Kommunalreformen i Ribe Amt, 1970

Kommunalreformen i Ribe Amt, 1970

Af

Strøm

Indledning

Den 1. april 1970 blev en skelsættende dag for

danske kommuner. Den ny kommuneinddeling,

der skulle banevejen foretmereeffektivtoguaf¬

hængigt lokalstyre,varpå plads.

Kommunernehavde gennem årtier mistet ind¬

flydelse på administrationen af deresegne anlig¬

gender, og deres betydning som partnere i sam¬

fundshusholdningenvarblevet reduceret kraftigt.

Kommunerne var gennemgående for små og

uhensigtsmæssigt afgrænsede, og da de fleste

kommunersamtidig kæmpede medendårligøko¬

nomi, havdestatenistigende omfangværetnød¬

sagettilattræde til. Med de statslige tilskudfulg¬

teimidlertidøgetstatslig kontrologindflydelse.

Før kommunalreformen varlandetopdelt i ialt

1388 kommuner, der tog sig af lokale opgaver

som skolevæsenet, social forsorg og det lokale vejnet, medens mere overordnede opgaver som

sygehusvæsenet og de gennemgående veje blev

administreret af 108 enheder^-25 amtskommuner og 83 købstæder. Ved reformen blev antallet af

kommunerreduceretfra 1388 til 275kommuner, og forde større opgavers vedkommende blevde

108 enhedererstattetaf 14 nye amter,deromfat¬

tede både land ogby.

ForRibe amtbetød inddelingsreformen en re¬

duktion i antallet af kommuner fra 70 til 14 kom¬

muner,ogRibe amtskommuneogde 3 købstæder (Esbjerg, Varde^ogRibe) gik^nuopienfællesen¬

hed, det_nyeRibeamt.Detvar en stormundfuld,

og det kom da heller ikke tilatgå helt stille af-

hverken i Ribe amteller i denøvrige del aflan¬

det.

Hele processenstartede i øvrigt med,atlandets bymæssige kommuner, kommunersomGrindsted

og Vejen, fandt det urimeligt, at de var slået i

hartkorn med de små landkommuner, medens langt mindre købstæder,somf.eks.Nysted, Præs¬

tø ogSt. Heddinge, kunneoperereunder denfrie¬

re lovgivning,somaf historiske grunde gjaldt for

landetskøbstadkommuner. Dervarhoslandspoli-

tikerne enudbredt forståelse forat finde frem til

en løsning på problemet, ^menda også forstads¬

kommunerne til købstæderne - kommuner som f.eks.Guldager kommune^-meldte sigsominter¬

esseredeiatfåenfrierestilling,satteKøbstadfor¬

eningen sig imod. Hvisogså forstadskommuner¬

nefikenselvstændigere stilling, villemanaldrig

få skabtenfornuftigere enhedsforvaltning for by¬

erne - en tanke, som købstædernes organisation

trods skuffelserundervejs endnu ikke havdeopgi¬

vet.

Kommunallovskommissionen

Situationenvarsåfastlåst, atdermåtte findes en

løsning, og den daværende Trekantregering be¬

nyttede så i december 1958 den traditionelle løsning,atnedsætteenkommission. Det blev pål¬

agtkommissionenprimærtatsepåde kommuna¬

lestyrelsesregler,også vidt muligtgøredemens¬

artede og samle dem i én lov,en ny kommunal¬

lov. Den nykommission,dermeget naturligttog

navnet Kommunallovskommissionen, blev dog også bemyndiget tilatsepå inddelingsproblemet.

Detblev den delaf opgaven,dergjorde kommis¬

sionen kendt.

Kommissionen blev sammensat af repræsen-

Kommunalreformen i Ribe Amt, 1970

Godtfred Knudsen(1893-1977), Lundtofte, Føvlingsogn, medlem af Holstedsogneråd 1925-1962, sognerådsfor¬

mandfra 1933,formand for Ribe Amts Sognerådsfore- ning 1943-1962. 1954 til 1961 formand for De samvir¬

kendeSognerådsforeninger i Danmark. R. af DB. Desu¬

den har han haft mange andre tillidsposter. (Fotofra 1973).

tanterfor de kommunaleorganisationer, folketin¬

getspartierogindenrigsministeriet. Et af demere fremtrædende medlemmer kom fra Ribeamt.Det

var sognerådsformand Godtfred Knudsen, Hol¬

sted, der ikke alene var formand for Ribe Amts Sognerådsforening, men også formand for De

samvirkende Sognerådsforeninger i Danmark.

Han repræsenterede landets 1300 sognekommu¬

neri kommissionen. Hanvarpersonligt tilhænger

afatbevaresåmegetsommuligtafdethidtidige

system,somhavde fungeret godtgennem genera¬

tioner,og somudgjordeetbetydningsfuldt funda¬

ment for landets demokratiske opbygning. Han

måtte dog erkende,atdervarkommuner, dervar

forsmå, menhanså_{gerne, aten}ændring af ind¬

delingen blev gennemført så lempeligt som mu¬

ligt - ved frivillige ordninger kommunerne imel¬

lem. Hanvarmodstanderaf forstorekommuner,

som hanmenteville svække defolkevalgtes ind¬

flydelseogøgebureaukratiet.

Hvis kommissionen skulle bane vejen for en

frivillig løsning, forestod deret megetbetydeligt udrednings- og oplysningsarbejde,men dervari

kommissionen enighed om, at det var den vej,

manskullefølge. Der blev i førsteomgangiværk¬

sat en undersøgelse af, hvordan de små sogne¬

kommuner løste deres opgaver, og det blev vur¬

deret, om detvarmuligt atopnåbedreresultater

bådefagligtogøkonomisk,hvis kommunernevar større. Undersøgelsesarbejdet indledtes i Præstø

amt, somblev valgt som repræsentant for ø-am- terne, ogresultaterne herfra blev checketaf i det gamle Randersamtsomettypiskøstjyskamt.De

to undersøgelser viste, at kommunerne i et vist omfanggennemsamarbejde eller vedaftaleralle¬

rede arbejdede i større enheder- typisk enheder på 3-4.000 indbyggere ^- for at sikre en rationel varetagelse afopgaverne. De resultater ønskede

Godtfred Knudsen efterprøvet i Ribe amt, hvor

kommunerne gennemgående var større, og hvor befolkningstilbagegangen i landdistrikterne end¬

nuikkevarsatind.

Ribe-undersøgelsen

I sommeren 1961 kunne kommissionens sekreta¬

riatoffentliggøre den såkaldte »Ribe-undersøgel-

se«,derpåsamme måde indeholdten analyse af,

hvordansognekommunerne administrerede deres

opgaver, oghvilke enheder degennemderessam¬

arbejdsaftaler selv havde stilet mod. Undersøgel¬

sen varledsagetafet skitseforslag tilen ny kom¬

muneinddeling, dertogudgangspunktidet allere¬

de etableredesamarbejde. De 67 sognekommuner

i amtetblev skitseret sammenlagt til 29nyestor¬

kommuner, hvoraf 8 var identiske med hidtidige

kommuner. De foreslåede storkommuner fik et

RIBE AMT

Foreslåede storkommuner i Ribe Amt. Fra »Ribe-undersøgelsen« 1961.

gennemsnitligt indbyggertal påca.4.000indbyg¬

gere.

Undersøgelsen blev præsenteret for kommu¬

nerne i amtet på et stort møde på Hotel Esbjerg

den 22. september 1961. Modtagelsen var langt

frapositiv. Detvarforstorekommuner,mentede fleste,_ogdetforekomurimeligtat »straffe«kom¬

muner, der havde fulgt skolelovens henstilling

om at etablere samarbejde, blev det sagt. Stem¬

ningen på mødet blev vist ganske rammende ka¬

rakteriseret af kommissionens sekretær, da han

som afslutningsreplik sagde: »Jeg føler mig som

en hund, der har logret med halen uden at blive klappet«.

Men der var steder i landet, hvor stemningen

varmerepositiv. I detførstundersøgteamt,Præs¬

tø amt,tog manproblemerneoptilenindgående vurdering, og flere kommuner erklærede sig in¬

teresserede i at gennemføre kommunesammen¬

lægning i overensstemmelse med budskabet iun¬

dersøgelsen. Der indledtes også forhandlinger

mellem kommuner i Randers amt. Den megen 255

KommunalreformeniRibeAmt,1970

omtale af disse forhandlinger førte til, atder var kommuner ogkommuneforeningeriandreamter, derønskedeatfå kommissionens assistance til at fåundersøgelsesprocessen udstrakttil deres amt, så kommunerne også her havde et grundlag for forhandlingerogdrøftelser.

Sideløbendemeddisse amtsundersøgelser, der

efterhånden bredte sig til hele landet, foretog

kommissionen^-medudgangspunkt i Vejle byom¬

råde-enundersøgelse af, hvordanetbysamfund,

der havde bredtsig udoverflere kommuner, fun¬

gerede i praksis. Kommissionen gjordeendvidere

amternes forhold til genstand for en indgående analyse,ogpå grundlag af forholdene påFyn, der

var opdelt i 3 amtskommuner og 10 købstæder,

kunne kommissionens sekretariat konkludere, at

en rationel varetagelse af større lokale opgaver måtte forudsætte etablering afnye amtskommu¬

ner,dervarfælles forbyog land,og flere steder

forudsætteensammenlægning ellerdeling af hid¬

tidige amter.

Defrivillige sammenlægninger

De foretagne undersøgelser og drøftelserne i

kommissionen tegnede efterhånden principperne

fortilrettelæggelsen afen nykommuneinddeling.

Medenssekretariatet med denenehåndforsynede

kommissionen medetmateriale, der kunne danne grundlaget for opstilling af generelle principper

forenny kommuneindelingogforudarbejdelsen

af den nyfælles styrelseslov, søgteman med den

anden håndatbistå dekommuner, dervarpositi¬

ve overforatdrøftesammenlægning. Kommune¬

sammenlægninger, der fulgte principperne foren nyinddeling, ville ikke alene skabeethåndgribe¬

ligt bevis på, at principperne var anvendelige i praksis, men de frivillige løsninger ville også

være i tråd med Godtfred Knudsensønsker-og i øvrigt også med ønskerne hos de øvrige kommis¬

sionsmedlemmer -om atnå så langtsom muligt

adfrivillighedensvej.

Iårene optil 1966 blev i alt 398 kommuner ef¬

ter frivillige forhandlinger sammenlagt til 118

nye kommuner. Dervartale om sammenlægnin¬

ger, der hver på deres måde repræsenterede et skridtpå vejen til gennemførelse af de hovedprin¬

cipper, somkommissionenvarvedat samlesom.

Størsteparten var sammenlægninger af sogne¬

kommunertil nye og større kommuner, men der

var også sognekommuner, der ønskede sig ind¬

lemmet i den tilgrænsende købstad, og som på

den måde bidrog til en administrativ samling af byen og sikring af dens udviklingsmuligheder.

Der varenddakøbstæder, i alt 10 købstæder, der frivilligt opgav deres særlige status, og - i over¬

ensstemmelse med principperne i Fyns-under¬

søgelsen-indgik iamtskommunen.

Hovedparten af de frivillige sammenlægninger

kunne registreres på øerne, men også i Jylland

kunnemanpræsentereresultater.Selv i Ribeamt, hvor stemningen i efteråret 1961 ikke var særlig god, var man kommet ganske godt med. Den første frivillige sammenlægning i Ribe amt blev gennemført allerede 1. april 1963. Varde land¬

sogn var i »Ribe-undersøgelsen« foreslået delt

mellem 3 skitserede storkommuner, mendetvar for meget for sognerådet. På et møde på Varde

rådhus den 1. oktober 1962 blev deropnået enig¬

hed mellembyrådetogsognerådetom enindlem¬

melse af landsognet i købstaden, og amtsrådet,

derogså deltog i mødet, tiltrådte vilkårene.

Den 1. april 1966 blev Læborg kommune med knap 800 indbyggere lagt sammen med Vejen kommune, der havde 6.300indbyggere,ogsamti¬

dig blev Folding kommune sammenlagt med Brørup kommune. Denne sammenlægning med¬

førte i øvrigt, at Brørup stationsby blev samlet i

én kommune. Detosmåkommuner,DarumogV.

Nykirke, blev sammenlagt med Bramminge kom¬

mune, og Strellev kommune blev sammenlagt

med Ølgod kommune. Den sidste sammenlæg¬

ningvari øvrigtsæregenved, atStrellev kommu¬

ne lå i Ringkøbing amt, mendet lykkedes de to amtsrådatenes om enreguleringafamtsgrænsen.

Detvarellers ikke alle steder i landet, atdetvar

muligt for amtsrådeneatblive enige. Kommissio¬

nenhavde således til sinstore ærgrelseværevid¬

netil, atflere ellers heltnaturlige kommunesam¬

menlægninger var strandet på uenighed mellem

amtsrådene.

De nævnte sammenlægninger i Ribe amt bar

præg af, at detvarmindre kommuner, der søgte optagelse i nærmeste større by eller stationsby.

En mere særpræget sammenlægning blev gen¬

nemført i trekant-området mellem Varde, Grind¬

sted og Bramminge. Her blev 6 landkommuner

med tilsammenknap 8.000 indbyggere enigeom atlægge sigsammentil énstornylandkommune,

Helle kommune. Sammenlægningen ^var netop dikteret afet ønskeom atundgå,atområdet blev opdelt mellem de 3 byer, »for dem inde i byerne

skal vi ikke havenogetmedatgøre,forde har al¬

drig villet^osnogetgodt«, blev det anførtoverfor

kommissionen. En frivillig sammenlægning af6

kommuner med 8.000indbyggerevarpå det tids¬

punkt ikke daglig kost for kommissionen, men den blev modtaget meget positivt. Kommune¬

sammenlægningen kunne bruges i argumentatio¬

nenfor, at sammenlægningerne ikke nødvendig¬

vis skulle stræbe efter kommuner afen bestemt størrelse.

Kommunalreformkommissionen

Kommunallovskommissionen afsluttede sitarbej¬

dei foråret 1966 og på grundlag afkommissio¬

nens betænkning og de deri optagne lovforslag

blev principperne for tilrettelæggelsen af denny

kommuneinddeling drøftetog fastlagt i folketin¬

get.

Ved lov nr. 225 af3.juni 1967 om revision af

den kommunale inddeling blev det slået fast, at den ny kommuneinddeling i landet skulle fast¬

læggespå grundlag af 3 hovedprincipper:

- der skulle etableres en ny kommuneinddeling omkring byerne, der fulgte princippet »ét by¬

samfund normalt én kommune«

- der skulle etableres nye amtskommuner, der

var fælles for land og by, og som havde en størrelse_{og en}afgrænsning,der passede til de lokaleopgaverogtil befolknings- ogerhvervs¬

forholdene,ogendelig

- skulle kommunerne værestørre og mere hen¬

sigtsmæssigt afgrænsede og i almindelighed

ikke have under 5-6.000indbyggere.

Deto førstehovedprincipper skulle gennemføres

afenny kommission, Kommunalreformkommis¬

sionen, der skulle rejse riget igennem, forhandle

med kommunerne og søge tilslutning til den ny

inddeling. Kunneensådan tilslutning ikke opnås,

var kommissionen udstyretmed særlige beføjel¬

ser. Det 3.hovedprincip skulle derimod gennem¬

føres ved en fortsættelse af den frivillige linie.

Her skulle kommissionen alene »virkefor«, at inddelingen blev tilrettelagt efter de angivne prin¬

cipper,menkommissionenvarikke udstyret med særlige beføjelser at »virke med«. Det var de

mange frivillige sammenlægninger i årene op til 1966, der havde givet såvel Kommunallovskom¬

missionen somfolketinget tillid til,at mankunne

nåetstykke videre adfrivillighedensvej.

Den ny kommission, Kommunalreformkom¬

missionen, blev sammensatefter samme princip¬

per som Kommunallovskommissionen. Den kom også tilatbestå afrepræsentanterfor de kommu¬

nale organisationer, folketingetogindenrigsmini¬

steriet. Dervari alt 12 medlemmer i kommissio¬

nen,ogde udstrakte beføjelser gjorde den hurtigt upopulær. »De 12 vrede mænd« og »Mordkom¬

missionen« varnogle af de betegnelser, der blev

hæftet på kommissionen. Også denne kommissi¬

on havde prominente medlemmer fra Ribe amt.

Borgmester Henning Rasmussen, Esbjerg, re¬

præsenterede Den danske Købstadforening, me¬

dens sognerådsformand Jacob Sørensen, Gulda¬

ger, var valgt som repræsentant for foreningen

»Bymæsige Kommuner«. De to var inhabile, da

kommissionen nåede Ribe amt, men de deltog i

Kommunalreformen i Ribe Amt. 1970

Henning Rasmussen, Esbjergs borgmester.

JacobSørensen,sognerådsformandiGuldager.

detmegetomfattendeog megetbelastende arbej¬

de i denøvrige del af landet.

Kommissionen indledte sit arbejde med byer¬

nesproblemerogstartede påøerne. Deførste af¬

gørelser fra Nykøbing F, Køge, Svendborg og Middelfart indicerede, at kommissionens flertal tilsyneladende ville indtage en kompromisløs holdningog ikke benytte sigafden undtagelses- mulighed, der lå iordet»normalt«.Detsattegang i forhandlingerne andre steder i landet, og det lykkedes bl.a. for Ribe købstad at blive enige

med de omkringliggende 9 kommuner om en

sammenlægning på frivillig basis. Da Varde og

Brørup byer i forvejen havde fået løst deres af¬

grænsningsproblemer, resterede der for byerne i

Ribe amt kun inddelingsproblemer omkring Es¬

bjergby.

Esbjerg by

Esbjergbysfolketalvarved folketællingen i 1965 registreret til i alt 63.906 indbyggere -heraf boe¬

de 55.882 i Esbjerg kommune, 1.892 indbyggere

i bebyggelserne Spangsbjerg og Gjesing i Bryn¬

dum kommune og 6.132 i Sædding by og Hjert¬

ing i Guldagerkommune. Da detosognekommu¬

ner også rummede en betydelig landbefolkning,

vardet relativtstorekommuner, dervartaleom.

Esbjerg kommune havde ved en frivillig ord¬

ning fået indlemmet Skads kommune den 1. april 1967, og byrådet havde indgået en aftale med Bryndum kommuneom en sammenlægningpr. 1.

april 1969. Yderligere 3 kommuner^- Vester Ne¬

bel,Tjæreborg og Sneum- havdeerklæret, at de ville tilslutte sig sammenlægningen pr. 1. april

1970. Alslev-Hostrup kommune nord for byen

varogså indstillet påenfrivillig løsningoghavde

erklæret sig indforstået med, at kommunen blev delt, så Alslev_sogngik til VardeogHostrupsogn tilEsbjerg. Esbjergbyråd såegentliggerne,atog¬

så detokommunerpå Fanø^-NordbyogSønder¬

ho -blev sammensluttet med Esbjerg. Detvar re¬

kreative områder for byens befolkning, men det

i Amt,

Esbjergbyområde.

kriterium kunne ikke bære en sammenlægning igennem, hvis kommunerne ikke selv ønskede

det.Henning RasmussenogJacob Sørensen kun¬

ne somnævnt ikke deltage i kommissionens be¬

handling afinddelingsproblemerne omkring Es¬

bjerg, da kommissionen i april 1968 kom til byen.

De sadpå den anden side af bordetogtalte deres respektive kommunerssag.

Henning Rasmussen gjorde gældende, at Es¬

bjergby havde væretgenstand forenkraftig ud¬

vikling,mendenvarforegået på den måde,ater¬

hvervsudviklingen fortrinsvis var sket inden for

købstaden, medens boligområderne og dermed skatteyderne hovedsagelig blev koncentreret i Guldagerog Bryndum kommuner. Dervaringen naturlig geografisk adskillelse mellem Esbjergog

Guldager,ogGuldager kommune hørte klart med

tilEsbjerg by.

Jacob Sørensen erkendte overfor kommissio¬

nen,at Guldager kommunevar endel af Esbjerg by, men mente, at det ville være naturligt at be¬

nyttelovens undtagelsesregel, hvis den overhove¬

det skulle benyttes. Guldager kommune ^{var en} bæredygtig kommune, som i stort set alle anlig¬

gender havde optrådt som en selvstændig enhed.

Kun 57%afborgernes lønindtægtervarindtjent i Esbjerg,menheraf stammedeenbetydelig del fra statshavnen, somkøbstadenjo ikke havde udgif¬

tertil. Veden sammenlægning med Esbjerg kun¬

nedetforudses,atadministrationsudgifterne ville stige,ogatborgerne villefå længere til de folke¬

valgterepræsentanter.

Efterenbesigtigelsestur i byområdetvarder i

kommissionen flertal for at foreslå Guldager

kommune lagt til Esbjerg. Kommunerne fik 3

måneders tænkepause til at overveje situationen påny, men det ændrede ikke billedet. Guldager sognerådappellerede til,atafgørelsenblev udsat,

indtil folketinget havde taget stilling til indde¬

lingsproblemerne omkring

Århus,

Aalborg. Hvismanogsåherville gå ind forento¬

talsammenlægning af byområderne,»ervi i Gul¬

dagersognerådnaturligvisogså indstillet på ^en sammenlægning«, hed det i erklæringen.

Den 10. september 1968 afgav kommissionen

sin indstilling til indenrigsministeren. 8 af kom¬

missionens 12 medlemmer fandt, »at bebyggel¬

sen iGuldager kommune er en naturligog inte¬

grerende del afbebyggelsen iEsbjerg by, og at planlægningen af byens fremtidige udvikling-der for en væsentlig dels vedkommendepåregnes at villeforegå påarealer i Guldager kommune^-gør det rimeligt at sikre, at byområdet i kommunal

henseendeudgørenenhed«.

Kommunalreformen i Ribe Amt, 1970

Et mindretalpå 4 medlemmermente, atGulda¬

gerkommune burde opretholdessomselvstændig

kommune. Der var lidt variationer i begrundel¬

sen, men borgmester Fenneberg, Lyngby,dervar formand for foreningen »Bymæssige Kommu¬

ner«, støttede sognerådets forslag om, at sagen blev kobletsammenmed folketingets behandling

af forholdenei de 3 storbyer.

For foreningen »Bymæssige Kommuner« var

Guldagers situationmegetafgørende. Foreningen

havde i sin tid tilsluttetsiginddelingslovens kri¬

terier netop med henvisning til, at det lille ord

»normalt« åbnedemulighed forat gøreundtagel¬

ser, og hvis undtagelsesadgangen ikke blev be¬

nyttet i Esbjerg-Guldager situationen, måtte det forudses,atden sletikke villeblivebenyttet. Fen¬

neberg opsøgte indenrigsminister Poul Sørensen

og forsøgteat overtale ham til at udsætte sagen,

mendet kom der ikkenogetudaf. Poul Sørensen

tiltrådte kommissionsflertallets indstilling, og dermed var Guldager kommunes skæbne beseg¬

let. Pr. 1. april 1970 skulle den sammen med de

andre kommunerindgå i dennyEsbjerg-storkom¬

mune.

De sidstesammenlægninger

Udenfor de deltebysamfundvardet fortsatover¬

ladt til kommunerne selv ved frivillige aftalerat søge frem mod en ny kommuneinddpling, så

kommunerne fiken størrelse_{og en} afgrænsning,

dergjorde dem velegnede til at administrere de

opgaver, som var eller skulle være kommunale.

Detlykkedesetlangt stykke ad vejen,menfrivil¬

lighedenklaredeikkedetsidsteskær.

Den 1. april 1967 blev de 5 kommuner om¬

kring Nr. Nebel enigeomatlægge sigsammentil

ennykommune med 6.800indbyggere.Kommu¬

nenfik iførsteomgangnavnetNr. Nebel kommu¬

ne, men tog senere navneforandring til Blåbjerg

kommune.TistrupogØlgodkommuner blev eni¬

geomsammenlægningpr. 1. april 1969,og om¬

kring Vejen opnåedes der enighed mellem 5 kom¬

muner om sammenlægning. Omkring Ribe by

blev som nævnt 9 kommunerenige om en sam¬

menlægning, og dennesammenlægning løstean¬

dre ogvideregåendeproblemer endRibe bys ud¬

viklingsproblemer.

Dervarforhandlinger igang flere steder iamt¬

et,mendetvarsvært atfåpuslespillet tilatgåop.

Dettilsvarendeproblem kunneregistreres i andre

dele aflandet,_ogiaugust1968opgavDesamvir¬

kende Sognerådsforeninger den frivillige linie.

Dervarpådettidspunktenudbredt tendenstil,at flere og flere sognekommuner søgte mod de

større byer, hvor økonomien og beskæftigelses¬

mulighedernevarbedre. Daforeningenmente, at der fortsat burde være mulighed for at danne

kommuneri områderne mellem de store bysam¬

fund, rettedeforeningen henvendelse til regerin¬

gen og badomat få loven ændret. Den frivillige

linie måtte opgives, og det måtte overlades til

Kommunalreformkommissionen at stå med an¬

svaretfor den samledeinddelingsreform.

Ved lovnr. 85 af 24.marts1969omændring af

lovomrevision af den kommunaleinddeling blev

kommissionen bemyndiget til at klare de reste¬

rende inddelingsproblemer. Denne del af refor¬

menskullestrengttagetførstværeafsluttetpr. 1.

april 1972,menda kommissionens sekretariatvar

»tyvstartet« underlovforslagets behandling i fol¬

ketinget,lykkedes detmegethurtigtat præsentere kommissionen foret oplæg tilen løsning afrest¬

problemerne.

På det tidspunkt manglede endnu 18 sogne¬

kommuner i Ribeamt atfinde deresplads isyste¬

met. På grundlag afenskitse, som Ribe amtsråd

og Ribe amts sognerådsforening ^- efter opfor¬

dringfrakommissionens sekretariat-havde udar¬

bejdet, tog Kommunalreformkommissionen de

resterendeinddelingsproblemeroptil behandling,

og allerede den 23. maj 1969 kunne kommissio¬

nenfremsætte sitforslag til denendelige kommu¬

neinddeling i Ribeamt.

Detvarretsåvanskeligeforhold, dervartilba-

ge, og det var nødvendigt at foretage drastiske indgreb overfor flere kommuner. Store kommu¬

ner somAnsagerogLindknud blev delt forattil¬

vejebringe rimelige grænser og et fornuftigt be¬

folkningsgrundlag for de nyekommuneri områ¬

det, og enkelte kommuner blev inddraget i sam-

menlægningskonstellationer, som de ikke ønske¬

de.

Et af de vanskeligere problemer i amtet var

knyttet til kommunerne på strækningen Esbjerg- Vejen, de såkaldte »jernbanekommuner«. Dervar i området 4 stationsbyer, Bramminge, Gørding,

Holsted og Brørup, der igennem årene havde

konkurreret indbyrdes,og de 9 kommuner iom¬

rådetvarfiltret ind i hinanden ved diversesamar¬

bejdsaftaler. Detvarikke muligtatskitsereen ny

kommuneinddeling uden påeneller anden måde

at bryde ind i det eksisterende samarbejds¬

mønster.Dervarikkeenighed i amtsrådetomden rigtige kommuneinddeling,ogdervarhellerikke enighed mellem amtsrådet og sognerådsforenin-

gen. Amtsrådets flertal havde foreslåetoprettet4

kommunercentreretomhver sin stationsby,men kommunernesyntes selv,at de blev lovligt små.

Kommissionen foreslog, at der blev dannet 3

kommuner i området. Det harmonerede bedst med de etablerede kontakter mellem kommuner¬

ne, mendet havde denulempe, atGørding stati¬

onsby blev anbragti samme kommune som den

størreBramminge by.

Gørding kommune protesterede og fremhæve¬

de, at det ville være ødelæggende for »Gørding kommune, hvis udviklingen i Gørding by og er¬

hvervslivet kanforventesatvillestagnereeller vi¬

se tilbagegang«. Heller ikke Bramminge sogne¬

råd var særlig begejstret, men det skyldtes, at Gørding kommune^-efter Bramminges opfattelse

- havde satlovligmeget igang ide senere årog

påtaget sig økonomiske forpligtelser, som Bram¬

minge kommune ikkevarmegetfornu atskulle overtage.Det lykkedesatfå sognerådene tilat ta¬

ge sagen op til fornyet behandling, og det hele

endte i frydog gammen. I alle 9 sogneråd blev

dergivet principieltilslutning til kommissionens forslag. Det gjaldt endog Lindknud sogneråd, der accepteredeendeling afkommunen, såHovborg-

området kom til Holsted ogden resterende del til Brørup. »Detvarmed vemod, vitraf den beslut¬

ning,menviforstod,detmåtteske«, sagdesogne¬

rådsformand Aksel Thomsen.

Et lidt særegent problem opstod i forbindelse

medplacering af Mandø kommune. Mandø hav¬

de kun 150indbyggere,og en tilknytning til den

ny Ribe kommune forekom som den naturligste løsning. Men hverken Mandø eller Ribevarinter¬

esserede ienegentlig kommunesammenlægning.

Mandø kommune havdegennem mangeår haft problemer med at yde borgerne en tidssvarende service, og amtet havde måttet træde hjælpende

til ogyde kommunensåvel økonomisksomprak¬

tisk bistand. Disse gratis goder var hverken

Mandøsogneråd eller Ribe byråd interesseret iat give afkaldpå.Fra Ribeamtssideblevder fores¬

låetensærordning for Mandø kommune, der gik

udpå,atMandø skulle opretholdes som enselvs¬

tændig kommune men have assistance såvel af

amtskommunen som af Ribe kommune. Den ny Ribe kommune skulle-modetvistvederlag^-yde Mandø bistand medregnskabsføringoglignings- arbejde og i øvrigt stille sociale og undervis¬

ningsmæssige faciliteter til rådighed for borger¬

ne,medens amtsrådet skulle bistå medøensplan¬

lægning og yde økonomisk støtte til forskellige

formål. Særordningen skulletagesoptilrevision,

»når enfærdselsdæmning til øen er etableret«,

hed det ioplægget.

Sådanne særordninger var ikke Kommunalre¬

formkommissionens livret. Kommissionen skar

igennem det uklare net af samarbejdsordninger,

og foreslogkort og godt Mandø kommune sam¬

menlagt med den ny Ribe kommune. Der blev

iværksat en beboerafstemning på øen, der ret overraskende for sognerådet viste, at45 beboere

varstemtfor, at øenstraks skulle indgå i den ny

Kommunalreformen i Ribe Amt, 1970

Ribe kommune, medens kun 13 beboere kunne tilsluttesig sognerådets forslagom, atspørgsmå¬

letomMandøs kommunale fremtid skulle udsæt¬

tes. Trods beboernes tilkendegivelse fastholdt sognerådet - med 4 stemmer for, 2 imod og 1

blank^-ønsketom, at sagenblev udsat. Kommis¬

sionen fastholdt imidlertid sinindstilling,og den

blev tiltrådt af indenrigsministeren. Dermed var detafgjort. Mandø skulle fra 1. april 1970 ^være

endelaf den nyeRibe kommune,menindenrigs¬

ministeren lovede, at regeringen ville være op¬

mærksom påMandøs og andre småøers særlige problemer.

Det_nyRibeamt

Iinddelingsloven af 3.juni 1967 havde folketin¬

getfastlagt,atdenyeamtskommunerogsåskulle

omfatte købstæderne, men man havde ikke lagt sig fast på, hvormangeamtskommuner, der skul¬

le være. Det var overladt til Kommunalreform¬

kommissionen. Kommissionen indledteenunder¬

søgelse af, hvilke krav de større lokale opgaver stillede til de nye amter.Undersøgelsen omfatte¬

de ikke alene dehidtidige amtskommunaleopga¬

ver, men også andreopgaver, som med rimelig¬

hed kunne overlades til nyeamtskommuner.

Konklusionen på den ret omfattende under¬

søgelse blev, atdenyeamtskommuner helst ikke

skulle have under 200-250.000 indbyggere. Un¬

dersøgelsen pegede tillige på, at det ville være

nødvendigt at indføre et nyt udligningssystem

mellem staten og kommunerne og mellem kom¬

munerneindbyrdes,somi højere gradtoghensyn

til forskelle i landsdelenesøkonomiske forhold.

På grundlag af materialet udarbejdede kom¬

missionenforskellige skitser tilennyamtsindde- ling ilandet. Iskitserne, der blev sendt ud til of¬

fentlig debat i begyndelsen af juli 1968, blev lan¬

det uden for Københavns amt foreslået opdelt i

henholdsvis 16, 13og 12 nyeamter. Det blev en debat, der kunne høres i hverafkrog af landet. Ito af skitserne var Ribe amt foreslået bevaret med

vissereguleringer afamtsgrænsen,menidentre- die skitsevarderforeslåetennord-sydgåendeop¬

deling af Sydjylland, så Tønder amt varlagt til

Ribe amt. De 3 skitser var i øvrigt ledsaget af

endnu en skitse, hvor landet var opdelt i kun 8

amter. I denne skitse var hele Sydjylland sam¬

menlagt til étamt, menskitsenvarledsagetafen

bemærkning om, at kommissionen ikke kune gå

ind forenså drastisknedskæring i antallet afam¬

ter.

Såvel Ribe amtsrådsom Esbjerg byråd tilken¬

degav,at de gikind for, atRibeamtskulle beva¬

res sometselvstændigtamt,ogde understregede,

atdervargrund tilat vente, at amtet, der havde i

underkanten af de 200.000indbyggere, villefåen

betydelig befolkningstilvækst. Flere andre kom¬

muneri amtetstøttede denne holdning. Selv Ve¬

jen sogneråd, dervarindgået i sammenlægninger

med kommunerbetænkeligtnær grænsentil Vejle

amt,markerede sin interesse iatblive i Ribeamt.

Syd foramtetkæmpede Tønderamtenheroisk kampforatfålovtilatbeståsomet selvstændigt

amt. Der blev slået såvel på nationale som på egnsudviklingsmæssige strenge, men lige meget hjalp det. Tønderamtvarmedsin 43.000 indbyg¬

gerefor lilleenenhed.

I den allersidste fase afkampen, hvor amtsind- delingsproblemernevaroverladt til løsning i fol¬

ketinget, blev der gjortetforsøg på atfå Tønder

amt sammenlagt med Ribe amt. På et møde i Brøns den 11. februar 1969, hvori deltog over 100sognerådsmedlemmer fra 18 kommuner, blev

der holdtenafstemning, derviste, at70 medlem¬

mer gik ind for en sammenslutning med Ribe

amt, medens kun 24 ønskede tilslutning til det sønderjyskeamt. Mødet resulterede ienhenven¬

delse tilfolketingsudvalget,en henvendelse, der

i øvrigt fik støtte fra Ribe amts regionsudvalg.

Men detvarforsent. Folketinget havde i realite¬

ten truffet beslutning om den ny amtsinddeling,

ogved loven af 24.marts 1969 blev landet^-uden

forKøbenhavnsamt-opdelt i 13nyeamter.

Øversttv.:Dendaværendeamtsinddeling. de øvrigekort angiver de 3 skitser tilenamtsinddeling (Kommunalreform¬

kommissionen1968).

Kommunalreformen i Ribe Amt, 1970

Det ny Ribe amt blev dannet med basis i det gamleamtomfattende Ribe amtskommuneogde

3 købstæder, Esbjerg, Varde og Ribe. Der blev gennemført betydelige reguleringer af amts¬

grænsen såvel mod nord,østsom syd. Mod nord

blev Sdr. Omme ogFilskov kommuner, der havde vedtaget sammenlægning med Grindsted kom¬

mune,overført fraRingkøbingamt,der i forvejen

havde afgivet Strellev kommune. Mod syd blev

de 3 kommuner Hvidding, Roager og Spandet kommuner, der havde vedtaget en sammenlæg¬

ning med Ribe kommune, overført fra Tønder

amt. Mod øst måtte Ribe amt aflevere en del kommuner til det ny Vejleamt.Detgjaldt fordet første Seest kommune, der ^{var en} forstadskom¬

munetilKolding,menderudover blev også Vam¬

drup kommune samt Skanderup og Lejrskov- Jordrup kommune afgivet til Vejle amt. Til gengæld blev der gennemført en mindre regule¬

ring afgrænsenved Billund, idetendel af Rand¬

bøl kommune blev lagt til den ny Billund kom¬

muneogdermed overført til Ribeamt.

Status

Det nyRibeamt fik i alt 195.600 indbyggereog omfattede 14 kommuner.Ingen af de oprindelige

kommuner blev opretholdt som selvstændige

kommuner. De nye kommuner var alle dannet

vedsammenlægning aftoeller flere af de oprin¬

delige kommuner. Den største kommunevarEs¬

bjerg kommune med 75.000 indbyggere, og Es¬

bjerg varfortsat Provinsens 4. største kommune.

De mindste kommunervarFanø_og Blåvandshuk

kommuner med henholdsvis 2.700og 3.200 ind¬

byggere. Det varkommuner, der lå under det til¬

sigtede minimum fornyekommuner,menafgeo¬

grafiske grunde blev det fundet rimeligtatopere¬

remed disse enheder. Alternativet havdeværeten

sammenlægning med henholdsvis Esbjerg og Varde, og det syntes man ville være for stor en mundfuld. Heller ikke Billund kommune nåede oppå den ønskede kommunestørrelse. Den havde

kun 4.500indbyggere, men var i rivende udvik¬

ling. De øvrige kommuner i amtet fik alle over 5.000indbyggere.

Det ny Ribe amt fik et befolkningsunderlag,

der var i underkanten af det tilsigtede, men der

vargrund tilat tro, at amtetfortsatkunnepræste¬

re enbefolkningstilvækst.

I tiden siden Kommunalreformen er der ikke gennemført afgørende ændringer i den kommuna¬

le inddeling. Ribe amt erfortsat bevaret som et selvstændigt amt, og de 14 kommunerer opret¬

holdt uændrede. Amtets samlede indbyggertal er steget, så detnu nærmersig 220.000 indbyggere,

og det skyldes en udvikling i stort set alle kom¬

muneri amtet. Selv de små kommuner Fanø og Blåvandshuk har haft en pæn befolkningstil¬

vækst,ogBillund kommune harnæstenfordoblet

sitindbyggertal.

Den størsteudvikling ersket i Esbjerg, der har

haften befolkningstilvækst på 6.500 indbyggere,

men også andre kommuner har haft fremgang.

Udover Billund har kommuner som Bramming, Varde, Vejen, Ølgod og Grindstedkunnetnotere

enbetydelig befolkningstilvækst.

Efter Kommunalreformens gennemførelse er

udligningssystemet blevet omstruktureret, og der

er sket afgørendeændringer i fordelingen afop¬

gaver og ansvarmellem staten og kommunerne.

Den ændredekommuneinddeling skabte grundla¬

getforen ny ærafor kommunestyret,og mankan

uden overdrivelse sige, at de ny kommuner har

formåetatudnytte de bedrearbejdsvilkår.

Henning Strøm, f. 1925, Abildgårdsvej 117, 2830 Virum,

stiftamtmand. Har skrevet en lang række publikationerom kommuner ogkommunaleforhold.Medarbejderpået6-binds

værkom»Kommunalreformen i Danmark«.