Den danske Frimurer Ordens arkiv og bibliotek

(1)

Den danske Frim urer Ordens arkiv og bibliotek

A f Jørgen Tvevad

Å n d sliv e t op m o d R e v o lu ti o n s tid e n v a r p r æ get såvel a f m y stic ism e i forskellige re tn i n g e r som a f en ivrig s tr æ b e n efter »oplysning«.

M a n tæ n k te blot p å k re d se n e o m k r in g A. P.

B e rn s to rff og H e r t u g F re d e rik C h r i s t i a n a f A u g u s te n b o rg , d e r s a m tid i g t h e n g a v sig til å n d e m a n e r i e r og a r b e j d e d e ene rgisk p å sa m - f u n d sre fo rm e r. D e r d a n n e d e s h e m m e l ig e for

e n in g e r m e d b e s te m te forskningsform å l, ikke sjæ ld en t g u ld m a g e r i, og s a m tid i g t id e alisere

d e m a n høje etiske b es træ b elser. A t visse s a m m e n s l u t n i n g e r s form og u s ik k e rh e d e n om dere s le g e n d a ris k e b a g g r u n d ofte trods r e d e lig s tr æ b e n k u n n e føre til fejlgreb er kla rt, og d et kan ikke u n d r e , at d e r h e r blev et rigt arb e jd sfelt for s v æ rm e re og til tid e r svin dlere.

D o g h a r d et n a tu rl ig v is a l d ri g i disse kredse m a n g le t p å k la rt og n ø g t e r n t t æ n k e n d e p e r sonlighede r.

A f d e t 18. å r h .s d a n s k e fo re n in g er og sel

s k a b e r virk er en del fila n tro p isk e og v id e n skabelige e n d n u . O g l i t te r a t u re n o m d e m er o m fangsrig. M e n om d e t stø rste a f de d a g r u n d l a g t e s a m f u n d , f rim u re rn e s , som i d a g o m f a t te r ca. 10.500 b r ø d re , er lit te r a t u r e n k u n s p a rs o m . D et vil derfo r v æ re n a t u r l ig t in d e n beskrivelsen a f d e n d a n s k e o r d e n s b i

b lioteke r og a r k iv e r a t m e d d e le lidt o p ly sn in g e r o m f rim u re rie ts historie og o r g a n is a tio n . Den s ta d ig t be d s te in tr o d u k t i o n p å d a n s k er sk re

vet 1920 til S a lm o n s e n s K o n v e r s a t io n s le k s i

kon a f o rie n ta lis te n , p rofessor V ald . S c h m id t, N y C a r l s b e r g G ly p to te k e t s faglige sk aber.

D en for tid en lettest tilgængelige beskrivelse a f d e t in te r n a t i o n a l e b r o d e r s a m f u n d er B e r n a r d E. J o n e s : F r e e m a s o n s ’ G u i d e a n d C o m - p e n d i u m . L o n d o n 1975. L i t t e r a t u r e n s m æ n g d e p å h o v e d s p ro g e n e er e n o r m . K e n d e r m a n blo t lidt til d a n s k f rim u re rh is to rie , vil m a n d o g se, h v o r utilstræ k k e lig t o m f a t te n d e selv de stø rste b ib lio g ra fier er: A u g u s t Wolfstieg:

B ib lio g ra p h ie d e r F r e i m a u r e r i s c h e n L ite ra - tu r. 1-4. L eipzig 1923—26, H e in r ic h N eu:

B ib lio g r a p h ie des T e m p l e r - O r d e n s . B o n n 1977 og P a u l Fesch: B ib lio g r a p h ie d e la F ranc-M a< jonne rie et des Sociétés Secrétes.

Bruxelles 1978. T i l s v a r e n d e h a r de sto re lek

sika kun n ø d tø rftig e og delvist forkerte o p ly s

n in g e r o m d a n s k e forhold: E u g e n L e n n h o f f &

O s k a r P osner: I n te r n a t i o n a l e s F r e i m a u r e r - lexikon. W ien 1932, M a c k e y ’s Revised En- c yc lope dia o f F re e m a s o n r y . 1-3. C h ic a g o 1953 og D anie l Ligou: D ic t io n n a i re U n iv erse l d e la F r a n c - M a g o n n e r i e . 1-2. P aris 1974. D e vigtigste in te r n a tio n a le , historiske tidsskrifter er Ars Q u a t u o r C o r o n a t o r u m . L o n d o n 1888 - , I ra n sa c tio n s. T h e A m e r ic a n L o d g e o f R e search. N ew \ ork 1963— og Q u a t u o r C o ro - n a t i J a h r b u c h . B a y r e u t h 1964-.

B l a n d t de m a n g e å r s a g e r til og in s p i r a t i o n e r for frim u re rie ts o p s tå e n og udv ik lin g skal h e r blo t næ vne s nogle få. I n d til 1948 f.eks. h a v d e g r a d u e r e d e fra de g a m le u n i v e r siteter i S to r b r i t a n n i e n og m e d l e m m e r a f the G u ild s i C ity o f L o n d o n fle r ste m m e re t ved valgene til U n d e r h u s e t , dels i deres b o p æ ls kreds, dels som a k a d e m ik e r e eller so m m e d l e m m e r a f C i t y ’s ko n ce ssio n e red e h a n d e ls - og h å n d v æ rk e r la u g . Disse m id d e la ld e rlig e p r i vilegier m edførte, at m a n g e ikke -e rhve rvsak- tive g e n t le m e n i d et 17. og 18. å rh . blev »ad- m it te d a n d a c c e p te d « i the W o r s h ip f u l C o m - p a n a y o f M a s o n s a f 1356 og i a n d r e lo n d o n sk e gilder, d e r vel fo rts a tte som e r h v e rv s k o r p o ra - tioner, m e n s a m tid i g t blev socialt sta tu sg i- v e n d e selskaber. Efter L o n d o n s sto re b r a n d 1666 v a n d t ark ite k te r, ste n h u g g e re , m u r e r e og a n d r e b y g n in g s h å n d v æ r k e r e en position, som k u n n e kn y tte s til t r a d i t i o n e r fra m i d d e l a l d e re n s » b y g g e h y tte r« . E u r o p a s store k a t e d r a l e r h a v d e ikke k u n n e t rejses a f lokale h å n d v æ r k e r e , m e n v a r o m r e j s e n d e sp e cia li

J ø rg e n T v ev ad , f. 1920, can d . m ag., lektor v. H isto risk In stitu t, K b h . U n iv ersitet.

(2)

sters arb e jd e . D isse » B a u h iit te n « eller » L o d ges« h a v d e udviklet c e r e m o n ie r og r i t u a l e r for dere s i årevis s a m a r b e j d e n d e m e stre, svende og læ rlinge. T ils a t især skotske tr a d i tio n e r o p sto d d et »sy m b o lsk e« fri-m u reri, d e n » sp e kulative« b y g g e k u n s t, hvis form å l er ån d e lig t og m o r a lsk at o p b y g g e b r ø d re n e s k ara k te r ,

» a t genrejse S a lo m o n s te m pel«. M a n a r b e j d e d e m e d allegorie r og p r æ t e n d e r e d e at n e d s t a m m e fra u r g a m l e orientalske , slu tted e sa m fu n d . M e n , som V a ld . S c h m id t u d tr y k te det, ville »et S a m f u n d som F r i m u r e r i e t m ed sin B r o d e r k æ r lig h e d s A a n d . . . væ re helt utæ n k e lig t i d en førkristelige T id , h v o r e g e n kærligt N a t i o n a l h a d og S laveriets A a n d v a r e n e r a a d e n d e overalt«. F r a 1717 b e g y n d t e en u d a d v e n d t o rg a n is e r in g ved o p r e tte ls e n a f en storloge i L o n d o n . M e g e t h u r tig t sp r e d te s frim u re rie ts ta n k e r o m d y d e r , og u d b r e d te s bl.a. de idealer, som skulle blive n o r m g iv e n d e i de a m e r ik a n s k e og fra nske revolutioner. I N e w E n g l a n d ved A tla n te n s v e s tb re d lagde m a n væ g t p å »frih ed«, m o d d et britiske s k a t

tetryk. P å d et e u r o p æ isk e k o n tin e n t slu tte d e re f o rm e rte og a n d r e religiøse m in o r it e te r op om »lighed«. O g især i F r a n k r i g og T y s k la n d ø n sk e d e bou rg eo isiet ved » b r o d e r s k a b « at blive lige p rivile geret m e d adelen. O g s å re n t sto rpolitisk kom f rim u re ri e t in d i billedet.

Efter C r o m w e lls h e n r e tte ls e a f C h a r l e s I 1649 og the G lo rio u s R e v o lu tio n 1688 h a v d e F r a n krig s tø ttet S t u a r t e r n e , og u n d e r J a c o b i t i s k ledelse udvikledes et katolsk in s p i re re t høj- g r a d s -fr im u re ri — u d over de o p rin d e lig e tre J o h a n n e s - g r a d e r . »Skotteloger« og » K a p i t

ler« o p b y g g e d e en historis k tr a d i tio n b a g u d til de gejstlige r id d e r o r d e n e r .

O rdenen i D anm ark

A lle re de 1735 v a r f rim u re rie t k o m m e t fra P a ris til S to ck h o lm , h v o r d e t særlige »Svenske S y stem « se nere skulle udvikle sig. F ø rst 1743 kom lo gebevæ gelsen fra H a m b u r g til K ø b e n h av n . H e r blev d e n p rak tisk e le d er h o fe m b e d s m a n d e n G e o r g Nielsen, d e r so m p a g e h o v m e s te r kom til a t forestå d e n senere K o n g C h r i s t i a n V I I s og P rins C a r l a f H e s s e n s o p dragelse. 1744 optoges K r o n p r i n s F re d e r ik V ,

og 1749 u d n æ v n t e storlogen i L o n d o n h a n s slæ gtning, G r e v C. C. D a n n e s k io ld - L a u r v ig til p r o v in s ia ls to r m e s te r for D a n m a r k - N o r g e . 1765 gav de d a n s k e loger sig in d u n d e r d e n i T y s k la n d »g en o p liv ed e « T e m p e l h e r r e o r d e n k aldet d e n » S tricte O b s e r v a n s « . D e n n e fri

m u r e r is k e afdeling, som kom i et m i n d r e godt forhold til L o n d o n og til F rie d ric h I l s p r e u s siske loger, le dedes a f R igsfrihe rre von H u n d , hvis p a t e n t som » H e e r m e is t e r « skulle være fo ra n led ig et a f d e n S tu a r ts k e t r o n p r æ t e n d e n t . Efter von H u n d s d ø d 1776 o p sto d d e r u e n ig h e d e r i forbinde lse m e d valget a f h a n s efter

følger, H e r t u g C a r l a f S o d e r m a n l a n d , G u s t a f I I I s b ro d er. I K ø b e n h a v n ø n sk e d e d e n G u ld - bergske r eg e rin g ikke en svensk p rin s som øverste leder a f de d a n s k -n o rs k - h o ls te n s k e loger. 1780 u d s te d te s derfo r en k ab in e ts -o rd - re, som g av d e n d a n s k e F r i m u r e r - O r d e n et kgl. p r o te k t o r a t og a n e r k e n d t e E n k e d r o n n i n g J u l i a n e M a rie s b r o d e r , H e r t u g F e r d i n a n d a f B ra u n s c h w e ig , som g e n e r a ls to rm e s te r. D et b e m æ rk es, at d e r s a m m e å r u d s te d te s en m e get restriktiv k a b i n e ts - o r d re m o d k lu b b e r og lig n e n d e ikke -konc essioneret foreningsliv.

1792 d ø d e H e r t u g F e r d i n a n d , og n u lod B ern- storffs re g e rin g ved et k an c elli-re sk rip t pro- te k to riet fornye og u d v id e s a m t u d n æ v n t e s ta th o ld e r e n for Slesvig-H olstein, P rin s C a rl a f H ess en , k r o n p r in s r e g e n te n s svig erfader, til g e n e r a ls t o rm e s te r. S om konge p å t o g F re d e r ik V I sig d e n a llerhøje ste beskyttelse og lod 1836 g e n n e m D a n s k e K a n c e lli tronfølgeren P rins C h r i s t i a n F re d e r ik u d n æ v n e til le d er a f det d a n s k e frim u re ri. Såvel C h r is t ia n V I I I til 1848 som F re d e r ik V I I 1848—63 førte d en s to rm e ste rlig e h a m m e r og lod udgive beskyt- telsesbreve. C h r i s t i a n I X v a r ikke » a r b e j d e n d e« m e d le m a f o r d e n e n , m e n u d s te d te 1864 et k a b i n e ts -r e s k rip t som d e n s p ro tek to r.

1863—72 le dedes f rim u re rlo g e r n e a f o v e r p r æ side nt, j u s t i t s m i n i s t e r C o s m u s B r æ s t r u p og k a b i n e ts s e k r e tæ r J . P. T r a p , d e n topografiske forfatter. K r o n p r i n s , se nere K o n g F re d e r ik V I I I v a r s to r m e s te r 1872-1912 og fulgtes a f K o n g C h r i s t i a n X 1912—47 s a m t P rins H a ra ld 1947—49. S id en h a r d e n D a n s k e F r i m u r e r O r d e n s le dere h v e r k e n v æ r e t fyrstelige eller som e m b e d s m æ n d s tå e t hoffet nær. 1949-73 v a r o v e r k ir u rg F r o d e R y d g a a r d sto rm e ste r,

Den danske Frimurer Ordens arkiv og bibliotek

(3)

siden d a er d ire k tø r, ca n d . j u r . Erik K a y - H a n s e n højeste styrer.

D a F re d e r ik V I I a r v e d e K ro n e n , v a r d en D a n s k e F r i m u r e r O r d e n så tæ t f o rb u n d e t m e d tr o n e n , at d en nye konge u d e n vid ere a n e r k e n d te s som o r d e n e n s g e n e ra ls to rm e s te r.

I 1855 gik m a n , i høj g r a d p å k a m m e r h e r r e Berlings initiativ , læ re m æ ss ig t over til det

»S venske S ystem «. V ed F re d e r ik V I I s »De- claratio « , d.d. F r e d e r ik s b e r g Slot d e n 16. n o v e m b e r 1858, in dførtes h ø jg r a d e r efter sve n sk -n o rsk og tysk forbillede, og r id d e r n e i D e n D a n s k e S to re L a n d s l o g e kom til at fore

s tå ledelsen a f O r d e n e n . G ru n d l o v e n a f 1866 f astsatte for d e t sa m le d e D a n m a r k re tt e n til i lovligt ø je m e d a t forene og fo rsam le sig i u k ræ nkelige boliger. F o r f r im u re rn e kom s å ledes også a t g æ ld e d e n retsfortolkning, som J u s t i t s m i n i s t e r i e t 1878 u d tr y k te over for d en n y e t a b le r e d e O d d - F e l l o w - O r d e n , at en s a m m e n s l u t n i n g k a n h a v e »visse, efter d e n s Love a len e for M e d l e m m e r n e tilgængelige H e m m e lig h e d er« .

T r o d s s n æ v re k o n ta k te r til de øvrige n o r d i ske o r d e n s a fd e lin g e r og b ro d erlig e fo rb in d e l

ser til storloge r bl.a. i V e s t e u r o p a , d e t B riti

ske S ta t s s a m f u n d og N o r d a m e r i k a er d e t d a n ske frim u re ri f u ld s tæ n d ig u afh æ n g ig a f nogen f re m m e d o v e rh ø jh e d og i e n h v e r h e n s e e n d e s elvstyrende. E n h ie ra k isk o p b y g g e t o r d e n h a r sty r e ls e s p r in c ip p e r , som adskiller sig fra de for en fore ning sæ dvanlige . D e n historis ke u dv ik lin g h a r b e v a r e t visse æ ld re p r æ g i o r g a n i s a t io n e n , m e d e n s tid e rn e s skiftende krav og m e d l e m m e r n e s ideelle ø n sk e r s ta d ig t h a r s k a b t og b id r a g e r m e d nye fo rm e r og s y n s p u n k te r, som kan form e udv ik lin g en u n d e r s ta d ig h e n s y n ta g e n til de n e d a r v e d e t r a d i t i oner. K u n m æ n d , d e r er fyldt 21 år, kan o p t a ges. B r ø d r e n e er fordelt p å 25 St. J o h a n n e s l o - ger m e d 18 St. J o h . I n s tr u k tio n s lo g e r, til

s a m m e n 5 i K ø b e n h a v n , 11 i b y e rn e øst for S to re b æ lt iøvrigt, 5 p å F yn, 7 i d e t sydlige og 15 i d e t n o rd lig e J y l l a n d . I løbet a f e n å r r æ k k e er d e r m u li g h e d for fra o p ta g e ls e n s 1° a t blive f o rfre m m e t o p til X°. F r a I V ° i n d t r æ d e r b r ø d r ene i St. A n d re a s l o g e r n e , m e n o r d e n e n s f u n d a m e n t og f rim u r e r n e s faste h je m s te d er altid St. J o h a n n e s l o g e r n e . M e d V I 1° o p ta g e s m a n i d e n egentlige r i d d e r o r d e n m e d d e n s k a p i te l

Jørgen Tvevad

loger. S a m tlig e loger m e d u n d e r a fd e lin g e r er fordelt p å p r o v in s ia ld ire k to r ie t i O d e n s e for F y n og S y d jy lla n d , d e t i Å rh u s for N o rd j y l

la n d s a m t D en D a n s k e S to re L a n d s lo g e i K ø b e n h a v n g ene relt for hele riget og specielt for Ø s t d a n m a r k . H v e r loge h a r en o rd fø re n d e m e ste r direkte u n d e r d e n højeste styrelse s a m t en række lokalt valgte e m b e d s m æ n d . O r d e n e n s c e n tra le a d m i n i s t r a t i o n i S t a m h u set p å B legda m svej i K ø b e n h a v n forestås a f S to rm e s te r e n b istå e t a f D et H ø jes te R å d s a m t en række b r ø d re m e d sæ de i fo rv a lte n d e di- r e k to rie r og r å d g iv e n d e udvalg.

I sn æ v re ste f o r b u n d m e d d e n egentlige o r d e n v irker p å B legda m svej en lille » h u m a n i tæ r« loge, De G a m l e Pligter, hvis historie er o m t a l t hos C. N. Starcke: F rim u re ri e t. 2.

U d g . 1923, iø vrig t d e n i d a n s k e folkebibliote

ker hid til videst u d b r e d t e frem stilling a f fri

m u re rie t. F rim u r e r l a u g e t a f G a m l e , F rie og A n t a g n e M u r e r e , d e r h a r h o v e d s æ d e i S m al- legade p å F re d e r ik s b e r g og d e r u d o v e r o m fa tte r en række m i n d r e provinsloge r, er ved en o v e r e n s k o m s t a f 1960 tilsluttet d e n egentlige o r d e n bl.a. ved d e n fælles sto rm e ste r.

Litteratur og biblioteker

D en lokale lit t e r a t u r o m de enkelte loger er ret o m f a tte n d e . N a tu rlig v is er en del a f disse hefter og b ø g er a f typisk festskriftkarakter.

M e n d e r findes o gså d y b e r e g å e n d e a r b e jd e r som f.eks. N. C. Z e t h n e r -M ø l le r : St. J o h . L o g en S a n c t C le m e n s . A a r h u s 1921, H . St. H ol- beck: St. J o h a n n e s L o g en M a r i a til de tre H jæ r te r. O d e n s e 1941 og Erik L a n g e r: St. J o h a n n e s L ogen K o sm o s. H e ls in g ø r 1951. I n d e n for d e n l a n d s o m f a t t e n d e historie k an d e r peges p å E d g a r Collin: F r e m r a g e n d e D a n s k e F rim u r e r e . 1-2. 1872-75, K . L. B ugge m.fl.:

D e t d a n s k e F r im u r e ri e s H istorie. 1-2.

1910—27, V ic to r M a d s e n : D e n d a n s k e S tore L an d slo g e. 1933 og V ic t o r H e r m a n s e n : D e n d a n s k e S tore L a n d slo g e . 1958. M e d sine 440

§§ giver D e n D a n s k e F r i m u r e r o r d e n s F u n d a m e n t a l k o n s t i t u t i o n O r d e n e n s form ål, o r g a n i s a t io n og v ir k e m å d e fra 1972 offentligt tilgængelig. 1851-55 r e d ig e re d e H . L in d ved K o n g e n s H a a n d b i b l i o t e k N o rd is k F ri m u re r -

(4)

T i d e n d e , som giver et v e l o rie n te re n d e billede a f d e n p eriode, h v o r k a m m e r h e r r e C a r l Ber- ling energisk s ty r e d e og o m f o r m e d e d e t d a n ske frim ure ri. S id en er såvel i K ø b e n h a v n so m i N o rg e blevet u d g iv e t forskellige tid s skrifter, hvis fo rb in d e lse r til d e n officielle d a n s k e o r d e n d o g h a r v æ re t løsere. I 1950 p å b e g y n d t e le d e re n a f S t a m h u s e ts m u s e u m , n æ s t L o n d o n s E u r o p a s største, M o g e n s M iille rtz ud g iv e lse n a f M e d d e le ls e r fra D e n D a n s k e F ri m u r e r o r d e n . M e d sine n u 30 å r g a n g e giver d e t te rig t illu strered e tidsskrift d e n be d s te in d fø rin g i såvel æ ld re lo gehisto rie som i n u tid ig -praksis. H v a d m e d le m s fo r te g n elser a n g å r , k a n n æ vne s, a t d e r 1779 i by en Slesvig u d a r b e jd e d e s en tr y k t m a trik e l over b r ø d r e n e i h e r t u g d ø m m e r n e , i N ø rr e jy lla n d og p å F yn. F o r m a n g e a f d e æ ldre lokalloger, f.eks. i K ø b e n h a v n og i H els in g ø r, foreligger adskillige try k te lister u d over d e i a r k iv e rn e fo rv a re d e skriftlige. F r a 1872 c e n tralisered e s en rege lm æ ssigt og s n a r t årligt u d k o m m e n d e m a trik e l over sa m tlig e b r ø d re , loger, f ila n tro piske i n s t itu ti o n e r m.v. M a tri k e l for D e n d a n ske F r i m u r e r o r d e n 1980—1981 er således p å 363 tæ ttr y k te side r og r u m m e r n a v n e og a d r e s s e r p å alle loger, et h a l v t h u n d r e d e vel

g ø r e n d e le g a te r og stiftelser og n æ s te n 10.500 b rø d re . E n r e tr o s p e k tiv m a trik e l over k ø b e n h a v n s k e f rim u re re findes hos E. N. Ritzau: St.

J o h . L o g e n Z o r o b a b e l og F re d e rik til d e t k ro n e d e H a a b 1882. I æ ld re som i nyere b r o d e r iister ligger et m e g e t s to rt m a te r ia le til so cial

historis ke un d ersø g e lse r.

M a n g e a f de n æ v n t e b ø g er er b e te g n e t som

» M a n u s k r i p t for B r ø d r e « eller lig nende. M e n d e t m å e rin d res , at side n slu tn in g e n a f d e t 17.

å rh . h a r b o g tr y k k e rn e haft afleveringspligt til D e t kgl. Bibliotek. I d e n s e p te n t rio n a le a fd e

ling, d e n æ ldre d a n s k -n o rs k e , h a r k ata lo g 16, s a m fu n d s v id e n s k a b , et s to rt afsnit »D e O rd i - ne lib e r o r u m C æ m e n t a r i o r u m « , lige som d e r er m a n g e titler i de to pografiske kataloger.

O g s å de u d e n l a n d s k e s a m lin g e r p å b ib lio te ket r u m m e r en m æ n g d e v e d r ø r e n d e de »frie ste n h u g g e re « , så ledes i de g a m le teologiske k a ta lo g e r no. 3, 28 og 91. P å alle stø rre b i b lioteker vil m a n k u n n e o rie n te r e sig g e n n e m B ib lio th e ca D a n ic a , D a n s k H isto r isk Biblio

grafi, K ø b e n h a v n s Bibliografi, s a m t i tid s

skrifts- og avisk ro n ik -in d ek se rn e . F rim u re ri e t er j o tr a d itio n e lt et » h e m m e lig t« se lskab, hvor de in d v ie d e g ra d v is t bliver »oplyst«. I tid lig e

re tid h a r m a n ofte ta g et d e n n e lu k k e th e d ret så bogsta veligt selv i sa g e r a f g an s k e n o r m a l forenings- og a d m i n i s t r a tio n s k a r a k te r . D a de forskellige r itu a le r m e d dere s c e rem o n ie r, sy m b o le r og allegorie r in dtil in d i d e t te å r h u n d r e d e v a r h å n d s k r e v n e , kom m a n ikke i kollision m e d p lig taflev e rin g sb es tem m els erne. M e n m e d ud v id e lse n a f loge- og b r o d e r - tallet m å t t e m a n overveje at tage d e n d e n g a n g billige b o g tr y k n in g i bru g . I 1918 se n d te o r d e n e n d erfor til U n d e r v is n in g s m in is t e r ie t et a n d r a g e n d e o m » T illad else til a t u n d la d e a t lade aflevere til de offentlige B ib liothe ker m.v. F rie x e m p la r e r a f s å d a n n e T ry k s a g e r, d e r alene v e d r ø r e r O r d e n s a n l i g g e n d e r og u d e l u k k e n d e er b e s te m te til B ru g u n d e r O r d e n e n s in dre, for A lm e n h e d e n utilgængelige V ir k s o m h e d « . M a n k u n n e forsikre a t være

»forsynet m e d et forsvarlig t J e r n s k a b til O p b e v a r in g a f alle vigtige D o k u m e n t e r , d e r u n d e r E x e m p l a r e r a f L o v b ø g e r og R itu a le r , sa a a t d e r m a a siges a t v æ re a b s o lu t fy ld estg ø re n de G a r a n t i for de o m m e ld te T ry k s a g e rs T i l ste devæ re lse til e n h v e r T id « . Efter a n b e f a lin g fra D et kgl. B ibliotek m e d d e lt e m in iste rie t den 31. maj 1918 d e n an s ø g te - s ta d ig t gæ l

d e n d e — d is p e n s a t io n fra pligtafleveringslo- ven. Efter a t s te n cilerin g ste k n ik k e n p å m a ngfoldige o m r å d e r h a r afløst d e t i vore d a g e så d y re bo g try k , slu tted e s 1967—68 m e l

lem R i g s b ib lio t e k a r e m b e d e t og o rd e n e n s F o r s k n in g s rå d en aftale o m frivillig afleverin g a f offentligt tilgængelige skrifter s a m t o m b e tr y g g e n d e k la u s u le rin g a f »lukkede«.

A llerede fra de tidligste år, i K ø b e n h a v n fra 1744, er d e r v id n e s b y rd o m b ib lioteke r og a r kiver ved de enkelte loger. O g sta d ig t forval

te r m a n r u n d t i la n d e t sine egne bog- og k u n s ts a m li n g e r s a m t lokale arkivalier, h v o r d e r vil k u n n e findes m e g et a f inte resse også for a n d r e en d b rø d re . S k a b e r e n a f d e n in sti

tu tio n , som skulle blive til d e t n u v æ r e n d e o r d e n s b ib lio te k og -arkiv, v a r d e n fø rn æ v n te G e o r g Nielsen, i m a n g e å r c h e f for K o n g e n s H a a n d b ib lio t e k . B l a n d t o v e r a rk iv a r e r n e fin

d e r m a n i 1780erne d e t d a n s k e sprogs for

k æ m p e r, k a p t a j n W e r n e r A b r a h a m s o n , i

(5)

1870erne T e m p e l h e r r e o r d e n e n s historiker, b iskop Fr. M u n t e r , i B erlin gs r e f o rm p e r io d e politikeren, p a s t o r C. H . V isby, ved å r h u n d redskiftet professor V a ld . S c h m id t og i det nye S t a m h u s efter 1927 b ib lio te k a r V ic to r M a d s e n . A rkiv og bibliotek bestyres u d e l u k k e n d e ved frivillig a r b e jd s k r a ft, for tid e n en o v er a rk iv a r, to a r k i v a r e r og o tte a m a n u e n s e r . D e t c e n tr a le bibliotek og a rk iv f a n d t fra 1807 p la d s i O r d e n s h u s e t i K r o n p r in s e n s g a d e . 1861 in d r ø m m e d e s d e t p la d s p å C h r i s t i a n s b o r g Slot, m e n ta k k e t v æ re overflytninge n 1868 til d e t nye, store O r d e n s h u s i K le rk e g a - d e kom d e t ikke som K o n g e n s H a a n d b i b l i o - tek og d e t kgl. O r d e n s K a p it e ls A rkiv til at lide t a b ved s lo t s b r a n d e n 1884. D e r blev tid ligt u d a r b e j d e t trykte forte gnelser over b i b lioteket. D et for s a m lin g e n s s y ste m a tik s t a d ig t n o r m g iv e n d e er K a t a l o g over d e n L o g e r

ne i K j ø b e n h a v n Z o ro b a b e l til N o rd s tje r n e n og F re d e rik til d et k ro n e d e H a a b , tilh ø re n d e m u r e r is k e B o g s a m lin g . 1851. Bibliotekets i n d d e lin g giv er et tid s ty p isk billede a f d et 18.

og b e g y n d e n d e 19. å r h .s inte resser: »I. O m g a m le M y s te r ie r , s a m t d e r h e n h ø r e n d e anti- q u a r is k e U n d e r sø g e lse r . II . G eis tlig e og verdslige O r d e n e r : a. K o rs to g e n e , b. T e m p e lh e r re r. c. J o h a n n i t t e r , tydske og a n d r e R id d e re , c. M u n k e o r d e n e r s og J e s u i t e r n e s H istorie . I I I . A lch y m ie, M a g ie og M ystik.

I V . R o s e n k r e u tz e r e , V. S v æ r m e r e og n a v n k u n d ig e M y s t a g o g e r. V I. L iv s m a g n e t is m u s . V I L H e m m e li g e O r d e n s - F o r b in d e l s e r : a.

M a rti n is te r . b. B r ø d r e in d v ie d e fra Asien. c.

I l lu m i n a te r . d. T y d s k e U n io n . e. M a ^ o n n e r i e des D a m e s . f. A n d r e O r d e n e r . V I I I . O m det egentlige F r im u re ri e . I X . O r d e n e n s A n g re b og F o rsv a r. X . B io g ra p h ie r . X I . M u r e r - T a ler. X I I . M u r e r - S a n g e og D ig te . X I I I . Skrif

ter, som h a v e H e n s y n til F rim u r e r i e t. X I V . Skrifter, som ikke h a v e H e n s y n til F r i m u r e riet«. D et er n a tu rlig v is h e r u d o v e r blevet ført og føres sta d ig t sy ste m a tisk e og alfabetiske forfatter- og titel-k arto tek er. D e n senest try k te bib liografi er D e n d a n s k e F r i m u r e r o r d e n s bib liotek i S t a m h u s e t . F o rte g n e lse i u d d r a g over b iblioteke ts b o g b e s ta n d u n d e r g r u p p e V I I I : D e t egentlige frim ure ri. 1963.

L a n g t d e fleste b ø g e r v e d r ø r e r u d e n l a n d s k e forhold , og hertil k o m m e r la n g e ræ k k e r a f

Jørgen Tvevad

tidsskrifter, å r s b e r e t n i n g e r og m a tr ik le r fra e u ro p æ isk e og n o r d a m e r i k a n s k e f r i m u r e r o r ga n isa tio n e r.

Håndskrifter og arkiver

M e d e n s D e t kgl. B ibliotek altså r u m m e r en m æ n g d e u d e n l a n d s k og n æ s te n al d a n s k fri

m u r e r l i t t e r a t u r , er R igsarkive ts s a m lin g e r v e d r ø r e n d e o r d e n e n m in d r e og skal n a v n l ig t søges i r e g is t ra tu r e r n e for k o n g eh u s et, D a n ske K an c elli og p r iv a ta r k iv e r . I K ø b e n h a v n s S ta d s a rk i v og la n d s a r k iv e rn e ligger k u n lidt.

A rkivet og h å n d s k r if ts a m li n g e n i S t a m h u s e t p å B legdam svej er d e r im o d sæ rdeles o m f a t tende, og dertil k o m m e r s a g s m a p p e r , forteg

nelser o.s.v. u d e i de enkelte loger og a d m in i- str a t io n s g r e n e s a m t p a p i r e r i de filantropiske in stitu tio n er. D et egentlige ark iv r u m m e r for

u d e n et halvt h u n d r e d e m e te r a f p ro to k o lle r og r e g n s k a b s p a k k e r fra la n d slo g e n og de for

v a l te n d e d ir e k to rie r ca. 1.000 svæ re kassetter, a f R igsarkive ts ty p e i A 4- og folio-formater.

H e ri er n e d l a g t ca. 645 voll., sv æ re re og t y n dere, fra d e t s å k a ld t e » H isto risk e A rc h iv « og ca. 120 sager, ofte i flere pakke r, fra d et s å k a ld te » F o rr e tn in g s -A rc h iv « . D et er ikke blo t d a n s k e f rim u ri a n ia , d e r findes her, m e n t u sindvis a f a k t e r og h å n d s k rif te r fra a n d r e e u ro p æ isk e la nde. Som foran n æ v n t v irkede i 1760erne, 70erne og b eg y n d e lse n a f 80erne den »S tricte O b s e r v a n s « i de tyske, v e s tf r a n ske, n o rd ita lie n s k e og n o r d isk e o m r å d e r. Sy

ste m e ts h o v ed s ty re lse og dets » V I I . P rovin s«, hvortil D a n m a r k h ø r te s a m m e n m e d N o r d ty sk lan d , s a m le d e et o m f a n g s r ig t arkiv, som fra B r a u n s c h w e i g efter H e r t u g F e r d i n a n d s d ø d overførtes til d e n nye g e n e r a ls t o rm e s te r, P rins C a r l a f H e s s e n p å G o t t o r p Slot og Lou- is e n lu n d . H e r i Slesvig s u p p le re d e s disse æ l d re a rk iv a lie r m e d la n d g re v e n s egne, m e g e t r i

ge s a m lin g e r og h a n s p a p i r e r som h æ r m e s te r for d e n » V I I I . P rovin s«, M e lle m ty s k la n d . C h r i s t i a n V I I I lod disse fonds overføre til K ø b e n h a v n og forene m e d d e lokale styrelses- og logeakter. U n d e r tilsyn a f Berlin g, V isb y og 1 r a p o r d n e d e s n u alle p a p i r e r n e - inte t v æ s en tlig t synes k as seret - , og i 1876 k u n n e m a n afslutte to store r e g is t ra n te r for » H .A .«

og »F.A .«. I d e t forløbne å r h u n d r e d e er a d

(6)

skillelsen ikke blevet o v erh o ld t, id et nye voll.

er blevet o p r e tt e t in d e n for » H .A .« , og p a p i rer a f sta d ig t p r a k tis k inte resse er blevet overført til »F.A .« . R e g is tr a n te n over » H .A .«

- a k t e rn e er s y ste m a tisk op b y g g et, m e d e n s d e n over » F .A .« - s a g e r n e er alfabetisk. Begge h a r in d b y r d e s og in te r n e hen v isn in g e r. I hver a f r e g is t r a n tp r o to k o lle rn e er ikke blot anført voll. og sager, m e n disse er a t t e r u n d e r d e lt m e d n u m r e og b o g s ta v e r for læg og vigtigere en k e ltd o k u m e n te r.

En g e n n e m g a n g a f re g is t ra n te r n e s h o v e d afde linger vil vise S ta m h u s a r k iv e t s v æ r d i for eu ro p æ isk k u ltu r h is t o ri e og d a n s k f r i m u r e r h i storie. » H .A .« m e d an førsel a f a n t a l voll.: A.

D e n hellige Skrift (1). B. T h e o s o p h i s k e og spiritua listiske Skrifter (3). C. K a b b a lis t ik T h e u r g i, M a g i, A lc h y m i og h e r m e tisk K u n d sk a b (13). D. H is to r ie og m a t h e m a t i s k e Af

h a n d l i n g e r (2). E. O r d e n s h is t o r ie (8). I L F r a n s k e A c te r (12). I I I . R o s e n k r e u z e r (2).

I V . I l l u m i n a t e r (1). V. C le r m o n t- R o s a is k S y

ste m (1). V I . S alo m o n isk V id e n s k a b (2).

V I L Asiatiske B r ø d r e (26). V I I I . D e t Evige L y s ’es U d v a l g t e (15). I X . A m ic itiæ O r d e n e n (1). X . D e n hellige S y n o d e i N o r d e n ( M u n ter) (1). X I . A fr ik a n e r n e , X I I . A b e li t- O r d e - nen, X I I I . A r a b e r - O r d e n e n , X I V . B riide r u n d K i n d e r d e r W ittw e , X V . L ’o r d r e des in- con n u s , X V I . C o n c o r d i a - O r d e n e n , X V I I . D io s c u r - O r d e n e n og O c u l i s t - O r d e n e n (1).

X V I I I . D e t eklectiske F o r b u n d , X I X . S c h r o d e r s System , X X . Royal Y o rk z u r F r e u n d s c h a f t , X X I . Z u d e n d re i R e is b r e t te r n (1). X X I I . U b e n æ v n t e S y s te m e r (1). X I I I . A d o p tio n s M u r e r i (1). X X I V . K le ric a le A c ter (1). X X V . E n k e lte Loger: B runsvigske (7), F r a n k f u r t e r & M a i n z e r (3), C e y lo n (1), G rosse L a n d e s lo g e d e r F r e i m a u r e r von De- u ts c h la n d (1). X X V I . D e n stricte O b s e r - vants: P rotocoller, A c te r og C o r r e s p o n d a n c e (99), M a t r i k l e r (2), R itu a le r . W i lh e l m s b a d (12). X X V I I . D e t rectificerede S ystem (9).

X X V I I I . D a n s k e R i tu a l e r (15). X X I X . L a n d g r e v C a rl a f H e ss e n s S ystem (1). 33° (1).

G. F r im u r e r i e t i D a n m a r k in dtil 1855. I. S ty relsen i K j ø b e n h a v n (17). I I. Sty relsen i Sles

vig (4). I I I . S k o tte - L o g e r n e i K j ø b e n h a v n (8). IV . S k o tte - L o g e rn e i Slesvig og H o lste e n (2). V. St. J o h . L o g e r n e i K jø b e n h a v n (27).

V I . St. J o h . L o g e r n e i P ro v in d s e r n e , incl.

Slesvig, H o lste e n , N o rg e og V e st in d ie n (32).

V I I . V in k e l-L o g e r (1). V I I I . O v e r g a n g s - R i tu a l e r til sv ensk S ystem (7). H . Svensk F rim u re ri . I. Æ ld s te A c te r (10). I I. D e n I X d e P r o v i n d s ’s A c te r (26). I I I . D e n V i l d e P. A.

(12). IV . D en V l l l d e P.A. (42). V. D e n X d e P.A. N o rg e (1). V I . I s la n d (1). V I L F r im u - re r la u g e t (1). J . A cter, tilbage leve re de fra V I Id e P r o v i n d s ’s Loger. F re derik, F le n sb o r g (7). A a b e n r a a (1). C a r l z u m Felsen, A lto n a (2). C o n c o r d i a , A lto n a (2). A n d re M a te r i- alier (112). K. T a l e r og I n s t r u c t i o n e r (1). L.

E fte rla d e n s k a b e r . L a n d g r e v C a rl a f H e s s e n (9). H e r t u g F e r d i n a n d a f B ru n sv ig (1). Bi

sk op M u n t e r (2). K o n g C h r i s t i a n V I I I (1).

P rins H a n s a f G liic k sb o rg (1). K o n g F re d erik V I I I (1). B l a n d e d e (25). M . D ip lo m e r og C e rtif ic a te r (2). N. F r e m r a g e n d e B rødres O p ta g e ls e (1). O . S a m lin g a f C hifre (1). P.

M a tri k le r , M e d d e le ls e r og P rotokoller. I.

D a n s k e (4). I I. U d e n la n d s k e , h e r r e p r æ s e n te rede S tor-L oger. a. I X d e P rovinds, S tock

ho lm (2). b. V I I P rovins, T y s k la n d (6). c.

Z u d e n drei W e ltk u g e ln , Berlin (4). d. Royal Y ork z u r F re u n d s c h a f t , Berlin (2). e. Z u r E i n t r a c h t i D a r m s t a d t (1). f. S to r-L o g en i L o n d o n (1). g. S to r-L o g e n i S k o tla n d (1). h.

El G r a n d o O r i e n t a l e L u s ita n o u n id o (1). i.

S to r-L o g e n for U n g a r n (1). k. G r a n d e O ri- en te N a z io n a le d ’E g iz ia n o (1). 1. E klektischer F r e i m a u r b e r b u n d in F r a n k fu r t (1). I I I . A n d re u d e n l a n d s k e Loger. a. T y sk e L oger (2). b.

F ra n s k e L o g e r (1). c. N e d e r l a n d s k e L oger (1). d. S p a n s k e og Ita lie n sk e L oger (1). e.

G ræ sk e S to rloge (1). f. A m e r ik a n s k e L o g er (1). Q . Æ ld r e F o rte g n e ls e r (3). R. B la n d e d e S a g e r og æ ld re L o g e - S te m p le r (4). S. Æ ld r e B e k læ d n in g e r (1). T . I n d e p e n d e n t O r d e r o f O d d Fellows (1). U . R i tu a l e r (1).

F r a »F .A .« skal anføres a n ta lle t a f sager u n d e r h v e r t b o g s ta v s a m t som eksem pli- fierende illu str a tio n beteg n e lsen for d e n første sag u n d e r h v e rt bogstav: A (6) AfFiliation. B (6) B a llotation. C (11) C ertifikater. D (6) D a g m a r , N y k ø b in g F alster. E (4) E ft e r la d e n ska ber. F (13) F estsale n. G (3) G r æ n d s e for A rb e id sd is trik t. H (2) H e n l a g t e S ager. I (7) Ik k e - C h r istn e . K (5) K a n c elliet. L (7) L a n d s - L o g e . M (8) M a r i a , O d e n s e . N (2)

(7)

Jørgen Tvevad

N o r d s tje r n e n , K jø b e n h a v n . O (2) O r d e n s - hus. P (7) P ensionskasse . R (4) R e e o m m e n - d a t io n . S (9) Storloge. T (2) T je n e n d e B r ø d re. U (3) U d elu k k e lse . V (5) V iseste S alom os V ica rius. Z (2) Z o ro b a b e l , K j ø b e n h a v n . Æ (2) Æ re sb e v isn in g . 0 ( 1 ) Ø c o n o m i.

Forskningens mål og midler

U d e n h e n s y n til køns- og a ld ersfo rd e lin g e r a n d r o g i 1875 de 2.500 f rim u r e r b r ø d r e 1,4 p ro m ille a f d e n sa m le d e d a n s k e befolkning p å 1,8 mill. I 1975 v a r m e d 10.600 a f 5,1 mill.

pro m ille n vokset til 2,1. E n k o m m u n e som G e n to f te f.eks. h a r i p e r io d e r k u n n e t tælle op o ver p r o c e n te n , og stik p rø v e r in d e n for visse sociale klasser k a n o gså give ret så høje tal, m e n m e get skiftende til forskellige tider. H e r spiller bl.a. u sik k e rh e d e n ved stillin g sb e te g n elser ind, id et f.eks. officerer a f 1780 sv a re r til såvel officerer som in g e n iø rer, a rk itek te r, la n d m å l e r e , d y r læ g e r m .m.fl. i 1980. Y d e r li

gere lu r e r n a tu rlig v is d e n generelle fare, at m a n ved e n g a g e r e d e s tu d i e r a f et enkelt s a m f u n d s fæ n o m e n n e m t k o m m e r til a t o v e r v u r d e r e dets b e ty d n in g . Specielt g æ ld e r for f rim u re rie t, at d et er et lu k k e t s a m fu n d . T a l og n a v n e p å loger og b r ø d re h a r vel altid v æ re t offentligt tilgængelige, m e n d e t er m eget van s k elig t a t k o n sta te re , h v o r effektivt s a m a r b e j d e t h a r væ ret, og d et er m e get t id k r æ vende , ofte u m u li g t at optæ lle, i hvilket o m fang m e d l e m m e r n e h a r v æ r e t aktive i lo g e a r bejdet. M å s k e h a r d e n D a n s k e F r i m u r e r o r d e n i p e r io d e r haft politisk indflydelse. H vis d e t m å tte v æ re tilfældet, e r d e t do g sket så diskret, at de fæ rreste h istorike re h a r væ ret o p m æ r k s o m m e h e r p å . Niels N e e r g a a r d : U n d e r J u n i g r u n d l o v e n er i forbinde lse m e d for

h o ld e t til Sverige i 1850erne og 6 0 ern e inde på

ta n k en . M e n R o b e r t N e ii e n d a m : G r e v in d e D a n n e r n æ v n e r k u n i en b is æ tn in g B erlin gs

» f re m r a g e n d e stillin g in d e n for f rim u r e r n e « og slet ikke F re d e r ik V I I s sto r m e s te rs k a b , og d et e n d s k ø n t m e re e n d en fem tedel a f de over 400 i bogens register a n fø rte p e rs o n e r h a v d e tilk n y tn in g til o rd e n e n . H v is f rim u re rie t i D a n m a r k g e n n e m s n a r t 240 å r h a r levet godt, og det ty d e r de skiftende tid ers m a n g e u d a d v e n d t e v e l g ø r e n h e d s f o r a n s ta ltn i n g e r p å, h a r d e t dog også levet ret så skjult. D e r fo r k ræ v er beskæftigelsen m e d dets historie et g r u n d i g t a r b e jd e m e d k ild e rn e og en s ta d ig s a m m e n ligning m e d de kla re re belyste sid e r a f det øvrige sa m fundsliv.

S om n æ v n t ovenfor er visse dele a f den D a n s k e F r i m u r e r o r d e n s A rkiv og Bibliotek ku n tilgængelige for b r ø d re , som m å t t e være blevet f o rfre m m e t til forskellige g r a d e r , som å b n e r a d g a n g til klassificerede bøger og akter.

D et s a m m e g æ ld e r for de enkelte logers s a m linger. F o r at en ik k e -frim u rer skal k u n n e få a d g a n g til d e n sto re læ sesal i S t a m h u s e t p å B legda m svej i K ø b e n h a v n eller til et lo g e h u s i p r o v in s e n og få lejlighed til a t læse s p e cia llit

te r a tu r , h å n d s k r if te r og arkivalier, m å d e r kræves visse fo ru d s æ tn in g e r. I en skriftlig an- sø g tn in g til D e n D a n s k e F r i m u r e r o r d e n s In - f o r m a tio n s d ir e k to r iu m m å d e r gøres nøje rede for u n d ersø g e lse n s seriøse k a r a k te r og v i d e n sk abelige form å l s a m t helst vedlægges a n b e faling fra en forsk n in g sin stitu tio n . D e r vil ikke u d e n videre k u n n e gives a d g a n g til b ib lio te kets k a r to te k e r og h å n d b o g s s a m l i n g og til a r kivets r e g is tra n te r, endsige til d e p o t e r n e s hylde r. M e n d e t er o rd e n e n s klare s t a n d p u n k t, at kun visse a fg ræ n se d e dele a f d ens in d r e v ir k s o m h e d er utilgæ ngelig for offent

ligheden, og at m a n m e d å b e n h e d vil være behjæ lpelig ved s tu d i e r in d e n for k u ltu r- og s a m f u n d s v id e n s k a b e r n e i b re d forstand.