Bomber over Esbjerg - et 50-års minde

Bomber

Esbjerg

et 50-års minde

Af Verner Bruhn

Sommeren 1939 var ladet med storpolitisk

uro. I 1938 havde stormagterne England og

Frankrig forhandlet med Tysklands rigskans¬

ler Adolf Hitler iMiinchen,og mangehåbede

atfaren forenstorkrigvardrevetover-atder

villeværefred ivortidsomdenengelskepre¬

mierminister udtrykte det. Men fra foråret

1939 var det klart at fredshåbet ikke kunne holde, Europa var på vej mod en ny krig. I

martsbesatte HitlerstropperTjekkoslovakiet

trods aftalerne fra året før, Mussolini besatte Albanien i påsken, og andre lande, først og fremmestPolen, føltesigtruetaf Hitlers Tysk¬

land. Det var ikkemere etspørgsmål omkri¬

genkom, men omhvornår den kom.Iaugust sikrede Hitlersig modøstvédatindgåenikke- angrebspagt med Sovjetunionen,og dermed

varPolens skæbnebeseglet.Den 1. september gik tysketropperoverden tysk-polske^grænse

ogWarszawa blev bombarderetaftyske fly. To dage senere erklærede England ^ogFrankrig Tyskland krigogdermedvarAnden Verdens¬

krig begyndt.

Begivenhederne ude i Europa blev fulgt

med opmærksomhed og spænding i Dan¬

mark. Dervarnæppe mange dervar uenige

med statsminister Th.Stauning i,atDanmark

erklæredesigneutralt. Under Første Verdens¬

krigvardet lykkedesatholde Danmarkuden

forkrigen,ogdetvarregeringensmåloghåb

atdet kunnelykkesogså i denne nyekrig.

IEsbjerg havdeman fulgt den politiske ud¬

vikling med spændingogbekymring. Densto¬

reFiskerflåde kunne kun med uro se krigstil¬

stand i møde, oghavnens eksport ^ogimport

varafvæsentlig betydning for byens økonomi.

Menforeløbigvarkrigensånyatden ikkevar blevet^endelaf folksbevidsthed.Detvartil_sy¬

vende ogsidst ude i Europadet foregik,ogdet

komindtil videre ikkeosved.

Krigen skulle dog blive barsk realitetallere¬

de dagenefteratEnglandog Frankrighavde

erklæretTyskland krig.

Den 4. september 1939 ^{var en}mandag, en smuksensommerdagmedsolskinoghøj him¬

meloverEsbjerg. Udeover Nordsøenvarvej¬

ret imidlertid skyet og blev i løbet af dagen usigtbart".

Klokkenca. 17.30komen flyvemaskine ude

fra Hobugtogfløj indoverhavnenogolietan¬

kene nordfra. Denfortsatte ienbueoverbyen

ogforsvandt derefter igen udoverhavet. Un¬

dervejs kastede den fire bomber. Den første

faldtpå Tjæremarken lidt nord for Hermetik¬

fabrikken og frembragte et stort krater, næs¬

ten fem meter dybt. Den næste bombe faldt

vedVedsted Hansens pakkassefabrikogefter¬

lod ligeledes et krater i jorden. Den tredje

bombe traf ejendommene Frodesgade 150- 152,ogden sidstefaldt igården til Sjællands- gade262).

Hverken detoførsteeller den sidste bombe

forårsagede andreulykker end denævntehul¬

ler ijorden og i hundredevis af knuste ^ru¬

der. I Sjællandsgade legede adskillige børn i gården,men også de undgik lemlæstelse eller

død. Kun den tredje bombe fik alvorlige føl¬

ger. Den gik gennem taget nær skorstenen i Frodesgade 152, fortsatte ned gennem huset

og eksploderede i kælderen i nabohuset nr.

150. Detogavle blevrevetfra hinanden så det

såudsom ombombenhavdeskåret husene fra

Esbjerg

Deødelagteejendomme i Frodesgadesetfragården.Bil¬

ledetertagetaf^enbeboer ikvarteret dagen efter bombar¬

dementet.(Byhistorisk Arkiv Esbjerg).

hinanden. Ialt blev ti lejligheder mere eller

mindreødelagt.På grund af det gode vejrvar de fleste beboere udendørs, hvadder formo¬

dentlig harfrelst deres liv. En kvinde, fru Edel

Hansen, blev dræbt _og flere andre måtte på hospitalet for at blive behandlet for snitsår,

skrammer ogchock. Da jeghørtemaskinen, løbjeg ud i køkkenetogudpå altanen,menså

vardetligesom husetfaldt til hver sin side,og

jeg faldt ned medaltanenogblev helt begravet

i murbrokker—jeg»arnok besvimet, menså

kom derenambulanceeftermig., fortælleren

•beboer derdengang boedepå 1. sal inr. 150".

På politistationen havde den vagthavende

nok hørt flyvemaskinen, men ikke bombe¬

nedslagene. Han var - ironisk nok - i samtale

med sinoverordnedeomhvad politietsopga¬

ver skulle værei en kommende civilforsvars-

ordning, hvis Danmark skulle komme med i krigen4'. Politiet blev dog hurtigt alarmeret

oggikomgåendeigangmed^at afspærre^om¬

rådet, så redningsarbejdet kunne komme i

gang. De to redningskorps Falck og Zonen

havdesendtaltdisponibelt mandskabaf sted,

for endnuvidsteman ikke omderlå flere til¬

skadekomne i ruinerne.Førsthen påaftenen

vardetsikkertatulykken kun havdekrævet ét

dødsoffer,ogdesåredevarikkemeremedtag¬

neend atalle kunneudskrives efter fa dages

forløb.

Begivenheden hensattepå detnærmesteby¬

en i panik. Alle muligerygtersvirrede:atJyl¬

landvarblevet besat,atnyebombardementer

afEsbjergvarpåvej,atengelskekrigsskibevar

set i Storebælt, at englænderne havde besat Sønderjylland. Et rygte hævdede at Holsted

var blevet bombet. Det lyder nogetejendom¬

meligtatenlillestationsbyi detvestjyske skul¬

le væreudset til bombemål,_og muligvis har

derværettaleom en forveksling mellem Hol¬

stenogHolsted.Esbjergsummede^{som en}bi¬

kube og skrækken sad hele befolkningen i kroppen.,skrevenlokal avis ",^men ingenvid¬

steivirkelighedennoget.Panikkengavsigud¬

tryk i at esbjergensere i hundredvis flygtede

frabyen. I privatbilerogmed rutebiltogfolk nordpå til Varde, Vejers, TarmogSkjern forat slå sig ned hos familie ^og bekendte. Det var

umuligtatopdriveen hyrevogni byen, ogaf¬

tentogetøstpå kl. 19var overfyldt, det næste togmåtte dubleresforatfå plads til opskræm¬

temennesker.

Den voldsomme reaktion skyldtes først og fremmestsituationensuforberedthed.Krigen

varbegyndt dagen før, den varet opgørmel-

BomberoverEsbjerg

Deødelagte ejendommeiFrodesgadefotograferetet pardugesenere,hvordet fursteoprydningsarbejdelaroverstået.

(ByhistoriskArkivEsbjerg).

lem stormagterne og Danmark var neutralt.

Ingen regnede endnu med krigen. Bomben

komsometchock ogudløste typiske chockre¬

aktioner: angst,usikkerhedog panikhandlin¬

ger.

Iløbetafetpardage faldtsindene tilro,op¬

rydningsarbejdetblevfortsat^-ogflygtningene

vendtetilbage til byen. Noglevarlidtslukøre¬

de over deres egen reaktion, _{og et} vidne hu¬

skeratvi blev drillet i skolen deførstedugeef¬

ter at vi varkommettilbage.,,6)

Begivenheden blev naturligvis kommente¬

ret i alle medier landet over. Radio og aviser bragtereportagerfra byen,ogDanskFilm Re¬

vyderviste aktuellebegivenhedersomforfilm

ibiograferne havdeetfilmhold iEsbjerg, så al¬

lelandetsbiografgængerekunnesedeødelag¬

te huse i Frodesgade7». I Folketinget udtalte

formanden mindeordover den dræbteogEs¬

bjergbyråd holdtekstraordinærtbyrådsmøde

i anledning af bombardementet. ^{De fleste}

aviskommentarerudtrykte deres sympati med

de ulykkesramte, men beskæftigede sig mest med at Esbjergbegivenheden viste, hvor lidt

en neutralitetserklæring^varværd.Neutralitet

varintetværnmodkrigshandlingerog gavin¬

gen sikkerhed trods nok så _mange politiker-

ord. Detenesteetlille land kunnegørevarat

udbyggeetcivilforsvarogså i øvrigt håbepåat krigen villegåudenom landet. Politiken slog

koldt vand i blodet ogskrev at sagen var tra¬

gisk^... menhar ikke afskrækkende karaktei■*'.

Enkelteaviserforsøgte atslå politisk mønt

på sagen.De danske nazisters blad Fædrelan¬

det mente at regeringen havde forsømt sine forsvarsopgaver,^ogda detmå^væreregeringen

der haransvaretburde dengå af. Vi kan ikke længereladeos regereaf...evneløsekujoner...

somdet hed i avisensspecielle jargon'''. Også

det kommunistiske Arbejderbladet prøvede

atsåmistillid tilregeringen,mende fleste avi¬

serfandtatder ikkeskulledrives partipolitik

på denne sag.

Den 11.september 1939 blev den dræbte fru

Edel Hansen begravet fra Zions kirke. Begra¬

velsen fandt stedpåstatensbekostningogblev

overværet af repræsentanter for officielle myndigheder fra kongehuset til byrådet, fra byens foreninger og mange mange andre.

Blandt destørstekransevar foruden kransen fra kongen og dronningen en krans fra den engelske regering: Med den dybeste sympati

fra denengelske regering lød teksten på bån¬

det. Uden for kirken trængtes byens befolk¬

ning dabåren blev ført fra kirkentilkirkegår¬

den iGormsgade.På vejoptil gravstedetpasse- 297

BomberoverEsbjerg

redefølget forbietandetcivilt offer forflyve¬

maskinen, skøntomkommet ifredstid:flyver¬

heltenJohn Tranumsgravsten.

Dehjemløsefamilier blev indkvarteret hos

venner og familie indtil der kunne skaffes

dem en anden bolig. Esbjerg kommune gav dem fortrinsret til lejligheder i et nybyggeri

der stod færdigt noglemånedersenere.

Allerede deførste kommentarertil bombe¬

nedkastningenvarinde påatdermåttevære taleom enfejltagelse. For ingenaf de krigsfø¬

rende partervardernogenidé i at nedkaste

bomberover endanskprovinsby, selvomder

var tale om en havneby med fast ruteforbin¬

delse til England. En teknisk undersøgelses¬

kommission kom til Esbjerg allerede den 5.

september,ogdet viste sig hurtigtatdervarta¬

le ombomber afengelsk fabrikat.

Udenrigsminister Peter Munch havde

straksefterulykken udtaltatdetindtilnuikke

eroplyst foros om den flyvemaskine derhar

forvoldt denstoreulykkehører til deneneel¬

ler den anden nationu)). Den tyske gesandt i

København Renthe-Fink erklærede omgåen¬

deatderunderingenomstændigheder kunne

være taleom en tysk maskine. Der havde er¬

klæredehan,overhovedet ikkeværettyskema¬

skiner i luften inærheden afEsbjerg1Noget skinhelligt føjede den tyskegesandt tilatTysk¬

land altidrespekteredeandre landes neutrali-

Folk flygtede fra Esbjerg

i Hundredvis -!

Detvar i Aftes næsten umuligt at faa Hyrebiler. Mange flygtede nordpaa

Bombe katastrofenmedførteenMas¬

seflugt fra Esbjerg. SaasnartBefolk¬

ningen hørte om Bomberne« Ødelæg¬

gelser, blev der rundt om truffetha¬

stige Beslutninger om at forlade Es-

Thyborønmed KvinderogBørn. Sene¬

resendtes endnuen Rutebil tilThybo¬

rønogén til Ringkøbing. De flygtende regnede her med at finde enten Fa¬

milie eller deres Mand,idet Fiskekuk.

bjerg. Byens Lillebil-og Vognmand*-■ lenei stort Tal løber ind tilTThybo- forretninger blev bestormet saavel i

Telefonen som paa Dørene. Hundred¬

vis vilde væk fra Esbjerg til Venner og Familiei andre Byer. Navnlig var derFisker-Familier, der absolutvilde bort. Lillebil-Compagniet oplyser, at det allerede em Time efter Ulykken

var.i Stand til atsendeenRutebil til

:»;n afHensyn til Minefaren.

Barnevogne blev hobetop paaRute¬

bilernes Tag, og de mange, der fik Plads iBilerne, sad med Armenefyld¬

te med Puder og Dyner. Ogsaa Lille¬

bilerne befordrede uafbrudt Esbjerg¬

ensere og Turister fra Byen. Der var

(Fortsættes Side 8).

Udklip fra dagbladet Vestkysten5.september1939.

Udsnit af sørgetoget vedbegravelsen af den dræbte fru Edel Hansen den 11.september1939 (Bybistorisk ArkivEsbjerg).

BomberoverEsbjerg

Kransenetil begravelsen fra den engelske ambassade i København ogdenengelske konsul i Esbjergvaruoffici¬

eltenbekræftelsepå,atden engelske regering erkendte,

at bombemaskinen var britisk. (Byhistorisk Arkiv Es- bjerg).

tet. Den engelske gesandt, Sir P. Ramsay, var

merei tvivl ogturde ikke udenvidere erklære

at flyet ikkevarengelsk.

Han sendte et iltelegram til London: To

bomber blev kastet kl. 5.45(17.45)^overEsbjerg

fra storhøjde afet uidentificeret fly forårsa¬

gendestorødelæggelseogtab afmenneskeliv.

Undersøg og underret mig hurtigst muligt,

hvorvidtjeg kan afviseat maskinen var bri- tisk,2K Allerede næstedags formiddag kunne

det danske udenrigsministerium imidlertid

fortællegesandtenat bombernevarengelske.

ForatRamsay kunnenåatfa sin regerings be¬

kræftelsetilbød den danskeregeringatudsæt¬

te offentliggørelsen af undersøgelseskommis¬

sionensrapport etdøgn. Ramsay sendteet nyt

telegram og meddelte udenrigsministeriet i London, at offentlighedens interesseerafet sådantomfang,atdermå frigivesinformatio¬

nerallefsenest i morgen^...må jeg i det mind¬

stehurtigst muligtfå sympatitilkendegivelser

fra HansMajestæts regeringogforsikring^om kompensation, hvisHansMajestæts regering

finder,atbombernerentfaktisk blev kastet af britiskemaskiner.Imidlertidhavde denengel¬

ske regering sendt et ret vidtløftigt svar der

hverkenindrømmedeatflyetvarengelsk eller

afviste det. En af de savnede maskiner kan ^...

have mistetorienteringenogkastetbomberne

iden tro atden var ude overhavet, hed det bl.a. Den engelske regering blev dog tvunget til at indrømmeatdet var en af deres maski¬

ner, menogså indrømmelsenvarsåvagatden

måttefremkalde forbavselse: Da dererklæres af den danskeregering,atbombeneller bom¬

berne^varafengelsk fabrikat, harden engelske regeringintet andet alternativ endat accepte¬

redenneopfattelsesomkorrekt.

Tyskerne greb den britiske ubeslutsomhed

medbegejstring^ogudnyttede den ipropagan¬

daen. Englænderne havde den 4. september

nedkastet flyveblade over Tyskland, men en delvarblevet kastetned i Holland.Tyske aviser

kunnederfor skriveomenglænderne der ikke respekterede de små landes neutralitet, Eng¬

land førte en provokationspolitik og driver løgnepropaganda hed detf.eks.1:i|.

Senere under Anden Verdenskrig benytte¬

detyskerne igen bomberneoverEsbjerg i de¬

res propaganda. Da de allierede i 1944 gen¬

nemførteenrækkestorebombardementeraf

tyske byer, beskyldte tyskerne englænderne

for at udføre terrorbombninger. Det havde, sagde en tysk pressetalsmand, englænderne gjort fra krigens begyndelse, bl.a. over den

danskebyEsbjerg14'.

Efteratenglænderne modstræbende havde

indrømmet skylden afkrævede de danske myndigheder England erstatning. Den 8. sep¬

tember fikRamsaybeskedpåatmeddele den

danskeregeringatder ville blive betalterstat¬

ning,ogdetvarenglændernemegetomatgø¬

reattilbuddet blev fremsatfør den danskestat ogEsbjerg kommune fremsatte krav derom.

Desamlede kravlødpå93.000 kr. for ejendom¬

men,53.000 kr. for løsøre_og20.000 kr. til kom¬

munen. Imidlertid trak sagen i langdrag og det vakte megen fortrydelse hos de ramtefa-

milier. Først den 28. oktober sendteden dan¬

ske regering officielt kravet til London, og

Ramsay sendte telegram til det britiske uden¬

rigsministerium hvori han bad om en hurtig afgørelse:... det^værstmuligeindtryk vilopstå

her, hvis vi efter denne indrømmelsetinger i månederom det fordredebeløb'". Der kom tilatgå måneder. Den 16. december skrev flere

aviser^omdeturimelige iatdeskadelidte ikke

kunneholdejulmed egne møblerogeget in¬

ventar. I hvert fald, mente mange, burde den

danskestat læggeud"i|.

Esbjerg kommune lagde imidlertid penge¬

neud ogførst ind i detnyeår blev erstatnings¬

sagen endelig afgjort.

Forholdet mellem udenrigsminister P.

Munch og Ramsay synes ikke at have været

ganske godt. Engelske fly krænkede ogsåsene¬

redansk luftrum - allerede den 8.september overfløj engelske maskiner Esbjergognedka¬

stedeflyveblade-ogMunch protesterede hver

gang, hvad han naturligvis skulle. Det synes ikkesom om Ramsay helt har kunnet affinde sig med denneholdning17'.

Begivenhederne i Esbjerg førte til at der

blevopstilletetluftværnsforsvar ved Sædding

Strand nord for Esbjerg. Ramsay meddelte

Munch at England ville betragte det som en

uvenlighandlinghvisenneutralstatnedskød engelske fly,oghan truede faktisk medatRoy¬

al Air Force kunne findepåathævneensådan handling1"'.

Også denne episode tyder på et noget an¬

spændt torholdmellem Munch ogden engel¬

ske gesandt. På den anden side gjorde den

danskegesandt i London,grevReventlow,eng¬

lænderne opmærksom på atde stadigeover¬

flyvninger kunne tirre Tyskland, ogkunne fa

dette landtilatovervejeen aktion mod Dan¬

mark.

Såledesindgikbådebombardementet afEs¬

bjergogde mange senere engelske overflyv-

kocreTaiBOTion. ?

Telegraa(en clalr) froa Sir P. Ramsay' (Copenhagen)»

4thSepteaoer, 1959«

S. 10p.a. «h S«pteaber# 1859.

X. 6thSepteaber, 1659«

lo.-

•••*«••

IiaCTIATR.

Follovlng for Air Hlnlstry. T*oBoabsver«

dropped at 5.47 thit evenlng InElbjerg froa great helght by unldcntlfled aeroplan« eauslng daaage and loss of Uf«. Pleaselnvestlgate and Inforamurgently vhether 1candeoythat aachlnevasBritish«

ttP

^"5 £A

* *

aflEGISTRr.

Kopi afden engelske ambassadørs telegram til det engel¬

skeudenrigsministerium,hvori han bederombeskedom ban kan benægte, atbombeflyet varengelsk. (Historisk Samling fra Besættelsestiden).

ninger af Danmark i endiplomatisk aktivitet

året _{ud og}næste forår. Den 9. april 1940æn¬

dredeganske på dette forhold da tyske trop¬

perbesatte Danmarkogpå den måde direkte inddrogDanmark i Anden Verdenskrig.

Detvari 1939vanskeligtatfå opklaret hvad

deregentlig^vargået galt. Hvorfor smeden en¬

gelsk flyvemaskine bomber^overEsbjerg, hvor

skulle den have kastet sin dødbringende last?

Efter krigen har detværet muligt at finde forklaringen på den ulykkelige hændelse.

Mest omfattendeeralle allierede luftangreb i

Danmark^- planlagte såvel ^somfejlagtige^-be¬

skrevet iet to-binds værk fra 1988 med titlen Vestallierede luftangreb i Danmark under 2.

verdenskrig af Henrik SkovKristensen,Claus

liombcitncrEsbjerg

Dansk antiluftskyts i Sædding nord for Esbjergpå hjørnet niHjertingvejoglitrphngevej,opstillet umiddelbart efter bombenedknstningerne i septemberHKiU(Bvhistorisk ArkivEsbjerg).

Kofoed ogFrankWeber. Detfremgår af bogen

atRoyal Air Forcehavdeadskilligeplanerklar

vedkrigensudbrud foren rækketaktiske^op¬

gaver,bl.a.angrebpå tyskeflådeenheder.Alle¬

rededen 4.september 1939satteRAFangreb

ind på tyske krigsskibe i Wilhelinshafen og i

BrunsbiittelvedElbensmunding. Ingenaf ak¬

tionerne var særlig succesrige. Tyske aviser

meddelteden 5.septemberatluftforsvaretsat¬

teså virksomt ind,atangrebet... blev ganske splittetogatderingenskader blevanrettet.

Af

deangribendemaskinerblevmereendhalv¬

delenskudtnedm. Destoretabsvarernogen¬

lundetil hvaddersideneroplyst gennemar¬

kivstudier.Tilsyneladendevardentyskemod¬

standstørreend forventet,detengelskemand¬

skabfor uerfarent_og ikombination med det dårlige vejroverNordsøengik aktionen i op¬

løsning. Den maskine der kastede bomber

overEsbjerg synesat have væreten vildfaren

maskine derskullehaveværetoverBrunsbiit¬

tel. Formodentlig er piloten i det usigtbare vejrkommetudaf kurs,oghan kan havement

athanvaroverentyskhavn. Hvordan hanhar

forveksletkrigsskibemed husei byenlader sig

næppeopklare.

Det er tvivlsomt hvor præcise oplysninger

det britiskeudenrigsministeriumharfaet fra

BomberCommand i RAF. Medens udenrigs¬

ministeriet var interesseret i at forhindre at denengelskebombenedkastningskulleskade Englands anseelse i Danmark ogandre neu-

Esbjerg

tralelande, harBomber Commands interesse næppeværet atudbasunereenoplagt fejlnavi¬

gering. At dervartaleom enfejltagelseer gan¬

ske sikkert.

Besættelsesårene bragte andre og større

ulykker med sig end begivenheden den4.sep¬

tember 1939 ogstørreværdierogfleremenne¬

skeliv gik tabt. Bombardementet blev^en epi¬

sodeseti det lys.Men faktisk varden dræbte esbjergenser det første civile offer i Anden Verdenskrig. Der skulle komme hundredetu¬

sinder til i defølgende år.

I graven på (»ormsgades kirkegård er Kdel

Hansens mandogsåbegravet.På det beskedne gravsted minder intet⁰¹¹¹de dramatiskebegi¬

venheder hvorunder EdelHansenblev dræbt.

Påstenen står udover navn ogårstal blotor¬

det: Fred. Det har ibetragtning af begivenhe¬

derne hin septemberdag sin særlige betyd¬

ningnetopder.

VernerBruhn, f. 1928. Lærereksamen,cand.phil. semina¬

rielektor vedEsbjerg Seminariumogfagkonsulent iun¬

dervisningsministeriet. Tidligere formand for Historisk

Samfund for Ribe Amt. Harudgivetenlang række bøger

ogartikleromEsbjergogRibeamt, senest»Kirkeliv iEs- bjerg« 1987.

Kilder:

Den største samlingmaterialer, herunderkopier afen

lang række dokumenter, findes i Historisk Samling fra Besættelsestiden,Ksbjerg. ByhistoriskArkivKsbjerghar materiale,væsentligstavisudklip,og enrigholdigbilled¬

samling undersagVerdenskrige Bombninger.

Aftrykt litteratur fremhæves:

SvenHenningsen: Ksbjergunder den andenVerdenskrig.

Esbjerg 1955.

H.SkovKristensen, Claus Kofoed, Krank Weber:Vestallie- redeluftangrebunder 2.verdenskrig. ArluisUniversitets¬

forlag 198X

Dagbladene Vestkysten, Sydvestjylland og Vestjyllands Socialdemokratseptember-december 1939.

Noter:

1. Vejret angives i flere kildersomsolskinsvejrogian¬

dresom overskyet. Oplysningerne hererhentetfra Meteorologisk Institut i brev af 11.10.1988.

2. Sedeovenfornævnteværker samtde lokaleaviser 5.-8.september.

3. Interviewmed fru AnnaHenriksen,Ksbjerg.

4. Interview med fhv. politiass. Bruno Pedersen, Es-

5. Sydvestjylland 5.september1939.

(i. Interview medLeif RønnJensen,Esbjerg.

7. Filmenopbevaresi dagpå DanmarksRadiosHistori¬

skeArkiv.

8. Politiken(i.september1939.

9. Fædrelandet s.d.

10. Sedesamtidige aviser.

11. Citereteftersamtidigeaviser.

12. Kopieraf gesandtenstelegrammeri ForeignOffice

371-ref. 23(i41erlånt iHistoriskSamling. Deefterføl¬

gende citatererherfra.

13. lyskeavisererciteret iVestkysten (>.september1939.

14. Sebl.a.illegale blade iHistoriskSamling fraBesættel¬

sestiden.

15. Som note12.

16. F.eks.Aftenbladet 14.decemberogFædrelandet s.d.

Vestkysten13. dec.

17. Vestall.luftangrebside23.

IR Somnote 17.

19. HamburgerFremdenblatt 5.september1939.

LederenafHistoriskSamlingfraBesættelsestiden, rektor

PalleSchmidt, takkesforhjælpmedfremskaffelse afkil¬

dematerialet.

Amtscentralen iEsbjergharsammenmedstuderendefra EsbjergSeminariumfremstilletenvideofilmombegiven¬

hederneden 4.september1939,somudlånes tilskoler, in¬

stitutionerm.m.