Esbjerg omkring 1950
af SørenBertelsen
Forhenværendepressechefi&4S, Søren Bertel¬
sen,fortælleromsineårpådagbladet Vestjyden
iEsbjerg, hvor han begyndtesomelev i1947.
Imartsmåned 1928overværedejegsammen med minfar, mor oglillebror redaktørJ. P.
Sundbosbegravelsepåden gamle kirkegård
iEsbjerg.Jegvarfem år,ogvivar enlille del
afdetstørstebegravelsesfølge, der nogensin¬
de er seti Esbjerg. Thorvald Stauningtalte
ved båren. 19 år senere fikjeg min daglige
gang på Vestjyden, den avis Sundbo havde
skabt
Det var ikke nogen blomstrende forret-
k r
■sfL t i-, • «v .1 i«s . O : •»Éil' "nly
Den 25. marts1928 blev derafholdtenhøjtidelighedpå Esbjerg Torv iforbindelse med redaktørJ. P. Sundbos bi¬
sættelse. (Foto:EsbjergByhistoriske Arkiv)
ning,jegblev knyttet til somvikar foren sy¬
gemeldt kvindelig korrekturlæser, der for¬
udenatlæse korrekturogsåpassede telefon¬
en og havde ansvaret for klichearkivet Jeg
blev hilst hjertelig velkommen af bladets to journalistelever, Axel Christensen og Peter Dalhoff Nielsen. Nu slap defor atlæse kor¬
rekturogkunnesammenmed bladets enlige journalist, Ove Ovesen, koncentrere sig om atlevere lokalstof tiltre avissider. Desværre havde Ove Ovesenetsvagthelbred med kor¬
te og lange sygeperioder, hvilket yderligere øgedepressetpådetoelever. Bladets redak¬
tionssekretær, I. A. Ørsted, måtte slide hårdt foratfå stabletenavispå ottesider på bene¬
ne indenfor tidsrummet7-13. Bladets redak¬
tør, Ludvig Kummel,varhelt ny istillingen.
Hanhavde nokat gøremedatsættesigindi tingene ogdetlokale liv iEsbjerg inden for Socialdemokratiet og fagbevægelse samt li¬
vetuden for dissebevægelser.
Detvarikkeetudslag afetøjebliks lune,at jeg havde droppet mulighederne foratblive
fastansat kontoristpåArbejdsanvisningskon-
toret til fordel for jobbet som vikarierende
korrekturlæser. Sidenjeg i 1939 havde for¬
ladtEsbjerg kommunale skolevæsen meden mellemskoleeksamen i ryggen, havde mit fastemålværet atblivejournalist,ogjeghav¬
desatmålethøjt:Jegvilleværerejsende jour¬
nalistogleveafatskrive artikler. Detskulle gåanderledes,mendet vidste jeg ikke hin ju¬
nimorgen, da jeg i godtid mødteoppåredak¬
tionen,hvormanstadig havde de møbler,der
var erhvervet, mens Sundbo var redaktør.
Jegfølte,atnu varjeg pårettespor.Nukunne
intet standse min drømomatblivejournalist
PeterogAxel viste sigatværenogle strålen¬
dekammerater, derhjalp mig tilretteog gav
t tmw
Kongensgade 41, hvorVestjydens redaktionogekspedi-
tonhavde til huse. Billedeterfraca. 1955.
(Foto:Esbjerg Byhistoriske Arkiv)
mig småjournalistiske opgaver.Nårkorrek¬
turlæsningenvarslut ved 12-tiden, gikjegik¬
ke hjem, men blev hængende på redaktio¬
nen,oglidt efter lidtbegyndte jegatskrive lo-
kaleartikler, der blevmodtaget med kyshånd
afØrsted. Receptenvar megetenkel: Nord¬
sjællands Socialdemokrat havde f.eks.en ar¬
tikel om en savværksarbejder, dervar kom¬
mettil skade, fordi hans sav havderamt en
patron, en tysk soldat havde skudt ind i en træstamme.Såvardet bareatringetil skovri¬
der Frederiksen og høre, om dervar tyske patroneritræerneiMarbæk Plantage.Enten han svaredejaeller nej, såvarartiklen hjem¬
memedenoverskrift, der kunnelyde:»Ingen risiko forvestjyske savværksarbejdere« eller
»Savværksarbejdernegår i fare«. Artikleraf den kaliberlavede vitremasseraf ieftermid¬
dagstimerne. Der var ingen faste arbejdsti¬
der. VIhavde lov tilatarbejdepåredaktionen, ligeså længeviville.
Den 1.september 1947blev min flid beløn¬
netJegblevansatsomelev medtreårslære¬
tid. Detvar Kontrolkomitéen for den Social¬
demokratiske Presse i Danmark, der god¬
kendte min ansættelse. Lønnen var 392 kr.
om måneden. I ansættelsesbrevet blev det
understreget, atjeg ikke måtte påtage mig noget offentligt tillidshverv uden forud ind¬
hentet tilladelse fra såvel den lokale bladle¬
delse somfra bladledelsen iKøbenhavn. Og jegskulle også vide,atjegskulleværevillig
til »såfremtpressens tarvmåtte kræve det,
udensærligvarselatladeDemforflytte tilet afvoreandreblade«.Jegvarkommetimen¬
neskehænder. Kontrolkomitéen - alene nav¬
netvarfrygtindgydende-varfaktisk Denso¬
cialdemokratiske Presses hovedbestyrelse,
der godkendte budgetter og regnskaber,
ansættelseroglignende.Mendensmestvig¬
tige opgave var at skaffe penge fra fagbe¬
vægelsen til driften afbladene. 1 1947havde
Densocialdemokratiske Presse64hoved-og
lokalredaktioner spredt ud over hele Dan¬
mark, og man trykte aviser i stort set alle
størreprovinsbyer.Lokalt havde aviserneog¬
såkontrolkomitéer, i hvilke dersad skikkeli¬
gefagforeningsfolk, der ikke vidstestortom
avisdrift, men troligt gennemgik budgetter
ogregnskaber, hørte om annonce- ogabon- nementskampagner. De sluttede deres mø¬
der med en gang smørrebrød på Sands Re¬
stauration iSkolegade.
Hvert år holdtes et lokalt repræsentant¬
skabsmøde forenstørrekreds afgode social¬
demokrater. Mødet holdtes altid en søndag formiddag på Park Hotel, hvor der blevser¬
veretkaffeogwienerbrødfraFællesbageriet.
Jeg refererede disse møder for avisen og erindrerikke,atder blevsagt nogetafbetyd¬
ning. Debatten drejede signæsten altid om
prisen på dødsannoncer, bude,der smed avi¬
senpåtrappen,oglignende.
Nu,da formanden for Den socialdemokra¬
tiske Presses kontrolkomité iDanmark, for¬
bundsformandJosefAndersson, og forman¬
den for den lokale kontrolkomité i Esbjerg, rejsesekretær i HK Robert Larsen, havde godkendt min udnævnelse til elev, kunne jeg droppejobbetsom korrekturlæserogforal¬
vorbegyndeatskrive til avisen. Dervaringen begrænsninger og ingen læremestre, så vi elevermåtteselv finde udaftingene. Ørsted
og Kiimmel havde alt for travlt med at få
skabt dendagligeavistilatkunne oplære os.
Devar selvbegyndtpå samme måde. Kiim¬
melvaroprindeligt uddannet maskinsnedker
ogØrsted maskinarbejder.Devarbeggestar¬
tetsommeddelere til socialdemokratiske avi¬
ser i henholdsvis Nordjylland og Nordsjæl¬
land og var langsomt gledet ind i systemet Devarbegge gode socialdemokrater.Detvar
Husvildeboliger ved Ribegadesudmunding i Gammelby Strandvej,ca. 1960. (Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv)
forudsætningen forderes journalistiske kar¬
riere.
Yihavde alle hvervorestofområder,ogfor¬
delingen af disse byggede pårene ogskære tilfældigheder. Jeg havde såledesomtrentfra
starten det kommunale stof, herunder dækning afbyrådsmøderne, fiskeri- oghav¬
nestoffetsamtpersonaliastoffet Pågrund af sygdom eller ferie kunne jeg også blivesattil
atskøjte indoverrets-ogpolitistoffetogdet stofområde, jeg brød mig mindst om, som sletogrethed »Falck«.Detvarulykker,tra¬
fikdrabogandre ubehageligheder.
Etmeget stortantal af de møderog gene¬
ralforsamlinger, der blev holdt i Esbjerg i
løbet af året, blev refereret Tommelfinger¬
reglenvar, atvarbegivenhedenannoncereti bladetsåfulgte der ogsået størreeller min-
dre referatsomkvittering.Møderneblev for¬
delt hverdagved middagstid,ogdet betød,at
mani den travle mødetid forårogefteråral¬
drigrigtigvidste,om manhavdeaftenfrieller ej.
Esbjergvari årene efterkrigeninde ienri¬
vendeudvikling, også på det kommunaleom¬
råde, hvorbyrådet blandt andet fikgennem¬
førtdetstoreprojektomde afskærende klo¬
akledninger med tilhørende rensningsanlæg.
Etprojekt, dersatteenstopperfordirekte ud¬
ledningafkloakvand i havnen. Ogsåkvarte¬
rerneøstforjernbanen fikenansigtsløftning
med omfattende lokal debat til følge. Ikke mindstasfalteringen afRibegadesattesinde¬
neibevægelse, fordi grundejerneefterderes meningblev pålignet altforstoreomkostnin¬
ger.Direkteogindirekte medvirkede byrådet også til omfattendeboligbyggerier, blandtan¬
detpå den gamle dyrskueplads ved GI. Var¬
devej,ogogsåbyplanlægningvarpådagsor¬
denen.
Byrådsmøderne blev holdt hveranden mandag og startede altid kl. 19. I forvejen havdevi, der skulle dække mødet, haft mu¬
lighedforat sætteosindisagerneviaen gen¬
nemgangafbyrådsmappen, så vivarrimeligt
orienteredeogkunne koncentrereos omsel¬
ve debatten. Ikke mindst blev grænserne trukketopiforbindelse med behandlingen af
de årlige budgetforslag med efterfølgende beslutning om udskrivning afden kommu¬
nale skat Hervarderlejlighed tilatdemon¬
strereskillelinjer oglufte politiske program¬
erklæringer.Idet dagligevardet knapsådra¬
matisk. De flestesager varafgjort påforhånd
i magistraten, hvor borgmester L. Høyer- Nielsen og redaktør KnudRee varde domi¬
nerende medlemmerogdem, derudstak lin-
jerne, bistået afenstab af dygtige unge em¬
bedsmænd, dervarkommet tilEsbjerg i åre¬
neligeefterbefrielsen.
Fiskerne havde under krigen tjent gode
penge, ogde fleste havdepassetpådem med
detresultat,atde havde råd tilatprøvenoget nyt Detresulterede blandt andet i, at fiske¬
skipper Chr. Venøog etparaf hans kamme¬
rater startede et stort forsøgsfiskeri ved Grønland. Det samme gjorde Claus Søren¬
sen.Samtidig begyndte produktionen af fros¬
nefiskefileterattageform,ogdenenefiletfa¬
brik efter den anden skød op på fiskerihav¬
nen.Defleste fileter bleveksporteret tilEng¬
land, hvor kvinderne for alvorvarkommet ud påarbejdsmarkedet under krigenog nuhav¬
de vænnetsigtil fødevarer, dervarlettere at arbejde med i køkkenet. Denne udvikling
komtil Danmarknogleårsenere.Menstørst interesse varder dog omkring sildefiskeriet
ogopførelsen afden første sildeoliefabrik på
havnen. Denudvikling, der hersattesigang,
kom tilat prægefiskeriet voldsomt i mange
år, - og også »duften« fra fabrikkerne gav
masseraf stof.
Det stofområde, der stod mit hjerte nær¬
mest,varpersonaliastoffet Omtale afmænd
ogkvinder, der havdeeneller anden form for mærkedag.Varder taleom engod socialde¬
mokrat,varreglen, atder skulleinterwieves
og bringes et billede. Det var interessante mennesker at tale med. De kunne fortælle
omperioder med etofte umenneskeligt slid
forenløn, derligenetopgjorde det muligtfor dem og deres familier at eksistere. Og så
kunne de alle huskedengang, Kongensgade
blot var en pløret landevej med grøfter på begge sider af vejen.Fordem allevarSundbo
»DetstoreDyri
Åbenbaringen«,
dervarkunetminus i karakterbogen: Han skulle aldrig
havejaget Lauritzenudafbyen.
Lauritzen varkøbmand og skibsreder Dit¬
levLauritzen,derenergiskogmålbevidstvar
gået igangmedatstartedet, der siden blev
til rederietJ. Lauritzen. DitlevLauritzenhav¬
de altdet, Sundbo havdebrug for i sin til tider
hårdepolemikogkampagne mod fæle kapi¬
talister.Hanvar enafbyensstørstearbejdsgi¬
vere ogvalgt ind i byrådet af de borgerlige.
Omkring disse to stærke personligheder
skabtesetvældafanekdoterogmyter.En af dem vilvide,atSundboendag mødteLaurit¬
zenienafbyens banker. Lauritzenvarvedat rækkeenmeget storsum pengeoverskran¬
ken tilkassereren, hvortil Sundbo bemærke¬
de: »Detvardogen grumme masse penge«.
Lauritzen svarede: »Ja, og dem skal du få, hvis du vilrejse fraEsbjerg«. Det blev Ditlev Lauritzen, derrejste først11914flyttede han
sinrederivirksomhed til København.
Såsentsomi 50'ernemødtejeg oftegamle esbjergensere, dervarfast overbevistom, at hvis ikke Sundbo havdejaget Lauritzenud af Esbjerg, så havde byen haft et stort skibs¬
værft og entørdok,ogEsbjerg havde søfarts- mæssigt spillet samme rolle som Bergen i NorgeogGöteborg iSverige.
Da forhenværende borgmester Morten
Mortensen i 1951 fyldte 80 år, havde jeg et
større interwiev med dette pragtfulde men¬
neske og tog spørgsmålet om Lauritzen og Sundbo op. Mortensen havde kendt dem begge godt, oghan mente, atSundbyingen indflydelse havde på den beslutning, Laurit¬
zentog, da hani 1914flyttede sine virksom¬
heder til København. Han følte, at vi stod overfor en stor krig ogfornemmede, at det
var nødvendigt at drive rederiet fra Køben¬
havn, hvor alle vigtige beslutninger om lan¬
detsveogvel ville blive truffet
Forudenatdækkebyrådsmødervarjeg of¬
tereferent, nårder blev holdtstørrepolitiske
møder.Jeg har mødtogrefereretblandtan¬
dreJulius Bomholt Hans Hedtoft,H.C.Han¬
sen,ViggoKampmannogJensOttoKragfor
atnævnenogle af demestcelebreogabsolut nogle af demestinteressantepolitikere islut¬
ningenaf40'erneogbegyndelsen af50'erne.
Foruden disse områder dækkedejeg Guld¬
ager-kredsen, når dervarvalgkamp, og der
varvalgi 1947,1950og 1953, ognavnligvar sidstnævnte årettravlt årpågrund af grund¬
lovsændringerne. Guldager-kredsen strakte sig i retning mod Ansager og Skovlund og omfattede blandt andetSig, Fanø,Tjæreborg,
VesterNebel,Årre,Roust Skadsog Endrup
foratnævnenogleaflokaliteterne.Derblev
holdt14-16møder underenvalgkamp. Kred¬
sens ubestridte førstemand var Olav 011-
gaard, dergangpågangblev valgt med stor majoritet aftilfredsevenstre-vælgere.Blandt
andre kandidaterdeltog forlæggerog direk¬
tørA. C. Normann,der stred for de radikale,
og L Høyer-Nielsen, der et halvt år inden valgkampen i 1950 var blevet væltet som
borgmester i Esbjergog nu togentørnsom kandidat for Socialdemokratiet. Det var en
absolututaknemmeligopgave,daHøyerikke
havdeen chance i denne så stærkevenstre¬
kreds,menhantogloyalt sintørn.
Jeghuskerdissevalgkampesomfantastisk spændende ogmegetanstrengende.Vi hav¬
de møder bådeeftermiddag ogaften, ogjeg
lærteutroligmegetompolitik ogsamfunds¬
forhold. Kandidaterogjournalister fulgtes ad
tilogfra møderne,ogvi spistesammenpåeg¬
nenssmå kroer. Endagvarvikommet tilen
RedaktørJens Peter Sundbo (1860-1928). Skibsreder Ditlev Lauritzen (1859-1935).
(Foto:Esbjerg ByhistoriskeArkiv) (Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv)
by, dervartørlagt.Da vihavde bestilt dagens
ret,vendte Høyersig mod denungepige,der serverede, ogspurgte: »Ihar vel ikke nogle
afde hersenspilsnereudenetiket?«.Pigenså på forhenværende borgmester Høyer-Niel¬
sen, folketingsmand Olav Øllgaard og for¬
lægger A. C. Normannogsvarede så: »Nej,
dem har vikun, når de helt fine kommer«.
Den 1.maj 1950havde Vestjyden bestået i
50år,ogviudsendte et stortjubilæumsnum¬
mer.Ianledning afjubilæet vedtog den lokale
kontrolkomitéatbevilge1.000kr. til afholdel¬
se af jubilæumsfestligheder. Man vedtog samtidigat strygeden årlige sommerudflugt for personalet, hvorved man sparede 1.000 kr. Beslutningen vakte endel misstemning- ikke mindst blandt typograferne, der havde regnetmedatfåetgratiale. Beslutningenvar faktisketudtrykforbladets økonomiske stil¬
ling. Detskulle ikke blive den eneste gang, der blev demonstreretsmålighed-ensmålig¬
hed, der betød, atdetvar svært atholde på gode journalister. Småligheden var dikteret
affattigdom.Avisen kunne kun klare siggen-
nemtilskud fra De samvirkendeFagforbund,
datidens LO.ligemegethvadvigjorde,ogtil
tider løb vivirkeligstærkt, kunnevi ikkekla¬
re konkurrencen fra Vestkysten, der havde
fleremedarbejdereogstørreteknisk kapaci¬
tetendos.Dethele skabteenejendommelig stemning. Pådenenesidevilje tilatudføreet godt stykke arbejde, da detvar den eneste mulighed foratkomme videre i karrieren. På den anden side skabte denne fattigdom en mismodig, trist atmosfære.
Alle bestræbelserpå at rette bladets øko¬
nomiop varforgæves. 160'ernebegyndte det
foralvoratgåned ad bakke,ogi1971vardet
slut På dettidspunkt havde jeg bevæget mig
viaTønderogRønnetil København.Jegblev aldrig rejsende journalist, der levede af at skrivespændende artikler fra denstore,bro¬
gede verden.
SørenBertelsen f. 1923. Uddannetjournalist på Vestjyden, redaktør 1 Tønder afdagbladet Sønderjyden, chefredaktør i RønneafBornholmeren,pressechef i SAS,nupensionist
