville kræve en særlig behandling, således som det er sket i de tre foranstående artikler, h ar m an for det øvrige m ateriales vedkom m ende m ent at kunne nøjes m ed en oversigt, givet på grundlag af oplysninger, som blev afæ sket en række institutioner. 1 sam råd m ed redaktionsudvalget og m ed dr. phil. Jørgen H æ strup h ar undertegnede udvalgt de institutioner, som m åtte form odes at ligge inde m ed m ateriale til belysning af besættelsestidens historie.

B landt arkiverne uden for R igsarkivet blev rettet henvendelse til både et lands­

om fattende arkiv som H æ rens A rkiv og til arkiver m ed geografisk m indre virkeom råder som de fire landsarkiver og de lokalhistoriske arkiver. B landt m useerne er henvendelse ligeledes rettet til såvel en landsom fattende institu­

tion som F rihedsm useet som til lokalm useerne. Endelig er også de to store videnskabelige biblioteker, D et kgl. Bibliotek og Statsbiblioteket i Å rhus, ble­

vet spurgt, ligesom der blev sendt forespørgsel til D ansk Folkem indesam ling, til Frihedsfonden, sam t til yderligere et p a r institutioner, hvor det af besva­

relserne frem gik, at m an ikke lå inde m ed væsentligt m ateriale.

D et er som næ vnt p å grundlag af institutionernes besvarelser, at n eden­

stående oversigt er udarbejdet. F o r en ordens skyld skal det her i indledningen bem æ rkes, at en del af det nævnte kildem ateriale endnu ikke er fuldt tilgænge­

ligt for forskningen, uden at det bliver næ vnt i hvert enkelt tilfælde, m en red ak ­ tionen h a r skønnet det rigtigst alligevel at m edtage det i oversigten.

(2)

H æ rens arkiv

D e forskellige kom m andom yndigheders arkivalier er afleveret op til 1944 til arkivet. A fleveringen om fatter bl. a. arkivet for D en danske B rigade i Sverige.

T il belysning af besættelsestiden tjener bl. a. nogle n o tater og beretninger ved­

rørende begivenhederne 6 - 9 / 4 1940 og 2 4 - 2 9 / 8 1943, fortegnelser m .m . vedrørende faldne, sårede og anholdte m ilitæ rpersoner i tidsrum m et 9 / 4 1940 - 5 / 5 1945, sam t nogle indberetninger om officerers deltagelse i m odstandsbe­

vægelsen. Endelig findes også i H æ rens A rkiv sager vedrørende oprettelsen af F rik o rp s D anm ark.

Landsarkiverne

Landsarkivet fo r Sjælland m . m . findes en større aflevering fra politidirek­

tøren i K øbenhavn, om fattende vagtvæ rnets opbygning og virksom hed, herunder også en del flygtningeadm inistration. I en aflevering fra politim esteren i Lyngby findes en del jo u rn aler og ra p p o rte r vedrørende vagtvæ rnets virksom hed 1 9 4 4 - 45, sam t sager vedrørende Sorgenfrivagten og vagten ved R ydhave (dr. Best’s bolig) og nogle daglige m eddelelser fra politistationen i T årbæ k. F ra H vidovre politistation er m odtaget »Fjernskrivelser« 1 9 4 3 -4 4 , og endelig h ar m an fra politim esteren i R ønne m odtaget sager vedrørende den tyske væ rnem agt 1940 - 4 5 , sager vedrørende internering og straf af danske statsborgere efter besæ t­

telsen og sager vedrørende den russiske besættelse 1 9 4 5 -4 6 .

I L andsarkivet for Fyn findes en del beretninger om m odstandsbevæ gelsen, givet som svar p å spørgeskem aer udsendt til de fynske sognepræ ster i 1947 af H istorisk Sam fund for Fyns Stift. D er er beretninger om fattende sognene Balslev, B arløse, E jby, Ejlby, Espe, G am tofte, G rindløse, H esselager, H årby, L unde (L unde h.), Lyø, N r. Å by, O dense H ans T ausens og T hom as Kin- gos sogne, R olfsted, R ønninge, Sønderby, T h u rø , V erninge, V. Skerninge, V. Å by og Å strup. E ndvidere er til landsarkivet afleveret arkivalier vedrø­

rende flygtningeadm inistrationen i A ssens, K ertem inde, N yborg, O dense, R u d ­ købing og Svendborg politikredse sam t arkivalier, hovedsagelig kirkebøger, ved­

rørende kirketjenesten i flygtningelejrene i sognene A llesø, G udm e, H ov, M id­

delfart, Nyborg, O llerup, Rise, Ryslinge, Skovby, Strib, Søndersø og T om m erup.

Landsarkivet fo r N ørrejylland rum m er et både fyldigt og alsidigt m ateriale.

H er findes for det første en større sam ling beretninger, dels beretninger, som er afgivet i besvarelse af spørgeskem aer, udsendt til sognepræ sterne i Å rhus stift, dels beretninger om m odstandskam pen på M ors, afgivet af m odstandsbevæ gelsen på denne ø, i V iborg distrikt, afgivet af kaptajn C. O. Pedersen, og i Lyngå sogn, Å rhus am t, sam t endelig en beretning, kaldet »T ræ k fra m odstandskam pen 1 9 4 0 -4 5 « , som befinder sig i oberst C .G .G .S c h ø lle rs privatarkiv. M odstands­

bevægelsens lokalkom ité for D ronninglund m. fl. sogne h ar afleveret fortegnelser over arresterede m .m . 1 9 4 5 -4 6 , og m odstandsbevæ gelsen i R ingkøbing am t har

(3)

afleveret diverse sager fra 1945. D erim od foreligger i Region 1 og P ark k o m ­ m ando I ’s arkiv kun ganske enkelte sager fra før 1945.

I Lemvig politim esters arkiv findes rap p o rter fra Lemvig Borgerværn 1944—45, og nævnes kan også en »natbog« for Skals bys private vagtværn 1 9 4 4 -4 5 .

F ra de tyske besæ ttelsestropper foreligger enkelte arkivalier vedrørende for­

lægningerne i F rederikshavn, H orsens og O ksbøl, m en m est fra Å lborg, hvor d er bl. a. er bevaret perso n aleak ter for arbejderne ved Å lborg lufthavn 1941 - 4 4 , p erso n aleak ter fo r arbejderne på den tyske m arinestation i Å lborg 1940 - 4 4 , sam t sager vedrørende det tyske lazaret i Å lborg. Det tyske sikkerheds­

politi i Å lborg h ar ligeledes efterladt sig et fyldigt arkiv, om fattende bl. a. en fortegnelse over fanger m arts 1944-m aj 1945, rap p o rter og forhør 1 9 4 3 -4 5 , sam t regnskabsm ateriale for årene 1 9 4 3 -4 5 , foruden en journal over indkom ne breve 1 9 4 3 -4 4 .

V edrørende Funkstelle ved general L indem anns hovedkvarter (den tyske radiostation i Silkeborg) findes et arkiv, som er fyldigst for besættelsens aller­

seneste afsnit. R adiostationens journal ræ kker ganske vist helt fra nytår 1942 til besættelsens ophør, men protokollerne over m odtagne og afsendte telegram ­ m er og fjernskriverm eddelelser såvel som radiostationens tjenestebøger er næ­

sten udelukkende bevaret for de sidste besættelsesuger. Endelig findes en del m ateriale (korrespondance, fortegnelse over internerede m. m.) vedrørende interneringslejren ved H ald (senere St. G rundet), og i arkivet fra det tyske konsulat i Å lborg 1 9 1 2 -4 5 vil der form entlig i arkivets yngre bestanddele være stof til belysning af besættelsestiden.

Til L andsarkivet for de sønderjyske landsdele er bl. a. afleveret hovedparten af R egion 11 l ’s arkiv, og endvidere h ar m odstandsbevæ gelsen for Å b en rå afle­

veret K ontoret for særlige A nliggender’s arkiv hertil. Den overvejende p a rt af disse sager v ed rø rer dog forhold efter 5 /5 1945. Hist og her i de nyere privat­

arkiver vil der form entlig kunne hentes oplysninger m ed relevans til det fore­

liggende em ne, og endelig har H istorisk Sam fund for Sønderjylland ved hjælp af spørgeskem aer indsam let en del beretninger, som beror på landsarkivet, hvor de dog først vil være tilgængelige efter 1996.

L okalhistoriske ark iver

I F åb o rg byhistoriske arkiv opbevares byens m odstandsbevæ gelses arkiv, og V iborg byledelses arkiv er anbragt i denne bys byhistoriske arkiv, hvor der tilTge findes m ateriale vedrørende besættelsen og frihedskam pen belyst gen­

nem interviews og erindringer. Til belysning af m odstandsbevæ gelsen i M iddel­

fart tjener arkivstof fra terræ nsportforeningen under 2. verdenskrig, opbevaret i M iddelfart byhistoriske arkiv, og på H aderslev byhistoriske arkiv findes også forskelligt vedrørende besæ ttelsestiden i denne by.

(4)

M useet jor D anm arks F rihedskam p

Frihedsm useets arkiv er ikke opstået ved nogen system atisk indsam ling, m en næsten udelukkende ved gaver, oftest indkom m et sam m en m ed egentlige m useum sgenstande. A rkivet dan n er derfor ikke nogen helhed, m en kan pletvis kaste lys over personer og enkeltbegivenheder.

Det prim æ re arkivm ateriale om fatter hovedsagelig stof, d er h ar udstillings- mæssig interesse, og m å betragtes som en eksem pelsam ling, der viser forskel­

lige typer af besættelsestidens skriftlige m eddelelser. F ø rst og frem m est m å nævnes en sam ling breve fra danske politiske fanger, herunder afskedsbreve fra dødsdøm te og breve fra tyske koncentrationslejre (delvis udsm uglede).

D ernæ st findes planer for sabotageaktioner, herunder jernbanesabotager, M o­

gens Fogs udkast til nogle af frihedsrådets p roklam ationer, breve om overfart til Sverige og m anuskripter til engelske udsendelser til D anm ark. F ra tysk side findes en sam ling stikkerbreve og stem ningsberetninger til de tyske m yndig­

heder. E ndvidere en tysk dødsdom over en dansk statsborger, skrivelser m ed o rd rer til lukning af de offentlige væ rker i K øbenhavn under folkestrejken

1944 og tyske beslaglæggelsesskrivelser vedrørende dansk ejendom . Endelig findes en del breve fra det tyske handelskam m ers arkiv 1 9 3 7 -4 2 . D er findes også forskellige p ap irer fra G rø n lan d 1942, sam t p ap irer vedrørende indkøb af fødevarer etc. til danske fanger i T yskland 1 9 4 4 -4 5 .

B landt det sekundæ re (duplikerede) arkivm ateriale kan frem hæ ves følgende fra udenrigsm inisteriets pressebureau: [Daglige] situationsm eldinger 2 3 /9 1 9 4 4 -5 /5 1945, ugentlige m eddelelser til pressen 1 9 4 2 -4 5 (ukom plet) og [Daglige] rad io referater til udenrigsm inisteriets og statens højere em beds- m æ nd (ukom plet). E ndvidere findes en fotostatkopi af rigspolitichefens [D ag­

lige] situationsm eldinger 1 9 4 3 -4 4 , sam t [Daglige] ra p p o rter fra statens civile luftværn aug. og sept. 1944. Endelig findes en fotostatkopi af statsbanernes fortegnelser over jern b an esab o tag er 1 9 4 2 -4 5 , sam t fotostatkopier af breve vedrørende 2 jernbanesabotager, hvorfra m useet h ar genstande.

En særlig gruppe d an n er F rihedsm useets beretningsarkiv, hvis hoved­

stam m e består af beretninger m ed tilknytning til m useum sgenstande. D er fin­

des dog også selvstændige beretninger om sabotageaktioner, flygtningetrans­

p o rter til Sverige m. m. Som et særligt eksem pel kan nævnes en beretning om forholdene på K øbenhavns politigård efter 1 9 /9 1944. Enkelte af beretnin­

gerne er illegale, d. v. s. fæ rdigaffattede u n d er krigen.

H vad angår F rihedsm useets bibliotek og fotografisam ling kan henvises til

»N ationalm useets A rbejdsm ark« 1960.

L o kalm useerne

M ens adskillige kulturhistoriske lokalm useer ligger inde m ed ret betydelige sam linger af genstande til belysning af frihedskam pen og besæ ttelsestiden, er d et kun få, der h ar egentligt arkivm ateriale. På H ørsholm Egns M useum fin-

(5)

des en om fattende beretning om m odstandsbevæ gelsens opståen i N ordsjæ l­

land, dens organisation m. m ., skrevet af lederen af region Ø st, o b erstlø jtn an t D eleuran, sam t en beretning om jødernes flugt i 1943, skrevet af en ung m and, der selv v ar m ed i arbejdet. P å K oldinghus-m useet og M useet for T hy og V.

H a n H erred i T histed findes forskelligt vedrørende besæ ttelsestiden, og p å Å lborg historiske M useum haves en erindringsbog, skrevet af K arl B runs, som var tysk B auleiter i Å lborg 1941.

D et kgl. B ibliotek og Statsbiblioteket i Å rh u s

Som indledning til artiklen »C am ouflerede illegale tryk« i D et kgl. Biblioteks årsskrift »F und og F orskning« bd. 5 /6 , 1 9 5 8 /5 9 , er d er k o rt gjort rede for indsam lingen og opbygningen af bibliotekets sam ling af illegal litteratur, og udsendelsen i 1961 af en supplem entsliste til den i 1954 udgivne bibliografi:

»B esæ ttelsestidens illegale blade og bøger. 1 9 4 0 -4 5 « , viser, at indsam lingen og indordningen fortsæ tter. Således o m fatter supplem entet 30 bogtitler, hvor­

m ed antallet af kendte illegale bøger er forøget til 468, og bladene m ed 14 nye bladnavne til 552. G ru p p en »Flyveblade« er forøget m ed 3. O g siden 1961 har det vist sig, at d er er udkom m et endnu m ere illegal litteratur, så at det bliver nødvendigt inden længe at udsende et nyt supplem ent. O m sam lingen af de illegale blade og bøger kan, m ed henvisning til bibliografien, anføres, at g ruppen »Flyveblade«, der er sam let i et særligt afsnit, burde være indført i den alfabetiske fortegnelse over illegale blade, hvor bladgruppernes flyveblade er o p fø rt i kronologisk orden efter oprem sning af hovednum rene. D esvæ rre findes d er endnu ikke et indeks til den illegale presse, og m an er således h en ­ vist til at rekvirere de enkelte num re og gennem læse bladene i håb om , at det, m an søger, er om talt i disse. H er er det en stor hjælp, at hele den illegale presse er optaget på m ikrofilm og kan rekvireres fra biblioteket.

Sideløbende m ed opbygningen af sam lingen af illegale blade og bøger er d er indsam let andet m angfoldiggjort m ateriale og personlige beretninger, der refererer til bestem te begivenheder eller d ata under besæ ttelsen. D ette m a­

teriale er so rteret u n d er stikord, hvoraf skal nævnes: A ntikom internpagten — B iografier - D ansk N azism e, h eru n d er F rikorps D anm ark - E fter 5. maj - 5. maj - Flygningetransport og jødeforfølgelse - F olkestrejker - F olketings­

valget i 1943 - Fæ ngsler og koncentrationslejre - M ateriale til den illegale presses historie - M odstandsbevæ gelsen, organisation, bevæ bning og sabotage - M odstandsbevæ gelsens økonom i - 9. april 1940 - 29. august 1943 - 19. sep­

tem ber 1944 - Pressen - R adioen - Studenterne - T opografi - etc.

En 3. gruppe udgør de halvt legale nyhedstjenester, de politiske partiers fortrolige udsendelser og danske m yndigheders fortrolige m eddelelser, således

»M inutrapporten« og senere udenrigsm inisteriets ugentlige pressem eddelelser.

Til sam m e gruppe h ø rer D ansk U ngdom ssam virkes fortrolige m eddelelser.

(6)

Desværre m angler der m ange num re af de politiske partiers fortrolige udsen ­ delser.

Den 4. gruppe er til dels opregnet i bibliografien, nem lig blade og presse­

nyheder, udsendt af danske udenfor D anm ark un d er besættelsen og om tale af danskeres virke udenfor D anm ark, bl. a. i Sverige, E ngland, U. S. A. etc. H er­

under m an u sk rip ter til udsendelser i engelsk og dansk radio.

D en 5. gruppe o m fatter m indre sam linger af avisudklip, løbesedler, illegale blade og sam tidige beretninger, hvoraf den største b estår af 206 bind, sam let af forfatteren, red a k tø r V ilhelm B ergstrøm , Politiken. De i bindene opklæ bede såvel legale som illegale løbesedler, blade, avisartikler etc. er o rdnet kronolo­

gisk, og for hver uge giver forfatteren en sam tidig skriftlig beretning om ugens eller dagens hæ ndelser. De sidste 2 bind i serien indeholder en kronologisk oprem sning af stoffet, og et stikordsregister er under udarbejdelse.

U m iddelbart efter den tyske kapitulation beslaglagdes det tyske inform ations- bibliotek i V esterport og det tyske videnskabelige institutbibliotek i Ø ster Allé, og bøgerne blev ført til D et kgl. Bibliotek, hvor de nu er opstillet og udgør en særlig samling: N. S. biblioteket, til belysning af den nazistiske ideologi og de nazistiske frem gangsm åder.

Endelig m å nævnes det m ateriale, d er indgår ved pligtafleveringen til dansk afdeling, og opstilles der. Det gælder bøger, aviser, tidsskrifter og sm åtryk, der er udkom m et under og efter besættelsen om besæ ttelsestiden. E n bibliografi over dette m ateriale er så vidt udarbejdet, at den foreligger udskrevet p å lister.

D et ikke-m angfoldiggjorte m ateriale til belysning af besæ ttelsestiden findes i D et kgl. Biblioteks håndskriftafdeling, hvor m an bl. a. opbevarer m an u sk rip ­ tet til et supplem entsbind til »Besættelsestidens F ak ta« sam t davæ rende stats­

advokat J. Trolles m anuskript til en bog om S tatsadvokaturens historie 1 9 /9 1 9 4 4 - 5 /5 1945. H e r findes også p ap irer vedrørende Stangerup-sagen, kas­

seret censurstof fra dagbladet »Børsen« 1 9 4 0 -4 5 og en protokol for dan sk ­ baltisk hjæ lpekom ité 1 9 4 1 -4 5 . F ra Axel L. H eibergs h ånd foreligger en b e­

retning om hans illegale virksom hed og fra H elge Juul en skildring af hans oplevelser i V estre Fængsel og i T yskland. E ndvidere findes i afdelingen en beretning om K aren A b rah am s’ oplevelser un d er besættelsen og en dagbog 1 9 4 0 -4 5 , ført af borgm ester Vilhelm M elgaard, Slagelse. Endelig belyses for­

holdene også af papirer, hidrørende fra V ictor Piirschel og fra d irektør F . W.

K raft, sam t af Svend B orbergs »R edegørelse« 1947 og af Louis Bobés »Livs­

dagen lang. 1 8 6 7 -1 9 4 7 « .

Statsbiblioteket i Å rhus h a r ud over det trykte m ateriale, der er indkom ­ m et ved den norm ale pligtaflevering, en om fattende sam ling af trykte og dupli­

kerede illegale blade og bøger, hvortil slutter sig en sam ling af »O prop«, pla­

kater m. m. Sam lingen er opbygget efter tilsvarende principper som D et kgl.

Biblioteks og indeholder næ ppe meget, som ikke findes i D et kgl. Bibliotek.

Som katalog for sam lingen fungerer et an n o teret eksem plar af den ovennæ vnte bibliografi for besæ ttelsestidens illegale bøger og blade fra 1954. I Stats­

(7)

bibliotekets håndskriftsam ling findes intet væsentligt kildem ateriale til belysning af det foreliggende em ne.

D ansk F olkem indesam ling

I Folkem indesam lingen haves en serie originaloptegnelser, indsendt af forskel­

lige og om handlende m inder, oplevelser og historier fra besættelsestiden. B landt disse kan frem hæ ves skildringer, som udelukkende drejer sig om 9. april, F o lk e­

strejken og B efrielsesdagen. H ertil kom m er nogle dagbogsoptegnelser, der spæ nder fra 1 /9 1939 til 8 /5 1945 sam t en m ikrofilm af en politibetjents dagbog fra forskellige tyske koncentrationslejre.

B landt viser vedrørende besæ ttelsen kan frem hæves en sam ling viser, sunget af internerede m arinesoldater efter overfaldet 29. aug. 1943, m en i øvrigt kan der for visestoffets vedkom m ende henvises til en oversigt over stoffet i Eigil Sølves Sangforlag, O dense, publiceret i tidsskriftet F olkem inder 1960. Ud over disse Sølves egne viser h ar han i sit forlag optaget og udsendt som sep arat­

tryk (»skillingstryk«) en del af de alm indeligt kendte viser m ed m otiver fra besættelsen.

F rihedsfonden

F ondens arkiv ru m m er ud over k arto tek er over samtlige døde som følge af krigsbegivenheder ca. 7 000 understøttelsessager vedrørende m odstandsfolk el­

ler enker og børn efter sådanne. De indeholder næsten alle dokum en tatio n er for deltagelse i frihedskam pen og for en dels vedkom m ende livsskildringer, navnlig for så vidt angår perioden fra 1940 og frem efter. O plysning til sagerne er dog naturligvis kun givet til brug for de pågæ ldendes ansøgninger om støtte af Frihedsfondens m idler.

Erstatningsrådet

M aterialet i denne institution, som sorterer un d er socialm inisteriet, består ude­

lukkende af enkeltsager vedrørende anm eldelser, begæ ringer m. v. om ydelser i henhold til lov nr. 475 af 1 /1 0 1945 om erstatning til besæ ttelsestidens ofre.

M aterialet er ikke uden videre tilgængeligt for forskningen.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Den danske Frimurer Ordens arkiv og bibliotek. skillelsen ikke blevet o v erh o ld t, id et nye

Samtidig ændredes navnet fra Arbejderbevægelsens Arkiv til Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, idet m an gerne ville henlede opmærksomheden på det store antal

Da rigsforsamlingen jo endnu ikke var valgt og derfor ikke som rigsdagen senere kunne varetage sine egne sager også mellem sessionerne, måtte cen­..

I mange henseender - og ikke mindst for Esbjerg Byhistoriske Arkiv - vil 2006 blive husket som et skelsæt¬.

Foto: Niels Jespersen (Esbjerg Byhistoriske Arkiv).... Dwsk Vandre lak; Esbjerg

Som tidligere nævnt har Esbjerg Byhistoriske Arkiv også i 1987 ydet bistand til de lokalhistoriske Arkiver i Ribe Amt.. og

I begge de to førnævnte performances blev de filmiske optagelser således brugt under selve seancerne og indlemmet som en del af værker- ne. Det filmiske materiale fungerede

Selv om Grethe Ilsøe på mange måder blev betragtet som „fru lands- arkiv“, gik hun po si tivt ind for, at Landsarkivet skulle indgå i et samlet nyt arkiv for Rigsarkivet