Ung i DSU i 1930'ernes krise- og brydningstid
AfSigurd Borch
I februar 1931 inviterede min kammeratEgon
Madsenmig til Skjern, hvor han havde fåetar¬
bejde som førstemand hos købmand Jensens
enke. Vi skulle se amatørskuespillet Den røde Smed,somDSU-erneopførte. Detvaret meget dramatisk og agitatorisk skuespil, hvor hand¬
lingen foregik omkring smedens sølvbryllup.
Detvar enaf datidensarbejderdigtere, der hav¬
de skrevet stykket, desværre husker jeg ikke
navnet.
Detteskuespil greb migsådybt,atjeg følte,
atjegmåttevære med i arbejdet foren retfær¬
digere verden. Da jeg kom til Esbjerg igen,
meldtejeg mig ind i DSU,Danmarks Socialde¬
mokratiskeUngdom. Samme aften, onsdag den
11. februar 1931, hørtejeg Jens Jespersen, lo¬
kalredaktør forSkjern Socialdemokrat, fortæl¬
leomemnet»Hvadfårvi forvore skatter?« Al¬
le DSUsmøder fandt sted på førstesalen i det gamle eddikebryggeripå Nygårdsvejved siden
af det andet vandtårn i Esbjerg, kaldet »Gry¬
den«. Det ældstevandtårn,Esbjergsvartegnpå Bavnehøj-erfra 1897, »Gryden« blev opført i
1905 oger nunedrevet. Vi kunne tydeligmær¬
keeddikelugten under møderne, for vivarvant til den. Det knebmereforforedragsholderne.
Jegvarikkefyldt21årog varmegetinteresseret
i sociale spørgsmål og forsøgte at dygtiggøre mig. Jeg gik derfor medlivogsjælopi allear¬
rangementerne.
De ugentlige foredrag var meget alsidige.
Somforedragsholdere havde vimangeforskel¬
lige, f.eks. bibliotekar Carl Thomsen, der for¬
talteomlitteratur. Hanvar endygtigogafholdt
mand i Esbjerg. Vi havde den konservative landsretssagførerA. C. Krebs tilatfortælleom
»Militæret i Danmark«. Den populære og
jævne højskolelærerMichael Andersen fortalte
om enrejsei Tyskland.
Vi havde også en diskussion om afholdsbe- vægelsen, hovedsagelig N.I.O.G.T. Dervarman¬
geandre interessantefordragogdiskussioneri
løbet afdenne vinter. Mødernesamlede næs¬
ten altid fuldthus, somregelvarvi ca. 75-loo deltagere. De blev altidindledt meden sangfra
den røde arbejdersangbog, ligesom der blev sunget efter foredraget og efter diskussionen
som afslutning. De populæreste sange var af
Oskar Hansen ogH. C. Hansen.Vivarnæsten lige mange unge kvinder og unge mænd. I april 1931 blev der afholdtenvellykket stiftel¬
sesfestpå Palads Hotelmedsang,musikogta¬
ler,ogfestensluttede med bal. Dagen efter fej¬
rede vi digteren JohanSkjoldborgs70 års fød¬
selsdag.Såsluttede minDSU-tidfordenneom¬
gang.
Minsoldatertid iSønderborg
Mandag den 11. maj 1931 stilledejegpå kaser¬
neni Sønderborgsammen medmange andre
unge mænd fra Esbjerg. Jegskulle påbegynde
minværnepligtsomrekrutnr.888 i 2. kompag¬
nis 3. deling, maskingeværkompagniet. Deter ikke min mening i denne artikel at beskrive
UngiDSUi193<>'erneskrise- og brydningstid
1.majdemonstrationen i 1933på Torvet i Esbjerg. Forrest musikdirektør L. A. Rostrup med sit orkester med høje hatte,der¬
efter DSU-erne med stormfaner. Herren med blød hatogfrakken åbenerformanden for Arbejdernes Fællesorganisation, ci¬
garmagerRasmus Nielsen, kaldet »Rasmus Stivben«. (Foto: EsbjergByhistoriske Arkiv) min soldatertid. Kun viljegnævne,atjeg hade¬
de militæret med detskadaverdisciplinoghele
den nedværdigende tone befalingsmændene brugte. Det tiltalte mig ikke, ogjegvarstærkt påvirket af den opfattelse, at militæret var af
det onde. Vi unge socialdemokrater ønskede
ikkeengentagelse af 1. Verdenskrigogmente,
atinternationale konflikter skulleløses ved for¬
handlingerogdiplomati. At det kunnegøresså
vi en bekræftelse på i den måde statsminister
Th. Stauning løste striden med Norge på i
1931.1juni 1931 erklæredeennorsk fangstek¬
speditionetstykke afØstgrønlandfor norskog
okkuperede det i den norske kongesnavn.Den
norskeregeringgodkendte tøvende okkupatio¬
nenden 10.juni1931.
Statsminister Stauning indstævnede straks Norge for Den InternationaleDomstol i Haag,
somefter langeogspændende voteringergav Danmarkret, ogNorge ophævedestraks okku¬
pationen. Vi åndede lettet op, vi slap for at komme ikrig iØstgrønlandmod Norge.Efter
sagensendelige afslutning tildelte Christian X
statsminister Thorvald Stauning fortjenstme¬
daljen iguld.
Jeg bestræbte migogså påatundgåatblive
tagettil befalingsmand. Det ville betydeenfor¬
længelse af soldatertidenpåmindst tolvmåne-
UngiDSUi 1930'erneskrise- ogbrydningstid
der, men det resulterede i, atvores delingsfø¬
rer,kornet Nielsen,såsigondpå migoggjorde
alt foratgørelivetsurtfor mig. Jeg følte,athan
varondskaben selv.
Engod tidsomsoldat
Den bedste tidjeg havdesomsoldatvar,da mi¬
litærlægenen morgenkonstaterede, atjeg hav¬
de »røde hunde« ogderfor blev indlagtpå in-
fermerietsammenmedetparaf mine kamme¬
rater,derogså havde »røde hunde«. Vi fik for¬
tengode dageogblev godt forkælede. Netop i
disse dage deltog vort kompagni i en såkaldt
»Batallionsmarch«, hvorman bl.a. skulle mar¬
chere over 60 kilometer med flere overnat¬
ninger i det fri. Vi blev udskrevetsammedag,
somde andre komhjemmeget trætteogsvedi¬
ge. Uha, sikkeen »hørm«, der blevpåstuen i
minesartenæseboer.
Senere varjeg uheldig. En dag sidst i sep¬
tember skulle der trækkes lod om, hvem der skulle bliveliggende til seks måneders vagttje¬
neste.Alle, der fiketnummerunder 30, skulle blive liggende. Detvarmed storspænding, vi lyttede til lodtrækningen. Så råbte befalings¬
manden: »888,nr.9«.Jegskulle blive liggende.
Min skuffelse var stor. Heldigvis lykkedes det mig at sælge mit liggenummer til rekrut 869.
Han skulle alligevel blive liggende, fordi han
varstukket af til kærestenmangegange og som straffået tilsvarende antal dage i fængsel, og dissedage skulle han blive liggende. Det koste¬
demig 125kr. atordne den handel.
Jegvarmegetheldig. Jeg kom hjem kl. 17og
kl. 19ringede bogtrykker Kaj Olsenogspurgte,
omjeg kunne begynde førstkommende man¬
dag hos bogtrykker L. Olsen & Søn, Kirkegade 5,Esbjerg. Jeg sagde straks ja tak.
Dervarstorarbejdsløshed i disse årogdet gjaldtogså blandt typograferne. Jeg skullevære førstemand,ogugelønnenvar65,00 kr.
Foredrag, diskussionerogstudiekredse
Efteroverstået soldatertiddeltogjeg igen aktivt
iDSU-arbejdet. Den politiske interessevarstor blandt ungdommen og navnlig blandt arbej¬
derungdommen, hvilket blandt andet skyldtes
denstorearbejdsløshed.
Vi havde mange.dygtige talere om aktuelle
emner og meget livlige diskussioner. Et af de
brændendespørgsmålvarkvindernesdeltagel¬
se i erhvervslivet. Meningerne vardelte. Fler¬
tallet fandt detforkert,atkvinderne togarbej¬
det fra mændene ognavnlig fandtmange det forargeligt,atbåde mandogkone havde arbej¬
de,nårarbejdsløshedenvarsåstor.
Vi havde en ung, energisk DSU-pige til at holde foredrag om emnet »Kvinderne og er¬
hvervslivet«. Hun hed ToniPaveglioog vargodt
inde i emnet. Selvfølgeligvarhun for, atkvin¬
derne skulle deltage på lige fod med mænde¬
ne. Toni rejste flere år senere til København,
hvor hun blevgiftmed Peter Grøn. Hundeltog
aktivt i fagforeningsarbejdet, kom ind i le¬
delsen forKvindeligt Arbejderforbundogslut¬
tede sin karriere som forbundsformand. Høj¬
skolelærer ArneSørensen, dervarlærerpåEs¬
bjerg Arbejderhøjskole, var blandt de meget benyttede foredragholdere. Han blev senere kendtsomstifter afpartiet Dansk Samling,del¬
togi modstandskampen ogblev minister i Be¬
frielsesregeringen.
ArneSørensenfikjegetgodt forhold tilog
benyttede ham også som indleder i typograf¬
lærlingenes studiekredse, hvor jeg var repræ¬
sentantforafdelingen.
Folketingsmand Julius Bomholt, der var
valgt i Esbjergkredsen, varofte taler i afdelin¬
gen. Hanvarungdommensmand. Navnlig hu¬
skerjegetforedrag han holdtom »Indtryk fra
en rejse i Tyskland«, hvor han fortalte om, hvorledes nazismenbegyndteatvise sit frygteli¬
geansigt. Det gjordeetstærktindtrykpåos.
UngiDSUi1930'erneskrise- cm; brydningstid
Typograjlarlingenes studiekreds 1939på Bygningen i Norgesgade. For bordenden sidderformanden Kaj Schultzogyderst
tilhøjre studiekredslederen Sigurd Borch. (Foto: Esbjerg Byhistoriske Arkiv)
Den kommunistiske leder iEsbjerg, maskin¬
arbejder Peder Mikkelsen,varogså inviteret til
etafvoremøder. Vi havdebesøg afforbundsse-
kretær H. C. Hansen, som var meget inspire¬
rendeatlytte til. Han blevsombekendtsenere
enaf Danmarksdygtigste statsministre.
Værdifulde studiekredse
Studiekredsenevar ihøj kurs. Der kunne den
enkelte bedre komme til orde end ved fore¬
dragsaftenerogsættesig bedre ind iemnet.
Emnerne i studiekredsenevarorganisations- kundskab, møde-ogtaleteknik, arbejderbevæ¬
gelsens historie, litteratur m.m. Der var flere
studiekredse i gang omvinteren,ogdevarihøj grad med til at dygtiggøre os og give os bag¬
grundsvidenogselvstændighed.På generalfor¬
samlingen i 1932 blev jeg for første gangvalgt
til en tillidspost i DSU. Med 50 stemmerblev jeg valgt ind i bestyrelsen, ogbestyrelsen kon¬
stitueredesig med mig som sekretær, en post jeg bestred i flereår. Senere blev jegogsåvalgt
til formand foragitationsudvalgetog varmed
tilatarrangeredemonstrationer ogmøderog ikke mindstvalgagitationm.m.
Lejrstævnerogdemonstrationer
I løbet afsommeren 1932 og de følgende år
blev der arrangeret mange store stævner i Varde, Ribe,Kolding, Haderslevogselvfølgelig også i Esbjerg. Denstørsteoplevelse blev Socia¬
listisk Grænsestævne iHaderslev, hvor der del¬
tog mange unge socialister fra Tyskland. Vi
kunne tydeligt mærke, at de unge tyskerevar forberedtpåen hård kamp med kommunister
og ikke mindst mod nazisterne. Det gavhele
stævnet et præg af alvor, men også en særlig kampvilje.
Selve stævnet var placeret ved Haderslev
Damienstorteltlejr. Dervarforskellige aktivi¬
teterilejren,somsluttede medenstordemon¬
stration gennem Haderslevs gader med de rø¬
de stormfaner ispidsen, musik afetblandetor¬
kester, sang af arbejdersange. På festpladsen
var der taler på både tyskog dansk. En ople¬
velse af destore.
Ved de følgende valg deltog vi i store de¬
monstrationer, møder og plakatophængning,
men i løbet af 30'erne blevtonen ogkampen
mellem de polistiske ungdomsorganisationer
hårdere og hårdere. ForosDSU-erevar mod¬
standerne navnlig den kommunistiske ung¬
dom og KU, konservativ ungdom. Venstres Ungdom havde ingen betydning, den kaldte vi
en»Balforening«
Tonen skærpedes mellem de politiskeung¬
domsorganisationer
I DSU havde vi alle frabegyndelsen af 30'er¬
ne en blå bluse. Detfølte vi var en behagelig påklædning, og ingen skulle føle sig bedre
klædt end andre. Ungkommunisterne bar en
skjorte,der havde etudpræget russisk snit. Se¬
nere kom de unge konservative med en på¬
klædning, der havde et meget militært præg.
Hvid skjorte, skrårem, langskaftede støvler, og heltgalt blev det, da Carsten Raft blev leder.
Han indførtebidetangen. Denvar enslags vå-
UnGiDSUi1930'erneskrisf-ogbrydningstid
ben, som bl.a. skullebruges tilat bide pigtråd
over,hvorså siden de ventedeatfinde den.Det¬
te arrangement gav ham øgehavnet »Carsten Bidetang«. Alt dette varmed til atskærpe to¬
nen mellem denpolitiske ungdom.Jeghusker tydeligetmøde, vi havde på Palads Hotel, der
vararrangeretafSocialdemokratietogDen Kon¬
servative Vælgerforening. Emnet var sociale spørgsmål.
Fra socialdemokratisk side talte folketing¬
mand PoulHansen,derogsåvarDSU,og sene¬
re blev minister i H. C. Hansens regering. Fra
konservativ side talte Carsten Raft.
Salen var tæt pakket, diskussionen og bøl¬
gerne gik højt. Under diskussionen følte jeg ogsåtrangtilatgive mitbidragogsluttede mit indlæg medatråbe udoversalen:»Paspå ham,
hanerenulv ifåreklæder«.Undervalgkampen gik dethelt galt. Unge DSU-ereogkommuni¬
sterkom islagsmål ved plakatophængningen i København,og enDSU-ere blev dræbt.
Så havde K. K Steincke fået nok. Steincke
var blevetjustitsminister, og han fremsatte og fikvedtaget Lovenomforbud mod uniformer i politiskeungdomsorganisationer. En lov, der til
at begynde med blev modtaget med kraftige
protester. Senere måtte man erkende, at den
absolutvarpå sin plads.
Sommer iSjelborg
DSU-livet var meget andet og mere end valg¬
kampogagitation. Omsommerennød vi livet i
sommerhuset i Sjelborg. Sommerhuset havde
DSU-erne selvbygget sidst i 1929-30. Herhavde
vi etmegetrigt friluftsliv, hvor vi nød kamme¬
ratskabet, solen ogvandet. Husetbestod afto
soverummedkøjer,ettil deungepigerogettil
deungemænd,et stortfællesrum, hvor vi hyg¬
gedeos ogspistevoremåltider,somvi lavede i
etfælles køkken.Søndagsmiddagen bestod of¬
teafhakkebøf medløgogkartofler.
UngiDSUihbo'krneskrise-ogbrydningstid
Tre raskeDSU-piger i det tidlige forår 1934. Fravenstre AnnaMathiasen, ToniPaveglioogFrida Fieve. (Foto: Es¬
bjerg Byhistoriske Arkiv)
Herfejrede viogså sankthansaften med bål,
tale og sang. Vi foretog lange vandreture til
MarbækogVarde A. Naturenermegetsmuk i SjelborgogMarbæk området. Tiden gik også
medboldspilogandre legeogikke mindst bad¬
ning.
En søndag havde vi besøg afen del ældre partifæller,og nogle af dem bleven del forar¬
gedeover,atvivarså længeomatkomme itø¬
jet igen efter badet. Det førte tilenheftig debat
påden følgende generalforsamling i DSU. Hel¬
digvis havde vi Julius Bomholtpåvoresside,og han fikberoliget de kritiskerøster,såledesatvi igen kunne nydebadelivetogsommerensglæ¬
der og tage solbad, som det passede os. An¬
stændighedenled ingen skade.
AmatørteaterogDen Røde Revy
Vivar endelDSU-ere, dervarstærkt optagetaf
atspilleamatørteater. Detskete under ledelse
afskuespiller Henning Ottosen.Vi opførteman¬
geforskellige stykker. Det havde vimegenglæ¬
de af. Det skabteosmangeekstra oplevelserog
var til glæde for mange mennesker. Vi kunne
somregel samle fuldt huspå Paladshotellet til premierenogden efterfølgende ekstraforestil¬
ling.
NavnligvarDen Røde Revyenbragendesuc¬
ces. Detvar en satirisk og morsom revy, hvor
Oskar Hansenvarhovedforfatteren,menvi hav¬
deogsålokale indslag i de forskellige sketches
og sange.
Vi lavedeogsåpopulære revyviser,somskul¬
leværeparodiogmodtrækmod de intetsigen¬
de popsanger, men som i nogle tilfælde selv
blev det. Det gjaldt således en med refrainet
»Kan du kysse, så du krøller mine plusfours«.
Denblevmegetpopulær. Vi havdeogsåen me¬
getsatirisk sketchomdigterpræsten Kaj Munk,
der på det tidspunkt hyldede »den stærke
mand« i sine skuespil. Sketchen hed »Han sid¬
der vedsmeltediglen«. En vintervarderen ung
dygtig DSU-er på Esbjerg Arbejderhøjskole,
der leverede mangegodeogstærke satiriske vi¬
serogselv skrev melodierne. Han hed Helmer
Christensen. En af viserne sanghan selv, den
hed »Hanvar enlille fin mand«. Den visegjor¬
destorlykke.
Vortarbejde med amatørskuespilog revy re¬
sulterede i, at vi stiftede Arbejdernes Teater
medmigsomformand.Formåletvar,atvi skul-
UngiDSUi ihso'erneskrise- ogbrydningstid
leværetilrådighed for fagforeningerogparti¬
foreninger. Det fungerede godt i nogle år. Vi sørgede bl.a.forunderholdningen veddetsto¬
re 1. maj-møde i forlystelsesstedet Tivoli i Es¬
bjergi 1935,året eftersømandsstrejken ogdet
storeslagsmål med politiet i1934.Statsminister
ThorvaldStauningogDanskArbejdsmandsfor-
bunds formandAxel Olsen talte.Jeg kan hu¬
ske,atjegvarmegetstoltoveratskulledeltage
i den efterfølgende frokost med Stauning og AxelOlsensammenmedmin kæresteLilly. Jeg deltog også i et amatørskuespillerkursus på Brøderup Højskole i Tappernøje, hvor kgl.
skuespiller Kaj Holm, sceneinstruktør Robert
Schmidt oglederen afDansk SkolesceneTho¬
masP.Hejlevarde dygtigeledereoginstruktø¬
rer.
Dennylærlingelov
I januar 1937 fremsatte socialminister Ludvig
Christensenetnytforslagom Lovomlærlinge¬
forhold. Detvar ændringer til en nylærlinge¬
lov. Defremkaldtemegendiskussionogmødte
stormodstandblandt arbejdsgiverne.Vi DSU-
eregik stærktind for deforbedringer,det ville givelærlingene.
Valgagitation tilkommunalvalgetmarts 1933. AgitatorerneermalerOlsenogHans HolmsammenmedDUIs orkester.I
baggrundenEsbjergs gamleadministrationsbygningpå hjørnet afTorvegadeogDanmarksgade. (Foto:EsbjergByhistøriske
Arkiv)
UngiDSUiisso'erneskrise- oc;brydningstid
Derblevarrangeret etmødepå Esbjerg Tek¬
niskeSkole, hvor formandenforEsbjergHånd-
værker- og Industriforening, malermester Carl Geertsen,ogjeg fra DSU skulle indledeogdis¬
kutereemnet.Dervargod tilslutning til mødet,
ogjeggikmeget kraftig ind for de ændringer,
dervarilovforslaget, der ville betyde bedre for¬
hold forlærlingene. Navnlig støttedejeg forsla¬
get om, at lærlingene skulle gå på dagskole i
stedet for om aftenen. Det ville være et stort fremskridt. DetkunneGeertsen ikke anbefale, tværtimodvarhan megetbetænkelig ved den¬
neændring. Hanmenteikke,atvirksomheder¬
nekunne klare deforøgede udgiftersamtund¬
værelærlingene, når de skulle i fagskoleomda¬
gen.Hananbefalede fortsat den gamlemester¬
lære,mendetsketedog ikke. Loven blev vedta¬
getden7.maj 1937.
Malermester Carl Geertsenogjeg fik flereår
senere etgodt samarbejde i Teknisk Skoles be¬
styrelse,hvorhanvarformand ogjeg valgt ind
afEsbjergByråd.
Ungdomshjemmet
Efterhånden følte viDSU-ere,atforholdenepå
detgamle eddikebryggeri blev fordårlige,ogvi
fikstøttefra ledende ældrepartifæller. Der blev
satindsamlinger igang, somskulle skaffepen¬
getilatbyggeet nytungdomshjem. Der blev af¬
holdt flere basarer på Palads Hotel, der blev
fremstillet mærkerpå 25øre,1 kroneogstørre beløb. DSU-ere foretog faste ugentlige besøg
hospartifællerogkammerater foratkræve ind.
Til sidst lykkedes detat komme så vidt, at en
grund i Norgesgade 51 blev købt, ogiseptem¬
ber 1936 kunne statsminister Thorvald Stau¬
ning foretage grundstensnedlæggelsen. Stau¬
ningvarda på vej til politiske forhandlinger i England. Byggeriet fortsatte,men dervarikke
pengenok tilatbygge ungdomshjemmet,som arkitektenJ. B. C.Øhlenschlægerhavde tænkt
sig, så salen måtte opgives. Ungdomshjemmet
kom aldrig til atfungere, somvi havde ventet det. Vi følte osfremmede ogfølte, atdet ikke rigtigvar vores eget. DUI havde lokaler i kæl¬
deren, og partiet holdt også til i bygningen.
Dervar envært,derstyrede det. Nej, vi følteos ikkehjemme. Desværre gik detmegetudover aktiviteterne, ogtilslutningen blev mindre. Vi
savnede den begejstring, vi havde ivore egne
gamle lokaler på Nygårdsvej.
Afslutning
På DSUskongres i
Århus
ipåsken 1940-etpar uger før besættelsen - vedtoges en udtalelse,hvorisiges,at»nu mereend nogensinde, stilles
der krav om sammenhold, samarbejde og of¬
fervilje af alleogikke mindst ungdommen for
atværne vort lands frihed og selvstændighed
ogforatbevare Danmarks politiskeogsociale
demokrati.«
Heldigvis skulle det vise sig, at de dårlige
tendenser,somden konservative ungdom hav¬
de vist kort forinden blevtrængti baggrunden.
Da det kom til stykket stod KU på linje med DSU,Venstres Ungdom, Radikal Ungdom og RetsforbundetsUngdom.
Disse fem demokratiske politiske ungdoms¬
organisationer fandt sammen. Dansk Ung-
domssamvirke blevoprettet. Professor, dr. the- ol., Hal Koch blev valgt til formand i oktober
1940. Det blev et godt valg. Hal Koch havde fremragendeevnertilat gøredettemegetvigti¬
ge arbejde: At holde sammen på den danske ungdomogforsvareogfremme depolitiskeog demokratiskerettigheder.
Sigurd Borch,Spangsbjerg Kirkevej 22, Esbjerg, f. 1910. Tidl.
direktørogmedstifter af Esbjerg Ugeavis.
Forfatter til »EnEsbjergdreng fortæller-omløsetyper og aviser«(Historisk Samfund 1986) og»Sidste kapitel,etnyt begynder«. Udgivet af Esbjerg typografiske Laug 1996samt artikel iFra Ribe Amt 1992.
