Gøgeungen Esbjerg
-
ny by mellem gamle
afVernerBruhn
Indledning
Bymæssigebebyggelsererkendt ivorhisto¬
riehelttilbage til vikingetiden.Byernehavde
størreindbyggertalog entætterebebyggelse
end delandsbyer, hvor flertallet af befolknin¬
gen boede. Medens landsbyernes erhverv
næstenudelukkendevarknyttettillandbrug,
var derenvisspecialisering ibyen, koncen¬
treretomhandeloghåndværk. Mellem byog land varder således en tæt økonomisk for¬
bindelse: Landsbyens overskudsproduktion
blevafhændet hosbyens købmænd, ogbøn¬
derne kunne købe devarer,de ikke selv kun¬
nefremstillehos købmændene eller fåarbej¬
de udført hos håndværkerne. Tilbyerne blev
efterhåndenhenlagtenrækkeopgaverafad¬
ministrativ karakter, og fra Valdemarstiden
ogdenæsteårhundreder udvikledesenræk¬
kesærligeprivilegier for byerne, de såkaldte købstadsprivilegier. De ændrede imidlertid
ikkeved den økonomiskesammenhæng, der
varmellem en by og dens opland. lidt for¬
enkletsagtfortsatte dettemønstermellem by
ogoplandihovedtrækkene, indtil industriali¬
seringen i 1800-årene bragte forstyrrelser i
billedet Der skete daenbefolkningsforskyd- ning iløbet af århundredet, så flereogflere
menneskerbosattesig ibyerne, ogder kom
nye bymæssige bebyggelser til. Omkring jernbanerneopstodnyestationsbyer der hav¬
de mange af byens kendetegn, men f.eks.
ikke dens handelsprivilegier. Omkring de
størrebyer,isærKøbenhavn, opstod derfor¬
stædersomiindbyggertaloverstegmangeaf de gamle købstæder.I midten af 1800-årene
regner man med, at knap 22% afDanmarks befolkning boede ibyer, omkring1900vartal¬
letstegettil godt 40%.
IVestjyllandvarbydannelsensvag, ogibe¬
gyndelsen af 1800-åreneboede kun godt8%
afbefolkningen i byer dvs. i VardeogRibe. I
løbet af århundredet ændredes denne balan¬
cefuldstændig:
Befolkningsfordeling mellem landogby
iRibeAmt i %:
1834 1855 1870 1890 1901 Landbefolkn. 91,5 90,3 90,5 89,4 76,8 Bybefolkning 8,5 9,7 9,5 10,6 23,2 Den eksplosive vækst i bybefolkningen i slutningen af århundredet skyldtes først og fremmestEsbjergs opkomst
I 1894 blevEsbjerg udskiltaf Jerne Sogn
ogbleven selvstændig kommune, ogi 1899 blevbyen købstad. Detersåledes i disse år hundrede årsiden, aten nyby opstod, som kilede sig ind mellem amtets togamle byer.
Derskal i detfølgendegives nogle eksempler på,hvordan der hurtigt opstodetkonkurren-
GøgeungenEsbjerg-nybymellem gamle
Havnebyggeriet i Esbjerg i eftersommeren 1869. Til højreseshavnekontoret medflagstangogklokkestabelogifor¬
grunden den bygningsomVardekøbmænd opførte medmarketenderi, skænkestuem.m. TegningafmalerenCarl Rasmussen, bragt i Illustreret Tidendeimarts1870. (Foto: EsbjergByhistoriske Arkiv)
ceforhold mellem Esbjergogde gamle køb¬
stæder.
ForEsbjerg gjaldt detomatsikre sigetop¬
land, for Ribe ogVarde omatbevare det de
fragammel tid havdeværetene om.
Esbjerg
På sin vis skete etableringen afdet nye by¬
samfund lidt overraskende. Regeringenhav¬
de i april 1868 eftermange års diskussioner
gennemført et lovforslag om anlæg af en havn »ved Strandby«. I forbindelse hermed
blev derogsåvedtagetenjernbanelov, hvori indgik entværbane fraVamdrup til Esbjerg
og envestlig bane fra EsbjergoverVarde til
Holstebro. Den nye havn skullevære Dan¬
marks eksporthavn mod England, ogjern¬
baneanlæggene var nødvendige for at føre
kreaturerne frem til havnen. Indenrigsmini¬
sterJ. B. S.Estrup,dervarinitiativtagertil lo-
Gøgeungen Esbjerg-nyby mellem gamle
Indbyggertal 1870-1906:
1834 1860 1870 1880 1890 1901 1906
Varde 1.430 2.103 2.562 3.497 4.167 4.611 4.696 Ribe 2.365 3.594 3.684 3.933 4.135 4.243 4.171
Esbjerg (29) 460 1.529 4.111 13.355 15.665
vene, varoverbevistomdestoremuligheder,
der lå i Danmarks vestvendte eksportLove¬
ne om havn ogjernbane var udtryk for en stærk tropå, at ethavnebyggeri ville betyde
enudnyttelse af disse fremtidige muligheder.
Detvarderimod ikke indgået iovervejelser¬
ne, at der ville opstå et nyt bysamfund. De
mangejernbaner, der blev bygget i disse år, blev oftest udført af håndværkereogarbejde¬
re,der rejste efterarbejdetogforlod det, når anlægget var færdigt »Jernbanebørster«,
blev de kaldt På samme måde forventede man,at»havnebørsterne« villerejse igen, når havnebyggerietvarafsluttet.Tilbage ville bli¬
ve etmindre antal arbejdere ved havnen og
jernbanerne,men de ville let kunne integre¬
resi detgamle landsogn Jerne-menteman.
Den del afJerne Sogn,der blevtil byen Es¬
bjerg, omfattede Rørkjær, Strandby og Es¬
bjerg. På sidstnævnte lokalitet boede der29
personer. Udviklingen i indbyggertalvar set
over engenerationforbløffende:11870boede
der 460 mennesker i området, i 1890 godt
4.000 ogi 1901over13.000. Stigningen iind¬
byggertalletvarikke jævnt fordeltoverdisse
år. Detvarslutningenaf 1880'ernedenstore vækst fandt sted.
Fordetogamlekøbstæder iamtetRibeog
Varde, var det nye, ekspanderende bysam¬
fundenuventetgæst, nærmestsomen gøge¬
ungedervillepressede gamle beboere udaf reden. Et billede afbyudviklingen iamtetkan
sesaftabellen.
Frem til midt i århundredet havde Ribe størrevækst endVarde,ogden havde endnu
i 1870over1.000indbyggere flere end Varde.
På dette tidspunkt spillede Esbjerg ikke no¬
gen rolle. Derefter stagnerede udviklingen i Ribe, ogforholdet mellem deto gamle køb¬
stæder var nu, at Varde voksede stærkere end Ribe. 1 1890varde trebyer nogenlunde lige store med hver godt 4.100 indbyggere,
menallerede i1901varEsbjergtregangeså stor,ogi 1906omtrentdobbelt såstorsomde
toandretilsammen.
Ribe
De to gamle købstæders situation var ikke
ens, for Ribe blev ramt afen udvikling som
Gøgeungen Esbjerg-nyby mellem gamle
ikke havde med lokale forholdat gøre, men mednationalpolitiske.
Ribe er en ældgammel by, hvor gammel
ved viknap nok,mentilbageitidlig vikinge¬
tidvarbyenet centrumforfjernhandel. Med bispesædeogkongeborg havdebyen højsta¬
tusgennem hele middelalderen, ogden var
enafde få danskebyer, dervarkendt i udlan¬
detoggengivet pådatidens landkortovervig¬
tigebyer. Framidten af 1600-årenebegyndte
ennedgangsperiode som fortsatte denæste 200 år. Førstlangt ind i 1800-årenebegyndte
ennyfremgang, bl.a. fordi Ribeitoldmæssig
henseende blevligestillet med de slesvigske byer. Optimismen kom til udtryk i,atbyen i
1857anlagdeenkanalgennem Farup Enge, såskibe lettere kunnesejleopadåentil Ribes
skibbro.Iløbetafdetnæstetiårblev degyld¬
nedrømmeomfremtiden imidlertid effektivt
ødelagt. Det skyldtes dels grænsedragningen
efternederlageti 1864, dels anlægget af Es¬
bjerg Havn. Ved fredsslutningen efter denan¬
denslesvigske krigi 1864 måtteDanmarkaf¬
stå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og
Lauenborg. I forbindelse med afståelsen af Slesvig blev grænsedragningen kompliceret
afspørgsmålet om de såkaldte enklaver de
områdersomfrasenmiddelalderen havde til¬
hørt kongeriget Danmark og ikke hertug¬
dømmet De blev afståetsammenmed Sles¬
vig,men Danmark skulle haveenerstatning vedenreguleringafgrænsenvedKongeåen:
otte sogne syd for Kolding, Ærø og nogle
mindre områder ved Ribe. Danmark afstod i alt 371 km2 med et indbyggertal på knap
13.000 og fik til gengæld 335 km2 med ca.
21.000indbyggere.Grænsenkom tilatgåca.
seks kmsyd for Ribe, ved Vester Vedsted,og
ottekm østfor. Detbetød,atRibe mistedeet
opland med over 7.800 indbyggere og kun modtogca. 1.600. Fordelafden nye grænse fikKolding, der med deottesognefiketlangt
størreopland end før1864.
Tabet afoplandet mod syd ogdelvis mod
østfik Ribe tilat gøre enenergisk indsats for
atfådennyevestkysthavn anlagt ved Knude¬
dyb, altså ved Ribe, i stedet for ved Grådyb
ved Esbjerg. Disse anstrengelserførte ikke
til noget, havnen blev anlagt ved Grådyb.
Yderligere blev dennyejernbanes forløb et
parårsenerefastlagtoverBrammingtil trods
for Ribes energiske forsøg på en sydligere linjeføring over Gredstedbro. Med Bram¬
ming fik Ribe endnuenkonkurrent i sit redu¬
cerede opland. Både havn ogjernbane blev
såledesanlagt til »Ribesruin«,sombyens fol¬
ketingsmand udtrykte det i en rigsdagsde-
bat.
Varde
Varde fik sinekøbstadrettigheder i1442,men
erlangt ældre. Navnetkendes tilbagei 1100- årene. Denlåstrategisk godtforhandel, for herkrydsede den nord-sydgående vej Varde
Å,
ogåenvardengang besejletafskibe, derkunne omlade deres last ved åens små lade¬
pladser. Vardevarfra gammel tid oplandets handelsby, og de gamle vejforløb i Horne Herredpegede daogsåalle mod Varde.
Da havnebyggeriet begyndte i 1869, så købmænd i Varde muligheder i den nyeby,
hvor derpådettidspunkt ikke fandtesforret¬
ninger afnogen art Vardekøbmænd danne
deDetvardensiskeInteressentskab, somfik kontrakt med havnebyggeriets ingeniør om
atforsyne 200 arbejdere med dagligefornø¬
denhedersommad, tøj, tobakosv. ogfik lov
til atdrive marketenderipåhavnen. Interes-
GøgeungenEsbjerg-nybymellemgamle
Markedpå Torvet i Varde i 1905 med det gamle rådhus i baggrunden tilvenstreogtil højre Set. Jacobi kirke. På markedsdage kommangebønderfra oplandet til byen,ogdetvardem Esbjerg udenstørreheld prøvedeattiltræk¬
ke. (Foto: Varde Lokalhistoriske Arkiv)
sentskabetopførteflere træhuse, hvor arbej¬
derne kunne få kostoglogi,ogder blev etab¬
leret bådehøkerudsalgogbeværtning.Etaf
de første huse iEsbjerg blev byggetaf Inter¬
essentskabet til bolig for dets forretnings¬
fører. Da derflyttede flere mennesker til Es¬
bjerg, varder adskillige Vardekøbmænd der oprettede filialer i byen.Dervarogsåvarden¬
sere blandt de grundspekulanter, der købte jord opihåbom enhurtig gevinst.Iløbet af nogle årflyttedeungehandelsfolk imidlertid
til dennyeby,ogden fiksineegneforretnin¬
ger. Dermed kølnedes Vardes handelsinter-
esseforEsbjerg betydeligt.
Tinghuset
Esbjergvarikke gammel, før driftige mænd i byen begyndte at interessere sig for oplan¬
det Dervarikkemeget athente mod syd. Ri¬
be havde som omtalt mistetstore dele af sit
opland i Sønderjylland, og mod øst især til Bramming, der forbavsende hurtigt blev en betydelig stationsby medsitegetopland.Es¬
bjergs interesse blev derfor hurtigt vendt modnord, så oplandskampen kom til at stå mellem VardeogEsbjerg.
Allerede i 1877 forsøgte en komité i Es¬
bjergatfåflyttet herredskontoretogdermed TinghusetfraVarde til Esbjerg.Detville be¬
tydeatomegnensbønder, der havde offentli¬
ge ærinder som f.eks. tinglysning, skiftesa¬
gero.lign. skulle tilEsbjergistedetfortilVar¬
de. Komiteen lokkede amtsrådet med tilbud
om at stille en grund gratis til rådighed for byggeriafettinghusogtilbødetpengebeløb
ovenikøbet Komiteengjorde ogsåenihær¬
dig indsats foratfåsognenei oplandet tilat anbefale planen. En vigtig lokkemad var et løfte om at hjælpe med at få anlagt nye og bedreveje frasognenetil Esbjerg. De fleste
Gøgeungen Esbjerg-nyby mellem gamle
sogneråd foretrak dog Varde, ogplanen blev ikke realiseret i første omgang. Både i 1882
og1889blev dergjortnyeforsøg påatfåflyt¬
tetherredskontoret,ogefterhåndensomEs¬
bjerg voksede blev planen mere realistisk.
Herredsfogeden i Varde, C. Rosenørn Teil¬
mann, vardog indædtmodstanderafatflytte tinghuset,ogalvor blev detførstda Teilmann
i 1891 ønskedeatgå af på grund afsygdom.
Derblevdog ikke tale omat nedlægge her¬
redskontoret iVarde,menderimodomatop¬
rette etnytSkadsHerred medhjemstedi Es¬
bjerg. Til det nye tinghus Esbjerg blev de nærmestliggendeomegnssogneknyttet,men detlykkedes Vardeat ændre på lovforslaget
såfire sogne:VesterNebel,Grimstrup,
Årre
og Fåborg forblev ved Varde. Det ærgrede godtnokesbjergenserne,mende kunne dog glæde sig overatværeblevet hjemby for et herred medetnybygget tinghuspå Torvet Andelsslagteriet
Etandetslagsmålomatknytte landsognene
tilbyen udspilledes ikkeom enoffentlig insti¬
tutionsomtinghuset,men omoprettelseafet andelsslagteri. Det første andelsslagteri var blevetopført i Horsens i 1887, og kortefter blev tanken om et andelsslagteri taget op i Vestjylland. Landmændene på egnen var usikre på, om de skulle knytte sig til forret¬
ningsmanden W. Heymans slagteri i Varde el¬
leroprette etnytslagteri på andelsbasis. Den¬
ne mereideologiske strid blev dog overskyg¬
get af konkurrencen mellem Varde og Es¬
bjerg. Ibegge byer blev der nedsat »slagte¬
rikomiteer«,ogdiskussionenomplaceringen
ientenVarde ellerEsbjergblevhidsig. Delo¬
kale aviserbragte lange indlægfrade to by¬
ers tilhængere,ogder blev holdt møderom
slagterisagen inæsten alle omkringliggende
sogne.FraEsbjergs side slogmannaturligvis påden lette adgang til eksport, som havnen
frembød. Varde argumenterede isærmed at den fra gammel tid var landboernes by, og
spilledepåatkomiteeni Esbjergmestbestod
af byfolk. Det blev dog Esbjerg, der løb af
medsejren,ogimarts1888blevEsbjerg An¬
delsslagteri oprettet. Derimod lykkedes det
ikkeEsbjergatfådestorekvægmarkeder el¬
leramtsdyrskuet, fællesskuet, flyttet. De for¬
blev i Varde.
Vejeogjernbaner
Etopland krævedeførstogfremmest vejfor¬
bindelser mellem landsognene og byen, og den hårdeste strid mellem detogamle byer
og Esbjerg udspandt sig om trafiklinjerne.
Degamle vejforløb pegede mod Ribe ogVar¬
de, mens ingen gamle veje afgode grunde
førtetilEsbjerg.Amtetsenestehovedvejgik
fraRibe tilVarde,ogfradenne blev der i1872 anlagtenlandevejfraTudegård vedKorskro-
en til Esbjerg, den nuværende hovedvej 1.
Dennyevej gjorde detmere overkommeligt
for sognerådene i sogne som
Årre,
Fåborg, Grimstrup og Nykirke at anlægge veje til Korskroen. Detvardaogsåtypisk dissesog¬ne, somEsbjerg plejede gode forbindelser til,
udovernaturligvis de nærmestliggende sog¬
ne somTjæreborg, Bryndum, VesterNebel
og Guldager. Detvar esbjergensere, der fik anlagt Darumvejen i 1898, så området Da¬
rum-Tjæreborg-Sneum blev vendt mod Es¬
bjerg i stedet forsomfør mod Ribe.
Demange nyeveje ide følgendeårvardog
isæretresultat afjernbanernesåbning,ogde
nye stationsbyer blev hurtigtsmå centrefor landmændene. Især efterandelsbevægelsens
Gøgeungen Esbjerg-nyby mellem gamle
gennembrud blev jernbanestationerne af
storbetydning,forher kunne bønderne hen¬
te deres forsyninger afkunstgødning og fo¬
derstoffer.
Somnævnthavde Ribe uden held forsøgt
atfåtværbanenlagtlængere modsyd af hen¬
syntilsitreducerede opland. Selvom det ik¬
kelykkedes,opnåede Ribe dogatder allere¬
dei 1875blevbyggetenbanefra Bramming tilRibe, såbyen ikkevarsatuden for jernba¬
nenettetDergik afpolitiske grunde flere år, før banen blev ført videre til grænsen ved
Vedsted. Hvad angår jernbanerne var Es¬
bjergs forhold til Ribe derfor rimelig afslap¬
pet,hvorimod der mellem Varde ogEsbjerg
de følgende år blev udkæmpet en veritabel jernbanekrig.
Esbjergs interesse lå i atfåforbindelse til
HorneHerred, området nord forVarde
Å.
Så tidligtsom i 1878havde detværetpå tale at anlæggeenlokalbane fra Varde til Nyminde¬gab,ogplanerne blevdiskuteretgennemdet
næstetiår. 11892lå dertoforslag til banefor¬
løbpåFolketingets bord.Detenegik udpåat anlæggeenbane fra NymindegaboverOks¬
bøl, Billum, Hjerting til Esbjerg, detandetpe¬
gede påetforløb fraNymindegab over Oks¬
bøl til Varde. Fra Esbjergtilhængernes side
blev derpegetpå,atenbanefraNymindegab
tilEsbjergvillegavnedesmå fiskerlejerlangs kysten, mensVardebanens tilhængere argu¬
menterede for at den nye bane skulle tjene landbrugetsfremgang. Bag beggegrupperlå
lokale interesser. Esbjerg ville ind nord for Varde, ogVarde villeforenhver pris forhin¬
dre Esbjerg i at gåover åen. Debatten blev megetvoldsom og varfyldt med personlige angreb. Varde følteatEsbjerg gikpårovi by¬
ensopland,ogi den lokale Vardepresse blev
denplanlagte bane konsekvent kaldt for»rov¬
banen«.
PåRigsdagenblevder lavetetkompromis
medenbane fraNymindegabtil Billum, hvor den skulle delesig ito-entilEsbjergog entil
Varde.Detløste imidlertid ikke striden mel¬
lem detobyer, ogefteryderligereetparårs skænderierblevgaffelbanen opgivet I 1900 vedtogesomsider den omstridte bane medet nytforløb, hvor både Billum-Esbjerglinjenog
Nymindegablinjen varskåretfra. Detendeli¬
ge resultat blev Vestbanen Varde-Nr. Nebel,
der blevtageti brug i 1903.
Et afVardesvigtigsteargumenterimod ba¬
nenhavde været atdet ville blive alt fordyrt
atbyggeenbro overVarde
Å
ved Tarphage.Det fik en kreds af esbjergensiske forret¬
ningsmænd tilatudarbejdeetprojekt for en brooveråen,ogi 1907 fremsattedeigen for¬
slagetom enbanefraOksbøl til Esbjerg. Og¬
så denneganglykkedes det Vardeatforhin¬
dreatforslagetblev ført ud i livet Esbjerg fik
først held tilat passereVarde
Å,
da Tarpha- gebroen blev anlagti 194041.Detmislykkedes altså for Esbjergat træn¬
geindioplandet mod nord,ogdet gik heller
ikke bedre med forsøg på at vinde indpasi det østlige opland. Både et forsøg på at få jernbanen Vejle-Vandel ført videre til Esbjerg
ogatfåbanen Silkeborg-Bramming tilathave endestation i Esbjerg mislykkedes. Om den
sidste prøvede man endnu engang med en
gaffelbane, nemligensidebanefraAgerbæk
tilEsbjerg,menheller ikke det lykkedes.Es¬
bjergmåttekonstatere,atjernbanekrigenvar
tabtogefterhånden blevinteressen forlokal¬
banerne mindre. Efter Første Verdenskrig
vardet denyemuligheder for rutebildrift, der
kom til at dominere debatten. For at forstå
GøgeungenEsbjerg-nyby mellem gamle
Kort med den omstridteBillum-Esbjerg jernbaneindtegnet. Esbjergsargumentfor jernbanenvar,atdet skulle
være enkystbane,der kunne give det voksendefiskeribedremulighederforatafsætte deresfangst,menden reelle baggrundvaratkunnehente kunderfra området nordfor VardeÅ.Korteteretudsnit afet størrekort med jern¬
baner, bragti Vestkysten6.maj1913. (Esbjerg Byhistoriske Arkiv).
Vardesmegetintensivekampforatfastholde
sit opland skal det tilføjes, at byens han-
delskredse i desammeår måttekæmpe lige
såindædt modVejleogtil delsKolding. I åre¬
neefter 1860fandt denstorehedopdyrkning sted,ogiRibe Amtvardet især i Slaugs Her¬
red, området omkring Grene-Grindsted, at der blev skabtmange nye brug. Dettemidt¬
jyske område med en voksende befolkning forsøgte isærVejleatknyttesigtilgennemlo¬
kale baner. Varde måtte derfor forsvare sig bådemodEsbjerg i sydogVejle-Kolding iøst Sammenfatning
De ovennævnte eksempler på kampen om
oplandet kunne suppleres med langt flere,
men de ville ikke nævneværdigt ændre ved
konklusionen.
Ribe fik medgrænsedragningen i 1864 et knæk, fordi byen mistede sitopland netop i
Gøgeungen Esbjerg-nyby mellem gamle den periode, hvor industrialiseringen slog
igennem, og nye mønstre forden økonomi¬
ske udvikling blev skabt Da grænsen blev flyttetmod sydi 1920,vartidenforpasset, og idetstore oghelegikudviklingen uden om Ribe. Den bevarede sinstatusmed domkirke ogbiskop, katedralskole ogstiftamtmandog
blev af dengrund ogsåsæde for amtsadmini-
strationenved kommunalreformen. Ribevar
ogblev administrationensoginstitutionernes by.
Varde bevarede sinpositionsomlandboer¬
nes oplandsby og forsvarede med held sin stilling på trods afde ivrige forsøg Esbjerg gjordepåatklemmesigind i oplandet Også efterkommunalreformen har Varde forstået atklare sig som handelsby, også formange
esbjergensere.
Esbjerg blev trods demangeforsøgaldrig oplandets by. Den blev anlagt som eks¬
porthavn og fik siden betydning som im¬
porthavn og fiskerihavn, men den forblev fjernhandelens by. Uanset detteer detklart,
atenbydannelse af Esbjergs størrelsemåtte
fåafgørende indflydelsepåtrafik,vej-oghan¬
delsforbindelser i amtet og dermed på hele regionensfysiskeogsociale struktur.
Sammenhængen mellem land og byfort¬
sattelangt ind ivortårhundrede,men svæk¬
kedes efterhåndenpågrundafenstørrespe¬
cialiseringierhvervslivetog en mereudbyg¬
get trafikstruktur. Først med samfundsæn¬
dringerne islutningerneaf 1950'erneogmed
kommunalreformen i 1970 blev de gamle
bånd mellem landogbyhelt forandretogfor
enstordelopløst
Verner Bruhn, tidligere seminarielektor, lokalhistoriker.
Harudgivetenrække bøgeromEsbjerg,densenesteer Enby bliver til-Esbjerg 1850-1910, i november 1994.
