7 udstillinger om national identitet

(1)

7 udstillinger om national identitet

(2)

Magasinet udgives i forbindelse med udstillingsprojektet

The magazine is published in conjunction with the exhibition project Herfra hvor vi står / From Where We Stand

7 udstillinger om national identitet / 7 Exhibitions on National Identity UDGIVERE / PUBLISHED BY

Glasmuseet Ebeltoft, Holstebro Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Museet for Religiøs Kunst, Randers Kunstmuseum, Skive Museum og Skovgaard Museet

UDGIVET / PUBLISHED IN Danmark 2019 / Denmark 2019 OPLAG / PRINT RUN 20.000

REDAKTION / EDITORS

Pia Strandbygaard Bittner, Julie Horne Møller, Tilde Mønsted og Teresa Østergaard Pedersen

GRAFISK DESIGN / GRAPHIC DESIGN Asap Design

OVERSÆTTELSE / TRANSLATION SprogBiz

TRYK / PRINT

Dystan og Rosenberg Aps

Magasinets to artikler er fagfællebedømt som forskningsformidling. Fællesartiklen Landskab, folk, flag og grænser er skrevet af forskningsgruppen Art and the formation of national identities, Center for 1800-talsstudier ved Aarhus Universitet.

The two articles are peer-reviewed as research papers. The joint article Landscape, People, Flags, and Borders is written by the research group Art and the formation of national identities, Centre for Nineteenth-Century Studies, Aarhus University.

Det samlede projekt er støttet af /

The project has been realised with the support of

2 Introduktion / Introduction 4 Landskab, folk, flag og grænser

Landscape, People, Flags, and Borders RANDERS KUNSTMUSEUM

12 FLAG - objekt, ikon, symbol FLAG - object, icon, symbol HORSENS KUNSTMUSEUM

18 Lilibeth Cuenca Rasmussen – Herfra hvor vi står Lilibeth Cuenca Rasmussen – From Where We Stand HOLSTEBRO KUNSTMUSEUM

24 Troe og Agtsom | Urolige hjerte – Kirsten Astrup Faithful and Diligent | Quivery Heart – Kirsten Astrup SKIVE MUSEUM

30 Trine Søndergaard – Herfra hvor vi står Trine Søndergaard – From Where We Stand SKOVGAARD MUSEET

36 Dannebrog – myten, der faldt ned fra himlen Dannebrog – the myth that fell from heaven MUSEET FOR RELIGIØS KUNST

42 Jens Haaning – Herfra hvor vi står Jens Haaning – From Where We Stand GLASMUSEET EBELTOFT

48 Chinese Whispers

/

Chinese Whispers

54 Med danske forbehold / Subject to Danish Reservations 62 Det er nu, hvis det skal være

/

It’s Now If At All

64 Eventstafet / Events Programme (in Danish)

Indhold

(3)

3

INTRODUCTION INTRODUKTION

As historically and culturally constructed symbols, the national flag, the Danish national songs, and the idealistic portrayals of lovely Danish landscapes by Golden Age painters have contributed to fos- tering and cultivating the Danish nation state. Do these symbols also apply today? How does art reflect national self-image at a time when national borders and the fundamental principles of nation states are progressively intersected by economic, cultural, and migratory factors and where art largely operates internationally?

Today, national identity is a major political issue. The downside of globalisation has engendered counter-movements asserting the need for individual nation states to regain their role, guarding against unwelcome external cultural and economic influence. The dividing line between globalists and nationalists in Western countries stands out ever more clearly. What exactly characterises and constitutes Danish identity is subject to constant media debate.

Seven art museums and a number of Danish and international contemporary artists collectively turn the spotlight on national identity in the exhibition project From Where We Stand. The result is seven significant exhibitions to mark the octocentenary of the descend- ance of the Dannebrog in 2019 and, in a wider perspective, to prelude the centennial of the Reunification of North Schleswig with Denmark in 2020. The vision of the project is for art to form a contrast to a polarised debating climate and to evoke curiosity, a fresh approach, and new perspectives.

The exhibition features both older and completely new works; from the National Romantic portrayals of the Golden Age to contemporary art’s boundary-breaking examination of, and critical stance on, national myths and our present times. The exhibitions are not party-political. The project outline rests on the premise that contemporary art has the potential to inspire and challenge both individual people and the general issues facing our society.

Det nationale flag, den danske sangskat og guldaldermalernes idealistiske skildringer af det skønne Danmark har som historisk og kulturelt konstruerede symboler bidraget til etableringen og kultive- ringen af den danske nationalstat. Men har symbolerne gyldighed i dag? Og hvordan afspejler kunsten national selvforståelse i dag, hvor landegrænser og nationalstatsprincippet i stigende grad krydses af økonomiske, kulturelle og migrerende faktorer? Og hvor kunstscenen i høj grad orienterer sig internationalt.

National identitet er et af nutidens store politiske stridsspørgsmål.

Globaliseringens skyggesider har affødt modbevægelser, der ser behov for at genvinde de enkelte nationalstaters rolle som kulturelt og økonomisk værn mod uønsket påvirkning udefra. Skillelinjen mellem globalister og nationalister i de vestlige lande er blevet tydeligere.

Hvad, der karakteriserer og definerer dansk identitet, er konstant til debat i medierne.

Syv kunstmuseer og en række danske og internationale samtidskunst- nere sætter i udstillingsprojektet Herfra hvor vi står fokus på national identitet. Resultatet bliver syv markante udstillinger, der markerer 800-året for Dannebrogs fald i 2019, og samtidig danner optakt til 100 års markeringen for Genforeningen i 2020. Visionen for projektet er, at kunsten som kontrast til et polariseret debatklima kan bidrage med et anderledes blik, undren og nye perspektiver.

Udstillingerne viser både ældre kunst og helt nye værker; fra guld- alderens nationalromantiske skildringer til den grænsesøgende samtidskunsts undersøgelser af og kritiske stillingtagen til de nationale myter og til tiden i dag. Udstillingerne er ikke partipolitiske.

Det er projektets udgangspunkt, at samtidskunsten har potentiale til at inspirere og udfordre både det enkelte menneske og de almen- gyldige udfordringer, vi konfronteres med som samfund.

At Randers Kunstmuseum, the anniversary is marked by an exhibition of flags in art from the 1960s onwards, including Sven Dalsgaard (DK), Poul Gernes (DK), Claus Carstensen (DK), Gudrun Hasle (DK), Hessel- holdt & Mejlvang (DK), John Gerrard (IE), Ai Weiwei (CN), and others.

Horsens Kunstmuseum applies a broad view on national identity with installations and performances by Lilibeth Cuenca Rasmussen (DK/RP). The Museum of Religious Art presents a major solo exhibition featuring Jens Haaning (DK). Haaning has worked with national identity for a number of years in both a national and an international context. Glasmuseet Ebeltoft collaborates with the British artist Erin Dickson (GB), whose exhibition Chinese Whispers spotlights interper- sonal dialogue across borders. Holstebro Kunstmuseum presents an exhibition by Kirsten Astrup (DK) featuring video works and spatial installations examining the constructs influencing our present views of collectivity and the welfare state. At Skive Museum, Trine Sønder- gaard (DK) presents recent and old photographs of Danish headwear.

The discussion on headwear in relation to national identity is currently very topical. Skovgaard Museet shows the exhibition Dannebrog – the Myth That Fell From Heaven with works of art from the mid-nine- teenth century until the present, representing the Dannebrog in various contexts.

It is the second time that the seven art museums collaborate on providing a space for a topical debate on values. During the Aarhus 2017 – European Capital of Culture year, we focused attention on rethinking The Seven Deadly Sins in a present-day context. With the exhibition project From Where We Stand, our goal is to inspire dialogue and let art be the point of departure for a common dialogue on national identity in a historical and contemporary, national and global perspective.

The publication features two articles providing a perspective on art and national identity. One by Karina Lykke Grand, associate professor, Rasmus Kjærboe, postdoc, and Sine Krogh and Sally Schlosser Schmidt, both PhD students of the research group Art and the For- mation of National Identities, Aarhus University, and the other by Jens Tang Kristensen, postdoc, University of Copenhagen. Besides these, the publication contains introductions to the seven exhibitions, interviews with the participating artists, a poem by Mads Mygind, information about events, and much else. Warm thanks are due to the external writers and to the artists taking part. Thanks are also due to Sille Haahr-Asmuul, Asap Design, who is responsible for the graphic design of the magazine and the visual identity of the project, and to SprogBiz for translating the texts into English.

In our work to obtain the financial backing to realise the seven exhibitions and the accompanying educational material, we have met with unfailing support and exceptional generosity from a number of foundations and specially allocated funding: Aarhus 2017 – European Capital of Culture, the Central Denmark Region, Det Obelske Fami- liefond, Genforeningspuljen 2020, and the Danish Arts Foundation.

For this, we are deeply grateful. Without your support, this project could never have been realised.

På Randers Kunstmuseum markeres jubilæet med en udstilling af flag i kunsten fra 1960’erne frem; fra Sven Dalsgaard (DK), Poul Gernes (DK), Claus Carstensen (DK) til Gudrun Hasle (DK), Hesselholdt & Mejlvang (DK), John Gerrard (IE), Ai Weiwei (CN) m.fl. På Horsens Kunstmuseum tages fat i et bredt syn på national identitet med installationer og performances af Lilibeth Cuenca Rasmussen (DK/RP). På Museet for Religiøs Kunst præsenteres en større soloudstilling med Jens Haaning (DK). Haaning har arbejdet med national identitet over en længere årrække, både i en dansk og en international sammen- hæng. Glasmuseet Ebeltoft præsenterer den engelske kunstner, Erin Dickson (GB), der med projektet Chinese Whispers sætter fokus på dialog og udveksling af erfaringer mellem mennesker på tværs af landegrænser. På Holstebro Kunstmuseum vises en udstilling af Kirsten Astrup (DK) med videoværker og rumlige installationer, som undersøger de konstruktioner, der påvirker vores forestillinger om kollektivet og velfærdsstaten i dag. På Skive Museum præsenterer Trine Søndergaard (DK) nye og ældre fotografier af danske hoved- beklædninger. Diskussionen om hovedbeklædning i forhold til en national identitet er et stærkt aktuelt emne. På Skovgaard Museet vises udstillingen Dannebrog – myten, der faldt ned fra himlen med kunstværker fra midten af 1800-tallet og frem til i dag, der på forskel- lig vis repræsenterer Dannebrog.

Det er anden gang, de syv kunstmuseer i projektet arbejder sammen om at skabe rum for en aktuel værdidebat. Under Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 satte vi fokus på at gentænke De syv dødssynder i en nutidig optik. Med udstillingsprojektet Herfra hvor vi står er målet at inspirere til dialog og lade kunsten danne afsæt for en fælles samtale om national identitet i et perspektiv, der både er historisk og nutidigt, nationalt og globalt.

Magasinet indeholder to perspektiverende artikler om kunst og national identitet. Den ene ved forskningsgruppen Art and the formation of national identities ved lektor Karina Lykke Grand, postdoc.

Rasmus Kjærboe og ph.d.-stipendiater Sine Krogh og Sally Schlosser Schmidt (Aarhus Universitet), den anden ved postdoc. Jens Tang Kristensen (Københavns Universitet). Derudover kan man læse introduktioner til de syv udstillinger, interviews med de deltagende kunstnere, et digt af Mads Mygind og meget andet. En stor tak til de eksterne forfattere og til kunstnerne, der har bidraget. En stor ind- sats er blevet ydet af Sille Haahr-Asmuul, Asap Design, der har stået for grafisk design af magasinet og projektets visuelle identitet, og til oversætter Charlotte Lund, SprogBiz.

I arbejdet med at skaffe det økonomiske grundlag for gennemførel- sen af projektet har vi mødt stor opbakning og enestående gene- røsitet fra en række fonde og puljer: Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017, Region Midtjylland, Det Obelske Familiefond, Genfor- eningspuljen 2020 og Statens Kunstfond. Vi er dybt taknemmelige.

Uden jeres støtte havde det været umuligt at realisere projektet.

7 udstillinger om national identitet / 7 Exhibitions on National Identity

Randers Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Holstebro Kunstmuseum, Skive Museum Skovgaard Museet, Museet for Religiøs Kunst, Glasmuseet Ebeltoft

August 2019-marts 2020

God fornøjelse! / We hope you enjoy it!

Lise Jeppesen, mag.art. museumsdirektør, Randers Kunstmuseum ⁄ Anne-Mette Villumsen, mag.art. museumsleder, Skovgaard Museet Claus Hagedorn-Olsen, mag.art. museumsleder, Horsens Kunstmuseum ⁄ Dan Mølgaard, museumsdirektør, Glasmuseet Ebeltoft Anders Gaardboe Jensen, mag.art. museumsdirektør, Holstebro Kunstmuseum ⁄ Christine Løventoft, museumsleder, Museet for Religiøs Kunst

Tilde Mønsted, museumsinspektør, Museum Salling (Skive Museum)

(4)

5

4 LANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND BORDERS — The Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century Art LANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND BORDERS — The Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century Art

Examining nineteenth-century visual art will provide insights into how various ideas about Denmark were created and, in some cases, survived until the present. Opinions differed notably because the artists of the day painted different visions for Denmark, not neces- sarily the real Denmark. Besides, art was often politically motivated, since it portrayed the competing visions held by changing rulers and influencers in respect of the Danish nation – and shared by the ar tists. Let us therefore step back in time and examine four distinctive features and ‘bones of contention’ associated with the image of Denmark: nature, the people, the flag, and the boundaries by looking at four representative paintings.

THE LANDSCAPE

In the nineteenth century, Denmark was often represented via landscape pictures, usually in the form of meadows and fields with lush woodland views, of hills and valleys gently falling. But was this actually a true representation of Denmark? Towards the close of the nineteenth century, there was, in fact, a considerable shortage of timber and the loss of the Danish navy in 1807 made it even more den skildrede de konkurrerende visioner, skiftende magthavere og

influenter havde for det danske land – og som kunstnerne delte. Vi skruer nu tiden tilbage og undersøger fire markører og stridspunkter for billedet af Danmark; naturen, folket, flaget og grænsen, ved at se på fire repræsentative malerier.

LANDSKABET

Danmark blev i 1800-tallet ofte repræsenteret via landskabsbille- der, og ofte som enge og marker med rige skovpartier, der bugter sig i bakke og dal. Men så det danske landskab sådan ud? Frem mod 1800-tallet var der faktisk stor tømmermangel, og tabet af den danske flåde i 1807 gjorde behovet for adgang til skov endnu mere presserende. Det samlede skovområde i Danmark er i dag 14-15% af landets areal, men omkring 1800 var det helt nede på 3-4%. Der var brug for skovrejsning, og en lov i 1805 fredede det, der var tilbage, og fik dermed effektiv betydning for landskabets udseende. Først årtier

LANDSKAB, FOLK, FLAG OG GRÆNSER — Da Danmark blev Danmark i 1800-tallets kunst LANDSKAB, FOLK, FLAG OG GRÆNSER — Da Danmark blev Danmark i 1800-tallets kunst

Landscape, People, Flags, and Borders The Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century Art

’Herfra, hvor vi står, kan vi se os omkring – til alle sider […] Det foran- drer sig i alle tider’ (From where we stand, we can look – all around […]

It’s forever changing.)

Thus sang the duo Skousen & Ingemann in the 1970s about having a certain perspective on life. They did that with the knowledge that much had changed up through history. Seven art exhibitions on national identity with the common title From Where We Stand address how Denmark, its people, and our perception of belonging to a country, a region, or a European community certainly have been forever changing.

We often use the phrase that a picture is worth a thousand words.

In the nineteenth century, art contributed to setting the agenda as it influenced the public and informed conceptions on national identity;

many artists did this so effectively that their works have become iconic embodiments of the very idea of a Danish national identity.

What were the motifs in the nineteenth-century that influenced the Danes then and continue to do so today? This is the question we wish to address from an art historical perspective.

Looking out – from the top of a hill in Denmark – we will probably see both land and sea. And a lovely land, at that: ‘its hills and valleys gently fall’, as Adam Oehlenschläger wrote in 1819 in what later became Denmark’s national anthem. Over the next decades, Danish visual artists offered their ideas on how to transform this lovely land into images. The following four motifs became imperative in the struggle for a common Danish identity: the characteristic landscape of the homeland, its people, the Danish flag, and the boundaries.

Nevertheless, far from all ideas to promulgate an ’image of Denmark’

would later be remembered. Powerful nineteenth-century art critics and museum people made sure that certain artists were profiled while others were forgotten. In the mid-nineteenth century, a conflict zone arose between two groups: the nationally-minded artists, distrustful of foreign influence on the one hand and, on the other, a group of artists with a European outlook, who travelled and painted abroad. Today, many of the European-inspired paintings by Danish artists are stashed away in museum storerooms while those by the nationally-inspired artists adorn the walls of gallery spaces.

”Herfra, hvor vi står, kan vi se os omkring – til alle sider […] Det foran- drer sig i alle tider.”

Således sang Skousen & Ingemann i 1970’erne om det at have udsyn og perspektiv på livet. De sang også med en bevidsthed om, at meget har forandret sig gennem historien. Syv kunstudstillinger om national identitet med fællestitlen Herfra hvor vi står sætter fokus på, hvordan Danmark, folket og vores opfattelse af at høre til i et land, en egn eller et europæisk fællesskab netop har ændret sig til alle tider.

Vi bruger ofte vendingen, at billeder kan sige mere end 1000 ord. I 1800-tallet var kunsten med til at sætte dagsorden, for kunsten påvir- kede sit publikum og prægede forestillinger om national identitet; og mange af kunstnerne gjorde det så effektivt, at deres værker er blevet ikoner for danskhed. Men hvilken type motiver fra 1800-tallet påvir- kede danskerne dengang og nu? Det har vi sat os for at undersøge i et kunsthistorisk perspektiv.

Ser vi os omkring – fra eksempelvis en høj bakketop i Danmark – vil vi sandsynligvis kunne se både land og vand. Og tilmed et yndigt land, der bugter sig i bakke og dal, som Adam Oehlenschläger digtede om i 1819 i det, der siden blev Danmarks nationalsang. I årtierne, der fulgte, kom danske billedkunstnere med deres bud på, hvordan dette yndige land skulle omsættes til billeder. Følgende fire motiver kom til at blive udslagsgivende i kampen om en fælles danskhed: Fædrelandets sær- egne landskab, folket, det danske flag og grænserne for landet.

Langt fra alle bud på ”billedet af Danmark” endte dog med at blive husket. Magtfulde kunstkritikere og museumsfolk fra 1800-tallet sørgede for, at nogle kunstnere blev profilerede, mens andre blev glemt. I midten af 1800-tallet opstod en særlig konfliktzone mellem to grupper: På den ene side stod de nationalt sindede kunstnere, der var mistroiske over for udenlandsk indflydelse, og på den anden side en gruppe af kunstnere med et europæisk udsyn, som rejste og malede internationalt. I dag er mange af de europæisk inspirerede malerier af danske kunstnere gemt bort i museernes magasiner, mens de natio- nales malerier er fremme i udstillingssalene.

Ved at se på billedkunsten fra 1800-tallet får vi således indblik i, hvordan en række forestillinger om Danmark skabtes, og i nogle tilfælde er overlevet til i dag. Vandene delte sig især, fordi datidens kunstnere malede forskelligartede visioner for Danmark, ikke nødvendigvis vir- kelighedens Danmark. Kunsten var tilmed ofte politisk motiveret, idet

Landskab, folk, flag og grænser

Da Danmark blev Danmark i 1800-tallets kunst

Af / by lektor Karina Lykke Grand, postdoc. Rasmus Kjærboe, ph.d.-stipendiat Sine Krogh og ph.d.-stipendiat Sally Schlosser Schmidt, Aarhus Universitet / Aarhus University

P.C. Skovgaard (1817-75): Parti af Delhoved Skov ved Skarre Sø, 1847 Olie på lærred/Oil on canvas, 132 x 190 cm

SMK - Statens Museum for Kunst, København/

SMK National Gallery of Denmark, Copenhagen

(5)

7 6

pressing to have access to woodlands. The total forested area in Denmark now constitutes 14-15 per cent of the total area whereas, around 1800, that figure was as low as 3-4 per cent. There was a need for afforestation and a law adopted in 1805 henceforth protected what was left, thus effectively impacting the appearance of the landscape. Not until decades later was the afforestation underway in earnest, but the shortage of timber never figured as a motif for the artists. Instead, they chose landscape types which provided the

’best’ image of Denmark, i.e. lots of trees.

Some artists portrayed oak forests and others portrayed the beech forests. Remarkably, no Danish artists painted the numerous coniferous woodlands established with the Forestry Act in 1805, nor did birch trees figure much in art.

P.C. Skovgaard (1817–1875) was among the artists who charged the beech forest with national importance. The emergence of the young beech forests in the 1840s resulting from the new plantings earlier became a symbol of the dawning national liberal movement strug- gling for the abolition of absolute monarchy and the privileges of aristocracy. Contrary to this, the remaining old oaks were associated with royal power and conservative views. Skovgaard did numerous paintings featuring erect beech forests bathed in sunshine with the senere begyndte skovene virkelig at vokse, men manglen på træ var

aldrig en del af kunstnernes billeder. De udvalgte i stedet de natur- typer, som gav det ”bedste” billede af Danmark, og det inkluderede masser af træer.

Nogle kunstnere skildrede egeskove, mens andre skildrede bøgesko- vene. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen danske kunstnere malede de mange nåletræsplantager, der blev etableret med skovloven i 1805, og birketræer sås næsten heller ikke i kunsten.

En af de kunstnere, der gav bøgeskoven national betydning, var P.C.

Skovgaard (1817-1875). Fremkomsten af de unge bøgeskove, der i 1840’erne var resultatet af de nye tilplantninger tidligere i århundre- det, blev et symbol på den spirende nationalliberale bevægelse, der kæmpede for afskaffelse af enevælden og adelens privilegier. I mod- sætning hertil blev de tilbageblevne ældre egetræer forbundet med kongemagten og konservative synspunkter. Skovgaard skabte talrige malerier med ranke bøgeskove i solskin og lejlighedsvist knækkede egetræer i skovens skygge, der altså havde et politisk sigte.

Mange af tidens kunstnere sympatiserede med de nationalliberale, som bl.a. ønskede en fri forfatning og en dansk nation uden Holsten.

Flere af kunstnerne havde tilmed politikerne som venner og kunst-

odd broken oak trees relegated to the shadowy areas of the forest, thus conveying a specific political aim.

Many contemporary artists sympathised with the national liberals who, for example, wanted a parliamentary constitution and a Danish nation excluding the duchy Holstein. Several artists even had politicians as friends and patrons. D.G. Monrad and Orla Lehmann were leading national liberal figures and both accumulated large collections of contemporary art, expressing their particular visions for Denmark. Skovgaard’s landscape painting, therefore, should not be understood as a realistic rendering of a walk in the woods, but rather an image of the kind of Denmark, artists and politicians hoped to create.

In the 1840s, conflict was brewing between Denmark and the Ger- man nationalists in the duchies of Schleswig and Holstein. Since German artists often painted dark coniferous woods in a Romantic setting, national liberal Danes would create a contrast to German nature by using certain forest motifs and a different light. Birch trees were widespread in Norwegian and Swedish art and, since the oak symbolised royal power, it was left to the beech tree to symbolise the future national liberal Denmark. Not only Skovgaard but many other artists from this period painted monocultural woods with a singular dominating specimen of tree. The Danish forests probably never looked like that – but the images conveyed the intended symbolic meaning and gave the symbolism more edge (the collection at the Skovgaard Museum contains numerous examples of this national liberal landscape symbolism).

Skovgaard’s picture was painted one year before the demise of the absolute monarchy and during the period leading up to the introduction of constitutional monarchy, national liberal townspeople sought to gain support from the country people. Not surprisingly, country people also became a new important political motif for the natio nally-minded artists.

THE PEOPLE

In practice, the constitution adopted in 1849 embraced all Danes, although only men over the age of thirty and living in their own house could vote. But in a symbolic sense, the idea of one collective Danish nation with an ancient history and an authentic culture became of decisive importance. For power and legitimacy were assigned to the national parliament by the entire nation. The ideas of early demo- cracy and national identity also found expression in cultural life – as they did across the major part of Europe at this time.

Christen Dalsgaard (1824–1907) frequented the same political circles as other nationally-minded artists and was influenced by contemporary ideals of creating a distinctly national art, different from German and French art, for example. Dalsgaard’s ambitions took form in his paintings of country people from various regions of Denmark. Country people are seen, for example, in his painting from 1857 with the long title: En hjemforlovet artillerist fra Morsø og hans yngste søster overrasker gamle venner i Salling, hvilke i et udhus ere beskæftiede med at istandsætte en ruse (An Artilleryman from Morsø on Leave and His Young Sister Surprise Old Friends at Salling at Work in an Outhouse Repairing a Fish Trap). The motif was in keeping with mæcener. D.G. Monrad og Orla Lehmann var ledende skikkelser

blandt de nationalliberale, og begge opbyggede store samlinger af tidens kunst, der udtrykte netop deres visioner for Danmark. Land- skabsmaleriet af Skovgaard skal derfor ikke forstås som en realistisk gengivelse af en tur i skoven, men derimod som et billede på dét Danmark, kunstnere og politikere håbede, de kunne skabe.

I 1840’erne trak det op til konflikt mellem Danmark og de tyske nationalister i hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Da tyske kunstnere ofte malede mørke nåletræsskove i romantisk stemning, skabte national liberale danskere et modbillede på tysk natur med andre skovmotiver og belysningsmåder. Birken var udbredt i norsk og svensk kunst, og egetræet var jo symbol på kongemagten, så bøgen stod tilbage som symbol på det fremtidige, nationalliberale Danmark. Ikke kun Skovgaard, men mange andre af periodens kunstnere, malede monokulturelle skove med én dominerende træsort. Sådan så de danske skove nok ikke ud – men det gjorde budskabet slagkraftigt og symbolikken tydeligere (Skovgaard Museets samling har mange eksempler på denne nationalliberale landskabelige symbolik).

Skovgaards billede blev malet året før enevældens fald, og netop i årene omkring indførslen af det konstitutionelle monarki søgte de nationalliberale byboere at vinde opbakning fra landbefolkningen.

Ikke overraskende blev folket fra landet samtidig et nyt politisk vigtigt motiv for de nationalt sindede kunstnere.

FOLKET

I praksis fik alle danskerne en grundlov i 1849, selvom den kun gav stemmeret til mænd over 30 år, der boede i egen bolig. Men i mere symbolsk forstand havde idéen om et samlet dansk folk med dets lange historie og autentiske kultur en afgørende betydning. Det nationale parlament fik nemlig magt og legitimitet fra hele folket. Tankerne om folkeligt demokrati og national identitet kom også til udtryk i kulturlivet – hvilket var tilfældet over det meste af Europa i disse år.

Christen Dalsgaard (1824-1907) kom i de samme politiske kredse som andre nationalt sindede kunstnere og var præget af tidens idealer om at skabe en særlig national kunst, der skilte sig ud fra bl.a. tysk og fransk kunst. Dalsgaards ambitioner tog form i hans malerier af landbefolkningen fra forskellige egne af Danmark. Folket ses eksempelvis i hans maleri fra 1857 med den lange titel: En hjemforlovet artillerist fra Morsø og hans yngste søster overrasker gamle venner i Salling, hvilke i et udhus ere beskæftiede med at istandsætte en ruse. Motivet var i tråd med en forestilling om at skabe en særlig dansk kunst ved at rejse ud i landet og dokumentere folkelivet; i dette tilfælde endda i det fjerne og for københavnere nærmest eksotiske Jylland.

Maleriet blev da også straks købt af Selskabet for nordisk Konst, der var stiftet af kunsthistorikeren Høyen, Lehmann og andre nationalliberale. Billedet er smådramatisk med mandens og kvindens blikke stift rettet mod hinanden. Et glædeligt gensyn? Ordet ”hjemforlovet”

betyder dog blot, at soldaten har fået orlov. Imellem de to hoved- personer står den yngre søster med ryggen til, og i baggrunden kan vi ane to gamle venner. Trods blikket mellem de to voksne, er det især søsterens smukke hovedbeklædning, der træder frem. Billedet er en dramatisk levendegørelse af ”livet på landet”, og lokalkolorit i form af festlige dragter gør det mere autentisk.

Christen Dalsgaard (1824-1907): En hjemforlovet artillerist fra Morsø og hans yngste søster overrasker gamle venner i Salling, hvilke i et udhus ere beskæftiede med at istandsætte en ruse, 1857. Olie på lærred/Oil on canvas, 92,6 x 115,8 cm ARoS Aarhus Kunstmuseum, Aarhus/ARoS Museum of Modern Art, Aarhus Foto/Photo: Ole Hein Pedersen

LANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND BORDERS — The Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century Art LANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND BORDERS — The Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century Art

(6)

8

a vision about creating art that was distinctly Danish by visiting the countryside and documenting rural life; in this case in the distant and, to Copenhageners, almost exotic Jutland.

Indeed, the painting was immediately acquired by Selskabet for nordisk Konst (the Society of Scandinavian Art), founded by the art historian Høyen along with Lehmann and other national liberals. The picture has its own quiet drama with the man and the woman staring fixedly at one another. A happy reunion? The young sister stands between the two protagonists, her back turned to the viewer and, in the background, we glimpse two old friends. Despite the interchange of gazes between the two main characters, it is the sister’s handsome headwear that particularly stands out. The picture is an evocation of

’life in the country’ and local colour, in the form of festive costumes, further enhances its authenticity.

Dalsgaard’s detailed rendition of the fine lacework in the girl’s headwear and shawl shows an intention to unearth the true and the truly national which, notably, was preserved in local costumes. The motif is from the Salling area in northern Jutland and shares a geographical kinship with Museum Salling – the girl’s headwear thus forming an antecedent for the regional costumes photographed and shown by the artist Trine Søn- dergaard at Skive Museum as part of this exhibition project.

THE FLAG

The interest in discovering a truly indigenous population included practically the entire Danish history as far back as the barrows that the painters set out to paint. The past was also used as a backdrop for a new and strong nation when, in 1851, the German-Polish painter Elisabeth Jerichau Baumann (1819–1881) showed the impressive paint- ing Danmark (Denmark), featuring a shield-maiden ready for battle.

Jerichau Baumann was a cosmopolitan who married the Danish sculptor J.A. Jerichau and went to live in Copenhagen in 1848. As a newcomer, she belonged to the group of artists who were regarded as foreign by those of a patriotic disposition. In spite of several attempts at painting highly national motifs, she was rejected by the national liberals who dominated cultural life. In her painting Danmark, she portrays the Danish realm as a strawberry blond woman in a non- descript local costume who, adorned with Viking jewellery and hold- ing a Viking sword, faces her future carrying Dannebrog, the Danish flag. Cornfields and the sea reflect the agricultural seafaring nation, but the real theme of the painting was the victory over Schleswig and Holstein in the civil war in 1850.

With this picture, the artist thus hoped to be accepted as Danish by professing her love of her new home country. The position of the flag played a vital role here, since Jerichau Baumann was one of the first artists to give the Dannebrog such a prominent role in a painting. In this way, the artist created a vision about a proud country capable of defending itself against the enemy although she belonged to the

‘wrong’ faction.

Earlier, the Dannebrog symbolised royal power and hence only the king and the state were permitted to fly the flag. But during the nineteenth century, townsfolk adopted the flag and after the fall of the absolute monarchy, efforts were put into making it the Danish peo- Dalsgaards detaljerede gengivelse af de fine blonder i pigens

hovedklæde og sjal viser et ønske om at finde det sande og folkelige, der bl.a. var bevaret i de lokale klædedragter. Motivet er fra Salling- egnen og deler geografisk slægtskab med Museum Salling – og pigens hovedbeklædning danner dermed forhistorie for de egnsdragter, kunstneren Trine Søndergaard fotograferer og udstiller på Skive Museum som en del af nærværende udstillingsprojekt.

FLAGET

Interessen for at finde et oprindeligt folk omfattede stort set hele den danske fortid og kunne strække sig tilbage til de gravhøje, som 1800-tallets malere drog ud for at male. Fortiden blev også brugt til at spejle den nye og stærke nation, da den tysk-polske maler Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881) i 1851 udstillede det markante maleri Danmark, som viste en kampklar skjoldmø.

Jerichau Baumann var en kosmopolit, der blev gift med den danske billedhugger J.A. Jerichau og slog sig ned i København i 1848. Som tilflytter tilhørte hun den fløj af kunstnere, der blev betragtet som fremmede af de nationalt sindede. Trods adskillige forsøg på at male stærkt nationale motiver blev hun afvist af de nationalliberale, der dominerede kulturlivet. I maleriet Danmark viser hun det danske rige som en rødblond kvinde i en ikke nærmere bestemt egnsdragt, der, prydet med vikingesmykker og et oldtidssværd i hånden, går frem- tiden i møde med Dannebrog i hånden. Kornmark og hav reflekterer landbrugslandet og søfartsnationen, men det var sejren over Slesvig og Holsten i 1850, som var maleriets reelle tema.

Kunstneren håbede med dette billede at blive accepteret som dansk ved at vise sin kærlighed til sit nye fædreland. Her spillede place- ring en af flaget en vigtig rolle, for Jerichau Baumann var blandt de første kunstnere, der gav Dannebrog en så fremtrædende rolle i et maleri. Dermed skabte hun en vision om et stolt land, der kunne for- svare sig mod fjenden, selvom hun tilhørte den ”forkerte” fløj.

Tidligere symboliserede Dannebrog kongemagten, og det var derfor kun staten og kongen, der måtte flage. Men i løbet af 1800-tallet tog byernes borgere flaget til sig, og efter enevældens fald blev der arbejdet på at gøre det til det danske folks flag. Snart blev det anvendt til at fejre nationale begivenheder, som da danske tropper under krigen i 1849 rejste til hovedstaden, hvor der var pyntet med kongeflag og splitflag. Faktisk blev det først i 1854 tilladt at flage privat, og netop denne flagtradition kender vi i dag, hvor vi gerne fejrer fødselsdage, hjemkomster og sportssejre med Dannebrog. Op til afstemningen og genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark i 1920 blev flaget det helt centrale symbol, der på én gang stod for folk, nation og identitet. Flaget var, og er, derfor med til at definere landets grænser.

LANDETS GRÆNSER

I 1800-tallet forandrede Danmark sig meget, både geopolitisk og i forhold til opfattelsen af nationen. Nye grænser blev sat, da Norge løsrev sig i 1814, og et sviende krigsnederlag 50 år senere gjorde Danmark til en endnu mindre stat med en ny grænse ved Kongeåen. I 1920 rykkede grænsen som nævnt sydpå til Kruså, hvor den nu har været i 100 år. Vi tænker måske ikke over det i hverdagen, men landegrænser har altid været til forhandling. Og de fleste grænser er ikke markerede ved mure, bomme eller voldværk.

Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881): Danmark (museumstitel: Moder Danmark), 1851 Olie på lærred/Oil on canvas, 149 x 119 cm

Ny Carlsberg Glyptotek, København/Copenhagen Foto/Photo: Ole Haupt

LANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND BORDERS — The Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century Art LANDSKAB, FOLK, FLAG OG GRÆNSER — Da Danmark blev Danmark i 1800-tallets kunst

(7)

11 10

seas, and a flying Dannebrog. Nonetheless, this is essentially a narrative created by visual artists in the mid-nineteenth century. Perhaps the visual Danish narrative would have been different if the outcome of the struggle to identify the appropriate Danish national feeling in art had favoured the artists with the European outlook. The question is whether the time might not be right to embrace a more diverse image of the Denmark of our past and thus begin a dialogue with the outside world as many of the painters did already in the nineteenth century?

The seven exhibitions forming part of From Where We Stand seek to examine the complexity in how and where national boundaries engage with a global outlook – and not least what we can learn from the world outside of Denmark, which people tried to shield them- selves from after the defeat in 1864.

agenda wanted a unified Denmark focusing on its landscape and people. They did not believe the people to acquire the same sense of ownership regarding the navy or the royal castles. Thus, the popular marine motifs were first given bad publicity – and later an ever dimi- nishing space in the art museums.

THE TRUE PICTURE OF THE NATION?

In the latter half of the nineteenth century, a frequent topic for discussion was whether the artists permitted to portray the nation should be those favouring a national or those favouring a European outlook.

The latter group lost out and they were gradually regarded as having an alien and non-Danish style, and eventually many were forgotten.

Today, we easily recognise the pictures we believe depict Denmark:

the wind sweeping through a cornfield, a beech forest, the Danish Danmarks territorielle grænser eksisterer eksempelvis primært til

havs uden synlige markører. I 1800-tallet skildrede kunstnerne ofte snitfladerne mellem land og vand via kyststrækninger og billeder af landets sunde, fjorde og bælter. Andre malede det store hav, hvor der var udsyn til en større verden. Danmark var (og er) en stærk søfarts- og handelsnation, og landets mange havnebyer har haft afgørende økonomisk betydning for udvikling og internationale forbindelser.

I 1800-tallet blev mange marinemalere sendt ud med den danske flåde for at skildre ekspeditionsrejser og håndhævelsen af suveræni- tet ved de bilande og kolonier, som Danmark engang besad: Grønland, Færøerne og Island på den nordlige halvkugle og De Vestindiske Øer i Caribien samt handelsstationerne mod syd og øst i Ghana og Indien.

På Øresund, mellem Danmark og Sverige, har Anton Melbye (1818-1875) malet den danske kyst med Kronborg Slot i baggrunden. Vi er altså på grænsen til et Danmark, som vi ser udefra. I dag regnes slottet for et nationalt arkitektonisk symbol, men i midten af 1800-tallet repræsen- terede Kronborg enevælden. De nationalliberale så derfor ikke slottet som et fællesskabende symbol for det nye demokratiske Danmark.

Melbyes maleriske blik ind mod land blev i 1862 vurderet til ikke at være ”dansk nok” af den hjemlige kunstkritik, som var domineret af de nationalliberale. Hans stemningsfulde belysning af havet og kysten mindede desuden for meget om tysk kunst, og hans marinemalerier var malet i en international stil. 1800-tallets konger havde imidlertid en smag, der var udpræget europæisk, og hoffet var ofte købere af billeder som Melbyes.

Efter indførslen af det konstitutionelle monarki i 1849 blev de mari- time fortællinger, der afspejlede en kongestyret søfartsnation, langt mindre populære. De nationalliberale, der nu satte den kulturelle dagsorden, ønskede at samle Danmark om landskabet og folket. Og de mente ikke, at folket kunne føle ejerskab til flåden eller kongens slotte. Dermed fik de populære marinemotiver først dårlig omtale – og siden mindre og mindre plads på kunstmuseerne.

DET RIGTIGE BILLEDE AF NATIONEN?

I sidste halvdel af 1800-tallet blev det ofte diskuteret, hvorvidt det var de nationalt sindede kunstnere eller de europæisk sindede kunstnere, der skulle have lov til at afbilde nationen. Den sidste gruppe tabte kampen. Efterhånden blev de anset for at være fremmede og udanske i deres stil, og siden hen blev mange glemt.

I dag nikker vi gerne genkendende til de billeder, vi synes viser Dan- mark: Den bølgende kornmark, bøgeskoven, det danske hav og et vajende Dannebrog. Men her er faktisk tale om en fortælling skabt af billedkunstnere i midten af 1800-tallet. Og den visuelle fortælling havde måske set anderledes ud, hvis slaget om den rette danskhed i kunsten var faldet ud til de europæisk sindede kunstneres fordel.

Spørgsmålet er, om ikke tiden er inde til at favne et mere mangfoldigt danmarksbillede af vores fortid og dermed gå i dialog med det glo- bale udsyn, som en række af malerne allerede gjorde det i 1800-tallet?

De syv udstillinger under Herfra hvor vi står undersøger netop kom- pleksiteten i, hvordan og hvor de nationale grænser går i dialog med et globalt udsyn – og ikke mindst hvad, vi kan lære af den verden uden for Danmarks grænser, som man skærmede sig mod efter krigsnederlaget i 1864.

Anton Melbye (1818-1875): I Øresund ud for slottet Kronborg, 1862 Olie på lærred/Oil on canvas, 71 x 108 cm

Privatsamling/Private Collection, Hamborg/Hamburg

ple’s flag. Soon, it was used for celebrating national events, as when Danish troops, during the 1849 war, travelled to the capital which was decorated with royal and swallow-tail flags. In actual fact, not until 1854 was private flag-flying allowed and this is indeed the tradi- tion, we use today when we celebrate birthdays, homecomings, and sports victories by hoisting the Dannebrog. During the time leading up to the referendum and reunification of Southern Jutland (the northern part of Schleswig) and Denmark in 1920, the flag became the central symbol which, at one and the same time, represented the people, the nation, and their identity. The flag was, and remains, instrumental in defining the national borders.

NATIONAL BORDERS

During the nineteenth century, Denmark underwent great changes, both in a geopolitical sense and in the perception of the nation. New borders were drawn when Norway seceded from Denmark in 1814 and, fifty years later, a crushing defeat reduced the state of Denmark further with the border moving as far north as the river Kongeåen with the loss of Schleswig. In 1920, the border was once again moved south to the town of Kruså where it has now remained for a hundred years. We might not generally give it much thought, but borders have always been up for negotiation and the majority of borders are not marked by walls, barriers, or earthworks.

Denmark’s territorial borders, for example, are primarily at sea without visible demarcations. In the nineteenth century, artists often portrayed the interfaces between land and sea via coastal stretches and pictures of the nation’s sounds, fjords, and belts. Others painted the great expanse of sea, affording visions of a wider world. Denmark was (and still is) a strong seafaring and trading nation and its numerous port cities have decisively influenced financial developments and international contact.

During the nineteenth century, many marine artists were sent out with the Danish navy to document expeditions and the enforcement of sovereignty in the dependencies and colonies once held by Den- mark: Greenland, the Faroes, and Iceland in the northern hemisphere, the West Indies in the Caribbean, and the trading stations in the south and east of Ghana and India, respectively.

Anton Melbye (1818–1875) has painted the Danish coast with Kronborg Castle in the background from Øresund between Denmark and Swe- den. On the threshold of a Danish border seen from the outside, that is.

Today, the castle is regarded as a national architectural symbol, but in the mid-nineteenth century, Kronborg represented absolute monarchy. The national liberals, therefore, did not regard the castle as a unify- ing symbol of the new democratic Denmark. In 1862, Melbye’s painterly perspective on the coast was not deemed ’sufficiently Danish’ by national liberal critics in Copenhagen. Moreover, his evocative illumina- tion of the sea and coastline was a little too reminiscent of German art and his marine paintings were painted in an international style. Never- theless, the nineteenth-century kings had a distinctly European taste and the court frequently purchased pictures like those by Melbye.

After the introduction of constitutional monarchy in 1849, the mari- time narratives reflecting a seafaring nation governed by a monarch diminished in popularity. The national liberals now setting the cultural

LANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND BORDERS — The Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century Art LANDSCAPE, PEOPLE, FLAGS, AND BORDERS — The Emergence of Denmark as a Nation in Nineteenth-Century Art

(8)

FLAG - objekt, ikon, symbol

FLAG - object, icon, symbol

MIKKEL CARL (DK), CLAUS CARSTENSEN (DK), ISMAR CIRKINAGIC (BA/DK), SVEN DALSGAARD (DK), GARDAR EIDE EINARSSON (NO), JEANNETTE EHLERS (DK), THIERRY GEOFFROY/COLONEL (FR/DK), POUL GERNES (DK), JOHN GERRARD (IE), GUDRUN HASLE (DK), HESSELHOLDT & MEJLVANG (DK), PETER HOLST HENCKEL (DK), SUPERFLEX (DK), LARS VON TRIER (DK), AI WEIWEI (CN) M.FL.

Randers Kunstmuseum markerer 800-året for legenden om verdens ældste nationalflag, Dannebrog, med udstillingen FLAG - objekt, ikon, symbol, hvor vi sætter fokus på flaget som omstridt symbol og konkret element i kunsten fra 1960 frem til i dag. Udstillingen kan opleves både på kunstmuseet og i byens rum. Den præsenterer blandt andre Sven Dalsgaards (1914-1999) Dannebrogsværker, der skabte skandale i Paris i 1967, samt den kinesiske kunstner Ai Weiweis (1957) seneste politiske flagværker om tidens flygtningestrømme på tværs af nationale grænser.

Moderne visuelle fortolkninger og fortællinger om det historiske og kulturelle symbol, der indgår i den offentlige fortælling om os selv og vores nationalitet, præsenteres i udstillingen. Hvad betyder flaget for vores nationale identitet i dag? Og hvordan anvendes flaget som markør på tværs af nationale

landegrænser? Formålet med udstillingen er at undersøge flaget som billede, objekt og symbol i kunsten, hvor flagets traditionelle, territoriale, miljø-, race- eller kønsmæssige afgrænsninger udfordres.

With the exhibition FLAG - object, icon, symbol Randers Kunstmuseum marks the octocentenary of the legend about the world’s oldest national flag, Dannebrog, spotlighting the flag as a controversial symbol and concrete element in art from 1960 until the present. The exhibition can be experienced both in the art museum and in public spaces around the city and features a selection of the ‘Dannebrog works’ by Sven Dalsgaard (1914–1999) which caused a scandal in Paris in 1967, along with recent political flag works by the Chinese artist Ai Weiwei (1957) thematising the current cross-border wave of refugees.

The exhibition presents modern visual interpretations of this historical and cultural symbol, an integral part of the official narrative about ourselves and our nationality. What significance does the flag have for our national identity today? How is the flag used as a marker across national borders? The purpose of the exhibition is to examine the flag as an image, an object, and a symbol in art where its traditional, territorial, environmental, race-, or gender-related limitations are questioned.

Ai Weiwei: Flag skabt i anledning af 70-året for FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, 2018/Flag to celebrate the 70th anniversary

of the Universal Declaration of Human Rights, 2018. Foto/Photo: Camilla Greenwell

RANDERS KUNSTMUSEUM 10. august 2019 – 12. januar 2020

Udstillingen er venligst støttet af/The exhibition is kindly supported by Statens Kunstfond/The Royal Danish Art Foundation

Randers Festuge 2019

(9)

15

14 RANDERS KUNSTMUSEUM — FLAG - object, icon, symbol

RANDERS KUNSTMUSEUM — FLAG - objekt, ikon, symbol RANDERS KUNSTMUSEUM — FLAG - object, icon, symbol

RANDERS KUNSTMUSEUM — FLAG - objekt, ikon, symbol

HESSELHOLDT & MEJLVANG

— om flaget

i deres kunstneriske

produktion

The flag has been a cornerstone in our artistic practice since 2005 when we first witnessed the Danish flag being burned in the Middle East during the Muhammad cartoon crisis. To us, this marked the beginning of what would become a long-lasting obsession with flags.

We consider flags a symbol of national coherence, for better or for worse. National identity provides a common ground, but it’s never far off being a glorification of one’s own qualities and a blindness to those of others. As we’ve seen, nationalism and its cousin patriotism have been the root cause of great conflicts and wars in the world and are, to an increasing extent, factors that we need to take into account if we are to avoid past mistakes. These topics have never ceased to fascinate us during our twenty years of collabora- tive practice.

The national flag is basically excluding and delimiting; parameters such as skin colour, origin, place of residence, mobility, and economic capacity are decisive in determining whether one is allowed to enjoy the protection afforded by a flag.

We’ve done flag works which examine both the ruling world order and hierarchies. But we’re also interested in doing alternative flags, nationless flags capable of accommodating different kinds of inclu- sive communities where everyone is welcome, celebrating diversity rather than the monoculture associated with national flags. We imagine communities based on different values, perhaps Utopian and idealised, capable of providing inspiration and experimental ideas for a wholly different world. The way the territories of our planet are distributed at present is entirely due to human actions and historical incidents, but the nation states are forever being negotia- ted and changed over time. National borders will always be a mere snapshot, a construction, and it’s possible, therefore, to change or even dissolve them.

Nevertheless, we think that flags flying in the wind are beautiful, as are all the strong emotions that they evoke in people.

Hesselholdt & Mejlvang (1974/1976) is a Danish artist duo; the two artists graduated from the Royal Danish Academy of Fine Arts in 2006.

Flaget har været en hjørnesten i vores kunstneriske praksis siden 2005, hvor vi for første gang så det danske flag blive brændt i Mellemøsten under Muhammedkrisen. Det blev startskuddet for os til en langvarig besættelse af flag.

Flag er for os et symbol på den nationale sammenhængskraft på godt og ondt. Den nationale identitet giver et fællesskab, men ligger også snublende tæt på forherligelse af egne egenskaber og en blindhed for andres. Nationalisme og begrebets broder, patrio- tisme, har som bekendt skabt store konflikter og krige i verden og er i stigende grad en faktor, vi er nødt til at forholde os til for at undgå fortidens fejltagelser. Disse emner har interesseret os kontinuerligt gennem hele vores 20-årige kollaborative praksis.

Nationalflaget er grundlæggende ekskluderende og afgrænsende;

parametre som hudfarve, herkomst, bopæl, mobilitet og økonomisk formåen er afgørende for, om man kan accepteres under et flags beskyttende vinger.

Vi har lavet flagværker, som undersøger den herskende verdensor- den og hierarkier. Men det interesserer os også at lave alternative flag, nationsløse flag, som kan rumme anderledes inkluderende fæl- lesskaber, hvor alle er velkomne, og hvor diversitet fejres, frem for den monokultur, som associeres med nationalflaget. Vi forestiller os fællesskaber, som bygges på andre værdier, måske utopiske og idealiserede, som kan fungere som inspiration og tankeeksperimen- ter omkring en helt anderledes verden. Den måde, vores planets territorier er fordelt på i dag, skyldes menneskelige handlinger og historiske tildragelser, men nationalstaterne er i en evig forhandling og forandring over tid. Landegrænser vil til enhver tid være et øje- bliksbillede, en konstruktion, og de er derfor også mulige at ændre på, endda at opløse.

Vi synes derudover, at flag er smukke, når de blafrer i vinden, og at der er noget smukt i alle de stærke følelser, folk nærer for dem.

Hesselholdt & Mejlvang (1974/1976) er en dansk kunstnergruppe, som er uddannet fra

Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2006. Hesselholdt & Mejlvang: Native, Exotic, Normal/Circle of Flags

Native, Exotic, Normal/Circle of Flags, 2016 12 flagstænger. 12 flag/12 flag poles. 12 flags

Farvet fiberglas og polyester/Coloured fibreglass and polyester Foto/Photo: Lone Eriksen

(10)

17 16

10. AUGUST 2019 – 12. JANUAR 2020 Randers Kunstmuseum

Stemannsgade 2. 2.

8900 Randers Tel 8642 2922

www.randerskunstmuseum.dk

Åbningstider / Opening hours 10-16, tirsdag-søndag 10-20, sidste onsdag i måneden Tuesday-Sunday: 10–16

Last Wednesday of the month: 10–20 I think of peasants and commoners.

I think of avant-garde art.

I think of Agnes Martin.

I think of shooting stars, marine disasters, and fragile beauty.

I think of pop art.

I think of Jasper Johns.

I think of handicrafts.

I think of innocence.

I think of national identity.

I think of transience and lasting values.

I think of inclusiveness and fear of the unknown.

I think of iconography and symbolism.

I think of tactility.

I think of velvety dish cloths and harsh fights for values.

I think of conceptual art.

I think of ideology.

I think of self-perception.

I think of patriotism and xenophobia.

I think of soccer caps, privet hedge suburbia, and the ability to say

‘rødgrød med fløde’.

I think of broad-mindedness and border guards.

I think of the term Danish Immigration Service.

I think of the change in meaning from

Dannebrog to being multicoloured as in ‘Dannebroget’.

I think of Sven Dalsgaard and Poul Gernes.

I think of the New Society and Christiania, and the Great Open-Mindedness.

I think of washed-out colours and a needle penetrating fabric.

I think of the arrogance of this Lilliput nation and the pole in the flesh.

I think of the views across flat beaches and the beam in the eye.

I think it’s so simple and so brilliant.

I think it’s so provocative and so stimulating.

I think unceasing torrents of thoughts.

I think … that the dirty, ragged, and ambiguous flag is MY flag.

And I wonder what that’s supposed to mean?

Lars Movin (1956) is a Danish writer and director of documentaries.

Jeg tænker på almue.

Jeg tænker på avantgardekunst.

Jeg tænker på Agnes Martin.

Jeg tænker på stjerneskud, skibskatastrofer og skrøbelig skønhed.

Jeg tænker på popkunst.

Jeg tænker på Jasper Johns.

Jeg tænker på kunsthåndværk.

Jeg tænker på uskyld.

Jeg tænker på national identitet.

Jeg tænker på forgængelighed og varige værdier.

Jeg tænker på rummelighed og angst for det ukendte.

Jeg tænker på ikonografi og symbolik.

Jeg tænker på taktilitet.

Jeg tænker på bløde viskestykker og hårde værdikampe.

Jeg tænker på konceptkunst.

Jeg tænker på ideologi.

Jeg tænker på selvforståelse.

Jeg tænker på fædrelandskærlighed og fremmedhad.

Jeg tænker på klaphatte, ligusterhække og rødgrød med fløde.

Jeg tænker på frisind og grænsevagter.

Jeg tænker på ordet Udlændingestyrelse.

Jeg tænker på det betydningsmæssige skred fra

Dannebrog til Dannebroget.

Jeg tænker på Sven Dalsgaard og Poul Gernes.

Jeg tænker på Thylejren og Christiania og Den Store Åbenhed.

Jeg tænker på udvaskede farver og nålen i stoffet.

Jeg tænker på lilleputnationens hovmod og pælen i kødet.

Jeg tænker på de flade strandes udsyn og bjælken i øjet.

Jeg tænker, at det er så enkelt og så fremragende.

Jeg tænker, at det er så provokerende og så stimulerende.

Jeg tænker tanker i en strøm, der ikke vil høre op.

Jeg tænker på … at det beskidte, flossede og mangetydige flag er MIT flag.

Og jeg tænker på, hvad dét mon betyder?

Lars Movin (1956) er dansk forfatter og dokumentarfilminstruktør.

Lars Movin, 2016 Flag

Ulrikka Gernes om værkserien Forslag til EF-flag:

I 1972 lavede min far, Poul Gernes (1925-1996), en serie tekstile værker til en udstilling i Danergalleriet: Forslag til EF-flag. En underfundig kom- mentar til Danmarks indtræden i EF samme år. Det er sjovt at forestille sig et EU-flag med en isvaffel på! Var det hans forestilling om et euro- pæisk fællesskab? Jeg var syv år og husker mest frembringelsen. Den specielle stemning, der var, når noget skulle gøres færdigt. Anspændt, selvom det lignede leg. Der var altid stor aktivitet i hjemmet, som var arbejdspladsen. Der var altid mange igangværende projekter, og kender man til Gernes’ kunst, ved man, at projekterne aldrig var små.

Stofstykker lå spredt ud på gulvet, min far klippede og arrangerede, godt hjulpet af min mor, Aase Seidler Gernes (1927-2018), som samlede delene på sin symaskine. Stofstykkerne var fra hendes samling, og det var også hende, der førte penslen på de malede flag. Hun var uddannet stoftrykker; det var hendes gebet. De finurlige motiver: En isvaffel, en fugl, symboler fra kortspil, et billedlotteri, et ludospil, en ready made i form af en vævet dug, m.fl. blev sat fast på lister med tegnestifter, så faldet i stoffet gav indtryk af vind og fremhævede den tekstile karakter. Enkelt, uprætentiøst. Gernes holdt fanen højt, og ingen kunne dengang forestille sig den proveniens, disse flag skulle opnå ved udstillinger som for eksempel på Documenta 12 (2007), Deichtorhallen (2010), Artipelag (2013) og Louisiana (2016).

Ulrikka Gernes on the work series

Suggestions for a European Community Flag:

In 1972, my father, Poul Gernes (1925–1996), did a series of textile works for an exhibition in the gallery Danergalleriet: Suggestions for a European Community Flag. A subtle reference to Denmark’s entry into the EC that year. It’s amusing to imagine an EU flag featuring an ice cream cone! Was that how he imagined a European community, I wonder? I was seven at the time and mostly recall the process of making it. The special atmosphere when something had to be finished. Tense, even though it had the appearance of play. There was always lots of activity in our home, which doubled as his studio. Always lots of projects in progress and, if you’re familiar with Gernes’s art, you will know that they were never small projects.

Pieces of fabric lay scattered across the floor, my father cutting and arranging assisted by my mother, Aase Seidler Gernes (1927–2018), who joined the pieces together on her sewing machine. The pieces of fabric came from her collection and it was also she who painted the flags. She was a trained textile printer; that was her domain. The quirky motifs:

an ice cream cone, a bird, symbols from card games, a game of picture lottery, ludo, a ready-made in the shape of a woven tablecloth, etc. were fixed to battens with drawing pins so that the drapery of the fabric gave an impression of wind, accentuating the fabric quality. Simple, unpreten- tious. Gernes kept the flag flying and nobody had imagined the extensive exhibition record these flags would achieve at places like Documenta 12 (2007), Deichtorhallen (2010), Artipelag (2013), and Louisiana (2016).

Ulrikka Gernes (1965) er dansk forfatter og datter af Poul Gernes.

Ulrikka Gernes (1965) is a Danish writer and the daughter of Poul Gernes.

Peter Holst Henckel: Danish Extra Light/Danish Extra Light, 1990 Fotografi/Photography. 125 x 100 cm

Randers Kunstmuseum. Foto/Photo: Peter Holst Henckel

Side 17 øverst/Page 17 top: Poul Gernes: Uden titel (Forslag til EF-flag), 1972. 9 flag/

Untitled (Suggestion for a European Community Flag series), 1972. 9 Flags Tekstil. Forskellige mål/Textile. Variable sizes

Courtesy Estate of Poul Gernes & Galleri Nicolai Wallner Foto/Photo: Anders Sune Berg

Side 17 nederst/Page 17 below: Sven Dalsgaard: Flag, 1969 Flag på træstang/Flag on a wooden pole, 156 x 94 cm

Foreningen Kunst på Arbejdspladsen. Foto/Photo: Ole Hein Petersen

RANDERS KUNSTMUSEUM — FLAG - object, icon, symbol RANDERS KUNSTMUSEUM — FLAG - objekt, ikon, symbol RANDERS KUNSTMUSEUM — FLAG - object, icon, symbol

RANDERS KUNSTMUSEUM — FLAG - objekt, ikon, symbol

(11)

18 HORSENS ART MUSEUM — Lilibeth Cuenca Rasmussen - From Where We Stand HORSENS KUNSTMUSEUM — Lilibeth Cuenca Rasmussen - Herfra hvor vi står

Horsens Kunstmuseum har inviteret den danske billedkunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen til at deltage i udstillingsprojektet Herfra hvor vi står. I forbindelse med sin research til udstillingen har hun talt med Ove Korsgaard, professor i pædagogik og forfatter.

Udstillingen åbner 21. september kl. 14.00 med performance af Lilibeth Cuenca Rasmussen.

Horsens Kunstmuseum has invited the Danish visual artist Lilibeth Cuenca Rasmussen to take part in the exhibition project From Where We Stand. In connection with her research for the exhibition, she has talked to Ove Korsgaard, professor of pedagogy and writer. The exhibition will open on 21. September at 2.00pm with a performance by Lilibeth Cuenca Rasmussen.

Dragedukke, 2019

Kostume/Costume: Mich Dulce

Performance til udstillingen på Horsens Kunstmuseum/

Performance for the exhibition at Horsens Art Museum Foto/photo: Frida Gregersen

HORSENS KUNSTMUSEUM 21. september 2019 - 19. januar 2020

LILIBETH CUENCA RASMUSSEN

Herfra

hvor vi

står From Where We Stand

(12)

21

20 HORSENS KUNSTMUSEUM — ’Om Grundtvig’ HORSENS KUNSTMUSEUM — Lilibeth Cuenca Rasmussen - Herfra hvor vi står

HORSENS KUNSTMUSEUM — ’On Grundtvig’ HORSENS ART MUSEUM — Lilibeth Cuenca Rasmussen - From Where We Stand

L: In connection with my solo exhibition at Horsens Art Museum where the theme centres on national identity, I began to make a close study of Grundtvig. I was puzzled as to why we weren’t taught about him at school, as I consider him to be a cornerstone of Danish culture. He should’ve been part of the curriculum in secondary school to enable pupils to gain a better understanding of the basic values in Danish society.

I think he’s underestimated compared to Kierkegaard. Why is that, I wonder? Was his appeal too popular?

O: Yes, he’s particularly linked to the people, the farmers, and the folk high schools and is not acknowledged and regarded as significant for the formation of Danish society as a whole.

Unlike Kierkegaard, who was a great philosopher, and Hans Christian Ørsted, who was a brilliant physicist, Grundtvig embodied all manner of disci- plines. He was a philosopher, historian, hymn-writer, priest, politician, educationist, femi- nist; it’s rare for one person to embrace so many fields at one and the same time.

The reason for keeping Grundt- vig at bay, as it were, is that he’s considered a nationalist. But one tends to forget that, in the nineteenth century, fighting for a national society and being a nationalist, in actual fact, meant opposing a society based on social class. Until our written

Constitution in 1849, ours was based on a class system with the aristocracy constituting the first tier, the clerical class the second, the burghers the third, and the farmers the fourth. However, the concept of nationalism later underwent a transformation:

from a liberation and equality movement to a conservative ideology counteracting the Workers’ International, which gained ground towards the end of the nineteenth century. The third phase is the form lent to it by Nazism. And this is the sinister form, we now tend to associate with nationalism. But to Grundtvig, national unifi- cation was part of a liberation and equality process, a popular equality which, as a concept, opposed a class system based on inequality.

L: What do you think about these developments and the divisive- ness characterising national identity?

O: I have myself criticised many of my friends, because they won’t acknowledge distinctive national features and the symbols, rituals, and songs associated with it in any kind or form.

When the Danish People’s Party turned the Folk High School Songbook into a Danish trea- sure, many people no longer wanted to sing Danish songs or fly the flag, but that’s just about the stupidest thing one can do.

L: Yes, in that case they assume ownership of it.

L: I forbindelse med min soloudstilling på Horsens Kunstmuseum, hvor det tematiske omdrejningspunkt er national identitet, begyndte jeg at nærlæse Grundtvig. Jeg undrede mig meget over, hvorfor jeg ikke var blevet undervist om ham i skolen, da han i min optik er en grundsten i dansk kultur. Han burde være pensum i folkeskolen for at opnå en større bevidsthed om grundværdierne i det danske samfund. Jeg tænker, at han er undervurderet i forhold til Kierkegaard. Hvad handler det mon om? Var han for folkelig?

O: Ja, han bliver især forbundet med folket, bønderne og højsko- len og bliver ikke anerkendt og betragtet som en, der var betyd- ningsfuld for udformningen af det danske samfund som hel- hed. Til forskel fra Kierkegaard, som var en stor filosof, og H.C.

Ørsted, som var en fremragende fysiker, så bredte Grundtvig sig ud over alle mulige områder. Han var filosof, historiker, salmedig- ter, præst, politiker, skolemand, kvindesagsforkæmper; det er sjældent, at én person kan rumme at være så mange ting på en gang.

Grunden til, at man holder Grundtvig lidt på afstand, er, at han bliver betragtet som nationalist. Men man glemmer, at det at kæmpe for et nationalt samfund og være nationalist i 1800-tallet var ensbetydende med at bekæmpe det gamle

standssamfund. Indtil vi fik Grundloven i 1849, levede vi i et standssamfund med aristokra- tiet som første stand, gejstlighe- den som anden, borgerne som tredje og bønderne som fjerde stand. Men senere undergik begrebet nationalisme en transformation: Fra en frigørel- ses- og lighedsbevægelse til en konservativ ideologi vendt mod Arbejdernes Internationale, der vandt frem i slutningen af 1800-tallet. Den tredje fase er den form, som nazismen giver den. Og det er den uhyggelige form, vi i dag ofte forbinder med nationalisme. Men for Grundtvig var national samling forbundet med frigørelse og lighed, folke- lighed, der som idé gjorde op med et standssamfund baseret på ulighed.

L: Hvad tænker du omkring denne udvikling og at være splittet omkring den nationale identitet?

O: Jeg har selv kritiseret mange af mine venner, fordi de ikke vil vedkende sig det nationale og de dermed forbundne symboler, ritualer og sange. Da Dansk Folkeparti gjorde Højskolesang- bogen til et dansk klenodie, ville mange ikke længere synge danske sange eller hejse flaget, men det er det dummeste, man kan gøre.

L: Ja, så tager de ejerskab over det.

Dragedukke, 2019

Kostume/Costume: Mich Dulce

Performance til udstillingen på Horsens Kunstmuseum/

Performance for the exhibition at Horsens Art Museum Foto/photo: Frida Gregersen