Dansk Vandrelaug Esbjerg under besættelsen
Af malermester Niels Jespersen
Enaf de foreninger, der samlede mange unge mennesker under besættelsen, var Dansk Vandrelaug. Det var i hvert fald tilfældet i Esbjerg, hvor den blev samlingspunkt for
mange unge kvinder og mænd, og dens varie¬
rede udbud af aktiviteterslog adskillige aftener ihjel på en tid, hvor tilbuddene ikke var så
mange, og pengene varsmå.
Stiftet i 1936
Dansk Vandrelaugs Esbjerg-afdeling var dog
blevet stiftet allerede, inden 2. Verdenskrig brød ud. Initiativtager var fru Christiansen,
hvis mandvarbestyrer på Spangsbjerg Forsøgs¬
gård. Hun var blevet kontaktet afen lærer fra København, der foreslog hende at oprette en
lokalafdeling af Dansk Vandrelaug i Esbjerg.
Hun fulgte opfordringen og indrykkede en lilleannonce iDagbladetVestkysten omatgive
møde ude på Forsøgsgården for at sondere
interessen foroprettelse afenafdeling afDansk Vandrelaugi Esbjerg. Mødetvarindkaldt tilen
søndageftermiddag.Jegognogle få andre,ialt
var vi vel ti personer, mødte op. Det var bl.a.
andre AkselMadsen, densenerestadioninspek¬
tør, Karl Pedersen og fru papirhandler Tobie-
sen i Kongensgade. Alle skulle senere blive
meget aktive medlemmer af lauget. F.eks. blev
fru Tobiesen laugets kasserer - det var hos hende, manfik sit vandrekortfornyet.
Det fremgik ikke afindkaldelsen, men alle¬
redeførste aften blevder afholdtenvandretur.
Fra Forsøgsgården vandrede vi ud i Fourfeld Enge, og én af deltageren kunne allerede dér giveos en fornemmelse af nogle af de oplevel¬
ser,der ventede os. Hanbukkede sig bare ned
og fandt en plante, han så fortalte os andre meget levende og inspirerende om.
Naturoplevelser og kammeratskab - det var
nøgleord i Dansk Vandrelaug.
NielsJespersen fik også tid tilatlaveen rcekke forskellige
album medfotos fra Vandrelaugets forskellige aktiviteter.
Detførste album blev indledte med følgende collage.
Foto: NielsJespersen (Esbjerg Byhistoriske Arkiv).
DwskVandrelak;Esbjerginder bksættklsln
Antallet af fremmødtevardog ikkestortnok til, atvi straks turde stifte en forening, såsøn¬
dag, den 4.oktober 1936 lavede vi entogturtil
Holsted med efterfølgende vandring til Aatte Bjerge. 20personermeldte sig,ogdet forekom
osatværetilstrækkeligt grundlag tilatstifteen forening. Mandag, den 19. oktobervarder ind¬
kaldt til møde påGrundtvigshus. 30 interesse¬
rede mødte op. Mødet blev indledt med en redegørelse om Vandrehjemmet i Esbjerg, der
varblevetopretteti 1931påinitiativ af Kvinder¬
nes Fredsliga, ogderefter valgte man medlem¬
mer til turudvalg og laugsaftensudvalg. Valgt
blevsomrepræsentantfruforsøgsleder Christi¬
ansen. Frk. Ellen Nielsen, frk. Ulla Vorm, hr.
Langeog hr. Janne Holmberg blev valgt til tur- oglaugsaftensudvalg.
Allerede den 21. oktober 1936 blev det første agitationsmøde holdt med deltagelse af landsforeningens formand, kommunelærer Stig Hansen. Sammen med Sigurd Hansen ori¬
enterede han om DanskVandrelaugs arbejde
bådesommerogvinter.
Der blevsåetgode korn den aften, for lysten
til atkomme i gang var stor.Arbejdet bar også frugt. Ved 5-årsjubilæet i oktober 1941 havde foreningen 600medlemmer med etårskontin¬
gentpåkun 10øre pr.medlem,ogfor den pris
fikman tilmed et gratis månedsblad. Medlem¬
merne var især unge mellem 15 og 25 år, og karakteristisk var det, at de næsten alle sam¬
menboedehjemme hos deres forældre. Sådan
var detjo dengang - man flyttede først hjem¬
mefra, nårmanblevgift.
Etlaug-ikkeenforening
Efter det stiftende møde kunne man begynde
at sætte forskellige aktiviteter i gang. Dansk Vandrelaug lignede måske en forening, men
opbygningenvar enanden. Manhavdeikkeen formand, men arbejdede i en række udvalg.
Man holdt laugsmøderog talte om laugsmed-
54 medlemmerdeltogiVandrelaugets fastelavnsfest i Tarp Kro i 1942. Foto: Niels Jespersen (Esbjerg Byhistoriske Arkiv).
lemmer-ogkvitteringen forbetak kontingent
var vandrekort, som man ikke blot brugte lokalt,menogsåiforbindelse med sine vandre-
ogcykelture rundtom i landet.
Specielt for laugetvar den hyppige brug af
kælenavne. Næsten alle medlemmer, i hvert fald de mest aktive, havde kælenavne, som de selv bestemte. Et medlem gik under tilnavnet Krille, selv kaldte jeg mig Kasper - taget fra Kasper Røghat, som altidvar atfinde i forbin¬
delse med fest og farver. Det var nemlig mig
blandtandre, der stod formangeaf de festlige
aktiviteter i forbindelse vores laugsmøder.
Mine artikler i medlemsbladet Vandreliv, som vi fik i november 1940, varogså underskrevet Kasper. Faktisk var navnet så almindeligt anvendt, at det kom som en stor overraskelse formin senerehustru,athendes mand i virke¬
ligheden ikke hedKasper,menkun Niels. Hun sagdeheldigvis ja alligevel.
Besættelsestiden
Efter den 9. april 1940 forandredemangeting sig i Danmark, og den tyske besættelse fik
mange unge mennesker til at melde sig ind i
Dansk Vandrelaug. I 1942 var der 1.325 van¬
drekort ihele RibeAmt,ogherafvar ca. 600at finde iEsbjergalene.
Efterhånden var der ogsåganske mange til¬
bud til medlemmerne, for lauget havde andre
aktiviteter endatvandre. Laugsaftenenernevar nok den bærende aktivitet. Som regel foregik
depå Grundtvigshus, hvorman kunne få kaffe
ogkage for1 kr. Programmet forsådanne laugs-
aftenervarforedrag, film, rejseskildringer,sang ogmusik. Foredragene blevtypisk holdtafmed¬
lemmer. F.eks. fortalte Aksel Madsen omsintid
på Ollerup, og lærer Børge E. Hansen var en anden, hyppig brugt foredragsholder. Han
holdtsig ikke blot til lokaleemner, menfortal¬
te ogsåoplevelserfraenturmed skib tilÆgyp-
Dansk VandrelaugEsbjergundfr blnættklsen
ten.BibliotekarTangChristensen holdt foredrag
om Danmarks oldtid, men det emne trak ikke mange medlemmer.
Laugsaftenerne vardog ikke de enesteakti¬
viteter i Dansk Vandrelaugs Esbjerg-afdeling.
Derblev f.eks.ogsådyrket idræt. Laugetvarén
afde første til at arrangere håndbold-kampei Esbjerg. Man spillede på Østre Skoles idræts¬
anlægpåden anden side af jernbanen. Dader
ikke var mulighed for at bruge det længere,
blev håndboldkampene flyttet til Statsskolens anlæg. Leder varAksel Madsen, som Ollerup- delingsfører, der ganske vist havde sin force
inden for gymnastikken, men som tog på et ugelangt kursus i håndbold arrangeret af
Dansk Håndbold Forbund. Der var også en ugentlig gymnastikaften for drenge og mænd
og en for piger og kvinder. Det var Forældreskolen, som Esbjerg Realskole hed dengang, der lagde lokaler til i begyndelsen.
Skolens leder i de første krigsår, N. E.
Gaardmand, var selv laugsmedlem og leder af laugetssangkor. Derforvarvi altid velkommen
i Forældreskolens gymnastiksal - uden bereg¬
ning.
Håndbold indgik også i Dansk Vandrelaugs aktiviteter.
Manspillede påØstreSkoles bane i Klatterup, i hvert fald
isommeren 1940, hvor billedeterfra. Foto: Niels Jespersen (Esbjerg Byhistoriske Arkiv).
Dansk VandrelaicEsbiergi nder besættelsen
Gaardmand stod somnævntfor laugets kor.
Det havdenaturligvis sine øveaftener,men der¬
udover underholdt det ved laugsaftenerne.
Desuden gav det koncert på Esbjergs to syge¬
huse ogmedvirkede bl.a. ogsåved enjulekon¬
cert i Jerne. Koret var altid med, når Den Borgerlige Sangforening havde sangerfest på
Hotel Spangsbjerg. Her sangkoret altid Britta
Polka oghøstedestortbifald. Også nårdervar
alsang i Esbjerg,varkoret med.
Af andre aktiviteter kan næves et kursus i
madlavning for vandrere, som samlede 30-40 deltagere. Det blev arrangeret i samarbejde
med Esbjerg Husmoderforening. I takt med verdenskrigens skærpelse kom et førstehjælps¬
kursus i gang i samarbejde med Røde Kors Esbjerg-afdeling Endvidere blev en fotokreds
stabletpåbenene, ogden samlede nogle med¬
lemmer, selvom detvarsvært at skaffe film på
den tid.
Et velfungerende sangkor og musikkreds
sammen med studiekredse og ikke mindst de almindelig laugsaftener trak mange medlem¬
mertil.Mankunne fårigtigmegetud af lauget,
hvis man virkelig benyttede sig af dets tilbud.
Min farsagde f.eks. til mig,atjeg kunvarhjem¬
memandag aften -ogdasovjeg. Detvarikke
helt forkert.
Medlemsblad
I begyndelsen annoncerede lauget sine aktivi¬
teterienopslagskasse i Kongensgade. Her kun¬
ne medlemmer og andre interesserede læse
ommånedensture, hvornårdervargymnastik,
sang, studiekredsm.v.
I 1940 drøftede man dog udgivelsen af et medlemsblad. Et bladudvalg fik til opgave at undersøge mulighederne,ogjegvarén afdem.
Ud over at skaffe artiklermm. skulle det også trykkes. Heldigvisvarét af laugets medlemmer bogtrykker i Varde, oghan påtog sigopgaven.
Månedsbladet Vandreliv udkom første gang i
november 1940, og det blev frit leveret til adressen, forenrække medlemmerpåtogsigat
bringedetud. Hvilken andenforeningmedca.
600 medlemmer ogetårskontingent påblot 10
øre pr. medlem kunne vederlagsfrit sende et sådant blad ud til medlemmerne? Vi kunne det
også kun, fordi en række Esbjerg-firmaer teg¬
nede annoncer i bladet. Udover månedens program,referater frature,artiklerm.v. kunne laugets medlemmer endvidere lade sig friste af nogle afmangetilbud,somogså vækker tanker
i dag 60 år senere. F.eks. reklamerede Esbjerg
Kommunes Badeanstalt i Havnegade med
brusebad til 45øreogdampbad med brus til 60
øre. I enfotografs annonce stod: »Fotografere pågadenmåjeg ikke,men gernei mitatelier«!
Efterhånden fik lauget dog så mange med¬
lemmer,atnogle af bladenemåttesendes med post. Det måtte de pågældende laugsmedlem-
merselvbetalefor,ogdet sketeved fornyelsen
af vandrekortet hos frupapirhandler Tobiesen
i Kongensgade.
Søndagsturenemegetpopulære
Søndagsturenevarmegetpopulære. Detvarikke ualmindeligtat trommemedlemmernesammen kl. 07.00 til afgang fra Esbjerg Banegård, og så
togvi medtogettil f.eks. Brørup, hvilket kostede 3,30 kr. Fra stationen vandrede laugsmedlem-
merne ad stier og markveje til Aatte Bjerge. Vi tog turen tit,ogalt efterårstidsamtvejrogvind
fik belysningen landskabet til at ændre sig fra
gang til gang. I forsommeren kunne ørnebreg¬
nerne strækkesiggrønne ogmeterhøjemellem
træerogbuske, mensde iefterårets rimtågevis¬
senbrune blev kædetsammen afglinsende sølv¬
trådeafspindelvæv. Senerepådagen brød solens
strålertågenogslogsmutiKongeåen,som dybt
nede snoede sig gennem landskabet. På hver
side af dengamlegrænselåen kro,ogpågrund
Dansk Vamirvjak.Esbjergunderbesættelsen
EtstopiBrørup Sønderskov i forbindelse medenaf vandreturene til Aatte Bjerge. Denneturblev afholdt den 10. novem¬
ber1943. Foto: Nielsfespersen (EsbjergByhistoriske Arkiv).
af besættelsestidens opklodsede privatbiler var kroerne tomme om søndagen, så kromanden
bød altid besøgende velkommen med deres medbragte madpakke, bare de købte en soda¬
vand ellerenkop erstatningskaffe. Ofte sørgede
kroværterne for, at radioen blev tændt, så vi
kunne høre Osvald Helmuth, som nylig havde
fået sitgennembrud, synge nogle af sine popu¬
lære viser, eller vi kunne nyde Hyp lille Lotte,
som var enaftidenspopulæresange.Som tak for
dengode behandlingleverede vitilværtens store fornøjelseenvandresangellerto,indenviadnye
veje fortsatte til Holsted Station forat tage toget
tilbage til Esbjerg. Som regelvarvi hjemme sidst på eftermiddagen med 20 km vandretur bagos.
Til laugsvandring varder flere hold. Første
søndag gik vi 20 km og de følgende søndage
30, 40 og50 km. Blandt de populære turevar Løvfaldsturen til Nørholm, Fiilsø rundt, Skibe¬
lundKrat,en turgennemVadehavet til Manø.
Søndag den 22. februar 1942 varder tur over isentil Fanø.Fastelavnsturene tilTarp Krosam¬
lede hvertår 50-60 vandrere.
Selv vinterens kulde kunne ikkeslå vandrer¬
neud. Martsnummeret 1941 af Vandreliv gen¬
gav en lille poetisk beskrivelse afenvandretur
den 16. februar. Detlyder:
Dansk Vandreiaik;Esbjergunder besættelsen
Ud i den koldesne-langs DSB Se, søndagden 16. februar
En flok afmodige vandrerevar Påtravetur overbæk, stokogstene- Delsvejledt af banen-dels af Magdalene.
FraJernbanebroen præcis halvtovisatte osi bevægelse
Atnyde naturensfredog ro-til anden vederkvægelse.
Om selve turentilTjæreborg Kro ej megeter
atberette,
humøretvarhøjt,ogmarchen go', ogingen
var sure ogtrætte.
Jodog-nårretjeg mig tænkerom, der hænd¬
te alli'velen række
af disse småmorsomme ting, der kan ske, når
isenog sneen harbredt deres dække.
Se, førstpå sin bagned adbakke i farten
kvindelig deltager »farrer«.
Ispørgeromhvem-ja, det ku'I li'-sligt spørgsmåljeg ikke be-»Svarrer«
Vi kom til denyndigste lille bæk,somfrosteni
søvn havde lullet,
monalle fraspringetkom tørskoet væk? Nej, Agneskrøbop af hullet.
ITjæreborgKrostod kaffen ogvented' påos
på sinvanteplads i dåsen på hylden,
nu vardetos, der vented' på den entime til
ende, hvem havdeskylden?
Menventetideneraldrig lang,
når vandrereventer,-vi tog osen sang.
Denenesangblev til fler',og mange vi sangaf de kendtesange.
Nå, der kom da kaffen å lå Fuglsang-cikorie,
ogJan lived' op ogkom medenhistorie.
- Tidenløbhurtigt, som altid i livligtselskab
den går,
vorturleder førteosan til den sidste tur- til
TjæreborgStatsbanegård.
Vi derfra billetten tilEsbjergtog-I kan vel
gætte.
Ej merederer om vortur atberette. -d.
' HW tir- 1
Fastelavnsfest i Tarp Kro i 1944. Foto: Niels Jespersen (Esbjerg Byhistoriske Arkiv).
Dansk VandrklaigEsbjergundf.r besættelsen
Derslikkes solskinforanSolfangiHenne isommeren 1940. Foto: Niels Jespersen (Esbjerg Byhistoriske Arkiv).
Ud i landet
Dervardog ikke altid taleom éndagsture. Selv
ommangearbejdede omlørdagen dengangog enddaarbejdedemeget sent,varweekendture¬
ne, somtypisk fandt stedom sommeren, meget
populære. Et yndet udflugtsmål var Solfang i
Henne, som frk. Silladsen havde været så dri¬
stig at opføre. Hun havde fået øje for, at 1930'ernes nye ferielov nok ville føre mange
besøgende til Vesterhavet,ogderfor besluttede
hunsig for at opføre etvandrehjem i Henne.
Ikke allevar dog overbevist om det bæredygti¬
gei hendes tanker, såmyndighedernes kravtil
hendevar atlave seks værelser i tilknytningtil
salen,såbygningenogsåkunne bruges til pen¬
sionat.
Frk. Silladsen, ellerSillasomhun blev kaldt i daglig tale, fik vi meget samarbejde med.
Turene tilhendesspecielt byggede vandrehjem
i Henne var meget populære. Ofte sluttede
vandrerefrade mindrelaug i RibeogVardesig
tilos,ogetpar ungeRibe-piger, denenearbej¬
dede i forretningogden anden varfrisør, cyk¬
ledef.eks. fra Ribe til Henne, når devarfærdi¬
ge på arbejde lørdag kl. 21. Omkring midnat- som regel efter adskillige punkteringer, som hørte til dagensorden foralle cyklisterpå den
tid-vardefremme, ogefteren natssøvnhyg¬
gede de sig så sammen med de øvrige laugs-
medlemmer, inden turen gik tilbage søndag
morgen.
Solfang, som Henne Vandrehjem hed, var
retstort, forbag ved spisesalenvarderto sove¬
sale: En til piger/kvinder og en til drenge/-
mænd. Desuden havde Silla to sommerhuse,
som hun brugte til indkvartering af vandrere,
hvis der blev behov for det. Der komalligevel
ikke andre brugere af sommerhusene med de
DanskVamirkiai<,Esbjf.r<;i n»kr bksæti'ELSf.n
Medlemmerfra Dansk Vandrelaug fotograferetforan Vorbasse Vandrehjem i 1940. DetlåpåØstergaardog varetaf defore¬
trukne stederatkomme.Foto: NielsJespersen (EsbjergByhistoriske Arkiv).
begrænsninger, der var på den private bilkør¬
sel. Nogle afosEsbjerg-folk har bl.a. boet i ét af
hendes sommerhuse.
På Solfang mødte vi medlemmer afDansk Vandrelaug fra andre byer, bl.a. Tarm og
/sommeren 1942gjorde Esbjerg-vandrernebl.a. stop ved
Siska i Darum.Hun stårsom nr. trefrahøjre.Foto: Niels Jespersen (EsbjergByhistoriske Arkiv).
Århus. Her mødte vi f.eks. Eigil Rasmussen,
som dengang boede i
Århus,
men som senere blev turist- og erhvervschef i Esbjerg. Ogsåsenere pressefotograf Knud Rasmussen fra Esbjerg mødte vi i Henne.
Gæsternepå Henne Vandrehjemmåtte hjæl¬
pe til med alt det praktiske, for Silla kørte
næstenvandrehjemmet uden medhjælp. Ingen
havde noget mod denne håndsrækning, men fandt det snarere hyggeligt. Vi så også Silla
uden forsæsonen. F.eks. stod hun ispidsen for
vore danseaftener- hun tog simpelthen toget fra Sig til Esbjerg og så tilbage igen. En aften
var en kammerat ogjeg i Varde foratforbere¬
deetarrangementforvandrelaugetnæstedag.
Tyskerne afbrød imidlertid togforbindelsen
mellem Varde og Esbjerg, såvi stod uden nat¬
logi. Derfor gjorde vi turenud til Silla, som vi
fik banket op. Hunfandt straksenløsning: Min
kammeratovertoghendesseng,ogjeg fik plads
Dansk Vandrfiaic.Esb|ER(.i>niikr Bt.sti ih.sfn
på sofaen. Hvor hun selv sov den pågældende
nat, vedjeg ikke. Næste morgen mødte vi så
vore Esbjerg-vennerpåVarde Station, men da
vi ikke varnåettilbage til Esbjerg,stod vi der i
vores fine tøj, mens alle andre havde vandre¬
tøjetpå.
Et andet yndet vandremål var Vorbasse.
Vandrehjemmetvar lå påØstergaard, ogfami¬
lien med gårdejer Anders Jensen i spidsen var
utrolig flinke, ja næstenforflinke. Etår havde nogle laugsbrødre og jeg planlagt at holde nytåri Vorbasse. Vi ringede derop-ingen pro¬
blemer, men vi blev faktisk lidt skuffede, da vi så, hvor fint de havde villetgøredet foros: Der
vardækket op i stuen til os, mens de selv sad
udeikøkkenet.Ogher havde vinetop satsetpå
en hyggelig nytårsaften sammen med dem.
Vandrehjemmet i Vorbasse havde begrænset plads, så kom vi der, større grupper, måtte vi
sove i laden,ja enkelte gange måtte nabogår¬
den måske enddainddrages, så der blev plads
til alle. Såsov pigerne på den ene gård, dren¬
genepåden anden. Pigerne vardog ikke altid glade for overnatningerne i en lade på grund
afmusene, der løb rundt i høet. Trods disse små forbistringervar der altid pæn tilslutning
til Vorbasse-turene, forgårdmand AndersJen¬
senderoppevarfantastisk tilatviseos rundt.
Idag vilmanmåske undresigoverVorbasse¬
egnen som vandremål, men der var mange
spændende ting at byde på. Højdepunktet Stenbjerghøj varét af dem-derfravarderen fantastisk udsigt over egnen. En vandretur langs Holmeåen var et andet mål. Mod nord
lokkede Skjødsbjerg Kirke, som blev kaldt
»Hedens perle« med en fantastisk udsigt fra tårnet, bl.a. til Randbøl Hede,som man kunne
se mod nordøst. Nørresø var også et besøg
værd - og bedst af alt var det, når Anders Jensen selv var tur-guide. Han kunne virkelig
fortælle omaltdet, vi passerede undervejs.
■gi———'
m
Detvar enkoldfornøjelseatvandrei dekolde besættelses-
tidsvintresompilturentil Lindknud den 2. februar1941.
Foto:NielsJespersen (Esbjerg Byhistoriske Arkiv).
Et andet populært mål for flerdagsture var
Bramming Hovedgård, hvor vi boedehos Poul
Lund. RibeVandrelaugvarnæstenaltid med til
disse arrangementer. Vi har bl.a.været der på
en vintertur, hvor vi overnattede under hvæl¬
vingerne, mens ellersvardet fortrinsvis høstfe¬
sterne, som blev holdt derude. Poul Lund var
meget glad forvores besøg, ikke mindst når vi
købte nogetaf ham.
I det hele taget var vandrehjemmene den¬
gangslet ikke af den standard, som vi kender i dag. I Ribevardet f.eks. indrettet hosenkaret¬
mager lige over for Domkirken. I Svejbæk
boedeman i lynghytter. Detvarheller ikke alle steder, mankunne få noget atspise. Nogle ste¬
derblev der henvist tiletpensionat inærheden.
I Hennebetalte vi forkosten, menmåttenatur¬
ligvis aflevere de nødvendige rationeringsmær¬
ker og hjælpe Silla med at skrælle kartofler
m.m.Værstvardetdog i København,hvor viog andre gæster ikke blot blev sattil at hjælpe til
med at gøre rent, men også måtte feje gulve
samtstå foropvasken, inden vandrepassene blev
udleveret,så vi kunne kommer videre.
DanskVandrelauc;Esbjergunder besættf.usf.n
SåIcenge detvarpraktisk muligtvardet populært blandt
medlemmerneatholdehøstfest på Bramming Hovedgård. I
1942 varvandrelaugetsfolkedansere også i sving. Foto:
NielsJespersen (Esbjerg Byhistoriske Arkiv).
Friheden iHjerting, somSilla brugte frasommeren 1942, efter Solfang i Henne vartaget i brug til andetformål.
Huset er revet ned i dag. Foto: Niels Jespersen (Esbjerg Byhistoriske Arkiv).
Dentyske besættelsesmagt
Udbruddet af 2. Verdenskrig og senere den tyske besættelse påvirkede naturligvis vores aktiviteter ganske meget, men vore medlem¬
merlodsig ikkesådan ligeslåud. Ved laugsaf-
tenerne, hvor entreen var 25 øre pr. person,
deltog der altidmange. Trods mørklægningen
varder den 11. december 1940 mødt 100 gæs¬
ter op. Vores blad Vandrelivs familiefest blev
holdt i Teknisk Skoles festsal i Torvegade den
15.marts 1944 med 250deltagere.
Værrevardetefterhåndenatfinde stederat
holdevoreslaugsmøder. Vi holdt almindeligvis
til på Grundtvigshus, hvor vi kunne få kaffe
med etstk. sandkage til for 1 kr. Større arran¬
gementersomf.eks. jubilæumsfesten holdt vi i
salenpåTeknisk Skole i Torvegade.Nårdervar
udgangsforbud, måtte laugsaftener rykkes til søndag eftermiddag.
Mange af vandrehjemmene i Ribe Amt - Henne, Bramming Hovedgård, Vorbasse og Ribe - blev efterhånden lukket, fordi man
mente,der ville komme forfåbesøgende-det
varf.eks. begrundelsen iVorbasse -eller fordi vandrehjemmet blev »optaget til andre for¬
mål«,somdet skete i Henne. Disselukninger af vandrehjem blev meldt ud allerede i april 1943,
og hermed var det slut med vore længereva¬
rende ture.
Sillaflyttede dog sit vandrehjem ud til Hjer¬
ting, hvor hun overtog Postbudenes Feriehjem Friheden, der lå flot oppe i byen med udsigt
over havet. Det var mindre end Solfang, men ikke mindrevelbesøgt, for detblev populærtfor
os atvandrederud, ikke mindst datogtrafikken
i slutningen af besættelsen blev meget ustabil,
og togene ofte ikke kørte om søndagen. De
mange forbud eller praktiske forhindringer fik
os nemlig ikke til at indstille vores aktiviteter.
Mange gange samledes vi 10-20 laugsmedlem-
mer på Grønttorvet og gik så i samlet flok til Guldager Plantage eller Hjerting.
Tyskerne somsådan mærkede vi ikke meget til. De stoppede osf.eks. ikke, når vi samledes
til vandreture eller varaf sted. Selv boedejeg
Dansk Vandrrlac«;Esbiercunder besættelsen
hos mine forældre iJerne, og på hjemturen
sent om aftenen skulle jeg jo over Frodes- gadebroen,som varbevogtet,menikkeen ene¬
stegangblev jegstoppetaf de tyskevagtposter.
Dog oplevede vi et par gange, attyske hånd¬
langere forsøgteatinfiltrerevoreslaug.Formålet
var helt klart atfå oplysningerom frihedskæm¬
pereivoreskreds. Det fik de nu ikkemeget ud af, forEsbjergvar en lille by dengang, hvor alle
kendte alle.Yderligerevarde letteatkende, for
derespåklædningvarhelt anderledes end laugs-
medlemmernes,såde blevhurtigt frosset ud.
Væk fratyskerne
Esbjergvarjo én af de danske byer, der mær¬
kedemeget til den tyske besættelse,ogdetvar
også én af de første byer til at rejse sig mod besættelsesmagten. Det skete i begyndelsen af august1943,mendisse dramatiske dage i byens
historie fik to af mine kammerater ogjeg slet
ikke med. Vi havde nemlig besluttetos foren to-ugerskanoturpå Gudenåenog til Mols.
I slutningen af juli tog vi fra Esbjerg til
Tinnet Krat, hvor Skjern
Å
og Gudenåen harderes udspring ikke ret langt fra hinanden. Så
snart åløbet blev så bredt, at der var plads til
vores kano, begyndte turen til vands, og så
havdevi ellersenherligturdenæste ottedage,
hvorviovernattede underbroer, vedgårde, ved
el-værker udenatmærkeverdenskrigogbesæt¬
telse. Vi kunne ikke komme længere end til Silkeborg med kanoen. Så fortsatte resten af
turen til fods lang Pramstien til Randers. Det
blevogsåengod vandretur,indenvi sluttede af
medetpardages vandring på Mols. På hjemtu¬
renbegyndte krigens problemerdogat melde sig. Såvidt jeg husker, skullevi stige påtogeti Mårslet, men på stationen fikvioplyst, at togt¬
rafikken var indstillet, da jernbaneskinnerne
var blevet saboteret. Alle passagerer skulle
transporteres med bus til næste station, derlå
25 kilometer væk. Vi tre esbjergensere valgte
nuatklæde om også vandre dertil, ogstorvar de øvrige passagerers forundring, da de så os nåsamme togsomde.
Vi var hjemme i Esbjerg igen i midten af august,ogførstda hørte viomdenuroogusik¬
kerhed, der havde hersket i byen, mens vi
havde haft to tyskerfri-uger i nogetaf Jyllands
smukkestenatur.
Kanoturen blev for øvrigt også brugt til at lave PR for Dansk VandreLaug efterhjemkom¬
sten. Man kunne ikke købe farvefilm i Dan¬
mark underbesættelsen, men enfisker, dervar medlem af Dansk Vandrelaug i Esbjerg, tog trods tysk forbud ofte til England og solgte
lasten affisk. Samtidig benyttede han lejlighe¬
den tilatkøbe farvefilm derovre. Hanvar enaf
deltagerne på turen langs Gudenåen og foto¬
graferede flittigt undervejs. Farvelysbillederne
blev vist ved en laugsaften og senere i otte andreforeningeri Ribe Amt.
Befrielsen
Endelig-den 4. maj 1945 om aftenen komså
det glade budskab: Danmark var atter frit. Vi
var nogle laugsbrødre, der var samlet hos en kammerat i Islandsgade, da meddelelsen om Danmarks befrielse kom. Der blev nu ikke noget med at forsøge på at komme hjem til Jerne om natten med alt det skyderi, dervar i
Esbjergs gader.
Selve freden -ja den blev fejret i den nu
nedlagte Spangsbjerg Forsøgsgårds have med
en stor sankthansfest. Over 125 vandrere del¬
tog-iden henseendevarvived atvendetilba¬
ge til normale forholdigen.
Delængereturekompåplakaten igen.Også
udlandet lokkede. Allerede i 1946 var ganske
mange medlemmer af Dansk Vandrelaug Esbjerg med på en tur til Norge, som Dansk-
Norsk Forening arrangerede. Borgmester
Dansk Vandreiaui;Esbjerc.under besæ itei-sen
Dervartrangt, når medlemmerne samledes inde i Frihedensom her til min fødselsdagsfest i 1943. Foto: Niels fespersen (Esbjerg Byhistoriske Arkiv).
Morten Mortensenvarnorskgift,oghans kone
varguidepåturen.
Andre ting begyndte dog at påvirke mitog andres engagement i vandrelauget. Jeg var efterhånden blevet 27 år gammel, og som så
mange andre af mine kammerater havde jeg
mødten sød pige i vandrelauget. Vi blev gift i 1946, ogjeg åbnede egen forretning i 1947.
Derblev mindre og mindre tid tilbl.a. bladar-
bejdet,somjeg havdeværetankermandfor,og det knebogså med tid tilatkomme afstedhver
aften. Detvarogerdogrart attænke tilbagepå
de mangeoplevelser, Dansk Vandrelaug havde givet mig og andre i en tid, hvor danskerne
ellersvarbundetpåmundoghånd.
Niels Jespersen, f 1918, fhv. malermester, Kron- prinsensgade 79, 6700 Esbjerg.
